Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol

Transkript

1 Fødevarestyrelsen Den 26. november 2009 Ref.: FVST Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol Baggrund og formål...1 Virksomheder, bedrifter m.v. omfattet af loven...1 Varsling af kontrol...2 Blanketter og breve...3 Blanketternes og brevets indhold...5 Legitimation...6 Kontrolrapport, prøveudtagningsrapport og certifikat...7 Generelle forvaltningsretlige principper og krav...8 Afgrænsning af anvendelse af almindelig kontrol (tvangsindgreb) ved mistanke om strafbare lovovertrædelser...9 Muligheden for brug af oplysninger indhentet ved mistanke om strafbare lovovertrædelser (Forbud mod selvinkriminering)...10 Baggrund og formål Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) har til formål at beskytte borgernes retstilstand ved myndighedernes anvendelse af tvangsindgreb. Fødevareregionernes almindelige kontrol betragtes som tvangsindgreb, når kontrollen består i husundersøgelse eller undersøgelse af dokumenter, edboplysninger og lignende. Husundersøgelser er lokaler, som ikke er offentligt tilgængelige, og dækker både virksomhedens lokaler og private hjem, for eksempel på bedrifter. Almindelig kontrol vil sige, at der endnu ikke er grundlag for at give administrativ bøde eller oversende sagen til politiet. Retssikkerhedsloven handler om: At virksomhederne som udgangspunkt skal varsles før tvangsindgreb. At borgeren eller virksomheden skal have en begrundelse for, hvorfor kontrollen sker. At den tilsynsførende skal vise legitimation og udarbejde en kontrolrapport. Principper for myndighedernes mulighed for kontrol og anvendelse af oplysningspligter, når der er mistanke om et strafbart forhold. Det beskrives som mistankekontrol og retten til ikke at inkriminere sig selv. Virksomheder, bedrifter m.v. omfattet af loven Retssikkerhedsloven gælder hele Fødevarestyrelsens kontrol. Kontrol af bedrifter, dyrlæger, behandlingsvirksomheder, transportører, importører og fødevarevirksomheder, herunder

2 kødvirksomheder med hyppige tilsyn, virksomheder i private hjem, internetvirksomheder, postordrefirmaer, lejlighedsvise arrangementer, grænsekontrol og kontrol af formodet ulovlig kommerciel indførsel er omfattet. Varsling af kontrol I retssikkerhedslovens 5 står reglen om, at borgere og virksomheder skal forhåndsvarsles om kontrol senest 14 dage før dens udførelse og have information om baggrund for og formål med kontrollen. Kravet om varsling gælder for forskellige typer af virksomheder i forskellige situationer. For eksempel gælder krav om varsling i princippet ikke ved kontrol af andre offentlige myndigheder eller ved kontrol i et forretningslokale med almindelig offentlig adgang. Varslingskravet gælder heller ikke, hvis kontrolbesøg foregår i det fri i stedet for inde i stalden eller det private hjem. For at opnå en enkel og let administrerbar praksis skal den tilsynsførende imidlertid altid vise information eller foretage varsling uanset, hvilken type kontrol det er, og hvor i virksomheden kontrollen foregår. Fødevarestyrelsens kontrol er dog i flere tilfælde undtaget fra kravet om varsling senest 14 dage før kontrollen. Ifølge EU-reglerne skal fødevare- og veterinærkontrollen som hovedregel ske uanmeldt. Kontrollen kan ifølge retssikkerhedsloven ske uanmeldt, hvis formålet med kontrollen ville forspildes ved en forhåndsvarsling, som for eksempel dyreværnskontrol, kontrol af virksomhedens rengøring og hygiejne samt medicinkontrollen på primærbedrifter. Kravet om varsling kan også fraviges, hvis hensynet til virksomheden eller bedriften taler for det. Det kan være en situation, hvor fødevarevirksomheden anmoder om godkendelsestilsyn eller selv bestiller et kontrolbesøg. Det kan også være en hesteejer, der ønsker hurtigt besøg, fordi en hest skal transporteres til udlandet eller en importør, der anmelder varer til grænsekontrol. Derfor vil fødevarevirksomheder og bedrifter ikke blive forhåndsvarslet om kontrol. I stedet skal virksomheden eller bedriften have information, når den tilsynsførende ankommer på kontrolstedet. Forhåndsvarsling på veterinærområdet Ved ordinære kontrolbesøg i vildtopdræt skal kontrollen forhåndsvarsles. Det indebærer, at kontrolbesøget skal anmeldes ved brug af rammeteksten i autotekstsystemet mindst 14 dage før kontrollen gennemføres. I de øvrige kontrolsituationer skal virksomheden eller bedriften som udgangspunkt først have information om kontrollen, når den tilsynsførende ankommer på kontrolstedet. Blandede tilsyn Blandede tilsyn, som både kræver og ikke kræver varsling, skal ikke forhåndsvarsles. Det er for eksempel kontrol af vildtopdræt kombineret med kontrol af metodeæg. Antallet af blandede tilsyn vurderes at være begrænset. Nye forhold På veterinærområdet sker al kontrol ikke uanmeldt, for eksempel kontrol af indretning. Hvis den tilsynsførende således på et uanmeldt kontrolbesøg på bedriften bliver opmærksom på indretningsmæssige forhold, kan det kontrolleres uden varsel, hvis formålet med kontrollen ellers ville forspildes. 2

3 Blanketter og breve Informationen består dels af blanketter, som den tilsynsførende skal udlevere ved kontrollens begyndelse, dels af breve som fødevareregionen skal sende til virksomhederne. Blanket "Information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed" Blanketten skal udleveres ved kontrol i alle fødevarevirksomheder, herunder offentlige virksomheder, virksomheder i private hjem, mobile anlæg, markeder, internetvirksomheder, festivaler og lejlighedsvise arrangementer. Blanketten skal bruges i de tilfælde, fødevareregionen bliver tilkaldt af tolderne til grænse, havn eller lufthavn ved mistanke om ulovlig kommerciel indførsel. Blanketten skal udleveres til behandlingsvirksomheder (destruktionsanstalter) ved kontrol, der ikke hører under den anmeldte kontrol. I forbindelse med kontrol af transportmidler, skal blanketten udleveres, når der kontrolleres ikkeoffentlige dokumenter, der ledsager den enkelte transport, såsom køresedler eller lignende. Blanketten er trykt bag på kontrolrapporten, som skal udleveres til virksomheden ved kontrollens begyndelse. Ved afslutning af kontrollen påfører den tilsynsførende kontrolresultaterne på kontrolrapporten. Ved kontrol som ikke medfører udfyldelse af kontrolrapport, sætter den tilsynsførende et kryds hen over kontrolrapporten. Brev Information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed Brevet skal sendes til slagterier og andre kødvirksomheder, samlestalde, auktioner m.v. med mere end 12 årligt planlagte kontroller. Brevet skal også sendes til virksomheder, hvor det samlede antal af planlagte kontrolbesøg, prøveudtagninger adskilt fra kontrolbesøg og certifikatudstedelser, hvor der som minimum sker dokumentkontrol, overstiger 12 årligt. Der henvises til afsnittet om Udstedelse af certifikater herunder. Brevet skal sendes til virksomheden en gang om året. Virksomheden skal på en genpart af brevet kvittere for, at den har modtaget brevet. Fødevareregionen skal sikre sig, at brevets underskrevne genpart modtages enten pr. brev eller af den tilsynsførende på førstkommende kontrolbesøg, hvis det er inden for en måneds tid. Hvis virksomheden ikke vil kvittere for modtagelse af brevet, skal kontrolpersonalet udlevere blanketten Information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed ved samtlige kontroller. Det vil på de eksportautoriserede slagterier betyde dagligt, når kontrollen møder. Blanket om Information til bedrifter om kontrol og retssikkerhed Blanketten skal udleveres ved kontrol i besætninger og hos dyrlæger i andre situationer end ved mistanke og udbrud. Blanketten skal udleveres på kontrolstedet ved ankomsten på alle uanmeldte tilsyn uanset formålet med kontrollen. Blanketten skal udleveres ved stikprøvekontrol af beskyttelse af dyr under transport, når der kontrolleres ikke-offentlige dokumenter, der ledsager den enkelte transport. Blanketten er trykt bag på kontrolrapporten, som derfor skal udleveres til virksomheden ved kontrollens begyndelse. Ved afslutning af kontrollen påfører den tilsynsførende kontrolresultaterne på kontrolrapporten. Ved kontrol som ikke medfører udfyldelse af kontrolrapport, sætter den tilsynsførende et kryds hen over kontrolrapporten. 3

4 Brev Information til bedrifter om kontrol og retssikkerhed Brevet skal udleveres ved besøg i besætninger i forbindelse med mistanke om og udbrud af zoonoser og smitsomme husdyrsygdomme. I denne situation udleveres brevet ved ankomsten til en bedrift ét brev én gang, som dækker hele perioden, hvor fødevareregionen er på bedriften. I forbindelse med bekæmpelse vil fødevareregionen oftest gå ind og ud af en besætning og på bedriften, så det er ikke praktisk at skulle udlevere en blanket ved hvert besøg. Brevet dækker fødevareregionens tilstedeværelse, indtil mistanken er afblæst, eller bekæmpelsen er afsluttet med godkendelse af rengøring og desinfektion. Ejeren eller den ansvarlige for besætningen skal på en genpart af brevet kvittere for modtagelsen. Ved bekæmpelsesarbejde på et slagteri er informationen givet, idet slagteriet en gang om året får brevet Information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed. Såfremt ejeren eller den ansvarlige for besætningen ikke vil kvittere for modtagelsen af brevet, skal fødevareregionen udlevere blanketten Information til bedrifter om kontrol og retssikkerhed ved hvert besøg på bedriften. Blanket Information om kontrol og retssikkerhed på grænsekontrolsteder m.v. Ved import af animalske fødevarer, animalske biprodukter og levende dyr fra tredjelande skal importen forhåndsanmeldes til kontrol på et grænsekontrolsted. Forhåndsanmeldelse skal ske på et CVED (Common Veterinary Entry Document). Tvangsindgrebet består i kontrol af forhåndsanmeldelse og medfølgende dokumenter (dokumentkontrol). Den, som tvangsindgrebet sker overfor, er derfor den, som har forhåndsanmeldt partiet til kontrol og ved sin underskrift har erklæret sig ansvarlig for partiet ved importen. Blanketten med information skal derfor straks e- mailes, telefaxes eller, hvis dette ikke er muligt, sendes til den, der har fremsendt og underskrevet forhåndsanmeldelsen for det omhandlede parti af varer eller dyr. Importøren eller dennes repræsentant anmelder importen ved fremsendelse af CVED og angiver, hvor og hvornår kontrollen ønskes foretaget. Det er derfor unødvendigt at udarbejde en kontrolrapport. Det skal alene dokumenteres, at blanketten er udleveret ved at afkrydse rubrikken Udleveret blanket om kontrol og retssikkerhed på grænsekontrolsteder m.v. i det elektroniske importregistreringsskema. Hvis blanketten nægtes modtaget, anføres dette i rubrikken, Retssikkerhed, i det elektroniske importregistreringsskema. Der skal udleveres eller sendes én blanket pr. CVED, dog kun én blanket pr. dag, hvis virksomheden anmelder flere partier på en dag. Er der tale om import af ikke konforme fødevarer, varer i transit, følger veterinærkontrolcertifikatet efter grænsekontrolpartiet og skal præsenteres for fødevareregionen i forbindelse med ankomst til lager. Her udleveres blanketten til den, der præsenterer veterinærkontrolcertifikatet for fødevareregionen, da det er denne, tvangsindgrebet retter sig mod. Fødevareafdelingen påfører følgende på veterinærkontrolcertifikatet: Udleveret blanket om kontrol og retssikkerhed på grænsekontrolsteder m.v.. Bemærkningen kan påføres ved stempel. Hvis blanketten nægtes modtaget, anføres i stedet dette. Endelig skal blanketten es, telefaxes, fremsendes eller udleveres til den, der i forbindelse med fraførsel af et oplagret parti ikke konforme fødevarer underskriver og fremsender eller præsenterer CVED et. Fødevareafdelingen påfører følgende på kopi af CVED et: Udleveret blanket om kontrol og retssikkerhed på grænsekontrolsteder m.v.. Bemærkningen kan påføres ved stempel. Hvis blanketten nægtes modtaget, anføres i stedet dette. 4

5 Kontrollen af selve lagervirksomheden følger reglerne for kontrol i virksomheder. I de tilfælde, hvor en forsendelse, produkter eller dyr ikke er forhåndsanmeldt korrekt, udfyldes forhåndsanmeldelse på stedet. Blanketten udleveres samtidig med, at forhåndsanmeldelsen modtages af grænsekontrolstedet. Blanketternes og brevenes indhold Blanketterne og brevene indeholder oplysninger om, at den tilsynsførende har ret til at komme ind på virksomheden eller bedriften begrundelse for at kontrollen gennemføres uanmeldt at virksomheden kan lade sig repræsentere eller bistå af andre formålet med kontrollen det faktiske grundlag for at gennemføre kontrollen oversigt over relevante regler Virksomheden har ret til at lade sig repræsentere Når kontrollen gennemføres uanmeldt, har virksomheden eller bedriften ikke på forhånd mulighed for at planlægge tilstedeværelse af en repræsentant eller bisidder. Vægtige grunde taler imidlertid for at begynde kontrolbesøget umiddelbart efter, at den tilsynsførende har legitimeret sig og forevist blanketten. Formålet med kontrollen kunne forspildes, hvis den tilsynsførende skulle vente på, at en repræsentant kom til stede, idet virksomheden ville kunne nå at fjerne ulovlige varer. Hensynet til en effektiv kontrol vil således i langt de fleste situationer være så tungtvejende, at partens ret til fra kontrollens start at lade sig repræsentere af andre må vige. Det vil dog være op til den tilsynsførende at vurdere, om det i nogle situationer vil være nødvendigt at vente til en repræsentant er tilkaldt. Det faktiske grundlag for at gennemføre kontrollen Det faktiske grundlag for kontrollen skal oplyses, det vil sige om det er ordinær kontrol, ekstra kontrol eller andet. Det er derfor vigtigt, at kontrolrapporten er rigtigt afkrydset for, hvilken type kontrol der er tale om. Retssikkerhedsloven er først overholdt, når kontrolrapporten er afleveret til virksomheden eller bedriften. Når kontrollen udføres på grundlag af en anmeldelse, skal anmelderens navn og identitet som udgangspunkt meddeles til den, der kontrolleres. Fødevareregionen skal derfor altid vurdere og beslutte, om navnet kan udleveres, eller om bestemte forhold gør, at oplysningen er fortrolig. Der kan være særlige private grunde, der medfører, at anmelder kan påberåbe sig anonymitet (tavshedspligt), jf. forvaltningslovens 15 eller 27, offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 6 og persondatalovens 7. Fødevareregionen skal derfor altid indhente tilstrækkelige oplysninger om en anmeldelse og anmelderens identitet, situation og forhold til den, der anmeldes. Et typisk eksempel på en situation, hvor oplysninger om navn og identitet på anmelder ofte vil være at betragte som fortrolig, er, hvis en anmelder er ansat i den virksomhed, som anmeldelsen vedrører, eller er pårørende til en ansat og har fået sin viden gennem den ansatte. Navn og identitet på en sådan anmelder vil ofte være undergivet tavshedspligt og kan derfor ikke kan udleveres. Et andet eksempel er, at der ikke må udleveres oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold. Er baggrunden for en forbrugeranmeldelse, at anmelderen eller en pårørende til anmelderen er blevet 5

6 syg efter fortæring af de pågældende fødevarer, og der således er mistanke om en fødevarebåren sygdom, vil der typisk ikke skulle gives oplysning om anmelderens identitet. Hvis bestemte forhold gør, at navn og identitet på en anmelder ikke skal udleveres, meddeles det i stedet virksomheden skriftligt, at der er tale om en forbrugeranmeldelse. Hvis navn og identitet på anmelder skal meddeles, gøres det på fødevareområdet ved at anføre oplysningerne på tillægssiden til kontrolrapporten. På veterinærkontrolrapporten påføres oplysningen. Fødevareregionen skal vejlede en anmelder om, at dennes navn og identitet som hovedregel vil blive meddelt virksomheden. Underretning til ansatte Ofte vil ejeren eller den ansvarlige for virksomheden ikke være til stede på kontrolbesøg. Underretningen gennemføres i så fald ved at forevise blanket og kontrolrapport til en ansat. Det vil kunne forekomme, at en virksomhed eller bedrift ikke vil modtage blanketten, som skal afleveres ved kontrollens begyndelse. Her skal underretningen betragtes som foretaget alligevel. Kan den tilsynsførende undtagelsesvist ikke træffe en repræsentant for virksomheden eller bedriften ved kontrolbesøget, skal kontrolrapporten med information om retssikkerhed sendes. Det noteres på kontrolrapporten, at der var ingen repræsentant for virksomheden/bedriften til stede ved kontrolbesøget. Kontrollens tilrettelæggelse I enkelte situationer aftaler fødevareregionen af praktiske grunde tidspunkt for kontrol, for eksempel for at sikre at kontrolstedet er åbent, eller at repræsentanter for kontrolstedet er til stede. Dette betragtes ikke som varsling i henhold til retssikkerhedsloven. Denne praksis kan derfor fortsætte, og den relevante blanket skal forevises, når den tilsynsførende træder ind. Legitimation Retssikkerhedsloven kræver, at den tilsynsførende skal legitimere sig på tidspunktet, hvor tvangsindgreb bliver foretaget. Det vil sige, når den tilsynsførende ønsker adgang til lokaler uden almindelig offentlig adgang, eller når den tilsynsførende afkræver dokumentation af kontrolstedet. Den tilsynsførende kan i princippet godt uden at legitimere sig tage en runde på steder, hvor alle andre også har adgang, men det er god praksis at legitimere sig og informere om kontrol og retssikkerhed, før kontrollen går i gang. Alle tilsynsførende, herunder honorarlønnede og timelønnede dyrlæger skal have et ID-kort. Legitimationen skal vise, hvilken myndighed den tilsynsførende repræsenterer og indeholde identifikation af den tilsynsførende. Legitimationen skal vises uopfordret til den repræsentant fra virksomheden eller bedriften, som den tilsynsførende træffer ved kontrollens begyndelse, altså samme person som blanketten forevises til. På grænsekontrollen skal den tilsynsførende legitimere sig over for personer på det tidspunkt, hvor henvendelsen fører til egentlig importkontrol. I de tilfælde fødevareregionen bliver tilkaldt af politiet til kontrol ved grænsen, skal legitimation vises, når kontrollen går i gang. Pligten til at vise legitimation kan fraviges, hvis hensyn taler herfor, for eksempel hvis en repræsentant udviser truende adfærd over for den tilsynsførende, eller formålet med kontrollen forspildes, såfremt der anvendes uforholdsmæssigt meget tid på at finde en repræsentant fra virksomheden. 6

7 Disse omstændigheder skal så noteres på kontrolrapporten, dog må oplysninger om truende adfærd ikke offentliggøres Derfor noteres oplysningerne på tillægssiden, mens de på veterinærområdet kan noteres på kontrolrapporten. Kontrolrapport, prøveudtagningsrapport og certifikat Kontrolrapporten, prøveudtagningsrapporten og certifikater er afgørende for fødevareregionernes efterlevelse af retssikkerhedsloven. Alle nødvendige oplysninger til virksomheden fremgår først, når kontrolrapport, prøveudtagningsrapport eller certifikat er afleveret. For så vidt angår grænsekontrollen og kontrollen med oplagring af ikke konforme fødevarer, henvises der til beskrivelsen af blanketteninformation om kontrol og retssikkerhed på grænsekontrolsteder m.v. ovenfor. På kontrolrapporten eller prøveudtagningsrapporten skal den tilsynsførende skrive, at en blanket om kontrol er udleveret til virksomheden, såfremt blanketten ikke er trykt på bagsiden. Formålet er at kunne dokumentere korrekt informering om retssikkerhed, idet kontrolrapport og prøveudtagningsrapport journaliseres. I digitalt tilsyn er der for kontrolrapporter standardbegrundelsestekster til dette. Når kontrol- eller prøveudtagningsrapport skrives i hånden, benyttes følgende formulering: Udleveret blanket om kontrol i virksomheder Udleveret blanket om kontrol på grænsekontrolsteder Udleveret blanket om kontrol af bedrifter og dyrlægepraksis På den håndskrevne prøveudtagningsrapport kan bemærkningen stå i feltet Supplerende oplysninger (vedrørende udtagning). Det er vigtigt, at bemærkningen bliver journaliseret: Når prøveudtagningsrapporten skal indtastes i ScanJour, skal bemærkningen om blanketten stå under fane 1, prøveudtagning, i feltet Udtagers bemærkning ved udtagning. Kontrol med internetvirksomheder I de fleste tilfælde vil det tjene et formål at udføre kontrolbesøg i virksomhedens lokaliteter. Her skal blanketten til virksomheder forevises, når den tilsynsførende træder ind i virksomheden. Ved kontrol på Internettet, hvor det ikke tjener noget formål at udføre kontrolbesøg på den fysiske adresse, skal blanketten til virksomheder sendes på e-post, når kontrollen går i gang. Godkendelsestilsyn Ved godkendelser og autorisationer af fødevarevirksomheder, hvor der ikke samtidig sker ordinært tilsyn, udfyldes ikke en kontrolrapport. Her udfyldes en autorisationsrapport, hvoraf det skal fremgå, at en blanket om kontrol og retssikkerhed er forevist. Udstedelse af certifikater m.m. Ved udstedelse af eksportcertifikater på levende dyr skal eksportøren i forbindelse med anmodningen om certifikatet eller ved fremsendelse af sundhedsattest have tilsendt blanketten Information til bedrifter om kontrol og retssikkerhed. Når det udfyldte certifikat sendes til transportøren, er kravene i retssikkerhedsloven opfyldt. Der skal således ikke udfærdiges en kontrolrapport i denne forbindelse, da de relevante oplysninger fra kontrolrapporten fremgår af certifikatet. Fødevareafdelingen skal anføre på regionens kopi af certifikatet, at der er udleveret en blanket om kontrol til eksportøren. I forbindelse med udstedelse af certifikater vil der ofte blive udarbejdet en ruteplan. Dette tvangsindgreb er omfattet af blanketten. I de tilfælde, hvor der af en eller anden grund ikke kan udstedes et certifikat efter, at oplysningerne er indhentet, skal der i stedet sendes en kontrolrapport for at opfylde kravene i retssikkerhedsloven. 7

8 Virksomheder med mere end 12 årlige kontroller Virksomheder medmere end 12 planlagte årlige kontrolbesøg, eller hvor fødevareafdelingen med sikkerhed ved, at der i løbet af året skal udføres mere end 12 kontrolbesøg, prøveudtagninger adskilt fra kontrolbesøg eller certifikatudstedelser, er omfattet af brevordningen. Brevordningen betyder, at virksomheden skal have tilsendt brevet med information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed som brev, og virksomheden skal kvittere for modtagelsen af brevet. Virksomheder med maksimalt 12 årlige kontroller Andre virksomheder skal have forevist blanketten Information til fødevarevirksomheder om kontrol og retssikkerhed. Hvis certifikatudstedelsen sker på virksomheden, forevises blanketten, når den tilsynsførende ankommer til virksomheden og legitimerer sig. Sker certifikatudstedelsen i fødevareregionen efter indhentelse af skriftlige oplysninger fra virksomheden, skal blanketten sendes til virksomheden sammen med anmodningen til virksomheden om at indsende oplysningerne. Indsender en virksomhed en ansøgning om udstedelse af et certifikat sammen med alle relevante oplysninger, kan fødevareregionen vente med at sende blanketten til virksomheden sammen med certifikatet. Den kopi af certifikatet, som regionen gemmer, skal påføres bemærkningen: Informeret om kontrol og retssikkerhed. Bemærkningen kan påføres ved stempel. Hvis blanketten nægtes modtaget, anføres dette på kopien af certifikatet. Certifikatudstedelse uden kontrol eller gennemgang af dokumenter Udstedes der certifikater, uden at fødevareregionen undersøger dokumenter som virksomheden enten har udarbejdet eller overgivet til fødevareregionen i original eller kopi, sker der ikke noget tvangsindgreb, og der skal ikke sendes en blanket. Generelle forvaltningsretlige principper og krav I retssikkerhedsloven står, at det almindelige proportionalitetsprincip også gælder ved kontrol. I retssikkerhedslovens 3 står, at kontrollen (tvangsindgrebet) skal ske i overensstemmelse med forvaltningsloven. Beslutningen om at foretage kontrol, der omfatter adgang til husrum samt undersøgelse eller beslaglæggelse af private dokumenter m.m., sidestilles således med en afgørelse i forvaltningsloves forstand. Det betyder, at forvaltningslovens regler om inhabilitet, partsindsigt, begrundelse, vejledning, klagevejledning m.v. også gælder her. Kravene til begrundelse er præciseret i bestemmelserne om varsling. Beslutningen om, at fødevareregionen udfører kontrol, skal imidlertid ikke fremsendes som en afgørelse, men meddeles ved at kontrolbesøget varsles, hvad enten varslingen sker på forhånd, eller når kontrollen gennemføres. Da der ikke kan klages over fødevareregionene beslutning om at gennemføre kontrol, skal der ikke gives klagevejledning om dette. Dog skal retssikkerhedslovens regler om indsigelse m.v. i de situationer, hvor der forhåndsvarsles, overholdes. Loven præciserer, at den almindelige notatpligt efter offentlighedslovens 6 også gælder for beslutning om kontrol (tvangsindgreb). Det betyder, at faktiske omstændigheder af betydning for beslutning om kontrolbesøgets aflæggelse skal noteres ned, det vil sige om det er et ordinært kontrolbesøg, ekstra kontrolbesøg eller andet. Oplysning om en anmelders identitet må på fødevareområdet ikke anføres på kontrolrapporten, men skal i stedet anføres på tillægssiden. Er det nødvendigt at notere faktiske oplysninger før gennemførelsen af kontrolbesøget, for eksempel ved en forudgående telefonisk henvendelse, skal dette også ske. Det sker typisk ved at notere det på et særskilt notat og journalisere det på sagen. Noteringen af oplysninger ændrer ikke 8

9 fødevareregionens pligt til at vurdere og eventuelt udlevere oplysningerne til virksomheden, hvis oplysningen drejer sig om en anmeldelse og identiteten på anmelderen. Afgrænsning af anvendelse af almindelig kontrol (tvangsindgreb) ved mistanke om strafbare lovovertrædelser I loven præciseres det allerede gældende grundprincip om forbud mod at foretage kontrol, når der forligger en konkret mistanke om et strafbart forhold. Bestemmelsen omfatter ikke blot kontrol i form af husundersøgelse samt undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer, som vedrører varslingsreglerne i lovens 5, men også undersøgelse af andre lokaliteter, undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden eller eftersyn eller anden undersøgelse af personer. Undersøgelse af offentligt tilgængelige lokaler, marker, gårdspladser og lignende er således omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder undersøgelse af andre genstande, for eksempel varer, produkter, maskiner og inventar. Anden form for kontrol, såsom efterfølgende analyse af udtagen prøve, er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen beskytter den fysiske eller juridiske person, (aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende) der med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Tilsvarende kan kontrol i sådanne mistankesituationer heller ikke foregå hos tredjemand. Strafbar lovovertrædelse foreligger såvel, når sagen oversendes til politiet, som når der kan meddeles et bødeforelæg. Om der foreligger rimelig grund til mistanke om strafbar overtrædelse beror på en konkret vurdering. Udgangspunktet er imidlertid, at fra det øjeblik en sag er så oplyst om de faktiske forhold, at sagen kan overgives til politiet, eller et bødeforelæg kan fremsendes, foreligger der rimelig grund til mistanke. At virksomheden anmeldes eller at der tidligere er konstateret strafbare forhold på virksomheden, er ikke tilstrækkeligt for at statuere rimelig grund til mistanke. Ved en anmeldelse kan den tilsynsførende udføre kontrolbesøg på virksomheden eller bedriften for umiddelbart at kunne konstatere, om der er grund til at foretage yderligere i anledning af anmeldelsen. F.eks. kan et forkert mærket vareparti tælles op, hvorimod der ikke må foretages kontrolhandlinger, der vil kunne ligestilles med ransagning, f.eks. udtagning af dokumenter hos leverandør eller lignende. Ved konstateret rimelig mistanke om strafbart forhold, kan der herefter ikke foretages yderligere kontrol, såfremt det strafbare forhold ønskes strafsanktioneret. Den videre behandling af sagen, herunder eventuel efterforskning henhører herefter under strafferetsplejen, og skal foretages af politiet. Mistanken om strafbart forhold kan foreligge allerede før kontrolbesøget eller opstå under kontrollen. Når der foreligger rimelig grund til mistanke om strafbart forhold skal kontrollen ophøre, såfremt forholdet ønskes anmeldt til politiet eller afgjort igennem et bødeforelæg. Såfremt de pågældende oplysninger imidlertid har som hovedformål at danne baggrund for udstedelse af forbud eller påbud, herunder fratagelse af autorisation eller forbud mod salg af giftige varer, kan kontrollen fortsætte og tilvejebragte oplysninger må bruges i en senere straffesag. Hovedformålet med frembringelsen af de pågældende oplysninger skal imidlertid have baggrund i kontrolhensyn. 9

10 En mistænkt, herunder repræsentanten for en juridisk person, kan give samtykke til, at der gennemføres kontrolbesøg, også selv om der foreligger rimelig mistanke om lovovertrædelse, og disse oplysninger vil blive anvendt af myndigheden med henblik på strafferetlig behandling. Et samtykke skal være skriftligt og gives på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Det skal således klart fremgå, hvad det er for en form for kontrol(tvangsindgreb), som den pågældende samtykker i. Kontrolmyndigheden skal sikre sig, at den mistænkte får tilstrækkelig information til at beslutte, om man vil meddele samtykke. Virksomheden kan altid kalde et samtykke tilbage. Muligheden for brug af oplysninger indhentet ved mistanke om strafbare lovovertrædelser (Forbud mod selvinkriminering) Loven præciserer det hidtil gældende princip om forbud mod selvinkriminering. Det vil sige forbuddet mod at anvende oplysningspligter, når der er rimelig grund til mistanke om et begået strafbart forhold. I loven er der fastsat bestemmelser om myndighedernes anvendelse af oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold. Som eksempel på oplysningspligter i Fødevarestyrelsens lovgivning henvises til fødevarelovens 65 og 59 i lov om hold af dyr, hvorefter de pågældende virksomheder efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse. For at noget er en oplysningspligt, skal der således være pligt til at afgive de pågældende oplysninger enten mundtligt eller skriftligt. Telefoniske oplysninger vil også være omfattet. Forbudet mod selvinkriminering er ligesom for mistankekontrol gældende uanset, om forholdet kan afgøres ved et bødeforelæg eller ved overgivelse til politiet. Anmodes der om oplysninger vedrørende et strafbart forhold, uden at disse oplysninger er omfattet af oplysningspligter efter lovgivningen, skal myndigheden ud fra det almindeligt gældende princip om forbud mod selvinkriminering rådgive den pågældende om, at der ikke er pligt til at udtale sig. I øvrigt skal fødevareregionen altid vejlede den person, der er i gang med at foretage selvinkriminering. Dette gælder også, hvor en person under et kontrolbesøg giver oplysninger, der giver grund til mistanke om strafbart forhold. Her skal fødevareregionen vejlede personen om, at denne ikke har pligt til at meddele oplysninger som kan have betydning for bedømmelsen af en formodet lovovertrædelse. Forbudet mod selvinkriminering omfatter såvel fysiske som juridiske personer. Konkret mistanke i relation til selvinkriminering skønnes at foreligge, når der foreligger omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. Forbudet mod selvinkriminering og dermed fritagelse for at opfylde oplysningspligter udelukker ikke pligt til for andre eventuelle fremtidige forhold at give sådanne oplysninger, så længe disse ikke medfører mistanke om lovovertrædelse. Således kan det strafbare forhold f.eks. omfatte en bestemt periode, hvorfor oplysninger i relation til den efterfølgende periode ikke vil være omfattet af forbudet mod selvinkriminering. 10

11 Med hensyn til selvinkriminering for juridiske personer, sker der identifikation i forhold til ansatte og bestyrelse for firmaet. I f.eks. et aktieselskab vil derfor alle ansatte, herunder direktionen og bestyrelsens medlemmer, være omfattet af forbudet mod selvinkriminering. I enkeltmandsfirmaer er de ansatte derimod ikke omfattet af selvinkrimineringsforbudet. Den omstændighed, at der foreligger konkret mistanke i et omfang, så en myndighed ikke mere kan gøre brug af oplysningspligten, medfører ikke, at kontrolbesøget ikke kan forsætte med henblik på at fremskaffe oplysninger til brug for behandlingen af straffespørgsmålet, jf. herved det anførte om omfanget af mistankekontrol. Selv i en mistankesituation om begået strafbart forhold kan den mistænkte pålægges at opfylde sin oplysningspligt, hvis det kan udelukkes, at de indhentede oplysninger vil kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Tilsvarende gælder, hvor det på forhånd er besluttet, at sagen ikke skal have strafferetlige konsekvenser, men f.eks. afgøres gennem meddelelse af forbud eller påbud. I forhold til andre end den mistænkte gælder forbudet mod anvendelse af oplysningspligter ikke, såfremt oplysningerne søges tilvejebragt med henblik på andre forhold end straf, f.eks. udstedelse af forbud eller påbud eller oplysningerne vedrører andre forhold end den formodede lovovertrædelse. Der kan f.eks. være tale om, at man ønsker oplysning hos tredjemand om, hvor det eventuelt giftige vareparti, som han har købt af den mistænkte befinder sig, med henblik på at få lokaliseret og destrueret partiet. Den mistænkte kan give samtykke til, at der hos tredjemand indhentes oplysninger omfattet af forbudet mod selvinkriminering, tilsvarende gælder oplysninger fra den mistænkte selv. Med hensyn til de krav, der må stilles for samtykket, henvises til betingelserne under mistankekontrol. Samtykket kan altid tilbagekaldes. 11