Autisme Center Vestsjælland. Team 12.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme Center Vestsjælland. Team 12."

Transkript

1 Autisme Center Vestsjælland. Team 12. Vejleder: Margit Nielsen. Skrevet af: Sacha Zwick. 2. praktik, 1. løn.

2 Indholdsfortegnelse: Indledning....S.1 Problemformulering...S.1 Metode....S.1 G.J. Livshistorie...S.2 - Sygdomsforløb. Diagnose.. S.3 - Simpel skizofreni. - Autisme. o Aspergers syndrom. o Infantil autist. o Atypisk autist. Hvordan var G.J. da han flyttede ind på Autisme Centeret Vestsjælland? Første koncept d S.6 G.J. koncept nu d s.7 o Skriftsprog. o Talesprog. o Forståelse af talesprog. o Ivrighed efter at kommunikerer. Sprog kommunikation S.8 - En mulig årsag til at G.J. ikke bruger sit sprog mere i dagligdagen. Magt og etik i forhold til team 12 beboere..s.10 Hvad kan vi som pædagoger gøre for at hjælpe G.J. bedst mulig?...s.11 Konklusion. S.13 Litteraturliste.S.15

3 Indledning. G.J. bliver fundet i moderens hjem i januar 2004 af hjemmesygeplejersker, som tilser moderen. Han er på daværende tidspunkt 41 år gammel. Hjemmesygeplejerskerne kommer for at hjælpe mor, da hun har gigt i knæene og faktisk ingenting kan selv. G.J. og hans mor bor på en gård. Faren er død i år 2000 så moderen er alene med G.J. Huset de bor i er uhygiejnisk og ildelugtende og hjemmesygeplejerskerne mener faktisk, at huset måske er sundhedsskadeligt. G.J. er gemt på et lille kammer og vises ikke frem. Han har langt hår og skæg og det er formentlig meget længe siden, at han har været i bad og har fået rent tøj på. G.J. blev fjernet fra moderen og anbragt på et plejehjem for gamle mennesker. Herefter blev han tildelt en plads på ACV. I Slagelse. Problemstilling. Hvad har G.J. s liv gjort ved ham? Hvad kan vi som pædagoger gøre for at hjælpe G.J. til at få de bedste sproglige kompetencer. Metode. Jeg vil gennemlæse G.J. journaler og lægereporter. Jeg vil læse på nettet, om hans diagnose, til at indhente, for mig, ny viden. Derudover vil jeg snakke med mine kollegaer om, hvordan de hver især oplever G.J. samt hvor langt, de mener, at han er kommet i sin udvikling.

4 G.J. Sygdomsforløb. Op igennem G.J. s skolegang får han sværere og sværere ved at deltage aktivt i skolearbejdet. G.J. går i almindelige skole til midten af 10 klasse. Han holder op i Man mener, på dette tidspunkt, at han er meget genert og derfor ikke vil have social kontakt. Han begynder i stedet at gå med aviser. I 1979 klagede G.J. til egen læge over stærk angst, som menes at være opstået i forbindelse med en influenza. Han talte meget om døden, om at han havde smerter ved hjertet og at han følte sig nedtrykt. G.J. søgte selv hjælp, men blev mødt med afvisning. I den forbindelse holdte han helt op med avisruten og nægtede at, genoptage arbejdet. G.J. fik stillet diagnosen skizofrenia simplex. G.J. blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Hvor han kom i behandling. Efter en behandling på 2 mdr. på Psykiatrisk afdeling genoptog G.J. avisarbejdet indtil han blev udsat for et uheld i oktober Ulykken beskrives ikke nærmere i hans papir, men det forlyder, at han muligvis er blevet kørt ned af en motorcykel. Han kom intet alvorligt til ved uheldet. Efter ulykken gik han i stå, han sad bare og passede sig selv. G.J. cyklede små ture, men kunne ellers intet selv, udover at stå, at gå og at spise. G.J. blev sat i behandling med medicin (trilafon), denne medicin gav ingen bedring, tvært imod, så derfor gik man tilbage til fluanxol. Man stoppede behandlingen med trilafon fordi G.J. blev endnu mere stereotyp. G.J. har været kronisk psykisk syg siden 16 års alderen, indlagt på psyk. Afd. Som 17 årig. Her fik han stillet diagnosen skizofreni simplex. I 1980 får G.J. tilkendt invalidpension. Efter han får tilkendt invalidepension ligger der ingen journal/lægelige oplysninger på G.J. Først i 1991 dukker G.J. op igen i systemet. Nu er han blevet 29 år. Han dukker op i forbindelse med, at hans mor indlægges på grund af en depression. G.J. bliver indlagt sammen med moderen. Under hans indlæggelse opdager lægerne at G.J. er svært invalideret af autisme og apati. Her kommer han igen i medicinsk behandling med Cisordinol.

5 Under indlæggelsen prøver personalet, at lære ham personlige færdigheder i form af personlige hygiejne. Personalet forsøger også, at overtale moderen til, at indstille ham til en bo institution, men moderen modsætter sig dette. Efter udskrivelse af dem begge, tyder alt på at moderen isolerer ham i hjemmet og at han formentlig ingen kontakt til omverden har, fra dette tidspunkt. Der er ingen journalnotater på G.J. før hjemmesygeplejerskerne finder ham i moderens hjem, ved deres første sygebesøg hos moderen i januar G.J. bliver fundet på et lille værelse på få kvadratmeter, hvor han opholder sig det meste af tiden. På værelset er der en seng og et Anders And blad fra G.J. kan ikke tåle at se tv ej heller at høre radio. I krogene ligger der ekskrementer, aviser og rod. G.J. bliver først flyttet på plejehjem, efter moderens ønske, her bor han i omkring 3 år, men hører G.J. ikke til. Derfor flyttes G.J. igen d til Autisme Centeret Vestsjælland. 1 Simpel Skizofreni Den simple skizofreni eller skizofrenia simplex, er en af de mange undertyper af skizofreni, den har den afgørende forskel fra de andre undertyper, at patienterne aldrig bliver psykotiske, men i stedet over en årrække, langsomt udvikler ejendommeligheder og svigtende evne til at være et fungerende medlem i samfundet og ofte ender med svært nedsatte menneskelige og sociale kompetencer. Der er ofte de såkaldte negative symptomer med eksempelvis: Træthed, sløvhed, affektaffladning, initiativ løshed, passivitet, sprogfattigdom, nedsat kontakt til omverdenen, ingen fremdrift eller initiativ, tom eller formålsløs adfærd, indsunken i sig selv og social isolation. Gennem mindst et år snigende udvikling af: Personlighedsændringer eller adfærdsændringer. Negative symptomer. Social funktionsnedsættelse. 1 G.J. s journal

6 Der må aldrig have været psykotiske symptomer til stede, ligesom tilstanden ikke må være som led i en legemlig sygdom. Simplex skizofreni har en stor overlapning i fremtræden med både residual skizofreni og skizotypisk sindslidelse. Validiteten af diagnosen simpel skizofreni diskuteres fortsat, idet ikke alle trænede psykiatere mener, at det er en selvstændig lidelse. Dette kan sammenfattende udmøntes i, at simplex skizofrene er skizofrene uden at være psykotiske. 2 (Citat) Da jeg mødte G.J. første gang, var min første tanke at han var meget genert. Senere da jeg så var kommet lidt ind i teamet, læste jeg han journal. Når jeg snakkede til G.J. havde ingen eller delvist øjenkontakt, meget lidt sprog, sagde faktisk kun ja, nej eller ahh. G.J. var meget indsunken i sig selv. Jeg blev nysgerrig og måtte undersøge, hvad der lå til grund for at G.J. udviste denne adfærd. Jeg satte mig for, at når jeg havde morgenvagterne, ville jeg gå ind til ham og se om jeg kunne vinde hans tillid. Dette tog lidt tid, hvilket er klart, da tillid ikke kommer på timer. G.J. ville helst ligge i sengen, ikke op og på arbejde. Jeg tror dette kan skyldes at G.J. ingen tidsfornemmelse har. Han er sløv, træt, passiv, ønsker ikke kontakt, med mindre du er påtrængende nok og tålmodig. Jeg tror, at hvis G.J. selv måtte bestemme, om han ville på arbejde, ville han nok vælge det fra. Han ville være i sin lejlighed hele dagen. Han ville blive mere og mere isoleret. G.J. tager ingen initiativer selv, skal hjælpes og er ikke særlig social med mindre du sørger for, han ikke isolerer sig. G.J. skal guides op i stuen, men når han så kommer op i stuen, bliver han siddende hele dagen, men han hygger sig og lytter aktivt. Han rejser sig en sjælden gang for at gå på toilettet. Det vil sige, at G.J. rejser sig kun, når det virkelig haster med, at komme på toilettet. Han deltager ikke aktivt, når der er aktiviteter på, programmet. Han skal guides og presses til at få gjort tingene færdig G.J. går simpelthen i stå.. G.J. henvender sig aldrig til de andre beboere i teamet. G.J. virker ikke særlig interesseret i det der foregår omkring ham, men jeg tror han forstår alt. Jeg tror G.J. forstår alt, når vi taler sammen i personalegruppen, virker han meget lyttende, men virker ikke som om, at hvad vi fortager os interesserer ham. Det kunne være i form af, at vi sad sammen med ham og drak kaffe, her virker han uinteresseret. Han vil egentlig hellere sidde alene med tv et og vi kan bare lave hvad vi nu har lyst til. Selvfølgelig kan vi pjatte med ham når vi ser tv 2

7 og spørge hvad der sker i tv et og han svarer gerne. Men han tager ingen initiativer selv, til samtaler. Jeg tror ikke han har lyst til at deltage i det praktiske, så som at vaske tøj, madlavning, sengetøjs skift eller lignende. Dette har ingen betydning for ham. Autisme. Autisme stammer fra det græske ord aut som betyder selv og isme som betyder retning eller tilstand. Autisme kan være svær at opdage hos mennesker, idet de kan være normal begavet, men mangler det sociale samspil. Derved får de en afvigende adfærd. Det betyder at mange af disse autister ofte bliver betragtet, som ubegavet, at de er dårlig opdraget, eller er uvidende mm. Der findes flere former for autisme; Aspergers syndrom, infantil og atypisk autisme, som er de eneste 3 former for autisme. Aspergers syndrom: Mennesker med aspergers syndrom er normal begavet, eller højt begavet. De udvikler et begrænset sprogbrug. Mennesker med dette handicap, har svært ved socialisering og kommunikation. De har også svært ved at forstille sig ting, altså deres forestillingsevne mangler. Børn som får diagnosen aspergers får oftes en depression i teenagers aldern. Infantil autist: Infantile autister bliver diagnosticeret inden de når 3 års alden. De opdages ved, at de ikke udvikler sig som normale børn. Man kan opdage børnene ved, at de f.eks. ikke søger trøst og omsorg. Disse børn udviser ikke glæde og gør ikke brug af øjenkontakt og mimik. Infantile autister lærer sent at tale eller måske taler de næsten ikke. De bruger sproget monotont, med mange gentagelser. De kan have svært ved at kende forskel på stedord som du og jeg. Infantile autister udvikler mange gange en anderledes talerytme. Atypisk autisme: Atypisk autisme er, når mennesket er så mentalt reataderet, at der ikke kan laves en fuld diagnose på deres autisme. Derfor betegnes den som atypisk. Det kan også være at personen med atypisk autisme kun

8 opfylder 2 ud af 3 problemkriterier som er; forestillingsevne, samspil og kommunikation. 3 G.J. er diagnosticeret autist. Det er ikke udredt hvilken form for autisme han har. Hvis jeg skulle give et bud på hvor G.J. kunne passe ind, ville jeg gætte på aspergers syndrom. G.J. har gået i alm. Folkeskole indtil 10. Kl. og har fungeret indtil da. Det er sandsynligt, at han har fået en depression som teenager, netop pga. autismen. Han har bare fået lov til at passe sig selv, da moderen ikke har haft de nødvendige ressourcer. Da G.J. opsøgte lægen, fik han heller ingen hjælp. G.J. har lukket sig selv inde, hjemme hos moderen og har sikkert her udviklet sin skizofreni. Oven i det har han været udsat for en ulykke, som han formentlig ikke har fået bearbejdet, idet han allerede på dette tidspunkt, havde opgivet at deltage i verden udenfor værelset. Da G.J. har lukket sig inde på værelset, går hans udvikling i stå. Han får ingen udefra kommende stimuli og må klare sig med et Anders And blad. Han udvikler bl.a. manier med, at kradse hul i cowboybukser og rykke rundt på ting. Da G.J. ikke får hjælp lever han på værelset som eneboer, i et uhygiejnisk hjem, med sin moder som eneste kontakt. I denne meget lange periode af hans liv, har hverken hans sprog eller hans allerede tillærte færdigheder kommet ham til gode. Det har altså ikke kunne betale sig, at bruge og vedligeholde dem, så måske skal noget af det læres på ny. Jeg tror selvfølgelig, at han stadigvæk husker det meste af det tidligere tillærte, men hvis det ikke har kunnet betale sig for ham, at bruge det, skal han på ny overbevises om, at det er nu det kan betale sig igen og det kan tage mange år. Hvordan var G.J. da han flyttede ind på Autisme Center Vestsjælland? Første Koncept d G.J. får diagnosen skizofrenia simplex år På Autisme Center Vestsjælland kan man ikke stille diagnoser, men ud fra observationer på G.J. er man enig. 3 Dato

9 Derudover får G.J. stillet diagnosen autisme i år G.J. får ingen medicin. G.J. Kan klare de fleste daglige gøremål selv med verbalt støtte. En del færdigheder kan udføres selvstændigt uden støtte. Der er ingen ændringer fra gammelt koncept til nu. G.J. koncept nu d Skriftsprog. G.J. kan skrive og læse, men skal presses til det. Talesprog. G.J. har til dels talesprog og mimik. G.J. kan sige 3-6 ord med navneord, udsagnsord og tillægsord som f.eks. jeg skal tisse, vi skal i tivoli i morgen og Peter kørte i den lastbil. G.J. kan sige lyde, men disse har ingen sproglig betydning. Han kan sige lyde, som ligner ord, men som har betydning, idet han anvender dem i bestemte situationer og sammenhænge. G.J. kan sige dyt båt, mor kommer, må jeg få..?? G.J. kan beskrive handlinger eller en række handlinger med flere sætninger der følger efter hinanden, men nogenlunde sammenhængende. Han kan beskrive handlinger i billeder, som han har set eller fortæller om hændelsen umiddelbart efter den er indtruffet. Han kan beskrive handlingsforløb med god sammenhæng, men uden detaljer, som f.eks. fortælle om en oplevelse i fortiden eller om hvad der skal ske i fremtiden. Kan flydende og detaljeret fortælle en længere sammenhængende historie, f.eks. genfortælle en kendt historie, referere hvad han har set i fjernsynet, læst i en bog eller hørt andre læse op. Han kender/forstår begreber, overbegreber og synonymer i sit sprog. Han kender/forstår f.eks. udtryk som ærlig, venlig og ondskabsfuld. Derudover kender/forstår han også udtryk så som møbler for borde og stole, insekter for fluer og hvepse, Utilpas for at have det dårligt, eller storartet eller fremragende i stedet for udmærket. Jeg har aldrig hørt G.J. bruge abstrakte eller overbegreber af ord, så som ærlig, venlig og ondskabsfuld. Men jeg tror han forstår dem, men han anvender dem ikke selv. Siger du f.eks. til G.J. at manden i filmen var da meget ondskabsfuld, kan han godt gentage ordet, men jeg tror ikke at han helt selv ville anvende denne form for ord.

10 Forståelse af talesproget. G.J. reagerer på lyde og stemmer, men kender tilsyneladende ikke forskel på ord. Reagerer ens ligegyldigt hvilke ord man anvender. Han reagerer på særlige måder overfor særlige ord, f.eks. på sit navn, på nej, eller lignende. Han forstår et begrænset antal af almindelige ord eller sætninger. Han kan f.eks. vinke farvel, når der siges farvel, tage fingrene væk, når der siges ikke røre. Han forstår også når der siges tag din jakke på. G.J. kan udpege detaljer i billeder, nævne dem så som f.eks. vinduer, gardiner, mm. Han forstår indviklet opfordringer som f.eks. gå ind og se om dine sko står på skohylden og hvis du ikke finder dem, se efter på dit værelse. Han forstår begreber så som indeni, ovenover, under og lignende. Ivrigheden efter at kommunikerer. G.J. Bruger stort set aldrig sit talesprog eller - anden kommunikationsform til at meddele sig til andre, men holder sine eventuelle oplevelser, interesser, forventninger eller sin nysgerrighed for sig selv. Han meddeler sig sjældent til medarbejderen. Selvom medarbejderen forsøger at hjælpe ham ved f.eks. at stille spørgsmål tydeligt og mange gange. Han meddeler sig kun nu og da spontant til medarbejderen. En mulig årsag til at G.J. ikke bruger sit sprog i dagligdagen. Der menes, at personer som har været udsat for noget traumatisk i sit tidligere liv, eller som for eksempel bærer rundt på usædvanlige oplevelser, som tilhører det psykotisk spektrum, som vælger af denne grund, at fortie disse oplevelser for, at omgivelserne ikke skal opfatte dem som sindssyge. Der blev lavet en undersøgelse med mennesker, som havde været ved at dø, i form af fald, drukneog trafikulykker eller alvorlig sygdom. Omkring 80 % af disse personer som deltog i undersøgelsen, havde haft en ualmindelig oplevelse af sansemæssig og kognitiv art. Disse oplevelser omfattede en ændret opfattelse, af tidsopfattelse (at tiden går i stå), at selvet (Jeg et) eller verden forekom uvirkelig eller fremmet, en forandret krop, at genstande i sine omgivelser er små eller langt væk, at

11 sansningen, forestillingsbillederne eller tankens indhold er skarpe og levende- eller det helt modsatte, uklare og tågeagtige. 4 G.J. har haft en meget svær opvækst. Han har formentlig været anderledes i forhold til mange af sine kammerater. Måske det ikke at blive forstået, kunne han muligvis godt bærer rundt på oplevelser, som han ikke ville/kunne dele med sine omgivelser. Jeg tror at G.J. selv valgte ikke at tale mere. Det gør jeg ud fra, at han ikke er blevet hørt som teenager og var på vej ned med depression. Ingen forstod ham. Moderen ville ikke anerkende, at han var syg, derfor valgt hun helt at ignorere dette. Dette gik ikke til hans fordel. Han gik med aviser og kom ud for en ulykke. Efter ulykken isolerede han sig fra omverdenen. Da G.J. var udsat for ulykken kunne det tænkes, at han ved ulykken, fik en mindre hjerneskade, som har haft indflydelse på hans talecenter i hjernen. Eller har hans psykisk ubevidst valgt ikke at tale. Hvis han fik en mindre hjerneskade kunne hans jeg eller verden måske forekomme uvirkelige eller fremmet. Han kunne have en fornemmelse for, at den krop han lever i ikke er hans. Men når man lever på et lille værelse, må man finde sine overlevelses strategier og måske det, at distancerer sig fra egen krop for overlevelse var en metode for G.J. G.J. s manier han udviklede i hjemmet, var bl.a. at flytte rundt på ting. Måske han syntes, at tingene syntes langt væk, levende eller tågeagtigt og måtte derfor røre ved dem, for at fornemmelsen for hvor og hvordan tingene føles. Men det kunne også tænkes, at G.J. selv havde valg ikke at tale. Idet verden omkring ham ikke forstod ham. Han hørte måske stemmer i hovedet, som fylder meget og derved ikke havde behovet for at kommunikerer med andre. Jeg mener, at vi kan hjælpe G.J. til at kommunikerer noget mere, ved at bruge direkte magt. Altså at vi presser ham. Ligeledes er det vigtigt, at vi bliver ved med, at give ham ros samt anerkendelse for hans forsøg. G.J. er glad for musik og humor. Musik og humor er en metode som vi kunne bruge i forhold til ham, musikken får ham til at mærke stemninger og følelser og humor får ham i godt 4 nh%c3%a6ng%2520mellem%2520psykiske%2520traumer.pdf+sammenh%c3%a6ng+mellem+psykiske+tra umer&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk Dato

12 humør og derved snakker han mere. En anden grund til, at vælge musik og humor er med udgangspunk i stimulationen for G.J. i og med at G.J. i forvejen har vist os vejen til ham med musik, sang og humor. Med det mener jeg, at indgangsvinklen til G.J. allerede er banet af ham selv. Når han skal stimuleres, skal vi ikke bruge tid på, at finde redskaber, som kan bruges til, at nå ind til ham. G.J. kan gætte kryds og tværs. Jeg har dog aldrig set dette, men har fået det fortalt. Jeg syntes, at vi skal blive ved med dette, da det også er med til stimulerer hjernen. Vi ved jo han både kan skrive og læse, da han har gået i folkeskole til midten at 10 klasse. Ved morgenbordet, en morgen skulle G.J. have noget på sit brød og jeg var afventende. G.J. siger ingenting i lang tid, men pludselig siger han blåbær syltetøj. Jeg kunne se, at han aflæste glasset hvor der stod blåbær. Jeg roste ham og sagde, at jeg viste han kunne. Det skal lige siges at G.J. havde en rigtig godt morgen, med mange ord. Når man kan fornemme på G.J. at han bare har en super fantastisk morgen, kan man godt forlange meget af ham. Har han en dag, hvor han ikke er til, at få ud af sengen og fraværende skal man måske ikke forlange alt for meget, for så går han i stå og bliver indadvendt. Jeg syntes altid, man kan presse et par ord ud af ham. Magt og etik i forhold til team 12 s beboere. Hvad betyder magt? Magt er mange ting, der findes flere former for magt.vi vil altid være overlegne i forhold til dem vi arbejder med. Vi har magten, vi bestemmer. Verbalt magt- når jeg kan overtale/forlange et andet menneske til at få mine ideer gennemført. Fysisk magt- er når jeg tager fat i personen, for at få ham/hende til at gøre som jeg vil. Direkte magt- er når jeg kan få en anden person til at gøre som jeg har lyst til. Indirekte magt- er når jeg kan bestemme hvilke ting, en anden får lov at tage stilling til.

13 Bevidsthedskontrollerende magt- er når jeg kan påvirke en anden til at tro at min ide, er deres og derved bliver min vilje gennemført. 5 Hvad betyder etik? - Etik betyder, hvad er rigtigt og hvad er forkert i forhold til mennesker, altså min grundholdning til hvad der er rigtigt og forkert. 6 Alle beboere i team 12, er der ikke nogle der er umyndig gjorte. De har de samme rettigheder og skal behandles ligeværdige og med respekt. Når det så er sagt, må vi jo også erkende, at nogle psykisk handicappede mennesker, ikke er i stand at tage vare på sig selv. De er ude af stand til at kontrollere sig selv og deres adfærd. Derfor er der jo også netop oprettet beskyttede boliger til dem, med tilsyn. Jeg mener, at man kun skal anvende magt i det omfang det er absolut nødvendigt. Det vil være i situationer, hvor den handicappede er til fare for sig selv eller andre. Men magt må kun anvendes når det er absolut nødvendigt. Magt er også en relation mellem mennesker, en magt mellem offer og magtindehaveren. Der opstår respekt for hinanden forskelligheder, meninger og handlinger. Dette behøves ikke at være en personlig relation. I forhold til G.J. er det heldigvis ikke nødvendigt at anvende fysisk magt. Han har ikke en udadrettet adfærd, tvært imod reagerer han apatisk og bliver ind ad vendt. Ved for mange krav på en gang går han i stå og så skal vi starte forfra med en ting af gangen. På G.J. kan vi anvende direkte magt samt verbal magt. Den direkte magt kan vi forlange ting af ham, vi kan presse ham til at gøre de ting, som vi pædagoger vil have. Men den direkte magt gør vi kun for at G.J. ikke skal gå i stå. Vi skal huske, at vi hele tiden skal udvikle og stimulerer ham, så han nogenlunde kan begå sig i det danske samfund. Han sørger ikke selv udfordringer, så derfor er det nødvendigt, at bruge denne form for magt på lige netop ham. Den verbale magt kommer til udtryk ved f.eks. jeg siger til G.J. nu skal du ned i bad. Jeg spørger ikke om han har lyst, jeg forlanger det af ham. Hvorfor gør jeg det? Det gør jeg for hygiejnen skyld, for at han skal føle velvære. Jeg tror på, at et bad gør, at man føler sig godt tilpas i hverdagen. Jeg gør dette for G.J. da jeg mener at dette er en del af at være et helt menneske og for at G.J. skal havde det godt

14 Hvad kan vi som pædagoger gøre for at hjælpe G.J. bedst mulig? Ordene selvtillid og selvværd bliver ofte brugt som om, det er det samme ord, med samme betydning. Det er dog ikke tilfældet. De to ord hænger tit sammen, men deres betydning er forskellig. Selvtillid opstår når man bliver rost for sine præstationer. Det vil sige, at selvtilliden bliver styrket, når man bliver vurderet på de ting, man er god til. Selvtillid kan derfor beskrives som en form for ydre baggrund af kvaliteter og evner, som man selv har tillært sig. Selvtillid er tilknyttet ens ydre, og de ting, som man kan præstere, frem for ens personlighed og den person man er. 7 Jeg kan derfor sige, at selvtillid bliver styrket via ros, hvorimod selvværdet bliver styrket ved hjælp af anerkendelse fra andre. Her kan vi pædagoger gøre rigtig meget for G.J. Jeg mener at vi skal blive ved med at rose og hjælpe ham til at tro på sig selv. Dette skal nok gøres over en meget lang periode, her tænker jeg måske en til en kontakt, altså det han kun har en som er sammen med ham, kræver ting han selv skal gøre og som har tålmodigheden og forståelsen for ham. Jeg tror at G.J. selv har valgt ikke at tale, da han i sine yngre år ikke blev hørt og forstået. Jeg har set G.J. skrive og læse. Jeg ved at G.J. har et stor ordforråd, da han kan synge med på rigtig meget musik og gør det gerne når, man er alene med ham i hans lejlighed. Man kan godt få ham til at snakke, hvis du forlanger det af ham, giv ham nogle valg at vælge i mellem og de fleste gange svarer han. Han kan ind imellem blive forvirret, men så starter man bare fore fra, men husk ros ham, han elsker det, hans øjne stråler og han laver høje lyde som er meget glade lyde. 7 Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Peter Clausen og Sigrid Brogaard Clausen, Academica.

15 Konklusion. G.J.s barndom har bestemt haft en afgørende betydning for, hvordan hans liv i voksen alderen er blevet. Jeg er overbevist om at han, hvis han havde fået diagnosen autist langt tidligere i hans liv, kunne være blevet hjulpet til et bedre liv. Han kunne have været placeret i et miljø, som passede til ham, f.eks. et bofællesskab og her kunne han have fået muligheden for videre udvikling og stimulation, i et miljø, hvor han var sammen med ligestillede. Havde han fået diagnosen autist som barn/ung havde man formentlig også vidst, at dette kunne give store chancer for at udvikle en depression i teenagealder. G.J. udviste, efter min mening, mange tegn, som teenager på, at han var på vej/havde en depression, men han fik ingen hjælp. Moderen havde formentlig ikke resourcer og overskud til at yde sønnen hjælp, samtidig med, at hun nok også havde svært ved, at erkende at hendes søn havde problemer, som gjorde ham anderledes. Og da G.J. så endelig kom til lægen, kunne han heller ikke få øje på problemerne. Dette bekræftede moderen i hendes antagelse om, at det nok skulle gå og at hun ikke behøvede at gøre mere. For G.J. der imod var det på dette tidspunkt hvor det for alvor går galt. Han opgiver livet lidt og gemmer sig væk fra omverdenen. Han isolerer sig på sit lille værelse, hjemme hos mor og her udvikler han så sine manier, måske af kedsomhed og/eller som, at symptom på sin sygdom. Måske brugte G.J sine manier som en overlevelse strategi, den eneste form for stimulering han kunne få. Imens G.J udfører sine manier, kan han lukke totalt af for omverdenen, samtidig med at han ikke skal tage stilling til nogen ting, en slags gratis underholdning. Jeg tror, at hans liv ville havet været en del anderledes, hvis han ikke bare havde siddet alene og gemt på et værelse. G.J. skulle havet været hjulpet væk fra hjemmet, måske til en mere resurse stærk familie, som kunne hjælpe ham, både med at give ham stimuli udenfor hjemmet, men også give ham menneske kontakt og tryghed. Det har moderen jo tilsyneladende ikke været i stand til. Jeg er overbevist om at G.J har udviklet sin simple skitzofreni, imens han har siddet der på værelset alene med sin autisme. Igen måske fordi han har manglet stimuli og har kedet sig, samtidig med at hans autisme har fået ham til at blive på værelset. Selvom autister ofte undgår sociale aktiviteter, tror jeg at de ind imellem stadig har brug for at være i rum med andre mennesker for bare at være en del af noget og høre og mærke hvad der foregår. Også dette har G.J være afskåret fra. Aspergers er en medfødt sygdom, ligesom de andre former for autisme. Dog ligner symptomerne meget den

16 diagnose som hedder tidlig skadet. Jeg mener dog ikke at G.J bare er tidligt skadet, idet han har alle symptomer på aspergers og ud over dette også lider af skitzofreni, men der er ingen tvivl om at omsorgssvigt kun har forstærket hans sygdom og gjort hans liv sværere. Måske har den før omtalte motorcykel ulykke også forstærket hans sygdom, idet han i denne forbindelse har fået tanker om døden og ikke har kunnet håndtere disse tanker. Da G.J jo har siddet på sit værelse i mange år, sikkert uden at bruge sit sprog, eller i hvert fald meget begrænset brug af sproget, har han valgt/ blevet vant til ikke at tale ret meget og det varer ved, indtil nogen udefra kan bryde dette mønster og overbevise ham om, at det kan betale sig for ham at tale. Nu bor G.J på Autisme Center Vestsjælland og får endelig den rette hjælp. Her bliver der stillet krav til ham og der kræves at han nu selv skal være deltagende i sit eget liv. I team 12 hjælper vi G.J. meget. F.eks. styrker vi ham i hans sprog via musik og humor. Det gør vi fordi G.J. elsker musik humor. Vi sørger for at G.J. s dag starter fantastisk, han skal være i godt humør. Jo bedre humør jo bedre resultater får vi nemlig i forhold til hans kommunikation til os. Og så skal han roses, for at styrke hans selvtillid og selvværd, så han får troen på sig selv. Man kan tydeligt se på G.J. at det virker at rose ham. Han bliver glad og stolt, når han mærker at han får opmærksomhed, selvom han nemt kan glemmes, idet han er den stille type.

17 Litteraturliste. G.J. s journal se mappe. Bøger: Anvendelse af nyere pædagogik, det gode børne- og voksenliv. Peter Clausen og Sigrid Brogaard Clausen, Academica. Internet adresser: Dato Sammenh%C3%A6ng%2520mellem%2520psykiske%2520traumer.pdf+sammenh%C3%A6ng+me llem+psykiske+traumer&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk Dato

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Jeg har aldrig haft særlig mange venner Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: Vi skaber forventning i børnene - forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder Jesus, og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Citater fra borgere:

Citater fra borgere: Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et

Læs mere