Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ØkologiVision. 18 initiativer. til udvikling af Danmarks økologiske produktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ØkologiVision. 18 initiativer. til udvikling af Danmarks økologiske produktion"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ØkologiVision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion (Udkast) 24. januar

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold Indhold... 2 Økologiske udfordringer... 3 Økologisk forskning og udvikling... 5 EU s landbrugspolitik efter Tilblivelsen af de 18 initiativer... 7 Initiativkatalog... 8 Indsatsområde 1- Konkurrenceevne... 9 Initiativ 1 Fælles EU-regler... 9 Initiativ 2 Miljøgodkendelser Forslaget vil indgå i Husdyrreguleringsudvalgets arbejde og tidsplanen vil blive udarbejdet i forbindelse med udmøntningen heraf. Initiativ 3 - Alternative plantebeskyttelsesmidler Initiativ 3 - Alternative plantebeskyttelsesmidler Initiativ 4 - Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl Initiativ 5 Rammevilkårsanalyse Indsatsområde 2 - Omlægningsfremme Initiativ 6 Tilskud til frugttræer og bærbuske Initiativ 7 Investeringsstøtte Initiativ 8 Differentieret støtte til omlægning af produktion Initiativ 9 Biogas pilotprojekter Initiativ 10 Økologiske afhoppere og manglende omlægning Indsatsområde 3 - Eksportfremme Initiativ 11 Analyse af eksportpotentiale Initiativ 12 Eksportstrategi Indsatsområde 4 Viden og information Initiativ 13 - Kvalitet, convenience og økologi Initiativ 14 Udbredelse af det økologiske spisemærke Initiativ 15 Udnævnelse af økologi ambassadører Initiativ 16 - Mere økologi i landbrugsuddannelsen Initiativ 17 Mere viden og bedre rådgivning Initiativ 18 Styrket forbrugerinformation

3 Økologiske udfordringer er en markedsdreven fordobling af det økologisk dyrkede areal frem mod Det kræver en gennemsnitlig vækst i omlægningen fra konventionelt til økologisk dyrkning på ha om året. Udviklingen har vist, at selvom danske forbrugere efterspørger flere og flere økologiske varer, og omsætningen stiger, er det ikke et tilstrækkeligt incitament for danske landmænd til i større omfang at omlægge konventionelle bedrifter og udvide de eksisterende økologiske. Der er en række praktiske, teknologiske, økonomiske og markedsbestemte forhold, der skal tages hånd om. Og selvom efterspørgslen p.t. vokser, er det nødvendigt at sikre efterspørgslen i fremtiden. Det betyder, at det er nødvendigt at stimulere både udbuddet og efterspørgslen. Udfordringerne, der indbyrdes hænger sammen, kan beskrives under fire områder: Primærproduktion Innovation og forarbejdning Afsætning Forbrugere Primærproduktionen Den overordnede udfordring i primærproduktionen er at motivere flere til at lægge om til økologi og at fastholde og udvikle de eksisterende økologiske bedrifter. Figur 1. Økologisk areal (ha) Økologisk produktion giver generelt en god driftsøkonomi. Dækningsbidrag og lønningsevne er generelt højere hos økologiske end hos konventionelle producenter. Alligevel spiller økonomiske overvejelser en betydelig rolle for landmanden i forbindelse med omlægning. Især sikkerhed for afsætning og pris på både kort og lang sigt har stor betydning. Men der er også flere andre forhold, der spiller ind: Kilde: Plantedirektoratet Det kræver en ekstra indsats at være økolog. Økologi er et tilvalg til den almindelige landbrugsproduktion, som indebærer, at landmændene, ud over at leve op til de sædvanlige regler, også skal overholde økologireglerne. Det medfører byrder i form af mere kontrol og strengere dokumentationskrav. Samtidig tager den generelle regulering af erhvervet ikke altid højde for de særlige udfordringer, som det økologiske regelsæt kræver, f.eks. på dyrevelfærdsområdet. 3

4 Økologisk planteproduktion er afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrgødning eller kvælstoffikserende afgrøder, men den geografiske fordeling af planteavlere og husdyrbrug besværliggør især i visse egne af landet udveksling af husdyrgødning. Økologisk planteavl har derfor brug for adgang til alternative muligheder for at gødske jorden. Nogle produktionsgrene har særlige udfordringer relateret til økologisk produktion; det gælder eksempelvis slagtesvin. Det kan være både vanskeligt og tidskrævende at få miljøgodkendelse til etablering og udvidelse af husdyrhold, og det kan være forbundet med vanskeligheder at opnå tilstrækkelig dyrevelfærd inden for de eksisterende staldsystemer. Økologer kan ikke anvende de samme plantebeskyttelsesmidler som ikke-økologiske landmænd. Derfor er der behov for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. Innovation og forarbejdning Forarbejdningsleddet og primærproducenten har en fælles udfordring, der hedder produktudvikling gennem innovation. For at danske varer skal klare sig i den voksende konkurrence på verdensmarkedet, er det nødvendigt at satse på vidensbaseret højværdiproduktion. Det er oplagt at udvikle økologiske kvalitets-fødevarer gennem øget forskning og innovation på dette område. Tidligere var Danmark et af få lande med stor produktion og afsætning af økologiske produkter. Nu er der mange, der producerer tilsvarende produkter, ofte til en lavere pris, blandt andet på grund af lavere lønninger. Derfor skal vi i Danmark fokusere på effektiv højteknologisk drift og produkter af høj kvalitet, både hvad angår næringsindhold, smag, mangfoldighed og hensyn til miljø og klima. Selvom vi kan øge produktiviteten gennem teknologisk effektivisering, kan vi ikke konkurrere på prisen, så hvor andre lande er billigere, skal vi være bedre. Forskning og innovation kan hjælpe os til at nå det mål. Afsætning hjemme og ude er at skabe efterspørgsel efter danske økologiske fødevarer på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet. I Danmark er salget af økologiske fødevarer steget konstant siden I årene lå den økologiske markedsandel fast på 3,5 %, men på bare fem år er den i 2009 fordoblet til 7 % svarende til en omsætning på 4,9 milliarder kroner. Figur 2. Danmarks import og eksport af økologiske varer (mio. kr.) Kilde: Danmarks Statistik Den stigende efterspørgsel på økologiske varer dækkes i voksende omfang af import. Det gælder især frugt, grønt og konfekture samt ris, majs, korn og mel, hvor værdien af importen blev næsten 4

5 firedoblet fra 2004 til I 2009 var der dog for første gang i lang tid et fald i importen, som primært skyldes nedgang i importen af foderstoffer og korn og kornvarer. En tilsvarende udvikling i den danske økologiske eksport ser vi kun i eksporten af animalske produkter. Og selvom den er tæt på en firedobling, ligger værdien af eksporten langt under værdien af den danske import af økologiske fødevarer. Den danske økologiske produktion er grundlæggende for begrænset til både hjemmemarkedet og eksporten. Og udvikling i produktion og efterspørgsel er gensidigt afhængige: På den ene side kræver en udvidelse af den danske økologiske produktion en øget efterspørgsel efter danske økologiske produkter. Og på den anden side er øget efterspørgsel betinget af, at der sker en produktudvikling med et større udbud af økologiske fødevarer af høj kvalitet. Opgaven er derfor at skabe en udvikling, som både er målrettet nationalt forbrug og potentielle eksportmarkeder. Et stærkt hjemmemarked kan skabe rammerne for en øget eksport. Forbrugerne Fra et forbrugerperspektiv er der umiddelbart tre grundlæggende udfordringer for den danske økologiproduktion: For det første skal kvaliteten og udbuddet af de økologiske produkter opfylde forbrugernes ønsker og forventninger. For det andet er det nødvendigt, at forbrugerne har tillid til, at varerne lever op til de økologiske principper, herunder hensyn til dyrevelfærd og at produktionen belaster miljø, natur og klima i mindre grad end den konventionelle. For det tredje skal prisen på de økologiske produkter være overkommelig, og der skal være sammenhæng mellem pris og kvalitet. Økologisk forskning og udvikling Fortsat udvikling af den økologiske produktion kræver ny viden. Det gør forskning til et centralt element i den økologiske udfordring. Under Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) er der i januar 2011 igangsat 11 forsknings- og udviklingsprojekter med en samlet ramme på 92 millioner i 2011, 2012 og Når de 18 initiativer i dette katalog ikke omfatter forskning, skyldes det altså, at den nye økologiske forskning og udvikling allerede har fået startskuddet. De 11 projekter omfatter blandt andet: Bedre dyrevelfærd herunder alternativer til kastration med henblik på at undgå ornelugt 5

6 Udvikling af nye højværdiprodukter produceret med særlig hensyn til klima, miljø og dyrevelfærd Nye smagskvaliteter i kødprodukter Mere miljøvenlige og rentable produktionssystemer til frugt Innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse Udfasning af konventionel gødning Øget biodiversitet i græsmarker med henblik på at kombinere natur og produktudvikling af bl.a. ost Helhedsvurderinger af den økologiske produktions effekt på samfund og natur De 11 projekter understøtter samlet en markedsdreven vækst og udvikling af en robust og troværdig fødevareproduktion. Oversigt over projekterne findes på Fødevareministeriet støtter endvidere økologiforskning via ministeriets kontrakt med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvor et af de 6 forskningstemaer i kontrakten netop er økologi, herunder driften af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). EU s landbrugspolitik efter 2013 I forbindelse med de kommende forhandlinger om EU s landbrugspolitik efter 2013 er det en prioritet for regeringen, at det også efter 2013 bliver muligt at tilgodese landbrug, der drives bæredygtigt. Således er det vigtigt, at det fortsat vil være muligt at benytte EU s fælles landbrugspolitik til at støtte hele økologiens værdikæde efter Det er også en grundpræmis i denne vision, at dette bliver tilfældet. Det er således en del af regeringens strategi for de kommende forhandlinger at arbejde for, at arealbaserede ordninger, som er målrettet de nye udfordringer, som den økologiske produktion kan være med til at løse, kan støttes under søjle I. Tanken er, at økologi, på lige fod med andre arealbaserede ordninger, der bidrager til leveringen af offentlige goder, kan få tildelt en top op af den direkte støtte. Økologi er dermed tænkt ind som en integreret del af regeringens samlede strategi for omlægning af den fælles landbrugspolitik. Hvis muligheden for at støtte økologien i søjle I ikke bliver aktuel, vil regeringen i stedet arbejde for, at det bliver muligt at løfte visionens økologiindsats i søjle II. 6

7 Tilblivelsen af de 18 initiativer I forsommeren 2010 inviterede fødevareministeren til dialog om økologiens væsentligste udfordringer. Først på en Øko-blog, som blev etableret i samarbejde med Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Siden på en Økologisk Debatdag, som blev afviklet d. 10. juni 2010 på Krogerup avlsgård. Her arbejdede mere end 80 aktører fra bl.a. erhverv, detailhandel, forskningsinstitutioner og brancheorganisationer intenst med at sætte ord på de største udfordringer og mulige løsninger på, hvordan det skal lykkes at fordoble det økologisk dyrkede areal frem mod Efterfølgende har Fødevareministeriet bearbejdet bidragene fra forsommerens aktiviteter og inddraget tre nye analyser fra Det Økologiske Fødevareråd. Det drejer sig om: Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark, Anbefalinger vedrørende forenklinger og administrative lettelser indenfor økologien og Analysen af mulighederne for at støtte krav til klima, miljø og dyrevelfærd under landdistriktsprogrammet. Dette er kombineret med anbefalingerne i ICROFS-vidensyntesen: Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Visionen har desuden været drøftet i Fødevareministeriets tre rådgivende udvalg: Det Økologiske Fødevareråd, Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion og Det Rådgivende Fødevareudvalg. 7

8 Initiativkatalog Det vil Regeringen: Økologerne skal sikres ens konkurrencevilkår Omlægningen til økologisk produktion skal styrkes Der skal skabes øget afsætning, bl.a. ved at styrke eksporten Viden og information om økologi skal fremmes bredt Det gør Regeringen: Sikrer ens konkurrencevilkår Initiativ 1 arbejde for at EU-reglerne bliver fortolket ens Initiativ 2 sikre at økologerne særlige præmisser indarbejdes i miljøgodkendelsessystemet Initiativ 3 arbejde for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler Initiativ 4 styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl Initiativ 5 gennemføre en rammevilkårsanalyse Styrker omlægningen Initiativ 6 midlertidig frugt og bær etableringsstøtteordning Initiativ 7 øremærke midler til investeringsstøtte Initiativ 8 fremme udvalgte økologiske sektorer Initiativ 9 styrke dialogen med erhvervet om biogas pilotprojekter Initiativ 10 analysere baggrunden for økologiske afhoppere Styrker eksporten Initiativ 11 analysere eksportpotentialet Initiativ 12 initiere udarbejdelsen af en eksportstrategi Fremmer viden og information Initiativ 13 fremme økologi i madkulturen Initiativ 14 fremme udbredelsen af spisemærket Initiativ 15 udnævne økologiambassadører der skal styrke økologiens budskaber Initiativ 16 mere økologi i landbrugsuddannelsen Initiativ 17 styrke viden og rådgivningssiden fra jord til bord Initiativ 18 fremme forbrugerinformationen om økologi 8

9 Indsatsområde 1- Konkurrenceevne Initiativ 1 Fælles EU-regler Forskellige udmøntninger og fortolkninger af EUreglerne betyder, at produktionsvilkårene på trods af et fælles grundlæggende regelsæt ikke er ens. F.eks. er EU-reglerne for økologisk fjerkræ og væksthusproduktion mangelfulde og området håndteres forskelligt i de enkelte EU-lande. En anden del af udfordringen er håndhævelsen af de fælles økologiregler. Her har tidligere rapporter fra EU-Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontors inspektion af medlemslandenes kontrolsystem og et EU-finansieret forskningsprojekt afdækket, at der er stor variation i implementeringen af kontrolsystemet og sanktionspolitikken imellem medlemslandene. Danmark skal løbende arbejde på at skabe ensartede produktionsvilkår for økologi i EU. Det skal ske gennem ensartet fortolkning af allerede harmoniserede EU-regler, og processen med at få harmoniseret EU s økologiregler på de områder, hvor reguleringen er mangelfuld, skal forstærkes. Konkret skal der i første omgang arbejdes for harmonisering på fjerkræområdet, der er det område, som forventes at blive det næste der tages op i EU-regi. Endvidere vil Danmark via henvendelse til Kommissionen søge at initiere en hyppigere inspektion fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor, således der sikres en større ensartethed i fortolkningen af kontrol- og sanktionskrav. Fælles regler og ensartet fortolkning sikrer lige konkurrencevilkår og større mulighed for samhandel uden udgifter til recertificering. Større kendskab til andre medlemslandes udmøntning, fortolkning og administration af reglerne kan desuden give inspiration til at udvikle økologien i Danmark. Erhvervet, Kommissionen, EU-medlemslandene samt Fødevareministeriet. Tidshorisont Løbende, særlig fokus

10 Initiativ 2 Miljøgodkendelser Ved omlægning og udvidelse af eksisterende økologisk produktion skal der i mange tilfælde søges om miljøgodkendelse. Det betyder nye administrative byrder og omkostninger for landmanden. I forbindelse med sagsbehandlingen af miljøgodkendelser for økologer, er der tre hovedproblematikker: For det første er der ikke fastlagt normtal for udbytte og drift ved økologisk produktion, for det andet tager ansøgningssystemet ikke højde for økologisk produktion, idet der ikke er mulighed for at angive særlige økologiske sædskifter eller produktionsmetoder, og for det tredje omfatter BATstandardvilkårene kun ikke-økologiske produktioner. Der skal udarbejdes særlige BAT-standardvilkår for økologi, der sikrer miljøhensynet samtidig med, at de er forenelige med økologisk landbrug. Kravene skal tage højde for fordele og eventuelt påtvungne ulemper (f.eks. af hensyn til regler for dyrevelfærd m.m.), som økologisk produktion giver. Det skal vurderes, om der er situationer, hvor det kan være tilstrækkeligt, at der træder en anmeldeordning i stedet. Det kan f.eks. være i forbindelse med skift i dyretype, hvor der ikke vil ske en øget miljøpåvirkning. Ansøgningssystemet bør ajourføres med normtal, sædskifter og produktionstyper for økologisk jordbrug, så det bliver muligt at indgive så korrekte oplysninger som muligt til brug for sagsbehandlingen af miljøgodkendelsen. Omlægningen til økologisk produktion vil blive fremmet gennem tiltag, der smidiggør ansøgningsprocessen og fremmer sagsbehandlingen. Relevante BAT-krav for økologerne vil være en hjælp ved overvejelser om valg af teknologier og bygningsudformning ved nybyggeri mv. Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), rådgivningstjenesten og Fødevareministeriet. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Husdyrreguleringsudvalget (Miljøstyrelsen), der har til formål at revurdere den nuværende anlægsregulering for husdyrbrug. Tidshorisont Forslaget vil indgå i Husdyrreguleringsudvalgets arbejde og tidsplanen vil blive udarbejdet i forbindelse med udmøntningen heraf. 10

11 Initiativ 3 - Alternative plantebeskyttelsesmidler Ifølge de fælles økologi-regler må økologiske landmænd anvende en række alternative plantebeskyttelsesmidler. Kun en delmængde af disse er af Miljøstyrelsen godkendt som plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Der er tale om lavrisikostoffer som f.eks. planteekstrakter, mikroorganismer, olier, fødevareprodukter m.m. Stoffernes godkendelse kræver en ansøger, men da markedet for disse plantebeskyttelsesmidler er begrænset i Danmark, kan det være vanskeligt for firmaerne at se rentabiliteten i at ansøge og i de omkostningstunge forsøg, der kræves før stoffernes eventuelle godkendelse. Fremadrettet skal der på EU-niveau udarbejdes en liste med såkaldte basisstoffer, der må anvendes i landbruget. Basisstoffer er stoffer, hvis primære anvendelse ikke er til plantebeskyttelse. Det kan f.eks. være fødevarer som bagepulver eller kaffe. Basisstofferne er pt. ikke godkendt i forhold til økologireglerne, så der foreligger et arbejde i EU-regi med at inkludere disse i økologireglerne. Miljøstyrelsen har iværksat et initiativ om Øget indsats for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen vil i samarbejde aktivt arbejde for og prioritere godkendelse af de plantebeskyttelsesmidler, der er væsentlige i forhold til at sikre dyrkningssikkerheden for erhvervet, og som er tilladt i EU-lovgivningen. Endvidere vil Plantedirektoratet spille en mere aktiv rolle i forbindelse med godkendelse af lavrisikostoffer i forhold til Miljøstyrelsens godkendelsesprocedurer. Plantedirektoratet deltager i Miljøstyrelsens faglige følgegruppe for alternative plantebeskyttelsesmidler, og vil bidrage med en vurdering af, hvilke lavrisikostoffer der bør prioriteres pga. af deres værdi for økologisk produktion. I EU vil Plantedirektoratet arbejde for, at relevante basisstoffer bliver tilladt efter økologireglerne. Adgang til alternative plantebeskyttelsesmidler vil give større dyrkningssikkerhed, i særdeleshed for dansk økologisk frugtproduktion, der pt. er en sårbar og risikofyldt produktion på grund af klima og potentielle skadegørere. Større sikkerhed i produktionen kan give flere frugtavlere mod på at omlægge deres ikke-økologiske produktion. Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet Tidshorisont Arbejdet omkring godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er delvist igangsat som et Grøn Vækst initiativ. Dette styrkes i 2011 med en større og mere aktiv rolle til myndighederne. 11

12 Initiativ 4 - Styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl I dag er økologiske planteavlere i meget høj grad afhængige af sorter udviklet til ikke-økologisk produktion. Dette er en udfordring for økologernes produktion og produktudvikling, da udgangsmaterialet (udsæd, frø, vegetativt materiale) i mange tilfælde ikke fungerer optimalt under økologiske produktionsforhold, hvor der ikke må anvendes handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler. Sortsafprøvning og egentlig planteforædling for at udvikle afgrøder med bedre sygdomsresistens, konsumkvalitet og foderkvalitet uden anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er stærkt ressourcekrævende. Økologisk planteforædling og sortsafprøvning er derfor stort set ophørt i Danmark, da det ikke er rentabelt pga. det lille kundegrundlag. Via Fødevareministeriets s strategi for plantegenetiske ressourcer igangsættes et arbejde med en redegørelse for situationen og konsekvenserne af en manglende forædling til økologiske forhold, herunder vurdering af behov for en indsats og i givet fald skitsere mulighederne og prioriteringen af denne indsats. FVM reserverer midler til en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning med 3-5 mio. pr. år i perioden Således sikres der midler til udvikling og afprøvning af en bredere vifte af afgrøder (korn, frø, vegetativt materiale), både kendte og nye, samt udenlandske sorter. Ordningen skræddersyes, så den både rettes mod professionelle udsædsfirmaer og enkeltlandmænd. Fødevareministeriet vil i samarbejde med erhvervet og i tæt kontakt med de øvrige medlemsstater og andre arbejde aktivt for, at EU s udsædslovgivning ændres, så det bliver muligt at producere og handle med mindre ensartede sorter, herunder landsorter og en række gamle kornsorter, der kan anvendes til højværdi-produkter til konsum. Ved infektion med frøbårne sygdomme skal det være tilladt at bejdse med produkter, som er tilladt til anvendelse i økologisk landbrug i andre EU-lande, jf. initiativ 3. Fødevareministeriet har afsat 2,6 mio. kr. over en tre-årig periode til et fælles nordisk initiativ om planteforædling (et public private partnership (PPP)) om i samarbejde med erhvervet at udvikle nye sorter med udgangspunkt i de gamle sorter, der er opbevaret i NordGen, hvor også økologien indgår. En bedre økologisk sortsudvikling vil medføre en mere robust planteavl samt bedre kvalitet i de råvarer, der indgår i produktion af økologiske højværdiafgrøder. Desuden vil det sikre øget troværdighed omkring uafhængighed af den ikke-økologiske frøsektor. 12

13 Jordbrugere, planteforædlere, planteavlskonsulenter, forskere fra DJF/AU og KU-Life, Fødevareministeriet Tidshorisont På kort sigt en redegørelse og PPP-projektet, på mellemlang sigt støtteordning og EU-reglerne. 13

14 Initiativ 5 Rammevilkårsanalyse Væksten i økologiske varers markedsandel i Danmark har i høj grad været baseret på importerede varer. Dansk økologi er således i skarp konkurrence med udlandet på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Der er ikke ens rammevilkår i de lande, som danske økologiske producenter konkurrerer med. Der skal gennemføres en rammevilkårsanalyse af hele den økologiske sektor fra jord til bord for at få vurderet sektorens konkurrenceevne og få belyst, om der er områder, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre de danske rammevilkår og dermed konkurrenceevnen. Analysen skal foretage sammenligninger med de lande, Danmark typisk er i konkurrence med. I analysen skal også indgå de enkelte landes førte økologipolitik og støtteniveau. gennemføres via Fødevareministeriets myndighedskontrakt med Fødevareøkonomisk Institut, KU-Life. Ved at få identificeret eventuelle skævheder i de danske rammevilkår, kan det efterfølgende vurderes, om der skal tages initiativ til ændringer og dermed en forbedring af rammevilkårene. Forbedret konkurrenceevne er også vigtigt i forhold til forarbejdningssektoren og afsætningssiden. Fødevareøkonomisk Institut (KU-Life), Erhvervet, Fødevareministeriet. Tidshorisont Analysen forventes at foreligge medio

15 Indsatsområde 2 - Omlægningsfremme Initiativ 6 Tilskud til frugttræer og bærbuske Den danske produktion af økologisk frugt er beskeden, og importen er stigende. Særligt er der store udfordringer med høje etableringsomkostninger for frugtplantager. Økologiske avlere skal tilbydes etableringsstøtte på 40 % af omkostningerne til selve plantematerialet, opbinding og drypvandingssystemet. Der overvejes to støttesatser. Sats 1 på kr. pr ha for solbær, jordbær, ribs, stikkelsbær samt surkirsebær Sats 2 på kr. pr ha for hindbær, blommer, æble, sødkirsebær, pære samt blåbær. vil være 2-årigt ( ) med en årlig tilsagnsramme på 5 mio. kr. Med de opstillede støttesatser forventes der en stigende produktion af dansk økologisk frugt og bær. Potentielt vil det være muligt at forøge arealet med op til 50 % set i forhold til arealniveauet for de forskellige frugter og bær i skal ses i samspil med initiativet for fremme af alternative plantebeskyttelsesmidler, så avleren har adgang til plantebeskyttelse, der kan sikre investeringen. Økologisk Landsforening og Videnscenter for Landbrug. Fødevareministeriet Tidshorisonten Pr 1. august 2011 med virkning i 2012 og

16 Initiativ 7 Investeringsstøtte Den økologiske produktion er på mange områder forskellig fra den ikke-økologiske produktion. For at sikre en konkurrencedygtig sektor er det vigtigt, at udviklingen understøttes af effektive og værdiskabende produktionsformer indenfor økologien. Økologisk husdyrproduktion har eksempelvis krav om adgang til udearealer og pladskrav, der medfører behov for særlige staldsystemer. Tilsvarende har økologisk planteavl særlige udfordringer i forhold til ukrudt og skadevoldere, der forudsætter brug af særlige maskiner og udstyr i markdriften. Der afsættes en større finansiel ramme til investeringer (i nye produktioner) på primærbedrifterne. Under den økologiske kvalitetsfødevareordning var der i 2010 afsat i alt 4 mio. kr. til investeringer ud af den samlede ramme på 45 mio. kr. årligt. I 2011 ændres prioriteringen således, at 15 mio. kr. fra den økologiske kvalitetsfødevareordning anvendes til en markant investeringspakke på i alt 30 mio. kr. til økologiske bedrifter som en ny ordning. Midlerne vil blive prioriteret til de dele af den økologiske sektor, der har det største uudnyttede vækstpotentiale/udviklingspotentiale. Investeringsstøtte vil have en direkte effekt på produktiviteten og konkurrenceevnen for den/de pågældende bedrift(er) i primærsektoren, og dermed have positiv økonomisk effekt for den enkelte landmand. Eksempelvis vil investeringer i effektive staldsystemer for økologisk svineproduktion kunne bidrage til styrket produktivitet og dermed vækst i denne sektor. En bred kreds af interessenter forud for at ny ansøgningsrunde igangsættes, herunder Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening m.fl. Tidshorisont Ansøgningsrunder forventes i 2011/

17 Initiativ 8 Differentieret støtte til omlægning af produktion Den økologiske produktion er på mange områder forskellig fra ikke-økologisk produktion. For at sikre en konkurrencedygtig sektor er det vigtigt, at udviklingen understøttes af effektive og værdiskabende produktionsformer indenfor økologien. Imidlertid er der forskel på hvor store omkostninger der er forbundet med omlægning til økologisk produktion. F.eks. har økologisk husdyrproduktion i form af svine- og fjerkræbranchen generelt nogle store krav om adgang til udearealer og pladskrav, der medfører behov for særlige staldsystemer. Tilsvarende kan visse dele af den økologiske planteavl have særlige udfordringer i forhold til ukrudt og skadevoldere, der forudsætter brug af særlige maskiner og udstyr i markdriften. Der igangsættes i 2011 en analyse hos Fødevareøkonomisk Institut, KU-Life om initiativer til fremme af økologisk primærproduktion hos udvalgte driftsgrene, f.eks. svine- og fjerkræproduktion og frilandsgrønsagsavl, herunder skal ses på differentieret/målrettede støttesatser. På baggrund af analysen overvejes det at ændre prioriteringen således, at der øremærkes midler [op til 30 mio. kr. ] til en markant forøget støtte til omlægning af produktion til udvalgte økologiske driftsgrene ud af den samlede ramme. En målrettet forøget støtte til omlægning af produktion til udvalgte driftsgrene vil have en direkte effekt på produktiviteten og konkurrenceevnen for den/de pågældende bedrift(er) i primærsektoren, og dermed have positiv økonomisk effekt for den enkelte landmand. Eksempelvis vil lønsomheden ved effektive staldsystemer for økologisk svineproduktion kunne bidrage til styrket produktivitet og dermed vækst i denne sektor. Inddragelse af forligskredsen bag aftalen om Grøn Vækst. Tidshorisonten Analysen sættes i gang primo

18 Initiativ 9 Biogas pilotprojekter Erhvervet har peget på, at biogas gårdanlæg kan være med til at løse en række problemstillinger inden for økologisk produktion. Der er fordele i form af mindre klimabelastning, bedre næringsstofudnyttelse, højværdiproduktion, optimeret sædskifte og ikke mindst afgasset grønbiomasse til brug for øget omlægning til økologi i egne med begrænset adgang til husdyrgødning. Erfaringen er imidlertid, at utilstrækkelig gasproduktion, høje omkostninger og deraf følgende dårlig økonomi i anlæggene er en udfordring for danske biogasanlæg baseret på grøn biomasse. I tæt samarbejde med erhvervet etableres pilotprojekter, der kan indsamle viden og bane vejen for at løse de konkrete udfordringer, der blokerer for en produktion af biogas baseret på grøn biomasse. Projekterne moniteres systematisk, for at dokumentere både privat- og samfundsøkonomiske aspekter. Der stilles i perioden mio. kr. årligt til rådighed for projekter, der hovedsageligt er baseret på grønbiomasse. Midlerne udmønter Grøn Vækst 2.0. aftalen vedrørende skræddersyede biomasseløsninger. Perspektivet er ud over selve gasproduktionen at kunne frembringe gødning af høj kvalitet i områder med begrænset eller ingen adgang til husdyrgødning. Hermed kan initiativet have en direkte kobling til øget omlægning til økologi. skal endvidere ses i sammenhæng med økologernes ønske om en bedre klimaprofil (evt. klimaneutrale bedrifter), og dele af erhvervets egne tanker vedrørende en total udfasning af ikke-økologisk gylle som gødning i perioden Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Planenergi og Fødevareministeriet. Tidshorisonten blev udmeldt december

19 Initiativ 10 Økologiske afhoppere og manglende omlægning Der er et stort frafald blandt økologiske producenter, hvilket blandt andet giver sig udslag i en samlet nettoudvidelse af det økologiske areal på kun ha i 2009 til trods for en nytilgang på ha. I 2010 forventes en nettoomlægning på omkring ha. Yngre landmænd, der egentligt har lyst til at arbejde med den økologiske produktion holdes væk fra en omlægning, fordi de mangler kapitalgrundlaget til at sikre en fuldtidsbeskæftigelse. Omsætningen af økologiske varer sker primært i byerne og her er der også en lang række jordejere, såkaldte bylandmænd, der enten via arv eller ved køb af hobbyejendom har erhvervet arealer, der så er blevet bortforpagtet til ikke-økologisk produktion, da bylandmændene ikke selv kan drive dem. Fødevareministeriet har i 2010 gennemført en lille forundersøgelse om årsagerne til frafaldet. Men der er behov for at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af baggrunden for frafaldet. Derfor skal der gennemføres en analyse, sammen med erhvervet, af årsagerne til frafaldet blandt økologiske landmænd, rettet imod de landmænd der fortsat har en erhvervsmæssig landbrugsproduktion. Analysen skal også indeholde en vurdering af, hvordan vi begrænser frafald i fremtiden. Der initieres en undersøgelse af muligheden for etablering af en partnerskabsordning, der skal fremme partnerskaber mellem yngre uddannede økologiske landmænd og landmænd der enten overvejer at omlægge til økologi, eller har behov for friske kræfter på bedriften for at sikre den fortsatte økologiske drift. En ny omlægningsbølge kunne være blandt personer som ejer jord men ikke selv driver jorden. Der skal derfor foretages en analyse af, hvordan man kan mobilisere de bylandmænd, der fjernejer jord, til at forpagte deres jord til økologisk produktion. Det kunne eksempelvis være via forpagtningsportaler eller lignende. Hvis vi kan forebygge frafald blandt økologiske landmænd, vil vi opnå en øget nettotilvækst i det økologiske areal. 19

20 Partnerskabsaftaler kan lette adgangen for yngre økologiske landmænds adgang til den økologiske sektor. Sikring af en større del af bylandmændenes arealer forpagtet til økologiske drift vil sikre en nettoudvidelse af det økologiske areal. Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Fødevareministeriet Tidshorisonten Primo

21 Indsatsområde 3 - Eksportfremme Initiativ 11 Analyse af eksportpotentiale Selvom Kommissionens seneste analyse af EU s økologiske sektor (juni 2010) viser, at udbuddet af økologiske fødevarer ikke kan følge med efterspørgslen, udgør den danske eksport af økologiske fødevarer kun ca. 1 % af den samlede landbrugseksport. Samtidig er den økologiske markedsandel i Danmark i de sidste 10 år steget fra ca. 3,5 % til ca. 7 %. Begge dele indikerer, at der er uudnyttede afsætningsmuligheder for danske økologiske varer på både det danske og det internationale marked. Der iværksættes en analyse, der kan kortlægge de nuværende eksportmarkeder og produkttyper, og afdække kommende økologiske potentialer inden for eksporten. Analysen skal blandt andet vise, hvor der kan forventes størst fremgang i forbrug af økologiske varer, hvilke produkttyper som er mest relevant i eksportsammenhæng og hvilke lande, der kan forventes at aftage danske økologiske produkter. Der afsættes 0,5 mio. kr. til udgifter forbundet med analysen samt den efterfølgende udarbejdelse af en eksportstrategi (initiativ 12). Analysen sikrer at den efterfølgende strategi i højere grad kan fokusere indsatsen med det resultat, at vi både kan øge eksporten og afsætningen på hjemmemarkedet. Analysen skal ses som en forundersøgelse til initiativ 12 en langsigtet eksportstrategi. Eksportrådet, virksomheder, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, statskonsulenter, Udenrigsministeriet (ambassader) og Fødevareministeriet. Tidshorisont Primo

22 Initiativ 12 Eksportstrategi Dansk økologi er i hård konkurrence med andre stærke økologilande. Omend erhvervet har en strategisk tilgang til eksportfremme, så mangler man en langsigtet strategi, der kan præcisere hvilke markeder, der skal satses på og som kan være pejlemærke for det offentliges indsats og samspil med branchen. Der skal udarbejdes en langsigtet eksportstrategi på baggrund af analysen i initiativ 11. Fødevareministeriet vil indgå i samarbejdet omkring udarbejdelsen af strategien, og erhvervet skal være primusmotor for gennemførelse af eksportstrategien. I en sådan strategi er det afgørende, at erhvervet anvender eksisterende erfaringer vedrørende eksporttiltag støttet af Fødevareministeriet, herunder de erfaringer der kan drages af initiativ 17, hvor den hidtidige indsats i ordningen til Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer evalueres. Landdistriktsprogrammet rummer mulighed for at understøtte generiske markedsføringstiltag indenfor EU, eksempelvis under ordningen til Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer, som relanceres i en revideret form i 1. halvår af Der afsættes 0,5 mio. kr. til udgifter forbundet med strategien samt den forudgående analyse (initiativ 11). Øget eksportmuligheder vil stimulere produktionen og kan dermed være drivkraft til øget omlægning til økologi. Erhvervet skal drive processen, der skal støttes af Eksportrådet, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, statskonsulenter, Udenrigsministeriet og Fødevareministeriet. Tidshorisonten Ultimo

23 Indsatsområde 4 Viden og information Initiativ 13 - Kvalitet, convenience og økologi Mange forbrugere har i dag svært ved at skelne god kvalitet fra dårlig og har for ringe kendskab til de økologiske kvaliteter. Derfor kan mange forbrugere heller ikke gennemskue, hvilke ekstra kvaliteter de eventuelt får, når de betaler mere for en vare. Med henblik på at fremme særligt børn og unges råvarekendskab, smagsoplevelser og kompetencer i at sammensætte et velsmagende og årstidsvarieret måltid, skal Fødevarestyrelsen stille oplysning, rådgivning og konkrete redskaber til rådighed for kommuner og institutioner, således at de lokale aktører kan beslutte, om og hvordan de kan indarbejde økologi i madordninger, kostpolitikker og projekter. Dette skal ske i samarbejde med Alt om Kost Rejseholdet, der i forvejen rådgiver kommuner og institutioner om sunde kost- og motionsvaner. Herudover kan Fødevarestyrelsen aktivt indgå og understøtte projekter med fokus på økologi i skoler, daginstitutioner mv. for at fremme skolernes profil og fokus på økologiske fødevarer. For at øge også voksnes prioritering og efterspørgsel af økologiske produkter, kan der opstilles anbefalinger for maden på arbejdspladserne. På den måde kan arbejdspladserne gå foran og øge medarbejdernes kendskab til og efterspørgsel efter økologiske produkter og dermed motivere andre arbejdspladser til at gøre det samme for deres medarbejdere. Undersøgelser viser, at gode vaner fra arbejdspladsen ofte tages med hjem i privatlivet. Desuden kan der i regi af MadX, indtænkes aktiviteter som eksempelvis events, undervisningsseancer m.m. med henblik på at øge fokus på økologiske kvalitetsråvarer og fremme børn og voksnes evne til at sammensætte sunde og velsmagende måltider. På samme måde kan der sættes fokus på innovation og udvikling af nye økologiske produkttyper, der gør valget af kvalitetsfødevarer nemmere i hverdagen, både i forhold til konkrete projekter i MadX og i forhold til fremtidige partnerskabsprojekter omkring hurtig-maden. Øges forbrugernes generelle interesse for madlavning og deres råvarekendskab må det formodes, at forbrugerne samtidig i højere grad vil efterspørge den gode smag, regionalitet, bæredygtighed og dermed også økologi. 23

24 Kommuner, forarbejdningsindustrien, skoler og institutioner, detailhandlen, MadX, fast-foodkæder og restauranter, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt Fødevareministeriet. Tidshorisont Løbende. 24

25 Initiativ 14 Udbredelse af det økologiske spisemærke Forbrugerne skal have mulighed for at vælge økologisk, når de spiser ude. Både på restauranter og caféer og i offentlige kantiner, på hospitaler, plejehjem, børnehjem osv. Det forudsætter en større udbredelse af og kendskab til det økologiske spisemærke. I forhold til leverandørerne i food-service sektoren vedrører initiativet en omstilling af leverandørernes IT-system, sådan at systemet kan dokumentere den økologiske andel og sådan at den løbende administration for spisestederne (3-måneders opgørelse af økologiandelen) lettes. I forhold til de egentlige storkøkkener private såvel som offentlige, herunder de kommunale skal motivation og omlægning til økologi understøttes ved hjælp af samarbejde, herunder mellem kommunerne samt rådgivning fra Økologisk Landsforening og Alt om Kost rejseholdet til køkkenerne om leverandør-forhold, kostsammensætning efter sæson samt dokumentation af omlægningsprocenter med udgangspunkt i den økologiske spisemærkeordning. Dette kan også effektueres gennem etablering af et økologisk rejsehold og en styrket indsats gennem et særligt økologisk food-service initiativ. Endvidere skal der udarbejdes materiale og vejledning til offentlige og private indkøbere om, hvordan de lettest kan skrive krav til økologiske råvarer ind i udbudsmaterialer. Endelig skal udbredelsen af det økologiske spisemærke kommunikeres klart på Fødevarestyrelsens hjemmesider Altomkost.dk, Madklassen.dk og Legdigsund.dk og inddrages i målsætningerne for sund kantine drift, anbefalingerne til sund frokost i daginstitutionerne og glad mad i børnemaver. Endvidere skal Fødevarestyrelsens Alt-om-Kost rejsehold inddrages. kan medvirke til, at spisemærket rodfæstes som målestandard for økologiandelen på alle spisesteder med økologi i Danmark. En udbredelse af de økologiske fødevarer i navnlig de offentlige storkøkkener vil desuden kunne afføde øget efterspørgsel til det private indkøb. Dansk Industri, Økologisk Landsforening, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening, Statens og Kommunernes Indkøbsaftaler (SKI) samt Fødevareministeriet. Tidshorisonten startes op i 2011 og påregnes at løbe indtil ca

26 Initiativ 15 Udnævnelse af økologi ambassadører Mange potentielle iværksættere og producenter har svært ved at gennemskue, hvad en økologisk produktion kræver af indsigt i markedsdannelse, kontrolsystemer, positivlister m.m. Herudover er der behov for, at økologien i højere grad synliggøres i den offentlige debat. Fødevareministeren udnævner en række økologiambassadører, som bl.a. kan inspirere og rådgive potentielle økologiske iværksættere. Ambassadørerne tænkes også anvendt i forbindelse med de informationsaktiviteter der allerede sker i regi af Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, og er således et supplement hertil. Der bør være ambassadører indenfor både primærerhvervet, forarbejdningssektoren, afsætningssiden, restaurationsbranchen og institutionsdrift samt offentligt kendte personer, der skal repræsentere forbrugersiden. Ambassadørudnævnelsen vil foregå som en offentlig udnævnelse. Økologiambassadørerne indvilliger i den forbindelse i at fremme viden om økologi blandt andet gennem deltagelse i arrangementer for potentielle iværksættere og producenter i regi af Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv m.fl. Hver af årets 4 økologiambassadører har stafetten for en 3 måneders periode, hvorefter den gives videre. Det skal være muligt for potentielle iværksættere at komme i kontakt med en økologiambassadør. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i perioden til initiativet. Dels en direkte kanal til nogle af økologiens spydspidser, dels en direkte kanal til succeshistorier indenfor økologisektoren samt, at flere iværksættere får mod på økologisk fødevareproduktion. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Fødevareministeriet. Tidshorisonten startes op i 2012 og løber indtil

27 Initiativ 16 - Mere økologi i landbrugsuddannelsen Generelt har nye landmænd ikke, som en del af deres kompetencer efter endt uddannelse, tilstrækkelig viden og erfaring om økologiske dyrknings- og produktionsmetoder. Derfor vil de sjældent etablere sig som økologiske producenter, da de ikke anser økologi som et rentabelt og reelt alternativ til ikke-økologisk drift. Der er behov for at skabe motivation for at ville økologien og skabe et højt økologifagligt niveau. Der skal sikres en bredere undervisning i økologisk jordbrug på landbrugsuddannelsen. Undervisningen skal være attraktiv og tilgodese alle elever. Foto: Jacob Brandt Grundlæggende kendskab til økologisk produktion kan således indgå som et kompetencemål i uddannelsens hovedforløb. Dette kan enten ske ved, at der undervises i økologi som et særskilt fag eller, at det inkluderes løbende i undervisningen. Desuden kunne der også, i det omfang det er muligt, knyttes lokale økologiske bedrifter til landbrugsskolerne med det formål at fungere som demonstrationsbrug. Yderligere bør der tilbydes gode muligheder for efteruddannelse inden for økologi. At tilbyde solid undervisning i økologisk produktion i landbrugsuddannelsen vil gøre nye landmænd bevidste om hvilke fordele og ulemper, der er ved såvel økologisk som ikke-økologisk produktion. Undervisningen skal gøre op med myterne om økologisk produktion og klæde de nyuddannede landmænd på til at træffe et bevidst valg for deres fremtidige produktion. På længere sigt vil større viden om økologi formodentlig medvirke til, at flere vil vælge at omlægge til økologi. Endvidere vil en holdningsændring generelt i landbrugserhvervet have betydning for økologernes tilhørsforhold i lokalområderne såvel socialt som fagligt. Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet og erhvervet skal samarbejde om at fremme undervisning i økologi i landbrugsuddannelsen bredt set. Tidshorisonten Langsigtet. En ændring af indholdet på landbrugsuddannelsen vil formentlig kunne implementeres over en kortere årrække. En afsmittende effekt i forhold til at øge det økologiske areal forventes at tage lang tid. 27

28 Initiativ 17 Mere viden og bedre rådgivning Erfaringen viser, at mange nye økologer ikke har fået tilstrækkelig individuel rådgivning om omlægningsprocessen. Endvidere er det en udfordring for forarbejdningssektoren at slå igennem på eksportmarkederne, hvor konkurrencen fra lande med lavere lønudgifter vil være stigende. For begge ovennævnte udfordringer er der allerede iværksat en lang række initiativer under ordningen Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer, der skal forbedre vidensopbygningen i primærproduktionen og i forarbejdningssektoren. Der er bl.a. tale om rejsehold både indenfor primærproduktionen og i forarbejdningssektoren, sammenslutninger om produktudvikling, økologisk salg og oplysning. Foto: Økologi og Erhverv For at sikre den bedst mulige fremadrettede anvendelse af midlerne skal der gennemføres en evaluering af den samlede indsats under ordningen for fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Der skal bygges videre på de erfaringer, der kommer ud af denne indsats, således at nye initiativer sikrer en fortsat stærk udvikling af den økologiske sektor. Faglig rådgivning ved omlægningens start vil hjælpe landmanden til bedre at klare de udfordringer, der er ved omlægning, både af praktisk og evt. af økonomisk karakter. Dermed øges chancen for, at landmanden viderefører sin bedrift som økologisk. Produktudvikling kan føre til øget afsætning af danske råvarer og forarbejdede danske fødevarer i butikkerne. Erhvervets organisationer, rådgivningsbranchen, dele af finanssektoren, forarbejdningsindustrien, detailsektoren og forbrugerorganisationer. Tidshorisonten Udgangen af

29 Initiativ 18 Styrket forbrugerinformation I 2010 blev der indført et nyt fælles EUøkologimærke. I de fleste andre EU-lande er kontrollen privatiseret, og derfor er det ofte de private økologikontrolmærker, som forbrugerne kender. Danske økologiske produkter bærer imidlertid det nye EU-mærke, og derfor er der behov for at få udbredt kendskabet til EU-mærket. Der er et stort kendskab til Ø-mærket blandt de danske forbrugere, men der er behov for løbende opdateringer af fødevareministeriets forbrugerrettede information både i forhold til økologi og relationen til den øvrige information om f.eks. kost. Fødevareministeriet vil arbejde for, at der på EU-niveau gennemføres en kampagne for det nye EUøkologi mærke. Herudover skal Fødevareministeriets hjemmesider om økologi og kostvaner opdateres så de opleves som komplementære, så siden Alt om kost kan bidrage til at løfte opgaven med at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer. En eventuel kampagne for det fælles EU-økologimærke på EU-niveau vurderes at kunne få en positiv effekt på afsætningen af dansk økologi i udlandet. Forbrugernes oplyste økologiske valg stimuleres gennem holdbar og saglig information. Øget efterspørgsel vil medvirke til at skabe rammerne for øget udbud. Entydig mærkning af økologi og øget forbrugerkendskab vil understøtte en klar og skarp økologisk profil, der kan stimulere omsætningen og medvirke til vækst i hele den økologiske sektor. Fødevareministeriet Tidshorisont kan iværksættes i 2011 og kræver endvidere en løbende organisatorisk udvikling. 29

kologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion

kologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion kologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion Februar 2011 Indholdsfortegnelse Økologi i vækst 3 Økologiske udfordringer 4 Økologisk forskning og udvikling 6 EU s landbrugspolitik

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014.

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. NY STRATEGI Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. INVITATION VÆR MED TIL AT PÅVIRKE GUDP S STRATEGI Siden 2010 har Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Økologisk Handlingsplan 2020

Økologisk Handlingsplan 2020 Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. I år brugte rekord mange næsten 150.000 voksne og rigtig mange børn en søndag på at se øko-køernes glædesudbrud, da

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kongelig Dansk Ambassade Madrid

Kongelig Dansk Ambassade Madrid Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34

Læs mere

Talen til Samråd AE i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag den 23. maj 2013, kl (Det talte ord gælder)

Talen til Samråd AE i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag den 23. maj 2013, kl (Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Planter og Økonomi/TORNIE/KIHOBO/PELAWI Sagsnr.:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Talen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl

Talen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljø/JARN Sagsnr.: 28721 Dok.nr.: 778595 Den 23.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

GUDP Handlingsplan 2017

GUDP Handlingsplan 2017 GUDP Handlingsplan 2017 Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2017. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2017, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Den 14. juli 2014 Sagsnr.: 14-60011-000002 TINRAV Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014 Deltagere: Medlemmer

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 35 Offentlig 2. marts 2005 Det talte ord gælder jhcn/tabu Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl. 13.00 i Folketingets Udvalg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere