Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen"

Transkript

1 Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar

2 2

3 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget fat på at beskytte deres tekniske opfindelser og forretningskendetegn. Denne øgede interesse for intellektuel ejendomsret kan man konstatere i det meste af verden. For bedre at kunne vurdere den udvikling har Patentog Varemærkestyrelsen gennemført to forskellige undersøgelser. For det første har vi kortlagt dansk erhvervslivs brug af intellektuel ejendomsret, dvs. patenter, brugsmodeller, varemærker og design, og analyseret, hvad det betyder for virksomhedernes udvikling. For det andet har vi undersøgt, hvad andre industrilande gør for at hjælpe deres virksomheder med at anvende intellektuel ejendomsret. Vi har blandt andet set nærmere på landene i Fjernøsten, der forfølger en meget målrettet strategi på området. I denne rapport fremlægger vi hovedresultaterne af analyserne. Den nye viden er en vigtig del af grundlaget for Patent- og Varemærkestyrelsens fremtidige indsats for at hjælpe danske virksomheder med at beskytte deres teknik og forretningskendetegn. Vi præsenterer sidst i rapporten hovedpunkterne i indsatsen, der sigter på at ruste dansk erhvervsliv så godt som muligt til det vidensamfund og de nye konkurrencevilkår, der tager form i disse år. God læselyst. Jesper Kongstad Direktør Forord 3

4 Indhold Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Bedre vilkår for IPR i dansk erhvervsliv Dansk fremgang og potientiale Nye IPR-behov i danske virksomheder Dansk service til et globalt erhvervsliv Sådan er rapporten bygget op Kapitel 2: Højere IPR-aktivitet i Danmark 2.1 Resumé Danmark i front med at beskytte varemærker og design Markant vækst i patentaktiviteten Norden kan blive førende IPR-region Kapitel 3: Stort potentiale for IPR i danske virksomheder 3.1 Resumé IPR deler vandene i dansk erhvervsliv IPR især et markedsvilkår for store virksomheder Alle rettighedstyper i spil IPR-aktivitet i mange brancher IPR-aktivitet betaler sig Kapitel 4: Drivkræfter i fremtidens IPR-kultur 4.1 Resumé Flere konkurrerer på innovation og viden Nye krav til at håndtere den globale viden Innovation foregår i netværk Sourcing splitter værdikæden op Opkøb og fusioner sætter fokus på IPR-værdier IPR udgør spillereglerne for global handel med viden Flere og flere lande satser hårdt på IPR Indhold

5 Kapitel 5: Nye IPR-behov i dansk erhvervsliv 5.1 Resumé Tre forskellige grundmodeller for IPR-arbejdet Fokus på licenstagerne Flere motiver til at anvende IPR Fremtidige IPR-udfordringer for dansk erhvervsliv Kapitel 6: Bedre infrastruktur til IPR 6.1 Resumé IPR-infrastrukturens elementer Internationalisering af IPR-infrastrukturen Udskilningsløb blandt nationale IPR-myndigheder Et europæisk marked for sagsbehandling Virksomhederne efterspørger kompetente myndigheder Kapitel 7: Patent- og Varemærkestyrelsens indsats for IPR 7.1 Resumé Første hovedspor: Systematisk internationalisering International harmonisering af love og regler Effektiv international sagsbehandling Styrket nordisk patentsamarbejde Sagsbehandling for andre lande Internationale virksomhedskunder Internationalt projektsalg Andet hovedspor: Dansk kompetencecenter for IPR Public IPR-service Modeller for videnoverførsel Kurser og uddannelse IPR-forskningsmiljø Begreber og forkortelser Litteraturliste Indhold 5

6 Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Bedre vilkår for IPR i dansk erhvervsliv Denne rapport præsenterer og begrunder Patent- og Varemærkestyrelsens fremtidige indsats for, hvordan dansk erhvervsliv bliver blandt de bedste i verden til at bruge intellektuel ejendomsret (IPR) som drivkraft i virksomheders innovation og konkurrenceevne. cerede og effektive IPR-tilbud til at styrke deres ofte veludviklede brug af IPR. Og en stor gruppe af sjældne eller potentielle IPR-brugere kan drage nytte af målrettet og grundlæggende information og rådgivning om de muligheder, der findes på IPR-området. PVS indsats følger derfor to strategiske hovedspor: En lang række udviklingstendenser peger på, at vidensamfundets vindere skal findes blandt de innovative virksomheder, der sikrer sig ejendomsret til deres ideer, og gør rettighederne til forretningsmæssige aktiver på de globale markeder. Virksomhedernes strategier for at udvikle, beskytte, erhverve og sælge ny viden bliver med andre ord afgørende for deres fremtidige vækst. Se også tekstboksen Stærke drivkræfter i fremtidens IPR-kultur, side 9. Rapporten gennemgår en række analyser, der viser, at dansk erhvervsliv har potentialet til at lægge sig i front, når det gælder den forretningsmæssige udnyttelse af intellektuel ejendomsret. Forudsætningen er imidlertid, at virksomhederne har de bedst mulige rammevilkår for at realisere dette potentiale. Det vil først og fremmest sige, at også den danske infrastruktur på IPR-området skal være blandt verdens allerbedste. Infrastrukturen består især af de love og regler, der knytter sig til IPR, den erhvervsservice, myndigheder og andre kan yde, og de muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling, virksomhederne har adgang til. Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS) spiller en hovedrolle på alle tre områder og har gjort det til sit strategiske hovedmål yderligere at forbedre de danske IPR-rammevilkår, der på mange punkter i forvejen hører til de bedste i verden. Indsatsen retter sig mod både eliten og bredden i dansk erhvervsliv. En række globalt orienterede, højinnovative vækstvirksomheder har brug for avan- Systematisk internationalisering: PVS skal arbejde målrettet for dels at præge de internationale regler og rammer på IPR-området, dels at udvikle en konkurrencedygtig international erhvervsservice, der er attraktiv for internationalt arbejdende virksomheder. Dansk kompetencecenter for IPR: PVS skal være drivkraften i at opbygge et kompetencecenter, der i tæt samarbejde med andre aktører sikrer systematisk udvikling og effektiv formidling af viden og kompetencer på IPR-området i Danmark. De to hovedspor omfatter i første omgang 10 indsatsområder, hvor PVS konsoliderer og videreudvikler sin nuværende position som et af knudepunkterne i den danske infrastruktur for innovation og IPR og som en internationalt konkurrencedygtig og respekteret leverandør af IPR-ydelser. De ti indsatsområder er i kort form: 1. International harmonisering: PVS skal aktivt arbejde i de relevante internationale fora for at harmonisere internationale rammer og love for beskyttelse og håndhævelse af IPR, så systemet bliver simplere og billigere. 2. Effektiv international sagsbehandling: PVS skal arbejde for at gøre den internationale IPR-sagsbehandling mere effektiv. 6 Sammenfatning

7 3. Styrket nordisk patentsamarbejde: PVS skal indgå i et tættere samarbejde med de nordiske lande om patentsagsbehandling for at sikre, at vores kompetencer bevares i vores del af verden (Nordisk Patent Institut). 4. Sagsbehandling for andre lande: PVS skal styrke sin kompetence og kapacitet til at behandle patentsager for andre landes myndigheder. 1.2 Dansk fremgang og potientiale Danmark har i de senere år oplevet en klar vækst i erhvervslivets IPR-aktivitet. Antallet af ansøgninger om eneretten til teknik og forretningskendetegn er steget betydeligt. Når det gælder beskyttelse af varemærker og design på EU-niveau, er danske virksomheder i dag unionens mest aktive målt i forhold til indbyggertallet. 5. Internationale virksomhedskunder: PVS skal hele tiden styrke sin kernekompetence i at levere IPRydelser som konkurrencedygtig erhvervsservice til internationalt arbejdende virksomheder. 6. Internationale projekter: PVS skal øge sit salg af internationale projekter og rådgivning til andre landes myndigheder. Også inden for patenter er Danmark et af de lande i verden, der er hurtigst på vej frem. Op gennem 90 erne er den danske patentaktivitet næsten tredoblet, og Danmark udgør sammen med Sverige og Finland en nordisk fortrop i EU, både hvad angår innovationskraft og vækst i patenter. Analyser peger således på, at Norden har gode muligheder for at blive en af verdens førende IPR-regioner. 7. Public IPR-service: PVS skal fortsat tilbyde public service ved at gøre såvel viden som personlig hjælp og vejledning tilgængelig for flest mulige virksomheder. 8. Modeller for videnoverførsel: PVS skal udvikle modeller og værktøjer, der kan gøre det lettere at anvende og sprede viden om IPR. 9. Kurser og uddannelse: PVS skal skabe en bredere og mere internationalt orienteret kursus- og træningsaktivitet. 10. IPR-forskningsmiljø: PVS skal arbejde for at etablere et dansk forskningsmiljø i verdensklasse om strategisk og forretningsmæssig udnyttelse af IPR. Den samlede indsats understøttes af en lang række analyser og undersøgelser af tendenserne på det europæiske og globale IPR-marked og af dansk erhvervslivs erfaringer og behov på IPR-området. Analyserne sammenfattes kort i det følgende og præsenteres mere udførligt i rapportens enkelte kapitler. Den hurtige vækst afspejler, at mange danske virksomheder har sat håndteringen af intellektuel ejendomsret højt i deres tilpasning til globale konkurrencevilkår. Men trods det er der stadig et stort potentiale for aktiv brug af IPR i danske virksomheder. For det første er der en gruppe virksomheder, der endnu ikke eller kun sporadisk benytter sig af patenter, varemærkebeskyttelse o.l. Gruppen omfatter antagelig mellem halvdelen og to tredjedele af alle innovative virksomheder med over 10 ansatte. Langt fra alle disse virksomheder er potentielt IPR-aktive, men mange af dem har formentlig udviklingsmuligheder, som de enten ikke har undersøgt eller udnyttet fuldt ud. For det andet er der en gruppe IPR-aktive virksomheder, for hvem IPR er et absolut grundvilkår. De findes især blandt globalt orienterede virksomheder og i en række særligt innovative brancher. Gruppen udgør formentlig mellem en tredjedel og halvdelen af alle innovative virksomheder med over 10 ansatte. Men selv om disse virksomheder allerede benytter IPR, er der for flertallets vedkommende tale om en beskyttelse af virksomhedens viden. Den internationale tendens går imidlertid i retning af nye og mere avance- Sammenfatning 7

8 rede koncepter for at inddrage IPR i den forretningsmæssige strategi. Det gælder fx ind- og udlicensering af viden og teknologi og en række andre former for handel med intellektuel ejendomsret. Denne udvikling tager mange danske virksomheder allerede del i, og den rummer potentiale for endnu flere. Perspektivet i at realisere disse potentialer understreges af en ny dansk undersøgelse, der viser, at virksomheders IPR-baserede strategier tilsyneladende betaler sig. Især for store virksomheder er der et klart sammenfald mellem økonomiske resultater og IPRaktivitet. Tilsvarende resultater er dokumenteret i udenlandske undersøgelser. 1.3 Nye IPR-behov i danske virksomheder Når det gælder intellektuel ejendomsret, står næsten alle innovative danske virksomheder foran en ny dagsorden. Nogle vil skulle (gen)overveje hvorvidt, hvornår og hvordan, de skal hoppe med på IPR-vognen. Andre vil have behov for at vurdere, om de kan udvikle deres IPR-arbejde, så det endnu stærkere indgår i virksomhedens forretningsstrategi og bidrager til bundlinien. Men både IPR-begyndere og -viderekomne vil i de kommende år have brug for inspiration, videndeling, kompetenceudvikling og rådgivning for at håndtere netop deres udfordringer på IPR-området. Her er det virksomhederne, der bedst selv ved præcis, hvor skoen trykker. De kender deres egne forretninger og markeder bedre end nogen andre. Men der ligger en vigtig opgave for myndighederne i at sikre, at rammevilkårene for at arbejde med IPR på alle niveauer er de bedst mulige. Analyser viser, at der især er brug for en ekstra indsats på tre hovedområder, hvis flere danske virksomheder skal blive IPR-aktive, og hvis flere af de aktive skal øge deres indtjening på IPR: Bedre håndhævelse: Mange virksomheder oplever, at det er vanskeligt at håndhæve IPR-reglerne, når de føler sig krænket. Der er derfor behov for mere effektive internationale systemer til beskyttelse og håndhævelse. Kompetenceløft: Der er brug for et løft i Danmarks IPR-kompetencer både i bredden og i dybden. Mange virksomheder er usikre på, hvordan de konkret kan gribe IPR-arbejdet an, og de har ofte vanskeligt ved at rekruttere de rette IPR-kompetencer. Fokus på indtjening: Der er behov for at synliggøre det indtjeningspotentiale, der knytter sig til et professionelt IPR-arbejde. Der skal både i forskning, uddannelse og rådgivning mere fokus på, hvad en strategisk forretningsmæssig udnyttelse af IPR betyder på bundlinien. Samlet set er der behov for at opgradere IPRinfrastrukturen både i bredden og i dybden, så den mere præcist modsvarer virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. 1.4 Dansk service til et globalt erhvervsliv Både IPR-infrastrukturen og virksomhedernes måde at bruge den på er således i disse år under forandring. Set fra Danmark har forandringen både en global og en lokal dimension. Det globale er, at love, regler og systemer til stadighed bliver mere og mere ens på internationalt og især europæisk plan. Flere og flere virksomheder vælger at anvende andre IPR-myndigheder end landets egen. Og der har udviklet sig et internationalt marked, hvor nationale myndigheder konkurrerer indbyrdes om at levere den bedste sagsbehandling og andre IPR-ydelser. På dette marked er der et udskilningsløb i gang, 8 Sammenfatning

9 så der om år formentlig kun vil være 3-5 internationalt anerkendte IPR-kompetencecentre tilbage i Europa. Det lokale er, at danske virksomheder efterspørger IPR-ydelser på globalt niveau, men med en lokal forankring. Det giver dem angiveligt de bedste muligheder for at udnytte potentialerne i IPR. Derfor er det set fra et dansk perspektiv afgørende, at det også i fremtiden vil være en dansk myndighed, der udgør rygraden i infrastrukturen på IPR-området. Dét er formentlig allervigtigst for de højinnovative virksomheder, som i en undersøgelse udpeger muligheden for IPR-beskyttelse som det offentlige rammevilkår, der er vigtigst for deres innovationsevne. Andre undersøgelser viser, at danske virksomheder vælger de nationale myndigheder, fordi de tilbyder bedre mulighed for dialog, service og hurtigere sagsbehandling. Både på patent- og varemærkeområdet er ventetiden på sagsbehandling således markant kortere i Danmark end hos flere af de største internationale aktører. Og PVS er internationalt anerkendt for at levere IPR-ydelser, der er globalt konkurrencedygtige på både tid, kvalitet og pris. Det er blandt andet denne konkurrencedygtighed, PVS sigter på at konsolidere og forstærke med sin IPR-strategi. Det skal ske ved en koordineret dobbeltsatsning på internationalisering og kompetenceopbygning. Stærke drivkræfter i fremtidens IPR-kultur Markedet for intellektuel ejendomsret er vokset med 40% på 10 år, og analyser peger på følgende seks tendenser, der yderligere vil forandre og øge erhvervslivets anvendelse af IPR de kommende år: Innovation: Globaliseringen medfører, at flere og flere virksomheder konkurrerer på innovation, og det udløser større behov for IPR. Videnstrømme: Mængden af viden i IPR-systemet vokser eksponentielt i disse år. Det gør IPR-systemet til en strategisk vigtigere informationskilde for erhvervslivet. Innovationsnetværk: Det bliver mere og mere udbredt at gennemføre innovation i globale netværk og partnerskaber. Det kræver en meget sikker håndtering af ejendomsretten til den viden, der indgår i disse relationer. Sourcing: Der er en klar tendens til, at virksomheder reorganiserer deres værdikæde og bruger fx flere underleverandører. Denne form for globalisering stiller nye og voksende krav til IPR-løsningerne. Opkøb og fusioner: Stadigt flere virksomheder skifter hænder og prissættes i stigende grad ud fra deres intellektuelle rettigheder. Det øger behovet for at kunne dokumentere værdien af virksomhedens immaterielle aktiver - fx i form af IPR. Handel med viden: Flere og flere virksomheder sælger deres rettigheder til kommerciel udnyttelse i andre virksomheder - frem for selv at føre produkterne hele vejen frem til markedet. Det øger både omsætningen og dynamikken på rettighedsmarkedet. Sammenfatning 9

10 1.5 Sådan er rapporten bygget op Rapportens fem første kapitler (2-6) indkredser dansk erhvervslivs aktuelle position på IPR-området og de tendenser, der forventes at præge udviklingen i de kommende år: Kapitel 2 sammenligner udviklingen i IPR-aktiviteten i Danmark med en række andre lande. I kapitlet sættes der blandt andet fokus på den nordiske styrkeposition. Kapitel 3 giver et aktuelt billede af, hvor meget og hvordan forskellige dele af dansk erhvervsliv anvender IPR. Kapitel 4 analyserer baggrunden for den markante vækst i det globale erhvervslivs anvendelse af IPR. I kapitlet peges på seks tendenser, der også fremover vil præge samspillet mellem globalisering, innovation og IPR. Kapitel 5 fokuserer på forskellige forretningsmodeller for udnyttelse af IPR og på forudsætningerne for, at danske virksomheder kan udvide deres repertoire af IPR-strategier. Kapitel 6 beskriver den stærkt internationaliserede IPR-infrastruktur fra et dansk perspektiv. I det afsluttende kapitel 7 knyttes analysernes tråde sammen til en strategi for, hvordan Patent- og Varemærkestyrelsen kan bidrage til at styrke IPR-indsatsen til gavn for innovation, forretningsudvikling og vækst i danske virksomheder. Strategien følger hovedsporene internationalisering og kompetence. Og der gives i alt 10 eksempler på områder, hvor Patent- og Varemærkestyrelsen har mulighed for at yde en særlig indsats for at styrke erhvervslivets anvendelse af IPR. 10 Sammenfatning

11 Kapitel 2: Højere IPR-aktivitet i Danmark 2.1 Resumé Den tid er forbi, hvor IPR var et fremmedord i dansk erhvervsliv. I disse år er virksomhedernes beskyttelse af deres teknik og forretningskendetegn i klar vækst. Fra en plads langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med, kan Danmark meget vel være på vej mod den globale fortrop inden for IPR. Dette optimistiske scenarie understøttes af analyser, der viser: At dansk erhvervsliv markerer sig særdeles stærkt på det internationale marked med hensyn til at beskytte forretningskendetegn som varemærker og design. Eksempelvis er danske virksomheder inden for EU-varemærker og den nye designbeskyttelse i EU de mest aktive i Europa, når man måler aktiviteten i forhold til indbyggertallet. At Danmark ligger nr. 3 på en global liste over lande, hvor patentaktiviteten øges hurtigst. I perioden fra 1990 til 2002 er aktiviteten næsten tredoblet. Det skyldes blandt andet vækst i videnstærke brancher som medicinal- og elektronikindustri, der traditionelt er meget IPR-aktive. Men også tidligere arbejdsintensive erhverv er ved at tilføre produktionen et højere indhold af viden. Der er dog stadig et stykke vej at gå, før danske virksomheder er lige så patentaktive som de førende lande på området. At Danmark tilhører den europæiske fortrop, når det gælder kreativ konkurrencekraft og innovativt potentiale. I samme liga findes Sverige og Finland, og samlet giver det Norden gode muligheder for at blive en af verdens førende IPR-regioner. 2.2 Danmark i front med at beskytte varemærker og design Danske virksomheder ligger i det europæiske førerfelt, når det gælder om at beskytte forretningskendetegn med varemærkeregistreringer og designbeskyttelse. På begge disse områder er danske virksomheder de flittigste til at ansøge om beskyttelse på EU-niveau, når man måler antallet af ansøgninger i forhold til landenes indbyggertal. Figur 1 viser, at Danmark inden for EU-varemærker endda har udbygget sin førerposition, siden ordningen blev indført i Figur 2 viser, at også den nye EU-designordning relativt set har danske virksomheder som sine flittigste brugere. Det danske aktivitetsniveau ligger omtrent dobbelt så højt som niveauet i de efterfølgende lande, Tyskland og Sverige. Tallene er fra 2003, hvor ordningen blev indført. At både Danmark og de to andre nordiske EUlande har en global patentaktivitet, der vokser betydeligt hurtigere end de øvrige EU-landes. Disse tre lande får også generelt flere patenter ud af hver million kroner, de bruger på forskning og udvikling. Højere IPR-aktivitet Sammenfatning i Danmark 11

12 Figur 1: Danske virksomheder i front med EU-varemærke Antal ansøgninger om EU-varemærke pr. mio. indbyggere, 1997 og Danmark Irland Storbrit. Sverige Østrig Tyskland Finland Holland Belgien Frankrig EU gennemsnit (15) Kilde: OHIM. Figur 2: Dobbelt så mange designansøgninger fra Danmark Antal ansøgninger om EU-designbeskyttelse pr. mio. indbyggere, Markant vækst i patentaktiviteten At Danmark er godt i gang med at omstille sig til vidensamfundet, fremgår tydeligt af en ny omfattende analyse af patentaktiviteten i 11 OECD-lande. Undersøgelsen, der er foretaget af Oxford Research, viser, at Danmark ligger i verdens absolutte top, når det gælder beskyttelse af teknisk viden med patenter. Men da væksten er sket fra et relativt lavere udgangspunkt, er niveauet for patentaktiviteten stadig mindre end i en række af de lande, vi ellers sammenligner os med Kilde: OHIM. Danmark Tyskland Sverige Frankrig Finland Storbrit. 1 Analysen dækker fremstillingsindustrien (brancherne 15-37) og er baseret på industriklassificerede patentdata (ansøgte patenter) for perioden samt erhvervsstrukturelle data for perioden Foruden Danmark indgår følgende 10 OECD-lande i analysen: Sverige, Finland, Holland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, USA, Canada og Japan. 12 Højere IPR-aktivitet i Danmark

13 Figur 3: Dansk patentvækst i verdenseliten Patenter i udvalgte OECD-lande, , indeks 1990= Kilde: Oxford Research, DK SE FI NL FR GB DE IT US CA JP Figur 3 viser udviklingen i udtagne patenter i en række OECD-lande i perioden fra 1990 til er de mest IPR-aktive, fylder mere og mere i det samlede billede af dansk erhvervsliv. Danske virksomheder udtog i 2002 næsten tre gange så mange patenter som i Denne vækstrate bringer Danmark i den globale top tre og tyder på, at vi i hurtigt tempo er ved at omstille vores erhvervsliv til vidensamfundets vilkår. Den danske vækst ligger lige under Finlands og overgås kun tydeligt af Canadas. Også disse lande har i perioden oplevet en betydelig forskydning af erhvervsstrukturen i retning af mere videnintensiv produktion. Ser man nærmere på patentaktiviteten i industrien, bliver omstillingen fra industri- til vidensamfund endnu tydeligere. De videnstærke brancher, der også Eksempelvis har medicinalindustrien i perioden fra 1990 til 2002 øget sin patentaktivitet med 275%. Også elektronik- og maskinindustrien hører til blandt patentområdets sværvægtere. Den tegnede sig i 2002 for halvdelen af det samlede antal danske patenter. Og her er det især underbrancherne medicinsk udstyr samt kontormaskiner og IT-udstyr, der har oplevet en kraftig vækst i patenteringsaktiviteten. 2 Netop medico- og elektronikindustrien forventes at ville øge væksten yderligere over de næste 10 år. 3 2 Oxford Research, Innovationsrådet Højere IPR-aktivitet i Danmark 13

14 Figur 4: Højt videnindhold - mange patenter Videnindhold og patentaktivitet i udvalgte brancher Patenter pr. beskæftiget Kemisk industri mv. Elektronik- og maskinindustri Nærings- og nydelsesmidler Tekstil og beklædning Træindustrien Videnindhold Kilde: Oxford Research, Note: Figuren er en principmodel og bygger kun indirekte på kvantitative data Samtidig med at videnintensive brancher vinder terræn, trænges brancher med et lavere videnindhold i baggrunden i det samlede billede af dansk erhvervsliv. Beskæftigelsen er blot én indikator for den kraftige nedgang inden for erhverv, der traditionelt har været arbejdsintensive og ofte primært konkurreret på lave priser. Det gælder blandt andre tekstil og beklædning samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien. 4 en branche. Figur 4 illustrerer, at der typisk er en tæt sammenhæng mellem videnindholdet og patentaktiviteten i 4 Oxford Research, Oxford Research, Men selv om de arbejdsintensive brancher har mistet arbejdspladser, viser analyser, at de også er i gang med at omstille sig til mere videnintensiv produktion. Der er således vækst i patentaktiviteten inden for såvel tekstil og beklædning, nærings- og nydelsesmidler 14 Højere IPR-aktivitet i Danmark

15 Figur 5: De nordiske lande i udbrud Antal patenter udtaget i både EU, USA og Japan, , indeks 1990 = Kilde: Inside Consulting, Note*: EU (12) = EU (15) minus Danmark, Sverige og Finland Danmark Finland Sverige EU (12) som jern- og metalindustrien Norden kan blive førende IPR-region I nordisk sammenhæng står ikke bare Danmark, men også regionens to øvrige EU-lande, Sverige og Finland, særdeles stærkt på patentområdet. Samlet set har Norden således potentialet til at markere sig som én af verdens førende IPR-regioner. At Norden er stærkt rustet til vidensamfundet, er allerede belyst i flere analyser. 6 En helt ny undersøgelse af den nordiske patentaktivitet og de nordiske rammebetingelser for IPR peger på en kraftig stigning i hele regionens patentaktivitet og dermed på et særligt nordisk potentiale på IPR-området. 7 6 FORA, IKED for Nordisk Ministerråd, Oxford Research for Nordisk Ministerråd, Inside Consulting for Patent- og Varemærkestyrelsen, Figur 5 viser væksten i antallet af udtagne patenter fra virksomheder i tre nordiske EU-lande sammenlignet med virksomheder i resten af EU Højere IPR-aktivitet i Danmark 15

16 I alle tre nordiske EU-lande har udviklingen i patentaktiviteten været stærkere end gennemsnittet i det øvrige EU. I figur 6 sættes landenes patentaktivitet i forhold til erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU). Tallene viser, at både Finland, Sverige og Danmark i hele perioden har udtaget flere patenter pr. FoU-krone end de øvrige europæiske lande. Danmark har dog i de seneste to år ligget tæt på det europæiske gennemsnit. Det nordiske potentiale understøttes af, at Norden i dag fremtræder som en stærk sammenhængende erhvervsregion. 8 Også ny vækstforskning tildeler Norden særlige forudsætninger for at gøre sig gældende i en økonomisk æra, hvor viden, kreativitet og innovation bliver afgørende for konkurrenceevnen. Se også tekstboksen Norden i den kreative tidsalder, side Patent- og Varemærkestyrelsen, 2004: Feasibility study on the establishment of a Joint Nordic PCT Authority. 16 Højere IPR-aktivitet i Danmark

17 Figur 6: Flere patenter for udviklingskronerne i Norden Antal patenter udtaget i både EU, USA og Japan pr. mio. kr. brugt på privat FoU, ,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0, Kilde: Inside Consulting, Note*: EU (8) = EU (15) minus de tre nordiske EU-lande samt Grækenland, Østrig, Portugal og Luxembourg. Gennemsnittet er vægtet efter landenes befolkning. FoUtallene er forskudt et år. Danmark Finland Sverige EU (8) Højere IPR-aktivitet i Danmark 17

18 Norden i den kreative tidsalder Norden har et særligt vækstpotentiale og kan blive et såkaldt hotspot for kreativitet og innovation i Europa. Det vurderer professor Richard Florida fra Carnegie Mellon University i USA. Han har forsket i de europæiske landes vækst og konkurrenceevne og vurderer, at Europas epicenter for konkurrenceevne er ved at skifte fra de traditionelle centre i Frankrig, Tyskland og England til de nordiske lande. Han placerer således USA og EU-landene i en matrix, der illustrerer henholdsvis deres aktuelle styrkeposition og deres udviklingstendens, når det gælder kreativt og innovativt potentiale. Fortroppen består af nationer, der kombinerer en høj ECI med høje vækstrater på de tilsvarende områder. Her ligger både Danmark, Sverige og Finland. På vej frem er den bedste gruppe blandt de nationer, der har en lav ECI, men relativt høje vækstrater. Taber terræn gør den dårligste gruppe blandt de nationer, der har et højt ECI-niveau, men som har svært ved at fastholde denne position pga. lave vækstrater. Fodslæberne udgøres af de nationer, der både har lavt ECI og hvis ringe vækst på området vil gøre det svært for dem at konkurrere i den kreative tidsalder. Styrkepositionen angives ved et såkaldt Euro-Creativity Index (ECI), der beregnes ud fra en lang række relative placeringer inden for de tre hovedkategorier talent, teknologi og tolerance. Udviklingstendensen for hvert land er beregnet med udgangspunkt i de gennemsnitlige årlige vækstrater i ECIindekset siden 1995, og så langt statistikken rækker i de respektive lande. Matrixen er delt af to akser, der hver markerer gennemsnittet for landene. Lande over x-aksen hhv. til højre for y-aksen ligger således over gennemsnittet for hhv. ECI og ECI-vækst. Den diagonale linie deler yderligere to af grupperne I en øvre og en nedre halvdel. På den baggrund inddeler Richard Florida landene I følgende fire hovedgrupper: 18 Højere IPR-aktivitet i Danmark

19 Figur 7: Den kreative økonomis fortrop USA og EU-landene placeret efter kreativ styrke og vækst Kreativ vækst - Årlig vækst i ECI siden 1995 På vej frem Irland Portugal Spanien Grækenland Østrig Danmark Finland Fortroppen Sverige USA Holland Tyskland Fodslæberne Storbrit. Italien Frankrig Taber terræn Kreativ styrke - Euro-Creativity Index, ECI Kilde: Florida R. & Tinagli I., 2004: "Europe in the Creative Age". Note*: Belgien er udeladt i Richard Floridas figur, men ligger i samme hovedgruppe som Holland. Højere IPR-aktivitet i Danmark 19

20 Kapitel 3: Stort potentiale for IPR i danske virksomheder 3.1 Resumé Trods væksten i IPR-aktiviteter i Danmark har langt fra alle virksomheder IPR højt på dagsordenen. Der er en ret klar polarisering af dansk erhvervsliv, når det gælder beskyttelse af teknik og forretningskendetegn: Perspektivet understreges samtidig af en ny dansk undersøgelse, der viser, at virksomheders IPR-baserede strategier tilsyneladende betaler sig. Især for store virksomheder er der et klart sammenfald mellem økonomiske resultater og IPR-aktivitet. Tilsvarende resultater er dokumenteret i flere udenlandske undersøgelser. De IPR-aktive: I denne gruppe virksomheder er IPR et absolut grundvilkår. De aktive findes ikke mindst blandt globalt orienterede virksomheder og i en række særligt innovative brancher. Gruppen tæller antagelig et sted mellem en tredjedel og halvdelen af alle innovative virksomheder med over 10 ansatte. Her er IPR-relaterede emner og problemstillinger typisk integreret i virksomhedernes strategier for innovation, produktion, marketing, distribution og finansiering. 3.2 IPR deler vandene i dansk erhvervsliv En ny spørgeskemaundersøgelse 9 viser, at lidt over halvdelen (56%) af virksomhederne i en række generelt innovative brancher har registreret intellektuelle ejendomsrettigheder idet der i dette spørgsmål ikke skelnes mellem beskyttelse af patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Resultatet fremgår af figur 8. De IPR-passive: I denne gruppe virksomheder er IPR ikke særlig højt prioriteret. Enten fordi de vurderer, at IPR ikke er relevant, fordi de ikke har taget stilling til IPR eller blot ikke tillægger IPR samme betydning som andre aspekter af forretningen. Gruppen omfatter den resterende del af dansk erhvervsliv, altså antagelig mellem halvdelen og to tredjedele af alle virksomheder med over 10 ansatte. Selv om denne opdeling er grovkornet, er billedet af et todelt erhvervsliv alligevel en vigtig nøgle til at forstå de udfordringer og det potentiale, der ligger i den fremtidige indsats på IPR-området. 9 Spørgeskemaundersøgelsen var internetbaseret, og i alt danske virksomheder blev kontaktet. For at komme i dybden med, hvordan IPR benyttes forretningsmæssigt i dansk erhversliv, fokuserede undersøgelsen på innovative branhcer, hvor IPR formodes at være relevant. Undersøgelsen tilstræbte således ikke at omfatte hele dansk erhvervsliv, da IPR aktivitet fx ikke er så relevant for en stor gruppe af mindre detailvirksomheder. Virksomhederne skulle også have over 10 ansatte. I alt 329 virksomheder besvarede spørgeskemaet, og heraf angav 183, at de var IPR-aktive. Undersøgelsen er gennemført i maj-juni 2004 af Oxford Research og benævnes i det følgende virksomhedsundersøgelsen. 20 Stort potentiale for IPR i danske virksomheder

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser Erhvervsstyrelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser December 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning, perspektiver

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Februar 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Sammenfatning Danmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer for vand,

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Indholdsfortegnelse Forord........................................ 3 1. Venturekapital til iværksættere................... 5 2. Investeringskriterier for ventureinvestorer..........

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Januar 2013 Sammenfatning Virksomhederne inden for sundheds- og velfærdsområdet har over de seneste 20 år fået stigende betydning for dansk økonomi.

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

DANMARK SOM VIDENMAGNET

DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET Sådan får Danmark tiltrukket flere forskningsinvesteringer > Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en

Læs mere

Danmarks Nye Turisme

Danmarks Nye Turisme Danmarks Nye Turisme Oplæg til vækststrategi for dansk turisme Danske Regioner Regionale turismeselskaber Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden VisitNordjylland

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Danmark i arbejde. Vækstplan for digitalisering i Danmark

Danmark i arbejde. Vækstplan for digitalisering i Danmark Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering i Danmark December 2014 Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering i Danmark December 2014 INDHOLD SAMMENFATNING 2 STATUS FOR DEN DIGITALE VÆKST I DANSK

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Videnudveksling med samfundet kort fortalt

Videnudveksling med samfundet kort fortalt Videnudveksling med samfundet kort fortalt 2 Videnudveksling med samfundet kort fortalt Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Danske Universiteters udvalg for Innovation og Teknologioverførsel

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere