Dronninglund Fjernvarme
|
|
- Sebastian Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras
2 Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk, som fik installeret gasdrevne motorer til el- og varmeproduktion. Knap 20 år senere stod det klart for fjervarmeværkets bestyrelse og generalforsamling, at naturgassen med tiden skulle udskiftes med vedvarende energikilder. Flere danske fjernvarmeværker havde på det tidspunkt fået installeret solvarmeanlæg, som dækkede omkring 20 % af den årlige varmeproduktion, men Dronninglund Fjervarme ønskede at gå skridtet videre og dække op mod halvdelen af forbruget med solvarme. Nordjyllands Vækstforum støttede en forundersøgelse, som viste, at et solvarmeanlæg med sæsonvarmelager kunne dække op mod 50 % af varmeforbruget med en varmeproduktionspris, som hvis der kunne opnås anlægstilskud ikke ville blive højere som følge af projektet. Dronninglund Fjernvarme gik derfor videre med projektet og opnåede tilskud fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), først til detaljerede forundersøgelser og anlægsprojektering og senere til anlægsstøtte. 1. Principtegning af dampvarmelager 2. Damvarmelagerets placering i terræn 3. Kortudsnit der viser placering af solvarmeanlægget i forhold til damvarmelageret 4. Principsnit der viser damvarmelageret og solvarmecentralen 2
3 Hvorfor ligger anlægget i en grusgrav Et damvarmelager etableres ved at grave et kegleformet hul og anvende den opgravede jord som sider. Desuden skal lageret helst ligge over grundvandsspejlet. Forundersøgelser viste, at det ikke kunne lade sige gøre at finde placeringer tæt på Dronninglund, som kunne opfylde disse krav. Især ville det blive umuligt, at anvende opgravet jord som sider i lageret. Det eneste sted, hvor dette kunne opfyldes var i en nedlagt grusgrav. Solvarmeanlægget skal være så tæt på lageret som muligt. Området er imidlertid udpeget som værdifuldt kulturmiljø i den af det daværende Nordjyllands Amt udarbejdede regionsplan, og der skulle derudover tages hensyn til afstand til gravhøje, skovbyggelinjer, drikkevandsinteresser mv. Derfor tog det tid, at få alle godkendelser i hus. De sidste var på plads i oktober 2012, hvorefter licitation og anlægsetablering kunne indledes
4 Anlægsopbygningen Anlæggets hovedkomponenter er et stort solfangerfelt og et damvarmelager. Solfangerfeltet producerer meget mere end Dronninglund kan forbruge om sommeren og den overskydende varme bruges til at opvarme damvarmelageret. Om efteråret afkøles damvarmelageret ved at fjernvarmens returvand ledes ind i lagerets bund og det varme vand i lagerets top sendes ud i byen. Fjernvarmens returtemperatur er ca. 40 o C, så for at udnytte varmen yderligere anvendes varmen fra 40 o C ned til ca. 10 o C som varmekilde for en varmepumpe. Derved øges lagerets kapacitet inden næste sommer, varmetabet mindskes og solvarmanlægget producerer mere. Absorptionsvarmepumpe ECO 1 ECO 2 Hedt vand 3,0 MW Solfelt Transmissionsledning 2,1 MW Kedel 2 80 o 40 o Damvarmelager 4
5 Anlægsdelenes placering De enkelte anlægsdele er således placeret: 1. Solpaneler i solfangerfelt 2. Damvarmelager 3. Solfangercentral 4. Fjernvarmerør 5. Søndervang 5
6 Solvarmeanlægget Solvarmeanlægget består af solvarmepaneler på ialt m2 leveret af ARCON Solar. Panelerne er opdelt i to felter som er forbundet med hver sin varmeveksler i solvarmecentralen. Når solvarmeanlægget leverer mest, kan det levere ca. 26 MW. Til sammenligning er Dronninglunds forbrug i de koldeste vinterperioder på 12 MW. Der er 21 solfangere i hver række. Det kolde vand kommer ind i den ene ende af rækken opvarmes gradvist gennem solfangerne, så den ønskede temperatur nås ved udløb af den sidste solfanger. Solfangerne er fastgjort til jordspyd, af galvaniseret jern. Solfangerfeltet er ved indvielsen det største i verden. // Foto fra anlægsopbygningen der viser fundering samt opsætning solfangere 6
7 0 o Solvarmecentralen Solvarmecentralen indeholder varmevekslere og pumper. Så snart solfangerne om vinteren kan levere vand ved temperaturer højere end bundtemperaturen i lageret, startes solfangerpumperne og lageret opvarmes. Om sommeren indstilles pumperne til en hastighed, som sikrer, at der leveres varmt vand ved en højere temperatur end fjernvarmeværkets fremløbstemperaturer (ca. 75 o C). Når der produceres mere end byen kan aftage opvarmes lageret ved at lægge det varme vand ind i lagerets top og sende det kolde bundvand ud af lageret. Nedenstående ses temperaturen i varmelagerets øverste vandlag hen over årets 365 dage. 100 o 90 o 80 o 70 o 60 o 50 o 40 o 30 o 20 o 10 o DAGE 7
8 Varmelageret Varmelageret rummer i alt m 3 vand. Etablering af lageret indledtes i marts 2013 og afsluttedes i november Gravearbejdet var afsluttet efter 2 måneder. Undervejs etableredes ind- og udløbsrørerne, som er ført igennem bunden, da lageret ligger højt i forhold til solvarmecentralen. Lageret er gjort tæt ved hjælp af en 2,5 mm plastliner som er svejst sammen. Svejsningerne er derefter tæthedsprøvet. Plastlineren er af leverandøren garanteret til at kunne holde i 20 år ved 90 o C. Lineren var etableret i slutningen af juni hvorefter 1,5 mm HDPE Geomembran Hypernet CN-E 80 mm isolering over kronekant Extruder svejsning Hypernet HF-E 2 mm HDPE Geomembran 2,5 mm HDPE Geomembran Geotextil 500 g 8
9 vandpåfyldningen påbegyndtes. Der er anvendt vandværksvand fra Dronninglund Vandværk, men ilt, salte og kalk er fjernet fra vandet. Lagerets låg er opbygget ved at sammensvejse en 2 mm plastliner på land og trække den ud på vandet. Derefter er låget bygget op oven på lineren. I og på låget er monteret vægtrør (plastrør med beton) således, at låget hælder mod midten, hvor regnvand opsamles og bortpumpes. Låget er afsluttet med en tagdug med ventilationshætter, da der trænger lidt fugt fra lageret gennem plastlinerne. // Foto fra etableringen af damvarmelageret 9
10 Varmepumpen Varmepumpen er en absorptionsvarmepumpe, som er drevet ved hjælp af varme fra en bioliekedel placeret på varmecentralen på Søndervang i Dronninglund. Bioliekedlen opvarmer vand til 160 o C. Det varme vand driver absorptionsvarmepumpen. Varmepumpen tager varme fra damvarmelageret og producerer fjernvarme ved fremløbstemperatur. Varmeproduktion Den fremtidige varmeproduktion fra solfangerne til varmelageret forventes a blive på MWh/år. Lagertabet forventes at blive på MWh/år. Produktionen fra de forskellige anlægsdele forventes at fordele sig således måned for måned: J F M A M J J A S O N D MÅNED Varme fra kedler (bioolie) Drivvarme til absorptionsvarmepumpe (bioolie) Solvarme (via absorptionsvarmepumpe) Solvarme (via varmeveksler) Varme fra motorer (naturgas) 10
11 Liste over leverandører Bygherrerådgiver: Bygherrerådgiver: Solfangerleverandør: Hovedentreprenør: Averhoff Energi Anlæg A/S Jordarbejde bassin: Linerarbejde, lager: Rørleverance: Smedearbejde Transmissionsledninger: El: El- & SRO-Entreprise: Bygningsentreprise: Kedler & varmepumper: MURER & ENTREPRENØR Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) som administreres af Energistyrelsen i Danmark. 11
12 Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras
Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
Læs mereNotat. 1 Indledning. 2 Anvendelse. 3 Virkemåde. 18. august Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej ved Høje Taastrup
Notat 18. august 2017 Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 nf@planenergi.dk Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej ved Høje Taastrup 1 Indledning Høje Taastrup Fjernvarme
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereØkonomi og drift af solvarme og damvarmelagre
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Niels From, PlanEnergi Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Kolding, den 17. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år
Læs mereAnvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereProjektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark
Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere
Læs mereOpfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark
Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark EUDP, j.nr. 64014-0121 og 64015-0567 Morten Vang Bobach (mvb@planenergi.dk) & Daniel Trier (dt@planenergi.dk) 1 Erfa-møde i solvarmegruppen Kolding d.
Læs mereSolenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.
NOTAT Projekt Planlægning for solvarmeanlæg i Karup Kunde Karup Varmeværk Notat nr. Dato 2011-09-30 Til Fra Kopi til Viborg Kommune Flemming Ulbjerg [Name] 1. Indledning. Karup Varmeværk, der udelukkende
Læs mereHvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
Læs mereMåleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark
Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems Meitnerstr.
Læs mereStore langtids- og sæsonvarmelagre Typer, erfaringer og muligheder
Store langtids- og sæsonvarmelagre Typer, erfaringer og muligheder Niels From, PlanEnergi Store langtids- og sæsonvarmelagre Aarhus, den 30. november 2017 Niels From 1 Rådgivende ingeniørfirma > 30 år
Læs mereErfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.
Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1 Rye Kraftvarmeværk Etableret: 1995 Solvarme 2013 Varmepumpe 2014 Forbrugere: 365 (2014) Varmebehov: 9 325 MWh/år Solvarme og varmepumpeanlæg
Læs mereProjektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark
skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereCSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme
CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereSOLEN HAR MEGET AT GI
SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen
Læs mereBESTYRELSESBERETNING
1 BESTYRELSESBERETNING For regnskabsåret 1/6 2013 til 31/5 2014 Beretningens hovedpunkter 1. Fyringssæson 2013/2014 2. Projekt Solfangeranlæg 3. Overvejelser omkring reduktion af ledningstab 4. Fremtiden
Læs mereHjallerup Fjernvarme Strategiplan
Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering
Læs merePer Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems
Driftserfaringer fra storskala varmelagre I Danmark Fra projekterne Måleprogram for store varmelagre I Danmark og Geologisk varmelagring I Danmark støttet af EUDP Dansk Fjernvarme 19.11.2018 Per Alex Sørensen,
Læs mereRørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
Læs mereIntegrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.
Læs mereErfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden
Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden 29-05-2018 Dagens program Brædstrups produktionsanlæg Drift og administration af Rye Kraftvarmeværk
Læs mereNaturgassens afløser
Ansøgning til Region Midtjylland om projekt Naturgassens afløser Brædstrup, den 11. november 2009 Udvikling af koncept for solvarme, varmepumper og varmelagring til fjernvarmeforsyning Baggrund Produktionen
Læs mereProjektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark
Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereBeretning til generalforsamling Aalestrup-Nørager Energi 2018
Beretning til generalforsamling Aalestrup-Nørager Energi 2018 Ting tager tid, og nogen ting tager bare længere tid end forventet. Da vi stod ved sidste års generalforsamling, havde vi netop vedtaget fusionen
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper
Læs mereVandbehandling og solvarme
Vandbehandling og solvarme SUNSTORE 4, det store solvarmeanlæg ved Marstal på Ærø, bruger et kæmpe vandreservoir på 75.000 m 3 til at holde på varmeenergien, når solen ikke skinner. De mange liter vand
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereProjektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK
Læs mereVarmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017
Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017 Formål med varmeakkumulering. Varmeakkumulering kan have forskellige formål: Udjævne
Læs mereUdviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010
Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereSOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereMaskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology
Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereVarmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereAnlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro
Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3
Læs mereHundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg
Hundested Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg Marts 2013 revideret Marts 2014 2 af 10 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion og
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereProjektsammendrag Skovparken Køge Danmark
Beskrivelse 394m2 tagintegreret Batec solvarmeanlæg til brugsvand delt op med 155 m2 på vestsiden og 239m2 på østsiden. Projektering udført af: Ai gruppen øst as i samarbejde med Batec A/S. Bygning Type
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2015 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2015 ------------------------------------------------------
Læs mereProduktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper
Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereCondens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand
Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard
Læs mereguide til dit fjernvarmeanlæg
guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det
Læs mereSOLVARMEANLÆG FORÅR 2010
SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereCO2-neutrale sygehuse med ATES
CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at
Læs mereUdnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem
Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereSolvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri
Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan
Læs mereNBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.
SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel
Læs mereENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016
ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store
Læs mereProduktion. Forbrugsforskelle
Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT
1 ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT V/ Morten Abildgaard 2 EJER- OG KONCERNSTRUKTUR Viborg Fjernvarme
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereTemadag om fusioner og samarbejder. Projektchef Mogens H. Nielsen, DFP
Temadag om fusioner og samarbejder Projektchef Mogens H. Nielsen, DFP Grund Matrikel nr. Ejerlav:. Grundens størrelse, 3207 m2. Beliggende energivej i Varmestrup. Værdi er gældende grundværdi ved vurdering
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG
Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereAf chefkonsulent John Tang
Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad
Læs mereSolvarme gennem 20 år jubilæum
Solvarme gennem 20 år jubilæum Hvad har vi lært om drift og vedligeholdelse af solvarmeanlæg. v/ Leo Holm, Arcon-Sunmark A/S Sol erfa gruppe historie Den 7. februar 1995 startes den 1. erfagruppe. Deltagere
Læs mereLavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme
Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereSæby Varmeværk A.m.b.a.
Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:
Læs mereTaars varmeværk Solfangeranlæg
Taars varmeværk Solfangeranlæg Informationsdag 23. september 2015 Solen er Jordens motor - På en solskinsdag skinner Solen med en lyseffekt på 1000 Watt pr m 2. Jorden modtager på bare én time mere energi
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereRING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem
RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereDe angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling
Læs mereAnvend solens energi til varmt vand og opvarmning
solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereLuftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Luftvarmepumper Teknik og principper Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme Solvarme Sæsonlagre Varmepumper
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereTransmission i Sønderjylland
Datacenter Kassø Transmission i Sønderjylland Fakta: - 90% af varmebehov - 96 km rør - Knap 106 MW varmepumper - Årlig varmeproduktion: 650.000 MWh - Investeringer - Varmepumper ~0,55 mia. kr. - Transmission
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereStatus på varmepumper - rammevilkår og varmekilder
Status på varmepumper - rammevilkår og varmekilder ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Om DFP DFP
Læs mere