Fra børnehave... til idrætsbørnehave

Transkript

1 Fra børnehave... til idrætsbørnehave

2 Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave til idrætsbørnehave 3 Hvorfor etablere en idrætsbørnehave? 4 Den idrætspædagogiske metode 6 Aktiviteterne 8 De fysiske rammer i en idrætsbørnehave 9 Kosten i idrætsbørnehaven 10 Alle skal være med 12 Efteruddannelse af personalet 13 Hvordan kommer vi i gang? 14 Udgivet af: Danmarks Idræts-Forbund & Peter Sabroe Seminariet Maj 2007, 3. udgave Tekst og redaktion: Claus Westergaard, Grethe Sandholm, Ole Eliasen PSS, Nina Bundgaard, Søren Gøtzsche og Torben Freij Jensen DIF Kost afsnittet er skrevet i samarbejde med Lone Nordin, Hjerteforeningen Design: United A/S Foto: Finn John Carlsson, danpix.dk, Mette Edlund Avirson og Bent Ryberg Idrætten har et medansvar i forhold til børn og bevægelse. Den kan være med til at udvikle børnene menneskeligt, lære dem at samarbejde, give dem mulighed for at opleve fællesskaber og styrke deres selvtillid og selvværd. Børneidrættens status skal højnes. Det kræver tid og forudsætninger at give børn gode oplevelser med idrætten, og det er særligt vigtigt, at børneidrætten får optimale ressourcer til det. Børnene skal allerede fra børnehaven vænnes til at være fysisk aktive og bevare glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet, så det bliver en naturlig del af deres hverdag. Idrætten for de små skal organiseres således, at det bliver starten på en livslang glæde ved at bevæge sig og dyrke idræt. Idrætten skal forstås som pædagogisk idræt, hvor institutionen hele tiden sætter fokus på leg, bevægelse, idræt og sundhed. Erfaringer har vist, at fokus på fysisk aktivitet udvikler børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik og moral m.v. Der skabes en kultur, hvor udvikling og dannelse også foregår gennem fysiske aktiviteter. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling. I idrætsbørnehaven er hverdagen tilrettelagt, så der både er strukturerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt rammer og indhold, samt mulighed for børnenes frie leg. Børnehavens fysiske rammer og legepladsen er indrettet, så det giver mulighed for mange forskellige udfoldelsesmuligheder i løbet af dagen. Dette inspirationshæfte er primært rettet mod personale i institutionerne og embedsmænd i kommunen. Formålet er at give en faglig, pædagogisk beskrivelse af udviklingsprocessen. Hæftet besvarer nogle af de spørgsmål, som det pædagogiske personale og andre vil stille i udviklingsprocessen fra børnehave til idrætsbørnehave. I idrætsbørnehaven, som tematiseret institution, skal idrætten supplere den eksisterende pædagogik med nye metoder, værdier, holdninger og handlinger. Hæftet beskriver de kvalitetskrav som Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet stiller i børnenes tjeneste for at institutionen kan kalde sig for idrætsbørnehave. Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet har sideløbende med dette hæfte udarbejdet en introduktionsfolder, som beskriver projektet i forhold til forældre, lokalpolitikere og foreningsfolk. God fornøjelse!

3 Hvorfor etablere en idrætsbørnehave? Nogle gode grunde til at etablere en idrætsbørnehave er At børn også lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum. At børnenes selvværd og selvtillid stimuleres gennem oplevelser i idrætten. At børnene lærer at udvise omsorg, social indstilling, hensyntagen og at blive en del af et forpligtende fællesskab. At børnene lærer at samarbejde, løse konflikter og mestre konkurrence. At børnene lærer at tabe uden at blive tabere. At børnene udvikler deres individualitet. At børnenes evne til at lære forbedres. At børnenes legekompetencer styrkes. At børnenes bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og at de får idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv, som medvirker til udvikling af gode idræts- og bevægelsesvaner. At bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. At børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og lettere indgår i sociale sammenhænge. Idrætsbørnehaven medvirker kort sagt til, at barnet udvikler de kompetencer, som er nødvendige, for at det kan kvalificere sig til et aktivt liv. Gennem fysiske aktiviteter udvikles bl.a. sprog, sanser, begreber, fantasi, kreativitet og kommunikationsevne og gør dem klar til livets mange udfordringer. Derved dannes fundamentet for en god fysisk, psykisk, social og kognitiv/intellektuel udviklingscyklus. For personalet betyder en idrætsbørnehave At de udvikler et fælles værdigrundlag, fælles sprog og fælles forståelse af begreber som læring og udvikling. At de benytter idræt som en pædagogisk metode og samværsform i det daglige arbejde. At de kan opleve en aktiv, interessant, og udfordrende hverdag, og få en personlig glæde ved at bevæge sig. At de oplever, at arbejdet med idræt har en værdi i det daglige pædagogiske arbejde, men i lige så høj grad i det lange perspektiv for det enkelte barn. At det forventes, at de kan være gode forbilleder for børnene. Personalet går forrest ved at igangsætte fysiske aktiviteter, f.eks. at tage børnene med ud i naturen, og formår at få alle børn med i aktiviteterne. Og for alle - børn som voksne - betyder det, at det er sjovt...

4 Den idrætspædagogiske metode Det er centralt, at hverdagen i en idrætsbørnehave er præget af, at idrætten, legen og bevægelsen er en integreret del af hverdagen, hvor aktiviteter og lege foregår i to forskellige rum : Det formelle rum og det uformelle rum. I det formelle rum det pædagogiske rum bruger personalet idræt, leg og bevægelse som en pædagogisk metode til at støtte børnenes evner til at udvikle legefærdigheder og til at nå de pædagogiske mål. Personalet skal etablere muligheder og rammer for børnenes alsidige udvikling og færdigheder. Personalets iagttagelser, handlinger og refleksioner danner baggrund for at iværksætte nye og andre aktiviteter i det formelle rum. I det uformelle rum børnenes egen kultur kan personalet deltage og iagttage børnenes bevægelseskompetencer, få viden om deres legefærdigheder og reflektere over børnenes handlinger og adfærd. Personale Børn Institution En idrætsbørnehave er en børnehave, som har valgt at være en temainstitution. Idrætsbørnehaverne har alle de samme overordnede mål og anvender Pædagogiske læreplaner, men holdningerne, værdierne og metoderne til at nå de pædagogiske mål kan være forskellige. Derved bliver den pædagogiske indsats også forskellig. Børnehaven er indrettet således, at idræt, leg og bevægelse kan foregå hele tiden og overalt. Ude på legepladsen, på grønne arealer og idrætsanlæg. Inde i små hjørner, i små lokaler, i store rum og idrætshaller. Det centrale er, at børnene er i bevægelse, og at idrætten er integreret i deres aktiviteter. Idrætspædagogikken er altså en bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse, og dermed bliver pædagogisk idræt en integreret del af pædagogikken i idrætsbørnehaven. Pædagogisk idræt, anvendt i praksis, er idræt, leg og bevægelse tilpasset målgruppen - i en didaktisk forståelse. pædagogikken før idrætten - med afsæt i holdninger og værdier, omsat i handlinger. metoden / praksisbegrebet i det pædagogiske arbejdsfelt.

5 Aktiviteterne De fysiske rammer i en idrætsbørnehave Dagligdagen i en idrætsbørnehave er præget af forskellige aktiviteter med elementer fra idræt, leg og bevægelse, som tilsammen sikrer, at børnene får mulighed for at udvikle et alsidigt bevægelsesmønster. Aktiviteterne i idrætsbørnehaven bliver dels tilrettelagt af personalet, dels skabt af børnene selv og dels af børn og voksne i fællesskab. Aktiviteterne skal kunne rumme børn på forskellige niveauer i deres udvikling og appellere til deres sanser, give dem mulighed for fordybelse, være spændende og tilfredsstille deres nysgerrighed. Idrætsaktiviteter skal være aktiviteter, der tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, giver barnet mulighed for at lære noget, for at fordybe sig, afprøve, øve sig og eksperimentere. Det er vigtigt at huske, at hvert barn er unikt. Aktiviteterne skal være rummelige, skal kunne indeholde mulighed for flere niveauer forskellig adfærd, interesse, motivation, engagement m.v. Samtidigt skal de aktiviteter, som personalet tilrettelægger, tilgodese børn på de forskellige alders- og udviklingsniveauer samt tage udgangspunkt i de skiftende årstider. Først og fremmest skal børnene synes, at det er sjovt. Derved lærer de at forbinde fysisk aktivitet og bevægelse med glæde og succes. Aktiviteterne kan indeholde elementer af idræt, - hvor børnene deltager i eller selv laver aktiviteter, som styrker, træner, stimulerer og lærer dem om deres krop, og hvor børnene er i bevægelse i struktureret form med rammer, regler og socialt samvær. leg, - hvor børnene afprøver, udforsker og eksperimenterer, og hvor barnet udvikler sig og henter næring til læring. bevægelse, - hvor børnene opøver færdigheder, efterligner og dermed øger deres kropslige mestring. Idrætsbørnehavens aktiviteter veksler mellem styrede aktiviteter, tilrettelagt af voksne (relation: voksen barn) aktiviteter, som børn og voksne i fællesskab tilrettelægger eller impulsivt finder frem til (relation: voksen barn og barn voksen) aktiviteter som børnene selv iscenesætter (relation: barn barn). Idrætspædagogikken er altså en bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse. Det vil med andre ord sige bevægelse, koordination, balance, udholdenhed, udfordring, styrke m.m. Idræt vil, når man har med 3 6 årige at gøre tage udgangspunkt i lege og aktiviteter som f.eks. hoppe, trille, krybe, kravle, klatre, kaste, gå, løbe, hinke, svinge/snurre. Spil, kampe etc. kan indgå i børnenes aktiviteter på deres eget niveau. Der er principielt ingen begrænsning på, hvordan en institutions fysiske rammer kan se ud i forhold til at være en idrætsbørnehave. Det handler om en indretning af såvel ude-, som inderummet, som sikrer at idræt, leg og bevægelse integreres i hverdagen, og ikke kun et idrætstilbud, hvor man et par gange om ugen går i en hal eller lignende. Det er et godt supplement, men det handler om, at hverdagen giver mulighed for at løbe langt, hoppe højt, cykle, udfordre sig selv og i det hele taget bevare bevægelsesglæden. Det er væsentligt, at institutionens indretning giver mulighed for børnene i hverdagen selv kan iscenesætte og skabe udvikling af de idrætslige aktiviteter, som styrker og udvikler deres færdigheder og kreativitet. Børnene skal naturligt kunne udfolde sig uvidende om, at de udvikler deres motorik, læringsmuligheder m.v. I udviklingsprocessen fra børnehave til idrætsbørnehave skulle der gerne ske en udvikling og bevidstgørelse af det overordnede design: Indretning, farver og sanselige oplevelsesmuligheder, som institutionen har valgt for sine rum. Via de processer, som institutionen gennemgår, udvikler personalet stor indsigt i udvikling af institutionens fysiske rammer, og der er meget inspiration at hente i de etablerede idrætsbørnehaver. Erfaringerne fra de etablerede idrætsbørnehaver er mangfoldige og fortæller, at alt er muligt i forhold til at skabe de rum, der skal til. Det har vist sig, at næsten alle institutioner ændrer deres opbygning og indretning af deres rum, samt at rummene bliver mere mobile, således at der kan skabes åbne rum. Forstyrrelse er nødvendig for barnets udvikling, og derfor er rammerne ikke statiske, men der er muligheder for forandringer. Det er vigtigt, at børnene i løbet af den tid de er i idrætsbørnehaven, bliver præsenteret for den lokale idræt i nærmiljøet og de lokale idrætsansigter og faciliteter. Det giver mulighed for, at der skabes en naturlig lyst hos børnene til at deltage i foreningslivet. Personalet skal medvirke til at skabe relationer fra børnehaven til foreningen for at sikre børnenes overgang til det organiserede foreningsliv.

6 Kosten i idrætsbørnehaven Børn har behov for sund mad, så de kan vokse og udvikle sig og få energi til at lege. Sund mad handler om en blanding af sunde og såkaldt usunde madvarer og deres mængde i forhold til hinanden. Ingen madvarer er i sig selv bandlyst. Selv om de fleste for eksempel betragter pålægschokolade som mindre lødigt, er groft brød med en skive pålægschokolade et sundt valg, fordi brødet vejer langt mere end pålægschokoladen. For at sikre at barnets behov for de forskellige næringsstoffer dækkes, er det vigtigt, at kosten er varieret. Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Alligevel møder nogle børn i børnehave uden at have spist morgenmad hjemme. Det betyder, at det er timer siden, de sidst har spist. Blodsukkeret er lavt, og kroppen har brug for energi for at komme i gang. Derfor vil det være en god ide, at børnehaven har mulighed for at give barnet et morgenmåltid. Ofte er der kun 3-4 timer mellem morgenmad og frokost. Formiddagsmaden behøver derfor ikke være noget særligt. Det er måske nok med lidt frisk eller tørret frugt eller bare lidt at drikke. I langt de fleste børnehaver har børnene selv frokosten med hjemmefra. Mange mindre børn har svært ved at spise så meget ad gangen, at de kan klare sig til næste hovedmåltid. Mellemmåltiderne er derfor med til at sikre, at barnet får nok mad og nødvendige næringsstoffer. Derfor skal børnehaven have en klar holdning til, hvad der serveres til mellemmåltider i løbet af dagen. Mellem frokost og aftensmad er der ofte 6-7 timer. Om eftermiddagen har børnene derfor brug for et større mellemmåltid. Frugt og grønt alene er ikke nok, så supplér fx med en bolle. Det skal sikres, at børnenes energibehov dækkes i det tidsrum, de er i institutionen, dels igennem den mad og drikke der serveres/medbringes, dels via oplysning til forældre om de behov, børnene har. Institutionspersonalet bør kunne inspirere og vejlede forældre og børn indenfor kostområdet. Begrundelsen for at lave madpolitik er, at børn i dag tilbringer mange timer i børnehave, og det er derfor vigtigt, at de får den bedst mulige mad i løbet af dagen. Kost består af 2 sider: Den ernæringsmæssige og de sociale sammenhænge, der omgiver måltidet. Derfor skal måltidet foregå i en god atmosfære, således at børnene har lyst til at spise

7 Alle skal være med Efteruddannelse af personalet I en idrætsbørnehave anvender hele børnehaven den pædagogiske idræt. Det er vigtigt, at hele børnehaven er med, for at børnene kan opleve en helhed i hverdagen. Det er ikke kun personalet, men også bestyrelsen, forældrene og kommunen, som skal bakke op om etablering og drift af en idrætsbørnehave, både pædagogisk og økonomisk. At udvikle en idrætsbørnehave kræver holdningsdiskussioner mellem bestyrelse, personale og forældre og efterfølgende handlinger. Pædagogikken i børnehaven skal baseres på et værdigrundlag, som sikrer barnets udvikling i overensstemmelse med de pædagogiske læreplaner. Målet er, at idrætten ikke kun foregår i institutionen, men at det bliver en del af børnenes personlighed at være i bevægelse. En idrætsbørnehave er i Danmarks Idræts- Forbund og Peter Sabroe Seminariets forståelse en børnehave, hvor personalet, bestyrelsen og forældrene bevidst udvikler institutionen, således at hele personalegruppen har en fælles idrætspædagogisk bevidsthed. Udviklingsprojektet fra Børnehave til Idrætsbørnehave består af to parallelle forløb: a) et udviklingsforløb med fokus på institutionen b) et kursusforløb med fokus på personalets faglige udvikling. Udviklingsforløbet indeholder fire faser: Beslutningsfase før starten på uddannelsesforløbet Introduktionsaften med deltagelse fra Danmarks Idræts-Forbund Bevidstgørelsesfase kursusperioden Bevidstgørelse om stærke og svage sider og tilhørende forandring Begrebsafklaring og bevidstgørelse Forandringsfase kursusperioden Institutionsudvikling fokus på gruppen samlet udvikling Læringsrum og kompetenceudvikling af personalet Fælles refleksionsrum og udvikling af refleksionen Bevidstgørelse om faciliteterne og rummets betydning Forankringsfase efter kursusperioden Struktur på hverdagen Ledelse af processen Organisationsændringer Introduktionsaftenerne gennemføres og betales af Danmarks Idræts-Forbund. Kurserne afvikles i et samarbejde mellem to eller tre institutioner og deltagerantallet er ca. 30 personer. De deltagende institutioner betaler alle kursusudgifter, herunder løn, opholds- og transportudgifter til undervisere, udgifter til lokaleleje m.m., samt egne omkostninger til ophold, transport og fortæring. Kurserne afholdes i institutionernes nærmiljø efter aftale. Kursusforløbet gennemføres normalt i fire moduler over ca. 1½ år, og hele personalegruppen skal deltage i kursusforløbet. Forløbene supplerer hinanden, men har hver deres kontekst. SWOT analyse, som giver et nu billede af institutionen. F.eks. en aften fra kl Kursus 1 indeholder såvel teori, praksis og øverum med det overordnede tema voksen til barn. F.eks. fra fredag ca.kl og lørdag kl Kursus 2 har som overordnet tema barn og voksen. Ligeledes fra fredag ca. kl og lørdag kl Det sidste kursusmodul med det overordnede tema barn barn, afvikles på en lørdag kl Kursusforløbet har en række gennemgående elementer: Fokusområder: Fysisk psykisk socialt kognitivt Aktiviteter: Idræt, leg og bevægelse Pædagogisk idræt som praksisbegreb og metode/ middel Didaktik: Mål middel metode formidling roller Teoretiske input Læring, erfaringsudveksling, afprøvning, coaching og netværk Beskrivelse af etablering af netværk

8 Hvordan kommer vi i gang? Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet har siden 1997 arbejdet med etablering af idrætsbørnehaver. Vi har i tæt samarbejde med flere institutioner udviklet en model for en idrætsbørnehave, som løbende justeres i forhold til den udvikling, der finder sted på området. Modellen medvirker til at sikre, at en idrætsbørnehave er en institution, hvor et kompetent personale med en idrætspædagogisk profil og bevidsthed anvender pædagogisk idræt som en metode. Samtlige idrætsbørnehaver indgår i et landsdækkende netværk med kurser og der gennemføres regelmæssigt en konference for alle idrætsbørnehaver. Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet tilbyder råd og vejledning til institutioner, som ønsker at udvikle sig til en idrætsbørnehave. Det kan bl.a. være i form af en introduktionsaften, hvor en konsulent fra Danmarks Idræts-Forbund kommer ud i den enkelte børnehave og redegør for projektets baggrund og organisering. Hvis I ønsker at høre mere om idrætsbørnehaven så kontakt: Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon CVUalpha, Efter- og videreuddannelse Peter Sabroe Seminariet Peter Sabroes Gade Århus C Telefon

9 Fra børnehave... til idrætsbørnehave er et hæfte, der henvender sig til personale i institutionerne og embedsmænd i kommunen for at fortælle, hvad der skal til for at blive en idrætsbørnehave. Hæftet beskriver de kvalitetskrav som Danmarks Idræts-Forbund og Peter Sabroe Seminariet stiller - i børnenes tjeneste - for at institutionen kan kalde sig for idrætsbørnehave. Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon CVUalpha, Efter- og videreuddannelse Peter Sabroe Seminariet Peter Sabroes Gade Århus C Telefon