annoncetillæg Stemplet med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "annoncetillæg Stemplet med"

Transkript

1 annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket

2 Vi leverer ø varen Ko forkælelse Køerne er som børn i en slikbutik, når de får roer. Jeg er overbevidst om, at det giver livsglæde til mine køer På markerne hos Esben Møller-Xu gumler køerne ikke kun græs. Der er også sået urter i græsset som cikorie, kommen og andre lækkerier for køerne. Det er med til at øge mælkens indhold af gode fedtsyrer, viser forskning. Esben går meget op i køernes fodring og giver kun sine køer grovfoder og korn, selv om det betyder, at de giver mindre mælk end køer, der også får kraftfoder. - Jeg mener, det er vigtigt, at køerne kun får grovfoder, fordi det har en positiv indvirkning på mælkens kvalitet. Vi dyrker også roer. Det er de helt tossede med. De er som børn i en slikbutik, når de får roer. Jeg er overbevidst om, at det giver livsglæde til mine køer, siger Esben. Esben og hans kinesiske kone Chao overtog i 2010 gården fra Esbens forældre, der også var økologer. - Jeg er økolog, fordi det giver mening. Og jo mere jeg arbejder med økologi, jo mere mening giver det for mig, siger Esben og pointerer, at det er ikke nok, at tingene giver mening økonomisk. De økologiske løsninger passer som regel rigtig godt sammen for både dyr, mennesker og natur. Esbens har bl.a. krydset svensk rød malkerace ind i den sortbrogede besætning for at få bedre sundhed. Det har resulteret i, at man på gården slet ikke har brugt antibiotika de sidste fem år. Og hvis sygdom skulle opstå, så sætter Esben ind med god pleje. - Dyrene kommer i dybstrøelse, de får pleje og omsorg, og hvis der fx er problemer med et ben, så kommer det i sæbevand. Jo længere tid, der er gået, siden vi har brugt medicin, jo mindre syge bliver mine køer, kan jeg konstatere. Ø Esben Møller-Xu har 250 køer, der giver 1,8 millioner liter mælk om året. Han dyrker 300 hektar jord. Esben er gift med Chao fra Kina. Sammen har de tre børn. foto: ulrik tofte Det røde danske øko-æble De kolde nætter og varme dage giver gode æbler med en intens smag foto: Pernille Westh Dorte og Bjarne Straarup driver Danmarks ældste æbleplantage. I plantagen er der mere end 14 forskellige æblesorter, der høstes løbende fra august til november. På Hellas Frugtplantage i Hornsherred høster man, hvis alt går vel, mellem 80 og 100 tons økologiske æbler hvert år fra august til november. Æblerne er robuste sorter, som egner sig til økologisk dyrkning. - I den økologiske frugtavl er det vigtigt at bruge sorter, der ikke så let bukker under for angreb af sygdomme. Vi har jo ikke så mange hjælpemidler til rådighed, hvis fx æbleskurven går til angreb, siger Dorte Straarup. Æbleskurv er en svamp, der giver mørke pletter på bladene og på selve æblet. For professionelle avlere gør æbleskurv frugten usælgelig, og sygdommen har derfor stor økonomisk betydning. Dorte og hendes mand Bjarne har siden midten af 1980 erne drevet Danmarks ældste økologiske frugtplantage. For at få det hele til at løbe rundt har parret dog begge arbejde uden for bedriften. - Danmarks klima egner sig godt til æbler. De kolde nætter og varme dage giver gode æbler med en intens smag. Men vi skal have ens konkurrencevilkår i EU, ellers kan vi ikke klare os i kampen mod de udenlandske æbler, siger Dorte og hentyder til, at økologiske frugtavlere i andre EU-lande har lov til at bruge en række naturlige midler til at bekæmpe nogle af æbletræets værste fjender som fx æblehvepsen. Det er midler, der ikke er godkendt til brug i Danmark. - Det er en fantastisk glæde, når det lykkes at få en god høst af velsmagende, flotte, røde øko-æbler. Jeg tror på, at der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på danske øko-æbler. Ø 2 stemplet med ø

3 Æg fra glade øko-høns Patrick Blenner er udlært landmand og havde planer om konventionel planteavl. Men et møde med den økologiske ægproduktion fik den unge landmand, der ellers er uden rødder i landbruget, til at skifte spor. - Min svigermor kendte en økologisk hønseavler, Peter Hoyer- Nielsen, som hun lige syntes, jeg skulle besøge, inden jeg gik i gang. Og jeg må indrømme, at jeg med det samme blev helt fanget af den økologiske produktionsform, siger Patrick, der i dag er i et glidende generationsskifte på vej til at overtage Peter Hoyer-Nielsens bedrift. Peter er med på sidelinjen som hjælper og mentor det første år. Arbejdet med at passe økohøns passer rigtig godt til Patricks temperament. - Jeg holder meget af afvekslingen mellem at arbejde i stalden om morgenen og ude i hønsegården om eftermiddagen. Patrick har planer om at udvide sin produktion fra høns til høns næste år. Med til udvidelsen hører en ny stor hønsegård på 25 hektar. - Her skal jeg plante poppeltræer. De giver ly og læ til hønsene samtidig med, at de giver energi og varme til os, når de bliver høstet om cirka ti år. - Det er en stor glæde for mig at se mine høns have mulighed for at leve, som det falder naturligt for høner. De nipper efter biller, de sandbader og studerer livet. Når fugle kommer flyvende over hønsegården, løber de i skjul, siger Patrick, der samtidig også pointerer, at der fordele og ulemper ved alle typer af ægproduktion. - For eksempel er de økologiske høns mere udsat for smitte ved at være udendørs. Men hvis man kunne måle glæden hos en høne, er jeg sikker på, at den økologiske høne scorer højt på et glædesbarometer. Ø Patrick Blenner er 22 år og nyetableret økologisk ægproducent i Sønderjylland. En tredobling af produktionen er på tegnebrættet til næste år. Han bor sammen med sin kæreste Pernille på gården. Foto: Sandra Prudencio Det er en stor glæde for mig at se mine høns have mulighed for at leve, som det falder naturligt for høner. De nipper efter biller, de sandbader og studerer livet Velfærd for dyr, natur og mennesker Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen driver Risbjerg Landbrug. Her har de 300 søer og producerer cirka 6000 slagtesvin om året. Foto: Friland På Sydfyn boltrer de økologiske grise sig på markerne hos Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen. - Vi producerer økologiske grise, fordi dyrevelfærd er ekstremt vigtigt for os. Vi synes, det er dejligt at have et landbrug, hvor vi ikke bruger kemikalier men dyrker jorden på naturens præmisser. Det giver mening for os og arbejdsglæde. Hos Kirsten og Hans Erik har grisene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, de har godt med plads og lange haler. - Når soen skal til at fare, ser man hende gå rundt ude på marken med halm i munden, for hun er ved at bygge rede og gøre sig klar til at tage imod sine unger. Det er da fantastisk, siger Hans Erik, der også synes, det er en fornøjelse at kunne tilbyde gårdens medarbejdere at passe dyr udenfor. Hans Erik Jørgensen glæder sig til at være med til at udvikle den økologiske produktionsform. - Vi skal selvfølgelig blive mere produktive, men vi skal også udvikle mangfoldigheden og være med til at give plads til flere vilde dyr og planter i agerlandet. For Hans Erik og Kirsten er definitionen på en øko-gris ikke en statisk størrelse. -Vi skal lave nye typer af økologisk svinekød som fx skovgrisene, der får lov at leve i skoven ligesom det iberiske skovsvin i Spanien. Vi skal også have andre racer ind i økologien end dem vi har i dag, fx gamle danske landracer. Hans Erik og Kirsten er begge sikre på, at den moderne forbruger gerne vil bruge flere penge på fødevarer, som bliver produceret under forhold, hvor miljø, dyrevelfærd og nye smagsoplevelser er i centrum. Ø Når soen skal til at fare, ser man hende gå rundt ude på marken med halm i munden, for hun er ved at bygge rede stemplet med ø 3

4 Økologisk forbrug Danskerne er det folk i verden, som lægger mest økologi i indkøbskurven. 7,6 pct. af alt, hvad vi køber, er økologisk. I gennemsnit køber hver dansker fra vugge til grav økologiske fødevarer for 1500 kroner om året. Trods finanskrisen er vores forbrug af økologiske varer mere end tredoblet fra 2005 til i dag. Samme tendens gør sig gældende på globalt plan. Her er omsætningen fordoblet i løbet af de sidste ti år og udgør i dag cirka 470 mia. kr. Det er især i Europa og Nordamerika, at økologien blomstrer. mio. kr. Omsætning af økologi i detailhandlen Derfor vælger vi økologi Undersøgelser viser, at der er flere ting, som motiverer os, når vi vælger at lægge varer med det røde Ø i indkøbskurven. Ifølge en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer i 2014 er det argument, der vejer tungest, når vi vælger økologi, et ønske om at undgå sprøjterester i frugt og grønt. Hensyn til øget dyrevelfærd og et ønske om at skåne miljø og grundvand er også vigtige årsager, når vi vælger at købe økologisk. Men også andre hensyn spiller ind, fx at vi gerne vil undgå farve- og tilsætningsstoffer i maden. Jeg vil gerne undgå sprøjterester i frugt og grønt Jeg mener, at det skåner miljø og drikkevand Jeg mener, at det bidrager til øget dyrevelfærd Jeg mener, at det er sundere Jeg mener, at det er bedre kvalitet Jeg vil gerne undgå farve- og tilsætningsstoffer Jeg mener, at det smager bedre Jeg mener, at det bidrager til et bedre klima Jeg vil gerne undgå GMO-afgrøder Jeg mener, at det bidrager til flere vilde planter og dyr i naturen Ved ikke Andet (Kilde: Landbrug & Fødevarer Bemærk at det har været muligt at afgive flere svar) Omsætningen af økologi i detailhandlen er mere end tredoblet i løbet af de seneste ti år og udgør godt 6 mia. kr. Dertil kommer salg via gårdbutikker, internettet, abonnementsordninger og foodservicesektoren % 10% 20% 30% 40% Markedsandele havregryn 39% mælk 31% æg 28% hvedemel 22% yoghurt/skyr 18% smør/bl. produkt 15% Grønsager 15% frugt 11% Kaffe 7% Oksekød 7% Fast ost 5% Svinekød 3% L& F estimater for 2014 Hvad lægger vi i indkøbskurven? Stort set alle produkter findes i dag i en økologisk variant. Nogle ting køber vi meget af økologisk, mens økologien i andre produktgrupper har en mere beskeden markedsandel. Det er især basisvarer som mejeriprodukter, æg, havregryn og udvalgte grøntsager som fx gulerødder, vi i stor udstrækning køber økologisk. Forbruget af økologisk kød fylder ikke så meget endnu. Men det ser ud til, at danskerne er ved at få øjnene op for økologisk kød. Salget af økologisk svinekød er i Danmark steget med 35 pct. fra 2013 til I samme periode er salget af økologisk oksekød steget med 18 pct. Men der er lang vej igen, inden forbruget af økologisk kød bliver ligeså udbredt som det at drikke økologisk mælk. Situationen er i dag den, at Friland, som slagter næsten alt økologisk kød i Danmark, har svært ved at følge med efterspørgslen. Ø Kom og oplev det økologiske griseliv Tag på Sofari søndag den 31. maj en gratis oplevelse for hele familien. 11 økologiske svineproducenter holder åbent hus. Find en gård nær dig på 4 stemplet med ø Foto: Michael Damgaard

5 Hvem er den økologiske forbruger? Vi køber mere og mere økologi. 93 pct. af befolkningen køber økologi i større eller mindre omfang, viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer i Men hvem er de danskere, der i 2014 tilsammen lagde 6,2 mia. kr. i butikkernes pengekasser, og hvad er vigtigt for dem i deres valg af madvarer? De overbeviste Ø De er ekstremt positive og loyale over for økologiske varer og ideen bag økologi. Ø De bruger gerne meget tid på at finde de helt rigtige økologiske varer. Ø De er også meget optaget af etisk og bæredygtigt forbrug. Ø De går meget op i sundhed og kvalitet. For dem ses økologi som det ideelle produkt til at opfylde begge ønsker. Ø De handler i madbutikker i den dyre ende af skalaen. Ø De er villige til at bruge både meget tid og mange penge på at få de bedste økologiske produkter. Ø Hvis de ikke kan få et bestemt produkt økologisk, går de hellere efter et helt andet produkt end at købe en ikke-økologisk udgave. Ø De ser ikke økologi som perfekt, men som det bedste man kan få. Derfor ønsker den overbeviste økoforbruger, at principperne for økologiproduktion udvikles, så de bliver endnu bedre. Ø De discountorienterede Ø De er positive over for økologi men går ikke så højt op i det som de to andre grupper. Ø De har ofte en eller to gode grunde til at spise økologisk, hvor de overbeviste har mange flere grunde til at vælge økologien. Ø Mad er ikke en særlig vigtig del af livet og hverdagen. Mad er noget, der skal overstås for at få brændstof til kroppen. Ø Pris er vigtigere end kvalitet. Derfor handler gruppen mest i discountbutikker. Ø Når de alligevel vælger økologi, er det fordi, der i discountbutikkerne er kommet mere økologi på hylderne. Ø De vælger kun økologiske produkter, hvis de ikke er ret meget dyrere end de konventionelle. Ø Ofte er det ikke lysten, der mangler i forhold til at købe økologi, men en slunken økonomi. Ø De mad-engagerede Ø De er meget positive over for økologi, men de har mindre dedikerede holdninger end de overbeviste. Ø Typisk er det kun få udvalgte argumenter af økologiens kvaliteter, der motiverer dem til at købe økologisk, som fx det er sundere for mig og min familie eller det er bedre for miljø og dyr. Ø Det gode måltid med gode råvarer, som spises i hyggeligt selskab med venner og familie, er vigtigt. Ø Måltid og smag kommer i første række økologi i anden række. Ø Madvarerne skal være af høj kvalitet, så det afspejler det gode og sunde liv, de gerne vil leve. Ø Når de til trods for det positive syn på økologi ikke altid vælger økologiske varer i praksis, forklarer de det typisk med: Så meget går jeg heller ikke op i det. Ø Hvis prisen er markant højere på øko-varen end den konventionelle variant, bliver økologien valgt fra. Ø Illustrationer: Sofie Lind Mesterton Kilde: Københavns Universitet, 2011: Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? Fremtidens økologiske forbruger Der vil i fremtiden også være forskellige bevæggrunde blandt forbrugerne for at vælge økologi. Trine Mørk fra Århus Universitet, forsker i forbrugeradfærd og fødevarevalg. På baggrund af en række undersøgelser ser hun fremtidens økologiske forbruger således: - Det er en forbruger, der først og fremmest ser verden med forståelse, tolerance, lighed og et ønske om fred. Fremtidens økologiske forbrugere har fokus på nydelse, livsnydelse, og selvforkælelse, og det opnår de blandt andet ved at købe økologiske varer. Med denne nye type af forbrugere er der lagt op til en langt bredere interesse for økologi, som spænder hen over meget forskellige typer af kunder. Vores undersøgelser viser, at det primært er vores personlige normer, der bestemmer, hvorvidt vi køber økologisk. Vi gør det med andre ord for os selv og i mindre grad, fordi samfundet dikterer det. Årsagerne, vi angiver for at købe økologiske varer, er hensynet til miljø, sundhed og dyrevelfærd i nævnte rækkefølge. Ø stemplet med ø 5

6 Under åben himmel Koen spiser græs på marken. Soen roder rundt i jorden med sine smågrise omkring sig. Hønsene nipper i jorden på jagt efter biller og andet godt. Det er en del af de økologiske husdyrs liv. Økologiske husdyr skal leve et liv, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Derfor skal alle økologiske dyr have mulighed for at komme ud under åben himmel, og de skal have god plads på mark og i stald. Økologiske dyr skal have økologisk foder. En stor del af foderet skal være grovfoder som fx friskt grønt, hø eller ensilage. Det er godt for dyrenes trivsel og maver. De ekstra krav til dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion er med til at gøre kød og æg fra økologiske dyr dyrere end produkter fra konventionelt opdrættede dyr. Ø Økologiske køer Økologiske køer kommer på græs fra 15. april til 1. november. Her får de frisk luft og motion samtidig med at de kan gumle græs i sig dagen lang. Køerne går typisk i løsdriftsstalde. Her er der masser af lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig i halm eller anden strøelse. Ø Øko-grisens liv Økologiske grise bliver født på friland, hvor de går sammen med soen på græs, indtil de er 7 uger gamle. Det betyder, at de i deres første leveuger lever af somælk, mens de langsomt vænner sig til almindeligt foder. Samtidig har de har mulighed for at rode ijorden. Det er alt sammen med til at styrke deres immunforsvar og gøre deres maver stærke. På marken har hver so sin egen hytte. Når de skal til at fare (føde), bygger de en rede af halm inde i hytten. Søerne lever hele livet på marken, hvor de har mulighed for at udfolde deres naturlige instinkter. Dagene går med at rode i jorden efter orme og insekter, mudderbade og æde. Slagtesvinene lever i stalde med god plads, masser af halm og med mulighed for at gå udenfor i en løbegård. Ø Økologisk fjerkræ Økologiske høns og kyllinger lever i hønsehuse, hvor der er god plads. Fra hønsehuset er der fri adgang til hønsegården. Her kan hønsene komme ud og rode i jorden efter biller og insekter, som det er naturligt for høner og kyllinger. Det er en god kombination at have økologiske høns i økologiske frugtplantager, hvor hønsene hjælper til med at holde insekter og ukrudt væk. I en økologisk kyllingestald må der højest være halvt så mange kyllinger som i en konventionel stald, og der er krav om, at der skal anvendes langsomt voksende racer. Det betyder, at en økologiske kylling er 63 dage om at nå sin slagtevægt på godt 2 kilo. Ø 6 stemplet med ø

7 Økologien har gennemgået en fantastisk udvikling i Danmark i de 25 år, hvor Ø-mærket har eksisteret. Denne udvikling tager økomælken en stor del af æren for. Den har været og er en stor driver for økologien. Økologiske mejeriprodukter står i dag for omkring en tredjedel af det samlede økologisalg i detailhandlen og over halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Og sådan har det været i de sidste 25 år. Næsten en tredjedel af den mælk, vi drikker, er økologisk. Dermed er vi det land i verden, hvor økomælkens markedsandel er størst. Derudover har vi med Arla Foods verdens største økologiske mejeri. Sådan begyndte det I 1982 begyndte gårdmejeriet Søholm som de første at sælge mælk, der var produceret efter økologi-lignende principper. Det var før, Danmark fik sin første egentlige økologilov. Den kom i Og siden er det gået slag i slag med produktionen af økologisk mælk. Der kom for alvor gang i salget af økomælk i Her lancerede FDB i uge 29 en kampagne for økologiske fødevarer i landets SuperBrugser. Under parolen Økologi til discountpriser sænkede man priserne på en række økologiske fødevarer herunder meje- Mælken driver værket Danmark er det land i verden, hvor vi drikker mest økologisk mælk pr indbygger. Siden begyndelsen af firserne har den økologiske mælkeproduktion været drivkraften for Danmarks økologiske udvikling Vidste du Forskning viser, at fedtsyreprofilen i mælk afhænger af, hvilket foder koen får. Køer, der spiser meget græs, producerer mælk med en sundere fedtsyresammensætning. riprodukter til et niveau, som var attraktivt for andre end de bevidste øko-forbrugere. Som en konsekvens af det øgede salg steg mælkeproduktionen markant i årene frem mod årtusindeskiftet, og stigningen er også fortsat siden da. I 2014 blev der således indvejet 482 mio. kg økomælk på mejerierne. Det svarer til knap 10 pct. af den mælk, der bliver produceret i Danmark. I EU er det kun Tyskland og Frankrig, der har en større økologisk mælkeproduktion end Danmark. Og det er jo ellers lande, som både i areal og indbyggertal er markant større end Danmark. En typisk øko mælkebedrift Der er i dag omkring 350 økologiske mælkebedrifter i Danmark. På de økologiske mælkebedrifter er gårdene omgivet af store, grønne marker. Græsmarkerne er nemlig særlig vigtige, da køerne ifølge økologireglerne skal på græs i perioden 15. april til 1. november. I vinterperioden skal køerne have adgang til udendørs motionsarealer, mens køerne når de er inde næsten altid går frit omkring i store løsdriftsstalde. Køernes foder skal være 100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet hentes fra bedriftens egne græsarealer. En gennemsnitlig økologisk mælkebedrift har i dag malkekøer, der hver yder omkring kg økomælk om året. Ø stemplet med ø 7

8 En garant for Ø -mærket Mindst én gang om året får økologiske landmænd besøg af en økologikontrollør. Johanne Strømberg er én dem. Hun ser de økologiske landbrug efter i sømmene og tjekker, at alle økologiregler bliver overholdt ude på gårdene. Landmanden skal kunne fremvise regninger og bilag, der dokumenterer, at alt, der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler foto: Kristian Isbrandsen Siden 2009 har Johanne Strømberg været med til at sikre, at Ø-mærket holder, hvad det lover. Det sker, når hun besøger landmænd på det årlige kontrolbesøg, eller når hun kommer ud for at lave uanmeldte stikprøvekontroller. - Det er et interessant arbejde at komme ud til landmændene hver eneste dag. Landmænd er enormt begejstrede for deres arbejde, og de er stolte af det, de laver, siger Johanne Strømberg, der er uddannet jordbrugsteknolog og selv er vokset op på et økologisk hobbylandbrug. Et årligt besøg Alle økologer får besøg af kontrollen mindst én gang om året. Forud for et kontrolbesøg sender Johanne et brev ud, hvor hun fortæller, hvornår hun vil komme forbi. I brevet står der også, hvilke papirer landmanden skal have fundet frem, og hvad de sammen skal gennemgå. - Det foregår stille og roligt. Økologerne er vant til det, og de ved, at når de vælger økologien, så er kontrollen en del af gamet. Det er noget, som er med til at værne om økologiens troværdighed, siger Johanne. Landmanden adviseres normalt om kontrolbesøget for at gøre kontrollen mere effektiv. - Det ville simpelthen være enormt tidskrævende, hvis vi altid skulle komme uanmeldt og så forlange at se alle bilag. Desuden ville vi ofte også køre forgæves, siger Johanne. Men ikke alle besøg er aftalte på forhånd. En gang i mellem foregår der også uanmeldte besøg på de økologiske gårde. Rundt om spisebordet Kontrolbesøget starter som regel rundt om spisebordet over en kop kaffe, hvor landmand og kontrollør sammen gennemgår relevante bilag for markdriften og dyreholdet og ser på markkort. - Landmanden skal kunne fremvise regninger og bilag, der dokumenterer, at alt, der købes ind og sælges, overholder de økologiske regler. En tur i marken Efter en snak indenfor og en gennemgang af bilagene går turen udenfor til mark og stald. - Jeg ser bl.a. efter, at markerne ikke er behandlet med kemi, og at der er dyrkningsfrie bræmmer i skellene. Jeg kan også godt finde på at tage en kerne op fra en nysået mark og tjekke, at såsæden ikke er bejdset. Det er nemlig forbudt i økologien, siger Johanne. Johanne tjekker også landmandens forbrug af husdyrgødning. Landmanden skal kunne dokumentere, hvad han har brugt af organisk gødning fra sin egen bedrift, og hvad han evt. har købt af naboer, ligesom Johanne tjekker i bilagene, at der ikke er brugt mere gødning end økologireglerne tillader, og at de generelle gødningsregler overholdes. Dyrenes velfærd I stalden kontrollerer Johanne, at alle økologiens velfærdsregler er overholdt, og at dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov tilgodeses. - Jeg ser fx efter, at de har nok strøelse, at de alle har en plads at ligge på, at kalvene har mulighed for at opfylde deres naturlige suttebehov ved fx at gå sammen med ammetanter, og at dyrene er ved godt huld. Jeg tjekker naturligvis også, om det foder, dyrene får, er økologisk. Om sommeren har jeg min opmærksomhed rettet mod forholdene for dyrene ude på marken. 8 stemplet med ø

9 - Men kontrol er et øjebliksbillede. Så jeg holder hele tiden øje med, at det, landmanden fortæller mig, og det, jeg ser i mark og stald, stemmer overens. Her bruger jeg min sunde dømmekraft. Overtrædelser I 2013 gennemførte NaturErhvervsstyrelsen 2707 kontrolbesøg. I 12 procent af besøgene fandt Johanne og hendes kollegaer overtrædelser. Langt de mest almindelige overtrædelser handler om bilagsovertrædelser. Det kan fx være mangelfulde logbøger for mark og husdyr, eller at landmanden mangler bilag, der kan dokumentere det, som er sket på gården. - Når det gælder overtrædelser, er landmanden næsten altid i god tro og ikke ude på at overtræde reglerne bevidst, siger Johanne. Positiv respons på fejl Men der er også andre overtrædelser end manglende bilag. Også i forhold til dyrene er der engang imellem ting, som smutter for landmanden. Det kan fx være, at køer ikke har nok strøelse i deres liggebåse eller tilstrækkelig adgang til frisk drikkevand. - Landmænd reagerer typisk meget alvorligt, hvis de har gjort noget forkert i forhold til dyrene. Det gør ondt på dem, siger Johanne, der altid med det samme fortæller landmanden, hvis hun ser noget, som ikke er i orden. Og langt de fleste gange tager landmanden positivt imod at blive gjort opmærksom på sine fejl. Svært helt at undgå fejl Johanne mener, at man ikke kan undgå, at der opstår fejl engang i mellem. - Der er rigtig mange regler og derfor stor risiko for at komme til at overtræde nogle af dem. Landmænd har deres hovedfokus på at være dygtige i mark og stald, og derfor kan administrative opgaver nemt komme i anden række, siger Johanne. Sanktioner Hvis Johanne på sit kontrolbesøg oplever noget, hun undrer sig over, registrerer hun det og indstiller gården til en uanmeldt kontrol. Her vil en af hendes kollegaer så undersøge, om der er problemer, eller om det blot var falsk alarm. Mindre overtrædelser af økologireglerne medfører en indskærpelse til landmanden om, at økologi-reglerne skal overholdes. Større eller gentagne fejl vil medføre en bøde, og i særlige tilfælde kan en politianmeldelse komme på tale. Ø Kontrollen med Ø-mærket lanceres Siden 1987 har staten stået for økologikontrollen i Danmark. Men det var først i 1990, at Fødevareministeriet lancerede det røde Ø-mærke. Ø-mærket mødte i begyndelsen modstand fra bl.a. Coop, som hellere ville bruge deres eget økologi-mærke. Men i løbet af nogle år slog Ø-mærket rødder og vandt danskernes tillid. Ø-mærket indikerer, at den danske stat har kontrolleret produktionen eller det færdige produkt. Kontrol i andre lande I de fleste andre EU-lande er det ikke staten, som står for selve økologikontrollen, men private kontrolorganer, der udfører kontrollen. Det er dog altid staten, der har ansvaret for, at der udføres en tilfredsstillende kontrol. Troværdighed Det danske Ø-mærke er kendt af 98 pct. af befolkningen, og der er en meget høj troværdighed forbundet med mærket. For at sikre forbrugernes tillid til økologiske produkter foregår der en gennemgribende kontrol i alle led af produktionen af økologiske fødevarer fra jord til bord. Ens mærkning i hele EU Siden 2010 har EU krævet, at alle økologiske fødevarer, der er lavet i EU, skal være mærket med EU s grønne økologilogo. Til gengæld er det frivilligt, om man vil sætte et nationalt mærke som det danske Ø-mærke på sine varer. et Statskontrol Statslige kontrollører fra Fødevareministeriet kontroller, at den økologiske produktion i Danmark foregår efter reglerne. Mindst én gang om året kommer de på kontrolbesøg på alle økologiske landbrug og på alle økologiske fødevarevirksomheder. Her tjekker kontrollørerne, om alle regler bliver overholdt. Ud over det faste årlige kontrolbesøg udtager man hvert år gårde og virksomheder til at få ekstra uanmeldte kontroller. Det kan dels være tilfældige stikprøvekontroller og dels risikobaserede kontroller, hvor stederne udvælges ud fra nogle bestemte parametre. Regler Reglerne for økologisk produktion i Danmark er de samme som i andre EU-lande. EU s økologiforordninger om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter har regler for økologisk produktion. Det gælder både for husdyrproduktionen og for driften af marken samt for, hvordan man må markedsføre de økologiske produkter. Strammere regler Danske landmænd, virksomheder og brancheorganisationer har inden for kvæghold og svineproduktion frivilligt indført nogle regler, der er strammere end EU-reglerne. Forarbejdede fødevarer Mindst 95 pct. af ingredienserne i forarbejdede fødevarer skal være økologiske, før de kan markedsføres som økologiske og dermed få det røde Ø-mærke. stemplet med ø 9

10 Økologi i offentlige gryder Vores arbejde består i at inspirere, vejlede og vise, hvad der skal til, for at man med succes kan skifte de konventionelt dyrkede madvarer ud med økologiske Stine Eisen, omlægningskonsulent Personale i storkøkken laver mad Her skal de lære at bruge økologiske råvarer uden at bruge flere penge Stine Eisen, omlægningskonsulent Økologi på menuen Når menuen skal være økologisk, kræver det uddannelse af køkkenpersonalet Der findes forskellige virksomheder, der hjælper offentlige køkkener og institutioner med at lægge om til økologi. En af dem er Fru Hansens Kælder, hvor Stine Eisen er omlægningskonsulent. Når Stine Eisen og hendes kollegaer går i gang med at hjælpe et køkken med at lægge om til økologi, er det meget vigtigt, at de ikke presser noget ned over hovedet på personalet, der skal lave maden til hverdag. - Derfor består vores arbejde i at inspirere, vejlede og vise, hvad der skal til, for at man med succes kan skifte de konventionelt dyrkede madvarer ud med økologiske, siger Stine Eisen. Når et køkken har besluttet at lægge om, kommer personalet på kursus i fire dage. - Her skal de lære at bruge økologiske råvarer uden at bruge flere penge. Og de skal lave mad sammen med kokke, der er vant til at bruge økologiske sæsonvarer, siger Stine Eisen. Efter endt uddannelsesforløb søger køkkenpersonalet sammen med omlægningskonsulenten det økologiske spisemærke, der passer til deres ambition. To måneder efter institutionen har fået sit spisemærke, lægger omlægningskonsulenten vejen forbi igen, og sammen tjekker de, at alt går, som det skal. - Det er en slags serviceeftersyn, før den rigtige fødevarekontrol kommer, siger Stine Eisen. Ø 10 stemplet med ø

11 Radia går efter guldet Børnehuset Taastrupvang vil servere økologisk mad for børnene. Køkkenassistent Radia El Maghlouk lægger ikke skjul på sin ambition: Hun vil have guldmærket i første hug. Den 9. juni får vi vores første mærke, og vi har søgt om guld, siger en stolt Radia El Maghlouk. Det er hende, der står for indkøb og madlavning til børnene i Børnehuset Taastrupvang. Og Fødevarestyrelsens guldmærke skal stå som et bevis på, at mellem 90 og 100 pct. af alle de råvarer, hun bruger, er økologiske. For institutionsleder i Børnehuset Taastrupvang, Anja Hafstrøm, var målet fra starten at komme så tæt på 100 pct. økologi som muligt, selv om det lignede en svær mission. - Jeg tror brændende på økologi, så jeg har hele tiden gerne villet gøre vores institution 100 pct. økologisk. Men da jeg første gang nævnte det for Radia, havde hun faktisk sine forbehold. Skeptisk til at begynde med For Radia El Maghlouk handlede forbeholdene om, hvordan hun skulle få den samme pose penge til at række til de dyrere økologiske råvarer. - Selv om jeg ikke var vant til det, havde jeg ikke noget imod at bruge økologiske råvarer, men jeg tvivlede på, at budgettet kunne hænge sammen, siger hun. For at sikre at økonomien hang sammen, ændrede institutionsleder Anja Hafstrøm institutionens madpolitik. Anja Hafstrøm indførte det princip, at hvis man ikke kunne få en given råvare som økologisk, eller hvis den var for dyr, måtte Radia finde på en anden ret at servere. Endvidere opprioriterede hun brugen af fisk i stedet for kød. Ud over at være en god måde at spare penge og dermed gøre plads til mere økologi, løste det også en del problemer i forhold til børnenes forskellige religiøse tilhørsforhold. Intet spild Den nye madpolitik har vist sig at virke. Selv om økologiske råvarer som udgangspunkt er dyrere end konventionelle, er det lykkedes for Radia El Maghlouk at holde omkostningerne i skak. - Du holder jo stadig budgetterne, selvom alt nu er økologisk, siger Anja Hafstrøm og smiler stolt til sin køkkenassistent, som genert skynder sig at dreje fokus over på en anden nøgle til, at hun kan holde budgetterne: - Vi ved præcis, hvor meget mad vi skal bruge, så vi smider stort set aldrig mad ud. Det giver en større stolthed og arbejdsglæde at vide, at børnene får bedre og sundere mad Radia El Maghlouk, køkkenassistent Udfordring gav arbejdsglæde Man kommer ikke sovende til et guldmærke. Men det, Radia først så som forhindringer, er blevet til udfordringer, som hun nu overkommer dag efter dag. Faktisk er det blevet en sport for Radia at være kreativ og innovativ, når der skal findes på nye retter, der overholder reglerne og budgetterne. Belønningen kommer i form af at vide, at hun serverer mad lavet af friske, økologiske råvarer. - Jeg bruger mere tid på at planlægge og finde på nye spændende retter, end jeg gjorde tidligere. Men det giver en større stolthed og arbejdsglæde at vide, at børnene får bedre og sundere mad, siger hun. Færre syge børn Fokus på sund mad er en af hovedårsagerne til, at institutionsleder Anja Hafstrøm besluttede, at Børnehuset Taastrupvang skulle være en 100 pct. økologisk institution. - Jeg tror, det giver en langt sundere livsstil, og at man kan forebygge rigtig mange ting ved at spise økologisk. Børn bliver i forvejen udsat for så mange tilsætningsstoffer i deres hverdag. Ved at spise økologisk tror vi, at de bliver mindre syge. Anja Hafstrøm ser tendenser til, at børnene i Børnehuset Taastrupvang sjældnere bliver syge end børn i andre institutioner, og den udvikling tilskriver hun blandt andet den økologiske mad. Ø Om statens initiativ Regeringen har et mål om mere økologi i de offentlige gryder. Ambitionen er, at der senest i 2020 er mindst 60 pct. økologiske råvarer i de cirka måltider mad, der hver dag serveres fra offentlige køkkener. Tiltaget er en del af planen om at øge det økologiske areal i Danmark. Den økologiske hæderstrappe Spisemærkerne indikerer, hvor stor andelen af økologiske råvarer er i et køkken. Der er uddelt mere end 1080 økologiske spisemærker. Guld, sølv eller bronze? Et stigende antal caféer og offentlige køkkener ønsker at få et af de tre økologiske spisemærker, som Fødevarestyrelsen uddeler. Da statens økologiplan i 2012 blev lanceret, var en del af planen, at de offentlige køkkener skulle gå forrest i ambitionen om at bruge flere økologiske råvarer, og de økologiske spisemærker skulle være det trofæ, de arbejdede sig frem mod. Økologi til samme pris Indtil videre er 31 af landets 98 kommuner gået med i projektet. Til gengæld for et løfte om at bruge mindst 60 pct. økologiske råvarer i de offentlige gryder, kan kommunerne ansøge om støtte og uddannelse til, hvordan man omlægger til økologi, uden at madbudgettet sprænges. - Det handler simpelthen om at blive bedre til at få mere ud af pengene. Det gør man blandt andet ved at bruge de grøntsager, der er i sæson; bruge mindre kød og flere grøntsager; lave mindre portioner, der bliver spist op, og ved at købe præcist ind, siger Robert Lind fra Fødevarestyrelsen. Han er en af initiativtagerne bag spisemærket. Stolthed og arbejdsglæde Den glæde, der er forbundet med at servere økologisk mad, har gjort stort indtryk på Robert Lind. Flere steder oplever han, at det er blevet en intern konkurrence hele tiden at overgå sidste måneds økologiprocent, og det er noget, der skaber holdånd og ekstra arbejdsglæde i et køkken. - Vi holder nogle events, hvor vi, sammen med ministeren, overrækker nye spisemærker. Der er en helt særlig stolthed over at modtage sådan et mærke, og man kan se, hvordan personalet bobler af glæde over at komme op på en scene og blive belønnet for deres indsats, siger han. Planen med at lade det offentlige gå forrest ser ud til at virke. Flere og flere caféer og restauranter henvender sig til Fødevarestyrelsen for at få et økologisk spisemærke mange af dem fordi deres kunder efterspørger det. Ø stemplet med ø 11

12 Gode grunde til økologi Du støtter øget dyrevelfærd Økologiske dyr har god plads og kan bevæge sig frit omkring. Dyrene kommer ud i det fri, hvor de har mulighed for at gøre de ting, der er naturlige for dem. Økologiske dyr får økologisk foder, og de får masser af grovfoder som fx græs, hø eller ensilage. Det er godt for dyrenes maver og trivsel. Du beskytter natur og miljø Økologisk produktion giver en ren og rig natur. Der findes 30 procent flere vilde dyr og planter omkring de økologiske marker. Det skyldes, at der gødes mindre og ikke bruges syntetiske sprøjtemidler. Du sparer dig selv for sprøjtemidler Økologi er baseret på naturlige metoder til at holde ukrudt og skadedyr nede, og der bruges ikke syntetiske sprøjtemidler. Når du køber økologisk, sparer du derfor dig selv for risikoen for rester af sprøjtemidler. Du får færre tilsætningsstoffer Når slipper for 330 E-numre heriblandt kunstige aroma- og farvestoffer når du køber økologisk. Meget restriktiv brug af medicin Der er meget strenge regler for brug af medicin. Økologiske dyr må ikke få medicin uden, at en dyrlæge først har set på dyret. Hvis en gris får mere end én medicinsk behandling, må dens kød ikke længere sælges som økologisk. Og der er dobbelt så lang tilbageholdelsestid på økologisk mælk, hvis koen har været behandlet med antibiotika. Mad uden GMO Økologer går ind for forsigtighedsprincippet og siger nej til GMO. Det gør de bl.a., fordi alle konsekvenser ved brug af GMO ikke er kendt, og fordi man endnu ikke kan overskue konsekvenserne, hvis gensplejsede planter breder sig til naturen. Ø-mærket står for grundig kontrol Ø-mærket er forbrugernes garanti for, at maden er produceret efter de økologiske regler. Både landmand og fødevarevirksomhed bliver mindst én gang om året kontrolleret af myndighederne. Kolofon Udgivet af Landbrug & Fødevarer i anledning af Ø-mærkets 25 års fødselsdag med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. Redaktion: Hanne Børsch. Tekster: Frederik Nørby, Ejvind Pedersen, Hanne Børsch. Design: salomet grafik. Foto: Claus Haagensen/Arla, Landbrug & Fødevarer, Friland, Langbrugsmedierne, Colourbox. 12 stemplet med ø

annoncetillæg Stemplet med

annoncetillæg Stemplet med annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket Vi

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg

Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg Landbrugsstyrelsen - Økologikontrollen 29. november 2017, Marianne Christensen, Økologikontrollør Hvem er vi? Vi er ca. 130 jordbrugskontrollører fra fem lokale afdelinger

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug

Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug Du skal kende og kunne håndværket for at drive den her slags landbrug. Alt foregår på naturens og dyrenes præmisser. Planterne skal gro uden kunstige tilsætningsstoffer,

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.

Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Økologikontrol. 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør

Økologikontrol. 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør Økologikontrol 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør Hvem er vi? Landbrugsstyrelsen har fem regionale afdelinger hvor jordbrugskontrollørene kører ud fra. Randers Herning

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017 Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke Målgruppe Mænd og kvinder 18+ Indsamlingsmetode Online interviews Antal interviews

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Læs og lær om. bondegårdens dyr

Læs og lær om. bondegårdens dyr Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når

Læs mere

DYREVEL- HVA FORNOGET?

DYREVEL- HVA FORNOGET? DYREVEL- HVA FORNOGET? Anna og Ludvig leger på Annas værelse, da deres mor kommer ind. Hun kigger sig forbavset omkring og udbryder mor-agtigt: Ej, Anna, det ligner jo en svinesti herinde!. Øh, nej, det

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier

Læs mere

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).

2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur). LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1 Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE?

KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE? KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE? Ludvig og Anna sidder ved morgenbordet. Anna griber efter mælkekartonen og hælder det sidste mælk på sine havregryn. Hun skæver over til Ludvig, der endnu ikke har fået mælk

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift I medfør af 6, stk. 1-2, 14 og 24, stk. 2 i lov nr. 463 af 17. juni 2008, økologilov, fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Denne bekendtgørelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Biodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl.

Biodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl. Biodynamisk landbrug: Hos Bakkedalen er der kærlighed i hver en kartoffel DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, mawr@fyens.dk 05. februar 2019 kl. 11:08 I 35 år har Per Uglebjerg i mere eller mindre ubemærkethed

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl

FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl ER INDHOLD FOKUS PÅ ØKOLOGISK KØD SIDE 2 Tid: Onsdag den 30/1 kl. 10.30-11.15 SUCCES MED VEGETAR- OG VEGANSK MAD SIDE 3 Tid: Onsdag den 30/1 kl. 12.00-12.45 ØKOLOGISKE BØNNER OG LINSER SIDE 4 Tid: Onsdag

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

HAR ROSENKÅL VÆRET I. tørretumbleren?

HAR ROSENKÅL VÆRET I. tørretumbleren? HAR ROSENKÅL VÆRET I tørretumbleren? Det er en dejlig sensommerdag. Anna og Ludvig har været tidligt oppe, for i dag kommer deres fætter og kusine på besøg, og de har glædet sig hele ugen. Hvis I hjælper

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning. LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele

Læs mere

ROSE KYLLING ER 100% DANSK

ROSE KYLLING ER 100% DANSK SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,

Læs mere