ET ALDRENDE EUROPA. Uddannelsesmodeller for aldrende samfund

Transkript

1 ET ALDRENDE EUROPA Uddannelsesmodeller for aldrende samfund

2 1

3 ET ALDRENDE EUROPA: Uddannelsesmodeller for aldrende samfund. Leonardo da Vinci project no LLP-2007-DK-LMP Partnerorganisationer bag denne rapport: Danmark: Caesar Szwebs Helga Pinstrup Italien: Francesca Scocchera Claudio Sdogati Elisabetta Piangerelli Diego Mancinelli Portugal: Pedro Pires Vanda Duarte PROJEKTPARTNERSKAB: AMU Nordjylland International Afdeling, Denmark LEG Arbeitsmarkt- und Strukturentwicklung GmbH, Germany Cooperativa Sociale COOSS MARCHE ONLUS, Italy Urząd Marszałkowski Woj. Dolnośląskiego, Wydział Zdrowia, Poland Sociedade Promotora de Formacao, Lda, SOPROFOR, Portugal University of Strathclyde, Senior Studies Institute, Scotland Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er støttet af den Europæiske Kommission. Denne udgivelses indhold er udtryk kun for forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for nogen brug af informationerne heri. 2

4 INDHOLD 1. Indledning Åben Værkstedsmodel Uddannelsesmodel for omsorgspersoner med indvandrerbaggrund Omsorg for omsorgspersoner

5 INDLEDNING Formålet med denne brochure er at præsentere tre eksempler for livslang læringstilgang inden for uddannelse i ældresektoren. Ældresektoren i Europa er blevet udsat for et kæmpemæssigt demografisk drevet pres, mens de samtidigt i de fleste tilfælde er ufleksible og gamle strukturer. Desuden ses en større og større mangel på arbejdskraft 1. Når professionalisering og standardisering af kerneopgaver og kvalitetsmålestokke bliver indført i sektorens ydelser, er uddannelse nøglefaktoren, når arbejdspladserne og hele systemer skal håndtere udfordringer og møde de fremtidige brugergenerationers behov. På denne måde bliver livslang læring en nøglefaktor, når man skal håndtere kravene fra de nuværende politikker og strategier målrettet sektoren, og når man skal takle fremtidige udfordringer, når ikke kun antallet af ældre vil stige, men deres profil også vil ændre sig (opfattelse af livskvalitet, konceptet aktiv alderdom ). En omsiggribende indførsel af administrative teknologier, hjælpeteknologier og teknologier til en aktiv alderdom vil skabe flere og flere krav til de kompetencer, ældresektorens personale er i besiddelse af. Vi vil gerne præsentere tre eksempler på bedste praksis, der stammer fra Danmark, Italien og Portugal. Det første tilfælde er et eksempel på en fleksibel CVET-metode, der kombinerer forskellige uddannelsesområder, der beskæftiger sig med kompetenceudvikling for omsorgspersonale i en Åben Værkstedsmodel. 1 This publication is a part of the Leonardo da Vinci project 4 Leaf Clover Quality Model for the European Senior Service Sector. There are 2 other project publications which present the challenges of senior services in the European countries and the map of job profiles of senior services across Europe, see the project Web site: 4

6 Modellen tillader en opdeling af uddannelsen i mindre enheder, der er baseret på at opnå konkrete mål for læring. Det andet eksempel viser en god løsning på, hvordan man målretter sig de uformelle omsorgspersoner indvandrere ved et fleksibelt uddannelsestilbud, som forbereder dem på fagligt arbejde i interpersonelle omgivelser, hvor kulturelle eller værdimæssige dagsordner er vigtige. Metodologisk er dette koncept også struktureret som en åben læringsmodel med mindre moduler, der er tilpasset de enkelte deltageres behov. Den tredje model er et omsorgstræningskursus, der er målrettet deltagere, der kommer fra ressourcesvage samfundsgrupper. Kursets koncept retter sig på den ene side mod social integration og på den anden side mod at lette problemerne med mangel på arbejdskraft og rekrutteringsproblemerne i sektoren. Aalborg Ancona Lissabon 5

7 DANMARK ÅBEN VÆRKSTEDSMODEL 6

8 Det er hensigten at den Åbne Værkstedsmodel skal bruges til vedvarende udvikling af kompetencer hos de ansatte i ældresektoren. Der er et overordnet presserende behov for at indføre principperne for livslang læring i rekrutteringen og i fastholdelsesstrategierne i omsorgssektoren. De uddannelsesmæssige tilgange er i de fleste lande stadig usmidige, selv rudimentære og mangler nogle gange et overordnet karriereforløb eller modulbaserede grundregler. Principperne bag skabelsen af konceptet Åben Værksted er som følger: Beskrivelse af et problemområde og forhindringer Uddannelsestilgangens udviklingsretning Størstedelen af de ansatte i omsorgssektoren er kvinder, for hvem en balance mellem arbejds- og familieliv er højt prioriteret. Arbejdspladser er under hårdt pres for at arbejde mere effektivt pga. mangel på arbejdskraft og pga. indførelsen af kvalitets- og standardiseringssystemer (adfærds-kodeks for omsorg) Uddannelsesmoduler skal være præcise og meget korte, fleksibelt planlagt på et belejligt tidspunkt. En del af uddannelses skal være tilgængelig via internettet. Ansatte har meget forskellige kompetence-niveauer og erhvervserfaringer herunder formelle, ikke-formelle og uformelle læringsresultater I rekrutteringen er størstedelen voksne ansøgere, der skifter karrierer fra andre sektorer, eller indvandrere. Begge grupper har forskellige faglige kompetence-baggrunde og I et klasseværelse skal der være mulighed for differentiering af undervisningen mellem grupper af elever med tilsvarende kompetenceniveauer. Klasseværelset kan være en kombination af traditionelle og internetbaserede metoder (blended learning). Som et supplerende værktøj skal der indføres et system til anerkendelse af 7

9 erhvervserfaringer, der imidlertid kan være værdifulde i ældre-sektoren. En lang og indviklet uddannelse kan være en barriere for denne gruppe pga. alder eller sprogbarrierer. eksisterende ikke-formelle og uformelle kompetencer. Uddannelsen skal være baseret på moduler, hvor man kan tage genveje på baggrund af de anerkendte uformelle kompetencer. Standarder for professionel adfærd gør kerneopgaverne veldefinerede på baggrund af det tilhørende sæt krævede kompetencer. Der skal være mulighed for en målretning af specifikke kompetenceelementer med lignende læringsmålsætninger inden for rammen af korte uddannelsesmoduler. Faglige områder inden for ældresektoren udvider sig, så kompetence-elementer fra forskellige brancher kan identificeres og målrettes. På nuværende tidspunkt fokuserer uddannelsen imidlertid primært på omsorgselementerne. En medarbejder skal have muligheden for uddannelse på udvidede tematiske områder opdelt i faglige uddannelsesområder inden for: organisation, service (rengøring, køkken) generelt (IKT, skriftlig kommunikation, talforståelse) og fagligt (sundhed og omsorg). Hvis man samler disse krav, får man et koncept for klasseværelset med muligheden for blended learning. De formelle kursusrammer er opdelt i mindre moduler og opbygget i overensstemmelse med målsætninger for omgående læring. De korte moduler kan have en længde på helt ned til timer eller halve dage, og de kan tilbydes om eftermiddagen eller aftenen eller, hvis det er passende, på internettet. Når alle de korte moduler og læringsmålsætninger så bliver lagt sammen, kan man opnå formelle kompetencer og få udstedt et formelt uddannelsesbevis. 8

10 Koncepten med et åbent værksted skal selvfølgelig konstrueres, så det passer til nationale forhold formelle uddannelseskrav og udvalget af kurser. Herunder præsenterer vi et eksempel på et konstrueret Åbent Værksted som et uddannelsestilbud for den kommunale hjemmepleje. De udvalgte uddannelsesområder er: ORGANISATION Forklaringer Kompetencer, der er støttet af personlige kvalifikationer som kvalitetsbevidsthed, værdibaseret service, kommunikation, samarbejde, team work og problemløsningsevner. SERVICE Serviceområder som professionel rengøring (forskellige overflader, materialer, ergonomi) køkken (kost, ernæring, sund mad, hygiejne) ALMEN Almene færdigheder som skriftlig kommunikation, talforståelse (simple budgetter) IKT FAGLIG Faglige omsorgsfærdigheder, f.eks. arbejde med særlige grupper af ældre (demens, Alzheimer, diabetes), sygdomsforebyggende tiltag. SUPPORT Støtteværktøjer i værkstedet, tilgængelige på internettet Det første skema viser udvalget af tematiske kurser, der bliver tilbudt for at matche kompetenceudviklingen og de nye kvalitetsstandarder. De følgende tabeller viser eksempler på, hvordan de specifikke kurser kan opdeles i mindre elementer, alle bygget på det enkelte læringsmål. 9

11 ÅBEN VÆRKSTEDSMODEL: INDHOLD ORGANISATION SERVICE ALMEN FAGLIG SUPPORT Køkken/kantine Rengøring Uddannelsesplanlægning Kollegial respons videndeling og læring for medarbejdere Kvalitet i offentlige serviceydelser demente og psykisk ustabile borgere Kvalitet i offentlige serviceydelser praktisk bistand og personlig hjælp og pleje i eget hjem Borgernes hverdag selvevaluering i grupper Kommunikation i teams Kommunikation og konflikthåndtering i service Borgernes samarbejdsbøger kunde/leverandørforhold Medarbejdere som deltager i forandringsprocesser Forandring og ny teknologi Arbejdsmiljø håndtering af stress Forflytningskursus for handicaphjælpere Ergonomi Borgernes hverdag hensynstagen til normale aldersforandringer Individuel kompetenceafklaring og egen uddannelsesplan Kommunikation og konflikthåndtering (Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. Område) Personlig kommunikation og service Værdibaserede arbejdspladser Samarbejde i grupper i Service1 Almen fødevarehygiejne Måltider tilpasset brugernes behov Enkle serveringsformer Redskaber, maskiner og udstyr (produktionskøkken) Anretning og servering Anretning af mad i cafeteria og kantine Det kreative kolde køkken Lunt og varmt køkken i cafeteria og kantine Kreativ tallerkenanretning Brød, kager og desserter Diæt- og allergikost Frugt og grønt i det varme køkken Salat og salatbar i mad fremstilling Sammensætning af menu i restaurant og kantine Supper og saucer i restaurant og kantine Madkultur Ernæring Service 2 Rengøring i private hjem Rengøring med mikrofibre Rengøring af boligtekstiler Arbejdsteknik ved FVU dansk FVU regning/matematik EUD dansk EUD regning/matematik IT: kommunikationsnetværk IT: Informationssøgning IT: Datahåndtering - Care It-omsorgssystemer i hjemmeplejen Medicinadministration Tidlig opsporing af demens Omsorg for personer med demens Pleje og behandling af diabetikere Sår behandling Social psykiatri magt og omsorg Medvirken til rehabilitering Personlig profil Personlig uddannelsesplan Kalender Chat 10

12 virksomheden Personlig hjælper og ledsager Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område rengøringsarbejde Vedligeholdelsesopgaver Vask og efterbehandling af brugstekstiler Service og synlig rengøring Rengøringshygiejne Personlig planlægning og rengøringsplaner Rengøringsmidler og overflader Periode- og grundrengøring 11

13 SERVICE Kursus betegnelse Kompetencemål Varighed Splitforløb Merit til uddannelse Rengøring i private hjem Rengøring med mikrofibre Forståelse for ældre og for arbejde i private hjem Indsigt i eget arbejdsområde og egen kompetence Rengøringsmidler Overflader Arbejdsplanlægning Sikkerhed Hygiejne Arbejdsteknik Kroppens opbygning og løfteteknik Vask og efterbehandling af tøj Mål og rammer for ældreområdet Etik/moral Holdninger til ældre Tavshedspligt Overenskomst Førstehjælp (12 timer) Mkrofibres egenskaber og funktion Hensigtsmæssig daglig rengøring på baggrund af kendskabet til fordele og ulemper, herunder de hygiejniske principper Miljøpåvirkninger Påvirkninger på overflader Dosering af rengøringsmidler Vedligeholdelsen af mikrofiberklude og - mopper 15 dg Indsigt i seniorserviceområdet og egne kompetencer; mål og rammer for ældreområdet Rengøring: arbejdsteknikker, rengøringsmidler, overflader Sikkerhed og hygiejne Kroppens opbygning og løfteteknik (online+workshop) Holdninger til ældre, tavshedspligt, etik/moral Overenskomst (on-line) Førstehjælp (12 timer) 1 dg Materialekendskab og dosering miljøpåvirkning on-line personlig plan 12

14 Arbejdsteknik ved rengøringsarbej de Personlig planlægning og rengøringsplan er Hensigtsmæssige arbejdsstillinger Viden om bevægelsesapparatet Anvendelse af redskaber og maskiner Ergonomi Løfte og bæreteknikker Jobrotation og begrænsning af ensidigt gentaget arbejde (EGA) Efter endt uddannelse kan deltageren foretage en personlig planlægning af eget arbejdsområde i forhold til kundens ønsker, arbejdsplanen og den beregnede tid. Der lægges især vægt på, at deltageren kan forstå og anvende forskellige typer arbejdsplaner og derudfra planlægge og udføre eget arbejde rationelt. Desuden kan deltageren vurdere rengøringsbehovet og ud fra dette planlægge og udføre rengøringen i forhold til relevante kvalitetsniveausystemer. 2 dg 1. at anrette og servere mad 2. at anvende de maskiner, der bruges ved arbejdet fx. mikroovn, kaffemaskine, opvaske-maskine mv. 3. om fødevarebårne sygdomme 4. at arbejde hygiejnisk korrekt med fødevarer herunder foretage egenkontrol 5. viden om ernæringsrigtig mad 2 dg 1. At forstå og arbejde efter forskellige typer arbejdsplaner 2. At planlægge og udføre dit eget arbejde rationelt i forhold til den beregnede tid At vurdere rengøringsbehovet i forhold til bestemte kvalitetsstandarder 13

15 Rengøringsmidl er og overflader Efter endt uddannelse kan deltageren vælge egnede rengøringsmidler til fjernelse af almindeligt forekommende snavstyper samt til rengøring og pleje af forskellige overflader, så overfladerne behandles bedst muligt og med mest mulig hensyn til det interne og eksterne miljø. Der lægges især vægt på, at deltageren kan genkende typiske overflader på gulve, vægge, inventar og sanitet samt vurdere, hvilke midler overfladerne kan tåle og ikke tåle. Deltageren kan vælge og korrekt dosere egnede rengøringsmidler. I forbindelse med dette valg kan deltageren bruge de oplysninger, der gives på etiketterne og i leverandørbrugsanvisningerne. 3 dg 1. At vælge, dosere og anvende rengøringsmidler til forskellige rengøringsopgaver 2. Viden om forskellige snavstyper, og om hvordan de fjernes 3. Om overflader på gulve, vægge, inventar og sanitet, og om hvad de kan tåle og ikke tåle 4. At forstå og bruge de oplysninger, der er på etiketterne og i leverandørbrugsanvisningerne 5. Viden om rengøringsmidlernes påvirkninger på miljøet 14

16 ALMEN Kursus betegnelse Kompetencemål Varighed Splitforløb Merit til uddannelse Itomsorgssyste mer i hjemmeplejen Deltageren kan beskrive borgerens funktionsniveau ved hjælp af et it-omsorgssystem med henblik på vurdering, visitering af borgeren til personlig hjælp og praktisk bistand efter lov om social service. Endvidere kan deltageren anvende et itomsorgssystem, f.eks. Fælles sprog, til at beskrive og registrere tilbud og ressourceforbrug i hjemmeplejen. Deltageren kan arbejde med itomsorgssystemet inden for rammerne af lovgivningen om udveksling af persondata og de lokalt besluttede rammer for skriftlig dokumentation. Deltageren kan medvirke ved udvikling og anvendelse af lokale service- og kvalitetsstandarder, f.eks. Fælles sprog. 5 dg CARE-IT Søgeteknikk er Lovgivning Kvalitet og IT 15

17 FAGLIG Kursus betegnelse Kompetencemål Varighed Split forløb Merit til uddannelse Kvalitet i offentlige serviceydel ser demente og psykisk ustabile borgere At blive bedre rustet til situationer med borgere, der har udviklet demens, psykiske sygdomme eller misbrugsproblemer Kommunikation og konflikthåndtering i arbejdet med demente og psykisk ustabile mennesker Tolkning af adfærd og årsager til forskellige reaktioner 2+2 dg borgere med demens, psykiske sygdomme eller misbrugs problemer Kommunikation og konflikthåndtering evalueringsteknikker Medarbejde re, som deltager i forandrings processer Deltagen kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job. Deltageren kan forstå egen rolle i en forandringsproces og kan tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer relevant for deltagerens jobfunktion forandrings-parathed at være aktiv i forandringsprocesser faciltering af forandring Ledelse af forandrings processer Anvendelse af de optimale problembehandlingstek nikker i den konkrete situation Værktøjer, der fremmer de kreative og dynamiske forandringsprocesser Lederroller i forandringsprocessen 16

18 ITALY Uddannelsesmodel for omsorgspersoner med indvandrerbaggrund 17

19 Baggrund På trods af voksende behov for hjælp til ældre og til dem, der ikke kan klare sig selv, vokser den offentlige finansiering i Italien ikke proportionelt, hvilket efterlader spørgsmålet om en stor del af behovet for omsorg og hjælp ubesvaret. Ældre mennesker, som gerne vil blive i eget hjem (så de kan blive gamle i deres vante omgivelser eller fordi der ikke findes andre løsninger), bliver nødt til at være afhængig af deres familier, eller, som det bliver mere og mere almindeligt, placere omsorgsopgaverne i hænderne på en ekstern /ikke-familiemedlem, almindeligvis en indvandrerkvinde, som er parat til at bo hos det ældre medlem af familien. Denne person bliver som regel kaldt en omsorgsperson, men bliver faktisk betragtet som en hjemmehjælper, og spiller en hovedrolle i et spil, som radikalt har ændret hjælpemodellerne i de senere år, og som nu med rette hører hjemme i det ressourcesystem, der skal tage sig af de ældre. Det arbejde, som disse hjemmehjælpere udfører i den ældres hjem er ofte undervurderet, som om det faktum, at de arbejder inden for uformelle rammer (dog ofte med en formel kontrakt), gør dette arbejde mindre professionelt. Med dette nye og voksende fænomen er der blevet indført mange forskellige uddannelses- og informationsinitiativer til at hjælpe dem til at få den tekniske forberedelse, de har brug for og for at give dem synlighed og anerkendelse. Disse uddannelsesinitiativer repræsenterer bedste praksis, da de har udviklet særlige modeller for indgriben, der fungerer for denne målgruppe. Indvandringsfænomenet i Italien og udenlandske hjemmehjælpere Antallet af regulære indvandrere i Italien ligger et sted mellem og eller ca. 6,7 % af den samlede befolkning på (data: Caritas og Migrantes). Af de mere end 3 millioner udlændinge med en arbejdskontrakt er 42 % kvinder, der arbejder som hushjælpere og husassistenter (data Inail). Der er halvanden million hjemmehjælpere, hvoraf hovedparten er udenlandske kvinder en hær, der arbejder for en ud af ti italienske familier ( familier) og uden hvem familierne ikke kunne klare sig (data: Censis). I Rom får 11,7 % af de 18

20 ældre hjælp fra udenlandske hjemmehjælpere, i Genova 13,1 %, i Padua 21,7 % og i Firenze 29,2 % (data: Censis). 35,6 % bor fast hos familien og udfører forskellige arbejdsopgaver: rengøring, madlavning, indkøb og, mere specielt, hjælper 49,5 % de ældre, 32,4 % ser efter en person, der ikke kan klare sig selv og 28, 8% sørger for medicinsk hjælp til et eller flere familiemedlemmer. 36,6 % er også ledsager for et familiemedlem (data: Censis). Flertallet af hjemmehjælperne er under 40 år gamle: 18 % er under 30 og 39,9 % er mellem 30 og 40. De fleste kommer fra lande i Østeuropa og Asien: Rumænien (20 %), Ukraine (12,7 %), Filippinerne (ca. 9 %) og Moldavien (6 %). Initiativet til at formalisere deres arbejde, som er vigtigt i forhold til lovgivning og social sikkerhed, har ikke løst problemet med at vurdere og anerkende hjemmehjælpernes kvalifikationer, da man er under den illusion, af de som kvinder allerede naturligt besidder de krævede færdigheder, eller at de nemt kan lære dem. Tendensen er, at gennemsnitsalderen bliver højere, hvilket betyder, at der vil være et større antal ældre og at der mellem dem vil være et voksende antal, der ikke helt eller delvist kan klare sig selv. Når familien, der bliver mindre og mindre i stand til at se efter og socialt integrere de ældre i familien, står over for dette, vil det betyde flere og flere ressourcer til den private hjemmepleje. Her foretrækker de udenlandske kvinder, da der er flere af disse, og fordi de er billigere. Set i lyset af dette hastigt voksende fænomen, bliver spørgsmålet om uddannelse og anerkendelse af deres faglige kvalifikationer mere centralt, så de ældre kan sikres en service af god kvalitet. Hjemmehjælpernes uddannelsesforløb Ideen til et uddannelsesforløb for hjemmehjælpere opstod på baggrund af behovet for at sikre, at de har en tilstrækkelig faglig baggrund for at hjælpe de ældre og for at sikre sig, at de ikke mister deres job, mens de står i en allerede usikker situation (pga. deres arbejdsforholds ofte uformelle natur), og dermed forhindre den sociale udstødelse og fattigdom, om en fyring vil resultere i. På denne baggrund har udvalg og institutioner dannet et netværk, der skal planlægge og implementere et nyskabende uddannelsesforløb, der er rettet særligt 19

21 mod hjemmehjælpere, der tager sig af de ældre. Dette er rettet mod at skabe en mulighed for at uddanne målgruppen af udenlandske kvinder, som har svært ved at få adgang til uddannelsesmæssige initiativer. Den succes, som uddannelsesforløbet for hjemmehjælpere har fået, er sket takket være den meget præcise og koordinerede planlægning, som har formået at reagere på målgruppens behov ved at udvikle nyskabende og funktionelle modeller. Forløbet er kendetegnet ved en række elementer, der for det til at adskille sig fra andre initiativer inden for området for personlig service. Samordnet planlægning mellem udvalg og institutioner Det presserende behov for dette slags forløb blev fuldt fremhævet under de institutionelle rundbordssamtaler med forbindelse til omsorg for og uddannelse af voksne mennesker. Ved disse rundbordssamtaler blev de lokale byråd, skoler, uddannelses-agenturer og voksenuddannelsescentre enige om behovet for, at der skulle gøres noget for at opkvalificere hjemmehjælpernes arbejde og, som en sidegevinst, at forbedre servicen for de ældre. Borgerregister I løbet af rundbordssamtalerne opstod behovet for at skabe et simpelt og gennemskueligt værktøj til at sammenligne udbud og efterspørgsel efter hjælp, og dermed være med til at afdække markedet for sort arbejdskraft. Det blev besluttet at skabe et borgerregister for hjemmehjælpere, en slags liste, hvor hjemmehjælperne med faglig uddannelse og kvalifikationer kunne blive registreret. Målet med dette værktøj var at tilskynde hjælperne til at følge et uddannelsesforløb (påkrævet, hvis de skal registreres) og at give de ældre, som har brug for hjælp, en liste med uddannede hjælpere, så det bliver nemmere for dem at finde den rette person. Områdenetværk Da målgruppens karakter og behov er specielle, fokuserer planlægningen og opstartsfasen af uddannelsesforløbet meget på at involvere netværkene i området: indvandrerorganisationer, jobcentre, fagforeninger, frivillig-organisationer og 20

22 religiøse grupper. Indvandrerorganisationerne og de religiøse grupper var meget vigtige bindeled mellem uddannelsesforløbets praktisk-teoretiske behov og deltagernes praktiske behov og hjælper med at offentliggøre og give information om forløbet. Den fleksible og modulopbyggede uddannelsesstruktur Den første udgave af uddannelsesforløbet for hjemmehjælper blev finansieret af den europæiske socialfond som en del af støtteprogrammet for voksenuddannelse. Uddannelsesforløbet er modulopbygget og løber over en kort periode (100 timer i klasseværelset), så det bliver muligt for så mange hjælpere som muligt at deltage. Mange arbejder allerede og finder det vanskeligt at forene lange kurser med deres arbejdstid. Uddannelsesforløbet er designet i overensstemmelse med en tidligere analyse af de krævede faglige kompetencer, såvel som med henblik på hjemmehjælpernes uddannelsesbehov. Målsætningerne for læring er derfor fastsat på baggrund af en indkredsning af hjemmehjælpernes opgaver og aktiviteter, såvel som igennem en undersøgelse af de ældre brugeres behov og krav (i kraft af deres rolle som arbejdsgiver for hjemme-hjælperen). Ydermere er uddannelsesforløbet en del af et større system af uddannelseskreditter, så målsætningerne for læring er i overensstemmelse med certificerbare kompetencekrav, som kan bruges i videre uddannelse. Resultatet er et uddannelsesforløb, der er opdelt i tre makro-moduler, som hver især fokuserer på særlige målsætninger for læring og kompetencer: Modul 1. Sproglige og kulturelle kompetencer. Modulets formål er at forbedre kendskabet til det italienske sprog for at sikre en lettere kommunikation, lytten og sammenhæng. Modulet er også rettet mod at give information om boligforhold og omstændigheder for den ældre. Modul 2. Grundlæggende faglige kompetencer. Modulets formål er at det grundlæggende, der er nødvendigt for at yde omsorg for ældre mennesker på en faglig og kompetent måde. 21

23 Modul 3. Brede tværgående kompetencer. Modulets formål er at udvikle kendskabet til og forståelsen for det nationale og lokale sociale omsorgssystem, som hjemmehjælperen opererer inden for. Modul Elementer/Indhold Varighed 1 Kommunikation, lytten, sektorterminologi, interaktivitet. Boligforholdene for den ældre og hans/ hendes familie. 2 Geriatri, ernæring, hygiejne, sikkerhed på arbejdspladsen, førstehjælp, mobilitetsstøtte, rehabiliteringsteknikker, rekreative aktiviteter. 3 Det nationale og lokale omsorgssystem (aktører, ydelser, brugere) Systemets organisering, de sociale faggrupper og jobprofiler, omsorgsmetodologi Fordelingen af modulernes varighed er ganske afbalanceret ( ) med hovedvægten lagt på modulet, der omhandler de grundlæggende faglige kompetencer, da disse er de praktiske og specifikke emner, der er tilknyttet hjemmehjælpen (medicinske, psykologiske, sociologiske, geriatriske, hygiejnemæssige samt mad og fritidsaktiviteter). Logistiske og organisatoriske aspekter De logistiske og organisatoriske aspekter blev også grundigt undersøgt. Lektionerne blev afholdt på et sted, der var let tilgængeligt med offentlige transportmidler, da målgruppen bestående af udenlandske kvinder sjældent har deres eget transportmiddel. Ydermere var det også en hjælp for dem, at de fik refunderet deres transportudgifter. Lektionsplanen tog den daglige hviletid for de personer, som kvinderne hjalp, i betragtning, så de lettere kunne forlade deres arbejdsplads, og det blev også taget i betragtning, at hjemmehjælperne officielt har fri om torsdagen. 22

24 Sprogfacilitator En af nytænkningerne i dette eksperimenterende forløb var, at der var en sprogfacilitator til stede i klasseværelset sammen med underviseren. Facilitatoren er en slags mellemmand og spillede en meget vigtig rolle i læringsprocessen. Denne figur havde særlige tekniske og interkulturelle færdigheder og hjalp de studerende ved at tilbyde rådgivning på særlige områder og hjalp med til at skabe en god atmosfære i klassen, samt et godt kommunikations- og relationsniveau. Der blev også tilbudt individuel hjælp, der skulle opklare enhver tvivl om undervisningens indhold og hjælpe klassen med at opklare sprog- og kulturspørgsmål. Interaktion og opmærksomhed på atmosfæren i klasseværelset Ud over facilitatoren var alle underviserne meget opmærksomme på de multikulturelle aspekter og, frem for alt, på deltagernes forskellige sprog. Ud over den traditionelle klasseundervisning blev der eksperimenteret med en nytænkende model med interaktiv undervisning: simulationer, rollespil og små oplæsninger hjalp med at overvinde/reducere de objektive tekniske, kulturelle og sproglige forskelle. Undervisningsmateriale Deltagernes særlige og multikulturelle beskaffenhed blev overvejet grundigt i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet. Deltagerne får faktisk udleveret undervisningsmateriale, der kombinerede de forskellige moduler, og som var udviklet, så det var nemt at forstå og læse, ligesom det også fungerede som vejledning, der kunne bruges i specifikke praktiske situationer. Ved uddannelsesforløbets slutning blev undervisningsmaterialet faktisk til en undervisningsmanual for hjemmehjælpere i flere tosprogede versioner: italienskpolsk, italiensk-rumænsk og italiensk-spansk. Manualen indeholder informationer om hjemmehjælperens rettigheder og pligter, beskriver aktiviteter, opgaver, dokumentationsnetværk og uddannelsesmuligheder, ligesom den også indeholder en liste med nyttige adresser og telefonnumre, der skal matche udbud og efterspørgsel af arbejde, samt en oversigt over de 23

25 lovgivningsmæssige og økonomiske spørgsmål (opholdstilladelse, kontrakter og rådgivning om arbejdskraft osv.). Hvorfor et tilfælde af bedste praksis? Uddannelsesforløbet for hjemmehjælpere er et tilfælde af bedste praksis i uddannelsesmodellerne i ældreplejen i et hastigt aldrende samfund, når man tager i behovet for at håndtere det specifikke problem i det italienske velfærdssystem (og i andre europæiske lande ved Middelhavet: Portugal, Spanien og Grækenland) i betragtning, da forløbet forbedrer de faglige kvalifikationer hos nogle af nøglespillerne i hjemmeplejen. Det, der gør uddannelsesforløbet til et eksempel på bedste praksis, er en række indikatorer, der viser forløbets succes mht. til brugbarhed og effektivitet: - Den fremragende respons fra sammenslutninger og, frem for alt, kandidaterne (der var altid flere ansøgere til uddannelsesforløbet, end der var tilgængelige pladser, det højeste antal var 250 ansøgere og kun 20 pladser). - Den succes og det store antal ansøgere under de initiativer, der blev organiseret senere, hvilke hver gang blev fulgt af et højt antal ansøgere. - Kursets fleksible og tilpasningsdygtige opbygning betød, at kurset kunne gentages i andre sektorer. - Ændringen af opfattelsen af hjemmehjælpernes arbejde, frem for alt hos hjemmehjælperne selv, som fik en større bevidsthed om deres rolle, og hos familierne, som forstod vigtigheden af at betro plejen af deres ældre til faglært og uddannet personale. - Bidraget til at reducere den isolation, som hjemmehjælperne lever og arbejder med ved at skabe solidaritets- og nærhedsnetværk, først og fremmest mellem hjemmehjælperne, men også mellem de offentlige og private spillere, der var involveret i uddannelsesforløbet. 24

26 Referencer og kontakter CTP EDA (permanent voksenuddannelsescenter for et område): voksenuddannelsesudvalget, som organiserer og udbyder italiensk-kurser for udlændinge med et uddannelsesbevis. CONTACT: COOSS Marche Onlus: et socialt samarbejde, der tilbyder velfærds-, sundheds- og hjælpeydelser. Det er uddannelsesagentur, der er akkrediteret i Marche-regionen og har erfaring med kurser i personlig service. CONTACT: formazione@cooss.marche.it 25

27 PORTUGAL Omsorg for Omsorgspersoner 26

28 Baggrund Den portugisiske omsorgssektor vokser hurtigt, ikke kun med hensyn til antallet af enheder, men også i antallet af ansatte. Dette er der mange grunde til, ikke kun demografiske, men også fordi bekymringen for borgernes livskvalitet kommer højere og højere på den politiske dagsorden. Det er også vigtig at støtte familiestrukturernes stabilitet at gøre det nemt at balancere arbejds- og familieliv, som er et andet krav i en sektor, der har et stort antal kvinder ansat. Den uddannelses- og rekrutteringsmæssige udvikling i omsorgssektoren sker stadigt mest uformelt og er ikke specielt struktureret. I nogle tilfælde er der endda en alvorlig mangel på teknisk kapacitet og stor job-ustabilitet. Omsorg for omsorgspersoner en model for uddannelse og rekruttering. SOPROFOR har udviklet et specielt uddannelsesforløb inden for omsorg, der kombinerer en nytænkende rekrutteringsstrategi med integration og beskæftigelsesegnethed hos udsatte grupper. Deltagerne i kurserne er typisk en forskelligartet blanding af almindelige ansøgere og ansøgere fra udsatte grupper, f.eks. tidligere stofmisbrugere, tidligere straffede, prostituerede, hjemløse og ofre for vold i hjemmet. Der er typisk fem eller seks personer med den slags problemer i en gruppe. Ligheden mellem deltagerne er, at de er arbejdsløse og at deres deltagelse i kurset betyder, at de får løn og en ny mulighed i deres liv. Kvalitetsstandarderne i omsorgssektoren kræver kompetencer, som ansøgere fra udsatte grupper formelt ikke har (specifikke faglige kompetencer, men også personlige og sociale kompetencer, som de inter- personlige betingelser i ældreplejen kræver). Derfor er det grundlæggende, at særlig erhvervsuddannelse ikke kun tilbyder en simpel kompetenceudvikling, men skal skabe betingelserne for en stabil faglig udvikling af kompetencer hos deltagere, som styrker forholdet mellem personlige færdigheder og holdninger, erhvervsuddannelse og kravene til ydelserne. 27

29 Ansøgerne gennemgår en længere vurderingsperiode på fire uger inden uddannelsesforløbet. Vurderingsfasen består af samtaler, socio-diagnostiske spil (spørgeskema og prøver) og gruppedynamikspil (f.eks. uddannelse, tålmodighed og overraskelsesspil). Føruddannelses-aktiviteterne undersøger også ansøgernes uformelle kompetencer. I 2008 var der 300 deltagere i den indledende fase, kun 40 startede på den formelle uddannelse. Uddannelsessted betyder aftaler og placering på konkrete arbejdssteder i omsorgssektoren. Anerkendelsen af deltagernes formelle, ikke-formelle og uformelle kompetencer bliver gennemført på baggrund af det nationale kompetencekatalog (CNQ) fra det nationale agentur for kompetencer (ANQ ( Dette er et værktøj til strategisk ledelse i kompetencer på lavere niveau og er en integreret del af det nationale kompetencesystem (Lovdekret 396/2007, 31. december 2007). Dette instrument er tilgængeligt på hjemmesiden: På nuværende tidspunkt dækker det 229 erhvervsmæssige kompetencer på 37 forskellige uddannelsesområder. Indholdet af uddannelsesforløbet Geriatrisk Agent Den geriatriske agent er en fagperson, der med respekt for sikkerhed og deontologiske faglige regler, skaber den personlige og institutionelle balance i de daglige inter-personlige forhold mellem ældre og andre fagpersoner og som hjælper i ældreplejen med de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Målsætninger for kompetenceudvikling: Genkende den grundlæggende begrebsmæssige ramme, der karakteriserer alderdom i vores nuværende samfund og i forskellige sociale sammenhænge. Tage sig af og overvåge de ældre, udvælge og organisere rekreative aktiviteter, i hjemmet eller i institutionel sammenhæng. Tage sig af ældre menneskers velvære i overensstemmelse med sundhedsregler samt mad og hygiejneydelse i den ældres hjem. 28

30 KURSUSBESKRIVELSE Uddannelseselementer i følge uddannelsens vejledning til kernekompetencer (det nationale portugisiske agentur for kompetencer (ANQ)) ANSØGERE - voksne over 18 år - arbejdsløse - minimumskolegang: 6. klasse Timeantal Uddannelseskomponenter SC CT PS TOTAL I- Selvstændig Læring II Statsborgerskab og Arbejdsduelighed III Sprog og Kommunikation IV Matematik for Livet V - Informations- og Kommunikationsteknologi VI - Teknisk Uddannelse Alderdom livscyklus og sociale aspekter Evolutionær psykologistruktur Ældres sundhed Faglig etik og deontologi Fritidsinteresser koncepter, principper og teknikker Fritidsinteresser i hjemmet og på institutioner planlægning og organisering af aktiviteter

31 Fritidsinteresser i hjemmet og på institutioner teknikker og aktiviteter Alderdomspsykologi Ældres helbred forebyggelse af sundhedsproblemer Ældres hygiejne i hjemmet Forebyggelse og førstehjælp geriatri Ernæring og Nutrition og diætetik i hjemmet Sundhed individuelle behov i en institutionel sammenhæng Hygiejne hos ældre på plejehjem og dagcentre Madning af ældre på plejehjem og dagcentre Fritidsinteresser på plejehjem og dagcentre Psykologi og psykosociale effekter af indlæggelse hos ældre Mental sundhed i den tredje alder Fritidsinteresser på sundhedsinstitutioner Fritidsinteresser hos ældre mennesker med psykiske sygdomme VII Praktik Total

32 Eksempler på værktøjer: MIN UDVIKLINGSFIL 31

33 Hvem er jeg? Hvem er min familie? Mine styrker: Mine svagheder: Hvad jeg bedst kan lide at lave Hvad jeg ville ønske, men aldrig har fået chancen for... Fysisk fremtræden: 32

34 Min relationelle verden MIT BILLEDE MINE FORHOLD I

35 Mine slægtninge MIT FAMILIETRÆ Slægtning Uddannelse Job Han/hun lærte mig at... Han/hun forventer, at jeg... 34

36 Mine problemer: Mine styrker: Hvad kan jeg gøre for at løse dem? Hvilke fordele kan jeg drage af dem? ANALYSE AF DIT POTENTIALE 35

37 REGISTRERING AF DELTAGER: Navn: Addresse: Fødselsdato: Alder: Uddannelse: SKOLEFORLØB: Uddannelsesniveau Skole Hvad jeg bedst kunne lide... Hvad jeg mindst kunne lide.. 36

38 Jeg forlod skolen fordi: Mit første job: Hvad lavede jeg: MINDER Gode Dårlige Hvad jeg lærte og stadig husker på... PROFESSIONEL BANE Job Udførte Grunde til Hvad jeg aktiviteter tilfredsstillelse.. lærte og stadig husker på... 37

39 38

40 Formålet med denne brochure er at præsentere tre eksempler for livslang læringstilgang inden for uddannelse i ældresektoren. Ældresektoren i Europa er blevet udsat for et kæmpemæssigt demografisk drevet pres, mens de samtidigt i de fleste tilfælde er ufleksible og gamle strukturer. Desuden ses en større og større mangel på arbejdskraft 1. Når professionalisering og standardisering af kerneopgaver og kvalitetsmålestokke bliver indført i sektorens ydelser, er uddannelse nøglefaktoren, når arbejdspladserne og hele systemer skal håndtere udfordringer og møde de fremtidige brugergenerationers behov. 39