Sammen gør vi det bedre Temadage om stress og psykisk arbejdsmiljø

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sammen gør vi det bedre Temadage om stress og psykisk arbejdsmiljø"

Philippa Schmidt
6 år siden
Visninger:

1 Sammen gør vi det bedre Temadage om stress og psykisk arbejdsmiljø Psykolog Ole Rabjerg, Agape

2 Psykisk arbejdsmiljø kommer af sig selv Et GODT psykisk arbejdsmiljø kommer IKKE af sig selv

3 Stress rammer individuelt men skal løses i fællesskab

4 Erfaringer fra parterapi viser, at de par, som kan blive et team omkring deres problemer, er dem, som kan opnå størst bedring.

5 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået!

6 Stress er blevet et større problem Individualismen Vi er ikke længere noget i kraft af andre Vi er hvad vi får til at lykkes Vi er hvad vi vælger, både i arbejde og fritid Mange valgmuligheder => valgmulighedernes tyranni Mange ændringer - øget forandringshastighed Højere krav færre ressourcer (fx dokumentation, tungere problematikker hos beboere, færre varme hænder) Mindre fysisk/kropsligt aktivitet i forbindelse med stress Øget psykisk belastning i arbejdet

7 Hvad er stress? Kort definition: Stress er en alarmtilstand i kroppen og i psyken

8 Hvad er stress? Definitionen betyder: Stress er som varmemåleren i en bil Stress er i sig selv ikke en sygdom Stresssignalet skal få os til at tage bestik af situationen

9 Hvad er stress? Stressformel: Usund stress = krav > ressourcer

10 Stressmekanismer: Når kravene er større end ressourcerne, så aktiveres en indre: Oplevet trussel

11 Stressmekanismer Kroppen tror du er i livsfare, når du er stresset! Derfor aktiveres: Kamp eller flugt

12 Kamp eller flugt Sprint

13 Kamp eller flugt Kroppens 2 reaktionssystemer: Nervesystemet tager sig af de hurtige reaktioner Hormonsystemet tager sig af de langsigtede reaktioner

14 Nervesystemet En trussel medfører lynhurtige ændringer: Puls stiger Blodtryk stiger Hud nedsat blodgennemstrømning Muskler øget blodgennemstrømning Tarme/mave nedsat blodgennemstrømning Lunger øget iltoptagelse Svedkirtler øget svedproduktion Hjerneaktivitet øget aktivitet (arousal)

15 Hormonsystemet Adrenalin Øget energi Øget immunforsvar Får hjerte, hjerne og muskler til at yde optimalt

16 Hormonsystemet Kortisol Det giftige stresshormon Øger sukker og fedt i blodet Øger blodtrykket Nedsætter immunforsvar Forstærker hukommelsessvigt, tristhed og depression Kan få hjernen til at skrumpe

17 Kamp eller flugt? En forældet reaktion? Sprint

18 Kamp eller flugt? En forældet reaktion?

19 Hjernens udvikling Limbisk system = fuld modtagelig ved fødslen Hippocampus

20 Normal sund brug af stress-beredskab Kilde: center for stress Belastning Hvile Tid

21 Positiv stress at have travlt Kortvarige belastninger, max. 2 mdr. Oplevelsen af at kunne klare kravene Glæde over at ting lykkes Klarhed over hvornår belastningen ophører Der er hvileperioder/sårhelingsperioder mellem stressbelastningerne

22 Belastning Hvile Tid

23 Når stressen bliver langvarig.. Kilde: center for stress Belastning Hvile Tid

24 Negativ stress usund stress Når aktiv stress er langvarig, over 2-3 mdr. Langvarige belastninger Når det ikke ser ud til at belastningen ophører Når kravene er større end ressourcerne Oplevelsen af at ens råb om hjælp ej høres Når en ekstra indsats ikke hjælper

25 Symptomer fysiske: Ømme muskler i nakken og kroppen Hovedpine Træthed Hjertebanken Rysten Svimmelhed Svedeture Kvalme Søvnforstyrrelser!

26 Symptomer psykiske: Irritabilitet/vrede Nedsat koncentrationsevne Dårligt humør Nervøsitet Utålmodighed/rastløshed Utallige bekymringer Manglende lyst til samvær med andre Tab af appetit/øget appetit Følelse af for højt arbejdspres

27 Stressformel: Usund stress = krav > ressourcer

28 Hvor kommer kravene fra?

29 Kravene kommer primært fra 2 steder, nemlig: De ydre arbejdsgivere Den indre arbejdsgiver/kravstiller

30 Krav og forventninger fra de ydre arbejdsgivere Ydre arbejdsgivere: Særligt stressskabende: Uklarhed om rolle Uklart definerede krav og mål (NB: uudtalte krav/forventninger) Uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer Manglende hvileperioder mellem spidsbelastninger Manglende social støtte Manglende forudsigelighed Manglende indflydelse på kravene Mange forandringer

Den indre arbejdsgiver/kravstiller Indre leveregler Styrer i høj grad mine handlinger, adfærd og reaktionsmåde Styrer i høj grad mine prioriteringer Straffer mig ved ulydighed,

31 Den indre arbejdsgiver/kravstiller Indre leveregler Styrer i høj grad mine handlinger, adfærd og reaktionsmåde Styrer i høj grad mine prioriteringer Straffer mig ved ulydighed, fx i form af: Skyldfølelser Nedsat selvrespekt Forventning om at miste andres respekt Nedsat oplevelse af egen værdi Den indre arbejdsgiver kan også iklæde sig religiøse former

32 Den indre arbejdsgiver/kravstiller Jeg må ikke slække på udførelsen ved øgede krav Jeg skal opfylde alle forventninger omkring mig Jeg skal opfylde alle behov omkring mig Jeg må ikke begå fejl Andre må ikke blive skuffede over mig Jeg er svag, hvis der er noget, jeg ikke klarer Jeg må ikke sige fra Hvis mit arbejde ikke er perfekt, er jeg en dårlig medarbejder

33 Følelsesmæssig stress Omsorgsopgavens særlige udfordring: Man bruger sig selv arbejdsredskab Man bruger følelserne meget Empati og indlevelse er vigtig, derfor er følelsesmæssig åbenhed central, hvilket øger risikoen for at blive såret og for følelsesmæssig udmattelse Det er vanskeligt at se resultater Svært ved at gøre nok (hvornår er nok nok) At sige fra vil ofte få direkte betydning for omsorgstrængende

34 Kvindens særlige ressource - og hendes farligste fjende Kvinder er skabt med en gennemgribende evne til: At SE andres behov At tage ANSVAR for disse behov At TILSIDESÆTTE SIG SELV for at opfylde andres behov Dette er: Fantastiske egenskaber Kæmpe ressourcer En livsbetingelse for bla. spædbarnet En livsbetingelse for samfundet

35 Kvindens særlige ressource - og hendes værste fjende Det betyder, at hun har: sværere ved at mærke sine grænser sværere ved at anerkende sine grænser sværere ved at være opmærksom på egne behov sværere ved at tillade sig plads til egne behov (andres behov har forrang) sværere ved at give sig selv lov til at være i modtagerrollen Dermed er hun i særlig risiko for at blive nedbrudt eller udbrændt

36 Når skam bliver en del af stressbelastningen Psykolog Ole Rabjerg

37 Samfundet tidligere Selvforståelsen var i høj grad knyttet til familien, samfundet og kulturen. JEG er, hvem VI er Skam aktiveredes, når jeg gjorde noget som brød med dette tilhørsforhold, fx noget moralsk forkert Der var tale om en ydre skam fx at blive sat i skammekrogen Hensigten med skammen var at regulere en adfærd, så individet forblev en del af fællesskabet

38 Samfundet i dag Individualismen: De ydre rammer omkring tilhørsforhold er ikke længere tilstede i konkret forstand. Mit tilhør til gruppen er nu påvirket af min oplevelse af tilhør til gruppen. ALTSÅ: Er jeg een af dem? Det medfører et enormt pres på mig som individ: hvor godt klarer jeg mig? Hvad præsterer jeg? Træffer jeg de rigtige valg? Der er tale om en indre skam min indre oplevelse Individualismen og præstationssamfundet giver et enormt pres på det enkelte menneske til at skulle skabe sig selv OG skammen/afsløringen, hvis det ikke lykkes.

39 Skam skam er en almindelig grundfølelse, dvs det er en vigtig og betydningsfuld følelse, som vi er skabt med. Skam er en meget, meget smertefuld følelse/reaktion kan opleves som kulde, fravær af varme en vertikal smerte ind mod rygraden - ned mod mellemgulvet. Nogle kan tro de har fået et hjerteanfald ved skamfølelsesreaktion stærkt indre ubehag stærkt ønske om at være væk, blive usynlig, at synke ned i jorden, spole tiden tilbage trang til at flygte/forsvinde Vi er ofte ikke opmærksomme på, at det er skam, vi reagerer med

40 Sund og usund skam Skelne mellem sund og usund skam Sund skam: Diskretion og respektfuld adfærd Usund skam: Uværdighedsskam

41 Sund skam Den sunde skam medfører: At vi har respekt for andre og os selv At vi er fintfølende, viser takt og tone At vi ikke invaderer andres intimitetszoner At vi ikke hænger andre ud At vi ikke krænker andre, verbalt eller fysisk En sund blufærdighed og ærbødighed Skammen skal varetage grænser

42 Usund skam Giver oplevelsen af, at det er hele mig, som er forkert Der er altid en udviklingshistorie under usund skam Udviklingsskam (jfr E. Erikson) Traumeskam (fx krænkelser, alvorlige svigt, osv) Samtidsskam (fx høje urealistiske idealer, utilstrækkelighed, negativ selvtale, udstillet på FB, billeder på mobil, osv)

43 Skam Baggrunden for at vi kan opleve skam er: vores evne til at vurdere os selv at den menneskelige hjerne er i stand til at være selvrefleksiv at vi kan se på os selv og vurdere og reflektere over egne handlinger Skam handler dybest set om at "se sig selv med andres øjne

marginaliseret Svag, forsvarsløs Derfor regner jeg med at møde andres: Foragt Forstødelse

44 Skam Hvad ser jeg gennem andres øjne? Jeg ser mig selv som: inkompetent Uønsket, uelskelig utilstrækkelig ubrugelig afskyelig marginaliseret Svag, forsvarsløs Derfor regner jeg med at møde andres: Foragt Forstødelse Devaluering De tager mig ikke alvorligt Fortsat samvær vil kun ske pga deres medlidenhed Jeg er ikke værdig, betydningsfuld, anerkendt, accepteret.

45 Negativ skamspiral ved overbelastning Ydre overbelastning Begyndende stresskonsekvenser begyndende stresssymptomer skamreaktioner påvirkning af adfærd dobbelt belastning

46 Skam og stress skam som kernefølelse mødet med krav/belastninger negativ spiral der bliver stressskabende forøgelse af skam/bekræftelse af skam negativ spiral

Relaterede dokumenter

Stress. Hverdagens mange krav og gøremål - om stress og stresshåndtering Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Stress. Hverdagens mange krav og gøremål - om stress og stresshåndtering Psykolog Ole Rabjerg, Agape Stress Hverdagens mange krav og gøremål - om stress og stresshåndtering Psykolog Ole Rabjerg, Agape Vores travle hverdag Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Dagens konklusion