UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur"

Transkript

1 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur TEMA 1 Bynaturen som social løftestang TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen TEMA 3 Sammen om naturparken

2 2 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur Naturparken Utterslev Mose er Københavns største sammenhængende ferskvandsområde. De fleste har hørt om denne store grønne sø-oase midt i storbyen, og mange ved, at mosen med dets dyr og planter har lidt under forureningen fra den omgivende by. Inden for de kommende 10 år vil der ske et lille mirakel i Utterslev Mose. Vandkvaliteten vil blive mærkbart bedre og vi vil se en langt rigere bynatur vokse frem. Naturparken Utterslev Mose vil for fremtiden ikke alene blive kendt for sine naturværdier, men også for sine særlige sociale og rekreative kvaliteter. Denne opblomstring af engagement og liv sker ikke af sig selv, men gennem en fælles indsats, der involverer borgerne, institutionerne, organisationerne og kommunerne. En indsats der for alvor udformes og igangsættes med en helhedsplan for Utterslev Mose. Sammen skaber vi den gode bynatur.

3 3 BRÆNDENDE PLATFORM Rent vand skaber ringe i vandet Arbejdet med at skabe et robust og sundt vandmiljø i Utterslev Mose vil ikke alene få en meget positiv betydning for områdets dyreliv og borgernes friluftsliv. Opgaven med at genoprette den økologiske balance og skabe en rig bynatur kan også blive en løftestang for udviklingen af en ny måde at forvalte vores fælles bynatur på. En helhedsplan skal vise hvordan vi kan indfri målsætningerne på en innovativ, bæredygtig og inddragende facon. Utterslev Mose er det største ferskvandsområde og det næststørste naturområde i København med en samlet vandoverflade på ikke mindre end 93 ha. Desværre er vandmiljøet stærkt belastet af kloakspildevand fra Københavns og Gladsaxe Kommune og der har de seneste 50 år ophobet sig meget store mængder slam. Også giftigt industrispildevand er blevet udledt i betragtelige mængder. Københavns kommune er forpligtiget til at tage hånd om problemet og senest ved udgangen af 2027 sikre en god økologisk vandkvalitet. Københavns Kommunes vandhandleplan skitserer de tiltag, der ønskes iværksat for at kunne leve op til kravet om god økologisk vandkvalitet. Der er allerede igangsat flere af disse tiltag, men opgaven med at få Utterslev Moses vandmiljø i god økologisk balance kræver desuden en koordineret indsats og et godt samarbejde mellem de involverede kommuner og deres respektive forvaltninger og forsyningsselskaber. Desuden er det vigtigt, at borgerne omkring Utterslev Mose får forståelse for, hvor vigtig den gode vandkvalitet er, og hvad de kan gøre for at hjælpe til. Arbejdet med at sikre rent vand er et kontinuerligt projekt, og vi kan alle bidrage aktivt. Utterslev Moses dårlige vandkvalitet har negative konsekvenser for dyre- og plantelivet og påvirker hele ferskvandsystemet frem mod de indre søer. Det trænede øje vil kunne se, at de fisk og fugle som lever i og ved mosen er tilpasset et ferskvand i ubalance. Den begrænsede biodiversitet har således også en indvirkning på de oplevelser, vi får ved at færdes i mosen. Således skabes der ringe i vandet fra vandkvalitet, til biodiversitet til de rekreative oplevelser. En helhedsplan for Utterslev Mose skal også have fokus på at etablere partnerskaber med universiteterne omkring opgaven med at få gennemført en bæredygtig, innovativ og effektiv sørestaurering såvel som processer, der inddrager borgere og driften i alt fra kampagner om at holde vandet rent og undgå overløb til varslingssystemer mm. Der skal opstilles nye målsætninger for revitaliseringen af Utterslev Mose, så den på alle parametre bliver forbedret markant. Vi ønsker, at dette sker på en bæredygtig, innovativ, inddragende og omkostningseffektiv måde, og bliver et eksempel på nye måder at arbejde med vores naturområder på.

4 4

5 5 TEMA 1 Bynaturen som social løftestang Naturen kan noget helt særligt for borgere, der befinder sig i en socialt udsat position, er ramt af stress, ensomhed eller traumer. Naturpleje med håndkraft, får og køer giver ikke alene en mere mangfoldig bynatur, men skaber også nye fællesskaber og øger den fysiske og mentale sundhed. En væsentlig andel af de udsatte byområder i København er lokaliseret i umiddelbar nærhed af Utterslev Mose, men vi ved fra forskning, at gruppen af socialt udsatte borger sjældent bruger naturen. Utterslev Mose har potentielt rigtig meget at tilbyde. Men det sker ikke af sig selv. For netop disse udsatte grupper kræver det en tilrettelagt indsats, som får tingene til at ske. Der skal derfor samarbejdes tæt med lokale skoler, dag- og botilbud, socialpsykiatriske centre og helhedsplaner i almene boliger om at tilrettelægge forløb som tilpasses de konkrete grupper. Utterslev Mose skal være for alle, og vi vil skabe mulighed for, at de der har overskud, kan hjælpe dem, der ikke kan selv. Utterslev Mose rummer allerede en række fællesskaber: Der er fårelauget, bilauget og nyeste skud på stammen er Utterslev Mose Naturplejelaug, ligesom et kogræsserlaug er på tegnebrættet. Der er ydet fødselshjælp til fællesskaberne, men i dag køres de 100 % med frivillig arbejdskraft. Der skal arbejdes for mange flere af sådanne fællesskaber, hvor mennesker såvel som naturen nyder godt af tiltagene. En helhedsplan for Utterslev Mose skal afdække, hvilke konkrete partnerskaber, der kan etableres, ligesom der skal iværksættes pilotprojekter med henblik på at høste konkrete erfaringer med hvor og hvordan disse aktiviteter kan igangsættes. Ved sådanne indsatser kan København opnå fordele som: En mere alsidig måde at bruge bynaturen på Kommunen og de frivillige arbejder sammen om at pleje og udvikle Utterslev Mose Flere fællesskaber som knytter borgere med forskellige baggrunde sammen Skabe ejerskab og tilhørsforhold for borgerne Mere livsglæde og velvære hos udsatte borgere og måske en sti tilbage til et normalt liv? Jeg kender ikke nogen, der ikke nyder at komme en tur i skoven eller til stranden. Men når mennesker, der af den ene eller den anden grund har det svært, kommer ud i naturen, så lyser mange op og får overskud og succesoplevelser. Alle har brug for et aktivt friluftsliv, hvor vi dyrker motion, nyder dyre-og fuglelivet og bliver blæst godt igennem men det gælder specielt dem, der måske ikke lige har overskuddet til at komme ud i naturen. Dem har vi særlig en forpligtelse til at hjælpe Kirsten Brosbøl, tidligere miljøminister FAKTA Der er i øjeblikket 6 Københavnske boligområder på den statslige liste over særligt udsatte boligområder. Heraf er de 3 boligområder indenfor få minutters gang fra Utterslev Mose. Sagt på en anden måde, så er 66 % af de københavnske beboere i særligt udsatte boligområder bosiddende tæt på Utterslev Mose. Medregner man de to udsatte boligområder på Nørrebro, som er inde for kort afstand, når vi op på 80 % af Københavns udsatte beboere. Kortet på side 8 viser områderne omkring Utterslev Mose, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan.

6 6 Nu tyder et nyt studie på, at piller og samtaler med fordel kan suppleres af brusende træer, rislende vand og knitrende bål. Naturen ser ud til at have en særlig evne til at sænke alarmberedskabet hos ptsd-ramte Dorthe Varning Poulsen, ph.d-studerende, Københavns Universitet, Stresscentret Kalmia og Forsvaret TEMA 1 Bynaturen som social løftestang

7 7 TEMA 1 Bynaturen som social løftestang

8 8 Udsatte boligområder Utterslev Mose er omkranset af et varieret bylandskab med udstrakte parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser, haveforeninger og en stor koncentration af almene boliger. TEMA 1 Bynaturen som social løftestang

9 9 TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen Nærheden til grønne områder har afgørende betydning for borgernes livskvalitet, sundhed og almene velbefindende. Københavns Kommune skal sikre, at København forbliver en attraktiv by at bo og leve i også i takt med, at vi bliver flere københavnere. Der kommer flere og flere københavnere, og efterspørgslen på bynatur er stigende. Det er svært at få plads til nye, grønne områder i den tætte by, og derfor skal vi højne kvaliteten af den bynatur, vi allerede har og gøre den mere attraktiv. Mange københavnere bruger slet ikke Utterslev Mose heller ikke dem der bor bare 5 min. derfra. Ved at formidle Utterslev Moses kvaliteter til flere mennesker, kan vi få flere til at komme ud og opleve naturen og de rekreative muligheder. Utterslev Mose skal åbnes op til resten af byen. Vi skal vise, at man ikke behøver at tage helt til Hareskoven eller Gribsskov for at opleve rigtig natur vi har den allerede inden for kommunegrænsen! Ved sådanne indsatser kan København opnå fordele som: Vi får flere københavnere til at komme ud i det grønne København bliver mere attraktiv at bosætte sig i Københavnerne bliver mere sunde og mindre stressede Vi passer på bynaturen i København samtidig med, at flere får lov til at opleve den Vi skal skabe synlighed om Utterslev Mose har man først oplevet den unikke bynatur i Utterslev Mose, er det oplagt at besøge stedet igen. Mange er ikke klar over, hvad de går glip af. Vi skal gøre det let og overskueligt at finde derhen. Det kan være alt fra nye stiforbindelser, en overgang over en vej, eller nogle steder bare et vejvisningsskilt. Der skal også skabes synlighed om mosens kvaliteter og de rekreative faciliteter, som findes i mosen. Der er mange muligheder, som skal udforskes i samarbejde med borgerne. I København skal vi bevare den mangfoldighed og diversitet, der er også i parker og naturområder. Byen er stor nok til at rumme mange forskellige typer naturområder, f.eks. har Fælledparken sit sports- og aktivitetspræg, Nørrebroparken er den urbane grønne kile og Ørstedsparken er den klassiske promenadepark. Utterslev Mose har sin særegne karakter nemlig de store søer og den vilde naturtype med et rigt dyreliv. Utterslev Moses karakter adskiller sig meget fra Amager Fælled, som er hovedstadens andet store naturområde. Denne særlige identitet skal vi passe på, også selv om der kommer flere gæster. FAKTA Flere undersøgelser har vist, at der er positiv sammenhæng mellem afstand til grønne områder og stress jo kortere afstand, jo mindre stresset. Kilde: Københavns Universitet, 2005 Der, hvor bynaturen allerede findes, skal den plejes og forstærkes, så de naturoplevelser, som københavnerne efterspørger, forstærkes. Kilde: Strategi for Bynatur i København, Københavns Kommune, 2015

10 10 Danmark har i år fået sin første landsdækkende Friluftspolitik. Politikken er en fælles referenceramme, som sætter mål og retning for, hvordan vi bruger naturen: Et af målene i friluftspolitikken er, at antallet af besøg i naturen, for voksne danskere, skal øges fra 110 til 120 millioner om året. Det er vi glade for, for jo flere der kommer ud i naturen, jo flere lærer at få glæde af den og i sidste ende passe på den Michael Leth Jess, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen

11 11 TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen

12 12 Frederiksberg C 4 km Østerbro 4 km Indre Nørrebro 4 km Formidlingscentre Formidlingsportaler Nye forbindelser Nye forbindelser Der skal skabes nye forbindelser til Utterslev Mose og etableres en række nye formidlingspunkter, der skal klæde den besøgende på til at opleve naturparken. TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen

13 13 TEMA 3 Sammen om naturparken Utterslev Mose skal være kendt for sin innovative tilgang til udviklingen og driften af vores fælles bynatur. Her spiller borgerne, skolerne og interesseorganisationer en ny og central rolle i naturovervågningen, naturplejen og naturformidlingen. En større diversitet i naturen er et mål i sig selv. Forestil dig et urbant naturområde, der udover at omfatte selve Utterslev Mose, også omfavner de tilstødende naturområder og byområder. At tænke naturområdet som en større sammenhængende helhed giver god mening på flere måder, ikke mindst i forhold til at danne nye fællesskaber omkring udviklingen af mosens naturværdier og rekreative faciliteter. Boligejerne og boligforeninger vil både opnå den positive signalværdi, der knytter sig til at bo i en naturpark midt i landets hovedstad og få mulighed for at bidrage til naturparkens biologiske og kulturelle mangfoldighed. Dette kan både ske gennem en indsats på egen matrikel, i grundejerforeningen og ved at skabe lokale faunapassager fra boligområderne til mosen. Civilsamfundet kan spille en ny og mere central rolle i udviklingen og driften af vores bynatur. Utterslev Mose skal være et naturområde, der er kendt vidt og bredt for måden, hvorpå det omgivende samfund engagerer sig og danner netværk og partnerskaber med mere diversitet i naturen som mål. Der kan også være et potentiale i at gentænke driftsmodellen således, at nogle områder plejes mere ekstensivt, og giver rum til, at mere biologisk mangfoldighed kan udvikles. Andre steder skal vi blive bedre til at bekæmpe de invasive arter. Naturværkstedet Streyf og det kommende naturcenter Naturbyen i den vestlige ende af Utterslev Mose ved Voldparken kan spille en stor rolle i formidlingen heraf. Naturen overholder ikke kommunegrænser, så netop derfor er det vigtigt med en helhedsplan, hvor man på tværs af grænserne kan samarbejde om at bekæmpe invasive arter og gøre de mest konstruktive tiltag for at hjælpe biodiversiteten. Jo mere borgerne inddrages i udviklingen af et område, des større tilknytning får de også, og det giver dem bevæggrund til at passe bedre på naturen i dette område. DN København støtter derfor op om arbejdet med helhedsplanen og deltager gerne i udformningen og tiltag, der kan hjælpe realiseringen på vej. Louise Holst Hemmingsen, Formand, Danmarks Naturfredningsforening, København Ved sådanne indsatser kan København opnå fordele som: Bevare værdifuld natur og skabe levesteder for nye arter Blive et foregangseksempel for udvikling og drift af vores bynatur FAKTA Hver dag forsvinder plante- og dyrearter fra jordens overflade. Vi ved ikke hvor mange, men vi ved, at arterne udryddes mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt, og vi ved, at op mod en fjerdedel af EU s pattedyr, padder, krybdyr, fugle og sommerfugle er truede. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden Kilde: Naturstyrelsen

14 14 TEMA 3 Ny tilgang til naturen eller naturens præmisser?

15 15 Utterslev Mose er mere end et kommunalt driftsområde. Naturparken Utterslev Mose er et knudepunkt i Københavns blå-grønne struktur og skal videreudvikles i sin helhed. TEMA 3 Ny tilgang til naturen eller naturens præmisser?

16 16 AFRUNDING Kærlighed til Utterslev Mose Man kan spørge sig selv: Er det overhovedet nødvendigt med en helhedsplan for Mosen? Der er jo planer om at rense mosen op, og det er allerede et idyllisk område, som bliver brugt af mange. Hånden på hjertet, så er mosen allerede dejlig, og med de eksisterende planer om punktvis oprensning af mosen, så bliver den lige lidt bedre endnu. Men vi vil meget mere og andet end bare det. Vi tror på, at vi ved at samtænke indsatserne og tænke stort, kan få to plus to til at give meget mere end fire. Vi tror også, at vi med midler til helhedsplanen kan løsne op for problemer, som rækker ud over mosens fysiske afgrænsning. Vi kan: give livsværdi og glæde til folk i udsatte boligområder med naturen som løftestang skabe ejerskab og tilhørsforhold gennem naturfællesskaber skabe naturoplevelser i storbyen og få flere til at bruge den få flere borgere til at udvikle og passe på de grønne områder skabe muligheder for udeskole, så skoler og institutioner kan flytte leg og læring ud i naturen italesætte mosen som en værdi, som vil gøre området mere attraktivt at flytte til realisere strategier som Strategi for Bynatur, Metropolvisionen Fællesskab København m.m. bevare værdifuld natur og skabe levesteder for nye arter engagere brugere og nærtboende borgere i at være aktive medskabere i forhold til mere biologisk mangfoldighed skabe et foregangseksempel på ny form for tværfaglig forvaltning, som trækplaster for andre beslutningstagere og planlæggere skabe grobund for målrettet øko-turisme, som kommer for at se de særlige ting, som mosen kan blive et foregangseksempel for ny måde at udvikle og drive parker på, til gavn for Københavns øvrige grønne områder Vi ønsker derfor, at Borgerrepræsentationen afsætter 5 mio. kroner over en 2-årig periode til en sådan helhedsplan. Planen skal udstikke konkrete veje at gå, afdække samarbejdspotentialer, søsætte forskellige forsøg og opstarte mindre projekter, som alt sammen peger i retning af målene for planen. Der skal sættes midler af til projektledelse, følgeforskning, borgerinddragelse og forsøgsmidler. Vi har en tyrkertro på det enorme uudnyttede potentiale, som ligger gemt i mosen. Men først og fremmest er det ren kærlighed til Utterslev Mose. Dette hæfte opsummerer det forarbejde, som lokaludvalgene, i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, har udført i første halvdel af Formålet var at få præciseret og konkretiseret, hvilke visioner en kommende helhedsplan skal indeholde samt at skabe enighed om det faglige grundlag. Herved er der skabt et fælles grundlag at arbejde sammen på fremover.

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

FORORD. Af Erik Fisker

FORORD. Af Erik Fisker UTTERSLEV MOSE FORORD Af Erik Fisker EN PLAN FOR MOSEN En helhedsplan for utterslev mose skal give naturområdet et tiltrængt løft. Kommunen har sat 2 millioner kroner af til at skyde planerne i gang. To

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på

Læs mere

Helhedsplan for. Utterslev Mose. Forslag til organisering, økonomi og tidsramme. Bispebjerg Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg. www.emgf.

Helhedsplan for. Utterslev Mose. Forslag til organisering, økonomi og tidsramme. Bispebjerg Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg. www.emgf. Helhedsplan for Utterslev Mose Forslag til organisering, økonomi og tidsramme Bispebjerg Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg www.emgf.dk Fra Den Blå By, Københavns Kommune 2012 Redaktion: Bispebjerg

Læs mere

Natur- og Friluftspolitik VISION

Natur- og Friluftspolitik VISION Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Medborgerskab En tværgående politik 2015 Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her. ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Bynaturen som løftestang TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

Bynaturen som løftestang TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Bynaturen som løftestang TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SOF Gitte Frydensbjerg SUF Jane Sørensen og Alexander Karl Lehmann TMF Ida Ween Frivilligheds

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en

Læs mere

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder.

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder. Danmarks Naturfredningsforening, København Formand Rune Kjærgaard Lange, tlf. 23 37 40 02, e-mail runeklange@hotmail.com Web: www.dn.dk/koebenhavn official email: koebenhavn@dn.dk Til Teknik og miljøforvaltningen

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017 Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato

Projektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Inviter borgerne på NATURENS DAG

Inviter borgerne på NATURENS DAG Inviter borgerne på NATURENS DAG Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 10. september 2017 Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet Naturens Dag for

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Naturforvaltningskonferencen 2017

Naturforvaltningskonferencen 2017 Naturforvaltningskonferencen 2017 Fremtidens natur- og landskabsforvalter Skovskolen Torsdag den 28. september 10-10-2017 2 Dagens præsentationer 01: Naturforvaltning før, nu og i fremtiden Peder Winkel

Læs mere

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Arbejdsplan for 2014 Fra idé til plan Arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum i 2014 rummer en snes projekter, der fordeler sig ligeligt mellem

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Disposition Kommunernes nye rolle Skovrejsning - synergi med sundhed Friluftsguiden - et nyt redskab! Spørgsmål Kommunernes

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen

Læs mere

Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september

Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 07-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2017 17:00 1 (Åben) Opfølgning

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere