NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE STØRRE OG FÆRRE ENHEDER HØJ KVALITET OG SPECIALISERING. MERE EFFEKTIVITET

Transkript

1 NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE januar 2007 STØRRE OG FÆRRE ENHEDER HØJ KVALITET OG SPECIALISERING. MERE EFFEKTIVITET Hospitalsplan i spil! Rigshospitalet bevarer sin status som højt specialiseret hospital men med ny specialeprofil... såfremt forslag til hospitalsplan bliver til virkelighed Rigshospitalet bevarer sin særstatus som hospital for de højt specialiserede områder. Blandt andet samles al hjerte- og lungekirurgi fremover på Rigshospitalet. Og Traumecentret og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) bliver Traumecenter og AMK for hele Region Hovedstaden. Derudover skal Rigshospitalet varetage en række såkaldte hovedfunktioner for et af de fire planlægningsområder nemlig planområde Byen. Fx indenfor pædiatri, gynækologi og klinisk onkologi. Desuden vil et stort antal nye regionsborgere blive budt velkommen til verden på Riget, som bliver fødested - i stedet for Frederiksberg Hospital. Der er lagt op til store udvidelser af kapaciteten på flere områder. Specialer flytter ud Men en række andre højt specialiserede områder skal også varetages på andre hospitaler. Fx kræftbehandling på Herlev Hospital og hjerte- og lungemedicin på Gentofte Hospital. Rigshospitalets Øjenklinik flyttes til Glostrup og Frederiksberg hospitaler. Dele af øre-, næse- halsspecialet samt tand-, mund- og kæbe-kirurgi til Gentofte Hospital. Dele af onkologien (medicinsk) til Hvidovre Hospital. Allergiklinikken til Gentofte Hospital og Klinisk farmakologi til Bispebjerg Hospital. Genoptræning efter alvorlige ulykker og lammelser, der varetages på Klinik for Rygmarvsskade i Hornbæk placeres sammen med Respirationscenter Øst på Glostrup Hospital sammen med rygkirurgi og hovedpinecenter. Bygningerne i Hornbæk foreslås solgt. Sygehusplanen deler Region Hovedstaden op i fire planlægningsområder med hvert sit områdehospital og et eller to nærhospitaler. De fire store områdehospitaler er Hvidovre Hospital (Syd), Bispebjerg Hospital (Byen), Herlev Hospital (Midt) og Nordsjællands Hospital i Hillerød (Nord). Alle områdehospitaler har døgnbemandede akutmodtagelser. Øvrige hospitaler i Region Hovedstaden er nærhospitaler med skadestuer til småskader - åbne i dagtiden. Alle regionens hospitaler - undtagen Rigshospitalet og Bornholms Hospital - er tilknyttet et planlægningsområde. Bornholms Hospital knyttes organisatorisk til Rigshospitalet. Forventningsafstemning Vi forventer ikke, at vi på Rigshospitalet kommer til at opleve forandringer af et omfang som ved centerdannelsen i første halvdel af 1990 erne eller den efterfølgende H:S Sygehusplan Rigshospitalets profil er at yde behandling og forskning på højt specialiseret niveau og det forventer vi vil fortsætte. Sådan skrev Rigshospitalets direktion i sin nytårshilsen 2006/7 til hospitalets medarbejdere. Forslag til Sygehusplan får derfor følgende umiddelbare kommentar med på vejen af hospitalsdirektør Jørgen Jørgensen: Spændende og visionær - Imponerende arbejde. Tydeligt at se, at de sundhedsfaglige råds anbefalinger er medtænkt. En spændende og visionær plan, der lægger op til, at Rigshospitalet fortsat skal være regionens spydspids på hospitalsområdet. Direktionen er samtidig fuldt ud klar over, at ikke alle centre, klinikker og medarbejdere umiddelbart føler trang til at klappe i hænderne. Men med en Hospitalsplan, der rummer forslag til en så gennemgribende nytænkning og nyorganisering af landets største samlede hospitalsvæsen, kan alt jo i sagens natur ikke forblive status quo. Planen rummer således forslag om, at nogle specialer og funktioner, der i dag er en del af Rigshospitalets profil, fremover indgår i nye faglige, organisatoriske og geografiske strukturer og sammenhænge i Region Hovedstaden. Sådanne forslag afføder i første omgang ofte både faglige og følelsesmæssige reaktioner, senere fokuserer man på udviklingsmuligheder. Det er naturligt, og det giver en række ledelsesmæssige udfordringer, som vi har tillid til håndteres fagligt professionelt og på bedste vis, siger Jørgen Jørgensen og understreger, at selv om forslag til Hospitalsplan ser ud til at have bred politisk opbakning, venter der en lang politisk proces. I første omgang skal Regionsrådet på sit møde d. 6. februar beslutte, om de vil godkende Hospitalsplanen udsendt i offentlig høring. Sker det, vil planen være i høring frem til primo april. Mere om Sygehusplanen på side 2...

2 2 IndenRigs nr. 02/07 Nyt fra Den Røde Bygning KLIP FRA FORSLAG TIL SYGEHUSPLAN Rigshospitalets profil Forslag til ny hospitalsplan rummer et bilag 5, som indeholder samtlige nye hospitalsprofiler i Region H. Nedenfor er gengivet uddrag af indledende tekst omkring Rigshospitalets nye profil - og de fremtidige funktioner. Rigshospitalet Rigshospitalet skal fortsat være regionens spydspids på hospitalsområdet med mange højt specialiserede afdelinger. Hospitalet har særstatus, da der varetages mange funktioner for hele landet, Grønland og Færøerne. Alle specialer, der varetages på Rigshospitalet, varetages på specialfunktionsniveau og for de fleste specialers vedkommende kun på specialfunktionsniveau. Fremtidige funktioner Regionens Traumecenter Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Kirurgi Børnekirurgi inkl. al kirurgi på børn under 2 år Karkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Plastikkirurgi Mammakirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Gastroenterologi Endokrinologi Reumatologi Infektionsmedicin Nefrologi Hæmatologi Pædiatri, herun- Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik der neonatalafsnit Rigshospitalets Auditorium 1 var d. 23. januar 2007 fyldt til bristepunktet! Regionsdirektør Helle Ulrichsen og koncerndirektørerne Sven G. Hartling og Morten Rand Jensen fra den administrative del af Region Hovedstaden var på road-show for at fremlægge forslag til Hospitalsplan. Havde du ikke mulighed for at deltage i mødet, kan du se uddrag af Rigshospitalets nye profil her på siden - og det på mødet anvendte kommunikationsmateriale - Overheads og Pdf-filer - på intranet! Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. børneanæstesi og intensiv samt tværfagligt smertecenter Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk immunologi - funktion med højtspecialiserede analyser, transplantationsimmunologi og transfusionsmedicinsk rådgivning Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi og cytologi Klinisk farmakologi - Forskningslaboratorium som satellit fra Bispebjerg Hospital Klinisk genetik Øvrige kliniske specialer Neurologi inkl. klinisk neurofysiologi Neurokirurgi - herunder specielt kraniekirurgi Klinisk onkologi Øre-næse-hals-kirurgi (oto-rhino-laryngologi) Demens - specialiseret funktion OBS! Samtlige hospitalsprofiler kan i deres fulde ordlyd ses på intranet og dk og begge steder downloades som pdf-filer. Hospitalsplan - proces, indflydelse og dialog Værd at huske netop nu! Hospitalsplan er ikke vedtaget - det kan tidligst ske medio maj Forud venter en længere høringsperiode og en politisk proces. Først beslutter Regionsrådet på sit møde d. 6. februar, om forslag til Hospitalsplan skal udsendes i bred offentlig høring. Sker det, hvilket er forventningen, vil Hospitalsplanen være i høring frem til d. 4 april, hvorefter der sker en gennemgang af de modtagne høringssvar. Mundtlig dialog Rigshospitalets medarbejdere har mulighed for at møde regionsdirektør Helle Ulrichsen, regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen samt andre regionspolitikere på et præsentations- og debatmøde på Rigshospitalet ultimo marts. Derudover har Region Hovedstaden planlagt fire andre borgermøder vedr. somatikken og et femte vedr. psykiatrien rundt om i Regionen. Dialog på nettet Beslutter Regionsrådet at udsende forslag til Hospitalsplan i offentlig høring d. 6. februar, har du desuden mulighed for at give din mening til kende via et debatmodul, som Region Hovedstaden samme dag åbner på hjemmesiden - hvor du også finder alt om den nye Hospitalsplan intranettet linke fra forsiden. På Rigshospitalets eget intranet får du ligeledes en kort og brugervenlig oversigt over diverse udsendte materialer og bilag med fokus på Righospitalet!

3 IndenRigs nr. 02/07 Nyt fra Den Røde Bygning 3 tip til intranet Skift Alle medarbejdere på Rigshospitalet har pr. 1. januar fået nyt efternavn i deres adresse. Bemærk, at du selv skal ændre din adresse. Se, hvordan du gør på Rigshospitalets intranet det tager kun øjeblik, og så det virker med det samme! Parkering fra d. 1. februar Om parkeringsgaranti, om fordeling af parkeringskort og retningslinier for samme. Om skrabekort og alt, hvad der i øvrigt er værd at vide hvis du er er bilende kollega. Intranettet med sidste nyt! Røgfrit inde og ude Frem til 1. januar 2008 er det fortsat tilladt patienter og pårørende at ryge udendørs på Rigshospitalets matrikel - men kun i den nye Rygepavillon! Der er adgang til Rygepavillonen fra Opgang 2 - glasgangen frem mod Auditorium 1 & 2 og Kantinen. Information og skiltning er påbegyndt via Patient-TV, i forhal og ved indgangspartier. Der er totalt rygeforbud for alle medarbejdere både indendørs og udendørs overalt på Rigshospitalets matrikel. Logo og design i Region Hovedstaden Om nyt brevpapir, om nye brevskabeloner, om nye visitkort, kuverter og power-point skabeloner. Intranettet opdaterer løbende med sidste nyt. Se Aktuelt på forsiden nederst i venstre spalte. Rigshospitalets 250 års jubilæum Er du nysgerrig på, hvilke prominente gæster og talere, der gæster Rigshospitalet ved den officielle jubilæumsmarkering i Auditorium 1 d. 30. marts 2007 fra kl ? Det kan du læse mere om på intranet - forsiden Aktuelt. Samme sted kan du løbende holde dig orienteret om de mange forskellige faglige og folkelige arrangementer, der finder sted i løbet af jubilæumsåret. Krystalkuglekig et apropos i et jubilæums- og regionsår Det er nødvendigt at betragte forandring som en naturlig del af hverdagen sagt ved Centralkompleksets 25 års jubilæum i Læs uddrag af fordums lederartikel. Mange ord og præmisser viser sig at være langtidsholdbare. Også i et år med ny Hospitalsplan Dybtgående ændringer inden for diagnostik og behandling er at forvente ved den fortsatte implementering af molekylærbiologiske metoder, herunder videre udvikling af genteknologi og terapi. Den samlede biomedicinske viden øges stadig, og der har globalt set aldrig været flere forskere inden for området. Udviklingen muliggør således, at nye og mere højteknologiske metoder til stadighed kan tages i brug inden for diagnostik og behandling. Sygehusbehandling bliver således dyrere samtidig med, at den øgede levealder medfører, at en større andel af befolkningen rammes af aldersrelaterede sygdomme, som i dag er tilgængelige for behandling. Da de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet ikke øges i samme hast som mulighederne for diagnostik, behandling og pleje, er en løbende effektivisering inden for sygehussektoren en forudsætning for såvel udnyttelse af de nye muligheder som for styring af udviklingen. Rigshospitalet skal således nå sine ambitiøse mål om at ligge i frontlinie nationalt og internationalt i en tid med hurtig udvikling, stigende konkurrence og samtidig øgede krav om kvalitet, service og effektivitet. Det er derfor nødvendigt for Rigshospitalet og dets medarbejdere at betragte forandring som en naturlig del af hverdagen. Kilde: Jubilæumsnummer af Riget, udgivet ifb. Centralkompleksets 25-års jubilæum sept. 1995: Uddrag af lederartiklen Rigshospitalet som akademisk sygehus nu og i fremtiden v. Rigshospitalets direktion 1994: Lægelig direktør HJ. Buchard Hansen, sygeplejedirektør Leila Lindén og hospitalsdirektør Jan Lindsten.

4 4 IndenRigs nr. 02/07 Korttarmspatienter designer møde Tre studerende fra IT-Universitetet i København har i tæt samarbejde med patienter og personale fra Medicinsk Gastroenterologisk Klinik og Kommunikationsenheden udviklet et koncept til et digitalt netværk på nettet for korttarmspatienter DEN PATIENTOPLEVEDE KVALITET Et af indsatsområderne i Rigshospitalets Handlingsplan for er den patientoplevede kvalitet. En række patienttilfredshedsundersøgelser har dokumenteret, at en ikke ubetydelig andel af Rigshospitalets patienter oplever, at der er behov for at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patient. Rigshospitalet vil derfor i første omgang igangsætte en række initiativer, herunder en kontaktpersonordning og muligvis også webbaserede patientnetværk, der skal bidrage til at sikre, at patienten oplever bedre og velinformerede patientforløb. Oversygeplejerske Charlotte Christiansen (t.v.), Medicinsk Gastroenterologisk Klinik er begejstret for projektet Webbaseret kommunikation i sundhedssektoren og håber, at det kan realiseres i løbet af nogle måneder i et videre samarbejde med de tre studerende fra IT-universitetet og Rigshospitalets Kommunikationsenhed. - Vi forventer, at vores patienter på mange områder vil få gavn af netværket og dermed blive mere trygge og velinformerede i deres hverdag. Et brugerpanel bestående af korttarmspatienter tilknyttet Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet blev i efteråret spurgt om deres ønsker og behov for at kommunikere og udveksle erfaringer med andre patienter. Det skete som et led i et nyt speciale fra IT-Universitetet, der har haft til formål at afdække behovet for et webbaseret patientnetværk blandt korttarmspatienter. Ideen er at anvende chat, weblogs og diskussionsfora til at give patienterne bedre adgang til informationer og til at udveksle erfaringer med andre patienter efter udskrivelse. - Vi opfatter brugerne som eksperter på deres sygdomsområde og de bedste til at kommunikere om dette, fordi de lever med sygdommen hver dag. De kender til detaljer og oplevelser omkring det at være korttarmspatient, som selv ikke den dygtigste læge har den samme viden om, fortæller Anne Borg Jensen, Camilla Bruun Jakobsen og Christel Wulff Krabbenhøft fra Design, kommunikation og medier på IT- Universitetet i København, der sammen står bag specialet. Kommunikationsbehov og profiler Undersøgelsen viser, at der er et stort uopfyldt kommunikationsbehov blandt flertallet af de adspurgte patienter. Patienterne efterlyser let adgang til informationer om deres sygdom og mulighed for at udveksle erfaringer, fx praktiske forholdsregler ved udlandsrejser men også information om ny forskning om deres sygdom. Undersøgelsen viser også, at patienterne ikke alle har samme behov for at kommunikere med andre om deres sygdom, og at de opfatter deres sygdom meget forskelligt. De studerende valgte derfor at opdele patienterne i tre grupper/profiler: Den aktive, Den svækkede og Den overlevende : Den Aktive har et positivt livssyn på trods af sygdommen og vil gerne udveksle erfaringer, men orker ellers ikke at tale med andre syge, hvis ikke de har samme positive indstilling. Den Svækkede forholder sig fatalistisk til sin sygdom og føler sig magtesløs i forhold til at kunne ændre sin skæbne. Patienten er ensom og vil gerne tale med andre i samme situation. Den Overlevende er overvejende optimistisk og ønsker at leve et så normalt liv som muligt. Patienten har ikke det store kommunikationsbehov, men vil gerne i dialog med andre patienter, hvis det ikke kun handler om sygdommen. De tre studerende har overvejelser om, hvorvidt disse tre patientprofiler kan generaliseres til at omhandle alle kronisk syge - og ikke kun korttarmspatienter.

5 IndenRigs nr. 02/07 5 sted på nettet Brugerne - og de professionelle Patienterne i brugerpanelet blev præsenteret for en bred vifte af teknologiske valgmuligheder på nettet, og det kom der overraskende resultater ud af. Eksempelvis forventede de studerende, at patienterne ønskede et lukket netværk, hvor der kun var adgang for patienter - det er trods alt private og følsomme emner, man som korttarmspatient har brug for at tale om. Men her mener brugerne over en bred kam tværtimod, at netværket skal være åbent for alle. Så kan de henvise familie, venner og kolleger til at kigge indenfor og få mere viden om sygdommen og livet med den. Oversygeplejerske Charlotte Christiansen, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik er begejstret for projektet og håber, at det kan realiseres i løbet af nogle måneder i samarbejde med de studerende og Rigshospitalets Kommunikationsenhed. - Vi forventer, at vores patienter på mange områder vil få gavn af netværket og dermed blive mere trygge og velinformerede i deres hverdag. På landsplan er der kun ca. 150 korttarmspatienter, og det siger sig selv, at bare afstanden mellem dem gør det vanskeligt at mødes og udveksle erfaringer. Der vil måske også være patienter, som vil foretrække dialogen på nettet frem for med de patienter, de tilfældigvis er indlagt sammen med, siger Charlotte Christiansen. Netværk - kun supplement Patientnetværket skal ikke erstatte den personlige kontakt til læge eller sygeplejerske, men det vil være et supplement, som kan aflaste medarbejderne i dagligdagen, fordi patienterne selv kan finde svar på mere generelle spørgsmål via netværket. Her er det vigtigt, at 1-2 medarbejdere fra klinikken løbende tjekker brugernes indlæg for at sikre, at de er lødige og ikke indeholder faktuelle fejl. Det er hensigten, at klinikkens medarbejdere skal introducere netværket til nye korttarmspatienter i forbindelse med udskrivelsessamtalen og i øvrigt også henvise til netværket, når patienter ringer og har spørgsmål efter udskrivelsen. Specialet Webbaseret kommunikation i sundhedssektoren fra Design, kommunikation og medier på IT-universitet i København, januar 2007 kan rekvireres via mail til cbl@itu.dk TRE PATIENTPROFILER FORSKELLIGE BEHOV Den Aktive: har et positivt livssyn på trods af sygdommen. Sygdommen skal fylde så lidt som muligt, og Den Aktive gør alt for at leve et normalt liv uden at virke syg. Den Aktive vil gerne udveksle konstruktive erfaringer med andre i samme situation, men orker ellers ikke at tale med andre syge, hvis ikke de har samme positive indstilling. Den Svækkede: forholder sig fatalistisk til sin sygdom og føler sig magtesløs i forhold til at kunne ændre sin skæbne. Den Svækkede arbejder ikke, og da sygdommen fylder så meget, har Den Svækkede heller ikke overskud til at skabe et liv udenfor. Den Svækkede er ensom, og vil gerne tale med andre i samme situation. Den Overlevende: har en overvejende optimistisk indstilling og prøver at leve et så normalt liv som muligt, men det kan være svært, da Den Overlevende bliver indlagt med jævne mellemrum, og derfor heller ikke har mulighed for at arbejde fuldtid. Den Overlevende er taknemmelig over i perioder at kunne fungere på lige fod med andre, men det er dog hårdt. Patienten har ikke det store kommunikationsbehov, men vil gerne i dialog med andre patienter, hvis det ikke kun handler om sygdommen. Kilde: specialet Webbaseret kommunikation i sundhedssektoren fra Design, kommunikation og medier på IT-Universitetet i København januar Fra venstre: Anne Borg Jensen, Camilla Bruun Jakobsen (med datteren Carmen på 2 måneder, som blev født under specialeskrivningen) og Christel Wulff Krabbenhøft, fra Design, kommunikation og medier på IT-Universitetet i København valgte i forbindelse med deres undersøgelse på Rigshospitalet at anvende tre patientprofiler. På kan du læse artiklen Når tarmen svigter af 1. reservelæge Palle Bekker Jeppesen, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik, Rigshospitalet. Bragt i Spørg Riget - en artikelserie i Politikens sektion Søndagsliv dec

6 6 IndenRigs nr. 02/07 Riget Rundt Lean - sund husmoderfornuft! Lean rummer megen sund husmoderfornuft, fordi Lean fokuserer på at mindske spild og unødvendige arbejdsgange, siger en afdelingssygeplejerske. Hun har i praksis afprøvet metoden med gevinst men anbefaler samtidig at spise brød til Afdelingssygeplejerske Birgith Skovsgaard har været sygeplejerske i mere end 20 år på flere forskellige hospitaler, og har siden 1998 arbejdet på Rigshospitalet. Gennem tiden har Birgith således stiftet bekendtskab med og afprøvet flere modeller og metoder med henblik på at undgå flaskehalse, spildtid og optimere og effektivisere arbejdsgange. Sidst også i et Lean-projekt med henblik på at analysere arbejdsprocesser og identificere spild i ambulatoriet i Klinik 1. Ikke som led i en besparelse - men for at frigøre tid til at forbedre kvaliteten for patienterne og arbejdsmiljøet for medarbejderne. 2. DEL AF SERIE SUND OG SLANK MED LEAN Rækker dit nytårsforsæt om at blive både slankere og mere effektiv til længere end til dig selv, så anbefaler vi dig at stifte bekendtskab metoden Lean. Mottoet lyder Work smarter - not harder. Historien var på forsiden af IndenRigs nr. 1/2007 og afslutningsvis lovede vi at følge op med eksempler, erfaringer og synspunkter fra en række medarbejdere og ledere på tværs af faggrupper, klinikker og centre, der alle arbejder med Lean. Denne gang møder du afdelingssygeplejerske Birgith Skovsgaard, Hæmatologisk Klinik i Finsencentret. I næste nummer centerdirektør Bent Ottesen, Juliane Marie Centret samt ledende lægesekretær Pernille Fasmer og overlæge Inge Eidemak begge Nefrologisk Klinik i Abdominalcentret samt afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund. - Lean betaler sig. Men regn med, at et Lean projekt er mere tidskrævende, end du forventer. Overvej derfor inden start, hvor mange ressourcer klinikken reelt kan frigøre i form af tid til møder med tværfaglig deltagelse. Og planlæg møder i så god tid, at så mange relevante medarbejdere som muligt realistisk kan inddrages, siger afdelingssygeplejerske Birgith Skovsgaard, Hæmatologisk Klinik i Finsencentrett. Fødselshjælp til Lean Konsulentfirmaet Rambøll Management har været fødselshjælper og designede tilbage i efteråret et pilotprojekt af 3 måneders varighed til Hæmatologisk Klinik: Projektet gik i luften september 2006 deadline var inden jul. Målet var, at medarbejderne selv skulle lære at identificere og løse problemer i et tværfagligt projekt ved hjælp af Lean-thinking og Lean-værktøjer med hjælp fra Rambølls konsulenter. Efter en række indledende møder bl.a. informationsmøder for samtlige medarbejdere, interviews og observationsstudier i felten fremlagde konsulenter og medarbejdere de områder, som ledere og medarbejdere selv havde identificeret som indsatsområder. Opgaven lød herefter på at nå til fælles erkendelse i projektgruppen af, hvor der var potentiale til at fjerne spild. Fokus journalhåndtering En af de valgte opgaver hed: Journalhåndtering struktur og orden. En opgave som i årevis har givet anledning til megen og daglig frustration. Journalerne er ikke, hvor de skal - eller forventes at være. Læger, sygeplejersker og især sekretærer brugte utrolig megen (spild) tid på at lede efter tykke, slidte journaler, der var væk. - Mange af vores patienter ses i lange forløb. Og det giver et utrolig dårligt image, og er ikke god kvalitet, når en patient oplever at måtte vente - fordi journalen er væk. Og da EPJ som bekendt alligevel ikke var rundt om hjørnet - vi skulle have været pilotklinik - lå valget lige for, siger Birgith Skovsgaard. - Resultat? Vi er blevet oplært i nødvendigheden af at nå vores mål: tværfaglig opmærksomhed på altid at registrere, hvor journalen befinder sig. Via Lean-projektet har vi fx samtidig ændret struktur på vores morgenrutiner herunder, hvem der nødvendigvis skal deltage i konferencerne. For det var ikke relevant for alle så konferencerne er blevet Leanet til stor tilfredshed for alle. Det har samtidig frigjort tid for nogle sygeplejersker til at forbedre kvaliteten i patientkontakten og sætte kontaktperson princippet i fokus. Husmoderfornuft og gevinster - Lean rummer megen sund husmoderfornuft, fordi Lean fokuserer på at mindske spild og fjerne unødvendige arbejdsgange. Men i en så stor og kompleks klinik som her, har det i praksis krævet flere ressourcer, end forventet. Vi kan jo ikke lukke fabrikken og stoppe produktionen, mens vi arbejder med at definere, analysere og finde løsninger på problemerne. Ofte indleder man med at beskrive et problem, som i virkeligheden viser sig at være større og mere komplekst end først antaget. Der var flere områder, vi gerne ville Leane, men da vi også havde begrænsede ressourcer, måtte vi se på, hvilke arbejdsgange, der med de forslåede ændringer, ville give en forventet stor gevinst - og startede så der. Evaluering af processen - Jeg vil mene, at tre måneder har været er en lidt for hurtigkørende proces her i klinikken. Det er vigtigt, at arbejdsgrupperne oplever, at de har tid til at analysere og arbejde med problemerne hele vejen rundt. De skal jo i fællesskab alle som en - argumentere for ændringer og ikke mindst de konsekvenser, det vil medføre i form af ændrede arbejdsgange og rutiner, siger Birgith Skovsgaard. Forskellen på, hvordan klinikken i øvrigt arbejder med at ændre og effektivisere arbejdsgange har i relation til dette Lean projekt klart været det tværfaglige fokus. De indsatsområder, der blev udvalgt var tværfaglige - og løsningerne blev tværfaglige. Og så er der andre og store gevinster ved, at det er en gruppe af medarbejdere, der i fællesskab først identificerer, siden analyserer og endelig finder løsningen. Det giver et særligt commitment, når der skal følges op. Lean projektets Rambøll-del er slut. Nu kører vi videre med møder hver 14. dag og vi kan ikke altid kan overholde deadlines. Til denne metode og slankekur er man nødt til også at spise brød til. Vi er nødt til at være realistiske og evt. ændre deadlines i forhold til fx sygdom, spidsbelastninger m.m. slutter Birgith Skovsgaard.

7 IndenRigs nr. 02/07 Riget Rundt 7 En god start i livet! Årets Nytårsgave fra fonden En God Start i Livet går i 2007 til klinikchef, professor Gorm Greisen og oversygeplejerske Mette Andersen - begge Neonatalklinikken i Juliane Marie Centret Traditionen tro uddeler fonden En God Start i Livet i januar måned Årets Nytårsgave. I år går gaven - og prisen på kr. - til klinikchef, professor Gorm Greisen og oversygeplejerske Mette Andersen. Begge Neonatalklinikken i Juliane Marie Centret. Prisen overrækkes d. 31. januar om eftermiddagen af minister for familie og forbrugeranliggender Carina Christensen i Rigshospitalets Repræsentationslokaler. Bestyrelsesformand for fonden Cecilia Virgin: Fonden En God Start i Livet har i 2007 valgt at tildele professor Gorm Greisen og oversygeplejerske Mette Andersen prisen for deres forbilledli- ge indsats i arbejdet for at give omsorg og plads til forældrene, så de har mulighed for at være sammen med deres syge, nyfødte og for tidligt fødte børn så meget, som forældrene ønsker det. De to prismodtagere planlægger behandlingen ud fra en ligeværdig og tillidsfuld dialog med forældrene. Fonden En god start i livet er en almennyttig fond, der støtter aktiviteter, som giver barnet det bedst mulige udgangspunkt i livet mere på FRA STORRUM TIL TO-SENGSSTUER! Nyt neonatalt afsnit har plads til 12 for tidligt fødte børn, hvor nu også forældre kan overnatte - Der har i specialets 50-årige historie været tradition for store rum med plads til mange børn, fordi det giver personalet mulighed for at holde øje med flere børn på én og samme tid. Samtidig kan personale tilkalde akut hjælp hos hinanden med blot et øjekast, så unødig panik undgås blandt forældrene. Og dette storrum opleves af mange forældre som et trygt sted. Men der har ikke været plads til, at også mor og far har kunnet overnatte, og det har vi nu rådet bod på. Det fortæller klinikchef, professor Gorm Greisen, Neonatalklinikken. Et nyt neonatalt afsnit giver plads til 12 for tidligt fødte børn, hvor også forældrene kan overnatte. Det vil fortrinsvis være børn med neurologiske problemer, der indlægges på det nye afsnit. For tidligt fødte - uden følgesygdomme indlægges på såvel det nye som det gamle afsnit afhængigt af den aktuelle belægning. Udvidelsen betyder desuden, at der er skabt mere plads i forbindelse med Neonatalklinikkens store rum. Faglighed og forældrekompetencer - Forældrene er de bedste til at aflæse barnets behov. Det gælder også for de for tidligt fødte børn, understreger oversygeplejerske Mette Andersen, Neonatalklinikken. - Personalet har den faglige kompetence, forældre har forældrekompetencen og dermed en særlig sensitivitet i forhold til barnets behov, som det selv udtrykker. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde forældrene mere rum til at være sammen med deres barn. På sigt håber vi at kunne udvide med endnu flere to-sengsstuer, så vi ikke skal skille barn og mor ad, siger Mette Andersen. Alarm ny tv-dokumentar på TV 2 Tre afsnit tre torsdage i træk. Første afsnit torsdag d. 8. febr. kl Fra torsdag den 8. februar og to torsdage frem viser TV2 en ny dokumentariserie med titlen Alarm 112. Serien følger en ambulancelæge fra Rigshospitalet, en redder fra Københavns Brandvæsen og en sygeplejerske fra skadestuen på Bispebjerg Hospital i deres arbejde. Fokus på ambulancelægen Fra Rigshospitalet medvirker ambulancelæge Jesper Byrdorf. En tvfotograf har gennem tre måneder fulgt Jesper, når han er kørt ud med Lægeambulancen til både trafikulykker, selvmord og skuddramaer. Fotografen har alene fokuseret på Jesper Byrdorfs arbejde - på de alvorlige situationer, hvor ambulancelægen skal træffe hurtige beslutninger og yde hurtig assistance, men også på situationer, hvor der ikke er mere at gøre, og hvor ambulancelægen må konstatere, at døden er indtruffet på pludselig og dramatisk vis. Udsendelserne rummer desuden interviews med de tre medvirkende om, hvordan deres arbejde påvirker dem - om evnen til at handle professionelt og velovervejet i kritiske og kaotiske situationer - og om de tanker og følelser, der i situationerne og bagefter fylder de tre medvirkende. Filmoptagelser kræver kontrakter TV2 har ansøgt om og fået speciel tilladelse til at være med i en lægeambulance - alle optagelser er undervejs og også i forbindelse med endelig redigering godkendt af såvel de medvirkende som af Rigshospitalet. En skriftlig kontrakt mellem Rigshospitalet og en TVstation - eller et produktionsselskab - er en forudsætning for, at der må filmes på hospitalet til brug for længerevarende dokumentarudsendelser. Kontrakterne forhandles og udarbejdes i et medie-samarbejde mellem Juridisk Sekretariat, informationsmedarbejder Lisbeth Westergaard og ekstern medierådgiver Benthe Vestergaard.

8 Det skal ikke gå ud over patienterne Det var hårdt og det trak tænder ud. Men vi oplevede, at huset bakkede helt vildt op! Sådan lyder meldingen fra Transportafdeling og Centralkøkken, der takker for en helt utrolig indsats fra høj som lav blandt Rigets medarbejdere under portørernes arbejdsnedlæggelse Funktionschef Jan Krogshede Transportafdelingen Krogshede har været ansat på Rigshospitalet siden Arbejdsnedlæggelsen betød bl.a., at mange medarbejdere på tværs af faggrupper, klinikker og centre fik større personlig indsigt i den komplekse samling af opgaver og serviceydelser, der er samlet i Servicecentret. Og det kan give op til flere side-gevinster, lyder det fra Jan Krogshede, som bl.a. fik følgende melding fra en af sine nye medarbejdere: Det er altså sidste gang, du får en klage fra mig. Vedkommende havde pludselig fået en forståelse for, hvorfor hans ledere - har efter endt arbejde budt ind med forslag til, at vi sammen kigger på, om nogle arbejdsgange og rutiner måske med fordel for alle kan ændres og optimeres. En af udviklingskonsulenterne har fx allerede inviteret til et møde, og det har vi selvfølgelig takket ja til, fortæller Jan Krogshede. Solidaritet og identitet Også fra Centralkøkkenet lyder meldingen: En helt utrolig parathed til at påtage sig alle slags opgaver - fx stod en af overlægerne først og rensede snavsede riste for derefter at tage en tørn med tunge nu. Og så er jeg ret sikker på, at ordet opvask hos flere har fået nye dimensioner på hjemmefronten. Flere ny medarbejdere kunne også - trætte men i højt humør - ved pausen kl konstatere, at der er meget fittnestræning i Køkkenet. Armene går som piskeris og bliver godt brugt! - Mange solidariserede sig også hurtigt med jobbet og Køkkenet. Fx overhørte jeg, at der blev ringet og sagt, at der ikke var kommet brød op til et afsnit. Svaret lød: Jeg har selv være oppe med det - så det kan ikke være rigtigt. Prøv at kigge igen. Et skift af uni- Bioanalytikeren og socialrådgiveren arbejdede i Køkkenet, centerchefsygeplejersken stod i opvasken, juristen i Vareudleveringen, centerdirektøren i Sterilcentralen, og oversygeplejersken i Linnedservice. Læger og sygeplejersker hentede og bragte bl.a. post og prøvesvar - og kørte patienter og madvogne. Også andre kolleger fra andre faggrupper tog mod udfordringen: At påtage sig at udføre helt andre opgaver end de sædvanlige. For det skulle ikke gå ud over patienterne. Årsag og anledning? Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i januar blandt Rigshospitalets portører. Gejst og sidegevinster - Jeg har aldrig tidligere oplevet en sådan gejst og vilje til at stille op og tage en tørn med alskens typer opgaver, som ikke typisk er en del af hverdagen. Hvad har du til mig, hvad kan jeg hjælpe med. Bare sig til! Er du sikker på, at der ikke er mere eller andet`? Helt utroligt, lyder meldingen fra funktionschef Jan Krogshede, Transportafdelingen i Servicecentret. Køkkenchef Anne-Lis Olsen Centralkøkkenet lille pakke ikke lander på skrivebordet, i samme øjeblik, den ankommer til Rigshospitalet. Det er sundt at få mulighed for i praksis at opleve andres hverdag. Selvfølgeligheder bliver sat i nyt perspektiv og kan måske bidrage til større forståelse og respekt i dagligdagen. Omvendt kan det også rumme helt uventede sidegevinster, når nye øjne ser på andres faggruppers arbejdsopgaver og rutiner. - Flere medarbejdere - typisk Distributionschef Tayssir Hawwa Centralkøkkenet Distributionschef Lisa Bogadottir Centralkøkkenet ge madvogne. Folk har været fantastiske. Sammen med mine ledere oplever jeg et stort behov for at få sagt tak til alle - uden Jer havde vi ikke holdt så længe! Det fortæller køkkenchef Anne-Lis Olsen og fortsætter: - Flere af vores nye medarbejdere blev hurtigt en del af køkkenet. Flere ville på trods af mange timers uvant og fysisk hårdt arbejde ikke gå hjem, før jeg havde forsikret dem om, at der ikke altså ikke var andet og mere at gøre liform - det at være iklædt en anden identitet gav også stof til eftertanke. En af de nye medarbejdere - iført hvid kokke-jakke erfarede, at man kan opleve at føle sig overset og at den venlige samtaleform, som medarbejderen troede var en selvfølge ikke nødvendigvis praktiseres alle steder. Sidst men ikke mindst har flere bidraget med forslag og gode ideer fx denne: Når man står her, så ville det være rart med et fjernsyn, så man kunne følge lidt med. Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet! Næste nummer af IndenRigs udkommer den 12. februar Næste deadline er onsdag den 7. februar Indlæg modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten - Redaktionen: Informationsmedarbejder Lisbeth Westergaard, lisbeth.westergaard@rh.dk, lokal og kommunikationsmedarbejder Jens Hjøllund Sørensen - Hospitaldirektør: Jørgen Jørgensen (ansvh.red.) Adresse: Nyhedsbrevet, IndenRigs, Informationsgruppen, Direktionssekretariatet, Afsnit Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 24. januar Oplag: ex. Ønsker om ændringer i det tilsendte antal eksemplarer af IndenRigs rettes til centrets kontaktperson - Layout og produktion: Bjørn & List Tel Ordre: 12303