Tillægsrapport: Registrering af lys i København

Transkript

1 Bachelor afgangsprojekt Tillægsrapport: Registrering af lys i København DTU Januar udgave Studerende: Marianne Rossen, s Teddy Olsen, s Vejleder: Hans Peter Nielsen Titel: Tillægsrapport: Registrering af lys i København Bachelor afgangsprojekt: Undersøgelse af forskellige belysningers indflydelse på oplevelsen af uderum Udgave: 1. udgave Afleveret:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Færdselsårer Frederiksberg Allé H. C. Andersens Boulevard Jagtvej Roskildevej 9 3 Kvarterer Kartoffelrækkerne Villakvarter på Amager 12 4 Grænseområder Jagtvej / Fælledparken Gothersgade / Kongens Have Grønningen / Kastellet Rovsingsgade / Industri Vindebrogade / Slotsholmskanalen Øster Voldgade / Baneanlæg 20 5 Knudepunkter Gråbrødretorv Gunnar Nu Hansens Plads Kgs. Nytorv Nørrebros Runddel Nørreport Station Sølvtorvet Trianglen Vibenshus Runddel Østerfælled Torv 32 2

3 6 Kendingsmærker Glyptoteket Marmorkirken Operaen Paladsbiografen Søpavillonen Tycho Brahe Planetariet 40 7 Andet A. P. Møller Holmbladsgade Hotel Admiral Parkeringsplads til Operaen 48 8 Teknisk data Dato og tidspunkt for fotos 49 3

4 1 Indledning Denne fotoregistrering af København tager udgangspunkt i Kevin Lynch s fem byrumskategorier. Områderne er udvalgt og kategoriseret efter disse. Ud over de fem kategorier er der et afsnit med nogle locations, der er taget med, fordi de har en enkelt bemærkelsesværdig detalje. Fotohæftet skal ses som baggrundsmateriale, og er udarbejdet for at få et bredt kendskab til belysning i byens rum generelt. Under hvert billede er der dels en forklaring af belysningsmetoden og dels en kommentar. Billederne skal ses på computer, da printeren forringer farvekvaliteten og kontrasten. Se mappen Registreringsfotos (højopløsning) på cdrommen. Derudover skal billederne ses i et mørkt rum, så øjet kan adaptere til de rette forhold. Desuden skal billederne iagttages fra det korrekte øjepunkt for at give en bedre rum fornemmelse. Yderligere skal billederne ses med forbehold, da billederne aldrig vil blive som virkeligheden. Kameraet er indstillet til automatisk at vælge et lysniveau, og billederne vil derfor være mørkere, end virkeligheden var. Optimalt ville det være at gå ud på den enkelte location under samme forhold, som billederne er taget under. Billederne sammenholdt med kommentarerne giver dog et indtryk af, hvordan lysforholdene er. 4

5 2 Færdselsårer Færdselsårer er små eller store veje, som er domineret af biler eller veje helt uden fodgængere. Eksempler på færdselsårer: Frederiksberg Allé, H. C. Andersens Boulevard, Jagtvej og Roskildevej. 5

6 2.1 Frederiksberg Allé Synsretning fra vest mod øst. Betty Nansens Teatret ses i højre side. Biler og fodgængere er separeret af to rækker træer i hver side af vejen. Biltrafikken i midten er belyst med én række københavnerarmaturer med natriumlys, placeret midt over vejen. Gangzonerne mellem trærækkerne er oplyst med lavere natriumlygtepæle, der er placeret i den yderste trærække. Fortovene langs bygningerne belyses primært af armaturer over opgangsdørene. Gangzonerne mellem trærækkerne var en smule svagt belyste. 6

7 2.2 H. C. Andersens Boulevard Synsretning fra Tietgensgade mod Rådhuspladsen i nordvestligretning. Vejen er belyst med to rækker københavnerarmaturer med natriumlys. Armaturerne er placeret midt over hver kørselsretning. Midt i billedet ses Richshuset, mellem Industriens Hus og Dagmarhus, som udsender stærkt konkurrerende lys. Lyset fra københavnerarmaturerne bliver derved sat lidt i baggrunden. 7

8 2.3 Jagtvej Synsretning fra nord mod syd. Danmarks Farmaceutiske Universitet ses i venstre side. Vejbanerne er delt af en midterrabat, hvor i der er plantet mindre træer. Hver kørselsretning er oplyst af én række københavnerarmaturer med natriumlys, og er placeret over den inderste kørebane, så lyset også rammer den yderste vejbane, cykelsti og fortov. Københavnerarmaturerne er eneste belysning. 8

9 2.4 Roskildevej Synsretning fra øst mod vest, med Solbjerg Kirkegård i højre side bag huset. Vejen er oplyst med dobbeltsidet belysningsprincip med 8 meter lysmaster, hvor armaturerne med natriumlys er placeret helt inde ved masten. Der er konkurrerende lys fra Aldi i højre side af vejen. 9

10 3 Kvarterer Kvarterer er områder, der kan være helt regulere eller irregulære. Eksempler på kvarterer: Kartoffelrækkerne og villakvarter på Amager. 10

11 3.1 Kartoffelrækkerne Synsretning fra Sortedams Søen mod øst gennem Wilhelm Marstrands Gade. Kvarteret er belyst med kviksølvlys fra københavnerarmaturer placeret midt over vejen med stor afstand, så der opstår lysøer. Vejen er ikke beregnet til gennemkørsel, og derfor virker armaturernes høje placering forkert, da det giver indtryk af et offentligt rum og ikke afspejler kvarterets intimitet i dagtimerne. Lavere armaturhøjde og med placering i siden af vejen, ville bevare den mere intime stemning fra om dagen, hvilket kan gøres uden at forringe trafiksikkerheden. 11

12 3.2 Villakvarter på Amager Prøvestens Allé Synsretning fra syd mod nord. Vejen er en lille villavej med hastigheder på max. 15 km i timen. Vejen er belyst med blåligt lys (evt. kviksølvlys) på 4 meter høje pæle. Pælene er placeret på begge sider af vejen forskudt af hinanden. Lyset opfattes markant anderledes, end hvis området var belyst med københavnerarmaturer. Højden på lysarmaturerne kunne gøres lidt lavere og måske kunne de placeres tættere. Som det ses af billedet, er der ingen tydelig markering af området omkring vejbumpet, da der er opstået nogle mørke zoner uden for lysøerne. 12

13 Sixtusvej Synsretning fra vest mod øst. Prøvestens Allé er en sidegade til Sixtusvej. Sixtusvej er belyst med lysarmaturer i 6 meters højde, placeret i den ene side af vejen. Lysfarven i de to gader er den samme, men ved forskellen i lysarmarmaturets højde gøres opmærksom på, at de to gader ikke har samme status. Sixtusvej er mere trafikeret end Prøvestens Allé, og det afspejles fint ved hjælp af armaturhøjden. Dog kan det ingen diskuteres, om højden på armaturerne måske ikke er lidt for stor. Derudover bliver den øverste del af masten oplyst mest, og ledningerne træder frem. Det kan undgås, hvis armen på armaturet gøres længere, og evt. placeret under isolatorerne. 13

14 4 Grænseområder Grænseområder er steder i byen, hvor der er et markant skift i karakteren af området. Men det kan også være, hvor et kvarter skifter fra højt til lavt byggeri. Eksempler på grænseområder er: Jagtvej/Fælledparken, Gothersgade/Kongens have, Grønningen/Kastellet, Rovsingsgade/Industri, Vindebrogade/ Slotsholmskanalen og Øster Voldgade/Baneanlæg. 14

15 4.1 Jagtvej / Fælledparken Synsretning fra sidegaden Sankt Kjelds Gade mod øst. Vejbanerne er delt af en midterrabat, hvor i der er plantet træer. Hver kørselsretning er oplyst af én række københavnerarmaturer med natriumlys, og er placeret over den inderste kørebane, så lyset også rammer den yderste vejbane, parkering, cykelsti og fortov. Der er ikke nogen tydelig markering af grænsen til Fælledparken, men vejen er blot belyst som alle andre veje i København. Sidegaderne har kviksølvlys, og tydeliggør derved forskellen på benyttelsen af vejene. Nogle mener at rødligt lys er godt til hurtig trafik, fordi det er sværere at registrere detaljer og opfattelsesniveauet derfor passer til farten. Blåligt lys er velegnet til lavere hastigheder, fordi lyset giver et højere detaljeringsniveau. 15

16 4.2 Gothersgade / Kongens Have Synsretning fra sidegaden Rosenborggade mod sydøst. Vejen er belyst med kviksølvlys fra Københavnerarmaturer. Der er to rækker armaturer, placeret over grænsen mellem cykelsti og vejbane. På grund af placeringen af armaturerne bliver grænsen ind til Kongens Have forholdsvis tydelig. Grænsen opfattes derfor heller ikke som et mørkt og utrygt område, som f.eks. tilfældet er ved Grønningen/Kastellet (se næste afsnit). Som det ses af billedet, er der god farvegengivelse i forhold til, hvis området blev belyst med natriumlys. Farvegengivelsen er passende på grund af træernes grønne farve, men det er dog lige før, at lyset fungerer som et dagslyssurrogat med hensyn til styrke. 16

17 4.3 Grønningen / Kastellet Synsretning fra nordvest mod sydøst. Vejen er opdelt i en vejbane til højre og et bredt fortov mellem træerne til venstre ind mod kastellet. Vejbanen belyses med to rækker københavnerarmaturer med kviksølvlys. Københavnerarmaturerne er eneste belysning trods det store gangareal. Fortovet og det tilstødende parkareal fremtræder meget mørkt og utrygt, og det er uforståeligt, at der ikke er en særskilt belysning til fodgængerne. 17

18 4.4 Rovsingsgade / Industri Synsretning fra sidegaden Aldersrogade mod nord. Vejen belyses af københavnerarmaturer med natriumlys, som er placeret midt over vejen. Til trods for at det er et grænseområde, belyses vejen som de fleste andre færdselsårer i København. En tydeligere markering af grænseovergangen fra boligblokkene til industriområdet er klart at foretrække, hvis Kevin Lynch s teori om stedsansen skal komme til sin ret. 18

19 4.5 Vindebrogade / Slotsholmskanalen Synsretning fra sydvest mod nordøst, med Thorvalsens Museum i højre side. Vejen er belyst med blåligt lys, placeret på 8 meter høje lysmaster. Masterne er placeret i den ene side af vejen. Cykelsti og vej er fuldt oplyste, og masterne står i siden ned mod kanalen for at markere grænsen, dvs. masterne kommer heller ikke i konflikt med Thorvaldsens Museum. På masterne sidder der lysarmaturer, der lyser på museet. 19

20 4.6 Øster Voldgade / Baneanlæg Synsretning fra Geologisk Institut mod nordøst. Vejen er belyst med københavnerarmaturer med kviksølvlys. Armaturerne er placeret midt over vejen. Fodgængerovergangen belyses af to lavere hængende københavnerarmaturer med natriumlys. Baggrunden for valg af belysningsprincip med natriumlys ved fodgængerovergangen kan skyldes, at natriumlys blænder mindre end kviksølvlys, og derved svækkes øjets mørkeadaption ikke i lige så høj grad, som hvis fodgængerovergangen var belyst med kviksølvlys. Grænsen til baneanlægget er ikke markeret og virker meget mørk, så lyset ved fodgængerovergangen har kun trafiksikkerhedsmæssige årsager. 20

21 5 Knudepunkter Knudepunkter er karakteristiske rumdannelser i byen som f.eks. torve og pladser, men kan også være steder, der har fået en særlig betydning, fordi vigtige færdselsårer krydser hinanden, eller fordi trafikken ændrer karakter. Eksempler på knudepunkter: Gråbrødretorv, Gunnar Nu Hansens Plads, Kgs. Nytorv, Nørrebros Runddel, Nørreport Station, Sølvtorvet, Trianglen, Vibenshus Runddel og Østerfælled Torv. 21

22 5.1 Gråbrødretorv Synsretning fra pladsens vestlige ende mod øst. Gråbrødretorv er afgrænset af Skindergade, Klosterstræde og Niels Hemmingsen Gade. Pladsen er belyst med forholdsvis lave armaturer med blåligt lys. Armaturerne er placeret i yderkanten af pladsen. Pladsen virker ikke mørk, da der er tilskud af lys fra det private. Om natten når det private lys er slukket, virker pladsen muligvis utryg. Det store træ og vandskulpturen kunne evt. belyses svagt. 22

23 5.2 Gunnar Nu Hansens Plads Synsretning fra nord mod syd, med Østerbro Svømmehal i baggrunden. Pladsen støder op til Østerbrogade mellem Jagtvej og Trianglen. I baggrunden ses Østerbro svømmehal, som er belyst flot indefra. Den store lysmast er til belysning af Østerbro Stadion. Pladsen er belyst med armaturer i menneskeskala. Ud over lygtepælene er der i belægningen placeret kvadratiske lysende fliser, som kan lyse med forskellige farver. Disse lamper giver ikke rigtig noget lystilskud, men er mere et kunstnerisk indslag. Til trods for at pladsen ligger lige ud til Østerbrogade, er den gjort hyggelig og intim bl.a. vha. belysningen. 23

24 5.3 Kgs. Nytorv Synsretning fra nord mod syd, med Hotel D Angleterre i højre side. Vejene omkring pladsen er belyst med kviksølvlys i københavnerarmaturer. Inde på pladsen er der ved kransen placeret lysmaster med kviksølvlys. Pladsen får også en del supplerende lys fra de omkringliggende bygninger og fra oplyste reklamer. Umiddelbart er lysmasterne lidt for høje, og pladsen kunne gøres mere hyggelig, end den ser ud nu. Dog føles pladsen ikke mørk, men det skyldes nok mest det supplerende lys. 24

25 Det Kongelige Teater Bygningen belyses indefra med spots i balkonen, og ved indgangen er der placeret lys på facaden. Kuplen kunne evt. belyses svagt, så hele bygningen træder frem og ikke kun balkonen. Altangangen er belyst flot op indefra og får buerne til at træde meget mere frem, end det er tilfældet ved indgangen lige nedenunder. Et godt eksempel på hvad forskellen er på at belyse indefra og udefra. 25

26 Hotel D Angleterre Dag Aften Belysningen om aftenen sker med spots, der lyser nedefra og op. Dette lys er dog ikke tændt hele natten, men kun i aftentimerne. Belysningen om aftenen gør at bygningen virker meget dramatisk og fylder en hel del på pladsen. Når lyset slukkes, skifter pladsen fuldstændig karakter. Bygningen kunne evt. belyses fra en anden vinkel og med mindre lys. Nat 26

27 5.4 Nørrebros Runddel Synsretning fra nordvest mod sydøst på Nørrebrogade. Pladsen ligger i et cirkelslag rundt om krydset Nørrebrogade og Jagtvej, hvor begge veje er belyst med natriumlys i københavnerarmaturer. Dette knudepunkt er et af de sværeste steder at belyse korrekt, da det er et stærkt trafikeret område. Der kan let opstå lysforvirring, idet der er mange lamper placeret på et lille område og i dette knudepunkt er det svært at sige, om der er en af færdselsårerne, der skal prioriteres højest, da begge veje er store. Derved kan det være svært at differentiere lyset, hvilket heller ikke er gjort. 27

28 5.5 Nørreport Station Synsretning fra Nørregade mod nordøst. Vejene omkring Nørreport station er belyst med kviksølvlys i københavnerarmaturer. Også dette knudepunkt er svært at belyse passende, da knudepunktet i det hele taget er opbygget på en rodet måde. Der er meget trafik, der krydser hinanden, og der skal være lys både til gående og til bilister. 28

29 5.6 Sølvtorvet Synsretning fra den gamle Polytekniske Læreranstalt mod nord. Knudepunktet er krydset Sølvgade, Øster Farimagsgade og Webersgade. Området belyses med kviksølvlys i københavnerarmaturer. Krydset virker fint oplyst, og det er muligt at se det meste. Dog er der konkurrerende lys fra restaurationer, som kunne dæmpes lidt. 29

30 5.7 Trianglen Synsretning fra Fælledparken mod øst. Pladsen opstår i mødet mellem: Østerbrogade, Øster Allé og Blegdamsvej (der bliver til Nordre Frihavnsgade). Hele pladsen er tilstrækkelig oplyst med natriumlys, men pladsens geometri er meget kompleks, og belysningen hjælper ikke på forståelsen af vejenes forløb, da de alle er store færdselsårer. Sidegaden Odensegade, midt på fotoet, er belyst med kviksølvlys og markerer fint forskellen til pladsen og de større veje. 30

31 5.8 Vibenshus Runddel Synsretning fra midterrabatten på Jagtvej (sydvest) mod Mærsk Data og chokoladefrøerne (nordøst). Knudepunktet er krydset Jagtvej og Lyngbyvej (der bliver til Nørre Allé). Der er én række københavnerarmaturer med natriumlys over hver kørselsretning på både Jagtvej og Lyngbyvej. Belysningsstyrken virker passende, selvom krydset sagtens kunne bruge mere optisk føring. 31

32 5.9 Østerfælled Torv Synsretning fra nordvest mod sydøst. En lille gågade, på det tidligere Østerbrogades Kaserneareal, hvor de gamle kasernebygninger fra 1898 er vellykket belyst nedefra med skarpe spots og med effektlys flere steder i selve fortovet. ISO Supermarked har overdrevet deres facadebelysning og fjernet fokus fra en ellers god og charmerede aftenbelysning. 32

33 6 Kendingsmærker Kendingsmærker er enkeltstående bygningsværker eller dele af bygninger som skiller sig ud fra omgivelserne i kraft af deres størrelse, form eller farve. Kendingsmærker er medvirkende til bedre at kunne orientere sig. Eksempler på kendingsmærker: Glyptoteket, Marmorkirken, Operaen, Paladsbiografen, Søpavillonen og Tycho Brahe Planetariet. 33

34 6.1 Glyptoteket Gadebelysningen fra H.C. Andersens Boulevard dækker kun ind til og med cykelstien. Museets facade ligger fuldstændig anonymt i mørke, mens kuplen dog er markeret med kraftfuld spot fra siden. (Det virker mest som noget byggepladsbelysning til den igangværende renovering). Der skal ikke ret mange armaturer til at give Glyptoteket bare et minimum af opmærksomhed i nattetimerne i forhold til den nuværende løsning. Bygningens historiske værdi taget i betragtning, vil det bestemt være på sin plads med mere lys på facaden. 34

35 6.2 Marmorkirken Marmorkirken (Frederikskirken) er fra Den er et godt eksempel på, hvordan et historisk kendingsmærke fuldstændig får lov at ligge anonymt hen om natten. En tydelig fremhævning af kuplen ville ikke en gang forstyrre naboer, da den er ganske højt placeret. 35

36 Fra Holmen: På afstand ville en fremhævning af kuplen kun være til glæde for byens borgere, så det ikke kun er i dagtimerne, den kan ses, men også i aften- og nattetimerne f.eks. efter endt forestilling i Københavns Opera. 36

37 6.3 Operaen Operaen er et flot eksempel på, hvordan en bygning synliggøres i de mørke timer af døgnet, og her er det endda uden brug af direkte lys på facaden udefra, men kun med lys indefra. 37

38 6.4 Paladsbiografen Synsretning fra Vesterport Station En bygning som knap nok skifter karakter fra dag til nat, og som konstant indikerer, at der foregår spændende ting indenfor. Bygningen er for dominerende i forhold til sine omgivelser Axeltorv og Vesterport Station. 38

39 6.5 Søpavillonen Synsretning fra den vestlige side af Peblinge Sø Den gamle Søpavillon er oplyst som var den en del af Tivoli, hvilket dog er ganske passende for den over hundrede år gamle bygning (1896), der stadig ligger alene i den mørke sø-zone mellem City og Nørrebro. 39

40 6.6 Tycho Brahe Planetariet Synsretning fra den vestlige side af Skt. Jørgen Sø. Bygningen er belyst nedefra med en spot på hver side af cylinderen. Den simple belysning giver indtryk af dramatik og pompøsitet. Med nutidens lyskilder kunne den spændende arkitektur fremhæves langt mere raffineret. 40

41 7 Andet Andet dækker her over steder, der ikke direkte ønskes yderligere undersøgt og analyseret. Der er blot tale om nogle synspunkter på, hvad lyset kan betyde for opfattelsen af stedet. Eksempler er: A. P. Møller, Holmbladsgade, Hotel Admiral og Parkeringsplads til Operaen. 41

42 7.1 A. P. Møller Synsretning fra Holmen. En kedelig bygning i dagtimerne, men den bliver faktisk mere spændende i nattetimerne blot ved at lade lyset brænde på kontorerne. 42

43 7.2 Holmbladsgade Hele Holmbladsgade har fået et kvartersløft, ved at have fået hel ny belysning. Nogle 5 meter højde skulpturelle lyssøjler skifter hver halve time farve, og giver en varieret og overraskende oplevelse for forbipasserende. 43

44 Øverst: Københavnerarmaturerne er med opalglas på oversiden, men forårsager en del lysforurening. Nederst: To lange rækker murede buer er fremhævet med LED-lys. 44

45 De champignonformede metalskaller på alle hushjørner i Holmbladsgade er flere steder blot sat op for systematikkens skyld, og ikke fordi et skilt skal oplyses. 45

46 Hele 10 forskellige steder på den 1,4 km lange gade er der små klynger af armaturer i brolægningen, der lyser blåt. Det er rent effektlys uden et egentligt oplysningsformål. 46

47 7.3 Hotel Admiral Synsretning fra Holmen. Bygningen belyses meget kraftigt nedefra, hvilket en tommelfingerregel ellers fraråder, fordi det skaber meget store dystre skygger (jvf. D Angleterre). Den meget primitive belysningsform gør også huset mindre genkendeligt i mørke, fordi bygningens karakteristika fuldstændig forsvinder. 47

48 7.4 Parkeringsplads til Operaen Synsretning fra Operaens forside mod nordøst. Placering af parkeringspladsens lygter er med garanti blevet struktureret ud fra en plantegning, hvilket resulterer i et fuldstændig kaotisk virvar når pladsen iagttages, og gør det svært at finde rundt på parkeringspladsen med eller uden bil. Nogle væsentlig tættere placeret lygter langs færdselsårerne, høje til biler og lave til fodgængere, kunne nemt tydeliggøre de bevægelsesmønstre, der er udtænkt til parkeringspladsen. 48

49 8 Teknisk data 8.1 Dato og tidspunkt for fotos Location: Dag foto: Kl. Nat foto: Kl. A. P. Møller : :00 Frederiksberg Allé : :30 Glyptoteket : :45 Gothersgade / Kongens Have : :00 Grønningen / Kastellet : :30 Gråbrødretorv : :30 Gunnar Nu Hansens Plads : :15 H. C. Andersens Boulevard : :45 Holmbladsgade :00 23:30 Hotel Admiral : :15 Jagtvej : :30 Jagtvej / Fælledparken : :45 Kartoffelrækkerne : :45 Kgs. Nytorv : :15 Kgs. Nytorv (Det Kgl. Teater) : :15 Kgs. Nytorv (D Angleterre) : :15 23:20 Marmorkirken : :45 Marmorkirken (på afstand) : :00 Nørrebros Runddel : :15 Nørreport Station : :00 Operaen : :45 Paladsbiografen : :15 Parkeringsplads til Operaen : :15 Prøvestens Allé (Amager) : :00 Roskildevej : :45 Rovsingsgade / Industri : :00 Sixtusvej (Amager) : :00 Sølvtorvet : :00 Søpavillonen : :30 Trianglen : :30 Tycho Brahe Planetariet : :00 49

50 Vibenshus Runddel : :30 Vindebrogade / Slotsholmskanalen : :15 Øster Voldgade / Baneanlæg : :15 Østerfælled Torv : :15 50