Working Paper Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi
|
|
- Lilian Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen, Finn Working Paper Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi Working Paper, Department of Environmental and Business Economics, University of Southern Denmark, No. 69 Provided in Cooperation with: Department of Environmental and Business Economics (IME), University of Southern Denmark Suggested Citation: Olesen, Finn (2006) : Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi, Working Paper, Department of Environmental and Business Economics, University of Southern Denmark, No. 69 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and declares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics
2 Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi Finn Olesen Marts 2006
3 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IME). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af dette WORKING PAPER eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatteren, Redaktør: Eva Roth Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi IME WORKING PAPER 69/06 ISSN Finn Olesen Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet, Esbjerg Niels Bohrs Vej Esbjerg Tlf.: Fax:
4 Abstract Med en påstået videnskabeliggørelse af økonomi i form af en stadig mere markant tilslutning til det naturvidenskabelige forskningsideal som den alment accepterede uniforme metodologi, er økonomi vel blevet objektiviseret. Eller er det? Kan samfundsvidenskab og dermed også økonomi gøres værdifri? Med udgangspunkt i et symposium til Hector Estrup skal der i nærværende papir gøres nogle refleksioner over dette grundlæggende spørgsmål. Uden på nogen måde at ville kompromittere mine kolleger Britt Schak Hansen og Tommy Søndergård Poulsen, begge IME, skal jeg takke dem for kommentarer til en tidligere version af dette papir.
5
6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Abstraktion og virkelighed: værdifri syntese mulig? Kritisk realisme Nogle afrundende bemærkninger Litteratur... 19
7
8 1. Indledning I anledning af Hector Estrups fratrædelse som professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet i efteråret 2003 blev der på universitetet afholdt et symposium. Hovedindlæggene er efterfølgende optrykt i Nationaløkonomisk Tidsskrift. 1 Især to af indlæggene Foss (2003) og Kærgård (2003) er interessante i den forstand, at de begge på hver sin vis beskæftiger sig med nogle af videnskabernes iboende normative aspekter. En værdifri samfundsvidenskab ikke mulig. Dermed er postulatet om mainstream økonomisk tankegang med sin tilsyneladende ukontroversielle accept af en uniform matematisk formalisme som den eneste anvendelige videnskabelige metodologiske approach naturligvis i sig selv blot endnu en værdibaseret norm. Om end tilslutningen hertil måske synes generel i hovedparten af den økonomiske forskning med blot et minimalt og blandet kor af mere heterodoks orienterede og holistisk prægede økonomer som advarende og spørgsmålstegnende sirener til mainstream tankegangen, er der dog grund til en fortsat refleksion over dette helt centrale tema. I det følgende skal derfor nogle væsentlige aspekter hos Foss (2003) og Kærgård (2003) først belyses nærmere. Dernæst forsøges kort nogle relevante aspekter fra kritisk realisme inddraget i den videre metodologiske diskussion. Dette sker med udgangspunkt i Chick & Dow (2003) og Jespersen (2003b). Endelig afsluttes papiret med nogle afrundende bemærkninger, som blandt andet har til hensigt at give nogle pejlemærker for den fremtidige diskussion om udformningen af en relevant økonomisk metodologi (og økonomisk teori): økonomiske spørgsmål er ofte komplekse og svarene sjældent simple; derfor bør den metodologiske pluralisme dyrkes, og måske giver netop kritisk realisme et brugbart bud på, hvordan økonomiske spørgsmål kan besvares på relevant vis. 1 For en egentlig anmeldelse af symposiets i alt fire bidrag skal der henvises til Perregaard (2004). 7
9 2. Abstraktion og virkelighed: værdifri syntese mulig? Mens Foss (2003) beskæftiger sig med det grundlæggende metodologiske problem: hvor abstrakt kan (bør) en økonomisk teori eller model være i relation til en blot nogenlunde realistisk repræsentation af den virkelighed, som teorien eller modellen forsøger at beskrive eller forholde sig til, behandler Kærgård (2003) problematikken mellem er og bør udsagn i økonomi af en implicit såvel som af en mere eksplicit karakter. Begge konkluderer (ikke overraskende) normativt, at det dels afhænger af øjnene, der ser Foss (2003): jo mere naturvidenskabeligt den enkelte forskers udgangspunkt end måtte være, desto mere formel abstraktion er acceptabelt, og omvendt jo mere humanistisk, hermeneutisk inspireret modsætningsvist forfatterens udgangspunkt er, desto mindre attråværdigt er netop en sådan approach dels at ekspertens rolle ofte ikke adskiller sig markant fra politikerens Kærgård (2003): som politikeren må eksperten ofte acceptere værdidomme enten som præmis eller argument for hans eller hendes videnskabelige analyse, ligesom politikeren ofte foranlediges til at indhylle en værdipræget argumentation eller konklusion i en videnskabelig påtaget objektiv iklædning. 2 Helt forventeligt flytter nissen dermed med. Økonomisk teori kan ikke kemisk renses for normative aspekter. De har alle dage været til stede i økonomi, og de vil fortsætte med at være der. Siden tidernes morgen har the quality and justice of life således eksempelvis været to centrale spørgsmål af dyb relevans for menneskelig adfærd. Også inden for den økonomiske teoris rammer. Til enhver tid har næsten enhver økonom derfor ofte haft en vision om det gode, det retfærdige og det rigtige samfund. Det lærer 2 At der i denne sammenhæng alligevel forhåbentlig er tale om en afgørende gradsforskel i normativiteten er korrekt fremhævet af Kærgård (2003:406), der dog i samme åndedrag selv påpeger, at en sådan tilkendegivelse i bund og grund er subjektivt bestemt: Det er oplagt, at eksperter betragtes som mere troværdige end politikere. Og det er vel heller ikke så ulogisk. Politikere kan blive tvunget til at begrunde beslutninger, der ikke er fuldt analyserede, medens videnskabsmænd først bør udtale sig, når de har gennemanalyseret problemerne. Men det er selvfølgeligt et problem, hvem der afgør, hvad gennemanalyseret betyder. 8
10 den økonomiske teorihistorie os. Nogle gange har denne vision dog været mere fremtrædende og synlig end andre gange. Normative aspekter har dermed været eksplicit, andre gange mere ydmygt og undertrykt, til stede i økonomisk teori. Men de har været der. Og helt grundlæggende er vel al videnskab normativ i den forstand, at vi må vælge emne hvorfor behandle et og ikke et andet emne? og en konkret angrebsform eller metode ( teknisk i bred forstand inklusive lingvistiske og semantiske aspekter) med de begrænsninger, der følger heraf. Hvor stor en rolle det subjektive element bør have, afhænger vel af videnskabens karakter; ontologisk lægger naturvidenskabelige problemstillinger langt lettere op til en neopositivisme, mens fortolkningselementet helt klart er tydeligere til stede inden for samfundsvidenskab og humaniora; med et spektrum rækkende fra en neopositivistisk over kritisk teori til en konstruktivistisk verdensopfattelse. 3 Og det at forholde sig normativt til en given problemstilling er ikke nødvendigvis det samme som ren ustruktureret metafysik. Også selvom kritikerne heraf gerne vil belære os andre om, at det er tilfældet. Videnskab naturvidenskabelig eller ej kan i bund og grund altså ikke gøres værdifri. Problematisk; ja måske nok ingen klare entydige konklusioner synes dermed at være helt sikre, når videnskabelige konklusioner skal drages, de kan altid kun drages på baggrund af nogle bestemte præmisser ligesom det sete afhænger af øjnene, der ser, afhænger også ethvert laboratorieeksperiment i sin forstand af laboratoriets udformning og eksperimentets konkrete opstilling. Men befriende er det alligevel at erkende, at normative aspekter heller ikke, hvad angår menneskelivets mere videnskabelige aktiviteter kan lades ude af betragtning. De har været der altid, og de er kommet for at blive. Menneskelig ak- 3 Og i denne sammenhæng synes økonomi som fagdisciplin betragtet at have betydelig flere kendetegn til fælles med naturvidenskaberne end med humaniora og de andre samfundsvidenskaber. I hvert tilfælde hvis man ved økonomi forstår samfundsøkonomi. Med sin ofte case baserede tilgang synes megen erhvervsøkonomi at være mindre dogmatisk i sin metodologi og mere åben over for dialogen som et vigtigt redskab til at opnå yderligere erkendelse; jf. eksempelvis fremstillingen i Flyvbjerg (2003). 9
11 tivitet har altid været og vil altid forblive at være grundlæggende normativt bestemt. Dette betyder dog ikke, at al videnskabelig aktivitet er lige god. I den forstand, at den normative dimension præciseres og ekspliciteres i de videnskabelige udsagn og analyser er disse stærkere (på et højere erkendelsesniveau eller bedre ) end andre udsagn og analyser, der forfægter en objektivitet, der grundlæggende ikke er til stede. Et videnskabeligt arbejdes kvaliteter er derfor ikke alene bestemt af rene objektive, eller snarere mainstream bestemte, kendetegn. Kvaliteten fastlægges også af arbejdets normative erkendelsesmæssige dimension. Eller måske snarere burde gøre det. Og især inden for samfundsvidenskaberne bør vi erkende og anerkende denne dimensions alt afgørende betydning. At samfundene til stadighed har forandret og udviklet sig gennem historien synes at være en ret indlysende kendsgerning. Det lærer makroøkonomisk teori os om. Set i et teorihistorisk perspektiv er sådanne økonomiske studier beskrivelser af samfundenes omskiftelighed. Og en stillingtagen til forløbet af en sådan udviklingsproces med fremhævelse af positive såvel som negative konsekvenser kan næppe ske uden en mere eller mindre bevidst anvendelse af normative argumenter og kriterier. Netop derfor er det rejste spørgsmål hos Foss (2003) af en substantiel betydning: hvor abstrakt kan man acceptere, at en given økonomisk teori må være, hvis den samtidig skal være i stand til at sige noget relevant om den faktiske økonomiske virkelighed, som kendetegner et givet samfund med konkrete økonomiske problemstillinger i en given historisk kontekst? Da heller ikke økonomer er identiske individer med en enslydende opfattelse af det økonomiske systems indretning og mange forskellige kausale strukturer, må svaret nødvendigvis blive flertydigt. Det afhænger som sagt af øjnene, der ser. 4 Nogle vælger eksempelvis at dyrke en friedmansk instrumentalisme med udgangspunkt i 4 Jf. Foss (2003:369): Mere generelt kan man hævde, at forskellige økonomer har forskellige ontologiske commitments det vil sige forskellige opfattelser af hvordan økonomiens beskaffenhed bør afspejles i teorier, og hvilke begrænsninger med hensyn til teorivalg og teoriudvikling dette medfører. 10
12 Friedman (1953), mens andre vælger at tage afstand fra en sådan approach. De vælger måske i stedet for i en større udstrækning at dyrke realismeaspektet (tænk eksempelvis blot på detaljeringsgraden i en traditionel keynesiansk inspireret makroøkonometrisk model). Eller måske en mere pluralistisk metodologisk tilgang, eksempelvis af en mere tværdisciplinær beskaffenhed. Under alle omstændigheder må enhver økonomisk teori, hvis den skal opnå relevans, forsøge at forstå, hvorledes væsentlige fundamentale kausale processer forløber i den type økonomi, som man forsøger at beskrive og analysere. Er dette ikke tilfældet, mister teorien på afgørende vis kontakt med den virkelighed, som den nødvendigvis må afspejle i et større eller et mindre omfang. I denne sammenhæng er det dog helt afgørende at erkende, at en given økonomisk teori, hvor fremragende denne end måtte være, målt på baggrund af givne videnskabsteoretiske kriterier, aldrig bliver i stand til at give et 1:1 billede af virkeligheden. Hertil er virkeligheden for omfattende, for kompleks og for foranderlig. Selektion er og bliver nødvendig. Vi må altid købe os til en nødvendig grad af operationalisme på realismens bekostning. 5 Og også derfor kan den økonomiske videnskab ikke være rendyrket objektiv i sit indhold. Den enkelte forsker må vælge, hvad der for hende eller ham synes at være væsentligt for at kunne udforme en troværdig og en operationel model til beskrivelse af virkelighedens mangfoldige økonomiske problemer. I denne forstand er økonomiske modeller altid udtryk for en form for tankeeksperimenter; jf. Foss (2003:369-72). Eller som Kærgård (2003:401) korrekt og meget rammende fremhæver: 5 Blot må man håbe, at vi som økonomer forsøger at løse en sådan problematik med en vis indsigt i Poppers idealforestillinger om det videnskabelige forskermiljø, hvor den kritiske dimension dyrkes fordomsfrit blandt andet igennem den åbne dialog. Eller som Popper selv har sagt det: Hvorledes kan vi håbe på at opdage og eliminere fejl? ved at kritisere andres teorier og vore egne teorier og gætterier hvis du er interesseret i det problem, jeg prøvede at løse med min påstand kan du hjælpe mig ved at kritisere den så hårdt, du formår; og hvis du kan finde på et eller andet forsøg, som du mener kan tilbagevise min påstand, vil jeg gladelig og af al magt hjælpe dig med at tilbagevise den ; Popper (1996:34-35). Men måske er økonomer ikke så begejstrede heller for falsifikationsprincippet; jf. Mark Blaug der har kendetegnet økonomer som naive falsifikationister. 11
13 Den økonomiske metode har i omkring 200 år været at formulere stadig klarere og mere præcise udsagn. Og det er helt bevidst gjort ved at fravælge en række af den store, rodede og uoverskuelige virkeligheds nuancer Kritisk realisme Med udgangspunkt i Keynes forfatterskab har flere bidragsydere, inden for hvad der benævnes den Post-keynesianske skole, forsøgt at finde et alternativ til den mainstream økonomiske metodologi primært med et makroøkonomisk fokus. Denne benævnes for kritisk realisme. 7 Accepterer vi en matematisk formalistisk forskningsapproach er denne nemlig ikke omkostningsfri. En sådan betinger, ifølge Chick & Dow (2003), at man må opfatte det økonomiske system som et lukket og et mekanisk system. Og da vi ikke, eller i hvert tilfælde kun yderst vanskeligt, kan gennemføre egentlige eksperimenter inden for økonomi, i modsætning til, hvad der er tilfældet inden for naturvidenskaberne, må vi skabe konsistente teoretiske systemer, der ofte måske ikke er særlig virkelighedsnære i deres indhold. Skal menneskelig adfærd opfattes som en social adfærd, er dette ikke altid en hensigtsmæssig konstruktion, idet økonomiske agenter, deres påståede rationalitet til trods, som oftest: learn and innovate and that the institutions and conventions which shape economic actions evolve through time ; Chick & Dow (2003:709). 6 Og videre hedder det hos Kærgård (2003:401): Mainstream-økonomien har ihvertilfald siden 1870erne søgt at udvikle modeller, der var klare og præcise, og som derfor ikke indfanger alle virkelighedens detaljer, og som derfor ikke er sande. De økonomiske forskere prøver at modellere de træk ved virkeligheden, de finder centrale. Eller hos Kærgård (2006:1): En teori er derfor altid en forenkling, der er designet til at rendyrke et enkelt aspekt eller en enkel del af virkeligheden. 7 For et dansk bidrag omhandlende denne metodologiske retning skal der henvises til Jespersen (2003b). 12
14 Og derfor må vi, ifølge de to forfattere, snarere betragte økonomi som et åbent organisk (eller biologisk) system med en ofte afgørende interdependens mellem systemets mange delelementer og med en væsentlig institutionel og adfærdsmæssig forandring over tid. Ofte vil vores forståelse af forskellige begreber og sammenhænge derfor være tids- og stedspecifikke. 8 Dermed er viden i en vis forstand en social konstruktion, som Tony Lawson argumenterer. Og dermed i sagens natur måske også en forgængelig viden. Og i hvert tilfælde en foranderlig viden. At virkeligheden eksisterer, og at vi skal tage konsekvensen heraf - eksempelvis ved at anerkende værdien af induktiv inspiration er et kerneudsagn i kritisk realisme. Og så banalt og ligetil, som dette udsagn umiddelbart lyder, er det ikke. Mange forhold, især af en samfundsmæssig karakter, spiller afgørende ind på de økonomiske. Derfor må man som kritisk realist, som andre, beskrive strukturerne i samfundet og forsøge at forstå de bagved liggende kausale sammenhænge. Men altid med det helt afgørende forhold for øje, at enhver samfundsøkonomisk viden er af en kontekstuel beskaffenhed. Og dermed foranderlig. Også derfor må økonomiske udsagn naturligvis efterprøves empirisk. Som Jespersen (2003b) sammenfatter det, så må man i en keynesiansk kausalanalyse gøre brug af en åben modelstruktur, være procesorienteret i sin analyse og forstå, at økonomiske beslutninger træffes under usikkerhed. Og dermed bliver den økonomiske udvikling en endogen bestemt størrelse. Den vej ad hvilken du går, er derfor unik i bestemmelsen af de fremtidige økonomiske udfald. I den forstand er intet prædetermineret. Og med kritisk realisme som et alternativt økonomisk metodologisk set up mener økonomer inden for denne teoriretning at kunne bidrage med især makroøkonomiske argumenter og analyser, der nok ligger uden for den økonomiske mainstream tankegang, men som dog alligevel især efter post-keynesianernes egen opfattelse giver relevante bud på væsentlige økonomiske problemer, teo- 8 Netop derfor spiller conceptual problems ofte en mere betydende rolle inden for samfundsvidenskaberne end, hvad der er tilfældet for de naturvidenskabelige fagdiscipliners vedkommende. Videnskab som en problemløsende aktivitet er derfor ofte inden for de såkaldte soft sciences knyttet til også en nødvendig begrebsafklaring. 13
15 retisk som også mere empirisk. 9 Problemet er dog blot det helt aktuelle og ganske interessante, hvorledes skal disse overordnede betragtninger kunne implementeres, således at den kritiske realisme bliver konkret operationaliserbar? Hvilke dele af det økonomiske system skal eksempelvis betragtes som lukkede delsystemer? Og hvilke som åbne? Disse og andre relevante spørgsmål må den kritiske realisme kunne besvare på tilfredsstillende vis, hvis metodologien skal have videre relevans udover at kunne give en kritisk perspektivering af mainstream tilgangen, hvilket i selv sig selvfølgende kan være en særdeles værdifuld rolle at spille og derudover også vinde i tilslutning blandt økonomer. 4. Nogle afrundende bemærkninger Som belyst i det ovenstående er samfundsvidenskab og dermed også fagdisciplinen økonomi ikke værdifri. Hvor meget og hvor ihærdigt vi som økonomer end måtte jagte den størst mulige grad af objektivitet, er dette i bund og grund en umulig Sisyfos-opgave. Eller med Kærgård (2003:402): Der er altså ingen tvivl om, at økonomien principielt ikke er eller ikke kan være objektiv. Den er et forsøg på at uddestillere en konsistent model eller historie af en særdeles broget virkelighed. Den proces må ofte være et valg af, hvad der anses for de vigtigste mekanismer Værdidomme er og bliver en del af økonomiens genstandsfelt. Og godt det samme; for hvordan skulle økonomi ellers på relevant vis kunne belyse de problemer, som beskæftiger også moderne oplyste mennesker i et til stadighed for- 9 Jf. f.eks. Jespersen (2005a), der diskuterer en Keynes-tro approachs konsekvenser for udformningen af en makroøkonomisk teori. Han skriver heri konkluderende, p. 116, at: Det makroøkonomiske system er med andre ord, ifølge Keynes, åbent. Der kan ikke én gang for alle opstilles én generel (ligevægts)model, der med et urværks præcision kan beskrive og forudsige det makroøkonomiske forløb. Og hvorfor ikke? Hertil svarer den nye generation af postkeynesianere, at den makroøkonomiske epistemologi må afspejle det forhold, at den menneskelige adfærd ikke er mekanisk. At økonomi grundlæggende er en humanvidenskab (moral science) med deraf følgende tilfældige elementer tilfældige forstået som uforklarede snarere end usystematiske handlinger. For en yderligere diskussion af Keynes makroøkonomiske teori set i relation til alternative teoretiske set ups kan der henvises til Jespersen (2003a) & (2005b). 14
16 anderligt samfund. I denne forstand kønsløs økonomisk teoretisering mangler formentlig meningsmands interesse, indebærer først og fremmest kun anerkendelse blandt det økonomiske parnas elfenbenstårns egne selvudråbte riddere og har om muligt (og tak for det vil mange uden for dette tårn nok konkludere) kun minimal gennemslagskraft hos de besluttende politiske organer. En påtaget objektiv og uniform, matematisk formalistisk metodologisk approach, som den mainstream økonomi synes at advokere som den eneste anvendelige, er derfor som påpeget af blandt andre Lawson (1999) næppe en særlig frugtbar og fremkommelig vej at forfølge. 10 På den anden side skal man selvfølgelig ikke begå den fejlslutning at acceptere, at anythings goes inden for økonomi. Kaotisk anarkisme og snakkende subjektivisme hvad man måske med ironi kunne betegne som general theory of nonsens har lige så lidt fremtidsperspektiv og en nutidig relevant rolle at spille inden for videnskabelig økonomi; jf. fremstillingen hos Aage (2003). 11 Med netop dette er jo heller ikke intentionen i kritisk realisme, der kunne være et bud på en økonomisk metodologi med fremtidig vind i sejlene. Nok anerkender denne retning ikke, at sociale systemer generelt kan betragtes som lukkede systemer. I bund og grund er sociale systemer som det økonomi- 10 Som påpeget af Katzner (2003) er der flere helt indlysende årsager til, at økonomi som fag blev mere og mere orienteret mod en matematisk formalisme. Eksempelvis gik udbredelsen af matematik inden for økonomi hånd i hånd med positivismens og falsifikationismens indtog på den videnskabelige scene: Of course, mathematics invaded and spread throughout economics during the same period in which positivism entered and gave way to falsification as the means for determining truth. And, cleary, mathematics has been enlisted in the service of both positivism and falsification in economics ; (op. cit. pp ). Og derved gav de matematiske metoder økonomi (mikro- som makroøkonomisk) et større skær af videnskabelig respektabilitet: The use of mathematics adds an aura of the scientific to economics in its enforcement of precision in the articulation of concepts and results, in its enhancemnt of clarification in the logical structure of argument, and in its creation of sharp delineation of the boundaries of the analysis as a whole ; (op. cit. p. 565). 11 Hvor det blandt andet påpeges, at: Visse nutidige socialkonstruktivister går så vidt som til at hævde, at objektiviteten ikke eksisterer og at sondringen er umulig. Tilsyneladende tager de ikke skridtet fuldt ud og erklærer al (samfunds)videnskab for umulig. Og for øvrigt: Fordi noget er vanskeligt, behøver det jo ikke at være umuligt. Og fordi noget er umuligt, behøver man jo ikke nødvendigvis at lade være med at forsøge. 15
17 ske system et organisk, åbent og foranderligt system. Men derfor kan delelementer heraf endda måske væsentlige og ganske betydningsfulde dele af det samlede sociale system alligevel godt være kendetegnet ved, hvad man kunne benævne for lokal stabilitet (om end i det lange tidsperspektiv nok af en mere midlertidig end af en permanent karakter). Men sikker kan vi naturligvis ikke være. Netop derfor er en nærmere udforskning nødvendig. Også naturligvis en udforskning, som sker efter den herskende mainstreams økonomiske tankegangs mere uniforme og matematisk formalistiske metodologiske retningslinier. Blot må dette naturligvis ske med en fornøden videnskabelig og alment klædelig ydmyghed. Blot fordi tilslutningen til mainstream tankegangen er stor, måske endda overvældende, og de begrebs- og erkendelsesmæssige problemer ved denne approach tilsyneladende få og minimale, kan man med et kritisk realistisk metodologisk udgangspunkt ikke være sikker på, at mainstream også i den nu undersøgte konkrete sammenhæng er brugbar eller mere relevant end andre alternative tilgange. Formentlig giver det ikke altid mening at lede efter entydige og klare svar på ofte endda særdeles komplekse samfundsvidenskabelige problemstillinger med et måske ganske markant indhold af økonomisk dominerende indflydelse. Dette kan for os som økonomer (og som samfundsinteresserede mennesker) være svært at forstå såvel som at erkende og acceptere. Vi er måske mere end andre samfundsvidenskabelige kandidater netop oplært i at inddele verdenen i nogenlunde overskuelige modeller, som har til hensigt at give klare og helst entydige svar på de stillede spørgsmål. Forståelig er måske derfor vores frustration, når vi må erkende de forsimplede modellers begrænsninger. Med en oplæring i en for uniform metodologi, dennes potentielle fordele til trods, mangler vi i denne situation alternative tilgange Med Kærgård (2006:2): Som sociologen Henrik Dahl har formuleret det: Hvis man kun har en hammer, så får alle ens problemer en tilbøjelighed til at ligne søm Neoklassisk teori brugt som hammer bliver til en vulgærøkonomisme, hvor alt skal markedgøres og måles i kroner og ører. Og hvor de vanskeligt målelige ting bliver glemt, selv om de i mange situationer er de vigtigste. 16
18 Er kompleksitet et grundlæggende livsvilkår, også når de økonomiske aspekter af et åbent socialt system skal belyse, synes vejen frem at være en form for metodologisk pluralisme. Og i denne sammenhæng synes kritisk realisme ikke at stå med de dårligste kort på hånden. I hvert tilfælde ikke førend denne retnings metodologiske potentiale nærmere er blevet undersøgt. Og anlægges der et syn på kritisk realisme, som det Tony Lawson gør sig til talsmand for, synes traditionen til Poppers kritiske rationalisme tydelig på flere punkter. Især når man læser Lawsons ideal for, hvorledes det akademiske samfund burde opføre sig. Et sådant mere optimalt videnskabeligt samfund end det nutidige fremherskende burde være kendetegnet ved, at vi alle skulle være: fully united in a quest both for greater relevance and for a more open, tolerant, and inclusive forum than is currently to be found in the economic academy. These two aspects go together, of course; a more open and prointellectual forum, where competition at the level of ideas is encouraged, interaction is premised upon mutual respect for others, opportunities for all, and the need to be charitable to opponents, appears far more likely to lead to relevance ; Lawson (1999:10-11). Men måske er dette et ideal, som hører en svunden fortid til. Måske har den økonomiske fagdisciplin bevæget sig så langt ud ad den naturvidenskabelig inspireret metodologiske approachs veje, at der ikke længere er nogen vej tilbage; i hvert tilfælde ikke for hovedparten af fagdisciplinens udøvere. Og måske har hermeneutikken kun en beskeden birolle at spille inden for økonomi. Men selv biroller kan jo være vigtige; ja, ligefrem afgørende for forståelsen af spillets nuancer og grundlæggende kvaliteter. I hvert tilfælde i visse sammenhænge. Men kvæles økonomis pluralistiske metodologiske potentiale, er det i bedste fald kun nogle begrænsede spørgsmål, som den økonomiske teori i fremtiden på relevant vis vil være i stand til at besvare. Og det vel at mærke uden nogen tilsyneladende garanti for, at økonomi på fornuftig vis kan bidrage til belysningen af de mest påtrængende og interessante samfundsspørgsmål i en fremtid, hvor samfundene regionalt, nationalt som internationalt med al sandsynlighed 17
19 næppe vil udvikle sig i et mindre hastigst tempo, end hvad vi hidtil har været bekendt med. Og dette ville dog være sørgeligt, i og med at de fleste samfundsspørgsmål alle uden undtagelse indeholder væsentlige (afgørende) økonomiske aspekter. Måske er der derfor god grund til at reflektere over indholdet i det følgende statement fra Dow (2003:551); kunne hænde, at synspunktet fortsat har relevans i en moderne kontekst: If economics is understood as a mathematical discipline, then it is much easier to see history, sociology, philosophy, and methodology as drawing on quite different expertise and being disconnected from economic practice. But for those who see economics as a social science that happens to employ mathematics, the content of economics itself already requires expertise in history, sociology, philosophy, and methodology. 18
20 5. Litteratur [1] Aage Hans (2003): Uredelighed, fri debat eller rent nonsens?, Økonomi & Politik 2003:4, pp [2] Dow, Sheila (2003): Understanding the relationship between mathematics and economics, Journal of Post Keynesian Economics, Summer 2003, pp [3] Flyvbjerg, Bent (2003): Making Social Science Matter Why social inquiry fails and how it can succeed again, Cambridge University Press [4] Foss, Nicolai J. (2003): Abstraktion og virkelighedskontakt i økonomisk teori: Hector Estrup og økonomisk metodologi, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2003, pp [5] Friedman, Milton (1953): The Methodology of Positive Economics fra bogen Essays in Positive Economics, The University of Chicago Press 1953, pp [6] Jespersen, Jesper (2005a): Keynes-inspireret makroøkonomisk teori, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2005, pp [7] Jespersen, Jesper (2005b): Post-keynesiansk Makroteori, Samfundsøkonomen 2005:3. [8] Jespersen, Jesper (2003a): Makroøkonomisk metode: Keynes og lærebøgerne to adskilte verdener, Økonomi & Politik 2003:4, pp [9] Jespersen, Jesper (2003b): Kritisk realisme teori og praksis. En samfundsvidenskabelig metodologi med makroøkonomiske eksempler fra bogen Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer 19
21 og paradigmer, Fuglsang, L. & Bitsch Olsen (red.), Roskilde Universitetsforlag 2003, pp [10] Katzner, Donald (2003): Why mathematics in economics?, Journal of Post Keynesian Economics, Summer 2003, pp [11] Kærgård, Niels (2006): Mainstream-økonomien omkring årtusindeskiftet, Konferencebidrag på Nationaløkonomisk Forenings Årsmøde januar [12] Kærgård, Niels (2003): Videnskab og politik, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2003, pp [13] Lawson, Tony (1999): Connections and distinctions: Post Keynesian and critical realism, Journal of Post Keynesian Economics 1999, No. 1, pp [14] Perregaard, Henrik Preben (2004): Symposium for Hector Estrup Anmeldelse af fire bidrag, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2004, pp [15] Karl Popper: Kritisk rationalisme. Udvalgte essays om videnskab og samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
22 Department of Environmental and Business Economics Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi (IME) IME WORKING PAPERS ISSN: Issued working papers from IME Udgivne arbejdspapirer fra IME No. 1/99 Frank Jensen Niels Vestergaard Hans Frost Asymmetrisk information og regulering af forurening 2/99 Finn Olesen Monetær integration i EU 3/99 Frank Jensen Regulation of Renewable Resources in Federal Niels Vestergaard Systems: The Case of Fishery in the EU 4/99 Villy Søgaard The Development of Organic Farming in Europe 5/99 Teit Lüthje EU som handelsskabende faktor? Finn Olesen 6/99 Carsten Lynge Jensen A Critical Review of the Common Fisheries Policy 7/00 Carsten Lynge Jensen Output Substitution in a Regulated Fishery 8/00 Finn Olesen Jørgen Henrik Gelting En betydende dansk keynesianer 9/00 Frank Jensen Niels Vestergaard Moral Hazard Problems in Fisheries Regulation: The Case of Illegal Landings 10/00 Finn Olesen Moral, etik og økonomi 21
23 11/00 Birgit Nahrstedt Legal Aspect of Border Commuting in the Danish-German Border Region 12/00 Finn Olesen Om Økonomi, matematik og videnskabelighed - et bud på provokation 13/00 Finn Olesen European Integration: Some stylised facts Jørgen Drud Hansen 14/01 Lone Grønbæk Fishery Economics and Game Theory 15/01 Finn Olesen Jørgen Pedersen on fiscal policy - A note 16/01 Frank Jensen A Critical Review of the Fisheries Policy: Total Allowable Catches and Rations for Cod in the North Sea 17/01 Urs Steiner Brandt Are uniform solutions focal? The case of international environmental agreements 18/01 Urs Steiner Brandt Group Uniform Solutions 19/01 Frank Jensen Prices versus Quantities for Common Pool Resources 20/01 Urs Steiner Brandt Uniform Reductions are not that Bad 21/01 Finn Olesen A note on Marx Frank Jensen 22/01 Urs Steiner Brandt Hot air in Kyoto, cold air in The Hague Gert Tinggaard Svendsen 23/01 Finn Olesen Den marginalistiske revolution: En dansk spire der ikke slog rod? 24/01 Tommy Poulsen Skattekonkurrence og EU's skattestruktur 25/01 Knud Sinding Environmental Management Systems as Sources of Competitive Advantage 26/01 Finn Olesen On Machinery. Tog Ricardo fejl? 27/01 Finn Olesen Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal - en kritik af Malthus og Ricardo 28/01 Henrik Herlau Securing Knowledge Assets in the Early Phase Helge Tetzschner of Innovation 29/02 Finn Olesen Økonomisk teorihistorie Overflødig information eller brugbar ballast? 22
24 30/02 Finn Olesen Om god økonomisk metode beskrivelse af et lukket eller et åbent socialt system? 31/02 Lone Grønbæk Kronbak The Dynamics of an Open Access: The case of the Baltic Sea Cod Fishery A Strategic Approach - 32/02 Niels Vestergaard Dale Squires Frank Jensen Jesper Levring Andersen 33/02 Birgit Nahrstedt Henning P. Jørgensen Ayoe Hoff Technical Efficiency of the Danish Trawl fleet: Are the Industrial Vessels Better Than Others? Estimation of Production Functions on Fishery: A Danish Survey 34/02 Hans Jørgen Skriver Organisationskulturens betydning for vidensdelingen mellem daginstitutionsledere i Varde Kommune 35/02 Urs Steiner Brandt Gert Tinggaard Svendsen 36/02 Philip Peck Knud Sinding 37/03 Urs Steiner Brandt Gert Tinggaard Svendsen Rent-seeking and grandfathering: The case of GHG trade in the EU Environmental and Social Disclosure and Data-Richness in the Mining Industry Fighting windmills? EU industrial interests and global climate negotiations 38/03 Finn Olesen Ivar Jantzen ingeniøren, som beskæftigede sig med økonomi 39/03 Finn Olesen Jens Warming: den miskendte økonom 40/03 Urs Steiner Brandt Unilateral actions, the case of international environmental problems 41/03 Finn Olesen Isi Grünbaum: den politiske økonom 42/03 Urs Steiner Brandt Gert Tinggaard Svendsen Hot Air as an Implicit Side Payment Arrangement: Could a Hot Air Provision have Saved the Kyoto-Agreement? 23
25 43/03 Frank Jensen Application of the Inverse Almost Ideal Demand System to Welfare Analysis Max Nielsen Eva Roth 44/03 Finn Olesen Rudolf Christiani en interessant rigsdagsmand? 45/03 Finn Olesen Kjeld Philip en økonom som også blev politiker 46/03 Urs Steiner Brandt Gert Tinggaard Svendsen Bureaucratic Rent-Seeking in the European Union 47/03 Bodil Stilling Blichfeldt Unmanageable Tourism Destination Brands? 48/03 Eva Roth Impact of recreational fishery on the formal Susanne Jensen Danish economy 49/03 Helge Tetzschner Henrik Herlau 50/03 Lone Grønbæk Kronbak Marko Lindroos 51/03 Urs Steiner Brandt Gert Tinggaard Svendsen Innovation and social entrepreneurship in tourism - A potential for local business development? An Enforcement-Coalition Model: Fishermen and Authorities forming Coalitions The Political Economy of Climate Change Policy in the EU: Auction and Grandfathering 52/03 Tipparat Pongthanapanich Review of Mathematical Programming for 53/04 Max Nielsen Frank Jensen Eva Roth 54/04 Frank Jensen Niels Vestergaard Coastal Land Use Optimization A Cost-Benefit Analysis of a Public Labelling Scheme of Fish Quality Fisheries Management with Multiple Market Failures 55/04 Lone Grønbæk Kronbak A Coalition Game of the Baltic Sea Cod Fishery 24
26 56/04 Bodil Stilling Blichfeldt Approaches of Fast Moving Consumer Good Brand Manufacturers Product Development Safe players versus Productors : Implications for Retailers Management of Manufacturer Relations 57/04 Svend Ole Madsen Ole Stegmann Mikkelsen 58/04 Urs Steiner Brandt Frank Jensen Lars Gårn Hansen Niels Vestergaard 59/04 Pernille Eskerod Anna Lund Jepsen Interactions between HQ and divisions in a MNC - Some consequences of IT implementation on organizing supply activities Ratcheting in Renewable Resources Contracting Voluntary Enrolment A Viable Way of Staffing Projects? 60/04 Finn Olesen Den prækeynesianske Malthus 61/05 Ragnar Arnason Actual versus Optimal Fisheries Policies: An Leif K. Sandal Evaluation of the Cod Fishing Policies of Stein Ivar Steinshamn Denmark, Iceland and Norway Niels Vestergaard 62/05 Bodil Stilling Blichfeldt Jesper Rank Andersen On Research in Action and Action in Research 63/05 Urs Steiner Brandt Lobbyism and Climate Change in Fisheries: A Political Support Function Approach 64/05 Tipparat Pongthanapanich An Optimal Corrective Tax for Thai Shrimp Farming 65/05 Henning P. Jørgensen Kurt Hjort-Gregersen Socio-economic impact in a region in the southern part of Jutland by the establishment of a plant for processing of bio ethanol 66/05 Tipparat Pongthanapanich Options and Tradeoffs in Krabi s Coastal Land Use 67/06 Tipparat Pongthanapanich Optimal Coastal Land Use and Management in Krabi, Thailand: Compromise Programming Approach 25
27 68/06 Anna Lund Jepsen Svend Ole Madsen Developing competences designed to create customer value 69/06 Finn Olesen Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi 26
Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi
Værdifri samfundsvidenskab? - nogle refleksioner om økonomi Kan samfundsvidenskab og dermed også økonomi gøres værdifri? Med udgangspunkt i et symposium til Hector Estrup skal der i nærværende papir gøres
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereWorking Paper Rudolf Christiani - en interessant rigsdagsmand?
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereWorking Paper History matters: Om især den Tyske historiske skole
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereHector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Læs mereFinn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City
Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereWorking Paper Heterodoks skepsis: Om matematisk formalisme i økonomi
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark
Tal og tabeller Facts and Figures 2012 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mereWorking Paper Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal - en kritik af Malthus og Ricardo
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereFlag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment
Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG
Læs mereH2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,
H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering
Læs mereWorking Paper, Department of Environmental and Business Economics, University of Southern Denmark, No. 29
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereIsi Grünbaum: den politiske økonom
Isi Grünbaum: den politiske økonom Finn Olesen Maj 2003 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IME). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af dette WORKING PAPER eller dele heraf er uden instituttets
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereWorking Paper Kritisk realisme og post keynesianisme
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen,
Læs mereeconstor Make Your Publication Visible
econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Andersen, Allan Bødskov; Wagener, Tom Working Paper Extracting risk neutral probability densities
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures
SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN
Læs mereUnited Nations Secretariat Procurement Division
United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark
Tal og tabeller Facts and Figures 2013 S y d d a n s k U n i v e r s i t e t University of Southern Denmark syddansk universitet Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereFrom innovation to market
Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK
Tal og tabeller Facts and Figures 2014 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet udbyder uddannelser på højeste videnskabelige niveau
Læs mereVelkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.
Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon 2020 Vi starter kl. 14.00. Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Evaluatorrollen i Horizon 2020 Lasse Wolthers law@ufm.dk
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereKONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING
KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereAalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013
Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereErhvervsleder i Praktik og IBM
Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM
Læs mereTime- og eksamensplaner, efterår 2014
Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mereESG reporting meeting investors needs
ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereMakroøkonomisk metodologi
Makroøkonomisk metodologi This page intentionally left blank Jesper Jespersen Makroøkonomisk metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Makroøkonomisk metodologi
Læs mereINNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen
Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereHeterodoks skepsis om matematisk formalisme i økonomi. Finn Olesen
Heterodoks skepsis om matematisk formalisme i økonomi Finn Olesen December 2008 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IME). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af dette WORKING PAPER eller dele heraf
Læs mereNordisk Tænketank for Velfærdsteknologi
VELKON, 22. oktober 2014 Nordisk Tænketank for Project Manager Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 23-10-2014 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordens Velfærdscenter...... Arbejder
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereNetwork Code Development
Network Code Development Møde hos Energinet.dk 7. februar 2012 ENTSO-E Network Code - høringsmøde Tidsplan 10.00 10:20 Velkomst og introduktion v/peter Jørgensen 10:20 10.40 Baggrund, proces og jura v/johannes
Læs mereShared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication
Læs mereTalentudvikling på DTUs MBAuddannelse
Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne
Læs mereSEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup
SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBrugerdreven innovation
Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereUlrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber
Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn
Læs mereVelfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter
TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens
Læs mereBilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth
Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereCooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010
Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Why cooperation between rural (LEADER) and fisheries groups
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePost-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.
Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter
Læs mereDENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS
DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse
Læs mereVejledning til brugen af bybrandet
Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereFremtidsbilleder i energisektoren
Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger
Læs mereSide 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning
Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan
Læs mereSom mentalt og moralsk problem
Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system
Læs mereAktiv aldring En annullering af alderdommen?
Aktiv aldring En annullering af alderdommen? Aske Juul Lassen Kirsten Avlund Prisforelæsning 2014 ved Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference 1. Aldring som bekymringsgenstand og formbar proces
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mere