MØDET ONSDAG DEN 12. MARTS 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDET ONSDAG DEN 12. MARTS 2003"

Transkript

1 3-001 MØDET ONSDAG DEN 12. MARTS FORSÆDE: Giorgos DIMITRAKOPOULOS Næstformand (Mødet åbnet kl. 9.00) Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, på en dag, hvor vi vil drøfte demokrati lige til det sidste, tager jeg ordet angående et spørgsmål om demokrati inden for EU. En vælger gjorde mig i aftes opmærksom på, at borgere i EU bliver nægtet ret til at blive registreret til lokalvalgene. Jeg vil nævne eksemplet med Calvia på Balearerne, hvor de forhindrer EU-borgere fra mange lande i at lade sig registrere, så de kan stemme. Det er særlig presserende, fordi de kun har indtil den 31. marts til at lade sig registrere. Jeg vil derfor på Parlamentets vegne anmode om, at De enten skriver til de nødvendige myndigheder eller i det mindste ser på sagen Formanden. - Tak, hr. Sturdy. Deres bemærkninger er noteret, og sagen vil blive undersøgt McKenna (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne anmode formanden for Parlamentet om at skrive et brev om en meget vigtig sag. Som De kan se, går jeg med et lyserødt tørklæde. Det repræsenterer de amerikanske kvinders fredsbevægelse, der kaldes Code Pink, og som står for fred, ikke krig. Medlemmerne af denne organisation blev arresteret uden for Det Hvide Hus, fordi det ser ud til, at reglerne er blevet ændret, således at ikke mere end fem mennesker får lov til at protestere uden for Det Hvide Hus, og de bliver også forment adgang til Lafayette Park. Vi rejser altid spørgsmålet om folks ret til at demonstrere og give udtryk for deres modstand mod regeringens politik, hvor end det måtte være. Jeg er meget bekymret over, at vores medborgere i USA, som jeg mødte mange af i sidste uge, og som er stærke, energiske og fredselskende mennesker, nægtes ret til at protestere mod deres egen regerings politik. Europa-Parlamentet, der repræsenterer demokrati og folkets ret til ytringsfrihed, bør skrive til de amerikanske myndigheder. Det bør over for præsident Bush udtrykke sin alvorlige modstand mod denne begrænsning af den frie ret til at give deres mening til kende. Formanden for Parlamentet bør skrive så snart som muligt til støtte for fredskvinderne i USA og alle fredsaktivisterne for at gøre det muligt for dem at give udtryk for deres modstand mod en truende krig Formanden. - Tak for Deres bemærkninger, fru McKenna. Vi har naturligvis noteret os Deres anmodning Ripoll y Martínez de Bedoya (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, som repræsentant for Balearerne må jeg erkende, at det, hr. Sturdy har sagt, er rigtigt, og derfor anmoder jeg om, at vi, som er valgt til Europa- Parlamentet, der repræsenterer alle de europæiske borgere, beskytter disse borgere, der er lige så meget indbyggere i Balearerne som os, der blev født der, bor der og har spansk statsborgerskab, og derfor beder jeg om, at formandskabet skriftligt anmoder de regionale myndigheder om, at de støtter registreringen af disse borgere inden den 31. marts, så alle de europæiske borgere kan deltage i valget Formanden. - Tak, hr. Martínez. Vi har naturligvis noteret Deres bemærkninger og vil handle i henhold til dem Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne endnu en gang rejse sagen om den græske studerende, hr. Dousemetzis, som blev anholdt i Det Forenede Kongerige, og som retten derefter krævede fængslet. De eneste beviser imod ham er en række bemærkninger om terrororganisationer på hans websted og i dokumenterne til hans afhandling. Han blev anholdt for 14 dage siden. Den græske regering fik ikke noget at vide om det, hans familie fik intet at vide, og jeg mener, at Europa-Parlamentets Præsidium bør udtrykke interesse for sagen Formanden. - Tak, hr. Alavanos. Præsidiet har noteret Deres bemærkninger og vil handle i henhold til dem Irak Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Irak. (En række medlemmer løftede bannere med fredsslogans) Vil medlemmerne være så venlige at fjerne bannerne og sætte sig, så vi kan lytte til redegørelsen fra Rådet? De ærede medlemmer er bekendt med forretningsordenens bestemmelser. Vær venlig at sætte Dem og fjerne bannerne. (Medlemmerne fulgte formandens anvisninger) Rådsformanden, den græske udenrigsminister, hr. Papandreou, har ordet Papandreou, Rådet. - (EL) Hr. formand, som reaktion på fredsdemonstrationen vil jeg gerne påpege, at i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råds og

2 Rådets (udenrigsministrene) møde den 27. januar har det græske formandskab fået til opgave at afsøge alle muligheder for at finde en fredelig og diplomatisk løsning på Irak-problemet. Irak-spørgsmålet vækker bekymring af en række forskellige grunde. Først vil jeg gerne føre Dem ajour i selve spørgsmålet om Irak og situationen der, selv om det naturligvis kommer til at berøre adskillige andre spørgsmål. Irak sætter relationer og institutioner på en hård prøve og er en stor udfordring for os alle. For det første sættes enheden i EU med 15 lande på en prøve, og det samme gælder enheden i EU med 25 og 28 medlemmer. Forholdet mellem USA og EU, de transatlantiske forbindelser, bliver sat på en prøve. Forholdet mellem EU og den arabiske og muslimske verden bliver sat på en prøve. Landene i Golfen, som helt klart har deres egne, særlige bekymringer over, hvordan situationen udvikler sig, bliver også sat på en prøve. Princippet om multilateralt diplomati og nok så vigtigt FN's relevans, fremtid og funktionsmåde sættes på en prøve. Samtidig bliver vi sat på en prøve af nye udfordringer som masseødelæggelsesvåben og international terrorisme. Vores indfaldsvinkel, hvordan vi planlægger at intensivere kampen mod disse nye trusler, sættes også på en prøve. Her har Europa en stemme. Dette er en Union, der tror på fælles værdier, og vores indfaldsvinkel til de aktuelle problemer er baseret på disse fælles værdier. Ved denne skillevej vil jeg gerne påpege, at EU med hensyn til enheden i Unionen - og som formandskab har vi gjort en stor indsats for at trække i denne retning - har truffet to vigtige beslutninger. De ved hvilke. Jeg vil blot påpege, at vi på Det Europæiske Råds møde den 17. februar nåede frem til en fælles holdning og fremsatte en vigtig fælles erklæring, hvori vi understreger, at Unionens mål er en fuldstændig afvæbning af Irak samt fuldstændig overholdelse af Sikkerhedsrådets resolution Vi udtalte, at krigen ikke er uundgåelig, og jeg vil gerne understrege, at vi stadig har samme opfattelse. Det er op til Baghdad at afslutte denne krise ved at opfylde Sikkerhedsrådets krav. De 15 bakker fuldt op om inspektørernes igangværende arbejde og ønsker at give dem den tid og de ressourcer, som Sikkerhedsrådet mener, at de har behov for. Men inspektionerne kan ikke fortsætte i det uendelige. Hovedansvaret for at håndtere afvæbningen af Irak ligger hos Sikkerhedsrådet. Naturligvis har vi - Unionen - vores synspunkter, men det er i FN, at beslutningerne tages. Det internationale samfunds enhed og fasthed, som kom til udtryk gennem den enstemmige vedtagelse af resolution 1441, og den militære opbygning i Golfen har haft central betydning for inspektørernes mulighed for at vende tilbage. Endelig understregede vi i den bredere sammenhæng for Unionens politik for sikring af fred, sikkerhed og samarbejde i Mellemøsten, at vores højeste prioritet er at puste nyt liv i fredsprocessen i Mellemøsten samt at arbejde for at fremme, offentliggøre og gennemføre tidsplanen. Her vil jeg gerne påpege, at den seneste udvikling i Irak vækker stor bekymring hos os. Vi har lyttet nøje til Hans Blix, og jeg kan forsikre Dem for, at det græske formandskab vil gøre en indsats for at deltage i alle FNprocedurer og mødes med alle parter i Irak-debatten. Vi er i løbende kontakt med Kofi Annan, Hans Blix og Mohamed El Baradei og naturligvis med de fleste, om ikke alle medlemmer af Sikkerhedsrådet. For nylig havde vi lejlighed til at lytte til Hans Blix. I henhold til den detaljerede UNMOVIC-rapport er Irak nu begyndt at samarbejde. Jeg henviser til, at man er begyndt at destruere El Samud-missilerne, samt til private interviews med irakiske videnskabsmænd, der ikke optages på bånd. Men det internationale samfund venter stadig på, at Irak fuldt ud skal overholde sine forpligtelser til at nedruste i henhold til de relevante resolutioner fra Sikkerhedsrådet, navnlig resolution Derfor opfordrer vi endnu en gang det irakiske regime til øjeblikkelig at følge disse resolutioner. Med hensyn til de udfordringer, vi står over for, vil jeg gerne understrege de initiativer, som det græske formandskab har taget i samarbejde med rådsekretariatet, hr. Solana, Kommissionen og hr. Patten, og som vi tillægger central betydning. For det første er der vores forhold til den arabiske verden. På dette område har vi taget betydningsfulde initiativer. Vi har besøgt den arabiske verden gentagne gange gennem de seneste uger. Hr. Patten har besøgt forskellige lande i regionen - Iran, Jordan og Tyrkiet. Formandskabet har gjort det samme. Personligt har jeg på det seneste besøgt regionen fire gange. Jeg deltog i udenrigsministerrådet inden for Den Arabiske Liga og blev inviteret til Sharm el Sheik af det øverste råd i Den Arabiske Liga for at tale på EU's vegne. En række af mine kolleger i Rådet, som den østrigske udenrigsminister og den italienske udenrigsminister for blot at nævne to, har også besøgt regionen på formandskabets vegne. Vores målsætning er at samarbejde med den arabiske verden. For det første ved at sende en tydeligt budskab til Irak om, at der er håb om en fredelig løsning, hvis de overholder resolutionerne fuldt ud, og for det andet for at understrege, at denne krise ikke er en politisk eller religiøs strid. Det er tværtimod en krise, hvor vi samarbejder med den arabiske og den muslimske verden, og det sætter den arabiske verden pris på. Vores tredje målsætning var at vække den arabiske verden til handling, og det tror jeg er lykkedes. En delegation fra Den Arabiske Liga skal besøge regionen inden for de næste par dage med et klart budskab til Saddam Hussein. Et andet vigtigt område drejer sig om forholdet mellem USA og EU. Efter min mening vil det være en fejl ikke at erkende, at forholdet har været temmelig anspændt på det seneste, navnlig i spørgsmålet om Irak. Der kan tidligere have været andre grunde såsom Kyoto, Den Internationale Straffedomstol osv., men Irakspørgsmålet har virkelig sat forholdet under pres. Jeg er sikker på, at vi alle ønsker at bevare et fungerende forhold baseret på en langvarig, fælles indsats for at opnå sikkerhed og naturligvis på de fælles værdier, som

3 kendetegner Europa og USA: principperne om frihed, demokrati og fred. Derfor ønsker vi at understrege behovet for en omfattende dialog om den fremtidige sikkerhed på internationalt plan, og hvordan vi har til hensigt at bekæmpe disse problemer. Vi har allerede mødt både hr. Powell og fru Rice samt andre politiske skikkelser på den politiske scene i USA i et forsøg på at sikre, at der kan finde en grundlæggende debat sted mellem EU og præsident Bush om disse spørgsmål på Det Europæiske Råds møde i juni. Naturligvis er vi i løbende kontakt med USA om vores holdning til Irakspørgsmålet. Hvad angår landene i regionen, har vi et tæt samarbejde med Tyrkiet, som har taget initiativ til en diskussion om de problemer, der kan opstå som følge af Irak-krisen, og som samarbejder med nabolandene for at undgå krig og få Saddam Hussein til at overholde resolutionerne. Dette tætte samarbejde fortsætter. Tyrkiet er et kandidatland, og vi er naturligvis bekymrede over de mulige følger af udviklingen i regionen som f.eks. det kurdiske spørgsmål, flygtningespørgsmålet og de økonomiske og politiske konsekvenser generelt. Så vi samarbejder også med dem. Med hensyn til det multilaterale diplomati mener jeg som sagt, at vi har støttet FN's bestræbelser fuldt ud. EU og De 15 - eller endda De 28 - har understreget betydningen af FN's rolle, og jeg tror, at dette vil vise sig at være en central faktor i alle yderligere beslutninger, som vi træffer som et internationalt fællesskab. Som formandskab har vi derfor også søgt at støtte alle initiativer, som kommer fra Sikkerhedsrådet. Der er fremsat adskillige forslag fra Canada, Mexico, Spanien, Storbritannien og USA samt Frankrig og Tyskland. Eftersom vi har et stort antal medlemmer i Sikkerhedsrådet, forsøger vi naturligvis at gøre alt, hvad vi kan, for at fremme en fælles løsning af problemet. Som sagt skaber Irak-krisen nye spørgsmål eller sætter måske fokus på problemerne i den tid, vi lever i: Hvordan håndterer vi lande med masseødelæggelsesvåben, hvordan håndterer vi frygten for, at masseødelæggelsesvåben falder i terroristernes hænder? Også her har Europa efter min mening en vigtig rolle at spille. Europa er et værdifællesskab. Europa har erfaring med integration af lande, der har levet med diktaturer og autokratiske regimer, vi har vist, at vi ved, hvordan man skal integrere lande i et område med reelt demokrati og frihed og bidrage til fred på hele det europæiske kontinent. Denne uvurderlige erfaring kan lede os og give os et vigtigt grundlag for håndteringen af nye problemer i andre dele af verden. Jeg opfatter ikke denne erfaring som et tegn på svaghed, hvilket Europa ofte kritiseres for. Jeg opfatter det som en meget stor styrke, og jeg mener, at vi bør udnytte denne store styrke til at tale med én kraftig stemme på internationalt plan. Formandskabet vil fortsat arbejde i denne retning sammen med alle vores partnere, med De 15 og med De 25 og De 28 og naturligvis med Europa-Parlamentet. Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke Dem, fordi De lyttede. Jeg står naturligvis til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål fra Deres side. Jeg vil blot sige, at jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til diskussion og kunne bruge mere tid her i Parlamentet. Jeg er sikker på, at De forstår, at jeg desværre bruger en stor del af min tid på at flyve fra det ene kontinent til det andet, fra den ene region til den anden, navnlig på grund af Irak, og repræsentere EU i disse svære tider. (Bifald) Patten, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for den græske udenrigsministers professionalisme og høflighed. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Det siger jeg, efter at jeg nu har samarbejdet med otte formandskaber. Ministeren sagde, at han havde tilbragt en hel del tid i de seneste uger i omkring 10 km's højde. Jeg kan ærligt sige, at jeg har tilbragt en masse af min tid i de sidste tre et halvt år i den højde. Stort set har jeg, når jeg ikke har befundet mig i den højde, været her i salen. På grund af mine mange ansvarsområder har jeg sandsynligvis tilbragt - og nydt at tilbringe - mere tid her i salen end nogen anden kommissær. Jeg tror, Parlamentet ved, at jeg har forsøgt at begrænse mine bemærkninger så meget som muligt, så jeg ikke har lagt beslag på alt for meget taletid. Jeg håber, Parlamentet vil tillade, at jeg i dag taler lidt længere, for jeg vil gerne tale om et par ting, der ligger mig meget stærkt på sinde. Jeg håber, at jeg aldrig bevidst har fremhævet den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks resultater alt for meget over for Parlamentet - eller endog dens muligheder under den eksisterende traktat. Jeg har altid været helt opmærksom på dens begrænsninger. Lad mig citere meget kort fra et indlæg, jeg holdt for næsten tre år siden, i juni 2000: "In the important advances achieved in CFSP in the last decade, the Member States have not given the Commission a sole right of initiative; nor, in general, have they agreed to abide by majority votes; nor do they accept that Europe has "occupied the space", reducing national freedom of action Foreign policy remains primarily a matter for democratically elected Member State governments" (I forbindelse med de vigtige fremskridt, som FUSP har nået i de sidste 10 år, har medlemsstaterne ikke givet Kommissionen monopol på at tage initiativer. Ej heller er de i almindelighed gået med til at rette sig efter flertalsafgørelser, ej heller accepterer de, at Europa har "sat sig på området" og derved reduceret den nationale frihed til at handle Udenrigspolitikken er fortsat et område, der hovedsageligt hører under medlemsstaternes demokratisk valgte regeringer). Til trods for det græske formandskabs tapre og yderst professionelle bestræbelser har det aldrig været tydeligere end i de sidste sørgelige uger, der så rigeligt har illustreret, hvad jeg sagde i den tale, nemlig: "All Member States should acknowledge what those actually doing the work of CFSP have long understood - that mere inter-governmentalism is a recipe for weakness and mediocrity, for a European foreign policy of the lowest common denominator. That will become more

4 obvious as the Union takes in new members" (Alle medlemsstater bør anerkende, hvad de, der gør arbejdet i FUSP, længe har forstået - at et blot og bart mellemstatsligt samarbejde er en opskrift på svaghed og middelmådighed (Bifald) for europæisk udenrigspolitik med laveste fællesnævner. Det vil blive mere tydeligt, når Unionen optager nye medlemmer). Den ynkelige figur, EU har gjort i de seneste uger, bør ikke gøre os blinde for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks reelle og bemærkelsesværdige resultater i de sidste 10 år, på Balkan, i Afghanistan og mange andre dele af verden. Men den bør også minde os om, hvor meget vi endnu mangler. Naturligvis er det, som nogle har antydet, muligt for en lille gruppe medlemsstater at virke som drivkraft for at give Europa en sammenhængende, højprofileret udenrigspolitik. Men uden et bedre maskineri til at udnytte og kontrollere den fælles politiske vilje kan de lige så godt føre en usammenhængende højprofileret politik. Det har ikke været nogen god tid for dem, der tror, at vejen frem for Europas udenrigspolitik er at overlade tingene til de store medlemsstater. Der er en lære, vi kan drage af de begivenheder, der er under udvikling nu - noget, som ministeren fremhævede - nemlig vigtigheden af at udvikle De Forenede Nationers rolle og autoritet. Det er i hele verdens interesse, at magten bliver begrænset af globale regler og kun anvendt med international tilslutning. Hvilken anden kilde til international legitimitet er der for militær indgriben ud over De Forenede Nationer? På hvilket andet grundlag er det muligt at tage fat på problemet med masseødelæggelsesvåben? Her tænker jeg ikke bare på det særlige tilfælde med Irak, men på det bredere problem. Det, at USA nægter at gå videre med ratifikationen af den altomfattende traktat om forbud mod atomprøvesprængninger, styrker næppe Det Internationale Atomenergiagenturs stilling eller stillingen for nogen andre, der forsøger at forhindre spredning af atomteknologi i Iran, Nordkorea og andre steder. Jeg har også beklaget USA's beslutning om at trække sig så let ud af ABM-traktaten. For den slags beslutninger - og dem har der været mange af - sender et farligt signal om den værdi, USA tillægger internationale forpligtelser. Det er bestemt et afgørende slag, der er blevet tabt i det, nogen kalder "krigen mod terrorismen". For jeg finder det vanskeligt at forstå, hvordan man effektivt kan møde truslen fra terrorismen, hvis det ikke sker gennem internationalt samarbejde og disciplin. (Bifald) Der er allerede gjort et imponerende arbejde inden for EU og gennem FN's Komité mod Terrorisme. Vi bør fortsætte med at hjælpe lande, der finder det vanskeligt at opfylde deres antiterrorforpligtelser i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution Og vi bør fortsætte med at arbejde for en verden med mindre ulighed - f.eks. i WTO's Doha-udviklingsdagsorden, ved at fremskynde beslutningerne fra Monterrey om udviklingsfinansiering og ved at gennemføre Johannesburg-aftalerne om bæredygtighed. Er det som generel regel så ikke mere sandsynligt, at krige rekrutterer terrorister, end at de afskrækker dem? Det er vanskeligt at bygge demokrati op foran et geværløb, og historien tyder på, at det sædvanligvis snarere er produktet af en lang indre udvikling i et samfund. På grund af FN's enestående rolle som kilde til legitimitet er det af største betydning, at hvis der føres krig i Irak, så skal FN godkende beslutningen om at angribe. Hvis De Forenede Nationer på tragisk vis forbliver tvetydige - hvis grundlaget for et angreb f.eks. udelukkende er resolution 1441, men uden udtrykkelig bekræftelse fra Sikkerhedsrådet på, at Iraks undladelse af fuldt ud at rette sig efter den udgør en krigsårsag - så vil det sandsynligvis stadig være ønskværdigt, at FN så snart som muligt stiller rammer til rådighed for den humanitære bistand, som nok bliver nødvendig bagefter, at FN fører opsyn med fremvæksten af det nye irakiske politiske system, ledet af Iraks befolkning selv, og at det hjælper med til at koordinere de internationale genopbygningsbestræbelser, som der bestemt bliver brug for. Men ingen kan alvorligt bestride, at det ville være at foretrække, hvis - et stort "hvis" - vi kunne afvæbne Saddam Hussein ved inspektion. EU er en meget stor donor på Balkan og i Afghanistan, og vi er allerede den største humanitære donor i Irak. Hvis det kommer til krig, bliver vi bestemt nødt til at udvide denne hjælp, ikke blot til ofrene for konflikten, men også til dem, som måtte søge asyl fra den. Kommissionen har været involveret i intensive kontakter med FN's organisationer og med landene rundt om Irak om, hvordan vi bedst kan bidrage på den humanitære front. Der er allerede afsat 15 millioner euro, men det kan godt blive nødvendigt at gå langt videre - så vi om nødvendigt trækker på budgettets nødhjælpsreserver. Det vil være af afgørende betydning, at EU sammen med andre internationale bistandsorganisationer frit kan give uafhængig og upartisk hjælp. Der vil blive opretholdt en streng adskillelse mellem militære aktioner og bistand for at bevare det såkaldte "humanitære rum". Dette mål vil blive langt lettere at nå, hvis man på et tidligt tidspunkt anerkender FN som hovedkoordinator af bistanden. Umiddelbar nødhjælp er én ting, men de krav, der stillet til os, vil bestemt gå langt videre end det. Som Parlamentet kun er alt for godt klar over, er Europas budget for eksterne relationer allerede stærkt belastet. Det bliver under alle omstændigheder meget vanskeligt at iværksætte omfattende nye programmer i Irak og nærområderne til Irak. Men det bliver endnu vanskeligere for EU fuldt ud og i stort omfang at samarbejde - også om den mere langsigtede genopbygningsproces - hvis begivenhederne sker uden

5 ordentlig dækning fra FN, og hvis medlemsstaterne fortsat står delt. Når jeg tidligere har fremhævet dette, er jeg undertiden blevet anklaget for at udslynge en slags trussel om, at EU ikke vil samarbejde, hvis USA vælger at gå videre uden støtte fra FN ud fra det princip, som columnisten i New York Times, Tom Friedman, har taget fra skiltet i en porcelænsbutik: "Hvis du har slået det i stykker, så har du købt det". Men det er ikke det, jeg vil sige. Jeg fremsætter simpelthen en faktuel bemærkning: Hvis der bliver krig, vil det være langt lettere at overtale dem - EU's budgetmyndighed - til at være gavmilde, hvis der ikke er nogen diskussion om legitimiteten ved den militæraktion, der har fundet sted, om den orden, der derefter fremstår, eller om, hvem der skal stå for genopbygningsprocessen. Det er ikke bare juristeri, jeg kommer med. Jeg giver simpelthen en politisk vurdering, som hverken er særlig ny eller særlig vis. Den forekommer mig at være ganske indlysende. Jeg er alvorligt bekymret - og jeg ved, at mange her i Parlamentet deler min bekymring - over den mulige indirekte skade, der kan blive resultatet af de begivenheder, der for nylig har fundet sted, og af en krig, hvis det kommer dertil. Vi bør i fællesskab bestræbe os på at minimere de mulige virkninger. Jeg tænker ikke kun på den død og ødelæggelse, som selve krigen kan forårsage, eller på de destabiliserende konsekvenser for Iraks nærmeste naboer, men for en mulig skade, f.eks. for FN's autoritet, for NATO og for forbindelserne over Atlanterhavet, som - for at sige det mildt - er ude i meget høj sø. I alle disse forbindelser må vi se ud over de umiddelbare argumenter og minde os selv om vores langsigtede interesser i at samarbejde og styrke det ufuldkomne, men nødvendige apparatur, der er rammen om international ledelse. Men der er endelig tre andre områder, hvor vi også bør arbejde for at reducere de utilsigtede skadevirkninger, som følger af de begivenheder, der har fundet sted for nylig. Det første er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik selv, der har været ude for et stort tilbageslag, fordi medlemsstater på begge fløje i debatten har valgt at indtage en fast nationalpolitisk stilling, som om de talte på hele EU's vegne. Vi må ikke miste modet på grund af dette tilbageslag. Der har været en lignende splittelse i USA, og selv i USA's regering, men det splitter ikke landet, for i sidste instans har præsidenten bemyndigelse til at tale for hele nationen. Som en union af uafhængige stater har vi ikke det privilegium. Men det er en grund til at fordoble vores bestræbelser på at opbygge en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke til at opgive dem. Efterhånden som vi vender tilbage til arbejdet, vil vi finde lidt mere ydmyghed selv blandt de store medlemsstater, der bestemt må kunne se, hvor meget de har skadet deres fælles projekt, og hvor meget de har reduceret deres fælles indflydelse som følge af de offentlige skænderier. (Bifald) Et andet europæisk projekt, der risikerer at blive skadet ved de begivenheder, der for nylig har fundet sted, hvis vi ikke arbejder aktivt for at støtte det, er udvidelsen. Det er særlig skadeligt, at uenigheden om Irak har fået lov til at overskygge debatten om udvidelsen. Vi bør ikke drage landes europæiske sindelag i tvivl simpelthen på grund af deres syn på Irak-krisen. (Bifald) Lad os forsikre tiltrædelseslandene om, at vi fortsat ivrigt ser frem til deres umiddelbart forestående medlemskab. Men lad os på den anden side også anerkende, at de, der tilslutter sig Unionen, foretager et eksistentielt valg. De erklærer sig ikke for Europa og mod USA - bestemt ikke. Men som det hedder i traktaten om Den Europæiske Union, accepterer de et ansvar for, at de "afstår fra enhver handling som kan skade (Unionens) effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser." De nuværende medlemmer har muligvis givet et meget dårligt eksempel, (Bifald) men det formindsker ikke det ansvar, alle medlemmer, herunder tiltrædelsesstaterne, har for at leve op til de traktatfæstede forpligtelser. Endelig vil jeg sige et par ord om Israel og Palæstina. Hvad sker der, hvis der bliver krig i Irak? Lad os formode, lade os bede til, at den bliver kort. Lad os yderligere antage, at alle de bekymringer, der er kommet til udtryk om følgerne for stabiliteten i landet, viser sig at være ubegrundede. Lad os kort sagt skyde alle eller de fleste af bekymringerne til side. Jeg vil gerne stille to spørgsmål: For det første, vil den fred, der kommer, drive palæstinenserne og israelerne til en historisk forsoning? Forholdene for palæstinenserne blev beskrevet i sidste uge af Peter Hansen, generalkommissær for FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Det Mellemste Østen og en af de fineste internationale embedsmænd i verden. Han skrev, at den brutale kendsgerning er, at næsten en fjerdedel af de palæstinensiske børn lider under akut eller kronisk fejlernæring af rent menneskeskabte årsager. Gaza og Vestbredden er ikke blevet ramt af nogen tørkekatastrofe, ingen afgrøder er slået fejl, og butikkerne er ofte fulde af mad. Men fiaskoen for fredsprocessen og ødelæggelsen af økonomien på grund af Israels politik med at lukke de besatte områder har haft samme virkning som en frygtelig naturkatastrofe. For det andet, vil USA - lederen af en FN-støttet operation eller af en mere begrænset koalition - efter krigen indtage en langt mere aktiv rolle, når det gælder at skabe fred mellem Israel og Palæstina? Vi har fået at vide, at det vil ske. Europæiske ledere har fået at vide, at det vil ske. Vi har hørt, at køreplanen vil se dagens lys, før vi alle kommer til vejs ende. Det håber jeg virkelig.

6 Jeg nærer reel frygt for resultatet, hvis krigen i Irak bliver fulgt af endnu et år eller mere med vold i Palæstina og Israel. Det ville yderligere ophidse stemningen i den islamiske verden. Nogle siger, at hvis man skal besejre terrorismen, er det nødvendigt at besejre Saddam Hussein. Måske er det sandt, og måske er det ikke - nogle af os er i det mindste agnostikere på dette punkt. Men hvad jeg er helt sikker på, er, at hvis man invaderer Irak uden at bringe fred til Mellemøsten, vil vi tilvejebringe præcis de betingelser, som vil gøre det sandsynligt, at terrorismen vil blomstre. (Bifald fra midten og fra venstre) Og sandheden er - det bør vi se i øjnene - at ingen af os vil være immune over for følgerne af det. (Bifald) Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, vi glæder os over, at De er her i dag, og vi håber, at vi under det græske formandskab vil få fornøjelsen flere gange endnu af at byde Dem velkommen her. Hr. Patten, kære kolleger, når det handler om krig og fred, fører vi ikke kun denne diskussion med forstanden, men også - hvilket er en selvfølge - med stor lidenskab. I den forbindelse skal vi altid gå ud fra, at vi til sidst fjerner truslen og samtidig forhåbentlig sikrer freden. Vi skal i begyndelsen af vores analyse lave en klar beskrivelse af den faktiske situation. Vi ville ikke diskutere det her i dag, FN's Sikkerhedsråd ville ikke beskæftige sig med det spørgsmål, som vi beskæftiger os med, hvis Saddam Husseins forbryderiske regime ikke fandtes i Baghdad. Vi skal sige klart, at Saddam Husseins regime er baseret på en efterretningstjeneste, på vold, på mord og terror. Jeg er meget enig med rådsformanden, når han siger, at målet må være, at Irak nedruster fuldstændigt. Kære venner, før vi retter blikket mod USA - og jeg vil straks sige noget i den forbindelse - før vi kritiserer amerikanerne, skal vores første argument være, at Saddam Hussein skal nedruste fuldstændigt! Det er kernen i problemet. (Bifald) Mine damer og herrer, lad os nu rette blikket mod USA. Jeg ser med stor bekymring, at USA sættes på anklagebænken globalt - ikke kun i Europa - og derfor beder jeg alle om at diskutere på en rimelig måde med vores amerikanske partnere og venner. Jeg husker meget tydeligt vores forhandling i Bruxelles dagen efter den 11. september 2001, efter terrorangrebene i Washington og New York. Lad os huske på alle timerne efter den 11. september 2001, da det for en stund syntes, som om USA's beslutningscentrum - ikke kun Pentagon, men også Det Hvide hus og Capitol - kunne blive ramt, og USA ikke længere var handledygtig. Dette ville have været en skrækvision, og derfor siger vi: Det er godt, at USA findes. Vi er venner, vi er USA's partnere! Dette gælder for vores gruppe. (Bifald) På denne baggrund anmoder jeg også om - og vi undervurderer ikke de store historiske præstationer fra USA's side, f.eks. i det 20. århundrede mod nationalsocialismen, mod kommunismen - når vi nu taler om USA, at vi altid er bevidste om, at USA er et demokrati, og at amerikanerne altid har løst vanskelige situationer med demokratiske midler. Det vil også være sådan nu. Lad os også huske på, at Saddam Hussein ganske vist er på vej til at nedruste nu, altså at fjerne de våben, om hvilke han altid har sagt, at han slet ikke havde dem, El Samud 2-raketter, måske nervegas, miltbrandvira, men han er kun parat til at fjerne disse våben gradvis, fordi amerikanerne står der med soldater i regionen. Det ville være en glimrende præstation for præsident George W. Bush, hvis det lykkedes at nå frem til en total afvæbning af Irak takket være disse troppers tilstedeværelse - men med fredelige midler. (Bifald) Det skal vi sige med al tydelighed. Vi, vores gruppe - og jeg taler på vegne af hele gruppen - og i forbindelse med et så vigtigt emne er der naturligvis forskellige meninger - er entydigt af den opfattelse, at vores moralske styrke består i, at vi har respekt for lovgivningen. Derfor siger vi præcis som kommissær Patten og rådsformand Papandreou: Alle handlinger, som udføres over for Irak, skal gennemføres inden for rammerne af det internationale samfund i overenstemmelse med international ret. Derfor håber vi, at det lykkes FN at bidrage fredeligt til en fuldstændig afvæbning af Irak. Lad os se på os selv engang - på europæerne. Vi er altid store, når det handler om at kritisere USA. Men der er ikke for meget USA, der er for lidt Europa! Det er ikke godt, når den ene regering efter den anden går sine egne veje i Irak-spørgsmålet uden at have talt med de andre på forhånd. (Bifald) Jeg vil ikke kritisere enkelte regeringer nu, men det egentlige onde i Europa er, at enhver mener, at vedkommende er nødt til at gå sin egen isolerede vej. Hvis vi fortsætter med det, vil vi hverken opnå noget her i verden eller kunne påvirke vores amerikanske venner, men vi skal derimod spørge os selv om følgende: Hvad kan vi, europæerne, gøre, for at vi bliver handledygtige for vores værdier globalt, som rådsformanden meget rigtigt sagde? Lad mig komme med endnu to bemærkninger. Vi skal med alle fredelige midler forhindre, at denne konfrontation med det forbryderiske regime i Irak bliver til en konfrontation med den arabiske verden. Jeg ville sætte stor pris på, hr. formand, hvis invitationen til den

7 algeriske præsident Bouteflika eller Egyptens præsident Mubarak til at tale her for plenarforsamlingen kunne gennemføres meget snart, således at vi dermed kan give udtryk for følgende: Vi ønsker partnerskab og vi ønsker - hvis det går an - venskab med den islamiske og arabiske verden. Vi bifalder, at den franske præsident har besøgt Algeriet med stor succes. Når han siger, at vi skal intensivere Middelhavsdialogen, ønsker jeg for os alle sammen, at det ikke blot er ord, men at disse ord også følges af handlinger, ikke kun handlinger i form af et samarbejde om politikken, men også handlinger i form af hjælp til selvhjælp i landene i Nordafrika, således at folk dér har en fremtid og ikke bliver vildledt i diverse magtforanstaltninger. Partnerskab, venskab med den arabiske verden! Min afsluttende bemærkning handler om, at der er en ny regering i Israel. Vi anmoder ministerpræsident Sharon om at udnytte sin styrke nu til også at tage et skridt hen imod palæstinenserne, således at vi opnår en virkelig fredssikring dér, med en stat Israel inden for sikre grænser, men også en palæstinensisk stat, hvor palæstineneserne kan leve i værdighed. Hr. rådsformand, hr. kommissær, hvis vi styrker vores bestræbelser i denne retning - ikke hvert land i EU for sig, men i fællesskab - kan vi også opnå noget for vores værdier i verden - for frihed, demokrati og fred. (Bifald) Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer, min gruppe anmoder rådsformanden om at medbringe et budskab til forårstopmødet, der tager udgangspunkt i den beslutning, vi vedtog i Parlamentet i januar, og som stadigvæk gælder fuldt ud. Vi siger nej til tre ting: nej til udbredelse af masseødelæggelsesvåben, nej til tyranner og diktatorer som Saddam Hussein og nej til unilateralisme. Og vi siger ja til tre ting: ja til FN og til multilateralisme, ja til afvæbning og ja til demokrati. Med udgangspunkt heri synes vi, at politik og diplomati skal have fortrinsret frem for forebyggende vold, der kun kan skabe mere fanatisme og polarisering. Sidste fredag fremlagde hr. Blix og hr. El Baradei i Sikkerhedsrådet en beretning om de regulære fremskridt i inspektionerne og bestræbelserne på at afvæbne Irak. Beretningen bekræftede, at der er opnået fremskridt, der med hensyn til de ballistiske våben bl.a. omfatter en gradvis destruktion af El Samud-missiler. Til trods for at det sker modvilligt, "à contre-coeur" som franskmændene siger, må Saddam Hussein tillade, at inspektionerne fortsætter. Vi siger også, at der fortsat skal være en klar inspektionspolitik, der skal understøttes af pression, hvilket også står i Sikkerhedsrådets resolution Arbejdet skal fortsættes på dette grundlag, for krigen skal undgås, og der er stadig mulighed for en fredelig løsning. Jimmy Carter, modtager af Nobels fredspris, har skrevet, at det, hvad angår Irak, er åbenlyst, at der findes klare alternativer til krigen, og at en krig ville være uretfærdig. Den tidligere amerikanske præsidents ansete stemme slutter sig til det kor af stemmer, der uden fortilfælde i historien verden over kræver en total afvisning af et massivt ensidigt angreb på Irak. Det er berettiget at spørge sig selv, hvilke fordele der ville være ved en forebyggende krig, især når man ser den amerikanske krigsplan om som bebudet at smide bomber, herunder "alle bombernes moder". I begyndelsen af en mulig invasion vil der, uanset hvor præcis operationen er, være betydelige tab på begge sider. Det betyder, at det irakiske folk vil blive straffet dobbelt. På den ene side på grund af den straf, det allerede har fået ved at leve under et diktatur, og på den anden side den straf, som en masseødelæggelse af civilbefolkningen medfører, med en bølge af død og ødelæggelse over en befolkning, hvor halvdelen er under 15 år, og som har en indkomst pr. indbygger, som svarer til Palæstinas. Det er for øvrigt, hr. formand, meget vigtigt, at EU ikke tillader en fastfrysning af køreplanen i den israelskpalæstinensiske fredsplan, som forhåbentlig bliver genoptaget. (Bifald) For vores gruppe er det spor, der skal følges, gennemførelsen af resolution 1441, inden for loven og folkerettens rammer. Vi synes hverken, at en forebyggende krig sikrer verdensfreden eller efterlever folkeretten. Den kaster os tværtimod i armene på dem, der reelt forsvarer et sammenstød mellem civilisationerne, og et angreb på disse betingelser ville være en fremragende grobund for den internationale terrorisme. Forebyggende krig som forsvarspolitisk instrument falder uden for det værdifællesskab, der bygger på gensidig respekt mellem nationer og folk, og overtræder umiskendeligt principperne om multilateralisme og den nuværende folkeret, der har sin rod i De Forenede Nationer, der blev oprettet i San Francisco i vi må huske, at det grundlæggende var på grund af USA's indsats. Ligesom Kofi Annan gentager vi, at en ensidig aktion ville være en overtrædelse af FN's charter. Det internationale samfunds ambition om at sikre verdensfreden skal bygge på forebyggende politikker og ikke på forebyggende angreb. Vi skal være mere ambitiøse og mere beslutsomme for at løse årsagerne til uligheden, volden og elendigheden. Jeg spørger mig selv, og vi spørger os selv, hvad der ville blive resultatet af en hurtig militær sejr. Hvilke planer er der for at løse de særdeles komplicerede problemer i regionen? Søger man en hurtig demokratisering af en nation, der blev trukket op med

8 streger efter Første Verdenskrig, og som er sammensat af sunnier, shiitter, kurdere, turkmenere, eller forsøger man at etablere et nykolonistisk prækonsulat, der kun kan opretholdes ved hjælp af våben? Jeg anbefaler, at de i Det Hvide Hus læser den britiske general Maudes beretninger. Han gik ind i Baghdad i 1918, og han læste et brev til de hellige tre konger op for irakerne, der tilsyneladende desuden - ifølge evangeliet - stammer fra Babylonien, hvor han lovede dem fred, fordragelighed og demokrati i løbet af seks måneder. Seks måneder senere var der krig i Baghdad. Vi skal lytte, og vi skal lære af historien. Mine damer og herrer, tiden er inde, især for Europa, og det er vores budskab, som jeg gentager på vegne af min gruppe, til at overvinde vores uenighed. Vi skal lade os lede af solidaritet og vores gensidige forpligtelser, der står i traktaterne. De er obligatoriske for alle vores medlemsstater og alle vores borgere. Derfor kræver vi, at der på forårstopmødet i næste uge bliver gjort den nødvendige indsats for at finde et fælles europæisk fodslag, som det kræves i henhold til traktaterne. Det er uacceptabelt, at hver enkelt stat efter at have underskrevet en fælles meddelelse følger sin egen vej, og at farcen i Sikkerhedsrådet gentager sig. Vi skal bare tage en tavle med til topmødet, sådan en, som de har i skolerne, og forklare, at hvis vi havde fire stemmer plus en, ville europæerne bestemme. Hvorfor? For med udgangspunkt i vores splittelse kan vi ikke - og jeg tænker nu på de lande, der befinder sig på hver sin fløj - komme med et uhørt pres på de latinamerikanske eller afrikanske lande, så de får os ud af kniben, for de har også deres værdighed, og det er ikke acceptabelt, at nogle forsøger at afpresse en ens stemme, med en holdning, der i disse lande fortolkes som fuldstændig nykolonistisk. Derfor har vi brug for, og det er et meget elementært regnestykke, som alle regeringscheferne vil forstå, (Bifald) vi har brug for vores stemmer plus Bulgariens. Så ville tingene se anderledes ud. Det ville desuden betyde, og nu slutter jeg, hr. formand, at Sikkerhedsrådet blev endnu mere relevant, og ikke irrelevant som den nordamerikanske forsvars- eller krigsminister, hr. Rumsfeld, siger. Det, der gør FN irrelevant, er at sige, at vi under alle omstændigheder går i krig. Vi skal understrege, og det er et stor ansvar for EU, at folkeretten skal have fortrinsret frem for en forebyggende og ensidig aktion. (Bifald) Watson (ELDR). - (EN) Hr. formand, en fremtrædende og ædel ven af mig fortæller, hvordan han blev overbevist af nødvendigheden af et regimeskifte i Irak, da irakiske soldater under Iraks invasion af Kuwait anbragte kuwaitiske fanger i mandehuller, satte låg på, hældte benzin gennem lufthullerne og satte ild til dem. Få kan være uvidende om den barbariske karakter af Saddam Husseins regime over for landets egne borgere såvel som over for andre, og derfor bifalder jeg min ven og kollega, hr. Rutellis, initiativ, når han søger at etablere en international straffedomstol for Irak. Irak har i over 10 år været advaret af det internationale samfund, og vores tålmodighed i spørgsmålet om afvæbning er meget tyndslidt. For De Liberale i Parlamentet er gode forbindelser mellem Europa og USA af umådelig stor betydning. Det, at vi bekender os til fælles værdier og har økonomiske og kulturelle bånd, der afspejler sig i vores militære alliance, er ting, som vi sætter pris på. Vi deler USA's smerte ved angrebet den 11. september, og ikke kun fordi europæiske borgere var blandt dem, der så brutalt blev myrdet. Men vi deler ikke den amerikanske præsidents opfattelse af, at krig mod Irak kan retfærdiggøres på dette stadium. Den rapport, som Hans Blix fremlagde for FN's Sikkerhedsråd i fredags, lægger ikke op til øjeblikkelig militæraktion. Tværtimod rapporterede han om omfattende afvæbning, og skønt han erkendte, at samarbejdet ikke på nogen måde var villigt, roste han det som aktivt, ja, proaktivt. Hans rapport viste, at inspektionerne giver konkrete resultater for våbeninspektørerne, nok til at de skulle have de ekstra måneder, der var nødvendige for at afslutte afvæbningen af Irak. At trække tæppet bort under Hans Blix' fødder og gribe til krig nu vil være uforståeligt for moderate overalt i verden. Jeg vil gerne bede vores amerikanske venner om at stoppe op, om bare for nogle få øjeblikke, og tænke over nogle grundlæggende spørgsmål. Vil en ændring af styret i Irak bidrage til at bringe al-qaeda-terroristerne for retten? Vil rystelser i en sekulær arabisk stat fremme freden mellem Israel og Palæstina? Og vil omkostningerne ved fortsat årvågenhed, ukuelighed og tålmodighed ikke være lavere end ved krig og genopbygning? Vi må ikke undervurdere skaderne ved en krig, ikke bare i form af personskader, selv om de vil blive mange og bekostelige, men også de diplomatiske skader, hvor sammenbruddet af forsoningsforhandlingerne på Cypern måske er det første. Efterhånden som krisen udvikler sig, nærmer vi os også et kritisk øjeblik for den fortsatte troværdighed af De Forenede Nationer og en verdensorden, der er baseret på lov og ret. Den bemærkelsesværdige enighed, som det internationale samfund i november nåede frem til ved enstemmigt at gå ind for resolution 1441, er i fare for at falde fra hinanden. Vi ser det lidet opbyggelige syn af pro- og antikrigskliker i Sikkerhedsrådet, der søger at vinde de ubeslutsomme lande over på deres side ved hjælp af tyrannisering, bestikkelse og afpresning. FN's værdighed og integritet står på spil. Når vi har fulgt FN-sporet for at opnå afvæbning af Irak, en afgørelse, som min gruppe hilste varmt velkommen

9 på det pågældende tidspunkt, må USA holde sig til den multilaterale vej. Hvis USA ser bort fra FN's beslutning imod en hurtig militær aktion, vil det rette et slag mod De Forenede Nationer, der kan blive dødeligt. Det spiller ingen rolle, om man når frem til denne afgørelse på grund af, at det ikke er lykkedes at skaffe de nødvendige ni stemmer, eller på grund af et fransk eller russisk veto. Et veto, man går imod, vil altid være mindre fornuftigt end et veto, man nedlægger. Men lov er lov, og FNopbakning af en militær aktion må ikke omgås på grund af, at et veto er "urimeligt". Det ville være langt bedre, at en afstemning om en ny resolution blev udsat, indtil man kan nå frem til konsensus. Elementer af konsensus kan let findes, hvis man blot kunne se bort fra de kunstige krav, der stilles af en på forhånd fastlagt militær køreplan. Hr. rådsformand, De har fortalt os, at krigen stadig kan undgås. Janustemplets port er blevet låst op, om endnu ikke åbnet. Hans Blix har formuleret de opgaver for afvæbningen, der endnu skal løses, og disse opgaver kunne nedfældes i en ny resolution som klart definerede mål, der skal overholdes af Irak i de kommende måneder. Hvis man anerkender, at Irak kun har flyttet sig så langt, som det har, på grund af truslen om militær magtanvendelse, hvorfor så ikke vedligeholde presset, indtil processen er gennemført? Hvis Saddam Hussein ikke lever op til målene i denne resolution, så vil de diplomatiske muligheder og muligheden for inspektion være udtømt, og det internationale samfund vil have moralsk autoritet og legitimitet til at gribe til krig. Afslutningsvis påstås det i London, Washington og Madrid, at krigen måske vil blive kort, hurtig og succesrig. Med støtte fra FN ville dette virkelig kunne blive tilfældet, men uden den kan vi i en konflikt, der splitter det internationale samfund, befinde os på randen af endnu en hundredårskrig, der kan fælde regimer langt uden for Irak. (Bifald) Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissær, selv om afstemningen i Sikkerhedsrådet ikke har fundet sted på nuværende tidspunkt, ved vi allerede nu, at uanset hvad der sker, er der kun ét legitimt udfald af afstemningen, og det er en fredelig afvæbning af Irak gennem inspektioner. De personer, der påtager sig ansvaret for at gå ud over dette mandat, og som ensidigt kaster sig ud i krigen, vender hele det internationale samfund ryggen. Jeg håber, deres befolkninger vil straffe dem politisk. Hvad angår deres troværdighed i verdens øjne, vil den uden tvivl lide meget stor skade. Når man udstiller sin hardpower for meget, løber man en risiko for at ødelægge sin softpower. Desværre risikerer hele det internationale samfund at blive destabiliseret gennem denne åbenlyse overtrædelse - material breach - af de regler, som demokratierne har levet efter siden Anden Verdenskrig. Alligevel erklærer den amerikanske præsident skamløst, at dette er hans ønske. Det er både krigen mod Irak og denne unilateralistiske politik, der i vores øjne er imperialistisk, og som krigen er en del af, vi protesterer mod. Og vi mangler hverken trumfkort eller allierede. Siden afslutningen på den kolde krig har man ikke set en så omfattende fredskampagne og et så stort krav om overholdelse af international lovgivning og multilateralt samarbejde. Det er i denne forbindelse, at Europas stemme for en solidarisk verden må og skal høres. Vores allierede er først og fremmest folk fra hele verden og især befolkningerne i såvel de 15 medlemslande som i de kommende medlemslande. Dette legitimerer kun i endnu højere grad kravet om en diskussion mellem medlemslandene og med vores partnere - inden ratificeringen af tiltrædelsestraktaterne og afstemningen om den fremtidige forfatning - om visionen for det Europa, som vi sammen agter at fremme, med henblik på at opfylde det ønske, som vores medborgere har givet udtryk for. Denne pludselige indblanding fra offentligheden, som er uden sidestykke, har uden tvivl gjort det lettere for de fleste regeringer at tage stilling mod krigen. Dette gælder især i de sydlige lande og navnlig i de alliancefrie lande, som udgør to tredjedele af FN's Generalforsamling. Det er vores anden trumf. I denne forbindelse er Colin Powells afpresning af de mest udsatte lande i et forsøg på at aftvinge dem en stemme uden et folkeligt mandat latterlig og grov. Vores støtter er personer, som hele verden endnu regner som store moralske autoriteter fra Pave Jean-Paul II til Nelson Mandela og tidligere præsident Carter samt selve FN's generaldirektør Kofi Annan. Det er alle personer, der med stor lidenskab og værdighed er engageret i kampen for fred og overholdelse af FN's charter. Der skal ligeledes lyde en stor ros til alle de personer, der er eksperter i international ret, som underviser på Oxford, Cambridge eller London School of Economics, og til de ca. 300 begavede spanske jurister, der alle på forhånd benægter, at en militær magtanvendelse over for Irak er lovlig. Desuden gør våbeninspektørerne en stor indsats. De har på én gang udvist stor bestemthed over for Baghdad og samtidig stået fast over for Washington og London, der ikke har tøvet med at beskylde dem for at levere forkerte informationer. Jeg vil også nævne de mænd og kvinder i FN's kontorer, der ofte er de eneste, sammen med visse europæiske repræsentanter i regionerne, der tænker på befolkningerne og de lidelser, de udsættes for i Irak, Palæstina og generelt i den arabiske verden. Også tak til hr. Patten for hans stærke og rigtige ord her til morgen i denne forbindelse. Et andet vigtigt element i dag er det fransk-tyske parløb, der har stået fast og derfor har måttet betale prisen for at udvise politisk mod over for dem, der er stærkere. Andre allierede har vi navnlig fundet på den anden side af Atlanten. Vi, det vil sige den delegation af europæiske

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326. 21 DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 12. og 13. december 2002 23 I BUDGETMÆSSIGE OG FINANSIELLE SPØRGSMÅL EU tilslutter sig resultatet af de forhandlinger, hvor det er blevet

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen 9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen 29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0346/2017 15.5.2017 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen 5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM) Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

MØDET ONSDAG DEN 29. JANUAR 2003

MØDET ONSDAG DEN 29. JANUAR 2003 3-001 MØDET ONSDAG DEN 29. JANUAR 2003 3-002 (Mødet åbnet kl. 15.05) 3-003 FORSÆDE: Patrick COX Formand Genoptagelse af sessionen 3-004 Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

FORMANDSKONFERENCE, ÅBEN FOR ALLE MEDLEMMER BRUXELLES, TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR FORSÆDE: Patrick COX Formand

FORMANDSKONFERENCE, ÅBEN FOR ALLE MEDLEMMER BRUXELLES, TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR FORSÆDE: Patrick COX Formand 2-001 2-002 FORMANDSKONFERENCE, ÅBEN FOR ALLE MEDLEMMER BRUXELLES, TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR 2003 FORSÆDE: Patrick COX Formand (Mødet åbnet kl. 9.40) Formanden. - Jeg vil gerne byde rådsformanden, hr. Simitis,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.6.2018 C(2018) 3572 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.6.2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse

Læs mere

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, Resumé [Fra: Folketingets hjemmeside] Onsdag den 24. marts [2004] i Landstingssalen, Folketinget, Christiansborg. 2.

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0347 (NLE) 13981/16 SCH-EVAL 193 FRONT 425 COMIX 724 A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0677/4. Ændringsforslag. Gerard Batten for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0677/4. Ændringsforslag. Gerard Batten for EFDD-Gruppen 12.12.2017 B8-0677/4 4 Henvisning 1 a (ny) der henviser til De Forenede Nationers pagt og til FN's Generalforsamlings resolution 25/2625 af 24. oktober 1970 om folkeretlige principper om venskabelige forbindelser

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. fr) 15633/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.5.2017 COM(2017) 227 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fastlæggelse af Kommissionens holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2019 (OR. en) 5744/19 MOG 7 CFSP/PESC 57 CONOP 9 IRAN 2 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.:

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Hermed følger til delegationerne i tillægget Rådets konklusioner om Tunesien, som Rådet vedtog den 20. juli 2015.

Hermed følger til delegationerne i tillægget Rådets konklusioner om Tunesien, som Rådet vedtog den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. fr) 11076/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 20. juli 2015 MAMA 114 CFSP/PESC 433 RELEX 626 TU 15 Tidl. dok. nr.: 11048/15 MAMA

Læs mere

9916/17 jn/la/hsm 1 DGD2B

9916/17 jn/la/hsm 1 DGD2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en) 9916/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7923/2/17 REV 2 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]

[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren] Udenrigsudvalget 2018-19 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til besvarelse den 27. marts 2019 TALEPUNKT Tak for indkaldelsen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.11.2010 B7-0682/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om de humanitære

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen 24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0510/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Glenys Kinnock,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 11. marts 2011 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 11. marts 2011 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, (OR. en) EUCO 7/11 CO EUR 5 CONCL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD ERKLÆRING Vedlagt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA E U R O P A - P A R L A M E N T E T g DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2002

Læs mere