Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg"

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 572 Offentligt Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Juni 2017

2 Indhold Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 1 1. Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer Nuværende natur- og miljøtilstand og nul-alternativ Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt Eksisterende miljøproblemer Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål Planens indvirkning på miljøet Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for prioriteringer og valg Overvågning Ikke teknisk resumé 10 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport

3 1. Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP-direktivet) trådte i kraft i december 2015 og skal være implementeret i dansk ret den 19. december Dette vil ske i form af en branchebekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Formålet med bekendtgørelsen er at nedbringe emissioner af SO2, NOx og støv (partikler) fra mellemstore fyringsanlæg (1 50 MW) med henblik på at forbedre luftkvaliteten og nedbringe luftforureningens potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Der har forud for udarbejdelsen af indeværende miljørapport været foretaget en såkaldt scoping-proces, hvor relevante myndigheder har haft mulighed for at levere input til emner, som efter myndighedernes opfattelse bør medtages i miljørapporten. Dette har resulteret i 3 høringssvar (2 kommuner samt KL). De indkomne bidrag er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, det er vurderet relevant og muligt. 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil omfatte ca mellemstore fyringsanlæg, som hovedsageligt er offentligt eller forbrugerejede kraftvarme- eller fjernvarmeanlæg. Derudover vil anlæg i fødevareindustrien, anden industri, gartnerier, kornog foderstofbranchen m.v. være omfattet. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for støv, SO2 og NOx samt rammer for kontrol med, at fyringsanlæggene overholder grænseværdierne. Grænseværdierne er differentieret på baggrund af anlægstype, størrelse og brændselstype, og i forhold til om der er tale om bestående eller nye anlæg. Grænseværdier for NOx For bestående fyringsanlæg er direktivets grænseværdier for NOx generelt lempeligere sammenlignet med de nuværende danske grænseværdier. Begrundelsen i direktivet for at sætte lempeligere grænseværdier for bestående fyringsanlæg er, at disse anlæg skal have længere tid til at tilpasse sig de nye krav. For nye fyringsanlæg er direktivets NOxgrænseværdier på niveau med eller lempeligere end de danske, afhængig af anlægs- og brændselstype. Med bekendtgørelsen lægges op til at fastholde de danske grænseværdier, hvor de er skrappere end direktivets, inklusiv en allerede planlagt skærpelse i 2021 af NOxgrænseværdien for bestående gasmotorer og turbiner. For bestående anlæg med færre end 500 årlige driftstimer lægges op til at undtage dem dels fra direktivets grænseværdier, hvor de er skrappere end de nuværende danske, dels fra den planlagte skærpelse i Nødanlæg, der kun anvendes i situationer, hvor den normale forsyning svigter, undtages generelt for grænseværdier med undtagelse af en lempet grænseværdi for støv. Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 3

4 Grænseværdier for SO2 Der er i dag ingen danske grænseværdier for SO2-emissionen fra mellemstore fyringsanlæg. Emissionen reguleres i stedet via en SO2-afgift eller krav til maksimalt svovlindhold i visse fossile brændsler (kul, fuelolie m.v.). Med branchebekendtgørelsen lægges op til at fastsætte en grænseværdi på det niveau, som direktivet foreskriver. Grænseværdier for støv (partikler) De nuværende danske grænseværdier for støv afviger fra direktivets grænseværdier. For gasturbiner og motorer findes der ingen danske grænseværdier for støv. For kedler er der danske grænseværdier for anlæg, der anvender biomasse, kul eller olie som brændsel. Direktivets grænseværdier for kedler er generelt lidt skærpede i forhold til de danske. Disse vil derfor fremadrettet komme til at erstatte de nuværende danske grænseværdier. Grænseværdier for CO I direktivet er der krav om monitorering af CO, men ingen grænseværdier. Kravet om overvågning er indsat i direktivet med henblik på, at Kommissionen kan få et grundlag for at vurdere, om der skal indføres en grænseværdi for CO, når direktivet skal revideres. Med bekendtgørelsen lægges op til at fastholde de danske grænseværdier for CO. Tilgrænsende regulering I Danmark er der i dag regulering af andre luftforurenende stoffer m.m., der ikke er omfattet af direktivet. Med den valgte implementering lægges op til at fastholde krav om iltindhold i røggas og overvågning af ilt, fastholde grænseværdier for tungmetaller og spormetaller for visse brændselstyper samt ophæve forbuddet mod fyring med kul og fuelolie i små anlæg. 1.2 Nuværende natur- og miljøtilstand og nul-alternativ NOx: NOx er en fællesbetegnelse for NO og NO2, som har en række skadelige effekter. NO2 angriber åndedrætsorganerne og er giftigt at indånde. Desuden bidrager NOx til dannelsen af ozon og salpetersyre i luften. NOx er primært et problem i byområder, men bidrager også til eutrofiering af naturområder ved deposition af kvælstof. Koncentrationen af NOx er faldet med omkring 60 % siden Med bekendtgørelsen vil der samlet set over en 35-årig periode ske et fald i udledningen af NOx, og dermed skabes en positiv effekt på miljøet (DCE, ). SO2: SO2 er primært problematisk pga. den skade, svovl forårsager i økosystermer ved deposition og forsuring. Desuden bidrager SO2 til dannelsen af sekundære, uorganiske partikler, der er sundhedsskadelige. Udledning af svovl til luften har tidligere udgjort et stort miljøproblem, men siden 1980erne er koncentrationen dog faldet med mere end en faktor fem, takket være en effektiv regulering nationalt og internationalt (DCE, 2014). Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil begrænse udledningen af SO2 yderligere og dermed bidrage med en positiv miljøeffekt. Støv (partikler): Sammenhængen mellem partikelforurening og langtidseffekter på dødelighed i befolkningen er velunderbygget. Luftbårne partikler er dog en kategori med meget varierende fysiske og kemiske egenskaber. Den mest gængse opdeling af partikler tager udgangspunkt i partiklernes størrelse, hvor de fine partikler er de mest skadelige. Siden 1980erne er der ca. sket en halvering af den samlede partikelforurening målt via massen af fine og grove partikler 1 DCE, 2014: Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark. Sammenfatning og status for nuværende viden. Videnskabelig rapport nr. 96 fra DCE. 4 Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport

5 (DCE, 2014). Bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil begrænse udledningen af partikler yderligere og dermed bidrage med en positiv miljøeffekt. CO: Foruden at være toksisk i sig selv, er CO en indikator for udledningen af tjærestoffer (PAH), der er kræftfremkaldende. CO dannes, når der er for lidt ilt til forbrændingen, og formålet med den gældende danske CO-grænseværdi er at sikre gode forbrændingsforhold og dermed lav udledning af kræftfremkaldende stoffer. Udledningen af det særdeles sundhedsskadelige kulmonooxid er faldet med en faktor 5-10 siden 1994 (DCE, 2014). Med bekendtgørelsen fastholdes grænseværdierne for CO. Nulalternativ Med de foreslåede miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg begrænses udledningen af en række sundhedsskadelige stoffer. Nulalternativet vil derfor betyde, at de positive miljø- og helbredseffekter af dette ikke vil blive opnået. 1.3 Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund vurderes ikke at ville blive væsentligt berørt af bekendtgørelsen. Dog vil der kunne være en mindre, positiv effekt af begrænsningen i deposition af N og S fra luften. Befolkningen og menneskets sundhed Den primære effekt af bekendtgørelsen vil være det positive bidrag til menneskers helbred og trivsel, som følge af en begrænsning af udledningen af NOx, SO2 og støv. Klima NOx bidrager til dannelsen af ozon, som er en klimagas En reduktion af NOx-udledningen kan dermed indirekte bidrage til reduktion af klimagasser. Lokalt vil en reduktion af NOx dog også kunne føre til øgede koncentrationer af ozon, fordi denne ikke opbruges i forbindelse med omdannelse af NO til NO2. Samlet vurderes effekten at være marginalt positiv. Materielle goder Bekendtgørelsen forventes at få konsekvenser for erhvervslivet, der skal afholde renseomkostninger. Samtidig reduceres skadesomkostningerne som følge af luftforurening med 261 mio. kr. over perioden De erhvervsøkonomiske omkostninger er i vid udstrækning en konsekvens af direktivet og forventes lagt over på forbrugerne i form af forhøjede priser. Med den valgte løsning begrænses meromkostningen med 165 mio. kr. i forhold til en direkte implementering af direktivet. Kulturarv og landskab Bekendtgørelsen vurderes ikke at få nogen betydning for kulturarv eller landskab. 1.4 Eksisterende miljøproblemer Gennem de sidste 20 år er der nationalt og internationalt blevet arbejdet for at forbedre luftkvaliteten. De niveauer for udendørs luftforurening, man finder i Danmark i dag, medfører dog fortsat alvorlige helbredseffekter i befolkningen. Disse effekter omfatter bl.a. for tidlig død, hospitalsindlæggelser, flere sygedage, forværring af astma og bronkitis, udvikling af lungecancer, hjertekarsygdomme mv. (DCE, 2014). Den nuværende danske regulering af luftforurenende stoffer har, ligesom MCP-direktivet, til formål at reducere skadesvirkningen ved luftforurening, dels af hensyn til menneskers sundhed og trivsel, dels af hensyn til den skade, svovl og kvælstof forårsager i økosystemer ved deposition og ved bidrag til forsuring. Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 5

6 1.5 Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål NEC-direktivet og Gøteborg-Protokollen I henhold til UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) og NECdirektivet er Danmark forpligtet til at bekæmpe luftforurening ved at reducere udledningen af seks nærmere bestemte stoffer, herunder NOx, SO2 og partikler. Der er således fastsat bindende reduktionsmål gældende fra 2020 og fremefter. Reduktionsmålene gælder for hele landets udledning på tværs af brancher og er fastsat som en procent af udledningen i Luftkvalitetsdirektivet Luftkvalitetsdirektivet fastsætter grænseværdier for koncentrationen af bestemte stoffer og stiller krav om, at luftforureningen skal måles. Derfor er der opstillet en række målestationer forskellige steder i Danmark. Luftkvalitetsdirektivet stiller bl.a. krav til PM 2.5 (fine partikler) og NO2. Natura 2000 I Danmark er udpeget 252 Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder), hvoraf en stor andel omfatter akvatiske naturtyper og levesteder for arter. For disse områder gælder efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne bestemmelser om bevaringsmål, beskyttelse og aktiv forvaltning af disse områder. Bevaringsmålsætninger er fastsat i Natura 2000-planerne. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne rummer endvidere regler om generel beskyttelse af levesteder. 1.6 Planens indvirkning på miljøet Flora, fauna, biologisk mangfoldighed, vand og jordbund Det vurderes, at bekendtgørelsen kan have en mindre, positiv effekt i form af begrænsningen i deposition af N og S fra luften. Dette vil således bidrage positivt til opfyldelse af habitatdirektivets bevaringsmål. Befolkningen og menneskets sundhed Formålet med direktivet og dermed bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg er at begrænse den sundhedsskadelige luftforurening. Den valgte implementeringsmodel fastholder de nuværende, danske grænseværdier for NOx, hvor de er skrappere end direktivets krav, og implementerer direktivets grænseværdier, hvor disse er de skrappeste. Desuden introduceres nye grænseværdier for SO2 og støv. Dette vil, alt andet lige, give en reduktion i emissionen af de tre stoffer. Forskellen i emissioner mellem den nuværende regulering og den foreslåede regulering for en 35-årig periode ( ) fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Samlede emissioner i perioden ved to typer regulering Emissioner (1.000 tons) NOx Støv SO2 Nuværende regulering Regulering efter implementering af direktiv Med den valgte model indfases de skærpede grænseværdier over en periode frem til 2030, hvilket giver anledning til et gradvist fald i emissioner. Herefter vil der ske et yderligere fald i emissionen, efterhånden som ældre, bestående fyringsanlæg skiftes ud med nye. For støv og SO2 vil emissionen blive reduceret fra år 2019 og i alle årene frem, i forhold til hvad den ville have været med den nuværende regulering. Faldet i forhold til nuværende niveau vil være størst i den første del af perioden, hvorefter udledningen vil stabilisere sig på et lavere niveau 6 Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport

7 end med gældende regulering. For NOx vil emissionen være den samme som med nuværende regulering frem til 2024, hvorefter udledningen med den foreslåede regulering vil ligge under, hvad der ville følge af den nuværende regulering. Som for SO2 og støv vil der ske en stabilisering af udledningen på et lavere niveau, end hvad der ville følge af nugældende regulering. Af figur 1-3 ses udviklingen i emissioner over perioden for hhv. NOx, SO2 og støv. Den røde stiplede linje viser, hvad emissionen vil være fremadrettet, hvis den nuværende regulering fastholdes, mens søjlerne viser emissionen af de tre stoffer i de enkelte år frem mod 2053 med den foreslåede regulering. Figur 1, udvikling i NOx-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden Emissioner (NOX) Ton Kilde: Egne beregninger Figur 2, udvikling i støv-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden Emissioner (støv) Ton Kilde: Egne beregninger Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 7

8 Figur 3, udvikling i SO2-emission med hhv. nuværende og foreslåede regulering i perioden Emissioner (Svovl) Kilde: Egne beregninger Ud fra de beregnede emissioner og Miljø- og Fødevareministeriets nøgletalskatalog 2 er forskellen i skadesomkostningerne beregnet for nuværende hhv. planlagt regulering. Skadesomkostningerne dækker over de omkostninger, luftforurening er årsag til, fordi folk bliver syge eller dør. Omkostningerne består af direkte udgifter i sundhedssektoren, for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v., produktionstab for samfundet som følge af sygedage eller tidlig tilbagetrækning samt velfærdstab for samfundet som følge af tabte leveår eller akut død. Velfærdstabet er den største komponent og er beregnet ud fra Finansministeriets vejledning. Skadesomkostningerne er beregnet med udgangspunkt i Danmark, således at skadesomkostningerne afspejler de skader, der sker i Danmark som følge af den pågældende udledning. Det betyder, at de viste skadesomkostninger udgør ca % af de samlede skadesomkostninger alt efter emissionstype. Den ovenfor anførte reduktion i udledning af luftforurenende stoffer giver således anledning til en besparelse i sundhedsomkostninger på 261 mio.kr. over hele perioden, svarende til 14 mio. kr. om året. Samtidig bidrager bekendtgørelsen til at nå målene i NEC- og luftkvalitetsdirektivet. Klima Bekendtgørelsen forventes at få en mindre, positiv effekt på klimaet ved indirekte at begrænse udviklingen af ozon. Materielle goder Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport

9 Som ovenfor nævnt vil bekendtgørelsen medføre en økonomisk omkostning for erhvervet og mindske omkostninger for samfundet i form af direkte udgifter i sundhedssektoren, for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma m.v., produktionstab for samfundet som følge af sygedage eller tidlig tilbagetrækning samt velfærdstab for samfundet som følge af tabte leveår eller akut død. Den valgte implementeringsmodel er udtryk for den balance mellem erhvervs- og skadesomkostninger, som regeringen har fundet rimelig. Kulturarv og landskab Bekendtgørelsen vurderes ikke at få nogen betydning for materielle goder, kulturarv eller landskab. 1.7 Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for prioriteringer og valg Miljøvurderingen er foretaget på baggrund af effekter på emissionen af de relevante stoffer, beregnet af Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Grundlaget for beregningen er blandt andet en opgørelse over eksisterende anlæg samt rapporter fra Dansk Gasteknisk Center og Force og udbredelsen af renseteknologi samt rensebehov på eksisterende mellemstore fyringsanlæg. Miljøvurderingens fokus er lagt på emissioner af NOx, SO2 og støv, da disse parametre er af stor miljømæssig betydning, og da det er på dette område, at reguleringen fremadrettet vil adskille sig fra den nuværende regulering. Da der ikke er tale om et konkret projekt, men om en bekendtgørelse, der lægger rammen for fremtidige anlæg, går miljøvurderingen på bekendtgørelsens forventede betydning for den samlede udledning af de tre stoffer og ikke effekten lokalt omkring mellemstore fyringsanlæg. 1.8 Overvågning Overvågning af effekten på natur og miljø af bekendtgørelsen om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg vil blive håndteret som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. Målet med NOVANA er dels at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark og dels at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Som en del af NOVANA indgår Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer uden for byerne og en station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE s luftkvalitetsmodeller. Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med EU s luftkvalitetsdirektiver. NOVANA-programmet muliggør dermed en løbende overvågning af udviklingen både i naturområder og i den humane eksponering. Miljøstyrelsen /Miljøvurdering af forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 9

10 1.9 Ikke teknisk resumé Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg opstiller grænseværdier for bl.a. NOx, SO2 og støv. Grænseværdierne er fastsat på et niveau, der enten fastholder eller sænker udledningerne i forhold til i dag. Dermed reduceres udledningen af alle de pågældende stoffer. Dette vil bidrage positivt til menneskers helbred og trivsel og vil desuden i begrænset omfang reducere depositionen af N og S i naturområder. Dermed bidrages samtidig til opfyldelse af målsætningerne i habitat-, NEC- og luftkvalitetsdirektiverne. 10 Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapport

11

12 Miljøstyrelsen Strandgade København K

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 501 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21. juni 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder.

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 670 Offentligt Deltagere: Miljø- og fødevareudvalget Praktik: Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30, Christiansborg Talens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nakskov April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV). Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2014-2607 Ref. Cml/masch/hehol Den 24. april 2014 GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS OG EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG Kommissionens

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge

et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge Bilag 3 til lokalplanforslag 599 December 2015 Svendborg Kommune Erhverv, Bolig og Natur Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge 1 Miljøvurdering

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.7 for Skansevej Dato marts 2013 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen krog Læservejledning: Lov om af planer

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2015-2343 Ref. masch Den 14. april 2015 REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen Fors Varme Roskilde A/S Betonvej 12 Att.: Steffan Alexander Thule Madsen By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Dato 1. februar 2017 Påbud om nye vilkår om

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Fjernvarme Fyn Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt MILJØMINISTERIET 22. maj 2014 EU og Internationalt Samlenotat til MIU og FEU Samlenotat til miljørådsmøde den 12. juni 2014 2. Kommissionens

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nykøbing April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere