Bachelor i sygepleje

Transkript

1 UCSJ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Bachelor i sygepleje Unge stomipatienter kropsopfattelse, seksualitet og mestring Signe Langelund Louise Jeppesen Camilla Carlsen Sarah Jensen Side 1 af 82

2 Sygeplejestuderende: Studienummer: Sygeplejestuderende: Studienummer: Sygeplejestuderende: Studienummer: Sygeplejestuderende: Studienummer: Signe Langelund ss11s024 Louise Jeppesen ss11s030 Camilla Carlsen ss11s051 Sarah Jensen ss11s040 Hold: Modul: ss2011sa, Bachelorprojekt Vejleder: Antal tegn: Britta Hjermitslev tegn uden mellemrum Afleveringsdato: 5/ Unge stomipatienter kropsopfattelse, seksualitet og mestring Denne opgave er udarbejdet af fire sygeplejestuderende ved UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsens side. Opgaven er udtryk for den/de sygeplejestuderendes synspunkter og deles ikke nødvendigvis af UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af opgaven er kun tilladt med forfatternes tilladelse. Side 2 af 82

3 Side 3 af 82

4 Resume Formålet med projektet er, at finde ud af hvilken betydning stomisygeplejerken har i vejledningen i forhold til emnerne kropsopfattelse og seksualitet til unge patienter i alderen år, med henblik på at mestre efter stomianlæggelse, samt hvordan denne vejledning stemmer overens med de unges udbytte og behov. Der er i projektet taget udgangspunkt i en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. For at få belyst ovenstående, er der foretaget kvalitative interviews af to stomisygeplejersker på en specifik afdeling samt en spørgeskemaundersøgelse af de unge patienter i den nævnte aldersgruppe, som er tilknyttet denne afdeling. Til at analysere og diskutere den fundne empiri er der benyttet Aaron Antonovskys mestringsteori, Bob Prices teori om kropsopfattelse samt Christian Graugaard, Bo Møhl, Preben Hertofts, Ina Berndtsson, Tom Öresland og Søren Laurbergs teori om seksualitet. På baggrund af analysen og diskussionen kan det konkluderes, at sygeplejersken er en vigtig ressource for stomipatienterne i forhold til kropsopfattelse, seksualitet og mestring. Herudover kan det konkluderes, at der i overvejende grad er kongruens mellem stomisygeplejerskernes udtalelser og stomipatienternes udbytte og behov. Abstract The purpose of the project is to discover the importance of the ostomy nurses' education concerning the subjects body image and sexuality to young patients aged of years, with a view to cope after stoma surgery, and how this guidance agrees with the benefit and the needs of the young patients. The project is based on a hermeneutic scientific theoretical approach. Qualitative interviews of two ostomy nurses on a specific department have been used in order to illustrate the above, plus a questionnaire examination of the young patients in the mentioned age group, who are associated with this department. For analyzing and discussing the knowledge that has been found Aaron Antonovsky s theory of coping, Bob Price s theory about body image, and Christian Graugaard, Bo Møhl, Preben Hertoft, Ina Berndtsson, Tom Öresland and Søren Laurberg's theory about sexuality have been used. In the light of the analysis and the discussion it can be concluded, that the nurse is an important resource to the stoma patients concerning body image, sexuality and coping. Furthermore it can be concluded for the most part there is congruence between the statements of the stoma nurses and the benefits and needs of the patients with stoma. Side 4 af 82

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemlegitimering side Vores perspektiv.. side Samfundsperspektiv side Sygeplejeperspektiv side Sammenfatning. side Afgrænsning side Problemformulering... side Formål.. side Teori og metode.. side Litteratursøgningsproces side Videnskabsteoretisk tilgang.. side Metode. side Semistrukturerede forskningsinterviews. side Spørgeskemaundersøgelse side Metodetriangulering.. side Teorivalg. side Antonovsky. side Price side Graugaard, Møhl, Hertoft, Berndtsson, Öresland og Laurberg... side Analysemetoder til empiri.. side Semistrukturerede forskningsinterviews. side Spørgeskemaundersøgelse side Analyse og diskussion side Mestring.. side Side 5 af 82

6 4.2 Kropsopfattelse... side Seksualitet.. side Metodekritisk afsnit. side Konklusion... side Perspektivering.. side Litteraturliste side Bilagsfortegnelse side Side 6 af 82

7 1.0 Problemlegitimering 1.1 Vores perspektiv Under uddannelsen har vi ikke stiftet bekendtskab med seksualitetens betydning ved sygdom, hverken i den teoretiske undervisning eller i klinisk praksis. Vi har endvidere observeret at emnet ikke italesættes af sygeplejerskerne hverken overfor patienterne, sygeplejerskerne imellem eller over for os. Dette står i kontrast til hvad der står i de Sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen beskriver i "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser" at det, af journalføringen om den sygeplejefaglige pleje og behandling, som minimum skal fremgå, at der er taget stilling til om patienten har aktuelle og/eller potentielle problemstillinger inden for en række problemområder bl.a. problemområdet seksualitet, herunder samlivsforstyrrelser som følge af sygdom (Retsinfo, 2013, s. 3). På grund af den manglende undervisning af seksualitetens betydning ved sygdom og vejledning i forhold til dette, har vi ikke haft optimale forudsætninger for at kunne løse den sygeplejefaglige opgave det er, at tage stilling til om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemstillinger indenfor seksualitet. Seksualitet er en integreret del af menneskets identitet og personlighed. Derfor er seksualiteten altid i spil i alle mellemmenneskelige relationer dermed også mellem sygeplejerske og patient (Laursen, 2009, s. 245). Når vi alle har en seksualitet, som er en væsentlig del af vores identitet, bør seksualiteten så ikke være i fokus både i de teoretiske og kliniske dele af uddannelsen? 1.2 Samfundsperspektiv I sommeren 2014 figurerede en gruppe unge mennesker med stomi i medierne. De unge offentliggjorde billeder af sig selv med stomiposen i fokus. Mediernes øgede opmærksomhed på emnet og de unges fremtræden, er tilsammen et signal om, at vi samfundsmæssigt gerne vil ændre noget vi ønsker at bryde tabuet. Der er mange forskellige årsager til at patienter får anlagt stomi. Ifølge Stomiforeningen skønnes det at der i Danmark er ca mennesker der lever med en stomi. På trods af dette, er stomi stadig et tabu for mange mennesker (COPA, 2012). Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa, er såkaldte inflammatoriske tarmsygdomme, som hyppigst rammer unge voksne mellem år (Munkholm et al., 2011, s. 3, 6 og 15). Morbus Crohn viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år, og i alt er der ca patienter som lever med Crohn i Danmark (Lauritzen et al., 2014, s. 2). Colitis Ulcerosa viser sig hos ca. 500 nye patienter hvert år (Rosenberg, Hamberg, Vilstrup og Tønnesen, 2011, s. 44). Fælles for de to Side 7 af 82

8 inflammatoriske tarmsygdomme er, at der kan opstå behov for anlæggelse af en stomi, hvis den medicinske behandling ikke har tilstrækkelig effekt (CCF, 2014, s. 6). En stomisygeplejerske beskriver, at disse inflammatoriske tarmsygdomme er den hyppigste årsag til, at unge får anlagt en stomi (stomisygeplejerske, 2014). Ifølge Sundhedsstyrelsen har patienter der lider af kroniske sygdomme, brug for et mangeårigt behandlingsforløb, hvorfor der må lægges særlig vægt på at patienten i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet, får muligheder for aktivt at mestre sin sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2005, s. 3). Idet Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa er kroniske tarmsygdomme, vil patienter med disse sygdomme, have brug for et mangeårigt behandlingsforløb, for at kunne mestre deres sygdom. 1.3 Sygeplejeperspektiv Ulla Skræp har i masterprojektet, Jeg tør faktisk ikke! en fokusgruppeundersøgelse af, hvad der har indflydelse på sygeplejerskers italesætte af stomipatienters seksualitet fundet, at der er manglende fokus på emnet seksualitet på trods af at det er sygeplejerskens opgave at legalisere og muliggøre samtalen om seksualitet. Manglende italesættelse af seksualitet kan skyldes, at sygeplejersken er angst for at krænke patientens samt egen blufærdighed. De faktorer der har betydning for sygeplejerskens manglende italesættelse, er derudover manglende viden som bl.a. omhandler anatomi og fysiologi relateret til seksualitet samt seksuelle dysfunktioner efter anlæggelse af stomi. Den manglende viden er sygeplejersken i stand til at tilegne sig, qua sin uddannelse, men for at kunne gøre brug af den viden må sygeplejersken turde udfordre sin usikkerhed og utryghed ved at italesætte emnet. Sygeplejersken må træne, for at kunne opnå kompetencer til at løse opgaven professionelt (Skræp, 2012, s ). Sygeplejersken må altså med andre ord, tilegne sig viden, for at kunne forstå hvorfor eventuelle seksuelle dysfunktioner kan opstå efter stomianlæggelse, samt at dette er vigtigt at medtænke i plejen. Den manglende viden og færdigheder om eventuelle dysfunktioner, som Skræp beskriver i sit masterprojekt, kommenteres også i artiklen fra Gastrointestinal Nursing: Preand postoperative steps to improve body image following stoma surgery af Paula Noone. Det beskrives i artiklen, hvordan stomianlæggelse kan frembringe ændringer i patientens udseende og kropsfunktion. Denne ændring kan påvirke patientens egen opfattelse af sit kropsbillede, samt skabe bekymringer om det at have intime og seksuelle relationer. Herudover beskrives det, at sygeplejersken kan hjælpe patienten til mestre sin nye livssituationen ved at medtænke patientens ændrede kropbillede og seksualitet i plejen Side 8 af 82

9 (Noone, 2010, s ). For at patienten kan mestre sin livssituation, er det vigtigt at sygeplejersken har en viden, som hun medtænker i plejen idet patientens ændrede kropsbillede og de ændrede kropsfunktioner, har betydning for patientens seksualitet. 1.4 Sammenfatning Sammenfattende tegnes der et billede af at emnet seksualitet ikke italesættes blandt sygeplejersker. Som konsekvens af det manglede fokus, kan seksuelle emner, enten bevidst eller ubevidst, blive mindre væsentlige at medtænke i plejen. Manglende viden og frygt for at krænke patientens eller egen blufærdighed, kan være barriere for italesættelsen af emnet. Det er nødvendigt at sygeplejersken har en viden om, at patientens kropsbillede ændrer sig efter anlæggelse af stomi, og at denne ændring har betydning for patientens seksualitet. Patienten kan få opfattelsen af at problemstillingerne er mindre væsentlige, hvis sygeplejersken ikke italesætter seksualitet. Da alle individer har en seksualitet som er en forankret del af den enkeltes identitet, er emnet væsentligt at medtænke i helhedsplejen, med henblik på patientens muligheder for at mestre egen sygdom. Til trods for at emnet ikke italesættes, er det sygeplejerskens ansvar at legalisere og muliggøre samtalen om seksualitet. Er det rimeligt at patientens muligheder for at mestre egen sygdom bliver begrænset, fordi at sygeplejersken mangler viden om at kropsopfattelsen ændres efter stomianlæggelse, og at dette har indflydelse på patientens seksualitet? 1.5 Afgrænsning Ud fra ovenstående problemlegitimering har vi fået klarlagt, at der er et problem i forhold til manglende fokus på stomipatienters seksualitet og ændrede kropsopfattelse efter anlæggelse af stomi. I projektet tages der udgangspunkt i én specifik afdeling denne i Region Hovedstaden. Vi blev gjort opmærksomme på netop denne afdeling efter telefonisk kontakt til andre stomiambulatorier, idet denne afdeling har en stor gruppe af unge patienter med stomi. Gennem Stomidatabasen, som er en kvalitetsdatabase der har fokus på tværfaglig behandling til patienter med stomi i Region Hovedstaden, fik vi ligeledes bekræftet, at denne afdeling har en af de største unge patientgrupper. Baggrunden for at afgrænse til unge patienter med stomi, var ud fra vores forforståelse, at denne patientgruppe havde sværere ved at mestre deres nye livssituation end den ældre patientgruppe. For at få afgrænset aldersgruppen yderligere, henvises der til Stomidatabasens aldersinddeling, idet der her står Side 9 af 82

10 beskrevet hvor mange operationer der er foretaget på det pågældende sygehus i forhold til alder. Her er de unge voksne inddelt i aldersgruppen år, hvorfor vi har valgt at afgrænse vores patientgruppe til denne aldersgruppe (Region Hovedstaden, 2011, s. 8). På afdelingen er der kun ansat stomisygeplejersker, dvs. sygeplejersker med en specialuddannelse, der giver mere viden og færdigheder indenfor bl.a. seksualitet, hvilket stomisygeplejerskerne selv beskriver. På baggrund af dette, har vi valgt at afgrænse vores projekt til at omhandle stomisygeplejerskens perspektiv ikke basissygeplejerskens. Afdelingen gav desuden, som den eneste afdeling, mulighed for både at arbejde ud fra et sygeplejefagligt perspektiv samt et patientperspektiv. På baggrund af problemlegitimeringen samt ovenstående afgrænsning, er der således valgt at belyse emnerne mestring, kropsopfattelse og seksualitet i forhold til de unge stomipatienter fra år på den specifikke afdeling. Ud fra denne afgrænsning er vi kommet frem til nedenstående problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvilken betydning har stomisygeplejersken i vejledningen i forhold til emnerne kropsopfattelse og seksualitet til unge patienter i aldersgruppen år, med henblik på at mestre efter anlæggelse af stomi? Og hvordan stemmer denne vejledning overens med de unge stomipatienters udbytte og behov? 2.1 Formål Formålet med projektet er at finde ud af hvordan stomisygeplejerskerne på et specifikt stomiambulatorium vejleder deres unge patienter fra år gennem kvalitative interviews i forhold til mestring, kropsopfattelse og seksualitet samt hvilken betydning stomisygeplejersken har i denne vejledning. Herudover er formålet, at undersøge de unge patienters oplevelse i forhold til ovenstående gennem en spørgeskemaundersøgelse, for at få en indsigt i patienternes udbytte og behov. Herved får vi anskuet problemstillingen både fra det sygeplejefaglige perspektiv samt fra patienternes perspektiv, hvorefter disse kan sammenholdes er der kongruens eller inkongruens? 3.0 Teori og metode Følgende afsnit indeholder en kort præsentation af litteratursøgningsprocessen, en gennemgang af den videnskabsteoretiske tilgang, de to anvendte metoder, Side 10 af 82

11 metodetriangulering, en præsentation af teorivalg samt analysemetoder til empiri. De to anvendte metoder er henholdsvis kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvorved vi benytter os af metodetriangulering. Vi har anvendt interviews, for at få en forståelse af stomisygeplejerskernes intentioner, handlinger samt oplevelser i forhold til vejledning. Herudover har vi anvendt en spørgeskemaundersøgelse, for at kunne sige noget generelt om en større gruppe patienters udbytte og behov en spørgeskemaundersøgelse har været den eneste mulighed, da vi ikke kunne få tilladelse til, at have direkte kontakt med deres patienter. 3.1 Litteratursøgningsproces I litteratursøgningsprocessen har vi benyttet os af tre forskellige litteratursøgningsmetoder: bevidst-tilfældig søgning, kædesøgning og systematisk søgning. Ester Hørmann beskriver, at de tre former for litteratursøgning supplerer hinanden. Det man fx finder ved den bevidsttilfældige søgning, kan anvendes som udgangspunkt for en kædesøgning, og man kan herudover få inspiration til søgeord i forhold til den systematiske søgning (Hørmann, 2012, s. 37). Ovenstående skitserer vores litteratursøgningsproces meget passende, idet vi startede ud med en bevidst-tilfældig søgning, hvilket førte os til en kædesøgning, som til sidst førte os til den systematiske søgning. Den bevidst-tilfældige søgning samt kædesøgningen hjalp os til at finde relevante søgeord, samt valg af søgestrategi i den systematiske søgning (se bilag 1). 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang. Jacob Birkler beskriver, at hermeneutik betyder læren om forståelse. Inden for hermeneutikken er der to helt grundlæggende spørgsmål spørgsmålet om vores væren i verden og spørgsmålet om hvordan vi opnår forståelse (Birkler, 2006, s. 95). Når man skal skabe ny viden gennem forståelsen, er det vigtigt at medtænke begrebet forforståelse, hvilket er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Der vil ske en be- eller afkræftelse af forforståelsen, som vil forme forståelsen (Ibid., s. 96). Ifølge Birkler er den hermeneutiske pointe, at man til en hver tid, vil fortolke den verden man er en del af. Den forforståelse man har, skaber samlet en horisont, og denne horisont er et synsfelt, som omfatter og omslutter alle de ting, der er synlige fra et bestemt punkt det er denne horisont man fortolker alt ud fra (Ibid., s. 97). På baggrund af sin forståelseshorisont skaber man en ny forståelse, og det er her vigtigt at Side 11 af 82

12 medtænke den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til forståelsens cirkularitet det man forstår, forstår man kun på baggrund af det, man allerede forstår. Grundtanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, hvor delene kun kan forstås hvis helheden inddrages og omvendt (Ibid., s. 98). Uanset hvad man skal prøve at forstå gennem ens undersøgelse, i en videnskabelig sammenhæng, vil man altid have en forståelse parat på forhånd denne forståelse skal ifølge en hermeneutisk grundtanke sættes i spil. For at kunne sætte sin forforståelse i spil, er det vigtigt at tydeliggøre sin forståelseshorisont. Man må granske sit udgangspunkt, og beskrive sine forventninger så detaljeret som muligt. Herefter vil ny viden be- eller afkræftes ud fra forforståelsen dette vil lede til en ny forståelse (Ibid., s. 102). I projektets begyndelse synliggjorde vi vores forforståelse, hvilket gik forud for de kvalitative interviews. På baggrund af disse, fik vi en ny viden som ledte til en ny forståelse. Denne nye forståelse blev til en ny forforståelse, som gik forud for den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Denne førte igen til en ny viden, hvilket ledte til en ny forståelse dette afspejler den hermeneutiske cirkel. Den cirkulære proces danner grundlag for hele projektet, hvilket bevidner om, at vi har haft en hermeneutisk tilgang. Vi har gennem hele forløbet været opmærksomme på, at vores forforståelse samt forståelse har ændret sig. For at have et overblik over ændringerne, har vi gennem processen detaljeret nedskrevet vores forforståelser samt vores nye forståelser (se bilag 2). Da vores fortolkning af verden jo sker ubevidst, har vi været nødt til at tydeliggøre denne, hvilket ovenstående teori også beskriver igen et argument for, at vi har arbejdet hermeneutisk. 3.3 Metode Semistrukturerede forskningsinterviews Ulla Christensen, Annemette Nielsen og Lone Schmidt beskriver, at det kvalitative forskningsinterview er velegnet at benytte, når formålet er at få en viden om og en forståelse af menneskers intentioner, handlinger, oplevelser og motiver, samt betydningen af de forskellige oplevelser det enkelte menneske har. Man er interesseret i at finde mønstre og sammenhænge og ikke i en decideret bevisførelse. Ved denne form for interview har intervieweren på forhånd fastlagt forskellige emner, som man ønsker belyst. Ofte nedskriver man disse emner/spørgsmål i en emneguide (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2012, s ). Hensigten er at man gennemtænker både relevante forskningstemaer samt forskellige interviewspørgsmål, som kan fungere under selve interviewsituationen. Herudover skal man overveje hvilke typer af spørgsmål, man som interviewer vil gøre brug af under selve Side 12 af 82

13 interviewsituationen (Ibid., s. 66). Stinne Glasdam beskriver, hvordan Kvale opstiller forskellige typer af spørgsmål, heriblandt fx indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, sonderende spørgsmål, specificerende spørgsmål, indirekte spørgsmål samt fortolkende spørgsmål. Her er det vigtigt ikke kun at have kendskab til disse typer af spørgsmål, men også at kunne mestre dem, således at de fremmer dialogen mellem intervieweren og den interviewede (Glasdam, 2012, s ). Herudover er kunsten at kunne løsrive sig fra emneguiden samtidig med, at man holder sig til dagsordenen. Glasdam fremhæver desuden to væsentlige pointer, man skal være opmærksom på, når man gennemfører et interview. Man må aldrig spørge den interviewede om hvorfor, idet de fleste ikke ved hvorfor, og dermed tvinges de ubevidst til at opfinde den mest logiske forklaring. Herudover må man aldrig direkte spørge til det, man vil have svar på, da de interviewede ikke kan give direkte svar på den valgte problemformulering, men kun elementer til analyse (Ibid., s. 99). Vi har som beskrevet i ovenstående valgt at gøre brug af det semistrukturerede forskningsinterview. Som Christensen, Nielsen og Schmidt beskriver, har vi udarbejdet en emneguide som en del af forarbejdet, inden selve interviewene. Vores emneguide er opbygget af overordnede temaer med dertilhørende spørgsmål (se bilag 3). Grundet vores manglende erfaring med interviews, valgte vi at udarbejde en mere detaljeret emneguide med mere konkrete spørgsmål, hvilket hjalp intervieweren til at holde fokus og overblik i interviewsituationen. Både i forarbejdet samt under selve interviewsituationen medtænkte vi Kvales spørgsmålstyper, som beskrevet i ovenstående teori. Vi valgte i starten i interviewet at benytte indledende spørgsmål, som var mere overordnede og generelle, og ikke af følsom karakter, for på denne måde at åbne op for dialogen. Vi har desuden anvendt opfølgende spørgsmål, fortolkende spørgsmål og sonderende spørgsmål, hvilket har hjulpet intervieweren til at forstå den interviewede samt opmuntret den interviewede til at fortsætte fortællingen. Herudover har vi anvendt specificerende spørgsmål, hvilket har givet den interviewede mulighed for at komme med eksempler, således at intervieweren har kunnet få en bedre forståelse i form af en sammenhæng. De indirekte spørgsmål har vi ligeledes benyttet, for få afdækket de pågældende emner ud fra den interviewedes egen holdning. De indledende spørgsmål har vi kunnet forberede på forhånd, hvorimod dette ikke har været muligt ved de resterende spørgsmålstyper. Vi har dog haft kendskab til teorien bag de resterende spørgsmålstyper, og har herved kunnet anvende disse under selve interviewsituationen, hvor det fremkom naturligt. Intervieweren har altså i en vis grad kunnet mestre disse, hvilket har fremmet dialogen. Vi har under hele processen været opmærksomme på, ikke at benytte ordet hvorfor, således at den interviewede ikke har skullet opfinde en forklaring. Gennem interviewene har vi ikke direkte spurgt om vores Side 13 af 82

14 problemformulering, men kredset om denne og hermed fået elementer til analysen og diskussionen, for til sidst at kunne svare på problemformuleringen. Christensen, Nielsen og Schmidt beskriver, at der er forskellige måder, hvorpå man kan gennemføre et interview. Man kan både interviewe én person, et par eller en gruppe der er fordele og ulemper ved alle valg. Valget skal baseres på den problematik, man ønsker belyst. Fordelen ved at interviewe én person ad gangen kan bl.a. være, at personen vil fortælle om emner, som vedkommende måske ville have udeladt, hvis der var andre interviewpersoner til stede. Ulempen er her, at man ikke kan observere interviewpersonens interaktion med andre (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2012, s. 63). Herudover skal man også medtænke hvor mange interviewere, der skal være til stede i interviewsituationen. Christensen, Nielsen og Schmidt beskriver, at man både kan være en eller flere interviewere. De gør dog opmærksom på, at det almindeligvis vil være uhensigtsmæssigt at være flere interviewere end interviewpersoner. Dette kan nemlig betyde, at interviewerne vil kunne erobre en stor del af taletiden, og dermed får man en kortere og mindre detaljeret fortælling fra den interviewede her vil interviewets kvalitet forringes (Ibid., s. 64). Som en del af forarbejdet gjorde vi os nogle overvejelser om fordele og ulemper ved forskellige måder at interviewe på. Vi valgte at interviewe de to stomisygeplejersker hver for sig, idet vores problematik bl.a. omhandler stomisygeplejerskernes individuelle vejledning i forhold til deres patienter, og fx ikke deres interaktion med hinanden vi har haft brug for at kunne sammenligne de to interviews, og herved finde mønstre og sammenhænge. Fordelen ved denne form for interview var at alle emner frit kunne diskuteres, idet stomisygeplejerskerne ikke skulle stå til regnskab over for hinanden. Dette har især været vigtigt for os, da nogle af vores emner har kunnet fremstå følsomme. Herudover har stomisygeplejerskerne ikke haft mulighed for at farve hinandens udtalelser. Som beskrevet i ovenstående teori, har vi ligeledes været opmærksomme på, hvor mange interviewere vi har været. Vi valgte at være tre til stede under selve interviewene, hvor en var udpeget som interviewer, og de to andre som observatører. Grunden til at vi valgte én interviewer var, at etablere og fremme relationen mellem intervieweren og den interviewede, samtidig med at bevare den interviewedes taletid hvilket har været med til at sikre kvaliteten. Observatørernes rolle var under interviewene at observere de interviewedes nonverbale sprog, samt støtte og supplere intervieweren igen på baggrund af den manglende erfaring. Side 14 af 82

15 Glasdam gør opmærksom på, at når man har med et mindre projekt at gøre, fx et bachelorprojekt, hvor tidsrammen er relativ kort, kan man argumentere for, at udføre projektet som et pilotstudie, og hermed kun interviewe 2-5 personer (Glasdam, 2012, s. 101). Vi valgte at interviewe to personer, idet vores projekt er et bachelorprojekt, hvor tidsrammen har været relativ kort. Vi har i vores projekt ikke haft mulighed for at udføre et pilotstudie inden interviewene med stomisygeplejerskerne igen på grund af den begrænsede tidsramme samt supplerende metodevalg. Vi kan derfor, som Glasdam beskriver, argumentere for, at vores bachelorprojekt i sig selv kan betragtes som et pilotstudie, idet vi kun har interviewet 2 personer. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt transskriberer man ofte interviewene efter at de er udført. Hensigten er at gøre data mere håndterbar og tilgængelig. Under transskriptionen sker der en tolkning samt en data reduktion (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2012, s. 77). Glasdam gør opmærksom på, at der kan forekomme ulemper i forhold til at transskribere, hvilket fx kan være at man via transskriptionen mister stemmen, udtalen, tonen samt det nonverbale sprog, og alt det disse faktorer har af betydning for det verbale sprog den transskriberede tekst er altså taget ud af kontekst (Glasdam, 2012, s. 107). Efter udførelsen af interviewene valgte vi at transskribere disse, for herved at få mere tilgængelige og håndterbare data, samt et overblik over udtalelserne i interviewene. I forhold til transskriptionen har vi været opmærksomme på ulemperne ved denne metode, da vi som Glasdam beskriver, har taget interviewene ud af kontekst, og dermed reduceret interviewene til kun at være tekst Spørgeskemaundersøgelse Niels-Henrik M. Hansen, Bella Marckmann og Esther Nørregård-Nielsen beskriver, at spørgeskemaundersøgelser er en god metode, hvis man er interesseret i at undersøge, hvor udbredt et område er idet den inddrager svar fra så mange personer, kan metoden give adgang til viden, som grundige interviews af enkeltpersoner ikke vil kunne opnå (Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen, 2008, s. 11). Der er desuden også problematiske sider ved en spørgeskemaundersøgelse, idet der er mange faldgruber ved konstruktionen af sådan en undersøgelse (Ibid., s. 9). Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver desuden, at man som det første skal gøre sig nogle overvejelser omkring undersøgelsens målgruppe. I Side 15 af 82

16 forhold til hvem målgruppen er, giver det forskellige udfordringer, og der er forskellige faktorer man skal være opmærksom på (Ibid., s. 19). Vi har selvfølgelig gennem hele konstruktionen af spørgeskemaet, været opmærksomme på faldgruber, hvilket beskrives i nedenstående. Som ovenstående forfattere beskriver, gjorde vi os nogle overvejelser om undersøgelsens målgruppe inden udarbejdelsen af spørgeskemaet. Vores målgruppe var de årige, som tidligere beskrevet. Vi har taget højde for forskellige faktorer i forbindelse med målgruppen, fx at den valgte målgruppe er samme aldersgruppe som os selv, hvilket vi har tænkt har gjort det lettere for os at opstille temaer samt formulere spørgsmål og introduktionsbrev det har været lettere at sætte sig i respondenternes sted, idet alderen har været nogenlunde tilsvarende. Det er stomisygeplejerskerne på den pågældende afdeling, som har udvalgt respondenterne på baggrund af den valgte målgruppe dvs. de årige. Respondenternes alder har været det eneste kriterium for udvælgelsen, hvilket vil sige at køn, stomitype m.m. har været underordnet i denne undersøgelse. Rent praktisk har stomisygeplejerskerne stået for at sende vores spørgeskema ud til respondenterne, hvori der var vedlagt en svarkuvert med en returadresse til en af os studerende vi har herved ikke haft kontakt med nogle af deres patienter. Et godt introduktionsbrev er vigtigt for en god undersøgelse, hvilket Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen understreger. Erfaringen viser nemlig, at en velskrevet introduktion kan sikre mange besvarelser (Ibid., s. 25). Den gode introduktion er så kort som muligt, og indeholder informationer om: hvor lang tid det tager at udfylde skemaet, hvad undersøgelsens formål er, hvem der er afsender samt et telefonnummer eller , hvor respondenterne kan henvende sig ved spørgsmål. Herudover kan det være en god ide at beskrive, hvordan svarene vil blive behandlet om svarene fx er anonyme (Ibid., s. 67). Vi har udarbejdet et kort og konkret introduktionsbrev, hvilket blev placeret inden selve spørgeskemaet. I introduktionsbrevet beskrev vi undersøgelsens formål, hvor lang tid spørgeskemaet ca. ville tage at udfylde samt vores og telefonnummer, som respondenterne kunne henvende sig til ved spørgsmål. Vi gjorde desuden respondenterne opmærksomme på, at svarerne ville blive behandlet anonymt, samt at de efterfølgende ville blive destrueret. Herudover blev de gjort opmærksomme på, at ved besvarelse af spørgeskemaet, gav de deres accept til, at vi måtte benytte besvarelserne i vores opgave, og de her også gav afkald på retten til at trække deres besvarelser tilbage (for at se introduktionsbrevet, se bilag 4). Vi har været bevidste om vigtigheden af et godt Side 16 af 82

17 introduktionsbrev da dette jo er det første indtryk, man som respondent, får af undersøgelsen. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver, at den passende længde af et spørgeskema afhænger af forskellige faktorer. Fx hvilken målgruppe man har valgt, emnet for undersøgelsen samt tiden, der er afsat til gennemførelsen og den efterfølgende analyse. Jo flere spørgsmål spørgeskemaet indeholder, jo længere tid vil det tage at analysere (Ibid., s. 61). Der gøres dog opmærksom på, at man i studenteropgaver ofte ikke vil have tid til at gennemføre komplicerede og mange analyser på data. Her anbefales det i stedet, at man konstruerer et kort men godt spørgeskema, for på denne måde at kunne udarbejde en grundigere analyse (Ibid., s. 62). Vi har udarbejdet et kort og konkret spørgeskema. Dette har vi været meget opmærksomme på, idet vi ikke har haft tid til at gennemføre komplicerede og mange analyser på vores data. Herudover har det også været en vigtig faktor, at respondenterne hurtigt har kunnet besvare spørgeskemaet hvilket forhåbentlig har styrket svarvilligheden. Ifølge Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen kan det være en god ide, at lave en hovedliste over de temaer, der skal indgå i spørgeskemaet, inden man begynder at konstruere det. Kunsten er her at kunne begrænse sig. Jo mere veldefineret problemet er, jo bedre ide har man om det konkrete vidensbehov, og på den måde bliver det også nemmere at skelne mellem relevante og ikke relevante spørgsmål (Ibid., s. 62). Vi har hurtigt defineret problemet, hvilket har hjulpet os til at finde det konkrete vidensbehov. Ud fra dette udarbejdede vi temaer med tilhørende spørgsmål, hvorefter vi lettere kunne skelne mellem relevante og ikke relevante spørgsmål igen for at gøre spørgeskemaet så kort og konkret som muligt. Det er desuden vigtigt at spørgeskemaet er opbygget ud fra en vis logik. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver, at spørgsmål omhandlende samme emne, som udgangspunkt, skal komme i forlængelse af hinanden. Herudover kan det være hensigtsmæssigt at indramme spørgsmål med samme emne, med en lille introduktionstekst (Ibid., s ). For at opstille spørgeskemaet på en logisk måde, valgte vi som ovenstående at spørgsmål omhandlende samme emne, skulle stå efter hinanden. Vi udarbejdede desuden en lille introduktionstekst før hvert emne, for at lede respondenten gennem spørgeskemaet. Side 17 af 82

18 Spørgsmålstyper er desuden også en vigtig faktor i udarbejdelsen af et spørgeskema. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver, at der overordnet findes lukkede og åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål giver respondenterne mulighed for selv at svare, hvor der til de lukkede spørgsmål hører forudbestemte svarkategorier de lukkede spørgsmål er derfor hurtigere at besvare og analysere (Ibid., s. 61). Derudover kan spørgsmålene inddeles i henholdsvis adfærds-, holdnings- og vidensspørgsmål. Ofte er det ikke tilstrækkeligt at undersøge handlinger, holdninger og viden separat, idet de til sammen vil give den mest fyldestgørende analyse (Ibid., s ). Vi har udelukkende benyttet lukkede spørgsmål med forudbestemte svarkategorier, idet disse er nemmere at analysere samt hurtigere og lettere for respondenterne at besvare igen i forhold til svarvilligheden. Vi været opmærksomme på, at der findes forskellige spørgsmålstyper. Vi har dog valgt kun at benytte holdningsspørgsmål, da vi har været interesseret i at finde frem til respondenternes holdning i forhold til vejledningerne respondenternes viden og handling har ikke været relevant at undersøge i dette projekt. Udover ovenstående spørgsmålstyper findes der underordnede spørgsmålstyper, som fx baggrundsspørgsmål, tidsspørgsmål og følsomme spørgsmål. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver baggrundsspørgsmål, som spørgsmål vedrørende ydre egenskaber samt forskellige forhold hos den enkelte respondent, fx køn, alder og bopæl her er det igen vigtigt at begrænse sig (Ibid., s ). Hansen, Marckmann og Nørregård- Nielsen beskriver tidsspørgsmål, som spørgsmål der henviser til begivenheder i fortiden. Disse spørgsmål kan dog være problematiske, da erfaringer viser, at begivenheder i fortiden selv en nær fortid kan være svære at huske for respondenterne. En anden problematik kan være erindringsforskydninger hos respondenten, da en begivenhed ofte kan vurderes anderledes, da den fandt sted i forhold til et stykke tid efter (Ibid., s. 75). Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver at følsomme spørgsmål, kan være ubehagelige at besvare for respondenterne, og man skal derfor medtænke placeringen af disse i spørgeskemaet. Ofte kan det være en god ide at placere disse spørgsmål sidst i skemaet, da man forhåbentlig gennem de foregående spørgsmål har opnået respondentens tillid, således at de kan være mere tilbøjelige til at besvare de følsomme spørgsmål. Herudover vil skaden minimeres, hvis respondenten vælger ikke at besvare de følsomme spørgsmål sidst i skemaet, idet respondenten så har udfyldt de foregående spørgsmål (Ibid., s ). Vi har valgt ikke at benytte baggrundsspørgsmål, idet disse ikke har været relevante for undersøgelsens formål her har vi begrænset os, igen for at gøre Side 18 af 82

19 spørgeskemaet kort og konkret. Vi har dog benyttet os af tidsspørgsmål, da vi var interesserede i respondenternes oplevelser i forhold til vejledningssituationerne, hvilket betyder at vi spørger ind til hændelser, som er sket. Vi har dog været opmærksomme på, at begivenheder i fortiden kan være svære at huske samt problematikken omkring respondenternes erindringsforskydning. Herudover har vi benyttet følsomme spørgsmål her tænker vi især på spørgsmålene omhandlende seksualitet. Disse har vi placeret sidst i spørgeskemaet, som beskrevet i ovenstående teori, idet vi forhåbentlig gennem de foregående spørgsmål har opnået respondenternes tillid. Hvis respondenterne vælger ikke at svare på de følsomme spørgsmål, er skaden herved også begrænset, da disse som beskrevet er placeret sidst i spørgeskemaet. En anden vigtig faktor i forbindelse med konstruktionen, er spørgsmålenes længde og formulering. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen opstiller følgende overordnede regler i forhold til ovenstående: man skal formulere sig kort, klart og præcist, man skal kun spørge til én ting ad gangen, man skal undgå dobbelte negationer som fx ikke, man skal formulere sig neutralt ikke ledende, man skal formulere sig acceptabelt her medtænkes målgruppens grænser og spørgsmålene skal være relevante samt mulige for respondenterne at besvare (Ibid., s ). I forhold til spørgsmålenes længde og formulering, har vi taget udgangspunkt i ovenstående regler. Vi har været meget opmærksomme på, at stille klare relevante spørgsmål, ikke at konstruere for lange indviklede spørgsmål, ikke at benytte negationer da disse kan virke forvirrende, ikke at være ledende i vores måde at spørge på samt kun at spørge til én ting ad gangen. Til spørgsmålene kan man bl.a. tilknytte svarkategorier, hvilket gør spørgeskemaerne lettere at analysere. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver svarkategorier som spørgsmålets forlængede arm. Kunsten ved at uarbejde svarkategorier er, at disse skal være udtømmende. Uanset spørgsmålets art, bør der altså som hovedregel tilbydes en dækkende svarkategori (Ibid., s. 83). Hvis man ikke er sikker på, at de pågældende spørgsmål indeholder dækkende svarkategorier, kan man fx tilføje kategorierne ved ikke eller andet. Her er ulempen bare, at disse kategorier kan tiltrække mange respondenter såkaldte magelighedsrespondenter. Erfaring viser dog, at undladelse af disse kategorier i nogle spørgsmål især holdningsspørgmål kan medvirke til, at respondenterne ikke besvarer det pågældende spørgsmål. Der er altså både fordele og ulemper ved denne type svarkategori (Ibid., s. 84). Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen gør dog opmærksom på, at hvis Side 19 af 82

20 man vælger at indsætte ved ikke, er det bedst at placere denne til sidst, idet respondenterne på den måde tvinges til at læse de øvrige svarkategorier igennem først, og hermed også forholde sig til disse (Ibid., s. 85). Der findes desuden forskellige typer af skalaer som svarkategorier, fx Likert-skalaen, som især anvendes til at belyse bestemte adfærdsmønstre samt holdninger, og Ordinalskalen, som er en form for klassifikation, hvor kategorierne kan rangordnes i forhold til et bestemt princip (Boolsen, 2008, s. 232 og 234). Vi har som tidligere beskrevet kun benyttet lukkede spørgsmål, hvorved vi har skullet konstruere udtømmende svarkategorier til hvert spørgsmål. Til nogle af spørgsmålene har vi selv udformet svarkategorier, hvor vi her har været i tvivl om disse har været dækkende. Af denne grund valgte vi at tilføje kategorien ved ikke, således at respondenterne ikke var nødsaget til at sætte et forkert kryds eller springe spørgsmålene over. Vi har placeret denne kategori til sidst, idet respondenterne her er tvunget til at læse de foregående kategorier først. Der er dog både fordele og ulemper ved denne kategori, som beskrevet i ovenstående teori, hvilket har været med i vores overvejelser. Til de resterende spørgsmål har vi benyttet Ordinalskalen, hvor vi har rangordnet kategorierne i forhold til et bestemt princip. Spørgeskemaets layout er utrolig vigtigt, og en af de ting man kan finpudse til sidst. Hansen, Marckmann og Nørregård-Nielsen beskriver, at layoutet skal virke indbydende, overskueligt og let tilgængeligt for respondenten. Det kan hermed godt betale sig, at bruge lidt ekstra tid på layoutet, idet spørgeskemaet jo er det første indtryk, man får af undersøgelsen. Et godt layout får undersøgelsen til at virke professionel og seriøs, hvilket kan have en indflydelse på respondenternes lyst til at besvare spørgeskemaet (Hansen, Marckmann og Nørregård- Nielsen, 2008, s. 67). Layoutet var en af de sidste ting vi finpudsede. Som ovenstående teori beskriver, kan layoutet have betydning for respondenternes lyst til at besvare spørgeskemaet, hvilket understreger vigtigheden af et godt layout. Vi var desuden klar over, at dette udgjorde spørgeskemaets førstehåndsindtryk, hvorfor vi lagde vægt på at det skulle fremstå indbydende, overskueligt, professionelt og seriøst (for at se hele spørgeskemaet, se bilag 4) Metodetriangulering Bjørn Holstein beskriver, at der er fire former for triangulering, herunder metodetriangulering. Begrebet, metodetriangulering, benyttes om samtidig anvendelse af Side 20 af 82

21 kvantitative og kvalitative metoder her kan man enten supplere sin kvalitative metode med en kvantitativ metode eller omvendt, for at se, om man får kongruente resultater. Hvis man ved anvendelse af metodetriangulering får divergerende resultater, er det ikke ensbetydende med at data er forkerte, men snarere at de afspejler forskellige synsvinkler af det undersøgte studie (Holstein, 2003, s ). For at få en større indsigt i den valgte problematik samt besvare vores problemformulering, har vi benyttet os af metodetriangulering, idet vi har foretaget kvalitative interviews med to stomisygeplejersker samt udarbejdet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til deres unge patienter. Vi har suppleret vores kvalitative metode med en kvantitativ metode, for at undersøge om resultaterne for den specifikke afdeling er kongruente eller divergerende. Holstein beskriver, at der både er fordele og ulemper ved at anvende metodetriangulering. Der er bl.a. to ulemper, hvoraf den første er, at det er arbejdskrævende og den anden er, at man nogle gange ikke får en simpel facitliste, men snarere en præsentation af nye komplekse lag samt en ny indsigt. Holstein beskriver dog også, at der findes mange fordele. Heriblandt at metodetriangulering kan være med til at øge indsigten, idet man får et mere holistisk og sammenhængende billede af det undersøgte studie. Triangulering giver generelt bedre kundskab om kvaliteten af ens data, og herved ofte også større tiltro til dem dette gælder pudsigt nok også selvom man får divergerende resultater, da man her får større indsigt og bedre kan vurdere, hvor langt ens resultater rækker (Ibid., s. 337). Vi har haft mange overvejelser i forhold til fordele og ulemper ved metodetriangulering. Ulempen vi især har været opmærksomme på, er at det er arbejdskrævende at anvende både en kvalitativ og kvantitativ metode, hvilket vi også har kunnet mærke. Men for at kunne besvare vores problemformulering, var dette den bedste mulighed. Fordelene har desuden også vejet tungt, idet vi var interesserede i et mere holistisk og sammenhængende billede af det pågældende stomiambulatorium. Herudover håber vi også, at få en større tiltro til vores data, idet vi både har undersøgt det sygeplejefaglige perspektiv samt patientperspektivet også selvom vi får divergerende resultater, idet vi uanset hvad, har fået en større indsigt. 3.4 Teorivalg Karen-Dorthe Nielsen og Inga Lunde beskriver, at analyse af et givent studie kan få forskelligt udfald alt efter forskerens teoretiske referenceramme lader man to forskere Side 21 af 82

22 udforske samme studie med forskellig teorigrundlag, vil udfaldet blive forskelligt (Nielsen og Lunde, 2003, s. 75). Teorier er ikke virkeligheden, men fortolkninger af denne. De allerede udviklede teorier er altså redskaber, som kan avendes ved nye fortolkninger og analyser af virkeligheden. Ved empirisk baseret forskningsarbejde kan teorier anvendes som grundlag for analysen og fortolkningen af data (Ibid., s. 76). Som ovenstående teori beskriver, er den teoretiske referenceramme vigtig for analysens udfald, idet forskellige referencerammer vil give forskellige udfald. Vi har valgt at benytte allerede eksisterende teorier, som et redskab til at analysere og diskutere vores empiri. Nedenstående viser vores teoretiske referenceramme, hvilket er styret af vores problemformulering Antonovsky Der er taget udgangspunkt i Aaron Antonovskys bog Helbredets mysterium, for at belyse hvordan stomipatienter mestrer deres nye livssituation, samt hvilken rolle sygeplejersken kan have i denne sammenhæng. Antonovsky beskriver begrebet, oplevelse af sammenhæng, også kaldet OAS. Inden for dette begreb hører tre kernekomponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse tre komponenter har betydning for OAS, og de ligger til grund for hvordan individet mestrer. Man kan have en høj eller lav score i forhold til begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed jo højere scorer man har inden for disse begreber, jo stærkere OAS har man (Antonovsky, 2004) Price For at afdække hvordan patienter med stomi ændrer kropsopfattelse, samt belyse hvordan sygeplejersken kan hjælpe disse patienter, har vi benyttet os af Bob Price og hans teori om kropsopfattelse. Der er taget udgangspunkt i Prices bog Body image nursing concepts and care. Der beskrives, hvordan en normal kropsopfattelse skal forstås ud fra tre elementer: kropsrealitet, kropsideal og kropspræsentation. Disse elementer er med til at forme kropsopfattelsen. Price beskriver desuden, hvordan sygeplejersken skal tage hånd om patienter hvis kropsopfattelse ændres både generelt og i forhold til patienter der har fået anlagt en stomi (Price, 1990). Side 22 af 82

23 3.4.3 Graugaard, Møhl, Hertoft, Berndtsson, Öresland og Laurberg For at belyse seksualitetens betydning ved sygdom samt sygeplejerskens rolle, er der taget udgangspunkt i Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertofts bog Krop, sygdom og seksualitet. I bogen anvendes kapitel 1 Krop, sygdom og seksualitet af Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertoft samt kapitel 12 Tarmsygdom og seksualitet af Ina Berndtsson, Tom Öresland og Søren Laurberg. Forfatterne beskriver, hvordan sygeplejersken aktivt skal italesætte emnet seksualitet for at skabe åbenhed, nysgerrighed og dialog. Sygeplejersken bør desuden agere åbent og tolerant over for patienten, for at forhindre at der opstår et tovejstabu (Graugaard, Møhl og Hertoft, 2006; Berndtsson, Öresland og Laurberg, 2006). 3.5 Analysemetoder til empiri Semistrukturerede forskningsinterviews I emneguiden havde vi udarbejdet fire overordnede temaer: Generelle/indledende spørgsmål, seksualitet, kropsopfattelse og mestring, hvorfor det kan diskuteres om det er relevant at analysere interviewene yderligere. Vi vælger trods dette, at analysere interviewene ud fra den hermeneutiske analyse, dette på baggrund af interviewenes længde samt for at kunne få en dybere forståelse gennem bearbejdelse vi ønsker at finde undertemaer til senere brug i analysen og diskussionen. Lisa Dahlager og Hanne Fredslund beskriver, at analysen kort kan defineres som en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Ved dekontesktualisering hiver man dele ud af materialet for en nærmere betragtning, og ved rekontekstualisering sætter man materialet sammen igen på en ny måde, og derigennem bringes man til en ny forståelse begge styres af problemformuleringen. En faldgruppe kan være, at man under analysen lægger sin egen forforståelse ned over materialet, og derfor ikke tager den andens sandhed for pålydende. Analysen består af fire trin, hvilke er følgende: 1. Trin: Helhedsindtryk. 2. Trin: Meningsbærende enheder identificeres. 3. Trin: Operationalisering. 4. Trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning (Dalhager og Fredslund, 2012, s. 175). Side 23 af 82

24 Vi har anvendt ovenstående fire trin til at udlede undertemaer i interviewene. Interviewene blev læst igennem og der blev dannet et helhedsindtryk. Herefter identificerede vi de meningsbærenede enheder i interviewene, hvilket blev til en masse kategorier, som gav et foreløbigt overblik over interviewenes indhold. Efterfølgende foretog vi en operationalisering, hvor de overlappende kategorier blev slået sammen til nye overordnede kategorier. Til sidst foretog vi en rekontekstualisering og en hermeneutisk fortolkning og fandt derved frem til fire temaer i interviewene. Temaerne er følgende: Generelle/indledende spørgsmål. Seksualitet. Kropsopfattelse. Mestring. Ovenstående fire temaer er de samme temaer, som har dannet grundlaget for emneguiden, hvorfor det kan opfattes som spildt arbejde. Vi har dog alligevel opnået en ny forståelse gennem den hermeneutiske analyse, som ville være gået tabt, hvis vi ikke havde valgt at analysere interviewene yderligere denne nye forståelse bliver nyttig i analysen og diskussion (se bilag 5) Spørgeskemaundersøgelse For at analysere spørgeskemaerne, har vi anvendt statistik. Merete Boolsen beskriver statistikken som en metode, der søger at ordne tal eller data. I en spørgeskemaundersøgelse har statistikken til formål at give et koncentrat ved hjælp af de tal, som fremkommer, når respondenternes svar er opgjort (Boolsen, 2008, s. 117). Boolsen beskriver desuden, at den mest enkle måde at undersøge forholdet mellem flere variable, er at stille dem op i en tabel, et diagram eller et koordinatsystem. Herved fås et indtryk af, om der forekommer sammenhænge, samt hvordan de eventuelle sammenhænge ser ud (Ibid., s. 152). For at ordne vores data, har vi benyttet tabeller og diagrammer, som er udarbejdet for hvert af spørgsmålene i spørgeskemaet. I tabellerne har vi omregnet antal respondenter til procentsatser, således at disse er overskuelige at anvende senere i analysen og diskussionen. Diagrammerne har vi udarbejdet, for at kunne anskueliggøre eventuelle sammenhænge, hvilket også benyttes senere i analysen og diskussionen (se bilag 6). Side 24 af 82