Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning"

Transkript

1 Udnyttelse af fast og flydende husdyrgødning: effekt af kompostering og afgasning Ingrid K. Thomsen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Sven G. Sommer, Afd. for Jordbrugsteknik, Danmarks JordbrugsForskning Peter Sørensen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Indledning I økologiske kvægbesætninger producerer ca. 40% af staldene dybstrøelse, medens der i 25% af staldene produceres fast gødning og ajle. I 35% af besætningerne findes stalde med gylleudmugningssystem. De økologiske brug producerer således relativt mere komposterbart fast staldgødning og kompost end det traditionelle landbrug, hvor ca. 12% af gødningen håndteres som dybstrøelse (Personlig information, Ib S. Kristensen, 1999). Det vurderes imidlertid, at det er relativt små besætninger, som er opstaldet i dybstrøelse- og bindestalde, medens gylleudmugning anvendes ved store besætninger. Der har i økologisk jordbrug været tradition for at kompostere fast staldgødning og dybstrøelse. Komposteringsprocessen reducerer gødningens indhold af ukrudtsfrø og af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Afgasning af gylle i thermofile biogasanlæg hygiejniserer ligeledes husdyrgødningen, men der har i økologisk jordbrug generelt været en negativ indstilling til denne proces (Salomonsen, 2000). Den negative indstilling begrundes i, at der ved afgasning af gylle fjernes energi, som burde tilbageføres til jordbrugssystemet, samt at den afgassede gylle har en negativ indvirkning på de biologiske processer i jorden. Staldsystemet på en ejendom har stor betydning for, hvor meget organisk stof der tilføres markerne med husdyrgødning. Således vil anvendelse af strøelse bevirke, at der er en større mængde organisk stof til rådighed i systemer med fast staldgødning end i produktionssystemer baseret på gylle. Forskellene i tilførsel af organisk stof mellem de to staldsystemer vil dog udjævnes, hvis halmen, der anvendes som strøelse i stalde med fast gødning, nedmuldes på marker på ejendomme med gylleanvendelse. Det er ikke muligt at finde undersøgelser, hvor husdyrproduktionen har været den samme, og hvor effekten af at afgasse gylle i biogasanlæg er sammenlignet med effekten af en aktiv kompostering af fast staldgødning, dvs. hvor der er gennemført en kvantificering af effekten af hele håndteringskæden på gårdniveau. Som følge heraf er det her valgt at diskutere kulstof- og kvælstoftab ved kompostering af fast staldgødning og ved lagring og afgasning af gylle. Der gøres rede for, hvorledes lagringsmetoderne og afgasning af gylle i biogasanlæg har indflydelse på plantetilgængeligheden af næringsstofferne i gødningerne, og hvordan behandlingerne påvirker jordens organiske stof og det biologiske liv i jorden. Lagringsforholdenes betydning for næringsstoftab Lagring af fast husdyrgødning Forudsætningen for at lagret fast staldgødning eller andet organisk materiale komposterer, er tilstedeværelse af energi i form af kulstof (C), næringsstoffer, vand og ilt. For at kunne opnå temperaturstigningen til over 60 C, dvs. få kompostering til at forløbe, er det desuden nødvendigt, at gødningsstakken er så stor, at gødningen kan tilbageholde varmen, der udvikles af

2 mikroorganismerne. Kompostering kan finde sted i stakke med biomasse med meget forskelligt indhold af næringsstoffer herunder kvælstof (N), såfremt materialet er porøst, så ilt kan transporteres ind i stakken (Fig. 1). Er vandindholdet lavere end ca. 25% vil komposteringen være begrænset af det lave vandindhold (Jeris & Regan, 1973). Mikroorganismer producerer energi ved omsætning af let nedbrydeligt organisk kulstof til kuldioxid (CO 2 ). Kompostering medfører således et betydeligt tab af kulstof. Opstår der iltfrie lommer i staldgødningen, der komposteres, kan det uorganiske kvælstof endvidere gå tabt ved denitrifikation, og der kan forekomme produktion af drivhusgasserne lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ). Ved kompostering øges foruden temperaturen også ph, det vil sige gødningen bliver mere basisk. Begge dele fremmer muligheden for store tab af ammoniak (NH 3 ). Foruden gasformigt tab af kvælstof og kulstof ved kompostering kan der forekomme udvaskning af kalium (K), nitrat (NO 3 ), fosfor (P) og svovl (S). Udvaskningen medfører ikke tab da fast staldgødning normalt lagres på møddingssteder med fast bund, hvor gødningssaften vil blive opsamlet. Hvis gødningen har et højt tørstofindhold, vil der normalt ikke forekomme udsivning af gødningssaft. 60 Temperatur, o C Pileflis Elefantgræs Kvægdybstrøelse Figur 1. Temperatur i kompoststakke indeholdende pileflis (C:N=123), elefantgræs (C:N= ) og dybstrøelse (C:N=21). Erik Fløjgård har bidraget med temperatur data for pileflis og elefangræs. Kvægdybstrøelsesdata stammer fra Osada et al. (2001) Dage fra start af kompostering Dybstrøelse opfylder alle forudsætningerne for kompostering. Strøelsen er porøs, og indeholder letnedbrydeligt kulstof, næringsstoffer fra halm, afføring og urin samt vand fra både spildt drikkevand og urin. Varmen der produceres i stakke af dybstrøelse, holdes tilbage af strøelsen, som er et godt isoleringsmateriale. Fast svinegødning komposterer ligeledes let, da svinefæces er klumpet og i sig selv porøst, og svinegødning indeholder som oftest halm, hvilket bidrager til at sikre en høj porøsitet og et godt luftskifte i stakken. I fast husdyrgødning fra kvægstalde, er indholdet af halm lavt, og porøsiteten derfor så ringe, at en hæmning i luftskiftet hindrer en egentlig kompostering (Petersen et al., 1998). I en stak kvægmøg kan kompostering langsomt starte i forbindelse med udtørring, men temperaturerne når ikke op på samme niveau som for dybstrøelse og svinemøg (Husted, 1994). Det er i en svensk undersøgelse vist, at der som minimum skal anvendes 2.5 kg halm ko -1 dag -1, for at fast kvæggødning komposterer (Forshell, 1993). Samme undersøgelse viste, at fast svinegødning har større tilbøjelighed til at kompostere end fast kvæggødning.

3 Kvælstoftabet under kompostering varierer fra 5-28% af det totale kvælstofindholdet afhængigt af mængden af halm i dybstrøelsen samt overdækning og komprimering af gødningsstakken (Tabel 1). Blandes dybstrøelsen før lagring for at øge homogeniteten, kan det medføre tab af kvælstof forud for lagring og kompostering (Sommer, 2001). En let komprimering af dybstrøelsen ved start kan reducere tabet i forhold til ubehandlet. Ved kraftig komprimering af stakken, eller ved overdækning med kompostdug, kan der opnås en væsentlig reduktion i kvælstoftabet. Mængden af kvælstof, der går tabt ved henholdsvis ammoniakfordampning og denitrifikation, afhænger således af lagringsforholdene. Tabel 1. Massebalance for N, P, K og C ved kompostering af dybstrøelse fra kvæg, hhv. blandet kvæg- og svinedybstrøelse på økologiske husdyrbrug. Øvrige tab antages at skyldes denitrifikation, og dækker den del af forskellen i N-indholdet før og efter kompostering som ikke er fordampet som NH 3 eller udsivet med møddingsvand (Hellebrand & Kalk, 2000; Sommer, 2000). Behandling Kvælstof Tørstof Kulstof Samlet tab * NH 3 -tab Udsivning Øvrige tab Samlet tab * Samlet tab * Ubehandlet Komprimeret Vendt Findelt Overdækket * Forskel i mængden af N, tørstof eller kulstof før og efter kompostering. (%) For at frembringe en homogen gødning og reducere den totale mængde gødning der skal udbringes, bliver en kompoststak ofte vendt undervejs i lagringsperioden. Ved at vende komposten regelmæssigt øges porøsiteten, biomassen findeles og blandes, og der sker en omlejring af biomassen mellem det indre og ydre af stakken. Dette skaber et større luftskifte, som fremmer omsætningsprocesserne, hvorved der nedbrydes mere tørstof, der udsendes som gasser (Hao et al., 2001). Hyppighed for vending kan være en gang ugentligt i de første fire uger efter etablering af stakken, derefter hver anden uge i den anden måned, og en enkelt vending i tredje måned (Hao et al., 2001). Vendinger kan også finde sted, når gennemsnitstemperaturen er faldet til under en tærskelværdi, f.eks. 30 C (Martins & Dewes, 1992). Ved at behandle komposten aktivt, øges kvælstoftabet. For fast kvæg og svinegødningen kan op til 50% af kvælstofindholdet gå tabt (Eghball et al. 1997; Martins & Dewes, 1992; Thomsen, 2000), medens der tabes 50-70% af kvælstof i fjerkrægødning ved aktiv kompostering (Martins & Dewes, 1992; Tiquia & Tam, 2000). Ved kompostering i 130 til 190 dage tabes 40-50% af det oprindelige kulstofindhold i dybstrøelse (Tabel 1), medens tabet ved en kompostering på ca. 50 dage er ca. 23%. Der går kun lidt kulstof tabt i form af methan. Det anses derfor for sandsynligt, at hovedparten af kulstoftabet skyldes udsendelse af kuldioxid i forbindelse med aerob omsætning af komposten. Da kulstof udgør en stor andel af det organiske stof i dybstrøelse, er det relative tab af tørstof af samme størrelse som det relative tab af kulstof (Tabel 1).

4 Lagring af gylle Under lagring af gylle er kvælstoftab ved denitrifikation ubetydeligt (Sommer, 1997), men der tabes kvælstof ved ammoniakfordampning. Tabet udgør 6-9% af total-n indholdet i kvæg- og svinegylle (Tabel 2). Ved afgasning i biogasanlæg bliver gyllen mere basisk, og indholdet af ammonium stiger, fordi organisk kvælstof bliver omdannet til uorganisk kvælstof (Cobb & Hill, 1993). Potentialet for ammoniakfordampning i afgasset gylle er derfor højt i forhold til tabspotentialet i ubehandlet gylle. Som følge af nedbrydning af det organiske materiale i afgasset gylle dannes normalt ikke flydelag, som er en barriere for ammoniaktab. Derfor kan ammoniakfordampningen fra afgasset gylle medføre tab af kvælstof på ca. 21% af total-n indholdet i den lagrede gødning (Sommer, 1997). Tabet kan imidlertid begrænses væsentlig ved overdækning af gyllen eller lageret med halmflydelag, låg, teltkonstruktioner etc. (Poulsen et al., 2001). Ved afgasning af gylle og under lagring omdannes organisk stof i gylle og ajle til metan og kuldioxid. Ved afgasning af gylle i biogasanlæg er dette tab stort. Tørstoftabet er ca. 25% ved afgasning af gylle i biogasanlæg, bestemt ved målinger hvor tørstofindholdet i gyllen før og efter afgasning bestemmes ved inddampning ved 100 C (Sommer og Husted, 1995). Korrigeres for omsætning af flygtige fede syrer i biogasanlægget, vil gasudsendelsen af kulstof andrage ca. 40% af tørstofindholdet (inklusiv fede syrer) i rågyllen (Tabel 2). Med en nyudviklet model er det beregnet, at der omsættes henholdsvis 45% og 60% af gyllens indhold af organisk tørstof ved lagring og afgasning af kvæg og svinegylle (Sommer et al., 2003). Ved almindelig lagring af ajle og gylle vil kulstoftabet være mindre end ved afgasning i biogasanlæg. Sørensen (1998) har vist, at tørstoftabet ved lagring af kvæggylle var 12% i løbet af de første 28 dage og 17% i løbet af 140 dage, hvor gyllen blev lagret ved 15 C i små lukkede beholdere i laboratoriet. Det antages derfor, at tørstoftabet er 5% under lagring af gylle uden for stalden (i dage), dvs. forskellen på tabet efter 28 og 140 dages lagring. Dette skøn afviger ikke fra modelberegninger af tab af organisk tørstof under lagring af gylle (Sommer et al., 2003). Tabel 2. Tab af tørstof og kvælstof ved kompostering af dybstrøelse og lagring af husdyrgødning i mere end fire måneder ab stald (Poulsen et al. 2001). Gødning Tørstoftab (%) N-tab (%) Alle dyrearter - gylle Afgasset gylle* Alle dyrearter dybstrøelse Fast svinegødning Fast kvæggødning *Ved udsendelse af gasformige kulstofforbindelser fra biogasanlæg og under lagring samt N-tab under lagring. Der er ikke væsentlige N-tab under afgasning af gylle i biogasanlæg. Indflydelse af gødningsbehandling- og lagring på tilgængeligheden af næringsstoffer Planteudnyttelse af afgasset og ikke-afgasset gylle Letomsætteligt organisk materiale i ubehandlet gylle kan bidrage til omsætning af uorganisk N til organisk N (immobilisering) efter tilførsel til marken (Sørensen & Amato, 2002). Immobiliseringen af uorganisk kvælstof betyder, at plantetilgængeligheden af det tilførte kvælstof midlertidigt reduceres, indtil det organiske N omdannes til plantetilgængeligt ammonium (NH 4 ) og nitrat (NO 3 ).

5 Som nævnt omsættes letomsættelige kulstofforbindelser og organisk kvælstof under afgasning af gylle i biogasanlæg, hvorved indholdet af plantetilgængeligt ammonium øges. Det lavere indhold af letomsættelige kulstofforbindelser i afgasset gylle betyder, at størrelsen og varigheden af kvælstofimmobiliseringen mindskes (Kirchmann & Lundvall, 1993). Samtidigt bevirker afgasningen, at gyllen bliver tyndere, hvorved den bedre kan infiltrere i jorden. Alt i alt medfører afgasning, at førsteårsårsvirkningen af gyllen øges, og gødningsvirkningen bliver mere forudsigelig. Kvælstofdoseringen kan altså foregå mere præcist med afgasset gylle. Imidlertid er forudsætningen for en præcis gødskning, at gyllen bliver nedpløjet eller nedfældet omhyggeligt og hurtigt for at reducere ammoniakfordampningen (Petersen, 1996). Ved tilførsel af hhv. afgasset og ikke-afgasset gylle til rajgræs er der målt højere kvælstofoptagelse fra marken tilført afgasset gylle (Rubæk et al., 1996). Som følge af kvælstoftab ved ammoniakfordampning var kvælstofvirkningen af både afgasset og ikke-afgasset gylle dog betydelig ringere end udbyttet ved tilførsel af tilsvarende mængde kvælstof i mineralsk handelsgødning (Rubæk et al., 1996). Hvis ammoniaktabene minimeres, vil kerneudbytte og kvælstofoptagelse være af samme størrelsesorden efter udbringning af samme mængder uorganisk kvælstof i hhv. afgasset gylle og handelsgødning (Sørensen & Birkmose, 2002). I en gennemgang af flere markforsøg er der generelt kun fundet små og usikre forskelle i udnyttelsen af hhv. afgasset og ikke-afgasset gylle (Petersen, 1996). Det hænger formentligt sammen med, at ammoniakfordampning modvirker de positive effekter, der er af et øget ammoniumindhold og lavere mængder kvælstofimmobiliserende organiske forbindelser i afgasset gylle. Resultaterne af markforsøgene bekræfter således, at det er nødvendigt med stor omhu ved udbringning af afgasset gylle, såfremt man vil drage fordel af gyllens højere gødningsværdi. Lagringens indflydelse på udnyttelsen af kvælstof i fast husdyrgødning Da der ved kompostering af fast husdyrgødning kan tabes op mod halvdelen af den oprindelige kvælstofmængde ved gasformige tab, reducerer processen den totale mængde kvælstof, der er til rådighed på en ejendom. Kvælstoftab under kompostering betyder, at komposteret gødning ofte kun indeholder små mængder ammoniumkvælstof sammenlignet med ikke-komposteret gødning, og da det er letomsætteligt organisk kvælstof, der går tabt, er tilgængeligheden af den resterende kvælstof reduceret. Indholdet af letomsætteligt kulstof i gødningen er dog også reduceret, hvilket vil mindske kvælstofimmobiliseringen efter udbringning i marken (Thomsen & Olesen, 2000). Optagelsen af kvælstof fra komposteret og ikke-komposteret fast gødning er undersøgt i flere forsøg, og generelt bevirker kompostering en betydelig reduceret kvælstoftilgængelighed i den første vækstsæson efter tilførsel. Det antages, at kvælstof udbragt i komposteret gødning er halvt så tilgængeligt som kvælstof udbragt i ikke-komposteret gødning (Castellanos & Pratt, 1981). Markforsøg bekræfter denne antagelse, idet Eghball & Power (1999) fandt, at der i det første år blev optaget 15% af kvælstof fra ikke-komposteret kvæggødning og 8% fra komposteret kvæggødning. I et andet forsøg med kvæggødning blev kvælstofoptagelsen reduceret fra 28% af totalt tilført kvælstof i frisk gødning til 9% i komposteret gødning (Brinton, 1985). Kompostering af fjerkrægødning reducerer ligeledes tilgængeligheden af det kvælstof, der er til rådighed efter lagringen (Sims et al., 1992). Under danske forhold blev der ved forårstilførsel af ikke-komposteret fast husdyrgødning til vårbyg optaget ca. 15% af det tilførte kvælstof (Jensen et al., 1999). Ved tilførsel af hhv. komposteret og anaerobt (uden ilt) lagret fast staldgødning om efteråret før såning af vinterhvede optog hveden 7-8% af det tilførte kvælstof uanset lagringsmetoden (Thomsen, 2001). Når der ikke blev optaget

6 mere kvælstof fra den anaerobt lagrede gødning, som indeholdt mere uorganisk kvælstof end den komposterede gødning, skyldes det, at en stor del af det uorganiske kvælstof gik tabt ved nitratudvaskning i løbet af efterår og vinter. Eftervirkningen af komposteret gødning er af nogenlunde samme størrelsesorden som ikkekomposteret gødning. Både i første eftervirkningsår (vækstsæsonen året efter udbringning) og det andet eftervirkningsår optages således den samme mængde kvælstof fra komposteret og ikkekomposteret gødning (Kirchmann, 1989; Paul & Beauchamp, 1993). Danske undersøgelser viser, at der i første eftervirkningsår bliver optaget 3% af det oprindeligt tilførte kvælstof uanset om gødningen har været komposteret eller lagret anaerobt (Thomsen, 2001). Den lavere tilgængelighed af kvælstof i komposteret gødning i tilførselsåret, opvejes altså ikke af en højere tilgængelighed i de efterfølgende år. Gødningstilførslens indflydelse på jorden Lagringens betydning for tilbageholdelse af organisk stof i jord Indholdet af organisk stof har betydning både for jordens generelle frugtbarhed og for dens strukturmæssige egenskaber. Da omsætningen af fast og flydende husdyrgødning påvirkes af lagringsforholdene, vil den organiske stofmængde der tilføres og fastholdes i marken både kvantitativt og kvalitativt være afhængig af lagringen. Efter tilførsel til jord vil omsætningen af ubehandlet gødning, som stadig indeholder letomsætteligt materiale, forløbe hurtigere end omsætningen af gødning, hvor der under lagringen har fundet en omfattende omsætning sted ved afgasning eller kompostering. Følges den samme mængde organisk stof fra fast gødning lagres enten anaerobt (iltfrit) eller under kompostering og til gødningen er udbragt i jorden, viser det sig, at den samme mængde organisk stof bliver fastlagt i jorden uanset lagringsmetode. Forskellen på de to systemer er, at kulstoffet i den komposterede gødning går tabt under lagringen, medens det organiske stof i anaerobt lagret gødning går tabt kort tid efter udbringning (Thomsen & Olesen, 2000). Som konsekvens heraf er der ca. ni måneder efter tilførsel til jorden ikke væsentlige forskelle på, hvor meget organisk stof jorden har tilbageholdt efter tilførsel af hhv. komposteret og anaerobt lagret gødning (Fig. 2). Det kan antages, at da det alene er de letomsættelige organiske forbindelser, der nedbrydes under kompostering, medens fibermaterialet ikke nedbrydes, vil der ikke på langt sigt være forskel på kulstofindholdet i jorden ved direkte tilbageføring af husdyrgødning til jorden og ved kompostering af husdyrgødningen før udbringning på markerne (Christensen et al., 1996). En anden undersøgelse har dog i modsætning til denne antagelse vist, at der sker en større tilbageholdelse af kulstof i jord, når organisk materiale komposteres frem for at tilsvarende materialer lagres uden kompostering (Kirchmann & Bernal, 1997).

7 Kompostering Anaerob lagring Fig. 2. Sammenligning af kulstoftab under og efter anaerob lagring og kompostering af fast husdyrgødning. Tabet fra jord blev målt i laboratorieforsøg over 266 dage. Efter Thomsen & Olesen (2000). C tabt under lagring (%) C tabt fra jord (%) C tilbage i jord (%) Sammenlignes tilbageholdelsen af kulstof i jord efter tilførsel af afgasset og ikke-afgasset gylle, findes der tilsvarende forskelle som for fast gødning tilført med eller uden forudgående kompostering. Efter tilførsel af frisk svinegylle gik 65% af kulstoffet tabt i de efterfølgende 70 dage, medens kulstofafgivelsen fra afgasset gylle svarede til 45-48% af det totale kulstofindhold (Kirchmann & Lundvall, 1993). I de nævnte undersøgelser er der ikke beregnet en samlet balance for kulstoftilbageholdelsen i jord, hvor kulstoftabet under afgasningen inkluderes. En sådan balance blev forsøgt udviklet af Salomonsen (2000), men resultaterne er ikke entydige. Ved afgasning af gylle er det som ved kompostering de letomsættelige forbindelser der nedbrydes, og det kan forventes, at bioforgasning af gylle ikke har en negativ virkning på jordens indhold af organisk stof, når effekten bestemmes over længere tid (Christensen et al., 1996). I økologisk jordbrug er især ønsket om opretholdelse af jordens kulstofindhold tungtvejende i argumentationen mod biogasproduktion (Salomonsen, 2000). Ligeledes anser økologiske jordbrugere tilførslen af de større mængder uorganisk kvælstof i afgasset gylle som problematisk, da dette kvælstof forventes at medvirke til nedbrydning af organisk stof i jord (Salomonsen, 2000). Der findes dog ikke belæg for, at tilførsel af uorganisk kvælstof generelt virker nedbrydende på organisk stof i jord (Fog, 1988). Ved en vurdering af hvorvidt den samlede tilførsel af kulstof til jorden påvirkes af, om gylle afgasses eller ej, skal der indregnes, hvorvidt der i biogasanlæggene tilsættes organiske affaldsstoffer til gyllen for at øge energimængden. Den genanvendte biomasse kan i nogen grad kompensere for kulstoftabet under afgasningen, idet det antages, at affaldet ellers ville være blevet afbrændt eller kørt på deponi. Økologiske landmænd vil nødvendigvis skulle stille stramme krav til sortering og forbehandling af biomasse der blandes i gylle, der efter behandling anvendes som gødning på deres ejendomme Gødningstilførslens indflydelse på jordens biologiske aktivitet Det har ikke været muligt at finde litteratur, som belyser, om der kvalitativt er forskel på jordens biologiske aktivitet ved anvendelse af dels afgasset og ikke-afgasset gylle, dels komposteret og ikke-komposteret fast gødning. Der findes dog relevante undersøgelser omkring anvendelse af forskellige typer gødning og disses indflydelse på jordens biologiske aktivitet, som her vil blive omtalt. Hansen & Engelstad (1999) tilførte separeret og fortyndet gylle samt fast gødning og urin til jord og bestemte efterfølgende bestanden af regnorme. Formålet var at undersøge, om en eventuel toxisk

8 virkning af gylle på regnorme kunne mindskes ved enten fortynding med vand eller ved separering. Gylletypen havde dog ingen indflydelse på bestanden af regnorme. Derimod øgede tilførsel af fast husdyrgødning bestanden af regnorme på grund af den større tilførsel af organisk stof i denne gødningstype. Tilsyneladende er der også en stærk positiv sammenhæng mellem regnormebestand og tilførsel af kvælstofgødning, da regnormene responderer positivt på øget plantevækst forårsaget af kvælstoftilførslen (Edwards & Lofty, 1982). Regnormebestanden øges således både ved tilførsel af organisk materiale og kvælstofgødning. En evt. mindre tilbageførsel af organisk stof efter afgasning af gylle, vil altså ikke nødvendigvis bevirke lavere regnormebestand, hvis den afgassede gylles værdi som næringskilde for plantevækst samtidigt er øget. I et omfattende schweizisk markforsøg er der siden 1978 dyrket afgrøderotationer med tilførsel af forskellige typer husdyrgødning og handelsgødning (Oehl et al., 2002). I undersøgelsen gødes biodynamiske parceller med komposteret fast gødning og økologiske parceller med ikkekomposteret husdyrgødning. Der er ligeledes parceller som dyrkes konventionelt, og tilføres handelsgødning hhv. med og uden tilførsel af anaerobt lagret fast gødning plus gylle. I de konventionelt dyrkede parceller anvendes pesticider til bekæmpelse af ukrudt og sygdomme. Der er påpeget adskillige forskelle mellem jord dyrket ikke-konventionelt og konventionelt. Det er især den biologiske aktivitet, der er blevet øget ved økologisk og biodynamisk dyrkning, medens dyrkningsmetoderne har givet mindre udslag i jordens fysiske og kemiske egenskaber (Mäder et al., 2002). Der har i forsøgsperioden været indhøstet lavere udbytter i de biodynamisk og økologisk dyrkede led end i de konventionelle led (Fließbach & Mäder, 2000), og dermed er der formentlig fjernet færre næringsstoffer. Set i forhold til de forskellige gødningsmængder der har været tilført, er der dog fjernet en forholdsvis større del af den tilførte gødning med de biodynamisk og økologisk dyrkede afgrøder. Forskellene i biologisk aktivitet kan altså ikke alene tilskrives en mindre bortførsel af næringsstoffer i disse afgrøder, idet der selv ved en mindre nettotilførsel af næringsstoffer alligevel er en større biologisk aktivitet i jord dyrket efter biodynamiske eller økologiske principper. Generelt blev de største forskelle i jordparametre i det schweiziske forsøg fundet mellem konventionelt dyrkede og organisk dyrkede parceller. I disse led er der ud over forskelle i gødningstilførsel også den væsentlige forskel at økologiske landmænd ikke anvender pesticider med deraf følgende større diversitet i f.eks. ukrudstsflora og insektforekomst i de usprøjtede parceller (Mäder et al., 2002). Forsøgene kan derfor vanskeligt benyttes til at uddrage effekten af kompostering af fast staldgødning eller afgasning af gylle. Imidlertid viser undersøgelsen, at den komposterede gødning har en positiv effekt på jordens mikrobielle biomasse sammenlignet med andre former for husdyrgødning, men den større biologiske aktivitet har ikke haft en effekt på udbyttet (Fließbach & Mäder, 2000). Den positive effekt på den mikrobielle biomasse skyldes tilstedeværelsen af stabiliserede organiske forbindelser dannet under komposteringsprocessen. Kompost ser altså ud til at være mere effektiv i forbindelse med opbygning af mikrobiel biomasse i jorden sammenlignet med ikke-komposteret gødning. Konklusioner Ved både kompostering og afgasning af gylle omsættes den letomsættelige del af gødningen maksimalt, før gødningen tilføres jorden. Afgasset gylle og komposteret fast staldgødning indeholder således væsentligt lavere mængder kulstof end ubehandlet gylle og ikke-komposteret fast staldgødning. Men medens der ved kompostering ofte går store mængder kvælstof tabt, bevares alle plantenæringsstoffer ved afgasning, og ved afgasningen øges gyllens indhold af plantetilgængeligt kvælstof.

9 Der er kun udført få undersøgelser, hvor tilbageholdelsen af organisk stof i jord bestemmes for den samme type gødning lagret under forskellige vilkår. Resultaterne fra de foretagne undersøgelser er ikke entydige. Den biologiske aktivitet i jorden synes at være positivt påvirket af, at gødning komposteres før udbringning, men der er ikke gennemført systemundersøgelser, hvor effekten af afgasning og kompostering er undersøgt under sammenlignelige forhold. Referencer Brinton, W.F. (1985). Nitrogen response of maize to fresh and composted manure. Biol. Agric. Agric. 3, Castellanos, J.Z. & Pratt, P.F. (1981). Mineralization of manure nitrogen correlation with laboratory indexes. Soil Sci. Soc. Am. J. 45, Christensen, B.T., Meyer, N.I., Nielsen, V. & Søgaard, C. (1996). Biomasse til energi og økologisk jordbrug. Rapport nr. R-002, Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. 57 pp. Cobb, S.A. & Hill, D.T. (1993). Modelling nitrogen ratio in animal waste methanogenesis. Paper presented at the American Society of Agricultural Engineering meeting, St. Joseph, Michigan, p. 16. Edwards, C.A. & Lofty J.R. (1982). Nitrogenous fertilizers and earthworm populations in agricultural soil. Soil Biol. Biochem. 14, Eghball, B. & Power, J.F. (1999). Composted and noncomposted manure application to conventional and no-tillage systems: corn yield and nitrogen uptake. Agron. J. 91, Eghball, B., Power, J.F., Gilley, J.E. & Doran, J.W. (1997). Nutrient, carbon, and mass loss during composting of beef cattle feedlot manure. J. Environ. Qual. 26, Fließbach, A. & Mäder, P. (2000). Microbial biomass and size-density fractions differ between soils of organic and conventional agricultural systems. Soil Biol. Biochem. 32, Fog, K. (1988). The effect of added nitrogen on the rate of decomposition of organic matter. Biol. Rev. 63, Forshell, L.P. (1993). Composting of cattle and pig manure. J. Vet. Med. B. 40, Hansen, S. & Engelstad, F. (1999). Earthworm populations in a cool and wet district as affected by tractor traffic and fertilisation. Appl. Soil Ecol. 13, Hao, X., Chang, C., Larney, F.J., & Travis, G.R. (2001). Greenhouse gas emissions during cattle feedlot manure composting. J. Environ. Qual. 30, Hellebrand, H.-J. & Kalk, W.-D. (2000). Emission caused by manure composting. Agrartechnische Forschung 6 (Heft 2). E26-E31. Husted, S. (1994). Seasonal variation in methane emission from stored slurry and solid manures. J. Environ. Qual. 23, Jensen, B., Sørensen, P., Thomsen, I.K., Jensen, E.S. & Christensen, B.T. (1999). Availability of nitrogen in 15 N-labeled ruminant manure components to successively grown crops. Soil Sci. Soc. Am. J. 63, Jeris, J.S. & Regan R.W. (1973). Controlling environmental parameters for optimum composting. Compost Science, 14, 8-15.

10 Kirchmann, H. & Bernal, M.P. (1997). Organic waste treatment and C stabilization efficiency. Soil Biol. Biochem. 29, Kirchmann, H. & Lundvall, A. (1993). Relationship between N immobilization and volatile fatty acids in soil after application of pig slurry and cattle slurry. Biol. Fertil. Soils 15, Kirchmann, H. (1989). A 3-year N balance study with aerobic, anaerobic and fresh 15 N-labelled poultry manure. In Nitrogen in organic wastes applied to soils. (Eds: Hansen, J.A. Henriksen, K.). Academic Press, London. pp Mäder, P., Fließbach, A., Dubois, D., Gunst, L., Fried, P. & Niggli, U. (2002). Soil fertility and biodervisity in organic farming. Science 296, Martins, O. & Dewes, T. (1992). Loss of nitrogenous compounds during composting of animal wastes. Biores. Technol. 42, Oehl, F., Oberson, A., Tagmann, H.U., Besson, J.M., Dubois, D., Mäder, P., Roth, H.-R. & Frossard, E. (2002). Phosphorus budget and phosphorus availability in soils under organic and conventional farming. Nut. Cycl. Agroecosyst. 62, Osada, T., Sommer, S.G., Dahl, P. & Rom, H.B. (2001). Gaseous emission and changes in nutrient composition during deep litter composting. Acta Agric. Scand., Section B, Soil Plant Sci. 51, Paul, J.W. & Beauchamp, E.G. (1993). Nitrogen availability for corn in soils amended with urea, cattle slurry, and solid and composted manures. Can. J. Soil Sci. 3, Petersen, J. (1996). Husdyrgødning og dens anvendelse. SP rapport nr. 11, 160 pp. Petersen, S.O., Lind, A.M. & Sommer, S.G. (1998). Nitrogen and organic matter losses during storage of cattle and pig manure. J. Agric. Sci. 130, Poulsen, H.D., Børsting, C.F., Rom, H.B. & Sommer, S.G. (2001). Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal DJF-rapport nr. 36, 152 pp. Rubæk, G.H., Henriksen, K., Petersen, J., Rasmussen, B., & Sommer, S.G. (1996). Effects of application technique and anaerobic digestion on gaseous nitrogen loss from animal slurry applied to ryegrass (Lolium perenne). J. Agric. Sci. 126, Salomonsen, K.B. (2000). Potentiale og barrierer for biogasproduktion i Danmark ved omfattende økologisk brug. Ph.D.-afhandling. Rapport R-041, Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet. 83 pp. Sims, J.T., Murphy, D.W. & Handwerker, T.S. (1992). Composting of poultry wastes: implications for dead poultry disposal and manure management. J. Sustain. Agric. 2, Sommer, S.G. & Husted, S. (1995). Chemical composition of the buffer system in livestock and biogas plant digested slurry. J. Agric. Sci. 124, Sommer, S.G. (1997). Ammonia volatilization from farm tanks containing anaerobically digested animal slurry. Atmos. Environ. 31, Sommer, S.G. (2000). Næringsstof og kulstoftab ved kompostering samt gødskningsværdien af kompost. I Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug (Ed. Sommer, S.G. & Eriksen, J.). FØJO rapport nr. 7, Sommer, S.G. (2001). Effect of composting on nutrient loss and nitrogen availability of cattle deep litter. Eur. J. Agron. 14, Sommer, S. G., S. O. Petersen and H.B. Møller, Algorithms for calculating methane and nitrous oxide emissions from manure management. Nutrient cycling in agroecosystems. Accepteret med krav om tilpasning. Sørensen, P. & Amato, M. (2002). Remineralisation and residual effects of N after application of pig slurry to soil. Eur. J. Agron. 16, Sørensen, P. & Birkmose, T. (2002). Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle. Grøn Viden - Markbrug 266, 4 pp.

11 Sørensen, P. (1998). Effects of storage time and straw content of cattle slurry on the mineralization of nitrogen and carbon in soil. Biol. Fertil. Soils 27, Thomsen, I. K. (2000). C and N transformations in 15 N-cross-labelled solid ruminant manure during anaerobic and aerobic storage. Biores. Technol. 72, Thomsen, I. K. (2001). Recovery of nitrogen from composted and anaerobically stored manure labelled with 15 N. Eur. J. Agron. 15, Thomsen, I.K. & Olesen, J.E. (2000). C and N mineralization of composted and anaerobically stored ruminant manure in differently textured soils. J. Agric. Sci. 135, Tiquia, S.M. & Tam N.F.Y. (2000). Fate of nitrogen during composting of chicken litter. Environ. Pollut. 110,

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Kvælstof i have- og parkaffald (HPA) Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 10. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: 08.05.2009 Dir.: 89991858

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet

Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4

Læs mere

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:

Læs mere

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk

Læs mere

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Øg jordens frugtbarhed med kompost Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved

Læs mere

Fødevareministeriet Departementet

Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Husdyrgødning og kompost Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug Sven G. Sommer og Jørgen Eriksen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech.

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9.2. Sammendrag og ændringer i forhold til normer i udgivelsen fra

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE

KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE PETER SØRENSEN OG CHRISTEN DUUS BØRGESEN DCA RAPPORT NR. 065 SEPTEMBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv. Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut Martin Beck Selvstændig konsulent 18/12 2018 Analyser af kompost og kompost-råvarer, 2017-2018 Forsøgsarbejde i projektet Kompost en central del af indfasning af

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere