Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddan nelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i by, bolig og bosætning. Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 18. november 2011 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning giver en specialiseret og teoretisk viden om boligmarked, boligpolitik og boligforhold, samt bosætning. Uddannelsen giver en samfundsrelevant profil, hvor der samtidig opnås færdigheder og kompetencer inden for samfundsvidenskabelige metoder til selvstændigt at kunne gennemføre analyser baseret på såvel registerdata, statistisk materiale og kvalitativt datagrundlag. Kandidaten vil på baggrund af uddannelsen kunne varetage jobfunktioner inden for både privat og offentlig virksomhed, herunder blandt andet som embedsmænd, projektledere og fuldmægtige i ministerier, kommuner, konsulentvirksomheder og boligforeninger. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 13. december 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddan nelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 24. november 2011 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. december 2011 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Titel Dansk: Engelsk: Cand.soc. i by, bolig og bosætning Master of Social Sciences in City, Dwelling and Settlement Side 2/4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7136 AUDD 7136 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for sociologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Adgangskrav - bestået bacheloruddannelse i sociologi - bestået bacheloruddannelse i statskundskab Udbudssted Uddannelsen udbydes i Ballerup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at det bør afklares, hvorledes det at modulerne 6, 7, 8 og 9 afsluttes med en fælles eksamen lever op til gældende uddannelsesregler, eks. uddannelsesbekendtgørelsens 6, stk. 2 Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Det bemærkes, at problemstillingen ikke har været drøftet med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning giver en specialiseret og teoretisk viden om boligmarked, boligpolitik og boligforhold, samt bosætning. Uddannelsen giver en samfundsrelevant profil, hvor der samtidig opnås færdigheder og kompetencer inden for samfundsvidenskabelige metoder til selvstændigt at kunne gennemføre analyser baseret på såvel registerdata, statistisk materiale og kvalitativt datagrundlag. Kandidaten vil på baggrund af uddannelsen kunne varetage jobfunktioner inden for både privat og offentlig virksomhed, herunder blandt andet som embedsmænd, projektledere og fuldmægtige i ministerier, kommuner, konsulentvirksomheder og boligforeninger. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Kandidatuddannelse i by, bolig og bosætning Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2011

5 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sagsbehandling...4 Indstilling...6 Resumé af vurderingerne...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen...8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen...9 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Uddannelsens struktur...10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet...17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte...21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse...23 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen...32 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen...36 Særlige forhold...38 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 3

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning består af: Kernefaglig ekspert Terje Wessel, Professor, Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo Terje Wessel er uddannet Cand.polit. i samfunnsgeografi ved Universitetet i Bergen i I 1996 blev han Dr. philos. i statsvitenskap ved Universitetet i Oslo. I 1997 blev han førsteamanuensis ved Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo, hvor han siden 2001 har været professor. Terje Wessels forskning omhandler primært boligmarked, boligpolitik, segregation, levevilkår og interaktion og kontakt i byrum. Terje Wessel har arbejdet ved NIBR, Statistisk sentralbyrå, Universitetet i Trondheim, Oslo kommune og Norges Byggeforskningsinstitut. Terje Wessel har desuden vejledt omkring 40 masteropgaver i samfundsgeografi, han har vejledt to færdige doktorafhandlinger og vejleder for tiden tre andre. Terje Wessel har været forskningsleder i samfundsgeografi i tre år, og tiltræder hvervet igen i Han har i tre år været med i den faste oprykningskomite i samfundsgeografi i Norge (en komite på tre personer som vurderer ansøgninger om at rykke op til professor i samfundsgeografi). Ligeledes sidder han i oprykningskomiteen for Norsk Institutt for by- og regionforskning. Han har desuden været leder for forskningsstiftelsen Osloforskning. Aftagerrepræsentant Dorthe Vang Kristensen, Områdechef, Socialcenter København Dorthe Vang Kristensen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i Gennem sin studietid har hun fået indblik i uddannelsesstruktur og tilrettelæggelse, idet hun har været formand for Studenterrådet, medlem ad Studium Generale-udvalget og af universitetspædagogisk udvalg på Aarhus Universitet. Disse aktiviteter fandt sted i perioden Siden 2007 har Dorthe Vang Kristensen været Områdechef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Her har hun ansvar for myndighedsopgaver indenfor det sociale område, og siden 2009 har afdelingen håndteret alle henvendelser fra fogedretten om fogedudsættelser. Dorthe Vang Kristensen har deltaget i diverse arbejdsgrupper med forvaltninger og boligforeninger om udsættelser. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 23. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. afsnit og uddannelsens titel Brev og notat fra Kulturministeriet af 5. juli 2011 vedr. beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område. Aalborg Universitets svar vedr. Kulturministeriets bemærkninger d. 15. august 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september november 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af inddragelsen af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 4

8 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Høringssvarene har ført til en ændring i vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, den pædagogiske afvikling af uddannelsen samt i forhold til at sikre variation i prøveformerne. Sagsbehandling afsluttet 11. november

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Det er vurderingen, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra de adgangsgivende uddannelser til uddannelsens faglige indhold og niveau, idet det vurderes uklart, hvorledes der er progression i relation til metodefagene Metode I og Metode II. Der vurderes endvidere at kun i nogen grad at være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det er vurderingen, at der er enkelte mangler i relation til metodefagene Metode I og Metode II samt boligområdet. Det er desuden vurderingen, at de studerende i mindre grad kan sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 og kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at vurderingen af inddragelsen af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar d. 12. september Vurderingen er ændret, idet det er klargjort, at aftagerne har forholdt sig til den foreløbige studieordning i vurderingen af uddannelsen, og universitetet har redegjort for, hvorledes aftagernes kommentarer afspejler sig i uddannelsen. Kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Det skyldes, at det på baggrund af høringssvaret d. 4. november 2011 er vurderingen, at de sociodemografiske fagelementers ændrede læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Som følge af høringssvaret d. 12. september 2011 er det derudover vurderingen, at kompetencen at arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer særligt indfris af de fagelementer, hvor der er PBL-projekter. På baggrund af høringssvaret d. 4. november 2011 er det endvidere vurderingen, at PBL-modellen vil være forenelig med den ansøgte uddannelse, idet høringssvaret har tydeliggjort samspillet mellem fagelementerne og projekterne på 2. semester hhv. 3. semester. Det er samtidigt vurderingen, at universitetet i høringssvaret af 12. september 2011 har redegjort for, hvorledes sektorforskerne fra SBi sikres tilstrækkelige pædagogiske kvalifikationer. Det vurderes på den baggrund, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. På baggrund af høringssvaret d. 12. september er det desuden vurderingen, at der er variation mellem mundtlige og skriftlige prøveformer på uddannelsen, idet universitetet har redegjort for hvorledes variationen sikres. 6

10 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at det bør afklares, hvorledes det at modulerne 6, 7, 8 og 9 afsluttes med en fælles eksamen lever op til gældende uddannelsesregler, eks. uddannelsesbekendtgørelsens 6, stk. 2 Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 7

11 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Ballerup Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Formålet er at give de studerende en grundig indføring i boligmarked, boligpolitik og boligforhold, samt bosætning. Endvidere vil kandidatuddannelsen give de studerende en grundlæggende viden om boligforhold og politik i relation til byudviklingen, herunder byudviklingsstrategier. Uddannelsen vil lægge stor vægt på kvantitativ analyse gennem anvendelse af registerdata, statistisk analyse, samt geografiske informationssystemer. Formålet er at sikre, at de studerende kan foretage konsekvensanalyser på tilgængelige data til belysning af by- eller boligpolitiske indsatser, men samtidig have viden om alternative datakilder, herunder kvalitative data. I forlængelse af de seneste årtiers boligpolitiske indsatser inddrages endvidere sundhedsmæssige aspekter af segregation i uddannelsen i erkendelse af de store socialtgeografiske variationer i bymiljøet. Kandidatuddannelsens overordnede målsætning er at sikre en forbedring af udviklingen af de by- og boligmæssige forhold i Danmark ved at styrke viden og kompetencer til at foretage dybdegående analyser af problemstillinger og konsekvensanalyser. (Ansøgning, s. 3) Uddannelsens kompetenceprofil Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af by- og boligforholdene i Danmark. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af boligsociale indsatser, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til belastede boligområder, samt analysere konsekvenserne af den by- og boligmæssige udvikling. Den studerende opnår et videregående kendskab til sociologiske teorier og metode, som kan anvendes i forbindelse med konkrete, praktiske og sociologisk relevante problemstillinger, samt en videregående sociologisk kernefaglighed, der er suppleret med en fagspecialisering inden for By, Bolig og Bosætning De praktiske og erhvervsrelevante kompetencer, de(n) studerende efter endt uddannelse kan, er: Demonstrere viden inden for fagområderne sociodemografi, sociologi om rummet og samfundsvidenskabelig metode På baggrund af teoretisk viden om socialgeografi, sociale relationer i såvel rurale som urbane omgivelser identificere videnskabelige problemstillinger vedrørende by, bolig og bosætning Videregående viden om og indsigt i teorier om rum og sociale relationer. Videregående viden om samfundsvidenskabelige metoder Videregående empirisk viden om sammenhængen mellem forskellige sociale og samfundsmæssige problemer (f.eks. sundhed og kriminalitet), og om disse er forbundet til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Kritisk vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge relevante analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er bestemmende for bosætning, byudvikling og socialgeografisk segregering Demonstrere færdighed i og evne til anvendelse af de mest centrale kvantitative såvel som kvalitative metoder på et videregående og avanceret niveau Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given by, bolig eller bosætningsmæssige problemstilling relevante teoridannelser Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle centrale by, bolig og/eller bosætningsmæssige problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af sociologiske metoder. Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i læringsmiljøer. Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere 9

13 Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for by- og boligområdet. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative samfundsvidenskabelige metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende by, bolig og bosætningsmønstre. (Studieordning, s. 2) Uddannelsens struktur (Høringssvar d. 4. november 2011, Studieordning, s. 3) 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Formålet er at give de studerende en grundig indføring i boligmarked, boligpolitik og boligforhold, samt bosætning. Endvidere vil kandidatuddannelsen give de studerende en grundlæggende viden om boligforhold og politik i relation til byudviklingen, herunder byudviklingsstrategier. Uddannelsen vil lægge stor vægt på kvantitativ analyse gennem anvendelse af registerdata, statistisk analyse, samt geografiske informationssystemer. Formålet er at sikre, at de studerende kan foretage konsekvensanalyser på tilgængelige data til belysning af by- eller boligpolitiske indsatser, men samtidig have viden om alternative datakilder, herunder kvalitative data. I forlængelse af de seneste årtiers boligpolitiske indsatser inddrages endvidere sundhedsmæssige aspekter af segregation i uddannelsen i erkendelse af de store socialtgeografiske variationer i bymiljøet. Kandidatuddannelsens overordnede målsætning er at sikre en forbedring af udviklingen af de by- og boligmæssige forhold i Danmark ved at styrke viden og kompetencer til at foretage dybdegående analyser af problemstillinger og konsekvensanalyser. Uddannelsen forventes at kunne sikre en højt kvalificeret bemanding af strategiske funktioner i relevante ministerier, i kommuners planafdelinger i forbindelse med deres tilsyn med den almene sektor, i boligorganisationers stabsfunktioner, samt i rådgiver- og konsulentvirksomheder, hvor der er behov for kvalificeret analyse og dokumentation. (Ansøgning, s. 3) Kandidaten vil på baggrund af uddannelsen kunne varetage jobfunktioner inden for både privat og offentlig virksomhed, herunder blandt andet som konsulenter, embedsmænd, projektledere, fuldmægtige i ministerier, kommuner, konsulentvirksomheder og boligforeninger, samt i uddannelses og undervisningssammenhænge. (Ansøgning, s. 19f) Det fremgår desuden af Aalborg Universitets høringssvar af 12. september 2011: Uddannelsen er, som ACE Danmark bemærker, i overvejende grad baseret på sociologisk teori; dette er korrekt for så vidt sociologi er et ganske bredt fag samt at den relevante, samfundsmæssige kontekst i stort omfang dækkes af sociologi, men det bør samtidig understreges, at de fagansvarlige for uddannelsen for en stor dels vedkommende er kulturgeografer samt en enkelt civilingeniør og en økonom. Herved sikres inddragelse af andre, relevante fagtraditioner i uddannelsen. Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem erhvervssigtet og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes på baggrund af dokumentationsrapporten, at uddannelsens kompetenceprofil i overvejende grad baserer sig på sociologisk teori. I formålsbeskrivelsen fremgår det dog, at formålet er at give de studerende en grundig indføring i boligmarked, boligpolitik og boligforhold, samt bosætning. Endvidere vil kandidatuddannelsen give de studerende en grundlæggende viden om boligforhold og politik i relation til byudviklingen, herunder byudviklingsstrategier. Det bemærkes, at formålsbeskrivelsen giver et indtryk af en uddannelse med et væsentligt indhold af boligpolitik og boligmarked. Det bemærkes dog, at disse emner kun indgår i uddannelsen i et begrænset omfang, som det fremgår af kriterium 4. Det er dog samlet set vurderingen, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Der er i forbindelse med udarbejdelse af denne ansøgning rettet henvendelse til en række potentielle aftagere af kandidater med en kandidatuddannelse i By, Bolig og Bosætning. Forespørgslen er sendt til formodede aftagere fra kommuner, boligselskaber og private konsulentvirksomheder, der umiddelbart forventes at udgøre de mest oplagte aftagere af kandidater: Kommuner Mia Manghezi, Områdechef, Københavns Kommune 11

15 Niels Møller, Direktør, Social- og Sundhedsforvaltningen Brøndby kommune Marie Louise Madsen, konsulent, Kommunernes Landsforening Boligselskaber Niels Olsen, Direktør, DAB Bent Madsen, Direktør /Carina Seifert, Ledelseskoordinator, BL Jonas Mørch Cohen, Forretningsordfører, KAB Private konsulentvirksomheder Ellen Højgaard Jensen, Direktør, Dansk Byplanlaboratoriet Jacob Klint, Chefkonsulent, Kuben Management Helle Engelund, Sektionsleder, COWI (Ansøgning, s. 4f) Inddragelsesformen har været bestående af henholdsvis personlige interview og telefoninterview, som de inddragede har besvaret ud fra informationer om uddannelsen indhold og kompetenceprofil. Alle individuelle interviewsamtaler har fundet sted fra maj og haft en varighed på mellem ½ -1 time. Interviewene har været struktureret på baggrund af de centrale spørgsmål vedrørende uddannelsen. (Ansøgning, s. 5) I forbindelse med interviewene er respondenterne forespurgt, om de har lyst og mulighed, såfremt uddannelsen gennemføres, til at bidrage til den løbende kvalitetssikring af uddannelsen (jf. kriterium 5 i akkrediteringsbekendtgørelsen). Samtlige respondenter erklærede et ønske om at deltage i kvalificeringen af uddannelsen. (Ansøgning, s. 5) Af Aalborg Universitets høringssvar d. 12. september 2011 fremgår det, at aftagerpanelets medlemmer i dialogen med universitetet har forholdt sig til uddannelsen ud fra den foreløbige studieordning. Universitetet redegør i høringssvaret desuden for, hvordan deres input er indgået i udviklingen af uddannelsen. Her er et par eksempler: - GIS og sundhed kombineres i modul 1, hvis formål er at give studerende kompetence i avanceret GISanalyse med inddragelse af sundhed og boligsociale problemstillinger som empirisk grundlag. - Byens regulering og kommunale strategier vil indgå i modul 6, ligesom modul 8 og 9 vil beskæftige sig med strukturer og processer i sammenhæng med strategi og lokalpolitik. - Økonomi er et centralt element i modul 4, hvor boligmarkedets overordnede økonomi indgår som centralt element, men også gennem konkrete eksempler på økonomiske forhold for enkeltejendomme. - Den efterlyste, internationale dimension vil integreres som tværgående element i de fleste moduler, idet størsteparten af litteraturen er international samt i komparativt øjemed med henblik på at kunne vurdere effekten af boligpolitiske tiltag, udviklingstræk i bosætningsforhold mm. (Høringssvar, 12. september 2011) Det er vurderingen, at væsentlige aftagere har været inddraget i uddannelsen. Det er vurderingen, at de adspurgte aftagere repræsenterer for hovedparten store virksomheder, som er relevante, fremtidige arbejdspladser for kommende dimittender i kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning. Disse aftagere vil indgå i et fremtidigt aftagerpanel. Ifølge universitetets høringssvar har aftagerne forholdt sig til den foreløbige studieordning, hvor aftagerne har haft en række kommentarer til uddannelsen. Aftagerne efterspørger et uddannelsesindhold vedr. strategi og politik(regulering), byudvikling og samarbejdsprocesser, økonomi, formidlingskompetencer, fysisk viden, praktisk viden, GIS, mere fokus på yderområderne, sundhedselementet, jura og regulering, evalueringsteori og internationale erfaringer. Det bemærkes desuden, at flere aftagere tilkendegiver, at de ønsker en tværfaglig uddannelse, mens uddannelsen er tilrettelagt med sociologisk indhold. Universitetet giver i sit høringssvar en række eksempler på, hvordan aftagernes input afspejler sig i uddannelsen. Det bemærkes, at universitetet i høringssvaret skriver, at modul 6, 8 og 9 har et indhold vedr. kommunale strategier samt strukturer og processer i sammenhæng med strategi og lokalpolitik. Dette fremgår dog ikke af læringsmålene for modul 6, 8 og 9, som de er beskrevet i den vedlagte studieordning. Det er samlet set vurderingen, at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet har gennemført telefoninterview med de ni aftagere (ovenfor) i det nyligt etablerede aftagerpanel: tre aftagere fra boligselskaber, tre aftagere fra kommuner og tre aftagere fra private konsulentvirksomheder. Interviewene er noteret i bilag 1c og sammenfattet i bilag 1d. Fra Bilag 1c Noter fra samtaler med aftagerpanelet vedrørende behov: Er der behov for uddannelsen blandt offentlige og private virksomheder? Dansk Byplanlaboratoriet: Ja, jeg mener der er et behov! 12

16 Kuben Management: Der er et klart behov for flere personer med en socialgeografisk baggrund. Der er rigtig mange geografer i den almene boligsektor og der er stor efterspørgsel efter kompetenceprofilen i den almene sektor. Boligselskabet KAB: Ja, der i høj grad behov for uddannelsen i både private og offentlige virksomheder. Efterspørgslen i det private er stigende, eftersom flere og flere kerneområder uddelegeres til den private sektor. Udvikling som vil fortsætte fremover. Cowi: Ja. Vi/COWI har mærket en efterspørgsel på projekter og opgaver indenfor emner som bosætning, segregering, ghettodannelse mv. KL: Jo. Men det er under forudsætning af, at de studerende er i stand til at løse planopgaver i praksis. Københavns Kommune: Ja! Uklar afsender: Der er behov for uddannelsen i det offentlige, er usikker på behovet på det private marked. Boligselskabet BL: Ja. Der er alt for mange mennesker der er selvlærte og mangler færdigheder/viden, som er beskæftiget med boligmarked, boligpolitik, boligvalg, flyttemønstre etc. Har relevante aftagere behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Er der et større behov i fremtiden, i lyset af samfundsudviklingen? Kuben Management: Bestemt. Forhåbentligt vil prioriteringen af feltet blive større. Det samfundsmæssige behov er der i hvert fald. Boligselskabet KAB: Behovet vil absolut blive større i fremtiden. Generelt brug for en mere metodisk og strategisk tilgang. Disse kompetencer har arkitekter og bygningskonstruktører ikke. Hvis vi skal kunne matche andre samarbejdspartnere er vi/kab simpelthen nødt til at rekruttere folk med en dybdegående akademisk tilgang. Cowi: Efterspørgslen vil vokse. Der bliver behov for eksperter der kan bistå med kvalificeret rådgivning om kommunal service, hvilke boligtyper der skal bygges, hvem der skal satses på at tiltrække. KL: Ja, der er klart et behov for kompetencer på feltet, ikke mindst i lyset af samfundsmæssige udfordringer der peger på en større opdeling mellem by og land, segregering mv. Københavns Kommune: MM understreger et behov efter personer, som formår at koble planlægning med by-og boligudvikling. Brøndby Kommune: Der er ingen tvivl om at der er ved at ske et generationsskifte i visse boligområder og det kræver nogle konkrete analyser af hvilke indsatser der er behov for for at skabe en positiv udvikling. Boligselskabet BL: Det fremtidige behov vil være det samme som behovet lige nu og lige nu er behovet stort. I analysen i bilag 1c spørges aftagerne endvidere om Adskiller uddannelsens kompetenceprofil fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler? og Hvad skal være uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser? Derudover har universitetet spurgt aftagerne af uddannelsens dimittender, hvad deres vurdering er af arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? Dansk Byplanlaboratoriet: Pt. ser det sort ud, men EHJ understreger at der er et generationsskifte på vej. Byplanlaboratoriet er ved at lave en undersøgelse der netop forsøger at afdække samfundets fremtidige behov for plan- og planrelaterede uddannelser. Resultaterne kommer først efter sommerferien, men indtil videre er der noget der tyder på, at efterspørgslen på Sjælland er en del større end i Jylland. I den forbindelse påpeger EHJ at det er fordelagtigt at uddannelsen kommer til at ligge i Ballerup. EHJ mener at efterspørgslen i den almene sektor vil blive stor. Dette begrundes med at hun sidder i en styregruppe(?) for en stor boligorganisation, som gennem de sidste har fået øjnene op for at rekruttere medarbejder, som besidder samfundsvidenskabelige kompetencer. Boligorganisationerne er blevet mere opmærksomme på, at der er behov for medarbejder der er i stand til at tænke udoverde fysiske rammer og som i højere grad besidder sociologiske analytiske evner. KAB: God! Uddannelsen er perfekt og falder på et tørt sted. KAB gør især noget ud af at få unge ind. COWI: Arkitekters arbejdsmarkedssituation er umulig, mens geografer er mega eftertragtede. KL: Pt dårlig, men forhåbentlig bliver arbejdsmarkedssituationen bedre på sigt. Københavns Kommune: P.t. ben hård, men udbuddet vil blive større. Brøndby Kommune: Ingen viden BL: Aftagerne for denne uddannelse er en meget bred kreds. Man skal ikke glemme det store marked, som lever af at sælge og administrere boliger (ejerboliger, kreditforeninger). (Bilag 1c) Universitetet skriver: Samtlige medlemmer af aftagerpanelet, jf. bilag 1a med aftagerpanelets sammensætning, har påpeget eksistensen af et behov for en uddannelse med den ansøgte profil, samt understreget at de forventer et stigende behov for denne type af kompetence i de kommende år. (Ansøgning, s. 5) 13

17 Universitetet anfører desuden i sit høringssvar af 12. september: Aftagerpanelet blev direkte spurgt, om der var behov for den ansøgte uddannelse; samlet var svaret klart og tydeligt ja, hvilket fremgår af nedenstående citater Herefter henviser universitetet til aftagertilkendegivelserne i Bilag 1c som også fremgår af s. 13 i denne rapport. Det er vurderingen, at aftagerne tilkendegiver et behov for en uddannelse inden for fagfeltet. Det bemærkes, at universitetet i formålsbeskrivelsen af uddannelsen lægger vægt på, at uddannelsen også indeholder boligmarked og boligpolitik. Det er dog vurderingen, at der ikke er lagt væsentlig vægt på disse elementer i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Det bemærkes derfor, at det er uklart, i hvilken grad aftagerne har lagt vægt på bolig, boligmarked samt deres kommentarer til udviklingen af uddannelsen i deres tilkendegivelse for behovet for uddannelsen. Det er vurderingen, at aftagerne har forholdt sig til beslægtede uddannelser. Tilbagemeldingen om behovet for uddannelsen i lyset af beslægtede uddannelsers beskæftigelse indeholder positive som pessimistiske tilbagemeldinger. Samlet set er det vurderingen, at aftagerne tilkendegiver et behov for en uddannelse inden for fagfeltet. Beslægtede uddannelser Kandidatuddannelsen er den eneste uddannelse i Danmark, der på et forskningsbaseret grundlag beskæftiger sig med boligmarked, boligforhold og boligpolitik. Der findes dog allerede flere uddannelser, der i varierende omfang beskæftiger sig med beslægtede emner, først og fremmest byudvikling og planlægning. De har dog ikke udgangspunkt i de boligmæssige forhold. Disse uddannelser omfatter: Plan, By og Proces, Roskilde Universitet Kunstakademiets Arkitektskole, København Arkitektskolen, Århus Landskabsarkitektur og Bydesign, Skov & Landskab, Københavns Universitet LIFE Urban Design, Aalborg Universitet Desuden rummer kurser fra både geografiuddannelserne ved Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet samt elementer i sociologiuddannelsen på Københavns Universitet og Aalborg Universitet beslægtede emner. Endelig indeholder Læreanstalternes Fælles Byplankursus nærtstående emner. Der er generel enighed om, at uddannelsens særkende er forholdet mellem boliger og mennesker. Endvidere er der i aftagergruppen bred enighed om, at uddannelsen adskiller sig markant fra beslægtede uddannelser på grund af boligperspektivet. Det er den eneste uddannelse, der udelukkende fokuserer på problemstillinger forbundet mellem koblingen by og bolig. Samtlige aftagere understreger, at kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning udfylder et manglende videns- og kompetencebehov. Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning er i forhold til beslægtede uddannelser udelukkende fokuseret på boligudvikling og befolkningsudvikling og på at skabe dybdegående viden om sammenhæng og forhold herimellem. (Ansøgning, s. 6) Kulturministeriet har i et brev af 5. juli 2011 anført: Det ansøgte udbud af en kandidatuddannelse i By, Bolig og Bosætning vurderes, trods det samfundsvidenskabelige udgangspunkt og nedtoningen af det formgivningsmæssige og konceptuelle sigte at tilvejebringe uddannelsen viden, metoder og færdigheder, der også indgår som væsentlige elementer i arkitektuddannelsen. Kulturministeriet vurderer, at en del af kandidaterne vil henvende sig til det samme arbejdsmarked som arkitekterne. 14

18 Aalborg Universitet skriver i sit svar: (Aalborg Universitets svar vedr. Kulturministeriets bemærkninger d. 15. august 2011) Om beslægtede uddannelser skriver universitetet desuden i sit høringssvar af 12. september 2011: Enhver ny kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område vil i sagens natur fremvise en vis grad af overlap med eksisterende samfundsvidenskabelige uddannelser. Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning indeholder således fag, der kan genfindes inden for sociologiuddannelserne, geografiuddannelserne samt by, plan og proces på Roskilde Universitet. Det særegne ved kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning består dog dels i tværfagligheden og dermed den specifikke kombination af fag (se hertil også fakultetets bemærkninger vedrørende tværfaglighed i relation til kriterium 4), samt i den specialisering, der konsekvent gennemføres i relation til sociodemografi, segregering. I akkrediteringsrapporten påpeges det, at kandidatuddannelsen i by, plan og proces på samme måde som kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning har fokus på metode. Fakultetet finder det her afgørende at præcisere, at metodefokuseringen på by, bolig og bosætning, blandt andet i kraft af inddragelse af GIS-teknologi og sociodemografi, i væsentlig grad adskiller sig fra kandidatuddannelsen i by, plan og proces (se også her fakultetets bemærkninger vedrørende metode i relation til kriterium 4 nedenfor). Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil har en række fællestræk med eksisterende uddannelser og i væsentlig grad overlapper med nogle uddannelser. Det er vurderingen, at uddannelsen i væsentlig grad overlapper med kandidatuddannelsen plan, by og proces på Roskilde Universitet. Denne uddannelse har fokus på metode, strategi og borgerinddragelse i planlægningsprocesser. Derudover er det vurderingen, at uddannelsen i særlig grad indeholder fag inden for sociologiuddannelserne og inden for 15

19 geografiuddannelserne. Det er vurderingen, den ansøgte uddannelse i nogen grad adskiller sig med sit fokus på segregering og sociodemografi, samt 5 ECTS inden for boligpolitik. Det er desuden vurderingen, at uddannelsen adskiller sig fra arkitektuddannelserne, idet det er en sociologisk uddannelse med vægt på metodekompetencer. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser (Ansøgning, s. 7, UBST-tal) Det er vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for de beslægtede uddannelser i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for dimittender fra denne uddannelsesretning. Det er vurderingen, at uddannelsen har en mere snæver profil end sociologi og statskundskab/forvaltning, men da de giver adgang til den ansøgte uddannelse, kan de i nogen grad siges at være retvisende for beskæftigelsessituationen. Beskæftigelsesgraden for sociologi på Aalborg Universitet ligger en smule under niveauet for det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan, mens beskæftigelsesgraden for forvaltningsuddannelsen på Aalborg Universitet ligger væsentligt under beskæftigelsesniveauet for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Der lægges dog vægt på beskæftigelsen for sociologidimittenderne, da uddannelsen har et sociologisk indhold. På den baggrund er det vurderingen, at arbejdsmarkedssituationen for de beslægtede uddannelser i nogen grad sandsynliggør, at der er behov for dimittender en uddannelse inden for det sociologiske og samfundsvidenskabelige område. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Det skyldes, at vurderingen af inddragelsen af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar d. 12. september Vurderingen er ændret, idet det er klargjort, at aftagerne har forholdt sig til den foreløbige studieordning i vurderingen af uddannelsen, og universitetet har redegjort for, hvorledes aftagernes kommentarer afspejler sig i uddannelsen. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1a Aftagerpanelets sammensætning Bilag 1b Grundskabelon til spørgeskema med aftagerpanelet Bilag 1c: Noter fra samtaler med aftagerpanelet Bilag 1d: Gennemgående pointer fra individuelle samtaler med aftagerpanelet. Høringssvar d. 12. september

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer For kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning er det Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), samt Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, der har det primære ansvar. Men uddannelsen vil også benytte undervisere, der har deres forskningsmæssige tilknytning til Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Derudover vil der i mindre grad trækkes på undervisere fra universitetets andre fakulteter. (Ansøgning, s. 8) De fagansvarlige indgår alle som aktive forskere i de respektive forskningsmiljøer, de er tilknyttet (jf. vedlagte CV er i bilag 2b). Rekrutteringen af undervisere til de enkelte moduler vil ske i et samarbejde mellem fagansvarlige og skolelederen for Sociologi og Socialt Arbejde. (Ansøgning, s. 8) På Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) drejer det sig om: - Afdelingen for by, bolig og ejendom Ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation drejer det sig om: - SocMap Forskningsgruppen i Demografi, socialgeografi og sundhed - CASTOR Forandringer i globaliserede velfærds- og videnssamfund - SAGA Sociologisk Analyse General and Applied Research - Organisation og Evaluering - FOSO Forskning i socialt arbejde - LEO Research Group for Labour Market, Education and Organization Og fra Institut For Planlægning drejer det sig om: - Forskningsgruppen for Geoinformatik (Ansøgning, s. 8) Universitetet har beskrevet alle ovenstående forskningsmiljøer. Her fremhæves de forskningsmiljøer, som har det primære ansvar for uddannelsen: Afdelingen for by, bolig og ejendom, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Afdelingen for by, bolig og ejendom (BBE) blev etableret i 2006 og har til formål at tilvejebringe viden om byer, boliger og ejendomme, der kan sikre, at det byggede miljø udvikles på bæredygtig vis. BBE omfatter i alt 1 professor, 14 seniorforskere og forskere, samt seks ph.d.-studerende og et antal forskningsassistenter BBE omfatter i alt fem forskningstemaer: Boligarkitektur, bæredygtige bydele (i økonomisk, social og miljømæssig forstand), boligforhold og boligmarked (boligmarkedets indretning, segregation, byfornyelse), udvikling i yderområder, samt tilgængelighed Afdelingen for by, bolig og ejendom er som tidligere sektorforskningsinstitut og siden 2007 som del af Aalborg Universitet i en transformationsfase, der gradvis tilnærmer BBE universitetsforhold, herunder også uddannelsesopgaver. I den forbindelse opbygges både administrative og ledelsesmæssige strukturer til understøttelse af disse opgaver (Ansøgning, s. 9). 17

21 SocMap Forskningsgruppen i Demografi, socialgeografi og sundhed Forskningsmiljøet SocMap blev etableret primo 2010 og er således et relativt nyt forskningsmiljø, der stadig er i en opbygningsfase. Miljøet bestod ultimo 2010 af 1 professor (MSO), 2 lektorer, 2 adjunkter, 1 post doc., samt 4 ph.d. stipendiater. Forskningsgruppens primære aktiviteter falder inden for følgende hovedtemaer: - Demografi, socio-demografi - Social geografi, bysociologi og rummets sociologi - Sundhed sundheds- og bio-demografi (Ansøgning, s. 9). Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet har vurderet, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke i særlig grad er professions- eller praksisorienterede og dermed ikke dokumenteret måle- og vurderingspunktet. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning er tilrettelagt af Anja Jørgensen, der er mangeårig ekspert inden for bysociologi og lokale fællesskaber, samt Hans Thor Andersen, som er tilknyttet SBI, og er mangeårig ekspert inden for bygeografi og socialgeografi. Herudover har fagansvarlige for hvert modul deltaget i planlægningen af uddannelsen. (Ansøgning, s. 15) De fagansvarlige fremgår af tabellen herunder: 18

22 (Ansøgning, s. 15f) Tilrettelæggere samt fagansvarliges CV er fremgår af bilag 2b. Det er vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Da vi i udgangspunktet forventer at optage ca. 30 studerende anses det som realistisk at tilrettelægge og gennemføre undervisning på kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning ved hjælp af VIP-personale ansat på Aalborg Universitet. VIP-personale ved SBI har på nuværende tidspunkt ikke undervisningsforpligtelser og kan således nemt trækkes ind i undervisningen. VIP-personalet fra Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation bliver i disse år opgraderet, hvilket vil sige at der sker en relativ stor nyrekruttering fra ph.d. over adjunkt, lektor og professorniveau. Det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er, som forsker inden for fagområdet. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen vil blive udbudt på Aalborg Universitet i Ballerup, hvilket vil sige fysisk langt fra Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, hvor en del VIP ere rekrutteres fra, men tæt på Statens Byggeforskningsinstitut, der pt. er hjemmehørende i Hørsholm, men på vej til at flytte ind på Aalborg Universitet i Ballerup. Pt. har SBI en satellit på campus i Ballerup, som gradvist skal udvides indtil en endelig indflytning ultimo Hertil kommer, at Forskningsgruppen for Geoinformatik ved Institut For Planlægning, Aalborg Universitet, allerede er hjemmehørende i Ballerup. Herudover vil undervisningen foregå som auditorieundervisning, det vil sige i det omfang, at det er nødvendigt, vil ansatte på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation pendle til Ballerup (Ansøgning, s. 17). De fagansvarlige og undervisere, som fysisk er hjemmehørende på AAU i Aalborg, vil vi rekruttere til undervisningen på en måde, så de vil have ophold i Ballerup i nogle sammenhængende dage (Ansøgning, s. 16). Det er vurderingen, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Det bemærkes dog, at en del af forskningsmiljøet befinde sig i Hørsholm i perioden , mens uddannelsen udbydes i Ballerup. Derudover er forskningsmiljøet i sociologi placeret i Aalborg, men med ophold i Ballerup nogle sammenhængende dage. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenfor ses en oversigt over det samlede antal publikationer for de modulansvarlige i en treårig periode fra 2008 til Opgørelsen baseres på publikationer fra de fagansvarlige, og der vil senere tilgå flere personer med tilknytning til flere forskningsmiljøer. 19

23 (Ansøgning, s. 18) Det er vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Forskningsmiljøet er produktivt og spænder over et stort felt. På baggrund af tidsskrifttitlerne i VIP ernes cv er bemærkes det, at der kunne være en større andel publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2a Fagansvarlige på kandidatuddannelsen i bo, bolig og bysætning Bilag 2b CV er og publikationslister Bilag 2c Relevante forskningspublikationer 20