Gensplejsning, planteforædling og økologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gensplejsning, planteforædling og økologi"

Transkript

1 Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse og optimal proteinsammensætning. Disse egenskaber kan opnås ved hjælp af gentekologi, men økologiske landmænd afviser genplejsede sorter. Bioteknologerne spørger hvorfor? Af Per L. Gregersen Udgangspunktet for denne artikel om økologi, planteforædling og gensplejsede planter er en henvisning til Økologisk Planteavlsberetning 2000, hvor det i en kommentar til artsvalg i vintersæd (s.39) kraftigt understreges, hvor vigtigt det er, at vi har de bedste sorter til rådighed. Siden hen er der kommet en officiel dansk udredning vedrørende plantesorter i relation til økologisk jordbrug ( hvori der peges på særlige behov for økologisk planteforædling. Der synes således at være en voksende generel erkendelse af, at plantematerialet og dets genetiske potentiale er af afgørende betydning for en optimal dyrkning af økologiske afgrøder i interaktion med dyrkningsforholdene. En situation, som ikke er væsentlig anderledes end for det konventionelle jordbrug. Frembringelsen og udviklingen af plantematerialet handler om planteforædling en landbrugsfaglig disciplin, som har været bedrevet målrettet de sidste 100 år siden genopdagelsen af Mendels teorier om nedarvning, og som løbende frembringer nye, mere tilpassede plantesorter. Teknologisk har planteforædlingen udviklet sig kraftigt i dette tidsrum, med genteknologien/gensplejsningen som en af de nyeste muligheder. Som bekendt har anvendelse af denne teknologi vist sig kontroversiel, og blandt andet har det økologiske jordbrug hidtil blankt afvist den mens man dog accepterer anvendelsen af sorter frembragt ved den hidtidige konventionelle planteforædlingspraksis. Afvisningen af gensplejsningsteknologien Det økologiske jordbrug synes at have gjort en dyd ud af at afgrænse sig i forhold til anvendelse af genmodificerede/ gensplejsede planter i fødevareproduktionen. Man afviser dermed en teknologi, som ellers fra dens fortaleres side, præsenterer sig som en potentiel grøn teknologi, der kunne bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion, bl.a. med en mindsket belastning på miljøet i form af mindre ressource-forbrug og mindre forurening med pesticider. Det økologiske jordbrugs afvisning af genteknologien bevæger sig formelt på tre planer: 1) det sundhedsmæssige - at der kan være toksikologiske problemer forbundet med gensplejsede planter, altså at det kan være direkte farligt for mennesker og dyr at spise dem. 2) det miljømæssige - at de indsatte gener kan sprede sig i naturlige økosystemer og dér lede til ikke-ønskværdige ændringer af den naturlige flora. 3) det samfundsmæssige - at genteknologien gør landmanden afhængig af industrien, der udvikler og sælger de gensplejsede planter. Hvis disse tre grunde fuldt dækker afvisningen, så burde økologiske jordbrugere være villige til at indgå i en dialog om, hvorvidt de opnåede erfaringer så rent faktisk viser, at det forholder sig på denne måde. En sådan dialog synes ikke at eksistere, hvilket kunne tyde på, at afvisningen stikker dybere dels til at dække en mere principiel, etisk begrundet afvisning af genteknologien, dels til at der måske kunne være tale om en politisk, taktisk begrundet afgrænsning i forhold til det konventionelle jordbrug, for derved at give en skarpere profil overfor de kritiske forbrugere, som er de potentielle aftagere af økologiske produkter. Med hensyn til en etisk begrundet afvisning af genteknologien kan der være mange legitime reservationer overfor genteknologien - som overfor al teknologi. Reservationerne går først og fremmest på to forhold: 1) At genteknologien overskrider nogle absolutte grænser for, hvordan vi kan tillade os at behandle dyr, planter og naturen i det hele taget dels af hensyn til naturen i sig selv, dels fordi det på længere sigt kan forarme og ødelægge naturgrundlaget for menneskets eksistens. 2) At genteknologien simpelthen gør mere skade end gavn, dvs. at nytteværdien af den ikke er stor nok fordi de eventuelle fordele der måtte være af teknologien bliver opvejet af fx en større afhængighed af multinationale selskaber, som sidder med rettighederne til den nye teknologi, eller opvejet af en større usikkerhed om kvaliteten af fødevarerne. Jeg skal ikke her gå nærmere ind på alle disse, etisk begrundede, indvendinger, men blot fastslå, at den væsentligste måde at diskutere sådanne indvendinger på må være at forholde sig til konsistensen af argumenter og den praksis, de indgår i. Denne måde at forholde sig på er velkendt fra diskussionen af økologiske fødevarer, når man fx diskuterer om en økologisk dyrket new zealandsk kiwi stadig er økologisk, når den er transporteret hele vejen til Danmark. I det efter- 1

2 følgende vil jeg først og fremmest beskæftige mig med, hvad gensplejsning rent praktisk går ud på i forhold til traditionel planteforædling, og derudfra forsøge en pragmatisk diskussion af, hvad denne nye teknologi kan tænkes at byde på af muligheder også for det økologiske jordbrug. Kun i den sammenhæng vil jeg komme ind på argumenter imod teknologien og diskutere konsistensen af disse. Hvad er gensplejsning? I den genteknologiske gensplejsning af planter tilføres planterne nyt genetisk materiale ved en direkte indførelse af fremmed DNA (det kan også være kopier af plantens eget DNA) i planternes kromosomer ved hjælp af mekanismer, som er forskellige fra den naturlige kønnede krydsning mellem individer af en planteart (figur 1). Typisk vil det indførte stykke DNA kode for syntesen af et protein, som vil virke i plantens metabolisme og dermed give planten nye egenskaber. De mest kendte eksempler er 1) herbicidresistens, hvor det dannede protein er i stand til at nedbryde et bestemt herbicid, fx glyphosat (forhandles bl.a. under navnet RoundUp), og dermed gøre planten modstandsdygtig overfor dette herbicid, som dermed kan anvendes i den pågældende afgrøde, og 2) Bt-insektresistens, hvor det dannede protein er et bakterie-toksin, som gør planten modstandsdygtig overfor angreb af bestemte insekter. Ved indsættelsen af det ekstra genetiske materiale modificerer man således plantens arvemateriale, og det er derfor, man betegner den gensplejsede plante som en genmodificeret organisme (GMO). Et enkelt fremmed gen bliver således sat ind i kromosomerne blandt plantens egne mere end gener. Eksemplerne med herbicid-resistens og Bt-insektresistens viser dog, at dette ene gen kan betyde en væsentlig forskel for plantens egenskaber. Manipulering med planternes arveanlæg Når gensplejsning klart er manipulering med planternes arveanlæg, så lad os da anvende dette rammende udtryk og slå fast, at en sådan manipulering med arveanlæg så de dyrkede planters egenskaber er tilpasset dyrkningsforholdene har en lige så lang historie bag sig som landbruget selv, ja at det faktisk er dette forhold, der har gjort landbrug muligt overhovedet. Gennem ubevidst, lokal selektion af såkaldte landracer og de sidste 100 år også via målrettet planteforædling er de dyrkede plantearter blevet bibragt egenskaber, som ikke kan genfindes hos deres vilde slægtninge: højt udbytte, større frugter, dryssefasthed, ensartet modning osv. De dyrkede arter er derved manipuleret så kraftigt i deres genetiske fundering, at de er blevet væsentligt forskellige fra deres vilde slægtninge og heller ikke kan klare sig selv i den vilde natur, men kun overleve ved menneskets hjælp under kultivering. Det strider derfor imod kultur-historiske fakta at afvise gensplejsningen med det overordnede argument, at vi ikke har ret til i etisk forstand - at manipulere med planternes arveanlæg, men kun må benytte os af noget oprindeligt og naturgivent. Noget sådant findes nemlig ikke mht. de dyrkede plantearter; der findes kun noget kultur-givent i form af selekterede landracer eller forædlede sorter. Overskridelse af artsgrænser Et væsentligt argument imod gensplejsningen er, at den overskrider grænserne mellem arterne, fordi gener ved hjælp af genteknologien principielt kan flyttes til en modtagerplante fra hvilken som helst anden organisme, lige fra bakterier til mennesket. Der er derfor frygt for, at gensplejsede planter vil føre til øget og måske en farlig såkaldt horisontal genoverførsel, dvs. på tværs af arter, som ikke normalt hybridiserer ved kendte krydsningsmekanismer. Det er relevant at forholde sig til denne problematik i rela- Figur 1. To alternative metoder er hidtil anvendt til genetisk transformation af planter, her vist med byg som eksempel. 1) Agrobacterium-transformation: Agrobacterium er i naturen et patogen, som forårsager rodhalsgalle ved at overføre et plasmid (stort cirkelformet DNA-molekyle) til dets værtplante. På dette Tiplasmid (Ti = tumor-inducerende) sidder gener, som koder for hormonlignende stoffer, som forårsager dannelsen af den tumor-lignende rodhalsgalle. I den genteknologiske udnyttelse af dette system er de naturlige hormon-gener erstattet med de gener, man ønsker at overføre til planten. 2) Ballistisk transformation: I denne metode placeres DNA et for genet, man ønsker at indsætte, på overfladen af guldpartikler, som derefter skydes direkte ind i plantens celler, hvorpå DNA et kan integrere sig i plantens genom. Ved begge metoder transformeres planten også med et selektionsgen, som bevirker, at transformeret plantevæv efterfølgende kan selekteres på vækstsubstrat indeholdende fx herbicidet Basta. Det anvendte plantevæv skal være embryogent, så det via hormonbehandling kan regenereres til hele planter igen. 2

3 tion til de miljømæssige konsekvenser af gensplejsede planter, men det er dog også nyttigt at stoppe op en gang og se på, om der nu også principielt er tale om en ny problematik i forhold til den konventionelle planteforædling, når man diskuterer overskridelse af artsgrænser. Det har faktisk været og er fortsat en acceptabel strategi for indførelse af nye ønskværdige arvelige egenskaber i en afgrøde at benytte krydsninger til nært eller fjernt beslægtede, eventuelt vilde arter, fx for at opnå sygdomsresistens. Der er således tale om bevidste forsøg på at opnå afkom efter krydsning af to forældreplanter, som ikke ville krydse i naturen. Et kendt eksempel på dette er triticale, som er en hybrid mellem rug og hvede. Denne krydsning ville ikke give afkom, der kunne klare sig under naturlige forhold, og der er således i høj grad tale om en overskridelse af artsgrænser hvis den manglende mulighed for naturlig krydsning er med til at definere artsgrænserne. Triticale anbefales til anvendelse i det økologiske jordbrug, så der synes ikke her at være reservationer overfor at anvende den slags kunstige artshybrider. En væsentlig faktor for at naturen kan manipuleres i en ønsket retning som i tilfældet triticale, er hele teknologien, som er taget i anvendelse af den moderne planteforædling før genteknologien blev aktuel. Planteforædlingsteknologi Tabel 1 viser en oversigt over nogle af de væsentligste teknikker, der anvendes rutinemæssigt i den moderne planteforædling for at effektivisere og forkorte forædlingsprocesserne, som normalt strækker sig over adskillige år fra begyndelses-krydsningen til man står med en færdig ny sort. Som det ses anvender man, allerede før genteknologien har meldt sig på banen, sofistikerede laboratorieteknikker for at effektivisere og drive forædlingsprocesserne. Som det ses af figur 1 og tabel 1, er anvendelsen i gensplejsningsprocessen af vævskulturer og regenerering af hele planter derfra allerede en rutine-teknologi i den konventionelle forædlingsproces, og indførelse af gensplejsningsteknologien vil således ikke betyde et stort teknologi-spring i planteforædlingsprocessen. Endvidere er der tydeligvis tale om teknikker, hvor der manipuleres kraftigt med de naturlige processer i planten, fx hormonel induktion af skuddannelse og mutagenbehandling for kunstigt at skabe genetisk variation. Er gensplejsning en principiel ny teknologi? Fortalere for anvendelsen af gensplejsning i planteforædlingen påstår ofte, at gensplejsningen er en naturlig udvikling af den hidtidige planteforædlingspraksis. Den foregående gennemgang af den teknologiske udvikling indenfor planteforædlingen understøtter logikken i denne påstand. Der skal ikke noget teknologisk tiger-spring til for at tage gensplejsningsteknologien i anvendelsen. Derudover er tankegangen bag genteknologiens overførsler af enkeltgener mellem arter gammelkendt gods i planteforædlingen, hvor man længe før molekylær-genetikkens fysiske kortlægning af genernes lokalisering på planternes kromosomer lavede genkortlægning ud fra koblingen mellem forskellige gener i afkommet efter krydsninger. Dette har gjort det muligt at følge enkelt-geners skæbne gennem generationerne efter krydsninger. Et godt eksempel er sygdomsresistensgenerne, fx overfor meldug i byg og Tabel 1. Teknikker anvendt rutinemæssigt i den konventionelle planteforædling. 3

4 hvede, som typisk er dominante enkelt-gener, der nedarves på ægte mendelsk vis. Set indefra er det derfor ikke vanskeligt at se det naturlige i udviklingen af planteforædlingen ind i genteknologiens tidsalder. Set udefra bedømmer lægfolk det så tilsyneladende helt anderledes. Med genteknologien er der taget et nyt, uacceptabelt spring over en grænse, som ikke burde overskrides. Og dér bliver diskussionen så hængende i luften, uden nogen nem løsning. Og der er sandsynligvis ikke nogen nem løsning, for på spørgsmålet om gensplejsning er en principiel ny teknologi må svaret være både ja og nej. Som det er fremgået af den foregående behandling her, så er der logik i den naturvidenskabelige udvikling frem mod genteknologien. Og udviklingen handler ikke kun om naturvidenskaben, men også - som før nævnt - om en historisk forankret grundindstilling til, at mennesket har ret til at manipulere med dyr og planter til dets egen nytte. Lige netop den dimension er skubbet meget i baggrunden i vores nuværende overflodskultur, men den er dog også i fremtiden uomgængelig, hvis der skal skaffes føde til den voksende verdens-befolkning. På den anden side har genteknologien givet os teknikker i hænde, som voldsomt udvider vores muligheder for manipulering med den levende natur. På den måde handler det principielt nye ved teknologien mere om kvantitet end kvalitet. Potentialet i den nye teknologi er så stort, at der trods alt er behov for besindighed og for at træde varsomt. Imidlertid er dette jo ikke noget ukendt for vores teknologi-drevne kultur, som gang på gang er blevet vendt op og ned af teknologiske innovationer. Så det må handle om at tage tyren ved hornene og få det bedste ud af en teknologi, som ud over det umiddelbart skræmmende har meget lovende i sig. Indtil nu har det jo desværre kan man sige være de industrielle interesser, der har drevet udviklingen af genteknologien og diskussionen omkring den - med lanceringen af herbicid- og Bt-insektresistens i gensplejsede planter. Men der er mange andre kvalitetsegenskaber i planter, som kunne være interessante at kigge på (og som der bliver kigget på), og som også hvis vi et øjeblik ser bort fra de mere principielle afvisninger af genteknologien kunne være interessante for det økologiske jordbrug. Genteknologien er, skønt allerede med tyve år bag sig, stadig i sin vorden på den måde, at potentialet for videreudvikling er stort. Så der er al mulig grund til at forholde sig til og være med til at påvirke retningen for den fremtidige udvikling. Gensplejsning og økologisk jordbrug. Som indledningsvist påpeget, så synes der i det økologiske jordbrug at være en høj bevidsthed om, at sortsvalget er af stor betydning for dyrkningen af en afgrøde. Dette gælder også det konventionelle jordbrug, men i forhold til de særlige dyrkningsbetingelser, der eksisterer i det økologiske jordbrug, er fokuseringen her vel noget anderledes. De sorts-egenskaber, som de økologiske dyrkningsmæssige forhold især gør ønskværdige, er fx et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse og optimal proteinsammensætning. Derudover kunne det være relevant med sorter, der også udbyttemæssigt reagerede specifikt på de økologiske dyrkningsforhold. Mange af de nævnte egenskaber er nogle, hvor der også i offentligt regi i Danmark udføres forskningsarbejde med henblik på forbedringer ved genteknologiske løsninger. Fx kunne en ændret proteinsammensætning i en foderafgrøde som byg - så indholdet af de sparsomme essentielle aminosyrer blev højere og dermed mere optimal - give en uafhængighed af tilførsel af protein-tilskudsfoder, som nu hovedsaglig fås fra importeret soyaprotein. Man kunne man således opnå en lokal og dermed en alt andet lige mere økologisk foderproduktion af høj kvalitet. Der har jo været rapporteret om usikkerheden mht. iblanding af GMOmateriale i importerede soyaprodukter, også til det økologiske jordbrug. Ikke at dette i sig selv skulle være et argument for, at man så ligeså godt selv kan tage de gensplejsede planter i anvendelse; men gjorde man dette, vidste man dog, hvad man lokalt havde med at gøre. Indvendingen mod denne pragmatiske indstilling til anvendelsen af gensplejsede planter er velkendt: Den bliver afvist som endnu en simpel teknologisk løsning på komplicerede problemstillinger i jordbrugsproduktionen, hvor de to store andre fejltagelser har været anvendelsen af mineralske gødningsstoffer og pesticider. Også i forhold specifikt til planteforædlingen er kritikken af indsatsen i den såkaldte grønne revolution velkendt. Men når det bliver hverdag, så handler det selv i det økologiske jordbrug også om tekniske detaljer, så som hvilke sorter med hvilke egenskaber, man skal vælge i sit sædskifte. Det er al ære værd, at det økologiske jordbrug har drejet fokus væk fra det simple tekniske input og rettet det mod kompleksiteten og helhedstænkningen. Men det teknologiske input skal dog stadig til, og hovedpointen i det foregående er, at netop udviklingen af nye sorter økologi eller ej i høj grad er et spørgsmål om teknologi. Tryk, modtryk og et muligt kompromis Der blev sat en brat stopper for de første ti års entusiasme omkring udviklingen af genteknologien, da de første herbicidtolerante gensplejsede sorter kom frem i midt-90 erne. En voldsom modreaktion fra forbrugere, miljøorganisationer og det økologiske jordbrug - fik vendt eller prægede i hvert fald den offentlige debat af den nye teknologi i en negativ retning. Og den bioteknologiske industri fandt ud af, at den var gået for hurtigt frem på et område, hvor følelserne er vigtige: fødevarerne, som vi skal proppe i munden. Der er ikke tale om en ukompliceret teknologi, og det kan måske i det lange løb have positive konsekvenser for udviklingen af genteknologien, at der har været et modtryk fra offentligheden, som har skærpet kravene til den. Dette overordnede medierende, historiske syn på sagen kan muligvis hverken få tilslutning fra kraftige fortalere eller fra modstandere af genteknologien. Fortalerne mener, at modtrykket har bremset udviklingen unødigt, og modstanderne mener ikke, at modstanden skal stoppe 4

5 før, der ikke vil blive markedsført gensplejsede planter overhovedet. Virkeligheden bliver et sted midt i mellem. Udviklingen vil gå langsommere, men de gensplejsede planter vil vinde frem og måske i en bedre udformning end uden modstanden mod teknologien. Hvis udviklingen skal blive frugtbar, kræver det dog også, at der kommer en dialog i gang om, hvor man gerne vil hen med teknologien. Og der kunne det være virkelig interessant, hvis det økologiske jordbrug meldte sig på banen og i første omgang måske bare hypotetisk kom med forslag til udviklingen af gensplejsede planter med egenskaber, der kunne være nyttige i den økologiske dyrkningsform. Især for forskningen i den offentlige sektor, som i hvert fald i Danmark leverer den betydeligste del af forskningen inden for plantebioteknologi, ville det være opløftende og frugtbart med en sådan ny indfaldsvinkel, hvor kravene om, at teknologien skal tilpasse sig en kompleks virkelighed, kunne blive skærpet. Per L. Gregersen er projektseniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. Artiklen her er modificeret efter en artikel trykt første gang i Økologisk Planteavlsberetning 2001, Økologisk Rådgivning, Borup. 5

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6820-00119 Ref. olk/besso/red. masch Den 28. oktober 2013 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning om godkendelse

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF):

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF): Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2013-14 UER Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 80 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2015-29-22-01053/10212 Den 9. november 2015 MFVM 448 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2010-20-24-02237/Dep sagsnr: 21019 Den 3. juni 2013 FVM 150 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./lbar/bicb/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01684/Dep. sagsnr. 7743

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01386/Dep. sagsnr. 16926 Den 31. august 2012 FVM 063 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bib Hans Jørgen Madsen 3.biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Institution: NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen Enhed/initialer: Jura/DONI; Miljø & Biodiversitet/LBO/NAAN/KMKRPE; Pesticider og Genteknologi/SOEMJ Dato: 12. oktober

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

Godkendelse af en ny lokalitet til forsøgsudsætning af genetisk modificeret majs herbicidtolerant NK 603, Monsanto

Godkendelse af en ny lokalitet til forsøgsudsætning af genetisk modificeret majs herbicidtolerant NK 603, Monsanto Notat Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-685-00006 Ref. asj Den 21. juni 2011 Godkendelse af en ny lokalitet til forsøgsudsætning af genetisk modificeret majs herbicidtolerant NK 603, Monsanto 1. Status

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret

Læs mere

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse.

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse. 1. Primærproducenter og fotosyntese Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en Din fremlæggelse skal blandt andet indeholde: En analyse og diskussion

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere