De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter
|
|
- Gerda Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter UFFL seminar Lørdag d. 25/ Hotel Kongebrogården - Middelfart Sygeplejerske Charlotte Evertsen og overlæge Svend Ottesen Afsnit for Lindrende Behandling Onkologisk / Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus
2 Har du hørt! Symptomlindring
3 Supportive care vs. palliative care en ulige kamp (eller en krig på ord)?
4 Supportive care Kræftpatienter Helbredelse eller død Dage uger - måneder - år Palliative care Alle uhelbredelige patienter Død Dage uger - måneder Familie Andre konkurrerende sygdomme Lindring af sygdomsrelaterede relaterede symptomer Smerter, dyspnø, kvalme, vægttab, træthed m.m. Lindring af bivirkninger til behandlingen Kommunikation Rehabilitering / at leve til man dør Psykosocial støtte Åndelig / eksistentiel støtte De efterladtes sorg
5 Palliativ indsats adskiller sig fra understøttende behandling: Avanceret symptomlindring, komplekse psykosociale problemstillinger Komplekse slutforløb hos den døende patient Komplekse sorgforløb Palliativ indsats ydes på: Basisniveau Specialistniveau Understøttende behandling er en vigtig del af det onkologiske speciale
6 Understøttende behandling, % pleje og og omsorg Relevant information God God symptom kontrol % Emotionel støtte Hjælp til til at at leve leve med kræft God God kommunikation Hjælp til til at at søge hjælp Tale Tale med andre patienter ~50 % 30 Palliativ indsats % Ekspert psykosocial støtte Ekspert rehabiliteringsstøtte % Kontinuerlig psykosocial / åndelig støtte Kompleks symptom kontrol
7 Forebyggelse Sygdomsbyrde En En kræftpatients sygdomsforløb Kirurgi, strålebehandling, medicinsk kræftbehandling og supportive care Tumorudvikling Behandlingsfase Palliativ / terminal fase Klinisk tumor 1. linie Recidiv Livets afslutning Screening Tidlig diagnose Understøttende behandling og pleje Palliativ indsats Palliative care
8 1. SKA kursus i understøttende behandling Reklamer! april og juni 2009 Hotel Kong Arthur, København 5. SKA kursus i palliation november 2009 Hotel Admiral, København
9 Og så til sagen.. Lungekræft
10 Lokal tumorvækst V. cava sup. syndrom Synkebesvær Hæshed Absces / atelektase / empyem Pleuraeffusion Pericardieeksudat Smerter Pancoast tumor 1. Neuropatiske smerter 2. Destruktion af costae / vertebrae 1. Horner s syndrom (ptose, enopthalmus, miosis)
11 Horner s syndrom
12 Metastasering: Lokoregionalt Halsglandler Knogler Lever Binyre Hjerne Hud
13 Hyppigste forekommende symptomer hos patienter med lungekræft Almene: Træthed, anoreksi, vægttab og feber Hoste 60% Dyspnø 35% Hæmoptyse 25% Smerter 25% Recidiverende infektioner 20% Andre 10% Symptomfri 20%
14 Hyppigste forekommende symptomer hos patienter med lungekræft Paraneoplastiske syndromer hos patienter med lungekræft SIADH Hypercalcæmi Myopati / neuropati Pulmonal hypertrofisk osteoartropati Tromboembolier Anæmi / koagulationsforstyrrelser
15 Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Charlotte Ewertsen og Svend Ottesen ALB, OHA, Roskilde Sygehus
16 Når jeg har ondt er jeg aldrig rolig for i smerten er altid angsten for større smerte Når jeg har ondt er jeg alene for smerten går sine egne veje Når jeg har ondt Patienten fortæller: Når jeg har ondt er jeg ikke her hvor du er kommer jeg dig ikke i møde du må lede til du finder ud af hvor jeg er Lene Malmstrøm
17 Smerter hos kræftpatienter Sygdomsbyrde Overlevelse efter kræftdiagnose Tumorudvikling Behandlingsfase Palliativ / terminal fase Klinisk tumor 1. linie Recidiv 40% 50% 80% Uden relation Kræftoverlevere Kræften 20% 80% 30% Behandlingen Indirekte 20% 35%
18 Kræften Behandlingen Indirekte Uden relation Primær tumor Metastaser til til f.eks.: Hjerne Knogler Lunger Lever
19 Kræften Behandlingen Indirekte Uden relation Kirurgi Cicatricesmerter efter brystoperation Kemoterapi Neuropati, muskel- // ledsmerter, slimhinder Strålebehandling Slimhinder, ødem, forværring af af smerter Hormonblokade Knoglesmerter Immunterapi Muskel- // ledsmerter
20 Kræften Behandlingen Indirekte Uden relation Myoser Forstoppelse Diagnostiske procedurer Knoglemarvsundersøgelse Skopier Ascitesdrænage, pleuradrænage
21 Kræften Behandlingen Indirekte Uden relation Kroniske rygsmerter Gigt Fibromyalgi m.fl.
22 Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse IASP definition på smerte
23 Smertefysiologi Transformator = rygmarven
24 Physical pain is not a simple affair of an impulse travelling at a fixed rate along a nerve. It is the result of a conflict between a stimulus and the whole individual No brain = no pain! Renë Lerche, kirurg
25 Thalamus Hyperalgesi Forøget smertereaktion på et stimulus der normalt er smertefuldt Allodyni Smerte udløst af ikke smertefuldt stimulus på hudoverflade Smertefysiologi Mere smerte:: Ubehag Søvnløshed Fatique Angst Sorg Depression Isolation Mindre smerte: Symptomlindring Søvn Forståelse Fællesskab Aktivitet Hvile Godt humør
26 Smertefysiologi Nocieceptive smerter udgør 80% Vævsbeskadigelse Transmitteres via intakte nerver Viscerale smerter udgør 33% Udvidelse af hulorganer, kapselspænding, iskæmi, inflammation Transmitteres via intakte nerver + ledsagesymptomer Neuropatiske smerter udgør 34% Beskadigelse af nerver Transmitteres via defekte nerver 1/3 har én smerte 1/3 har to smerter 1/3 har tre smerter
27 Fysisk Social TOTAL- SMERTEN Psykisk Åndelig/ eksistentiel
28
29 Smerteanamnese og mål Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder
30 1. Smerteanamnese og mål 1. Hvor sidder smerten og hvorfor? 2. Én eller flere smerter? 3. Hvornår og er der smertegennembrud? 4. Smerteintensitet (VAS)? 5. Smertetype: Nocieceptive Neuropatiske 6. Medicin til tiden og virker den? 7. Bivirkninger?
31 1. Smerteanamnese og mål MÅL: Smertelindret nat og morgen Smertelindret i hvile i dagtimerne Smertelindret også ved aktivitet
32 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder
33 2.1 Primære analgetika Non-opioider Maksimum dosis = maksimum effekt Svage moderate nocieceptive smerter Smerter uden inflammation T. Paracetamol 1 gram x 3-4 Smerter med inflammation T. Brufen 400 mg pn x 3-4 T. Diclon R. 75 mg x 2
34 2.2 Primære analgetika Opioider Øget dosis = øget effekt Moderate stærke nocieceptive smerter Morfin Contalgin Oxynorm Oxycontin Fentanyl - plaster
35 2.2 Primære analgetika Opioider Øget dosis = øget effekt Moderate stærke nocieceptive smerter Morfin Oxycodon Peroralt mg 15 mg Parenteralt 33-50% 100% Morfin : Oxycodon sc / im 1 : 1
36 2.2 Primære analgetika Opioider Øget dosis = øget effekt Moderate stærke nocieceptive smerter Fentanyl plaster (µg / time) = p.o. morfin (mg) / dag mg 60 mg 120 mg 180 mg 240 mg
37 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika
38 3.1 Sekundære analgetika Gruppe 1: Neuropatiske smerter T. Amitriptylin mg vesp. T. Noritren 10 mg x 2 (kl ) T. Lyrica 25 mg x 2 dosisøgning eller T. Gabapentin 300 mg nocte dosisøgning
39 3.2 Sekundære analgetika Gruppe 2: Andre Tumorødem Muskelkramper Knoglemetastaser Blærespasmer Tenesmi rectalis T. Prednisolon mg x 1 T. Baklofen 5 mg x 3 T. Prednisolon mg x 1 Frontloading med Bondronate Kapsel Detrusitol R. 2.8 mg x 1 T. Urospadol 200 mg x 4 Supp. Morfin-atropin-papaverin
40 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer
41 4. Hjælpestoffer Behandling af bivirkninger Obstipation: Laxantia, Relistor Kvalme: Primperan, serenase, akupunktur Nattesved: Catapressan, akupunktur Øvre dyspepsi: Nexium Hudkløe: Catapressan, akupunktur Sedation: Ritalin
42 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Medicintilskud
43 5. Medicintilskud Søg om: Enkelttilskud Terminalskud
44 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Medicintilskud Psyko-social støtte
45 6. Psyko-social støtte Information af patient + pårørende Samtale Socialrådgiver, psykolog, psykiater, præst
46 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
47 7. Fysioterapi Varme, massage, TENS, fysisk træning
48 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Palliativ kirurgi Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
49 8. Palliativ kirurgi Osteosyntese af fraktur Malign tarmobstruktion Medullært tværsnit Anlæggelse af JJ-kateter Solitære CNS-metastaser Stentanlæggelse ved striktur
50 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Palliativ strålebehandling Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Palliativ kirurgi Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
51 9. Palliativ strålebehandling Knoglemetastaser CNS-metastaser Medullært tværsnit Tumorindvækst omkring nerveplekser Ulcererende hudtumorer
52 Smerteanamnese og mål Primære analgetika Palliativ kemoterapi m.m. Palliativ strålebehandling Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Palliativ kirurgi Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
53 10. Palliativ kemoterapi m.m. Optimal smertebehandling er fjernelse af tumor. Derfor er medicinsk kræftbehandling, alt andet lige, indiceret
54 Smerteanamnese og mål Henvisning til ekspertteam Primære analgetika Palliativ kemoterapi m.m. Palliativ strålebehandling Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Palliativ kirurgi Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
55 11. Henvisning til ekspertteam Utilstrækkelig effekt af analgetika Svært behandlelige bivirkninger Opioidresistens mhp rotation S.c. pumpebehandling, s-ketamin, lidocain, epidural kateter
56 Løbende evaluering Smerteanamnese og mål Henvisning til ekspertteam Primære analgetika Palliativ kemoterapi m.m. Palliativ strålebehandling Smertebehandling af kræftpatienter en ring af muligheder Sekundære analgetika Hjælpestoffer Palliativ kirurgi Medicintilskud Fysioterapi Psyko-social støtte
57 12. Løbende evaluering 1. Ved utilstrækkelig effekt: o Smertens årsag? o Smertetype? o Behandlingsvalg? o Rigtige opioid? Opioidrefraktær smerte? o Administrationsvej? o Totalsmerte? o Bivirkninger behandlet optimalt? 2. Næste evaluering?
58 Forslag til behandling af smerter som skyldes: Knoglemetastaser (udstrålende smerter) 1. T. Paracetamol 1. gram x T. Diclon R. 75 mg x 2 3. T. Opioid p.n. / depot + laksantia 4. T. Amitriptylin + evt. T. Noritren 5. Evt. T. Lyrica 25 mg x 2 6. Evt. T. Prednisolon mg x 1 7. Overvej frontloading 8. Overvej strålebehandling +/- kirurgi
59 Bemærk! Smerter er dynamiske og ændrer sig over tid Andre årsager til smerter Giv ALTID p.n. analgetika P.n. dosis af opioid = 1/6 døgndosis Overvej s.c. administrationsvej hvis snarlig udsigt til problemer med peroral indtagelse Der er forskellig tid til effekt
60 Supplerende non - opioid smertebehandling Akut og forsinket effekt Effekt medicin stråler bisfosfonater uger / måneder
61 Bemærk! Det tager også tid for eksperterne at få en smertebehandling til at virke (dage) Tid, tålmodighed, tro, tillid og mod Nocieceptiv T. Panodil 1 gr. x 4 T. Diclon R. 75 mg x 2 T. Morfin 5-10 mg p.n. Startpakke Neuropatisk T. Panodil 1 gr. x 4 T. Diclon R. 75 mg x 2 T. Morfin 5-10 mg p.n. T. Lyrica 25 mg x 2.
62 Måling af smerter
63 VAS score (visuel analog scale) Alle patienter der har fået foretaget et operativt indgreb bliver VAScoret postoperativt 1.Ved modtagelse af patienten fra opvågning 2.Før indgift af smertestillende medicin 3.Før udlevering af smertestillinde medicin til selvadministration 4.Hvis patienten ikke har behov for smertestillende eller ved selvadministration, da min. 1 x pr. vagt. Gyn. / Obs.instrukser; sitecore
64 VAS score (visuel analog scale) Ingen smerte Værst tænkelige smerte VAScore Smerteintensitet Lette smerter Moderate smerter Svære smerter Præparat Panodil, NSAID, Pinex Comp. NSAID, opioid Opioid
65 VAS score (visuel analog scale) Fordele Giver et billede af hvor intenst pt. oplever smerten Om smerten bliver værre over tid Får pt. til at forholde sig til egne smerter En god måleskala for operative ukomplekse forløb Ulemper Graden af sedering vanskeliggør præcis scoring Det æstetiske kryds / vælger den gyldne middelvej En dimensioneret / unuanceret Skal gøres x flere dagligt
66 Forskning viser at. Patienter med fremskreden kræftsygdom har mange symptomer samtidigt. (Pain Management 2001, 21: ) Plejepersonale har en tendens til at fejlvurdere (undervurdere) plagerne.. (Journal of Palliative Medicine 1999, 13 : )
67 Udfordringer i symptomlindrende behandling Hvordan har patienten det egentligt? Hjælper det vi gør? Kan vi måle effekten af den behandling / pleje vi sætter i gang?
68 ESAS (Edmonton Symptom Assesment Scale) 1. Systematisk symptom registrering af patienter i lindrende behandling 2. Et internationalt godkendt værktøj 3. Vurderer / måler 10 af de hyppigste forekommende symptomer hos kræftpatienter 4. Udføres en gang i døgnet
69 ESAS
70 ESAS Mundtlig information af patienten Et skema du selv skal udfylde Vi registrerer symptomerne på denne måde for at du skal have det / få det så godt som muligt Registreringen gør at vi får et bedre indtryk af hvordan du oplever du har det Med registreringen kan vi bedre vurdere hvad vi kan gøre i forhold til dine symptomer og give den bedst mulige pleje og behandling
71 ESAS Hvordan udfylde? Hvordan PS Hvornår skal ESAS bruges Hvem skal udfylde ESAS Patienteksempel
72 Kortlægning af patientens subjektive oplevelse Enkel beskrivelse af symptomer Fælles referenceramme i kommunikation og rapportering af patientens tilstand Godt grundlag for indholdet i stuegangen / familiesamtaler Forenkler og standardiserer dokumentation Letter at evaluere tiltag som er i gang Kvalitetssikring Kan anvendes i forskning DRG point ESAS Fordele ved brug
73 ESAS Vores erfaringer Tidsbesparende Overskuelig Lidelse er det patienten siger det er Fælles sprog mellem læge og plejepersonale
74
75 Lungekræft med spredning til CNS Kognitiv dysfunktion
76 CNS - metastaser Spredning hæmatogent til hjernen Hyppigst (90 %) fra Lunge, bryst, malignt melanom, nyre, colon / rektum Ca pt. pr. år Multiple metastaser: CT = 50% MR = 75%
77 Fordeling af CNS metastaser 32% 17% 8% 13% 24% 6%
78 CNS metastaser Symptomer Symptomer (50% er oppegående) Kognitiv dysfunktion (60 70%) Hukommelse, humør, konfusion, hallucinationer, bevidsthedspåvirkning Hovedpine (40-50%) Kvalme / opkastning (20 40%) Epilepsi (40%) Hemiparese, afasi, synnedsættelse (40%)
79 CNS metastaser Behandling Kirurgi Solitære metastaser Strålebehandling Stereotaktisk ( 2 stk. og maks. 3. cm) Helhjerne Kemoterapi Steroid T. prednisolon mg dgl. Evt. i.v. ved kvalme Fysioterapi / ergoterapi (Neuropsykolog)
80 Prognostiske faktorer: CNS metastaser Prognose Minimal sygdomsbyrde uden for hjernen PS god < 60 år Kirurgisk behandling 3 metastaser Effekt af steroid Kognitiv funktion bevaret
81 CNS metastaser Prognose Prognose Ubehandlet 1. mdr. Steroid 2. mdr Stråleterapi mdr Kirurgi mdr
82 CNS metastaser = erhvervet hjerneskade Erhvervet hjerneskade kan også skyldes: Apopleksi Ulykker (trafik, drukning, fald, ridning) Følger efter iltmangel (kvælning, hjertestop) Meningitis / encephalitis Forgiftninger (kulilte, kviksølv, mangan) Primære hjernetumorer
83 Erhvervet hjerneskade Følgevirkninger Fysiske Kognitive forstyrrelser (skjulte handikap) Kognition er en samlebetegnelse for alle hjernens komplekse eller højere processer: Hukommelse / koncentration Sprog Rum retning - tid Problemløsning Tænkning
84 Hjernens anatomi og funktion Agmydala Følelsesliv (eks. frygt) Hippocampus Indlæring Korttidshukommelse Pons Transformatorstation Respirationscenter Vågenhed og søvn Thalamus Modtager, transformerer, videresender sensoriske input (syn, føle, smag og hørelse) - Vågenhed og søvn Hypothalamus Føde / vand Kropstemperatur Hormonproducerende Medulla oblongata Respiration Hjerterytme
85 Hjernens anatomi og funktion Parietallap Rum / retning Koordinering Regne / læse /skrive Occipitallap Syn Frontallap Følelser Socialt adfærd Arbejdshukommelse Sprog produktion Initiativ og motivation Spontanitet Bevægelse Problemløsning Impuls kontrol Temporallap Genkendelse Sprog Hørelse Indlæring / hukommelse Cerebellum Balance Motorisk koordinering og hukommelse
86 Hjernens anatomi og funktion Tale / formulere Opfatte / forstå
87 Hjernens anatomi og funktion De enkelte områder af hjernen varetager specielle funktioner, men arbejder tæt sammen. Simple handlinger og enhver form for tænkning involverer mange forskellige områder i hjernen Enhver højere kognitiv funktion forudsætter input og grundlæggende funktioner
88 Hvad sker der lige her? Hallucineret skizofren mand som hører farvede hoveder tale
89 Hvad sker der så lige her? Normal Depressiv patient
90 Kognitiv dysfunktion Forekomst og symptomer Kognitiv dysfunktion hyppigt forekommende Palliativ fase (24 68%) Døende (80 90%) Symptomer Nedsat hukommelse / koncentrationsevne Nedsat overblik, reduceret evne til planlægning og til at tage initiativ Træthed, nedsat reaktionsevne
91 Kognitiv dysfunktion Symptomer fortsat Svært ved at orientere sig i tid, rum og sted Manglende fornemmelse for tid Problemer med at opfatte og reagere på det der ses, høres, føles og mærkes Apraksi (manglende evne til at udføre indlærte handlinger) Afasi (tab af sprog)
92 Kognitiv dysfunktion Symptomer fortsat Nedsat sygdomsforståelse og realitetssans Ubekymret, føler sig ikke syg, selvoptaget, overtræder sociale normer, impulsiv, urealistiske forventninger til egen formåen Ændret følelsesliv Let til ufrivillig gråd, let hidsig og irriteret, ligeglad med sig selv og sin egen situation, trist og opgivende, manglende empati og manglende selvtillid
93 Kognitiv dysfunktion Andre årsager Årsager udover CNS - metastasering Metaboliske Dehydrering, elektrolytforstyrrelser, diabetes, lever- / nyresvigt Medicin Steroid, opioid, polyfarmaci, antiderpressiva (ex.) Kræftbehandling? Infektion Hypoksi
94 Ses også ved: Delir Demens Depression Druk Sedation / træthed Psykoser Kognitiv dysfunktion Andre årsager
95 Delir versus demens Akut Kronisk (> 6. mdr.) Ofte reversibel Irreversibel og progredierende Information preller af Information kan ikke huskes + Nedsat koncentration + + Nedsat korttidshukommelse + + Desorienteret + + Lever i fortiden + + Misforstår + ++ Hallucinationer + Rablende tale Sparsom stereotyp tale Døgnvariation Konstant Urolig og angst Ubekymret
96 Hvor uheldigt kan man være?
97
Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereRapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereGitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs merePatientsikkerhed i kræftbehandlingen
Patientsikkerhed i kræftbehandlingen FPKS seminar 4. maj, 2010 Nyborg Strand Henriette Lipczak Kvalitetsenheden Kræftens Bekæmpelse Baggrund 30.000 danskere får kræft årligt 230.000 lever med kræft Behandlingsforløbet,
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereSmertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereRapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation
Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereSmertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereSmertevurdering og smertebehandling
Patientinformation Smertevurdering og smertebehandling www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Smertevurdering og smertebehandling Denne pjece er tænkt til dig, som skal have foretaget en operation. Pjecen
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereDet brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereSkjulte handicap efter hjerneskade
Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereHar du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:
Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs merePalliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab
Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Tine Busch Davidsen & Helene Heindorf Fysioterapeuter Palliativt Team i Odense og Vejle Region Syddanmark 4. Oktober 2012 Program Præsentation af Helene
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs merePROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs merePalliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Læs mereSmerte og træthed. Limb Girdle Kursus d. 3. november Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind
Smerte og træthed Limb Girdle Kursus d. 3. november 2018 Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Dagsorden Præsentation Hvad forstår vi ved træthed Hvad
Læs mere