Den Sociale Udviklingsfond. Udsatte unge og beskæftigelse. Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder.

Transkript

1 ISSN Den Sociale Magasinet Udviklingsfond Tema Udsatte unge og beskæftigelse Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder.

2 2 SUF MAGASINET Oktober 2013 Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende) Tekst: Suzette Frovin, Vibeke C. Larsen, Karin Wain Kontakt redaktionen: Korrektur: Jette Bang Foto: Emil Ryge Christoffersen, Christian Brandt, Helene Bagger, Michael Bothager Layout: KreativGrafisk Oplag: 1200 Forsidefoto: Christian Brandt Denne gang i SUF Magasinet Alternativet er mere af det samme Et velfungerende hverdagsliv er første skridt Case: Fra natdyr til ansvarlig butikshjælp Case: At lære de sociale spilleregler Case: Her er vi på den rigtige planet Professionel støtte til unge udsatte er afgørende Det kræver mere end et godt hjerte at lykkes Leder En bæredygtig forretningsmodel kombineret med en socialpædagogisk indsigt er afgørende, hvis vi i Danmark vil udnytte de socialøkonomiske virksomheders potentiale for at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Gode intentioner er ikke nok. Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond I Den Sociale Udviklingsfond udvikler og skræddersyr vi tilbud af høj faglig kvalitet, der kan fungere som et supplement til kommunernes tilbud til gavn for den unge. Vores mål er at skabe sammenhæng i indsatsen både for den unge og for de aktører, der er involveret i indsatsen. Der er for os ingen tvivl om, at social- og beskæftigelsespolitikken går hånd i hånd. Som det fremgår af de historier, du denne gang kan læse i magasinet, kan vi dokumentere, at der er en tæt sammenhæng mellem et velfungerende hverdagsliv og en vellykket beskæftigelsesindsats. Når hverdagslivet fungerer for den unge, får de større overskud til at gå i gang med en uddannelse eller være en del af en arbejdsplads. På samme måde motiverer succesoplevelser på arbejdet eller i uddannelsen den unge til at få en mere struktureret og ordnet hverdag. I vores arbejde kan vi se, at de socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere udsatte mennesker og på sigt bringe dem i arbejde. Det betyder, at flere udsatte mennesker får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og dermed et mere værdigt liv. Den samme indsigt har fået flere kommuner til at udvikle strategier for samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder, og regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder under Social-, børne- og integrationsministeriet har med Mads Øvlisen i spidsen netop afleveret sine anbefalinger.

3 3 Så tegnende jeg et stort, nøgent træ uden rødder, der stod alene på et blankt papir. Det er sådan jeg ser mig selv: Ensom og rodløs. Jan Reuter (læs artiklen side 4) Rapporten har fokus på barrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Inklusion betaler sig Der er ingen tvivl om, at der er en menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst at hente, hvis vi bliver bedre til at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Socialøkonomiske virksomheder rummer et stort potentiale i arbejdet med at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Udfordringen er, at rigtig mange af de socialøkonomiske virksomheder drives af ildsjæle med et stort hjerte, men med begrænset erfaring med at drive en virksomhed. Som leder og direktør i Den Sociale Udviklingsfond er jeg optaget af at give ildsjælene plads og muligheder. De er en meget vigtig del af vores succes som virksomhed, netop fordi de brænder for det, de laver. Ikke desto mindre er det mindst lige så vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, om den forretning vi driver, er rentabel og konkurrencedygtig. I Danmark har vi brug for et langt større fokus på at skabe bæredygtige socialøkonomiske virksomheder og dermed reel menneskelig og socialøkonomisk udvikling, men vi har også pligt til at implementere vores ideer med professionel og forretningsmæssig omtanke, så de socialøkonomiske virksomheder ikke bliver overeksponerede døgnfluer uden evnen til at skabe en reel og bæredygtig forandring. Vi oplever, at bæredygtige socialøkonomiske virksomheder er med til at løfte kvaliteten af den socialpædagogiske indsats, fordi de unge ikke bliver placeret i et beskyttet værksted. Tværtimod får de realistiske erfaringer med at være en del af en rummelig arbejdsplads. De prøver sig selv af i virkeligheden, og den balast skaber udvikling til gavn både for samfundet og for de mennesker, vi alle sammen brænder for at vise en ny vej ind på arbejdsmarkedet.

4 4 SUF MAGASINET Oktober 2013

5 5 Jeg skal give Jan bidder af det normale liv. Det er vigtigt at adskille rollen som terapeut og som mentor. Lise Thomsen Alternativet er mere af det samme Gennem 18 år har Jan Reuter tilbragt mere tid i fængslet end uden for. Med en mentor ved sin side forsøger han nu for første gang at bryde det mønster, der har formet det meste af hans voksne liv. Af Suzette Frovin Foto: Christian Brandt Jeg har den her følelse af, at der er en lunte, der brænder, og jeg ved ikke, hvor lang lunten er, men jeg ved, at hvis den brænder helt, eksploderer det hele i et kæmpestort brag. De sidste 18 år har Jan Reuter tilbragt mere tid i fængsler end udenfor. Lige så længe har han medicineret sig selv med en sprængfarlig cocktail af øl, whisky og amfetamin. Når alkoholen og stofferne blander sig i kroppen, mister han besindelsen. På de officielle papirer står der, at han er ekstremt farlig, og han forsøger ikke at benægte, at det er præcis, hvad han er, når han er påvirket. Når jeg har drukket en kasse øl og en flaske whisky og tanket op med amfetamin, tænker jeg kun på en ting: At dø. Jeg har den her forestilling om, at hvis bare der var nogen, der ville slå mig ihjel, så ville jeg blive tilgivet. På den måde har jeg ikke haft noget at tabe, og det har helt sikkert gjort mig farlig at være i nærheden af i de situationer, konstaterer Jan tørt. En ny start Det er tre måneder siden, han blev løsladt fra fængslet i Sdr. Omme. Den sidste dom lød på 20 måneder, og Jan oplever, at han har fået en ny start. At denne løsladelse i modsætning til de andre er en chance for at starte forfra. Under sin afsoning fik han for første gang en decideret diagnose på den uro, der har styret næsten halvdelen af hans liv. Jan lider af behandlingskrævende angst, og medicinen lægger en tiltrængt dæmper på det ubehag, han oplever, når der er mennesker omkring ham. For første gang var han heller ikke alene da han blev løsladt. Uden for ventede socialkonsulent Lise Thomsen fra SUF Midt-Vest på ham, og i tre måneder har hun været en del af Jans hverdag. Som hans praktiske højre hånd og ventil for alle de tanker og bekymringer, der hurtigt hober sig op, når hverdagen uden for fængslet indfinder sig. Normalt er jeg bare blevet kørt til banegården, så har jeg taget toget hjem, købt nogle øl i 7-Eleven og så kører møllen igen. Typisk har jeg været ude et år, så er jeg røget ind igen. Det nemmeste er jo at fortsætte og bare falde ind i rytmen igen. Det er meget krævende at gøre noget andet, end jeg plejer. Jeg ville aldrig kunne gøre det alene, fortæller Jan. Første stop efter løsladelsen var apoteket. Normalt ikke et sted Jan gerne kommer, og uden Lise ved sin side var han sikkert også blevet væk denne gang. Ikke kun på grund af de mange mennesker, som pirker til hans angst, men også fordi det var midt på måne-

6 6 SUF MAGASINET Oktober 2013 fakta Forsøg med mentorordning til løsladte Projektet JobUpdate hjælper indsatte i Statsfængslet i Sdr. Omme med at finde tilbage til en hverdag uden kriminalitet, når de bliver løsladt fra fængslet. Mentorordningen er en del af projektet og har til formål at støtte den løsladte i at navigere i den virkeligheden, der venter uden for fængslet. Projektet løber frem til december 2013 og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. den, og han for længst havde brugt sine penge. Den angstdæmpende medicin er en af forudsætningerne for, at Jan overhovedet kan få hverdagen til at fungere, så derfor var apoteksbesøget et vigtigt skridt i retningen af det helt normale liv, som Jan drømmer om. Styr på økonomien Sammen med Lise Thomsen har han forsøgt at få hold om hverdagen, skabe et hjem for sin 3-årige søn, som han ser hver anden weekend, besøge kæresten i Esbjerg og åbne rudekuverter. Jeg har aldrig åbnet de breve. Enten smed jeg dem ud med det samme eller lagde dem i en bunke sammen med reklameaviserne. Jeg orkede ikke at forholde mig til det. Faktisk har det været en stor lettelse at få et overblik. Nu skal jeg bare have betalt de penge, jeg skylder, og det er faktisk ikke så mange, som jeg frygtede, siger Jan. Som mentor for Jan har en af Lise Thomsens opgaver netop været at skabe overblik og sætte hverdagens problemer i perspektiv og samtidig hjælpe ham med helt praktiske ting som at få en bankkonto og sidde med til møder med sagsbehandleren i Jans hjemkommune og på jobcenteret. Jeg skal give Jan bidder af det normale liv. Det er vigtigt at adskille rollen som terapeut og som mentor. Jeg er ikke behandler, det er ikke min opgave som mentor. Til gengæld skal jeg være fysisk til stede og skabe tryghed omkring Jan. Det kræver, at der en god kemi imellem os, og at han stoler på mig, ikke kun som en professionel mentor, men også som menneske, siger Lise Thomsen. Maleriet giver energi Jan har altid tegnet, mest portrætter. Faktisk er han så god til det, at han tjente penge i fængslet på at tegne de andre fanger. Da han fik tilbudt kunstterapi, som en del af sin behandling i fængslet, sagde han ja. Først opgave var at tegne sig selv som et træ. Så tegnede jeg et træ, et stort nøgent træ uden rødder, der stod alene på et blankt papir. Det var ret lærerigt at se mig selv i det perspektiv. Jeg ville nok aldrig have sat de ord på mig selv, men det beskriver ret godt mit billede af mig selv: Ensom og rodløs, fortæller Jan. På det seneste er han også begyndt at male. Store abstrakte billeder, som han ellers ville have forsvoret var noget for ham. Det var Lise Thomsen, der også er kunstterapeut, der introducerede maleriet for ham. Ikke som terapi, men som noget, der kunne fungere som en fælles interesse, og som Jan kan bruge til at samle sine tanker. Da jeg så hendes billeder, tænkte jeg: Det der det kan jeg sgu sagtens lave, men nu er jeg blevet ret bidt af det. Når jeg tegner, har jeg brug for ro. Jeg vil aldrig sætte mig ned og tegne efter en lang dag, men med maleriet er det anderledes. Det giver energi på en helt anden måde, fortæller Jan. Fremtiden venter Et normalt mentorforløb under den nuværende ordning løber i to måneder efter løsladelsen. Jans ordning er blevet forlænget med endnu fire uger. Formålet med forsøgsordningen er at bringe tidligere indsatte i job eller få dem i gang med en uddannelse. Så langt er Jan ikke endnu. Han vil gerne tilbage i sit gamle fag som svejser, men der er mange ting, der skal falde på plads i Jans liv, før han kan begynde at arbejde. Jeg drømmer da om at komme i arbejde. Jeg vil bare gerne leve et normalt liv, men jeg har levet det her liv i 18 år. Jeg har ikke nogen alternativer at trække på. Det er den der lunte, der brænder, og jeg er så bange for, at jeg ikke kan klare det alene, hvis det hele springer i luften, siger Jan.

7 TEMA Beskæftigelse 7 Et velfungerende hverdagsliv er første skridt De unge, som indskrives i Den Sociale Udviklingsfond, kæmper med mange forskellige problemstillinger og ofte en eller flere diagnoser. Et skræddersyet forløb og målrettet støtte er en forudsætning for, at de unge kan fastholdes og engageres i et beskæftigelsesforløb. Af Suzette Frovin og Anna Steensgaard (SocialRespons) Første skridt på vejen mod en uddannelse eller et job er et velfungerende hverdagsliv. Det i sig selv kan være en udfordring for de unge, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond, unge som ofte har problemer med stress, med at komme op om morgenen og generelt med at få struktur på deres hverdag. Dertil kommer, at mange af de unge har lavt selvværd/selvtillid og er psykisk ustabile. At matche forventninger og formåen Socialkonsulenterne spiller en væsentlig rolle, når det handler om at afdække, hvilken type beskæftigelse den unge kan klare på et givent tidspunkt. Ligesom konsulenterne også kan være med til at få en aftale på plads med et uddannelsessted eller en arbejdsplads, som er tilpasset den unges formåen og situation. Det viser den kvalitative del af Den Sociale Udviklingsfonds evalueringsprojekt, som følger godt 10 procent af de unge, der var indskrevet i Projektet følger de unge fra indskrivningen til to år efter udskrivningen. For de unge kan netop den støtte være afgørende for, at de får succesoplevelser, som motiverer dem til at begynde i beskæftigelsesforløb, hvor den unge har lyst til at fortsætte. Det gælder fx Marie, en af de unge fra den kvalitative undersøgelse. Da Marie blev indskrevet, var hun hverken i gang med en uddannelse eller i arbejde. I løbet af det første år efter indskrivningen prøver hun en række forskellige skoleforløb af, men hun er psykisk ustabil og hendes sociale angst gør det vanskeligt for hende at være sammen med de andre på uddannelsesforløbet. Da Marie bliver udskrevet fra Den Sociale Udviklingsfond, har hun sluppet sin sociale fobi, og hendes selvtillid er markant bedre. Hun har bestået tiende klasse og er halvvejs gennem HF, hvor hun er aktiv i undervisningen og fået flotte karakterer. Hendes fraværsprocent er lidt høj, men hun møder de fleste dage i skole også de dage, hvor hun med egne ord måske ikke gider. Hendes faste kontaktperson fortæller, at Marie er meget motiveret til at få en uddannelse. Maries historie er et eksempel på, hvordan socialkonsulenten kan være med til at støtte og motivere Marie til at gøre sin uddannelse færdig, samtidig med at hun får styr på sine psykiske udfordringer, så de ikke længere spænder ben i hendes hverdag. Den kvalitative del af Den Sociale Udviklingsfonds evalueringsprojekt viser generelt, at en helhedsorienteret tilgang, hvor socialkonsulenten fra begyndelsen både arbejder med den unges personlige udfordringer og støtter og motiverer den unge til at komme i beskæftigelse giver en større samlet udvikling hos den unge. Det skyldes, at beskæftigelsesindsatsen hænger uløseligt sammen med arbejdet med skabe et mere struktureret hverdagsliv. Et godt beskæftigelsesforløb giver således de unge succesoplevelser, der skaber bedre resultater i de unges øvrige liv, og når de unge får

8 8 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse det bedre psykisk og desuden får mere ro på deres hverdag, har de større overskud til at klare et beskæftigelsesforløb. Struktur på hverdagen 42 procent af de unge har ved indskrivning i Den Sociale Udviklingsfond problemer med at stå op om morgenen, og 38 procent har problemer med stress (kilde: suf.sui.dk). Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at en rolig og stabil hverdag er et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Det betyder for mange af de unge, at de har brug for støtte til fx at komme op om morgenen, og at de skal have støtte og vejledning ift. uddannelse, praktik og arbejde. Line er ved indskrivningen i Den Sociale Udviklingsfond sygemeldt pga. stress, og hun kan ikke varetage et arbejde. Efter et år i Den Sociale Udviklingsfond vurderer Lines kontaktperson, at hun kan begynde at arbejde, i starten blot nogle timer om ugen. Ved udskrivningen er Line begyndt på en uddannelse, men hun har stadig behov for særlig opmærksomhed for at fastholde motivationen til at gøre uddannelsen færdig. Hendes kontaktperson i Den Sociale Udviklingsfond har derfor lavet en aftale om, at Lines uddannelsesinstitution holder øje med, om hun fx pludselig er væk i to dage og at de, hvis det sker, følger op og ringer til Line. Socialkonsulenten som sparringspartner De unge drømmer typisk om at få et helt normalt liv, hvor de er en del af et arbejdsfællesskab. Socialkonsulenterne møder de unge på et tidspunkt i deres liv, hvor de typisk har vanskeligt ved at erkende, hvad de formår både fysisk og psykisk. Tankerne om et arbejdsliv er måske sat på standby, og deres energi er fokuseret på at få hverdagslivet til at fungere. Her kan socialkonsulenten være en afgørende sparringspartner og mentor for den unge. Lige som Line har Mikkel haft brug for helt konkret støtte til få struktur på sin hverdag. Samtidig har socialkonsulenten hjulpet Mikkel med at lære sine egne styrker og begrænsninger at kende, så han oplever, at der bliver større overensstemmelse mellem hans forventninger og hans formåen. Ved indskrivningen i Den Sociale Udviklingsfond var Mikkel i gang med en ungdomsuddannelse ved Center for Autisme. Han var pligtopfyldende, men havde alligevel brug for støtte og masser af rummelighed for at kunne gøre uddannelsen færdig. Mikkel har i løbet af sin indskrivning været igennem forskellige praktikforløb, som alle er blevet afbrudt efter ganske kort tid. Typisk fordi han ikke kunne honorere de krav, der blev stillet. Ved udskrivning er Mikkel i gang med et stabilt beskæftigelsesforløb. Han har stadig brug for støtte til at komme op om morgenen, men ellers er der kommet mere struktur på hans hverdag, og socialkonsulenten fortæller, at Mikkel har fået en bedre fornemmelse af, hvad han magter. Mikkels historie er et eksempel på de udfordringer mange af de unge, vi møder i Den Sociale Udviklingsfond, står overfor. Hvis den unge skal komme i mål, er det derfor nødvendigt, at socialkonsulenten støtter op om den unge, uanset om det handler om at komme op om morgenen eller håndtere konflikter på arbejdspladsen. Den Sociale Udviklingsfonds erfaringer er, at når vi er tilgængelige for såvel den unge som arbejdsgiveren, kan vi tage problemet i opløbet og forebygge lignende situationer. Brug for at prøve sig frem Muligheden for at afprøve forskellige beskæftigelsesforløb viser sig for mange unge at være et godt pædagogisk redskab til at give den enkelte en bedre erkendelse af sin egen situation og et mere realistisk billede af, hvad de hver især magter. Derfor ser vi, at de unge som en del af deres udviklingsforløb og afklaringsproces ofte indgår i kortere beskæftigelsesforløb i løbet af det første halvandet år, de er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. 38 procent af de unge skifter således beskæftigelsesstatus en gang i løbet af det første halvandet år, mens en femtedel skifter status to gange og kun fem procent skifter status tre gange (kilde: suf.sui.dk). Mikkel er en af de få unge, der er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond, der i løbet af de første 18 måneder er i tre forskellige beskæftigelsesforløb. For Mikkel betyder forløbene, at han har fået en bedre erkendelse af, hvad han kan, og det oplever både socialkonsulenten og Mikkel selv har givet ro.

9 9 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Vores indsats med at få unge i beskæftigelse tager afsæt i den viden og erfaring, vi blandt andet henter fra vores evalueringsprojekt. Her kan vi se, at det har afgørende betydning, at hverdagslivet fungerer. Derfor tager vores arbejde altid udgangspunkt i den enkelte for at sikre, at vores tilbud imødekommer de konkrete udfordringer den enkelte unge står over for. Samtidig arbejder vi tæt sammen med fx de kommunale rehabiliteringsteams og lokale virksomheder, så vores indsats også tilpasses de aktuelle behov og forventninger, som omverdenen har til de unge. Vores digitale dokumentationsredskab suf.sui.dk er udviklet af SocialRespons, der er specialiseret i dokumentation og resultatmåling på det sociale område. SocialRespons gennemfører desuden den kvalitative interviewundersøgelse på vores vegne. Vi ønsker en høj grad af troværdighed og gennemsigtighed i vores arbejde med dokumentation og evaluering. Derfor er det en ekstern partner, der indsamler og behandler de data, der er relevante, for at kunne dokumentere resultaterne af vores indsats. I folderen Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling kan du læse mere om vores dokumentationsindsats. Folderen er gratis og kan bestilles på tlf Flere unge i beskæftigelse Dokumentationsværktøjet suf.sui.dk giver os mulighed for at tegne et mere generelt billede af vores arbejde. Ved at følge udviklingen hos en gruppe unge (169 i alt), som har været indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond i halvandet år, kan vi blandt andet se, at 14 procent flere unge er i arbejde eller under uddannelse efter 18 måneder end ved indskrivningen. Andel i beskæftigelse Beskæftigelse og kriminel adfærd Indskrivning 46 1,5 år efter % Indskrivning ,5 år efter Ikke længere kriminel I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Efter halvandet års i Den Sociale Udviklingsfond er 14 procent flere unge i beskæftigelse end ved indskrivningen. Andelen af unge med kriminel adfærd, der er i beskæftigelse, stiger med 12 procent i løbet af det første halvandet års indskrivning i SUF. Samtidig stopper 19 procent med deres kriminelle adfærd % Beskæftigelse og misbrug Indskrivning ,5 år efter Ikke længere misbruger I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse % Beskæftigelse og unge med diagnose Indskrivning 42 1,5 år efter Ikke udredt I beskæftigelse Ikke i beskæftigelse Andelen af unge med misbrug, som kommer i beskæftigelse, stiger med 11 procent fra indskrivning til halvandet år efter. Samtidig kommer ni procent af de unge ud af deres misbrug. Ovenstående graf viser, at 10 procent af unge med en diagnose kommer i beskæftigelse i løbet af det første halvandet år i Den Sociale Udviklingsfond.

10 10 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse SUF BETA Praktisk arbejde og udvikling går hånd i hånd SUF BETA holder til i Indre By i København. Afdelingen har plads til 24 borgere, som tilbydes individuelt målrettede arbejdsprøvnings- og mentorforløb med en fast kontaktperson. Målgruppen er udsatte unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer som ADHD, Aspergers, angst, depression, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. SUF BETA tilbyder it-baseret undervisning og har et værksted, hvor de unge blandt andet sætter gamle københavnske gadelamper i stand og sælger dem til private fra den lille butik i baggården. Erfaringen viser, at det kreative håndværksarbejde motiverer de unge, fordi de oplever, at de bidrager med noget konkret. Ligesom Den Sociale Udviklingsfonds øvrige afdelinger arbejder SUF BETA systematisk med at dokumentere den daglige indsats såvel som den unges udvikling under indskrivningen. SUF BETA er underleverandør til Incita.

11 11 TEMA Beskæftigelse Fra natdyr til ansvarlig butikshjælp I starten kunne Jens-Erik kun overkomme at arbejde en enkelt dag om ugen. Nu arbejder han fire dage om ugen i SUF BETAs værksted midt i København. Hemmeligheden er hjælp og støtte til unge som Jens- Erik, der har brug for at få styr på hverdagen og finde ud af, at de faktisk er gode til noget. Af Karin Wain Foto: Michael Bothager. I et baghus i københavnske Bredgade, et lille skridt til venstre for en af byens mest prangende guldsmedebutikker, ligger indgangen til en baggård. Allerlængst inde i gården i ly for gadens larm holder SUF BETA til. Lokalerne er anderledes jævne end gadens glitter, men juvelerne er af mindst lige så høj karat. Her hedder de meningsfuldhed, udvikling og fællesskab. Og de bliver gravet frem med rummelighed, faglighed og godt humør. Jeg har altid haft svært ved at komme op om morgenen, men nu har jeg noget at stå op til. Noget der giver mening. Og jeg er træt, når jeg kommer hjem, så jeg kommer i seng i ordentlig tid. Før var jeg sådan et natdyr, der gamede foran computeren, siger 24-årige Jens-Erik Olsen. SUF BETA hjælper unge med psykiske udfordringer nærmere arbejdsmarkedet. Jens-Erik er i gang med sit andet forløb af tre måneders varighed. I begyndelsen kom han en enkelt dag om ugen, men nu lyder aftalen på fire dage om ugen fra klokken Nogle gange møder jeg klokken ni, hvis jeg vågner tidligt. Det er et godt arbejde, for jeg lærer noget og vi snakker godt sammen alle sammen, siger Jens-Erik. Jens Erik bor på bostedet Stranden, der lige som SUF BETA hører under Den Sociale Udviklingsfond, og succesen skyldes ikke mindst samarbejdet mellem socialkonsulenterne på de to steder. På Stranden får jeg hjælp til at komme op om morgenen, og Henrik fra SUF BETA ringer, hvis jeg ikke møder. Socialkonsulenterne tager sig tid til at snakke med os det er rigtig, rigtig godt. Og så er her meget humor, det kan jeg godt lide, siger Jens-Erik. SUF BETA rummer et kreativt værksted, et itværksted og et værksted, hvor gamle københavnske gadelamper får en grundig overhaling og bliver til moderne belysning. P.t. står et par og tyve papkasser stablet i det lavloftede lokale, parat til afhentning. Jens-Erik Olsen står tit for kontakten til de kunder, der kommer for at hente en lampe. Han tager i mod betaling, kopierer ordresedlen og bærer kassen ud i bilen. Når der ikke er kunder i den lille butik, sætter han lamper i stand eller hjælper med at producere Iphonehøjtalere indrettet i konservesdåser, som en af de andre unge har udviklet. Jens-Erik har en kokkeassistentuddannelse med i bagagen, men arbejdet hos SUF BETA har givet ham mod på at prøve at gå nye veje. I modsætning til tidligere har han i dag et helt andet overskud til at se fremad. Mit humør er blevet meget bedre, efter jeg er begyndt at komme her, og jeg husker at tage min medicin, fordi jeg kommer op om morgenen. Jeg plejer at få vinterdepression, men jeg tror på, at jeg for første gang i mange år kan komme igennem vinteren i godt humør. Jeg har jo også et arbejde, jeg skal passe, griner Jens-Erik.

12 12 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse BOAS Specialister Her er vi på den rigtige planet For seks år siden lignede fremtiden en førtidspension for Michael V. Drejer, men så fandt han BOAS Specialister i Aarhus. Fra at føle sig misforstået og udenfor er han nu landet et sted, hvor han ikke føler sig forkert. Af Vibeke C. Larsen Foto: Helene Bagger Os med Aspergers føler ofte, at vi er endt på den forkerte planet. Her er vi kommet til den rigtige. Sådan beskriver Michael V. Drejer sit møde med BOAS Specialister i Aarhus, hvor han de seneste seks år har arbejdet som it-konsulent. Han tester og finder fejl i computersoftware, og det arbejde har ændret hans liv. Vi bliver mødt med respekt og forståelse. Jeg bidrager til samfundet, og jeg betyder noget. Den følelse har jeg ikke haft i mange år, fortæller 34-årige Michael. Gennem hele livet har Michael haft følelsen af, at han ikke passede ind hverken i folkeskolen, gymnasiet, på seminariet eller universitetet, og det har kostet dyrt på kontoen for selvværd og selvtillid. Michael fik først sin diagnose som voksen i forbindelse med en svær depression. Efter blot fem minutters samtale med en psykiater var meldingen klar: Michael havde Aspergers. Jeg havde aldrig hørt om Aspergers, men da lægen forklarede diagnosen for mig, var det, som om de sidste tyve år af mit liv pludselig gav mening. Jeg forstod, hvorfor mange ting var gået galt for mig, siger Michael. Det blev klart for Michael, hvorfor han havde haft svært at begå sig socialt, og hvorfor han ikke kunne fastholde interessen for skolen. Når man har Aspergers, kan man ikke holde fokus på det, som ikke interesserer en. I skolen fik jeg altid at vide, at jeg var intelligent, men doven fordi jeg ikke lavede mine lektier, og jeg troede på det og kunne ikke forstå, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen, husker Michael. Suveræn optursfølelse Michael har haft svært ved at finde sin plads i samfundet, og efter en tur gennem afbrudte studier, aktivering og kontanthjælp lignede fremtiden en førtidspension. Faktisk var ansøgningen sendt, da han en dag i 2006 faldt over en artikel om BOAS Specialister, som ansætter folk med Aspergers syndrom og autisme til at løse specialopgaver indenfor it. Jeg orkede ikke flere nederlag, for jeg har så mange mislykkede forsøg bag mig. Jeg skulle virkelig overvinde mig selv, for min selvtillid kunne ligge på et meget lille sted. Samtidig havde jeg fornemmelse af, at det her kunne være en chance for mig, husker Michael. Han begyndte hos BOAS Specialister, og efter en fem måneders afklaringsperiode blev han ansat. For første gang blev jeg mødt af mennesker, som kendte til Aspergers. Det hjalp mig til at fokusere på alt det, jeg faktisk kan. Jobbet har været en personlig rejse, og i dag er jeg et helt andet sted i mit liv, siger Michael. I dag bruger Michael sin sans for detaljer til at teste og finde små fejl og afvigelser i computersoftware, som han efterfølgende retter. Kunderne, som blandt andet tæller Lego, CSC og KMD, roser hans arbejde.

13 13 TEMA Beskæftigelse Socialøkonomisk konsulentvirksomhed BOAS Specialister i Aarhus er en socialøkonomisk konsulentvirksomhed, der løser it-opgaver for blandt andre CSC ScandiHealth, Grundfos, Dafolo og Lego. BOAS Specialister beskæftiger mennesker med en autismeprofil, som typisk har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på det traditionelle arbejdsmarked på trods af fx høj intelligens, deres unikke sans for detaljer og deres strukturerede, logiske og kreative tankegang. Afdelingen tilbyder desuden individuelt tilrettelagte afklarings-, opkvalificerings- og ressourceforløb til borgere over 18 år med en autismeprofil, ligesom unge med lignende udfordringer har mulighed at tage en 3-årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til normaltbegavede unge mellem 16 og 25 år. Målet med BOAS Specialister er at hjælpe mennesker med Aspergers eller autisme i at få et så selvstændigt voksenliv som muligt, hvor de oplever, de er herre i eget hus. Michael arbejder bedst i et stille rum uden for meget lys og helst mellem klokken 9 og 14. At der er plads til, at Michael og hans kolleger kan finde deres egen rytme i arbejdet, er en af grundtankerne hos BOAS Specialister. Fleksibiliteten giver ro omkring de ansatte, så de bedre kan koncentrere sig om at løse deres opgaver. En anden grundtanke er, at BOAS Specialister driver en virksomhed på markedsvilkår, og det giver tilfredshed blandt Michael og hans kollegaer, at de er en del af arbejdsmarkedet. Jobbet har givet en livskvalitet, som jeg ikke troede, var mulig. Jeg bidrager med noget, som nogen har brug for. Det er dejligt. Jeg har ikke været så ubekymret, siden jeg var et barn, siger Michael.

14 14 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse SUF SYD Ny chance til udsatte unge SUF SYD er et skræddersyet tilbud til udsatte unge og voksne. Den typiske unge i afdelingen er i starten af 20 erne. Mange har et misbrug og/eller en psykisk overbygning fx ADHD eller personlighedsforstyrrelser. De fleste unge har ikke gjort deres grundskole færdige, og de har oplevet mange skift og ofte også institutionsanbringelser i løbet af deres opvækst. De unge bor enten selv eller tilbydes bolig efter hybridmodellen, hvor den unge bor i egen bolig hos en mesterlærefamilie. Afdelingen tilbyder målrettet personlig udvikling og social træning med mulighed for at støtte den unge i at komme i gang med en uddannelse eller i arbejde.

15 15 TEMA Beskæftigelse At lære de sociale spilleregler En ting er at finde et job, noget andet er at falde til på arbejdspladsen. SUF SYD i Kolding træner udsatte unge i de sociale spilleregler, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Og så giver de gode råd til arbejdsgiverne om, hvordan de bedst tager imod unge med særlige udfordringer. Af Suzette Frovin Foto: Christian Brandt De fleste kan godt finde ud af at skrælle en kartoffel. Det er ikke det, der er det svære. Det svære er at gøre det sammen med andre. Sådan forklarer socialkonsulent Pia Henriksen den udfordring, som mange af de unge, der er indskrevet hos SUF SYD i Kolding, står overfor. Det sociale er nemlig ofte den største barriere for, at de kan komme i arbejde. Og det er en barriere, som 24-årige Danni Thomsen kender til. Han har været indskrevet hos SUF SYD i fem år og har flere praktikforløb bag sig. Nogle vellykkede og nogle knap så vellykkede. Jeg kan ikke overskue, hvis der er for mange mennesker på et sted, eller hvis jeg får mange beskeder på en gang. Så er det ligesom om det hele brænder sammen indeni, fortælle Danni. Arbejdspladsen skal være klar For udsatte unge som Danni handler det om at finde en arbejdsplads, der kan rumme medarbejdere med særlige behov. Vi gør meget ud af at forberede de unge på, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Det er ofte ting, der er helt banale for os andre. Hvordan taler jeg med mine kollegaer? Hvordan reagerer jeg, hvis jeg bliver frustreret? Men vi gør også meget ud af at forberede arbejdspladserne, fordi det er vigtigt, at de ved, hvad de går ind til. Det er med til at give et vellykket forløb for alle parter, siger Pia Henriksen. Afdelingen i Kolding har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, fordi deres erfaring er, at det er gennem netværk, at de finder de bedste egnede praktikpladser til de unge. For Danni var det en smørrebrødsbutik, hvor ejeren havde personlige erfaringer med psykiske lidelser. Det gav mig ro, at de forstod, når jeg havde det svært. Der var ikke så meget stress på den arbejdsplads, og jeg følte, jeg kunne være mig selv. Det kunne jeg godt lide, siger Danni. Faste rammer om hverdagen Inden de unge kommer ud i praktik, er der som regel brug for at skabe nogle nye rammer om den unges hverdag. For Danni handlede det blandt andet om at få hjælp til at komme op om morgenen og sørge for, at han havde købt ind, så han kunne lave en madpakke. Praktiske ting, som er med til at skabe en ramme om hverdagslivet, og som er en forudsætning for, at de unge kan fungere på en arbejdsplads. Vi gør meget ud af at fortælle de unge, at deres handlinger kan have konsekvenser. Så hvis de møder for sent hver dag, bliver chefen utilfreds. Eller hvis de sidder med næsen nede i deres mobiltelefon i frokostpausen ekskluderer de sig selv fra det sociale fællesskab. Vi skal lære dem de sociale spilleregler, der gælder ude i samfundet, og lære dem, at der kommer en reaktion, hvis de går imod de regler. Ikke fordi de er dem, de er, men fordi det er sådan samfundet fungerer for os alle sammen, siger Pia Henriksen. Danni drømmer om et fast arbejde. Et fleksibelt job, hvor han kan arbejde timer om ugen, og hvor der er plads til, at han har dårlige dage, hvor han ikke magter så meget. Jeg bliver glad af at arbejde, fordi jeg har noget at lave. Når jeg ikke arbejder, sidder jeg bare derhjemme og hører musik hele dagen. Det er ret kedeligt, siger Danni.

16 16 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse

17 TEMA Beskæftigelse 17 Professionel støtte til unge udsatte er afgørende For mange unge ender manglen på praktikpladser med at spænde ben for deres uddannelse og efterfølgende også for deres muligheder for at komme i arbejde. De unge har brug for professionel støtte for at blive fastholdt i uddannelse eller job. Det fortæller forsker ved Center for Ungdomsforskning Anne Gørlich. Af Suzette Frovin Foto: Emil Ryge Christoffersen Hvis din onkel eller din far kender en, der kender en, som kan skaffe dig en praktikplads, er du allerede godt på vej. Rigtig mange udsatte unge ender i skolepraktik, og det er ikke svært at forestille sig, hvem arbejdsgiverne bagefter foretrækker at ansætte, siger Anne Gørlich, forsker ved Center for Ungdomsforskning, der blandt andet har undersøgt, hvilke barrierer de udsatte unge typisk står over for, når de skal i gang med en uddannelse. Deres undersøgelser viser, at det er mange af de samme barrierer, som senere ender med at stå i vejen for, at de unge kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De udsatte unge kommer ofte til at flytte rundt fra grundforløb til grundforløb på erhvervsskolerne, fordi de ikke kan få en praktikplads. Her kan andre aktører som fx Den Sociale Udviklingsfond gøre en forskel for den unge, fordi socialkonsulenterne kan bruge deres lokale netværk til at skabe de kontakter, som den unge ikke selv har eller magter. Anne Gørlich efterlyser desuden, at virksomhederne af egen drift tager et ansvar for at få de unge igennem deres uddannelse. Vi kan se i vores undersøgelser, at selv korte praktikker gør en forskel for den unge, fordi det giver dem en konkret erfaring med arbejdsmarkedet, hvor de indgår i hverdagen på en arbejdsplads og får feedback på deres arbejde, siger Anne Gørlich. Mobilitet spænder ben Inden de unge kommer så langt, er det typisk mobiliteten eller manglen på samme, der forhindrer de unge i at gå i gang med en uddannelse, viser forskningen fra Center for Ungdomsforskning. De udsatte unge bor typisk i udkantsområder, hvor der er langt til uddannelsesinstitutionerne. Det, der kendetegner de unge, er, at de har et meget spinkelt netværk, og at de socialt ikke føler sig så stærke. I den situation kan det være en meget stor overvindelse at forlade det område, hvor de bor og slå sig ned et helt nyt sted, hvor de ingen kender, siger Anne Gørlich.

18 18 SUF MAGASINET Oktober 2013 TEMA Beskæftigelse Selv korte praktikker gør en forskel for den unge, fordi det giver dem en konkret erfaring med arbejdsmarkedet, hvor de indgår i hverdagen på en arbejdsplads og får feedback på deres arbejde Anne Gørlich Bag sig har mange af de unge et mislykket grundskoleforløb, hvor de har haft svært ved at falde til, og hvor de generelt har oplevet, at de havde svært ved at honorere de krav, der blev stillet til dem. Derfor er det ikke ualmindeligt, at de er forbeholdne over for et nyt skoleforløb på en ungdomsuddannelse. Det handler både om mistro til uddannelsessystemet og om et manglende selvværd. Derfor er tillid et nøgleord, når det handler om at fastholde de unge i uddannelse og arbejde. Hvis vi vil motivere de unge til at gøre deres uddannelse færdig og bagefter komme i arbejde, må vi arbejde med deres tillid og selvværd. Det har stor betydning for den enkelte unge, at de mødes af en anerkendende lærer, som formår at sætte fokus på deres kompetencer, siger Anne Gørlich. Brug for individuelle løsninger Flere erhvervsskoler arbejder med fælles læringsmiljøer, hvor de unge støtter hinanden og arbejder sammen. Det giver ifølge Anne Gørlich gode resultater, hvis skolerne samtidig arbejder målrettet med faglig anerkendelse af de unge. Det handler, siger hun, om at give den unge nogle succesoplevelser, fordi det giver den enkelte mod på at prøve nye grænser af. Den største udfordring i arbejdet med de udsatte unge er, at det ikke er muligt at finde en skabelon, som virker for alle. Skolerne og behandlerne er nødt til at målrette tilbuddet til den enkelte for at få den største effekt, siger Anne Gørlich. Målrettet støtte vil være en velkommen håndsrækning til de unge, der måske på grund af fx social arv eller manglende udredning har svært ved at få fodfæste på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. Mange unge efterlyser flere klare rammer for at kunne få hverdagen til at fungere. De unge oplever, at både forældre og uddannelsesinstitutioner lægger et stort ansvar ud til dem, når de i virkeligheden har brug for, at der er nogen, der tager dem i hånden og guider dem gennem hverdagen. Hvis man vil sikre, at de unge kommer i uddannelse eller arbejde, er det helt afgørende, at der er voksne, og gerne professionelle, der kan støtte de unge. Det handler ikke kun om faglig støtte, men i lige så høj grad om at få hjælp til, hvordan de skal tage del i det sociale liv eller få hverdagen til at hænge sammen helt praktisk, siger Anne Gørlich.

19 19 TEMA Beskæftigelse

20 I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udviklingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet på Stranden skrives på baggrund af brugerudviklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den Den Sociale Udviklingsfond - involverende og dokumenterede udviklingsforløb 20 selvstyrende afdelinger fordelt over hele landet. 180 specialiserede og fagligt velfunderede ansatte. Mere end 21 års erfaring med skræddersyede socialpædagogiske løsninger. Læs mere på vores hjemmeside: ISSN Den sociale Udviklingsfond Magasinet SUF Magasinet et gratis magasin med fokus på individuelle socialpædagogiske løsninger 16 SUF MAGASINET Maj 2013 Dokumentation Merværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed Foto: Emil Ryge Christoffersen Meningsfulde redskaber skaber merværdi Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds afdelinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres dokumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator anden afdeling er målet nu at indføre en ny digital logbog, der vil gøre den del af dokumentationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen. En af vores udfordringer er, at det nuværende system, ikke matcher vores behov for tilgængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner, siger Rasmus Toft. En logbog med nye muligheder Den nye logbog arbejder i højere grad sammen med den halvårlige statusrapport, som 17 SUF Magasinet giver dig et fagligt indblik i Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Vi sætter ord og billeder på de mennesker, der får gavn af vores skræddersyede løsninger. Og vi giver dig interviews og baggrund med de bedste eksperter inden for det socialpædagogiske område. Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et særligt fokus på at udvikle dokumentationsindsatsen for sig selv og sine kolleger. Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om dokumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle involverede, siger Rasmus Toft. På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den socialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkonsulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker. Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos socialkonsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbehandleren, fordi det bliver lettere at se, hvordan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling, siger Rasmus Toft. Send en mail med navn og adresse til magasin@suf.dk, så modtager du magasinet kvit og frit med posten. SUF Den Sociale Udviklingsfond Hovedkontor Nørregade th Odense C Tel: suf@suf.dk kreativgrafisk.dk 13360