Unit 1b Studieplan studieåret (Studieplanen kan downloades på
|
|
- Emma Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unit 1b Studieplan studieåret (Studieplanen kan downloades på Studieenhedens profil Studieåret belyser måder at se, opleve, fortolke og designe arkitektur. Gennem øvelsesforløb og opgaver behandles arkitekturens form, rum, kontekst og konstruktion. Studierne udstyrer de studerende med et begrebsapparat, der sætter dem i stand til at orientere sig bredt i krydsfeltet mellem arkitektur og visuel kultur. Studierne fokuserer på medieanvendelse, redskabsbeherskelse og forholdet mellem observation og notation; præsentation og repræsentation. Dette gøres både i praksis og teori. Undervisningen er proces- og metodeorienteret med udgangspunkt i individuel tegnebordsvejledning og fælles kritiksituationer. Den betragter formgivning, analyse og konceptudvikling som arkitektens kernekompetencer, og den prioriterer derfor også innovation, idégenerering og programmering på alle niveauer. Undervisningen introducerer til: Den generiske arbejdsmetode - der kendetegnes ved en indledende beskrivelse af en serie operative handlinger og deres rækkefølge, efterfulgt af deres aktivering og gennemførelse (processen er kendt, udfaldet er ukendt) Den syntetiserende arbejdsmetode - der kendetegnes ved en indledende beskrivelse af alle form- og rumdannende parametre efterfulgt af en idéudvikling, som forløser parametrene i en syntese Den konceptuelle arbejdsmetode - der kendetegnes ved at billedoverførelser fra et fagligt felt til et andet danner grundlag for den formgivende proces. Billederne kan være af eksempelvis sprogmæssig, fotografisk, malerisk eller lydmæssig art 1
2 Arkitektstudiet Arkitektstudiet på Arkitektskolen Aarhus er et femårigt studium (10 semestre), der er opdelt i en treårig bachelordel og en toårig kandidatdel. Bacheloruddannelsen omfatter første, andet og tredje studieår. Kandidatuddannelsen omfatter fjerde og femte studieår. Alle førsteårsstuderende er fordelt på to units - Unit 1a og Unit 1b - der tilsammen udgør en enhed á ca. 160 studerende. De to units samarbejder om større opgaver, kursusforløb, forelæsningsrækker, studierejser og udstillinger. I relation til det samlede uddannelsesforløb er det overordnede mål for 1. studieår: At introducere til arkitektstudiet og faget som akademisk analytisk og kunstnerisk skabende disciplin, at introducere til studiet af arkitektur, som rumlig og formmæssig syntese, at udvikle arkitektonisk bevidsthed, indlevelse og forståelse, viden, begreber og sprog, at udvikle metodiske færdigheder til selvstændigt og i samarbejde med andre, at undersøge, analysere, prioritere, programmere, udvikle, bearbejde og formidle enkle arkitektoniske problemstillinger Undervisningen på første studieår - studiemetode og studiepraksis Undervisningen har som mål, gennem en række opgaver, at introducere den studerende for grundlæggende arkitektfaglige begreber og arbejdsmåder, samt gennem kursusforløb at bibringe denne en elementær forståelse for og beherskelse af konstruktion, statik og teknik, arkitekturhistorie og -teori samt faglig kommunikation herunder IT. Studiet er tilrettelagt som en serie af relaterede opgaveforløb og øvelser; studiet er intensivt og finder primært sted på tegnesalen enten i form af individuelt arbejde eller arbejde i grupper af varierende størrelser. I tilknytning til de enkelte opgaver vil der ofte være inputs i form af for eksempel forelæsninger, workshops og ekskursioner, og hvert opgaveforløb afsluttes af en gennemgang eller kritiksituation samt en individuel evaluering (refleksionsark). Den studerendes studieresultater følges endvidere op ved grundige (skriftlige) pædagogiske vejledninger. Disse gives to gange om året ved semesterskift. Formålet med den pædagogiske vejledning er at give den studerende et grundlag for selvstændigt at kunne prioritere sin uddannelsesmæssige indsats i det efterfølgende semester. Med udgangspunkt i studieårets kursus-, øvelses-, opgave- eller forelæsningstemaer, stilles en skriftlig opgave, som gennemføres parallelt med de øvrige forløb. Målet er at introducere til arkitekturanalyse, metoder til skriftlig, analytisk fremstilling og formidling, digital tekst-, billedbehandling og redigering 2
3 I andet semester gennemføres en studierejse til udlandet af 3-4 ugers varighed. Den foretages sammen med undervisere og studerende fra Unit 1a. Studierejsen omfatter samarbejde med et universitet i det land, som rejsen foretages til. Rejsen danner ramme om forskellige workshops, der bearbejdes og kommenteres i efterfølgende studiemateriale. Målet med studierejsen er at give de studerende indsigt i den kulturelle konteksts betydning for arkitektonisk frembringelse samt at udvikle den studerendes evne til at aflæse, notere og analysere arkitektur. Semestrets studieprogram udvikles i dialog med den australske arkitekt Gerard Reinmuth, der vil indgå i forårets undervisning som gæsteprofessor ved begge units. Studieåret byder på en række fælles forelæsningsrækker for Unit 1a og Unit 1b: En fælles forelæsningsrække introducerer til dansk arkitekturhistorie En fælles forelæsningsrække introducerer til grundlæggende formskabende arbejdsmetoder, til forståelse af betydningsdannelse i arkitekturen og til kommunikationsformer og metoder En fælles forelæsningsrække introducerer til kulturdannelse, som illustrerer arkitekturens afhængighed af og refleksion over verden omkring sig og den kulturelle kontekst, den er tilvejebragt i (OBS: de to ovennævnte forelæsningsrækker er i indeværende studieår slået sammen til én under titlen: Metode og Kulturdannelse ) En fælles international forelæsningsrække introducerer til konstruktiv forståelse og til arkitektens og ingeniørens samarbejdsformer En fælles forelæsningsrække introducerer til arkitektoniske temaer, der forbinder sig til studierejsen Målet med forelæsningsrækkerne er, at den studerende får et overblik over den danske arkitekturhistorie, introduceres til grundlæggende, formskabende metoder, til forståelse af betydningsdannelse i arkitekturen og til kommunikationsformer og -metoder samt til videnskabsteori, filosofi og kunstforståelse. Porte-folio og faglig bedømmelse - grundlaget for bedømmelse 1. år afsluttes med en faglig bedømmelse af den studerendes studieegnethed på grundlag af årets samlede studiearbejde. I løbet af det første studieår samler den studerende sit studiemateriale i en mappe, der gennemgås ved studieårets afslutning. Ved denne gennemgang tages der stilling til den studerendes studieegnethed, og om den studerende er parat til at fortsætte studiet på bacheloruddannelsen andet studieår. Mappen fremstilles løbende. Dens indhold skal ved studieårets afslutning dokumentere den studerendes samlede produktion. Studieresultater og vidnesbyrd om den studerendes arbejdsproces, dvs. samtlige notesbøger, skitser, tegninger og modeller m.m. fra det udviklende, daglige arbejde, samles i mappen, således at bedømmerne har mulighed for at vurdere den studerendes evne til at arbejde undersøgende og selvstændigt. 3
4 Studieplanens undervisningsforløb med tilhørende læringsudbytte 1. Semester (1. september januar 2010) Semestrets tema: Arkitekturens form, rum, konstruktion, program og kontekst Opgave #1 Komposition og de-komposition Tirsdag d. 1. september - fredag d. 9. oktober Opgaven giver en grundlæggende introduktion til komposition indenfor arkitektur og billedkunst. Den består af en række redskabsøvelser og et tegnekursus i dobbeltretvinklet projektionstegning (analog tegning), som perspektiveres af forelæsninger om kompositionsprincipper, farvelære og repræsentationsformer. Opgaven fokuserer på udforskningen af grafiske teknikker og gengivelsesstrategier. Endvidere stilles der skarpt på designproces og -metode. Der introduceres til den generiske -,syntetiserende- og konceptuelle metode. Ud fra et sæt enkle spilleregler igangsættes en designproces. Nogle gange byder processen den studerende at arbejde ganske mekanisk - andre gange er det den studerendes personlige valg og stillingtagen, som afgør det videre forløb og opgavens udvikling. I forbindelse med opgaven arbejdes der eksperimenterende i collager, mobiler, tegning og model. Med udgangspunkt i den studerendes egen produktion diskuteres mediebrug, mediebetydning og forholdet mellem præsentation og repræsentation i henholdsvis to og tre dimensioner. Opgaven behandler en række grundlæggende arkitektoniske temaer og begreber; for eksempel form og rum, kontekst, konstruktion og skala. Der arbejdes individuelt og sammen to og to. Der udvikles modeller for dokumentation og gengivelse i fotografi af den samlede produktion. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion, program og kontekst Viden om kulturdannelse; retninger indenfor arkitektur og billedkunst Viden om formskabende metoder; komposition og kompositionsprincipper Viden om kommunikationsformer og -redskaber; analog tegning, analog model, farvelære, foto Færdigheder 4
5 Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge kommunikationsformer og -redskaber Anvendelse af metoder og redskaber til skitsering af form, rum og konstruktion i forskellige skalaer Kunnen indenfor formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere Kompetencer: Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Refleksion over egne læringsbehov og strukturering af egen læring IT-kursus Mandag d. 19. oktober - onsdag d. 21. oktober Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende introduktion til henholdsvis Photoshop og InDesign. Programmerne introduceres løbende gennem en serie af korte fællesintroduktioner. Der fokuseres på programspecifikke basisfunktioner samt workflow mellem de to stykker software. Introduktionerne danner basis for de studerendes arbejde med opsætning af et refleksionsark. Konkret arbejdes der individuelt med billedbehandling og layout af eget materiale fra det foregående opgaveforløb. I forlængelse af kurset stilles en grafisk opgave: Plancheopgave Plancheopgave Tirsdag d. 27. oktober - onsdag d. 28. Oktober Plancheopgaven syntetisere de værktøjer og øvelser, som de studerende har været igennem i det foregående forløb. Med udgangspunkt i det producerede billedmateriale fra fotokurset (beskrevet under: Dansk Arkitekturhistorie Mandag d. 19. oktober - fredag d. 30. oktober ) udarbejdes en planche i A2-format. De opnåede værktøjer fra IT-kurset( Photoshop og InDesign ) kombineres med den nye viden om komposition, layout og grafisk opsætning. Der redegøres kortfattet, i tekst og skitser, for tolkning/analyse af det valgte værk og hvilke fotografiske teknikker, der er benyttet i skildringen. Det valgte fokus videreføres og forfines, fra den fotografiske skildring til planchens layout. Der arbejdes individuelt. 5
6 Viden om kommunikationsformer og -redskaber; digital billedbehandling, layout og kompositionsprincipper Færdigheder Anvendelse af digitale kommunikationsformer og -redskaber Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Dansk Arkitekturhistorie Mandag d. 19. oktober - fredag d. 30. oktober Efterårets forelæsningsrække om Dansk Arkitekturhistorie giver en panoramisk oversigt over den danske arkitekturhistorie fra yngre jernalder til og med den funktionelle tradition. Formålet med rækken er at give et fundamentalt kendskab til det nationale arkitekturudtryk i hverdagens bolig og i det repræsentative bygningsanlæg. Til forelæsningsrækken er knyttet ekskursioner i Århus og København, samt en introduktion til digital arkitekturfotografering ved Jens Frederiksen. I forbindelse med denne introduktion stilles en arkitekturhistorisk opgave, der udfordrer fotografiet som dokumenterende og analytisk redskab. Det fotografiske materiale viderebearbejdes ved hjælp af Photoshop og InDesign. Det valgte bygningsværk visualiseres. Gennem eksperimenter med de grafiske mediers potentialer skærpes den visuelle fortælling og tolkning af projektets intentioner. Der arbejdes individuelt. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion, program og kontekst Viden om dansk arkitekturhistorie Viden om kulturdannelse; betydningsdannelse i arkitekturen Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Færdigheder Anvendelse af digitale kommunikationsformer og -redskaber; digitalt fotografi, Photoshop og InDesign Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst 6
7 Opgave #2 Snit og bevægelse Mandag d. 2. november - fredag d. 18. december Arkitektur skabes i varierede samspil mellem omgivelserne - konteksten - samt de programmer og funktioner, der knytter sig til eksempelvis en bygning. Konteksten omfatter strukturer og omstændigheder, der på forskellig vis er synlige eller betydende for et sted, og det er derfor vigtigt at skabe sig en bevidsthed om sådanne forhold allerede i starten af en arkitektonisk arbejdsproces. Det komplekse samspil mellem form, funktion, rum, konstruktion og materialitet i et arkitektonisk (ind)greb må, med andre ord, afspejle en stillingtagen til konteksten. Opgaven lægger vægt på at skabe en bevidsthed om, hvori denne kontekst kan bestå, og hvordan kontekst kan relatere sig til et arkitektonisk greb og udtryk. I løbet af opgaven afprøves og udvikles metoder til kortlægning og repræsentation af en udvalgt strækning i Århus, der er præget af skalamæssige og topografiske forskelle. På baggrund af de indledende registreringer kontrasteres, forstærkes, modarbejdes, reguleres og præciseres udvalgte situationer i relation til bevægelsen på stedet. I den sammenhæng skal der tages stilling til spørgsmål om materialitet og rumlig bestemmelse. Der arbejdes i tegning, collage, foto og model. Der arbejdes kontekstuelt med udgangspunkt i den syntetiserende metode. I forbindelse med opgaven afvikles kompetencedage ved Efteruddannelsen (Det Positive Snit). Opgaven udføres i grupper og individuelt. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion, program og kontekst Viden om dansk arkitekturhistorie Viden om kulturdannelse; betydningsdannelse i arkitekturen Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Færdigheder Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge og digitale kommunikationsformer og -redskaber Vurdering og valg af metoder og redskaber til skitsering af form, rum og konstruktioner i forskellige skala Omsættelse af programmatiske parametre til form og rum Skitsering af et arkitektonisk objekt Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere 7
8 Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Samarbejde med andre på studiet og påtagelse af egne og fælles studieprocesser og resultater Refleksion over egne læringsbehov og strukturering af egen læring Metode og kulturdannelse Onsdag d.18. november onsdag d. 27. januar 2010 Forelæsningsrækken belyser forskellige arbejdsmetodiske tilgange i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst. Ud fra eksempelvisning og gennemgang af konkrete cases af nyere dato tematiseres en række kulturdannende indfaldsvinkler til arbejdet med arkitektur og den arkitektoniske diskurs. Det er forelæsningsrækkens hensigt at give den studerende indsigt i nogle af de forskellige kulturelle sammenhænge som arkitekturen indgår i, lader sig inspirere af eller danner udgangspunkt for. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion, program og kontekst Viden om dansk og international arkitekturhistorie Viden om kulturdannelse; betydningsdannelse i arkitekturen Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Opgave #3 Skriftlig opgave Onsdag d. 9. december - mandag d. 15. februar Opgavens mål er at udvikle den studerendes evne til reflekterende at studere, diskutere og formidle en arkitektonisk problemstilling i skriftlig form. Opgavens tematiske fokus vil koncentrere sig om sammenlignende værkanalyse i forlængelse af den tilegnede viden, som studieårets første øvelser og opgaver har skabt i form af kompositoriske begreber, samspil mellem arkitektur og landskab, samspillet mellem det målbare og det oplevede og arkitekturhistoriske karakteristika indenfor dansk bygningshistorie. Der arbejdes individuelt. 8
9 Viden om arkitekturanalyse og metoder til skriftlig, analytisk fremstilling og formidling Forståelse og refleksion over arkitekturanalyse og metoder til skriftlig, analytisk fremstilling og formidling Viden om dansk arkitekturhistorie Færdigheder Kunnen indenfor anvendelse af metoder til skriftlig, analytisk fremstilling og formidling samt digital tekstog billedbehandling og redigering Kunnen indenfor vurdering og valg mellem metoder og kommunikationsformer - redskaber Kunnen indenfor diskussion og formidling af en arkitektonisk problemstilling i skriftlig, analytisk form Kompetencer Kunne nå et kvalificeret resultat ud fra en stillet opgave Kunnen indenfor refleksion over egne læringsbehov og strukturering af egen læring Konstruktionskursus - Bridging the Gap Mandag d. 4. januar - fredag d. 15. januar Kurset introducerer til statik/tektonik og materialeforståelse. Det ønsker at slå bro mellem arkitekt- og ingeniørvidenskaben og vise den gensidige afhængighed, der eksisterer mellem de to faggrupper. Ud fra oplæg, forelæsninger, øvelser og forskellige modeleksperimenter diskuteres konstruktioners statik, modellove og sammenhænge mellem materiale, form og teknik. Kurset omhandler brodesign og konstruktionen af broer. Gennem kurset opøves den syntetiserende arbejdsmetode. Undervisningen gives af arkitekter og ingeniører. Kurset omfatter statikworkshop ved Armin Kathan, Østrig. Der arbejdes i grupper. I forbindelse med kurset afholdes en international forelæsningsrække der tematiserer arkitekters og ingeniørers samarbejde i designprocessen. Den fokuserer på sammenhængen mellem form, funktion, konstruktion, fabrikation og teknologi, og den kredser blandt andet om spørgsmål så som: Hvordan samarbejder arkitekter og ingeniører? Hvor, hvornår og hvorfor kommer ingeniøren ind i designprocessen, og hvad betyder det for det arkitektoniske resultat? Inviterede forelæsere er: Armin Kathan, Østrig, Julien De Smedt, JDS Architects, Danmark, Christian Aste, Aste Konstruktion, Østrig, Fabio Gramazio, Gramazio & Kohler, Schweitz. 9
10 Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion samt programmets og kontekstens betydning Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Viden om statik/tektonik, modellove og sammenhænge mellem materiale, form og teknik Viden om analoge og digitale fabrikationsformer Færdigheder Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge kommunikationsformer og -redskaber Vurdering og valg af metoder og redskaber til skitsering af form, rum og konstruktioner i forskellige skala Skitsering af et arkitektonisk objekt Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med workshop ved international gæsteunderviser) Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med workshop ved international gæsteunderviser) Kompetencer: Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Samarbejde med andre på studiet og påtagelse af egne og fælles studieprocesser og resultater IT-kursus Mandag d. 18. januar - fredag d. 22. januar Formålet med AutoCad-kurset er at give den studerende en grundlæggende introduktion til de mest basale funktioner vedrørende teknisk tegning i digitalt format. Gennem en konkret optegning af studiemateriale fra Bridging the Gap, overfører den studerende sin viden om analog dobbeltretvinklet projektionstegning til digitalt format. Dette giver den studerende ro til at lære og forstå de rent programspecifikke funktioner i AutoCad. Programmerne introduceres løbende gennem en serie af korte fælles introduktioner. Der fokuseres på programspecifikke basisfunktioner samt workflowet fra analog tegning til digital teknisk tegning og tilbage til plot af analoge tegninger. Der arbejdes individuelt. Viden om kommunikationsformer og -redskaber; digital billedbehandling, layout og kompositionsprincipper Viden om statik/tektonik, modellove og sammenhænge mellem materiale, form og teknik 10
11 Færdigheder Anvendelse af digitale kommunikationsformer og -redskaber Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater 2. semester (Mandag d. 1. februar - onsdag d. 30. juni) Semestrets tema: Arkitekturens form, rum, konstruktion, program og kontekst Opgave #4 Laboratorium 1. februar februar Forberedelser til studietur. Introducerende undervisningsforløb med fokus på repræsentationsformer, mediebrug og studiemetoder, som bringes i anvendelse i forbindelse med semestrets studieforløb i Australien og Danmark. Temauge - Utzon og operahuset i Sydney Mandag d. 1. februar - fredag d. 5. februar Som introduktion til forårets studietur til Australien gennemføres en temauge om Utzon og operahuset i Sydney. Ugen omfatter en række forelæsninger ved arkitekten Gerard Reinmuth. Alle forelæsninger tematiserer operahuset set fra forskellige synsvinkler. Ugen afsluttes med et mindre Utzon-symposium med oplæg og paneldiskussion ved danske Utzon-forskere. Temauge under udvikling. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion samt programmets og kontekstens betydning Viden om dansk arkitekturhistorie Viden om formskabende metoder 11
12 Viden om kommunikationsformer og -redskaber Dokumentationskursus Mandag d. 8. februar - fredag d. 19. februar Kurset introducerer til analoge og digitale opmålingsteknikker og -redskaber, heriblandt PhotoModeler. I forbindelse med kurset foretages en analyse og dokumentation af et historisk bygningsværk i Århus. Dokumentationen foretages ved hjælp af klassiske som helt nye opmålingsteknikker. Således foretages en skridtafmåling af bygningsværkets grundplan, en forholdsmæssig skitseopmåling af udvalgte bygningssnit, en fotoregistrering af materialekarakterer samt en sammenhængende opmåling af bygningsværkets udvendige opstalter (facader). Sidstnævnte foretages ved hjælp af softwaret PhotoModeler. Der arbejdes i grupper på tværs af Unit 1a og Unit 1b. Opgave under udvikling. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion samt programmets og kontekstens betydning Viden om dansk arkitekturhistorie Viden om kommunikationsformer og -redskaber Viden om opmålingsteknikker og dokumentationsformer Færdigheder Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge og digitale kommunikationsformer og -redskaber Anvendelse af metoder og redskaber til registrering af form, rum og konstruktion i forskellige skalaer Kunnen indenfor formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Samarbejde med andre på studiet og påtagelse af egne og fælles studieprocesser og resultater Opgave #5 Studietur - under udvikling Torsdag d. 25. februar - fredag d. 25. marts 12
13 Forårets studietur går til Australien med længere studieophold i Sydney og Broken Hill. I Sydney studeres Utzons operahus. Studiet af operahuset gennemføres som henholdsvis en formel analyse og en fænomenologisk undersøgelse. Der veksles mellem den intellektuelle tolkning af bygningsværket og dets kontekst(er) og den umiddelbare sansning af samme. I forbindelse med studiet introduceres der til forskellige mapping-teknikker, mediebrug og repræsentationsformer. Der fokuseres på arkitekturens form, rum, konstruktion, program og kontekst, idet der eksperimenteres med anvendelsen af den generiske, konceptuelle og syntetiserende arbejdsmetode. Studiet foretages i samarbejde med studerende og undervisere fra UTS. I Broken Hill arbejdes der med kontekst og kontekstløshed i minebyens landskabelige randområder Der foretages et fysisk indgreb i landskabet, med det formål at iscenesætte dette. For studerende, der ikke deltager i studieturen gennemføres et tilsvarende studieforløb i dansk kontekst. Der arbejdes individuelt og i grupper (på tværs af de to units og de to skoler AAA og UTS). Opgaver og undervisningsforløb under udvikling. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion samt programmets og kontekstens betydning Viden om dansk arkitekturhistorie Viden om kulturdannelse Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Viden om opmålingsteknikker og dokumentationsformer Færdigheder Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge og digitale kommunikationsformer og -redskaber Anvendelse af metoder og redskaber til registrering og skitsering af form, rum og konstruktion i forskellige skalaer Omsættelse af programmatiske parametre til form og rum Skitsering af et arkitektonisk objekt Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med samarbejde med australske studerende og underviser fra UTS) Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med samarbejde med australske studerende og underviser fra UTS) Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater 13
14 Samarbejde med andre på studiet og påtagelse af egne og fælles studieprocesser og resultater Refleksion over egne læringsbehov og strukturering af egen læring Opgave #6 Genlæsning og dekontekstualisering Med udgangspunkt i det indsamlede studiemateriale fra studieturen til Australien gennemføres et længerevarende opgaveforløb. I forbindelse med dette bringes studieårets arkitektoniske tematikker, arbejdsmetoder og arbejdsmetodiske værktøjer i spil i et syntetiserende skitseprojekt. Projektet omfatter observation, notation (registrering), analyse, programformulering, konceptudvikling, skitsering og sammenfatning af skitseprojektforslag. Der arbejdes individuelt og i grupper Opgave under udvikling. Viden om arkitektonisk form, rum, konstruktion samt programmets og kontekstens betydning Viden om kulturdannelse Viden om formskabende metoder Viden om kommunikationsformer og -redskaber Viden om opmålingsteknikker og dokumentationsformer Færdigheder Anvendelse af metoder til registrering, beskrivelse og analysering af form, rum, konstruktion, program og kontekst Anvendelse af analoge og digitale kommunikationsformer og -redskaber Anvendelse af metoder og redskaber til registrering af form, rum og konstruktion i forskellige skalaer Vurdering og valg af metoder og redskaber til skitsering af form, rum og konstruktioner i forskellige skala Omsættelse af programmatiske parametre til form og rum Skitsering af et arkitektonisk objekt Kunnen indenfor diskussion og formidling af enkle faglige problemstillinger til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med samarbejde med australske studerende og underviser fra UTS) Kunnen indenfor formidling af enkle opgavebesvarelser til medstuderende og vejledere (også på engelsk i forbindelse med samarbejde med australske studerende og underviser fra UTS) Kompetencer Håndtering af undersøgende processer i studiesammenhæng og opnåelse af kvalificerede resultater Samarbejde med andre på studiet og påtagelse af egne og fælles studieprocesser og resultater Refleksion over egne læringsbehov og strukturering af egen læring 14
15 Undervisere, 1. semester (1. september januar 2010) Anne Elisabeth Toft lektor, arkitekt, ph.d Nørreport 16, 3. sal / anne.elisabeth.toft@aarch.dk Annette Svaneklink Jakobsen faglig assistentvikar, arkitekt, ph.d Paradisgade 4, 1.sal annette.jakobsen@aarch.dk Jane Willumsgaard timelærer, arkitekt Paradisgade, stuen jane.willumsgaard@aarch.dk Lena Kondrup Sørensen lektor, arkitekt Nørreport 15, 1.sal lena.kondrup@aarch.dk Ove Søndergaard Christensen timelærer, arkitekt Paradisgade, stuen ovesondergaard.christensen@aarch.dk Stefan Rask Nors timelærer, arkitekt Paradisgade, stuen stefannors.jensen@aarch.dk 15
16 Undervisere, 2. semester (1. februar juni 2010) Anne Elisabeth Toft lektor, arkitekt, ph.d Nørreport 16, 3. sal / anne.elisabeth.toft@aarch.dk Jane Willumsgaard faglig assistentvikar, arkitekt Paradisgade, stuen jane.willumsgaard@aarch.dk Lena Kondrup Sørensen lektor, arkitekt Nørreport 15, 1.sal lena.kondrup@aarch.dk Ove Søndergaard Christensen faglig assistentvikar, arkitekt Paradisgade, stuen ovesondergaard.christensen@aarch.dk Stefan Rask Nors faglig assistentvikar, arkitekt Paradisgade, stuen stefannors.jensen@aarch.dk Studiesekretær Dorte Midtiby Sørensen Nørreport 15, stuen dorte.midtiby.sorensen@aarch.dk Studielokaler / tegnesal Paradisgade, 1. sal 16
17 SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR T 1 kl. 10:00. St. aud. Velkomst, staffan, Kl 10:30 Festforlæsning v Lars Thies. kl. 13:15 (måske skolegård Paradisgade) Torben velkomst Kort møde med studerende. Præsentation af Vejledergruppen og studiet, Klargøring til #1, køb af materialer etc. T 1 S 1 T 1 F 1 O 2 #1 Komposition og de-komposition. F 2 M 2 45 #2 Snit og bevægelse kl Historicismens og Nyklassicismens arkitektur TF s /Funktionalismens arkitektur TF s O 2 L 2 T 3 L 3 T 3 T 3 S 3 F 4 S 4 O Unit møde, sted? F 4 M 4 1 Konstruktionskursus L 5 M 5 41 Tegning og model T 5 L 5 T 5 S 6 T 6 F 6 S 6 O 6 M 7 37 O 7 L 7 M 7 50 T 7 T 8 T 8 S 8 T 8 F 8 O 9 F 9 M 9 46 O 9 Skriftlig opgave - værkanalyse ( L 9 9. december - 9. febuar ) T 10 L 10 T 10 T 10 S 10 F 11 S 11 O 11 F 11 M 11 2 L 12 M Efterårsferie T 12 L 12 T 12 S 13 T 13 Efterårsferie F Ekskursion Århus S 13 O 13 M Tegnekursus O 14 Efterårsferie L 14 M T 14 Dobbeltretvinklet projektionstegning Kursus ved Per Marstrand Holm - se kursusbeskrivelse. T 15 T 15 Efterårsferie S 15 T 15 F 15 O 16 kl : Unitmøde (Auditoriet, Studsgade) F 16 Efterårsferie M Kompetencedag O 16 L 16 T 17 L 17 T 17 Kompetencedag T 17 S 17 F 18 S 18 O 18 F 18 M 18 3 Autocad kursus L 19 M IT kursus InDesign og Photo-shop Refleksionsark nr. 1 T 19 L 19 T 19 Kl 15:00-17:00 Introduktion og arkitekturhistorisk oversigt/ Arkitektur i Yngre jernalder og Vikingetid TF s S 20 T 20 F 20 S 20 O 20 M Optegning af mobiler O 21 L 21 M Skriftlig opgave T 21 kl Romansk og Gotisk arkitektur HHE s. 7-38/ Renæssancens arkitektur TF s T 22 T store aud. Udstillingsbygn. OK Jens Frederiksen 9.15 "Det digitale fotografi" "Arkitektur fotoregistrering - metodikker" S 22 T 22 F 22 O 23 F store aud. Udstillingsbygn. OK Jens Frederiksen 9.15 Fotoopgave Kommentarer 1. fotoopgave" M O 23 L 23 T 24 L 24 T 24 T 24 Juleferie S 24 F 25 S 25 O 25 F 25 M 25 4 Skriftlig opgave L 26 M Plakatopgave kl Barokkens og Rokokoens arkitektur TF s /Klassicismens arkitektur TF s T 26 L 26 T 26 S 27 T 27 F 27 S 27 O 27 M Udvikling og transformation af tegning O 28 kl Introduktion til studieture og L 28 M T 28 opgaver i København og Århus T 29 T 29 København tur S 29 T 29 F 29 O 30 F 30 København tur M O 30 L 30 L 31 T 31 S 31
18 FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI M 1 5 Temauge - Utzon og operahuset i Sydney M 1 9 Workshop starter i Sydney T 1 L 1 Stefan på deltids barsel T 1 T 2 T 2 F 2 S 2 O 2 O 3 O 3 L 3 M 3 18 T 3 T 4 Utzon symposium v/gerard T 4 S 4 T 4 F 4 F 5 Samarbejdskursus for vejledere F 5 M 5 14 O 5 L 5 L 6 L 6 T 6 T 6 S 6 S 7 S 7 O 7 F 7 M 7 23 M 8 6 Dokumentationskursus M 8 10 T 8 L 8 T 8 T 9 T 9 F 9 S 9 O 9 1.årsbedømmels O 10 O 10 L 10 M T 10 T 11 T 11 S 11 T 11 F 11 F 12 F 12 M O 12 L 12 L 13 L 13 T 13 T 13 S 13 S 14 S 14 O 14 F 14 M M 15 7 Aflevering Skriftlig opgave M T 15 L 15 T 15 T 16 T 16 F 16 S 16 O 16 O 17 O 17 L 17 M T 17 T 18 T 18 S 18 T 18 F 18 F 19 F 19 M O 19 L 19 L 20 L 20 T 20 T 20 S 20 S 21 S 21 O 21 Forelædsningsrække kl F 21 M M 22 8 M T 22 L 22 T 22 T 23 T 23 F 23 S 23 O 23 O 24 O 24 L 24 M T 24 T 25 Udrejse fra Aarhus T 25 Hjemrejse S 25 T 25 F 25 F 26 F 26 Hjemrejse M O 26 L 26 L 27 L 27 T 27 T 27 S 27 S 28 S 28 O 28 F 28 M M Påskeferie T 29 L 29 T 29 T 30 F 30 S 30 O 30 O 31 M 31 22
S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t
S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...
Læs mere1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:
1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens 1.-6. semester gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereLærervejledning Digital arkitekturtegning
Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens
Læs mereLektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo
Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 20 Gældende fra den 1. september 2016 Side 2 af 20 Indholdsfortegnelse 1 Overordnet beskrivelse af mål, undervisning og læringsudbytte
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereHOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE
HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS
Læs mereSTUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2013 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, skoleåret 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MajJuni 2018 Institution VUC HolstebroLemvigStruer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Billedkunst
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 19 Hotel
Læs mereHjemmeopgave 2015 - Designskolen Kolding. Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele.
Hjemmeopgave 2015 - Designskolen Kolding Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele. Opgaverne er formuleret åbent for at give dig mulighed for at vise din personlige tænkning, kreativitet,
Læs mereFagplan for billedkunst
Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Htx Design
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2018 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Design B Klavs Moltzen Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 12 Gældende fra den 1. september 2016 Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens mål 3 2 Uddannelsens læringsmål 3 3 Uddannelsens
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design
Læs mereÅrsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14
Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design
Læs mereBilledkunst. Måloversigt
Billedkunst Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MajJuni 2019 Institution VUC HolstebroLemvigStruer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Billedkunst
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2013 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereHjemmeopgave 2018: Ligestilling mellem kønnene. Bacheloruddannelsen i design
Hjemmeopgave 2018: Ligestilling mellem kønnene Bacheloruddannelsen i design Ligestilling mellem kønnene Tema KADK har dedikeret tre år til udvikling af arkitektur og design, der undersøtter FN s verdensmål
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst
Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereBILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik
BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi: : Aktuelle
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereKRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP!
KRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP! HVORFOR OPRETTE DAP? STRATEGISK STRATEGISKE AMBITION OM STYRKE AFTRYKKET FRA PRAKSIS I UDDANNELSEN KVALIFICERE OG DISKUTERE HVORDAN PÅ ET MERE STRATEGISK NIVEAU EN KONTINERLIG
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBilledkunst. Status. Evaluering. Fagets formål
Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mere