Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Rødkilde Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 763 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 55 Tosprogsprocent på skolen 32 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 34 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 22,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -6,8 % 4

6 Skolens beskrivelse Rødkilde skole er en almindelig folkeskole beliggende på Bellahøj mellem Vanløse og Brønshøj med en fabelagtig udsigt ud over hele København. Skolen har 750 elever fordelt på årgang. Det betyder, at vi for det meste har 3-4 spor pr. årgang. Skolens elevtal har været stigende i en årrække, hvilket først og fremmest skyldes, at vi har stigende opbakning i vores skoledistrikt. Vi er over de seneste ca. tre år gået fra at optage ca. 55 % af børnene i vores skoledistrikt til at optage ca. 70 %. Skolens sammensætning afspejler i det store hele sammensætningen i Københavns Kommune med ca. 32 % tosprogede og en blanding børn fra forskellige socioøkonomiske lag. Det der først og fremmest kendetegner Rødkilde Skole, er et stærkt fokus på fællesskab, dialog og engagement. Det skal give mening at gå i skole. Det prøver vi at understøtte i alle de initiativer, vi sætter i søen, hvad enten det er vores store årlige emneuge på tværs af alle årgange og klasser, hvor ældre og yngre elever samarbejder i workshops om et fælles tema i, om det er dialogen med kontaktforældre om en enkelt klasse eller om hele skolens udvikling, eller i mange, mange andre sammenhænge. Vi har høje ambitioner om noget af det allersværeste, nemlig elevdemokrati, og vi er rigtig stolte af efterhånden at have fået opbygget et handlekraftigt elevråd. Samtidig ønsker vi at involvere eleverne i skolens dagligdag og opgaver gennem skolepatrulje (årets skolepatrulje i København 2013), undervisningspatrulje, ITpatrulje, miljø-/naturpatrulje, legepatrulje og elevmæglere. Vi kan se, hvordan både de involverede elever og skolen vokser ved sådanne initiativer, så det vil vi gerne gøre mere af. Ønsket om dialog, engagement og fællesskab går igen i samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. På trods af den splittelse, som Folkeskolereformen og arbejdstidsregler har skabt i landets folkeskoler, har vi på Rødkilde Skole insisteret på at bevare samtalen og dialogen om de bedste løsninger. Det har været medvirkende til, at vi på Rødkilde Skole ikke har oplevet medarbejderflugt, og til at vi har et godt grundlag for samarbejde om de store forandringer folkeskolen står midt i. Rødkilde skoles bestyrelse er præget af stort engagement og store ambitioner. Den har i de seneste år udviklet nye principper for Skole-hjem-samarbejde og for Åben skole, ligesom den har været i tæt dialog med forvaltning og politikere om skolens vilkår og udfordringer. Det har blandt andet betydet, at Rødkilde Skole i budget 2016 har fået 98,5 millioner kroner til helhedsrenovering og modernisering. En modernisering som skal sikre, at skolen også i fremtiden fremstår attraktiv og egnet som en skole for fremtidens københavnske børn. For at forældre og omverden kan følge med i skolens liv og virke, er vi ambitiøse med kommunikationen. Der er sat infoboards op på skolen flere steder, og skolens hjemmeside holdes opdateret og levende og er klart et besøg værd. Skolen anvender konsekvent Forældreintra i kommunikationen mellem skole og hjem. 5

7 Skolens faglige resultater er på vej opad. Vi plejer som en tommelfingerregel at sige, at da vores socioøkonomiske sammensætning er lidt under gennemsnittet, skal vi klare os på gennemsnittet eller lidt bedre end gennemsnittet. Vi lavede i 2012 en udviklingsplan, der hedder Rødkilde 2015, og mottoet for den plan var: Vi vil! Vi kan! Vi gør!. Det skal forstås på den måde, at vi har stærke ambitioner, og det vi vil, skal vi også gøre, og vi skal sætte os selv i stand til at gøre det. Vi skal med andre ord sætte handling bag ordene, og det gælder hele vejen rundt. For en elev kan det betyde således: Jeg vil lære at læse! (det vil de fleste elever). Jeg kan lære at læse! (Jeg gør mig umage, og skolens lærere hjælper mig til det). Jeg læser! (når eleven har lært at læse, skal det holdes ved lige, så hun bliver et læsende menneske). Vi vil! Vi kan! Vi gør! forpligter såvel ledelse som medarbejdere, og det betyder at vi hele tiden må justere og samarbejde. Rødkilde Skole har et stærkt rodfæstet teamsamarbejde, som er rygraden i skolens organisering. Vi er derfor godt rustet til at møde udfordringer og muligheder i årene fremover. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,8 6,2 5,2 6,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,2 5,7 5,4 5,4 Dansk retskrivning 5,0 5,6 4,0 6,1 Dansk skriftlig 6,2 6,7 6,2 6,1 Dansk mundtlig 7,0 9,1 6,9 6,7 Matematiske færdigheder 5,6 6,4 4,0 6,4 Matematisk problemløsning 3,4 6,4 3,4 6,2 Engelsk mundtlig 7,1 6,2 7,3 7,0 Fysik/ kemi 6,9 5,2 5,0 5,0 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,8 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,1 Nej Efter et dyk sidste år (2014), peger stigningen i karaktergennemsnittet på 6,1 ved 9.-klasseprøven (2015) på, at Rødkilde Skole igen ligger på det niveau, den har været tidligere. Stigningen i karakterer fordeler sig ujævnt, sådan, at der er markant fremgang i nogle fag såsom retskrivning og matematiske færdigheder samt matematisk problemløsning, mens der i andre tilfælde er en lille tilbagegang. Ser vi på gennemsnittet for resultaterne ved 9.-klasseprøverne over en treårig periode ( ), ligger det stort set på linje med det gennemsnit skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning har haft. Skolen har med andre ord præsteret, som man kunne forvente. Der er en lille forskel på 0,3 karakterpoint, men den er ikke statistisk signifikant og kan derfor skyldes tilfældige udsving og statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis 8

10 præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test viser et overvejende positivt billede. I en af de seks test (læsning i 8. klasse) har skolen nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det. Der er desuden en positiv udvikling i tre ud af seks test, men denne udvikling følger ikke en tilsvarende positiv udvikling i testene fra sidste år. Ser vi på målet om, at andelen af elever der præsterer fremragende skal stige år for år, er der kun en positiv udvikling i år i en af de seks test, læsning 8. klasse, hvor der også var en positiv udvikling sidste år. Når det gælder målet om at reducere andelen af elever, der leverer mangelfulde eller ikke tilstrækkelige præstationer i testene, er der en positiv udvikling i fire ud af seks test, og i to af disse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Det er samlet set værd at bemærke, at det netop er i læsning på 8. klassetrin, at der i år har været en gennemgående positiv udvikling, sådan at der ikke blot har været mere end 80 % af eleverne, der præsterede godt eller bedre end det, men også har været en forøgelse af eleverne, der præsterede fremragende og en reduktion i andelen af elever, der leverede mangelfulde eller ikke tilstrækkelige præstationer. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 79,0 % 79,9 % 80,9 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 72,9 % 2. klasse 84,0 % 3. klasse 92,0 % 4. klasse 61,6 % 5. klasse 89,7 % 6. klasse 77,3 % 7. klasse 77,0 % 8. klasse 83,9 % 9. klasse 87,8 % Rødkilde Skole har en kompetencedækning på 80,9 %, hvilket stort set ligger på niveau med byen. På landsplan er det målet, at skolerne i 2020 har fuld kompetencedækning, svarende til 95%. Skolen har derfor, i lighed med flere andre af byens og landets skoler, en udviklingsopgave i forhold til at sikre, at en større del af undervisningen varetages af lærere med de relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin, ser det især ud til, at der på 4. klassetrin har været en stor del af undervisningen (næsten 40 %), der ikke blev varetaget af en lærer med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Også på 1., 6. og 7. klassetrin har kompetencedækningen været relativt lav. Det viser tallene om faglighed Rødkilde Skole har efter et dyk i 9.-klasseprøverne i 2014 haft en stor fremgang i år, sådan at resultaterne nu ligger på niveau med det, der tidligere har været på skolen. Skolen ligger samtidig på niveau med det, man i hvert fald i perioden fra kunne forvente af en skole med samme (afgangs)elevsammensætning. De nationale test viser et mere uklart, men overvejende positivt billede. Der er fremgang i flere test, i særklasse i læsning på 8. klassetrin, hvor skolen har nået målet om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det, mens der samtidigt også er tilbagegang flere steder. Der er desuden ikke noget højt niveau for kompetencedækningen i undervisningen. Skolen ligger på niveau med byen, men da dette niveau er lavt, er det en udviklingsopgave for skolen at komme tættere på det nationale mål om fuld kompetencedækning, svarende til at 95% af undervisningen frem mod 2020 varetages af lærere med de relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. 11

13 Skolens vurdering og indsatser Skolens karakterer har været begrænset stigende over de seneste år bortset fra 2014, hvor de faglige resultater faldt. Det var et forventet fald på baggrund af en specifik årgang, der havde oplevet særlige faglige og sociale udfordringer, hvilket er beskrevet i kvalitetsrapporten for I 2015 er de faglige resultater igen stigende og på niveau med 2013 og tidligere. Rødkilde skole har tidligere haft et fald i faglige resultater i perioden 2007 til Først og fremmest er der nu sket en konsolidering, så faldet ikke er fortsat. At der derudover ser ud til at være en stigning, vurderer skolen som et resultat af den indsats der er gjort for at forbedre undervisningsmiljøet i udskolingen i de seneste år. Skolen har blandt andet sat ind med indsatser omkring: Udskolingselevernes eget engagement i skolen Fællesskabet og undervisningsmiljøet i klasserne og på tværs af udskolingen (hvor 6. årgang fra 2013 kom med som en del af en samlet udskoling) Teamsamarbejde og samarbejde på tværs i udskolingen blandt personalet, samt stærkere koordinering af indsatser. Bedre håndtering af sociale vanskeligheder blandt marginaliseringstruede elever (en indsats der kraftigt har forbedret undervisningsmiljøet i udskolingen) Øget elevindflydelse og medbestemmelse samt indsatser for at bibringe eleverne ejerskab til deres skole. Øget indsats for anvendelse af IT i matematikundervisningen. Samarbejde med ungdomsskolen omkring specifikke indsatsområder. Nye principper for skolehjemsamarbejder, som indebærer, at forældre bedre kan støtte op om elevernes skolegang, lektielæsning m.m. Det forventes at den positive udvikling vil fortsætte de kommende år. Skolen har i sat ind med en nyudvikling og markant opprioritering og opkvalificering af Pædagogisk Lærings Center samt øget fokus på de faglige vejlederes opgave. Indfasning af Bring Your Own Device, hvor alle elever i klasse har computer i alle timer. Synlig læring og implementering af læringsmålsstyret undervisning. Kompetenceudvikling af udskolingslærere. Det er dog samtidig vigtigt at bemærke, at skolens andel af tosprogede fortsat er steget (fra 25,6% i 2010/11 til 31% i 2014), samtidig med at de faglige resultater nu også er stigende. 12

14 Hvorvidt skolens faglige resultater stiger fra år til år, afhænger af en række faktorer, som betyder, at de faglige resultater alt andet lige kan veksle en del fra år til år. Skolens ledelse vurderer, at de vigtigste faktorer er: Elevsammensætningen på den enkelte årgang (socialt og kulturelt), og elevernes forudsætninger (De nationale tests giver et fingerpeg om, hvad man kan forvente af de enkelte årgange) Den faglige indsats der kan gøres fra skolens side på de enkelte årgange (også her kan de nationale tests give et fingerpeg om, hvilke årgange, der skal gøres en særlig indsats for. I 2015/16 har vi sat særligt ind med faglig støtte på 5. årgang, da vi kan se, at der er særligt behov for det på den årgang) Den enkelte årgangs skoleforløb. Har det været stabilt eller har der været problemer med mange lærerskift og evt. elevskift undervejs. Skolens vurdering af kompetencedækning Skolens kompetencedækning ligger på niveau med andre skoler i kommunen. Skolen deltager med efteruddannelse inden for den kompetenceudviklingsplan Københavns Kommune har lagt for skolerne. Der er som nævnt enkelte årgange, der har haft lavere kompetencedækning end andre. Det skyldes overvejende vanskeligheder med at tiltrække kvalificerede lærere i enkelte fag (primært matematik og musik), samt vikardækning i forbindelse med langtidsfravær. Samtidig er kompetenceudvikling en langsigtsinvestering. I de år det foregår, vil der være mere vikardækning af medarbejdere, der ikke er kvalificerede. Indtil videre har kommunens jobrotationsordning ikke kunnet levere den kvalificerede arbejdskraft, der var forventet. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Rødkilde Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,2 5,2 6,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,1 2,1 3,0 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,2 5,2 6,1 Skolen - tosprogede elever 5,6 4,4 5,0 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 79,5 % 87,0 % 70,2 % 90,6 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har over de sidste tre år, været store udsving i resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever ligesom for eleverne samlet set. Således var denne elevgruppes samlede resultat i ,1, i 2014 var det 2,1 og i De tosprogede elever har ligeledes haft store udsving i denne periode, og selvom denne gruppes resultater er væsentligt bedre i år end sidste år, ligger resultatet på 5 stadig lidt under byens gennemsnit for tosprogede elever på 5,4. Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik er steget væsentligt fra sidste år til i år, hvor 90,6 % af eleverne får 2 eller derover. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 Selvom der altså samlet set er fremgang for de traditionelt svagere grupper af elever, og de 20 % fagligt svageste elever samlet set ikke har dårligere resultater end denne gruppe på byniveau, så er det med de store udsving fra år til år et opmærksomhedspunkt for Rødkilde Skole at fastholde og styrke læringen og de faglige resultater for de elever, der har de svageste forudsætninger i udgangspunktet. Skolens vurdering og indsatser Skolen er enig med forvaltningen i, at chancelighed er et fokuspunkt for skolen generelt. De udsving der er, er dels udtryk for det særlige ved årgangen 2014, og dels statistiske forhold (de 20% svageste er ca. 10 elever, og det er alt andet lige et vanskeligt antal at lave statistik på). Skolen har de seneste år arbejdet på at særligt de tosprogede elever skulle få en bedre skolegang. Dels gennem konkrete trivselstiltag, og dels ved at lave valghold (såkaldte Rødkildetimer), der i højere grad kan tilgodese alle interesser og forudsætninger. Pga. gældsafvikling har skolens midler til dansk som andetsprog dog været reduceret de senere år, og skolen er ved at lægge undervisningen om fra segregeret tosprogsundervisning til undervisningsdifferentiering i klasserne. I den forbindelse har vi bl.a. de senere år haft længere forløb med faglige læsebånd for hele skolen. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 69,0 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 13,8 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 17,2 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 33,3 % 36,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,7 % 4,3 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 40,0 % 40,4 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 57,8 % 46,8 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,2 % 12,8 % I ovenstående tabel indgår i alt 47 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 6 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 66,7 % 60,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 18,5 % 17,8 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,2 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 85,2 % 80,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 45 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Rødkilde Skole er der 69 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er over gennemsnittet for København, og viser elevernes parathed i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse er i 2013/14 og 2014/15 på samme niveau, ca. 40 %. Der er af 9. klasseeleverne fra 2013/14 en mindre andel end blandt 9. klasseeleverne fra 2012/13, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 80 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger under gennemsnittet for København. Det er en udviklingsopgave for skolen, at eleverne i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning på 9. klasse. Ligeledes er det en vigtig opgave for skolen at medvirke til, at en større andel af eleverne får øjnene op for og går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Således er det nationalt målet, at 25 % frem mod 2020 skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Skolens vurdering og indsatser Skolen er enig i vurderingen. Udskolingslærerne har deltaget i efteruddannelse omkring skoleparathedsvurdering mhp. bedre at kunne vurdere eleverne og indgå aktivt i vejledningen omkring ungdomsuddannelse. Desuden har skolens udskolingsklasser deltaget i flere forløb omkring kvalificering af ungdomsuddannelsesvalg. Vi har desuden haft lærere med i en forskningskreds i samarbejde med blandt andet Center for Ungdomsforskning omkring unges motivation og læring. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 24 % 73 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,9 % 6,3 % 43,1 % 49,7 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,2 % 8,7 % 60,7 % 29,4 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,8 % 30,4 % 51,1 % 12,8 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,8 % 21,5 % 56,8 % 19,9 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 12,6 13,0 12,8 Det viser tallene for trivsel Rødkilde Skole ligger i forhold til trivsel på niveau med byen på flere spørgsmål, men også under byens niveau på nogle områder. 73 % af de yngste elever (0.-3. klasse) er meget glade for deres skole mod 71 % på byniveau, men der er samtidig 3 % af eleverne, der svarer nej til dette spørgsmål mod 2 % på byniveau. Mere end 90 % af de ældste elever (4.-9. klasse) placerer sig i den positive ende af svarskalaen på spørgsmålene vedrørende social og faglig trivsel, hvilket stemmer godt overens med billedet på byniveau. En lidt lavere andel af eleverne på skolen end i byen generelt svarer positivt på spørgsmålene under støtte og inspiration, men den største negative forskel ligger under kategorien ro og orden. Her ligger over 23 % af eleverne på skolen i den negative ende af svarskalaen, mens det på byniveau er 19 %. Det betyder, at der på skolen er næsten ¼ af eleverne, der har problemer med aspekter af ro og orden. At der samtidig, ligesom i byen generelt, er en stor andel af eleverne (36,2 %), der svarer i den negative ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, bør give anledning til en nærmere undersøgelse af, hvor problemerne især synes at ligge og hvad der kan gøres ved dem. Skolen har haft et lille fald i elevfraværet fra 2013/2014 til 2014/2015, så fraværet nu er på 12,8 dage i gennemsnit om året. Det er lidt under niveauet for byen (13,1 dage). Men da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, må skolens elevfravær samlet set også betragtes som relativ højt. Der er således også på Rødkilde Skole en særlig opgave i dels at afdække, hvad fraværet skyldes, dels at nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Skolens vurdering af elevtrivsel. Det er den landsdækkende kvalitetsrapport, som danner grundlag for kvalitetsrapportens vurdering af elevtrivsel. Det er skolens vurdering, at man nødvendigvis må være kritisk over for en statistisk undersøgelse af elevtrivsel, når vi er nede at vurdere på 1 % (jf. kvalitetsrapportens vurdering af, at der er 3 % af eleverne i indskolingen, der svarer nej til spørgsmålet, om de er glade for deres skole, mod 2 % for København som helhed). Det er skolens vurdering, at spørgsmålet om ro og orden er mest relevant. Skolens udviklingsgruppe arbejder i dette skoleår med at lave nye ordensregler. I forhold til elevfravær er skolens fokus i disse år rettet meget mod det bekymrende fravær, og på sikringen af at der bliver taget hånd om de elever, der får bekymrende fravær. Det er en indsats der samarbejdes om i regi af resursecenteret. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 71,7 % 75,7 % 70,8 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 14,2 % 12,1 % 12,5 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 14,2 % 12,1 % 16,7 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,7 % 2,3 % 2,4 % Afgang 5,6 % 6,1 % 7,0 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 24

26 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (69 årsværk) Kort sygefravær 7,8 7,8 8,5 Langt sygefravær 2,8 2,1 5,8 Sygefravær i alt 10,6 9,8 14,3 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,6 4,6 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 4,9 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,6 4,1 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 5,7 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,6 5,3 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,2 4,2 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Rødkilde Skole har en høj søgning fra forældre til børn i skolens grunddistrikt, der skal starte i skole. Tallet er mere end 10 procentpoint over gennemsnittet for byen og ligger i skoleåret 2015/16 på 70,8 %. Andelen af forældre, der vælger en anden folkeskole eller en fri grundskole er nogenlunde stabilt. Ser man på til- og afgangen undervejs, er der en stigende andel af forældrene, som i løbet af skoleforløbet vælger at flytte deres barn til en anden skole, uden at de samtidig flytter adresse. Når der ikke samtidig sker en øget tilstrømning i løbet af skoleforløbet, kan dette udvikle sig til et problem, medmindre Rødkilde Skole får stoppet stigningen i fragangen. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, er der et stigende sygefravær blandt medarbejderne, så det samlet i 2014 ligger over niveauet for alle byens skoler. Det er især på det lange sygefravær, at der er sket en stigning, men der har også været en mindre udvikling i det korte sygefravær. Den overordnede trivsel, tilfredshed og motivation er faldet blandt medarbejderne fra 2013 til Det er imidlertid en generel tendens på tværs af byens skoler, som formodentlig skyldes den omstillingsproces, medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt på den positive side, at medarbejdernes oplevelse af feedback ikke er faldet og således ligger over det samlede gennemsnit i byen. Skolens vurdering og indsatser Skolen er lykkedes med at tiltrække elever de seneste år. Det er særligt udtryk for at skolens ry er blevet bedre i skoledistriktet, og at vi derfor får større andel af skoledistriktets børn i børnehaveklassen. De elever, der kommer til i løbet af klasse er for størstedelens vedkommende tosprogede elever, der kommer fra andre skoler med en højere tosprogsprocent, end Rødkilde skole. Afgangen af elever er desværre også øget i perioden. I perioden var det et mønster, at socioøkonomisk velstillede forældre tog deres børn ud af skolen for at sætte dem i nogle bestemte fagligt højprofilerede privatskoler og folkeskoler, når de nåede til klasse. Vores indsats har derfor gået på, at imødegå denne udvikling ved at gøre vores egen udskoling mere attraktiv. Det er tilsyneladende lykkedes, for vi ser ikke dette mønster mere. De skoler, der før tiltrak måske 5-7 elever fra den samme klasse eller årgang, gør det ikke længere. I stedet ser vi et meget mere forskelligartet billede, hvor afgangen af elever dels sker fra flere årgange, og dels sker til mange flere forskellige skoler (privatskoler, folkeskoler uden for kommunen og uden for området, specialskoler eller specialklasserækker, profilskoler, og også enkelte i inden for området.) Skolen har drøftet dette nye billede i både ledelse og skolebestyrelse mhp. at klarlægge en årsag. På den ene side er det positivt, at indsatsen med at bløde i overgangen til udskolingen er bremset noget op, men på den anden side er det bekymrende med et bredere frafald, som vi ikke kan forklare entydigt. Det er uklart om det er noget, der kun sker det ene år, men et bud på en forklaring kan være, at i et skoleår, hvor folkeskolereformen har skabt usikkerhed om kvaliteten, vil der være en større tendens til at socioøkonomisk velstillede familier prøver noget andet, hvorimod de tosprogede familier måske ikke er så påvirkede af diskussionen om folkeskolereformen, og derfor ikke rykker væk fra deres skoler. Hvis det er rigtigt, vil det være nødvendigt med en indsats for at holde på de elever, der potentielt søger væk, samtidig med, at skolen bør gøre en indsats for at tiltrække socioøkonomisk stærke familier fra andre skoler. Sygefraværet i 2014 steg en del, men det skyldtes i høj grad langt sygefravær på baggrund af kendte fysiske sygdomme. Denne udvikling er ikke bremset op, men der er fokus på den. 26