De små skridt. Evaluering af aktiveringsforløb for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Jobcentersekretariatet Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De små skridt. Evaluering af aktiveringsforløb for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Jobcentersekretariatet Aalborg Kommune 12-02-2013"

Transkript

1 De små skridt 2013 Evaluering af aktiveringsfrløb fr indsatsklare kntanthjælpsmdtagere Jbcentersekretariatet Aalbrg Kmmune

2 2

3 Frrd g læsevejledning Den gennemsnitlige tid på kntanthjælp er fr persner ver 30 årige med andre prblemer end ledighed er ca. 4 år g 8 måneder 1. Med dette sm udgangspunkt kan man spørge sig selv, m frventningerne til et 6 måneders aktiveringsfrløb er fr høje, når der traditinelt kun måles på, m kntanthjælpsmdtageren umiddelbart efter et 6 måneders aktiveringsfrløb er i arbejde eller uddannelse. Men der skulle gerne ske en udvikling i de 6 mdr. en udvikling på vej nærmere arbejdsmarkedet. En vej, der sm mellemstatiner kan have pnåelse af tilstrækkelige sciale kmpetencer til at kunne mgås andre, pnåelse af tilstrækkelig livsmestring til at verkmme g strukturere dagligdagen, familien, øknmi, blig eller pnåelse af tilstrækkelige selvtillid til at turde være i praktik. Men hvrdan måles de små skridt md selvfrsørgelse? Prjektmedarbejderne ved erfaringsmæssigt, at der ftest sker en udvikling fr deltagerne i frløbene, men hvrdan måles udviklingen? Hvilken virkning har aktiveringsfrløbene fr de ledige med prblemer ud ver ledighed? Med udgangspunkt i 6 knkrete aktiveringsfrløb belyses det i dette evalueringsprjekt, sm er finansieret af Det Lkale Beskæftigelsesråd i Aalbrg. Evalueringsprjektet har desuden baggrund i, at der ikke hidtil har været en fast evalueringspraksis i fht. aktiveringsfrløb i Aalbrg kmmune. Evalueringer er sket ad-hc g vha. frskellige metder, g med frskelligt mål. Læsevejledning: Fr den travle læser, vil det være gdt at vide, at rapprten er pbygget med et resumé frrest, hvraf bl.a. de enkelte frløbs hvedresultater fremgår, samt hvad resultaterne kan give anledning til. Desuden fremgår gså anbefalinger til fremtidige evalueringer af aktiveringsfrløb fr indsatsklare kntanthjælpsmdtagere af resumeet. I hvedrapprten findes detaljerne mkring de enkelte frløb, deres undersøgelsesmetder, resultater, hvad resultaterne kan give anledning til, samt erfaringer med evalueringsarbejdet. Kmmissriet fr evalueringsprjektet er ptrykt i bilag 1 g versigt ver dataindsamlingsmetder i bilag 2. Endelig er der i bilag 3 en versigt ver arkivsager knyttet til prjektet her kan baggrundsdata findes. Der frefindes desuden et særskilt bilag med brugte spørgeskemaskabelner mv. til inspiratin fr fremtidige evalueringer. Dette kan rekvireres via Jbcentersekretariatet 2. 1 Kilde: Referat AMU Aalbrg: På nuværende tidspunkt er der ca kntanthjælpsmdtagere ver 30 år, sm har andre prblemer end ledighed. Den gennemsnitlige phldstid på kntanthjælp fr denne gruppe er i dag på ca. 4 år g 8 måneder. Der freligger ikke p.t. tilsvarende tal fr gruppen af under 30 årige, men erfaringsmæssigt er phldstiden fr denne gruppe lavere end fr de ver 30 årige. 2 E-dc dkument nr

4 Indhldsfrtegnelse Frrd g læsevejledning... 3 Resumè med anbefalinger... 7 Baggrund g ramme fr evalueringsprjektet... 7 Evalueringsresultater g hvad de kan give anledning til... 7 Erfaringer med evalueringsarbejdet Anbefalinger til fremtidig evaluering Hvedrapprt Rammen fr prjektet Metde: De deltagende frløb Kvindedaghøjsklen Valget er mit Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde Resultater Hvad kan resultaterne give anledning til Erfaringer med metden AOF Tilbage til fremtiden Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde Resultater Hvad kan resultaterne give anledning til Erfaringer med metden Fkus Fitness - En sund krp Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde Resultater Hvad kan resultaterne give anledning til Erfaringer med metden Prjektafsnittet Kntrasten Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde

5 Resultater Erfaringer med metden Prjektafsnittet Afklaringsfrløbet Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde Resultater Hvad kan resultaterne give anledning til Erfaringer med metden Prjektafsnittet Individuel Virksmhedstræning Fkus fr evalueringen Evalueringsmetde Resultater Hvad kan resultaterne give anledning til Erfaringer med metden Evaluering af evalueringsprjektet Bilag 1 Prjektets kmmissrium Bilag 2 Dataindsamlinger, versigt Bilag 3 E-dc sager, Evalueringsprjektet, versigt Figurfrtegnelse: Figur 1. Prgramteri fr "Valget er mit", Kvindedaghøjsklen 26 Figur 2. Fkuseret prgramteri fr "Valget er mit", Kvindedaghøjsklen 27 Figur 3. Prgramteri fr AOF, Tilbage til fremtiden 37 Figur 4. Fkuseret prgramteri fr AOF, Tilbage til fremtiden 38 Figur 5. Prgramteri fr Fkus Fitness - En sund krp 49 Figur 6. Fkuseret prgramteri fr Fkus Fitness - En sund krp 50 Figur 7. Prgramteri fr Kntrasten, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 58 Figur 8. fkuseret prgramteri fr Kntrasten, prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 59 Figur 9. Prgramteri fr Afklaringsfrløbet, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 70 Figur 10. Fkuseret prgramteri fr Afklaringsfrløbet, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 71 Figur 11. Prgramteri fr Individuel Virksmhedstræning, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 81 Figur 12. Fkuseret prgramteri fr Individuel Virksmhedstræning, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 82 5

6 6

7 LBR Evalueringsprjekt 2012 Resumé med anbefalinger Baggrund g ramme fr evalueringsprjektet: Evalueringsprjektet er gennemført af Jbcenter Aalbrg, finansieret af LBR Aalbrg. Prjektperiden er Indhldet i prjektet består af: 1. Udarbejdelse af evalueringspraksis fr aktiveringsfrløb 2. Afprøvning af venstående i 2-3 interne g 2-3 eksterne prjekter Et væsentligt element i prjektet er inddragelse af medarbejderne g læringsprcessen mkring udarbejdelse af evalueringerne. Til prjektets gennemførelse er ansat en tvhlder, g derudver er prjektet rganiseret med en krdineringsgruppe bestående af tvhlder g ledere af de invlverede frløb (lederne Helle Rindsig, Peter Mrtensen g Drte Bjerregaard, Bjørn Salling, Ole Thulstrup, Jane Sall, Helle Glenstrup samt tvhlder Karen Tryk Espensen) g en styregruppe bestående af repræsentanter fr hhv. de interne g de eksterne frløb, leder af jbcentersekretariatet, frvaltningens kvalitetschef g tvhlder (Inge Nesgaard, Leder af Jbcenter Aalbrgs Prjektafsnit, Bjørn Salling, leder af Daghøjsklen Fkus, Pul Erik Jensen, Familie- Beskæftigelsesfrvaltningens kvalitetschef, Charltte Humøller, Sekretariatsleder fr Jbcentersekretariatet samt Karen Tryk Espensen, tvhlder). Evalueringsprjektet tager afsæt i metden Virkningsevaluering. Beskæftigelsesregin Nrdjylland har udbudt et kursusfrløb i denne metde, g har i den frbindelse prettet særligt hld fr Jbcenter Aalbrg. Medarbejdere g ledere på de mfattede frløb har således deltaget i 3 kursusdage i virkningsevaluering i prjektperiden. Basis fr virkningsevaluering er prgramteri, hvri medarbejdernes frestilling m frløbets målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål samt hvilke frudsætninger, der skal være til stede (virksmme mekanismer), systematisk pstilles. Dette efterprøves ved frskellige datakilder, hvrved en virkningsevaluering pnås. Evalueringsresultater g handlemuligheder Der er udarbejdet evalueringer efter virkningsevalueringsmetden fr i alt 6 frløb: 3 eksterne (anden aktør) g 3 interne frløb (fra Jbcenter Aalbrgs Prjektafsnit). Der tages udgangspunkt i indsatsklare deltagere i match 2, målgr. 2,3 - dvs. kntanthjælpsmdtagere med prblemer ud ver ledighed. Evalueringen fr det enkelte frløb er udført efter virkningsevalueringsmetden. Alle frløb har pstillet en prgramteri fr deres samlede frløb g herudfra udvalgt en del af frløbet til evaluering. Der er udvalgt relevante metder til evaluering fr de enkelte frløb, g hver evaluering mfatter 3-6 frskellige 7

8 datakilder. Bl.a. er der til alle evalueringer benyttet statistik, spørgeskemaer g prgressinsmålinger. De pstillede evalueringsspørgsmål er i denne prces knkretiseret g peratinaliseret. Samlet m resultaterne kan siges, at prgramterierne fr frløbene i stre træk er verificerede de frestillinger sm medarbejderne har haft m, hvrdan deres frløb er, g hvrdan de virker, hlder i str udstrækning stik. Ligeledes blev det i prcessen klart, at der mht. udslusningsresultater er dataprblemer, sm skyldes frskellige indberetningsprcedurer. Desuden har det vist sig, at fr de interne prjekter kan visse pnåede resultater sættes i frhld til fastsatte mål i målstyringen, mens eksterne prjekter ikke på samme vis har definerede mål. Det bliver dermed ikke tydeligt, hvad der kan betragtes sm tilfredsstillende resultater. 3 Evalueringerne fr de enkelte frløb har givet en meget mfattende række data g viden, sm kan danne grundlag fr videre arbejde. I selve hvedrapprten er dele af dataene gengivet, mens de enkelte aktiveringsfrløbs hvedresultater er resumeret i det følgende. Kvindedaghøjsklens frløb Valget er Mit : Frløbet Valget er Mit mfatter kvinder ml år vervejende på kntanthjælp (men kan gså være på sygedagpenge eller frrevalidering). Der arbejdes bl.a. med at styrke den enkeltes selvværd. Der er 2 hld med deltagere på hvert hld, der er løbende ptag, g gennemsnitstiden på frløbet er ca. 4 mdr. I fht. denne evaluering er der fkuseret på de indsatsklare kntanthjælpsmdtagere, match 2, målgr. 2,3. På Kvindedaghøjsklen er der udelukkende kvindelige deltagere g undervisere. Evalueringsspørgsmål: Kvindedaghøjsklen har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Hlder vres antagelse m, at undervisning i persnlig udvikling (aktivitet)fr de årige kvinder fører til øget selvværd g selvtillid g jb/uddannelse (delmål/ slutmål), når der er tillid g tryghed (virksm mekanisme)til stede? Og hvilken betydning har det fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere? Hvedresultater: Evalueringen viser, at undervisning i persnlig udvikling fr de årige kvinder på Valget er Mit med sciale, psykiske g persnlige prblemer, fører til øget selvværd g selvtillid, når der er tillid g tryghed til stede. Fr deltagerne har det en relativ str psitiv betydning fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere. De kvindelige deltagere i alderen år tillægger det at være mgivet af eget køn en psitiv betydning i fht. tillid g tryghed. Deltagerne kan dg gså se visse ulemper ved, at der udelukkende er kvindelige deltagere. Tillid g tryghed er vigtig fr deltagerne fr at pnå psitiv udvikling, g de plever, at der èr tillid g tryghed i frløbet. 3 Der kan evt. sammenlignes med gennemsnitlig udslusning fr aktiveringsfrløb fr match 2 eks. med sammenlignelige jbcentre. En sådan sammenligning tager dg ikke højde fr de enkelte frløbs frskelle i målgrupper mht. ressurcer g barrierer. 8

9 Deltagerne plever underviserne sm gde rllemdeller g tillægger dette betydning i fht. at pnå psitiv udvikling Frløbets undervisning i persnlig udvikling giver med de vennævnte frudsætninger øget selvværd g selvtillid Udslusningen til jb/ uddannelse er af Kvindedaghøjsklen pgjrt til 24 % fr deltagerne i målgr. 2,3 i de tre første kvartaler af Kvindedaghøjsklen har sm de øvrige eksterne prjekter ikke fastsatte måltal. Kvindedaghøjsklen har dg i deres prgramteri pereret med et måltal på 2/3 til uddannelse. Dette måltal er frmuleret i prcessen g er møntet på den samlede deltagergruppe, dvs. både match 2 målgr. 2,3 g de mere ressurcestærke i match 1 målgr. 2,2, sm har gennemført frløbet. Udslusningen til uddannelse fr denne bredere gruppe er 65 %. Hvad kan resultaterne give anledning til: Fasthldelse af den kønsspecifikke prfil, idet den er af betydning fr plevelsen af tillid g tryghed g videre fr deltagernes persnlige udvikling Frtsat pmærksmhed på den(mindre) minusside, der er ved den kønsspecifikke prfil (knflikter, drama etc.) Fasthldelse af underviserne sm gde rllemdeller Evt. videre undersøgelse af, hvad deltagerne mener gde rllemdeller er? Evt. præcisering af måltal fr udslusning til uddannelse. AOFs frløb Tilbage til Fremtiden : Tilbage til Fremtiden er et uddannelsesrettet vejlednings- g afklaringsfrløb fr unge årige uden uddannelse. I frløbet indgår afklaring g styrkelse i frhld til dansk, matematik, samfundsfag g engelsk. Der er ca. 30 deltagere på frløbet g den gennemsnitlige phldstid er ca. 4 mdr., hvraf 1/3 har en phldstid på under 5 uger, g 1/3 en phldstid på ver 35 uger (8 mdr.). Evalueringsspørgsmål: AOF har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Styrker persnlig vejledning g dialggruppe(aktiviteter) evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd (delmål), når der hs deltagerne er erkendelse af barrierer g vilje til at arbejde med sig selv (virksm mekanisme) fr de årige ressurcesvage (målgruppe)? Og hvilke af aktiviteterne i TTF gør, at der sker udvikling i fht. selvledelse etc. efter de unges egen mening er det dialggruppe g persnlig vejledning eller f.eks. frhld der ligger udenfr TTF? Hvedresultater: Der kan af evalueringen spres en psitiv udvikling i frløbet hs deltagerne i fht. evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd g sciale kmpetencer, men ikke i fht. mødestabilitet. Vi kan ikke ud fra deltagernes svar påvise ngen en entydig sammenhæng mellem delmål g aktiviteterne i TTF. Det kan ikke ud fra evalueringen påvises, at aktiviteterne persnlig vejledning g dialggruppe er afgørende fr den psitive udvikling, der ses i fht. delmålene evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd, idet andre frhld ifølge de unge er af større 9

10 betydning. Der er fundet indikatiner på, at deltagerne ikke fuldt ud anerkender egne barrierer. Udslusning til jb/ uddannelse indikerer, at den udvikling, der sker i fht. delmål medvirker til at de unge påbegynder uddannelse. Der kan i frløbet spres en psitiv udvikling hs deltagerne i fht. alle delmålene brtset fra mødestabilitet, men vi kan ikke ud fra deltagernes svar påvise en entydig sammenhæng med delmålene g aktiviteterne i TTF. Deltagerne angiver andet g ved ikke sm mest betydningsfuldt fr pnåelse af delmål. Først herefter kmmer aktiviteten persnlig vejledning g herefter øvrige aktiviteter i frløbet, med aktiviteten dialggruppe på en sidsteplads. Dialggruppe har en fr medarbejderne verraskende lille betydning i fht. delmålene Der er pnået viden m, hvilke knkrete prblemtyper, der vægter mest hs deltagerne, g hvilken aktivitet i frløbet, deltagerne mener, har størst psitiv indflydelse herpå. Deltagerne vurderer egne kmpetencer på knkrete frhld indenfr kategrierne styr på din hverdag, selvværd g selvtillid, mgås andre g lede eget liv, g deltagerne vurderer selv at have gennemsnitligt størst prblemer indenfr kategrierne selvværd g selvtillid g styr på din hverdag. Kun i 3 ud af samlet 18 knkrete frhld indenfr kategrierne screr deltagerne sig selv lavere end middelværdi. Dette gælder at åbne pst, at lave mad derhjemme g evt. tage medicin. Der er fundet indikatiner på, at deltagerne ikke fuldt ud anerkender egne barrierer. Medarbejderne vurderer, at deltagerne i deres svar vervurderer sig selv, g ved sammenligning af deltagernes svar på frskellige spørgsmål findes indikatiner på manglende anerkendelse af egne barrierer / manglende refleksive evner hs deltagerne. Der kan ver en 14 ugers peride ikke ses prgressin i fremmødet hs deltagerne, hvilket er verraskende fr medarbejderne. Udslusningen til Jb/uddannelse er af AOF pgjrt til 34 % fr deltagere i målgr. 2,3 i 2011, udsluset senest 1. kvartal De eksterne prjekter er ikke mfattet af målstyring g der er således ikke fastsatte måltal fr frløbet Tilbage til Fremtiden. Hvad kan resultaterne give anledning til: Da deltagerne i svarene på spørgeskemaet vedr. hvad der har betydning fr pnåelse af delmål har angivet en str del andet / ved ikke, kunne der være grundlag fr at undersøge, hvad de svar dækker ver. Drøftelse af, hvrdan manglende selverkendelse hs deltagerne tackles, herunder drøftelse med deltagerne af deres nrmalitetsbegreb. De måler sig måske p imd de andre deltagere på hldet, sm har samme barrierer. Nærmere vervejelse/ drøftelse med deltagerne af/ undersøgelse af undervisningen dialggruppe. Evt. nedpriritering af denne aktivitet g ppriritering af persnlig vejledning, idet deltagerne tillægger dialggruppe væsentligt mindre betydning end særligt persnlig vejledning i fht. pnåelse af delmål. Evt. drøftelse af, hvad den manglende prgressin i fremmøde skyldes g af, hvrdan fremmødet kan øges. Der er umiddelbart tale m frhldsvis høj udslusning til uddannelse, men da der ikke er fastsat måltal fr udslusning, er det vanskeligt at angive, hvrvidt udslusningen er tilfredsstillende. 10

11 Daghøjsklen Fkus frløb Fitness en sund krp : Frløbet Fkus Fitness - En sund krp mfatter persner med f.eks. vægtprblemer g/eller prblemer med bevægeapparatet. Frløbet består dels af bligatriske fag g dels valgfrie fag. Et af frmålene er at pnå sundhed, trivsel g balance. Der er ca deltagere på frløbet g den gennemsnitlige phldstid er ca. 4 mdr. Evalueringsspørgsmål: Fkus Fitness - En sund krp har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Opnår vres kursister ptimeret trivsel (delmål) via det individuelle g det kllektive trivselsarbejde (aktivitet)i prjektet, når Fkus pædaggiske tilgang g metde/ menneskesyn (knkretiseret ved anerkendelse, empati, imødekmmenhed, respekt g at medarbejderne har fkus på ressurcer) er til stede? Og hvilke aktiviteter i Fkus Fitness - En sund krp har betydning fr pnåelse af hvilke delmål? Hvedresultater: Evalueringen viser, at deltagerne i frløbet pnår ptimeret trivsel, men det kan ikke fastslås, at trivselsarbejdet er afgørende herfr. Den pædaggiske tilgang/ menneskesyn er psitivt til stede fr deltagerne. Der er pnået indsigt i, hvilke aktiviteter, der har betydning fr hvilke delmål. Deltagerne har i strt mfang fysiske g/ eller psykiske prblemstillinger. Dette gør sig gældende fr hhv. 78 % g 92 % af deltagerne. Der er sket psitiv udvikling fr deltagerne: 87 % af deltagerne plever at have fået bedre trivsel siden start i Fkus Fitness - En sund krp, 77 % har fået bedre handlekmpetencer/ livsmestring. 44 % er kmmet nærmere en fremtidsplan. Der er pnået viden m deltagernes vurdering af, hvilke aktiviteter, der har indflydelse i fht. psitiv udvikling på specifikke delmål Ikke alle aktiviteter, der ifølge prjektbeskrivelsen skulle være bligatriske, følges af alle. Deltagerne plever at blive mødt psitivt g med respekt g anerkendelse Målt på de, der har gennemført de første 5 mdr., er fremmødet steget fra 64 til 79 %. Udslusningen til Jb/uddannelse er af Fkus Fitness - En sund krp pgjrt til 20 % fr deltagere i målgr. 2,3 i periden De eksterne prjekter er ikke mfattet af målstyring g der er således ikke fastsatte måltal fr frløbet Fkus Fitness - En sund krp. Hvad kan resultaterne give anledning til: Overvejelse vedr. øget pfølgning på deltagernes faktiske deltagelse i bligatriske aktiviteter/ ændre i kncept g prjektbeskrivelse, så aktiviteterne ikke fremgår sm bligatriske Fasthldelse af det sciale miljø / menneskesyn/ pædaggisk metde Overvejelse m, hvrvidt øget indsats i fht. delmålet fremtidsplan er mulig. Deltagerne angiver at særligt praktik er vigtig i frhld hertil. Frtsat fkus på mtin/ kstværksted, idet det angives sm betydningsfuldt i fht. at pnå ptimeret trivsel g ptimeret sundhedstilstand, hvilket er væsentligt fr målgruppen, sm her har væsentlige prblematikker Frtsat pfølgning i fht. fremmøde g evt. arbejde på at øge denne. Opfølgning kan evt. indarbejdes ved at måle alle deltageres mødestabilitet ved start (første måned) g ved slut (individuel). 11

12 Da der ikke er fastsat knkrete måltal fr udslusningen, er det vanskeligt at angive, hvrvidt udslusningsprcenten er tilfredsstillende. Prjektafsnittet, Kntrasten : Kntrasten mfatter indsatsklare kntanthjælpsmdtagere match 2 målgr. 2,3, der på sigt kan kmme på arbejdsmarkedet, men hvr svag selvtillid, fysisk sårbarhed, persnlige prblemer eller manglende netværk blkerer. Frløbet mfatter ca. 48 persner.der er løbende ptag, g gennemsnitstiden på frløbet er ca. 5 mdr. Evalueringsspørgsmål: Kntrasten har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Fører startsamtale g gruppepfølgning (aktiviteter) til aktiv deltagelse i frløbet g psitiv udvikling (delmål), hvis der er mtivatin, lyst g ejerskab (virksmme mekanismer) til stede? Og fører dette til indsats nærmere arbejdsmarkedet (slutmål)? Hvedresultater: Evalueringen viser, at særligt kntakten til den faste kntaktpersn har betydning fr aktiv deltagelse g psitiv udvikling. Der er generelt lyst, mtivatin g til en vis grad ejerskab til stede, dg særligt fr de under 30 årige. 85 % af deltagerne er tilfredse med frløbet g andelen af tilfredse stiger ver tid. Der sker i frløbet psitiv udvikling fr deltagerne i fht. at være kmmet nærmere arbejde/ uddannelse, øget fremmøde, øgning af andelen, der har et mål g gør nget knkret fr at nå det. Deltagerne plever tillid g tryghed i frløbet g tillægger dette betydning fr psitiv udvikling. Deltagerne vurderer, at det at have en fast kntaktpersn gså er væsentlig i fht. at pnå en psitiv udvikling. Fast kntaktpersn tillægges str betydning af deltagerne i fht. psitiv udvikling, g møderne med denne finder sted på mandagsmøderne (gruppepfølgningsmøder). Gruppepfølgning har således en betydning i fht. psitiv udvikling af delmål. Deltagerne under 30 år har i højere grad end deltagerne ver 30 år lyst/ mtivatin g tager ansvar g ejerskab. Deltagerne bliver i frløbet mere kritiske/ realistiske i vurderingen af egen stabilitet g i fht. m de har et mål g gør nget knkret fr at nå det. Der sker verraskende en negativ udvikling i fht. andelen af deltagere, der mener, de selv er i stand til at ændre eget liv ver de fretagne målingers 4 måneders peride. Der sker ikke indenfr samme kvartal ændring på medarbejdernes vurdering af, hvrvidt deltagerne tager ejerskab Udslusningen til jb/uddannelse er af Kntrasten i frbindelse med målstyring pgjrt til 26 % fr de første tre kvartaler i Udslusningsresultaterne svarer til de i målstyringen fastsatte mål. 12

13 Hvad kan resultaterne give anledning til: Det kunne være interessant, at medarbejderne vurderer ejerskab gså ved slut af deltagernes frløb. P.t. måles kun indenfr samme kvartal, hvilket ikke er nk til at spre udvikling. Frsat fkus på tillid g tryghed i prjektet g at deltagerne har en fast kntaktpersn samt At der bliver fulgt p på udviklingspunkter g aftaler på mandagsmøderne, idet de frhld synes at have særlig betydning fr deltagerne i fht., at der sker en psitiv udvikling fr dem. Det kunne evt. drøftes, hvrvidt deltagerne ville kunne prfitere af mere hyppig kntakt til den faste kntaktpersn. Frtsat fkus på, at der pnås en knkret plan fr praktik, arbejde eller uddannelse. Det kan undre, at der er sket et fald mht. hvr mange deltagere, der mener, at de kan ændre deres liv. Det kunne evt. være interessant at undersøge baggrunden fr besvarelserne, ex. sm indslag på mandagsmøder. Det kan så herefter, alt efter resultatet, evt. sættes yderligere fkus i frløbet på deltagernes egenansvar/ empwerment/ livsmestring. Det ser ud til at de under 30 årige i højere grad end de ver 30 årige har lyst/ mtivatin g tager ansvar g ejerskab. Der kunne således ses nærmere på, hvrdan de ver 30 årige, sm udgør et mindretal i prjektet, i højere grad bibringes lyst, mtivatin, ansvar g ejerskab. Prjektafsnittet, Afklaringsfrløbet : Afklaringsfrløbet mhandler afklaring af persnlige, faglige ressurcer g udviklingspunkter via praktisk værkstedsarbejde, strukturerede samtaler, vejledning g virksmhedspraktik. Målgruppen er vervejende indsatsklare kntanthjælpsmdtagere i målgr. 2,3, dvs. ledige med prblemer ud ver ledighed. Den gennemsnitlige phldstid på frløbet er knap 4 mdr. Det samlede frløb mfatter ca. 65 persner. Evalueringen mfatter udelukkende målgr. 2,3 deltagere med fysiske prblematikker. Evalueringsspørgsmål: Afklaringsfrløbet har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Opnås delmålene beskrivelse, afklaring g udvikling samt egen-ansvar g hverdags-mestring fr målgruppen af deltagere med fysiske skavanker gennem individuelle samtaler (aktiviteter), hvis der er relatinsdannelse (virksm mekanisme) til stede? Evalueringsspørgsmålet har baggrund i, at tidl. prjekter fr persner med fysiske barrierer er nedlagte g nu tilgår målgruppen derfr afklaringsfrløbet. I hvr str udstrækning virker afklaringsfrløbets metder på denne gruppe? Hvedresultater: Evalueringen viser, at deltagerne beskrives g afklares i frløbet, g deltagerne pnår udvikling i fht. visse, men ikke alle delmål. Der er relatinsdannelse til stede. Målgruppen fr evalueringen er gruppen af deltagere med fysiske prblematikker, der påvirker arbejdsevnen, g denne gruppe udgør ca. 1/3 af det samlede deltagerantal. Deltagerne plever en psitiv udvikling mht. arbejdsmarkedsperspektiv g hverdagsmestring Deltagernes helbredsfrhld er i mindre udstrækning bedret Deltagerne angiver fra start at have et vist egenansvar, men der er ikke indikatiner på at deltagernes egenansvar udvikles i frløbet. 13

14 Målgruppen angiver, at de ikke plever prblemer med at løse udfrdringer g prblemer i hverdagen, nye pgaver, med selvtillid eller med at være sammen med andre på en arbejdsplads. Ifølge deltagernes svar er der derimd barrierer i fht. det fysiske/ psykiske helbred, tren på g perspektivet i fht. arbejdsmarkedet. Deltagerne svarer alle, at de selv har gjrt nget i fht. at frbedre deres situatin, men fr 1/5 har dette ikke betydet deltagelse i ngen frm fr fysisk aktivitet. Respndenterne føler sig mødt med respekt, g alle respndenter mener, at der bliver taget hensyn til deltagerens individuelle ønsker g behv. Alle respndenter angiver at have fået den rette hjælp på frløbet g alle respndenter føler sig trygge ved persnalet i prjektet Ikke alle respndenter plever et klart frmål med at være på Afklaringsfrløbet. Dette er gældende fr 4 ud af i alt 6 adspurgte. Afklaringsfrløbet har pgjrt tal ver udslusningen fr match 2, målgr. 2,3. Heraf fremgår, at fr de første 3 kvartaler af 2012 er gennemsnitligt 88 % afklarede ved udslusning, g at 4 % af alle udslusede i målgr. 2,3 udsluses til jb/ uddannelse. Andelen af afklarede svarer til målsætningen, mens andelen af udslusede til jb, uddannelse g løntilskud ligger under målsætningen. Målsætningen gælder dg fr den samlede deltagergruppe, sm gså består af mere ressurcestærke deltagere i målgr. 2,2. Det har ikke været muligt at pgøre valide tal fr den specifikke undermålgruppe af match 2, målgr. 2,3 med fysiske prblematikker. Hvad kan resultaterne give anledning til: Deltageres vurdering af egne evner vedr. at løse udfrdringer g prblemer i hverdagen, nye pgaver, selvtillid g at være sammen med andre på en arbejdsplads er frhldsvis psitive. Det kunne være interessant at pgøre, hvrvidt medarbejderne er enige i vurderingerne fr de knkrete deltagere, mhp. hvrvidt den specifikke målgruppe adskiller sig fra frløbets samlede målgruppe mht. prblemtyper g egenfrståelse heraf. Der kan evt. knkret arbejdes yderligere på betydningen af deltagernes egenansvar i fht. relatinen ml. helbredsplevelse g mfanget af fysisk aktivitet, idet 1/5 angiver ikke at dyrke ngen frm fr fysisk aktivitet Der kan evt. fkuseres på en mere tydelig frventningsafstemning, idet ikke alle respndenter plever et klart frmål med at være på Afklaringsfrløbet. Frtsat fkus på relatinsdannelse g pnåelse af delmål Der kan evt. fremver følges p på udslusningstal fr den specifikke målgruppe med fysiske skavanker. Fr at være brugbart kræves et vist datagrundlag g dermed tid. 14

15 Prjektafsnittet, Individuel Virksmhedstræning : Individuel virksmhedstræning pretter g følger praktikker g løntilskud fr indsatsklare kntanthjælpsmdtagere i match 2, målgr. 2,3 (prblemer ud ver ledighed), sm er mtiverede fr selvfrsørgelse g ønsker et tilbud på en rigtig arbejdsplads. Den gennemsnitlige phldstid på frløbet er ca. 7 mdr. g der er ca. 170 deltagere i alt i Individuel Virksmhedstræning. I evalueringen fkuseres på de årige deltagere i praktik. Evalueringsspørgsmål: Individuel Virksmhedstræning har med evalueringen ønsket at undersøge følgende: Hlder vres antagelse m, at praktik (aktivitet) ved et gdt match (virksm mekanisme) fr de årige (målgruppe) fører til psitiv udvikling indenfr de 5 pmærksmhedspunkter (delmål) g sm slutmål til jb, uddannelse, løntilskud? g hvad er praktikværtens betydning? Hvedresultater: Evalueringen viser, at der i strt mfang udføres gdt match, deltagerne øger i praktikperiden kmpetencer på de 5 pmærksmhedspunkter g 51 % af deltagerne i praktik udsluses til jb, uddannelse eller løntilskud. Der kan ud fra materialet ikke ses ngen sammenhæng ml. praktikværtens erfaring g kvaliteten af match. Den udvalgte deltagermålgruppe, sm er de årige, udgør % af det samlede antal deltagere. Deltagerne er tilfreds med deres praktikker, de mener at deres interesser er blevet tilgdeset g synes, at mfanget af kntakt til både jbknsulent g praktikvært er passende. Praktikværter er tilfredse med praktikkerne g samarbejdet: 96 % af praktikværterne giver udtryk fr at der er et gdt / k match g alle praktikværter vurderer samarbejdet med jbknsulenterne sm psitivt. Samtidig finder 28 af 29 praktikværter mfanget af kntakten til jbknsulenten passende, kun 1 svarer fr meget. Jbknsulenter g deltagere er enige i, at der i matchning tages højde fr deltagernes ønsker. Jbknsulenterne bruger ikke hinanden til at finde nye praktiksteder. Der kan ikke ud fra materialet påvises sammenhæng mellem det at jbknsulenten finder nye praktiksteder g tilfredsheden med praktikken fra praktikværts g deltagers side. Jbknsulenterne er i frhld til målgruppen i str udstrækning i stand til at få brgeren til selv at søge praktik (31 %) g i endnu større mfang til at give brgeren medejerskab fr prcessen (50 % af deltagerne angiver selv at have fundet praktikken), men frventningsafstemning ser ud til at være bedre, når jbknsulenten har fundet praktikken. Der er gennemsnitligt sket en stigning i fht. alle delmålene: frbedring af status i fht. faglige/ praktiske kmpetencer, persnlige kmpetencer, materielle frhld/ netværk g arbejdsmarkedsperspektiv fr respndenterne. Udslusningen fr de årige i praktik til uddannelse/ arbejde har individuel virksmhedstræning pgjrt til 44 % fr 2. g 3. kvartal 2012, g med løntilskud er den psitive udslusning til pgjrt til 51 %. I målstyringen er der ikke fastsat specifikke tal fr målgruppen af årige, men i fht. de generelle måltal i målstyringen er udslusningen til arbejde, uddannelse g løntilskud fr de årige meget tilfredsstillende. 15

16 Hvad kan resultaterne give anledning til: At frtsætte det gde samarbejde med deltagere g praktikværter med frtsat pmærksmhed på det gde match. At verveje, m det kunne være frmålstjenligt med større erfaringsudveksling ml. jbknsulenterne vedr. virksmhedskntakter. frventningsafstemning ser ud til at være bedre, når jbknsulenten har fundet praktikken. Der kunne derfr evt. rettes mere pmærksmhed på yderligere frventningsafstemning i de tilfælde, hvr deltager selv tager kntakt til praktikvært. Det ser ud til, at Individuel Virksmhedstræning har højere udslusning fr den unge målgruppe under 30 år end dem ver 30 år. Dette rejser spørgsmålet, m virksmhedsaktivering er relativt bedre til den unge målgruppe end til den lidt ældre - eller der bare er tale m det frhld, at unge generelt har en højere udslusning end de lidt ældre. Dette giver undersøgelsen ikke svar på. 16

17 Erfaringer med evalueringsarbejdet Tilbagemeldingerne fra frløbene er, at det har været udfrdrende, men meget givtigt at arbejde systematisk med eget frløb at beskrive det i frm af prgramteri. Herved er væsentlige dele blevet i talesat: hvrfr har vi de enkelte aktiviteter, hvad skal de medvirke til, g hvad skal være til stede fr at aktiviteterne fører til delmål g mål? Der er blevet sat rd på tavs viden. Medarbejderne har arbejdet engageret med den afprøvede evalueringsmdel, men i en travl hverdag er driften i fkus, g plevelsen fra medarbejdere g ledere har været, at det har været nødvendigt at have den tvhlder, der har været tilknyttet prjektet, bl.a. fr at fasthlde fremdrift fr evalueringsarbejdet. Selve evalueringerne har været en tidsmæssig/ ressurcemæssig udfrdring fr medarbejderne. Medarbejderne har været engagerede i frhld til frembringelse af resultaterne, g er gså ved prjektets afslutning ivrige efter at bruge resultaterne fremadrettet, ligesm de ser muligheder fr fremadrettet at benytte dele af evalueringsmetden i det daglige arbejde under frudsætning af et begrænset ressurcefrbrug hertil. Anbefalinger til fremtidig evaluering Krdineringsgruppens anbefalinger Med minimal fremtidig knsulentbistand sm ramme, har lederne fra de enkelte frløb, dvs. prjektets krdineringsgruppe, drøftet hvad udgangspunktet skal være fr fremtidige evalueringer: Hvad er vigtigt metdemæssigt i fht. fremtidige evalueringer: Evalueringen skal give mening fr det enkelte frløb (kvalitetsudvikling g ejerskab er vigtigt) Evalueringen skal kunne relateres til g implementeres i hverdagen (fr interne prjekter skal evaluering relateres til målstyring) Evalueringen skal måle på de små skridt, ikke kun udslusning til jb/ uddannelse Evalueringen skal ikke være vldsmt ressurcekrævende, hverken kmpetence- eller tidsmæssigt Evalueringen skal med de p.t. kendte rammer kunne klares med et minimum af sekretariatsbistand (vi kan altid skrue p fr mfang/ kvalitet igen) Det er vigtigt at præcisere, hvad udbyttet skal være (indsatsen skal stå mål med udbyttet) Krdineringsgruppen har desuden videregivet enkelte frslag til Styregruppen bl.a. vedr. hvad der fremtidigt kan evalueres. Styregruppens anbefalinger Krdineringsgruppens samlede anbefalinger g frslag er videregivet til Styregruppen, sm på denne baggrund har drøftet anbefalinger til fremtidige evalueringer. Anbefalingerne fra Styregruppen mhp. fremtidige evalueringer kan psamles i følgende: Styregruppen er enige m vigtigheden af evaluering af de små skridt på deltagernes vej md selvfrsørgelse, g der er i Styregruppen enighed m vigtigheden af at videreføre de erfaringer, værktøjer g den viden, der er pnået i arbejdet med virkningsevaluering. Styregruppen peger på, 17

18 at virkningsevaluering (prgramteri) er en brugbar mdel, sm kan bruges, når der udvikles nye prjekter fr dermed at gennemtænke, hvad de enkelte aktiviteter skal føre til af delmål (g slutmål) samt, hvad der skal være til stede, fr at det kan pnås. Styregruppen anerkender, at arbejdet med virkningsevaluering har givet meget gdt til fremadrettede værktøjer i frløbene, at arbejdet har synliggjrt del-mål g gjrt dem målbare, at der er mange psitive effekter af prcessen i fht. bevidstgørelse g ny viden i fht. eget frløb g faglighed etc. Styregruppen anbefaler, at frankringen vil ske på den måde, at evalueringsfkusset fr de interne prjekter vil indgå i den samlede målstyringsaftale fr Prjektafsnittet, at erfaringer, værktøjer g virkningsevalueringsmetden af de enkelte søjleledere i Prjektafsnittet vil blive vervejet msat i fht. interne prjekter g endelig, at erfaringer, værktøjer g virkningsevalueringsmetden knkret vil indgå i målstyringsaftaler fr de invlverede interne prjekter. Mht. frankring fr de eksterne prjekter vil de metder g værktøjer, der i prcessen er udviklet af de eksterne frløb videreføres på den måde, at de, hvr det vurderes frmålstjenligt af frløbet, gså anvendes fremver. Desuden vervejes i jbcenteret at arbejde md en generel frm fr pfølgning/ målstyring, hvri erfaringer fra prjektet vil indgå. En evt. pfølgningsmdel vil blive udarbejdet med inddragelse af de eksterne aktører. Praksis ved prjektets afslutning I praksis har flere frløb ved prjektets afslutning indarbejdet dele af virkningsevalueringen sm metder i det daglige arbejde. Der ud ver har resultaterne fra evalueringerne givet grundlag fr ændringer, refleksiner g/ eller yderligere undersøgelse i samtlige invlverede frløb. Dermed indgår evalueringsarbejdet i Jbcenterets målstyringsprces g frvaltningens strategiske metde fkus sm vist i RADAR mdellen: Det vervejes desuden, sm tidligere nævnt, at en frm fr målstyring eller pfølgning på lignende vis sm fr de interne prjekter evt. fremver kan indgå i samarbejdet med eksterne frløb. 18

19 Hvedrapprt: Rammen fr prjektet: Opdragsgiver LBR har bevilget Jbcenter Aalbrg midler til gennemførelse af prjekt Evaluering af Jbcenter Aalbrgs aktiveringsfrløb fr kntanthjælpsmdtagere. Indhldet i prjektet Der har ikke hidtil været en fast evalueringspraksis i fht. aktiveringsfrløb i Jbcenter Aalbrg. Evalueringer er sket ad hc g vha. frskellige metder, g med frskelligt mål. Med afsæt i Håndbg i virkningsevaluering AAU/ New Insight, v. Thmas Bredgaard m.fl. september 2011, har der ledelsesmæssigt været fkus på drøftelse af evalueringspraksis fr såvel interne sm eksterne aktiveringsfrløb, særligt møntet på indsatsklare kntanthjælpsmdtagere i match 2, dvs. kntanthjælpsmdtagere med prblemer ud ver ledighed. Drøftelserne er udmøntet i en ansøgning til Det Lkale Beskæftigelsesråd m et evalueringsprjekt, sm blev bevilget ultim Indhldet i prjektet består af: 3. Udarbejdelse af evalueringspraksis fr aktiveringsfrløb 4. Afprøvning af venstående i 2-3 interne g 2-3 eksterne prjekter Evalueringsprjektet tager afsæt i virkningsevalueringsmetden. Mål: Det er målet fr prjektet, ved hjælp af fastlæggelse af evalueringspraksis g gennemførelse heraf, at medvirke til at sikre læring, kvalitet g tilpasning i tilbuddene, fasthldelse af fkus g faglig udvikling fr medarbejderne samt at brgerne (deltagerne) prfiterer af tilbuddene, dvs. bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet. Det er målet, at de enkelte tilbud evalueres i fht. målgrupper, plevet kvalitet g ut-cme. Det er væsentligt at medarbejderne inddrages, g at evaluering derved indarbejdes sm læringsprces. Prjektplanlægning: LBR bevilgede midler til gennemførelse af evalueringsprjektet. Evalueringsknsulent blev ansat medi februar 2012 g prjektperiden går dermed til medi februar Der blev jfr. prjektansøgning nedsat en Styregruppe fr prjektet. Styregruppen havde første møde , hvr kmmissrium g prjektrganisering blev fastlagt. Det blev besluttet at benytte Beskæftigelsesreginens tilbud m kursusfrløb i virkningsevaluering, herunder at finansiere betaling af 19

20 kursusafgift fr 2 deltagere fra hvert af de eksterne frløb 4. Ligeledes blev der peget på, hvilke prjekter internt g eksternt, man ønskede at indbyde til deltagelse i prjektet. De eksterne prjekter meldte tilbage vedr. deltagelse i prjektet: alle de ønskede prjekter meldte psitivt tilbage. De deltagende eksterne prjekter blev hermed fra Fkus Fkus Fitness - En sund krp, fra AOF Tilbage til Fremtiden g fra Kvindedaghøjsklen Valget er Mit. Samtidig var det fra de eksterne frløbs side ønsket at pnå repræsentatin i Styregruppen, hvilket naturligvis blev imødekmmet af Styregruppen. I relatin til besparelsesdrøftelser i Jbcenteret pstd der usikkerhed mkring, hvilke interne prjekter, der skulle deltage i evalueringsprjektet. Pr blev der sikkerhed fr, at de interne deltagende prjekter, sm ønsket, blev Individuel Virksmhedstræning, Kntrasten g Afklaringsfrløbet. Da de deltagende prjekter var endeligt fastlagt, var deltagerne i Krdineringsgruppen gså udpeget, idet Krdineringsgruppen består af lederne fr de enkelte frløb samt tvhlder/evalueringsknsulenten. At de deltagende prjekter først pr var fastlagt har betydet, at tidsplanen naturligt blev påvirket. Første kursusdag i virkningsevaluering blev afhldt Dagen blev brugt sm afsæt til at drøfte g pstille prgramteri fr de enkelte frløb. Anden kursusdag blev afhldt g blev brugt sm afsæt til at drøfte g planlægge den praktiske udførelse af evalueringerne. 3. kursusdag blev afhldt , hvr freløbige resultater 5, implementering, erfaringer g anbefalinger blev drøftet. Mellem kursusdagen er der arbejdet aktivt i de enkelte frløb med bistand fra knsulenten. I flere frløb er der ønsket at indsamle data ver tid til prgressinsanalyser. Dette har været svært i fht. den frhldsvis krte dataindsamlingsperide, g har i visse tilfælde medført et lille datagrundlag på tidspunktet fr afrapprtering, g i andre, at dataindsamlingsmetden måtte ændres til deltagervurderinger af egen prgressin. Imidlertid er der i frløbene enighed m, at prgressinsanalyser er vigtige, g frløbene har da gså ønsket at undersøge prgressin uanset at det evt. måtte række ud ver prjektperiden. Prjektrganisering Prjektrganiseringen fremgår af prjektets kmmissrium 6, g består verrdnet af: Styregruppe, med deltagelse af Leder af Jbcenterets Prjektafsnit Inge Nesgaard, Repræsentant fr de eksterne prjekter Bjørn Salling, Fkus Kvalitetschef Pul Erik Jensen Jbcenter Sekretariats leder Charltte Humøller Sprøgel Prjektleder/ evalueringsknsulent Karen Tryk Espensen 4 Betaling fr interne medarbejderes deltagelse blev finansieret af beskæftigelsesreginen. 5 Pga. den rykkede tidsplan frelå alle resultater ikke i nvember. 6 Det samlede kmmissrium fremgår af bilag 1 20

21 Krdineringsgruppe, med deltagelse af Søjleledere fr berørte interne prjekter: Jane Sall fra Kntrasten, Helle Glenstrup fra Afklaringsfrløbet g Ole Stadel Thulstrup fra Individuel Virksmhedstræning Ledere fr berørte eksterne prjekter: Peter Mrtensen g Drte Bjerregaard fra AOF, Bjørn Salling fra Fkus g Helle Rindsig fra Kvindedaghøjsklen Prjektleder/ evalueringsknsulent Karen Tryk Espensen Metde: Læringsprces Det har været essentielt fr prjektet, at der blev tale m en læreprces, hvr medarbejderne har interesse, indgår aktivt g tager ejerskab i fht. evalueringen af eget frløb. Derfr har der været strt spillerum fr frløbene til selv at udvælge fkus fr evalueringerne, dataindsamlingsmetder etc. Virkningsevaluering Der tages i dette evalueringsprjekt afsæt i metden virkningsevaluering. I det følgende frklares krt hvad denne metde mfatter. Virkningsevaluering Virkningsevalueringen kan vise, hvad der virker fr hvem, hvrdan det virker, g under hvilke mstændigheder, det virker. Fundamentet fr virkningsevaluering er prgramteri dvs. en systematisk beskrivelse af en indsats delelementer, faktiske aktiviteter g faglige antagelser m, hvilke aktiviteter, der under hvilke mstændigheder fører til hvilke resultater. Hvis prgramterien efterprøves via indsamling af data fra frskellige kilder, har man en virkningsevaluering. Prgramteri Prgramteri er grundlaget fr virkningsevaluering g er en teri m et prgram eller en indsats. Prgramteri er en systematisk beskrivelse af en indsats delelementer g sammenhænge. Prgramterien udgør en teri m, hvrdan indsatsen virker fr hvem under hvilke mstændigheder. Metdisk arbejdes ud fra en pdeling i beskrivelse af indsatsens målgruppe, aktiviteter, hvilke delmål de enkelte aktiviteter skal føre til, hvilke slutmål delmålene skal føre til samt hvilke såkaldte virksmme mekanismer, der skal være til stede fr at aktiviteterne fører til delmålene. Der pereres gså med mderatrer, sm er en yderligere detaljering/ knkretisering af den virksmme mekanisme. 21

22 Fremgangsmåde i evalueringsprjektet Udarbejdelse af prgramterier I praksis har de deltagende frløb (dvs. medarbejdere g ledere fra de enkelte frløb), med afsæt i første kursusdag i virkningsevaluering, udarbejdet en samlet prgramteri fr eget frløb. Skematisk er dette fremstillet i de prgramterier, der er gengivet under beskrivelserne af de enkelte frløb. Arbejdet med beskrivelserne har ført mange diskussiner med sig dels har det været vanskeligt særligt fr ngle frløb at sætte deres frløb i kasser g derved miste visse nuancer, g dels har arbejdet med prgramterien vist, at der ikke altid var enighed i det enkelte frløb m, hvrdan g særligt hvrfr frløbet er skruet sammen sm det er. På den måde har arbejdet med prgramteri sat blus på drøftelser af gså værdier, hldninger g målsætninger i de enkelte frløb. Fkusering af prgramterien Dernæst har de enkelte frløb, med udgangspunkt i anden kursusdag i virkningsevaluering, ud fra prgramterien, udvalgt fkuspunkter til evaluering. Baggrunden fr at udvælgelse har været nødvendig er, at evaluering af en samlet prgramteri er et meget mfattende g ressurcetungt arbejde, hvis det skal udføres i dybden. Udvælgelsen af evalueringsfkus er sket ud fra, hvad det enkelte frløb har ment var interessant at få mere viden m, g har fr de interne frløbs vedkmmende i et vist mfang relateret sig til det enkelte frløbs målstyring. Skematisk er fkuseringen af evalueringerne fremstillet i de fkuserede prgramterier, gengivet under beskrivelserne af de enkelte frløb. Fr mange af medarbejderne har det ikke været nemt at udvælge dele af indsatsen til evaluering. Frløbet udgør j heldigvis et hele, sm det er svært at nedbryde i enkeltdele. Evalueringsdesign Også med afsæt i anden kursusdag i virkningsevaluering er evalueringsdesign fr de enkelte frløb drøftet hvrdan / med hvilke dataindsamlingsmetder evalueres det ønskede felt? Det enkelte frløbs evalueringsspørgsmål er i denne prces knkretiseret g peratinaliseret. Dataindsamlingsmetderne er bestemt af de enkelte frløb efter drøftelser med knsulenten. Det har vist sig, at flertallet af frløbene har valgt spørgeskemaer g kun i mindre udstrækning interviews sm dataindsamlingsmetde. Alle frløb har på frskellig vis ønsket at se på prgressin fr deres deltagere, g alle frløb inddrager deltagerne i deres evalueringer, hvilket gså er frudsat i kmmissriet fr prjektet. Kmmissriet angiver således, at Det skal sikres, at både brgere g prjektmedarbejdere inddrages i evalueringen af de enkelte frløb. Evalueringerne skal inddrage både kvalitative g kvantitative metder, g skal inddrage prgressins- g tilfredshedsmålinger fr deltagerne. Evalueringerne skal i design g metde være verkmmelige ressurcemæssigt, således at efterfølgende frankring gøres mulig. Samlet versigt ver de invlverede frløbs dataindsamlingsmetder er angivet i bilag 2 i denne rapprt. Dataindsamlingsmetderne beskrives nærmere under det enkelte frløb. Dataindsamlingsmetderne er gså angivet skematisk i de fkuserede prgramterier fr de enkelte frløb. Evalueringsdesignet er visse steder ændret ver tid pga. praktiske mstændigheder (manglende ressurcer i frløbet, ændringer på 22

23 baggrund af erfaringer med indhentede resultater etc.), g dette er gså, hvr det er relevant, nævnt under det enkelte frløb. Resultater g behandling af indsamlede data De enkelte frløb har frestået dataindsamling ud fra de valgte design g udarbejdede spørgeskemaer etc. Behandling af dataene er i str udstrækning sket af knsulenten, sm har udarbejdet ntat ver de enkelte dataindsamlingers resultater. Efterfølgende er resultaterne g deres betydning drøftet med medarbejdere/ ledere fr at sikre en virkelighedsnær analyse. På tredje kursusdag i virkningsevaluering er de freløbige resultater fremlagt fr de øvrige frløb, g erfaringer g anbefalinger til fremtidige evalueringer er drøftet. Dette fremgår af resumeet frrest i denne rapprt. De enkelte frløb har ligeledes drøftet, hvrvidt deres prgramteri hlder stik var deres frestilling m, hvrdan deres indsats hænger sammen krrekt? Har de gennemført indsatsen sm beskrevet? Dette gennemgås gså under beskrivelsen af de enkelte frløbs resultater. 23

24 De deltagende frløb I det efterfølgende beskrives de 6 deltagende aktiveringsfrløbs evalueringer i frm af deres prgramterier, frløbenes evalueringsfkus, evalueringsdesign, evalueringernes resultater, hvad resultaterne kan give anledning til samt aktiveringsfrløbenes erfaringer med arbejdet med virkningsevaluering. I relatin til frløbenes slutmål, er udslusningstal nævnt fr de enkelte frløb, g disse tal rejser en særlig prblematik. Jbcenterets pgørelse af udslusningen fra de eksterne frløb er it-mæssigt frbundet med visse fejlkilder. Dette skyldes, at registrering i jbcenterets system Wrkbase sker via rådgiver g umiddelbart ved slut. Ex. kan det have betydning, m en persn registreres i It-systemet Wrkbase til at stppe i et frløb en fredag eller en søndag i fht., m vedkmmende registreres sm ex. udsluset til passivitet/ anden årsag eller til jb/ uddannelse. Sådanne frhld er man pmærksmme på g tager i en vis udstrækning højde fr i de interne prjekter, sm selv registrerer deres udslusning. Det er derfr mht. de eksterne frløb taget udgangspunkt i frløbenes egne registreringer af udslusning. Der er i jbcenteret pmærksmhed på denne prblematik, g der arbejdes på at udbedre den. 24

25 Kvindedaghøjsklen Valget er mit Frløbet Valget er mit mfatter kvinder ml år vervejende på kntanthjælp (men kan gså være på sygedagpenge eller frrevalidering). Der arbejdes bl.a. med at styrke den enkeltes selvværd. Der er 2 hld med deltagere på hvert hld, der er løbende ptag, g gennemsnitstiden på frløbet er ca. 4 mdr. 7 I fht. denne evaluering er der fkuseret på indsatsklare kntanthjælpsmdtagere, match 2, målgr. 2,3. Kvindedaghøjsklen har pstillet en prgramteri fr frløbet Valget er Mit. Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden med pile de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. Kvindedaghøjsklens samlede prgramteri fr Valget er Mit er gengivet i figur 1 nedenfr. Fkus fr evalueringen Kvindedaghøjsklen har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Hlder vres antagelse m, at undervisning i persnlig udvikling (aktivitet) fr årige kvinder i match 2 (målgruppe) fører til øget selvværd g selvtillid (delmål) g jb/ uddannelse(slutmål), når der er tillid g tryghed (virksm mekanisme)til stede? g hvilken betydning har det fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere? Der fkuseres således på et udsnit af den samlede prgramteri. Udsnittet fremgår af figur 2 nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en angivelse af, hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. 7 Kvindedaghøjsklen har pgjrt den gennemsnitlige phldstid fr målgruppe 2,3, under 30-årige, der har deltaget på Valget er mit g er stppet i løbet af 2012: I alt 57 kursister, der tilsammen har deltaget i dage, altså i gennemsnit 112 dage. 25

26 Figur 1. Prgramteri fr "Valget er mit", Kvindedaghøjsklen 26

27 Figur 2. Fkuseret prgramteri fr "Valget er mit", Kvindedaghøjsklen 27

28 Evalueringsmetde: Kvindedaghøjsklen har ønsket at undersøge, hvrvidt følgende antagelse hlder: Fører undervisning i persnlig udvikling fr årige kvinder til øget selvværd g selvtillid g jb/ uddannelse, når der er tillid g tryghed? g hvilken betydning har det fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere? Til at undersøge dette er følgende datakilder g metder brugt: 1. Datakilde: Eksisterende deltagerlister fr bestemt peride Verificering af målgruppe: Frmål: Eksisterende deltagerlister er brugt med det frmål at verificere, at målgruppen er sm beskrevet - dvs årige kvinder med prblemer ud ver ledighed (match 2, målgr. 2,3) Metde: gennemgang af deltagerliste fr august-september måned. 2. Datakilde: Piltundersøgelse I juni måned, før de øvrige dataindsamlinger blev igangsat, blev der på frløbet lavet piltundersøgelse fr deltagerne, dels bestående af spørgeskema g dels bestående af fkusgruppe interview. Det ene af de t hld fik spørgeskema med mange fritekst-svar, det andet hld fik gruppeinterview. Dette arbejde har været med til at kvalificere det endelige spørgeskema (se nedenfr) g samtidig kan resultaterne fra piltundersøgelsen bidrage med kvalitative uddybninger mht. svarene i spørgeskemaet. 3. Datakilde: Spørgeskema Spørgeskemaet er gennemført sm et enkelt-nedslag, hvr deltagerne er spurgt til aktivitet g virksm mekanisme. Spørgeskemaundersøgelsen er udført i begyndelsen af september. Målgruppen er målgr. 2,3 deltagere på frløbet Valget er Mit, der har været i gang i min. 1 mdr. Antal respndenter: 26 besvarelser, alle udfyldte. På frløbet var der på samme tidspunkt 35 deltagere i målgr. 2,3 g 44 deltagere i alt. Verificering af aktiviteten undervisning i persnlig udvikling Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål at verificere, at aktiviteten fr deltageren har fundet sted. Metde: I spørgeskemaet har deltagerne svaret på spørgsmål m, hvrvidt jeg har mdtaget undervisning i persnlig udvikling. Verificering af virksm mekanisme tillid g tryghed Frmål: Spørgeskemaet er brugt med det frmål at verificere, m de virksmme mekanismer tillid g tryghed er til stede dvs. at deltagerne plever tillid g tryghed, g at det faktum, at der udelukkende er kvindelige undervisere g at de er rllemdeller (mderatrer fr den virksmme mekanisme) har en betydning herfr. 28

29 Metde: I spørgeskemaet indgår emnerne: 1. Oplevelse af tryghed g tillid i undervisningssituatinen 2. I hvr str udstrækning deltageren mener, der er klare nrmer g regler i undervisningssituatinen 3. Hvr meget betyder det fr tillid g tryghed, at en underviser er en gd rllemdel? 4. Hvr enig er deltageren i at underviseren er en gd rllemdel? 5. Hvilken betydning har det fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige deltagere? 6. Hvilken betydning har det, at der udelukkende er kvindelige undervisere? Svarmulighederne er skalerede fra 1-6, med smiley på hver ende af skalaen. Verificering af sammenhæng mellem aktivitet g delmål Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål at undersøge, m deltagerne plever sammenhæng ml. aktiviteten undervisning i persnlig udvikling g pnåelse af øget selvværd/ selvtillid. Metde: I spørgeskemaet indgår spørgsmål m, hvilken betydning har undervisningen i persnlig udvikling haft fr dit selvværd/ selvtillid? Svarmulighederne er skalerede fra 1-6, med smiley på hver ende af skalaen. 4. Datakilde: Prgressinsmåling Verificering af delmål selvværd g selvtillid Frmål: Prgressinsmåling er brugt med det frmål at verificere, at undervisning i persnlig udvikling fr målgruppen fører til selvværd g selvtillid, når der er tryghed g tillid til stede. Dvs. øges deltagernes selvværd g selvtillid i frløbet? Metde: Prgressinsmålingen var prindelig bestemt benyttet i frm af spindelvævsdiagram, sm skulle udfyldes af deltager ved start g slut. Af frskellige årsager blev dette ikke gennemført 8. Der er derfr i stedet i januar 2013 benyttet et annymt spørgeskema til deltagerne i målgruppen, hvr de bliver bedt selv vurdere, m der fr dem siden start i frløbet er sket prgressin af selvværd g selvtillid defineret ud fra 5 udsagn: 1. Jeg kan sætte grænser 2. Jeg har et gdt selvværd 3. Jeg kan udtrykke mine behv, følelser g ønsker 4. Jeg trr på, at jeg kan tage en uddannelse/ arbejde 5. Jeg tør sige nget i en gruppe/ frsamling 8 Kvindedaghøjsklen plyser, at deltagere, der siden første måling er stppet, enten ikke har udfyldt prgressinsmåling første gang, eller gså er de stppet før tid p.g.a. udeblivelse m.m., hvrfr afsluttende prgressinsmåling ikke er udført. 29

30 6. Datakilde: Statistik Verificering af slutmål Frmål: Statistik er brugt med det frmål at verificere, at slutmålet nås. Metde: Der er benyttet ptælling af udslusning. Kvindedaghøjsklens egne pgørelser fr første 3 kvartaler i 2012 er benyttet. Resultater af evalueringen af den udvalgte del af frløbet Valget er Mit Besvarelse af evalueringsspørgsmålet Evalueringsspørgsmålet var: Hlder vres antagelse m, at undervisning i persnlig udvikling fr de årige kvinder fører til øget selvværd g selvtillid g jb/uddannelse, når der er tillid g tryghed? Og hvilken betydning har det fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere? Evalueringen viser, at undervisning i persnlig udvikling fr de årige kvinder på Valget er Mit med sciale, psykiske g persnlige prblemer, fører til øget selvværd g selvtillid, når der er tillid g tryghed til stede. Fr deltagerne har det en relativ str psitiv betydning fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere g deltagere. Desuden kan i fht. den udvalgte del af prgramterien knstateres, at målgruppe, aktiviteter, delmål, slutmål g virksmme mekanismer er verificerede. Den udvalgte del af prgramterien hlder dermed stik g implementeringen af den del af prgramterien, der ses på, er gså sket krrekt. Resultater vedr. målgruppe Registreringer viser, at der i september måned var 44 deltagere i alt på frløbet Valget er Mit, heraf var 9 match 2, målgr. 2,2 g 35 match 2 målgr.2, 3. Denne evaluering mfatter match 2 målgr. 3 deltagerne. Resultater vedr. aktiviteten undervisning i persnlig udvikling Fra spørgeskemaundersøgelsen 9 ved vi, at Undervisning i persnlig udvikling (aktivitet) har fundet sted fr alle respndenter. Aktiviteten er således verificeret Resultater vedr. virksm mekanisme tillid g tryghed Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Deltagerne svarer i spørgeskemaet, at de i str udstrækning plever, at der er tillid g tryghed til stede i undervisningen i persnlig udvikling g der er således ifølge prgramterien et gdt grundlag fr, at der faktisk sker persnlig udvikling fr den enkelte. 9 Spørgeskema er udleveret til deltagerne 1 gang i september. Der er indkmmet 26 besvarelser, alle udfyldte. 30

31 respndenterne plever i str udstrækning, at der er tillid g tryghed (virksm mekanisme) i undervisningen i persnlig udvikling. Gennemsnitlig scre er 5,3 ud af 6 mulige, hvr 6 er bedst. Den virksmme mekanisme er således til stede. Resultater vedr. mderatrer - hvad har betydning fr tillid g tryghed Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Deltagerne tillægger det str betydning fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige undervisere gennemsnitlig scre er 5,3 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest Deltagerne tillægger det str betydning fr tillid g tryghed, at der udelukkende er kvindelige deltagere gennemsnitlig scre er 5,1 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest I frhld til tillid g tryghed tillægger deltagerne det mest betydning, at underviseren er en gd rllemdel gennemsnitlig scre er 5,5 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest 69 % screr højest muligt (6 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest) Deltagerne synes i meget str udstrækning, at underviseren i persnlig udvikling er en gd rllemdel Gennemsnitlig scre er 5,7 88 % screr højest muligt (6 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest) Fra piltundersøgelsen ved vi, at Deltagerne angiver, at det faktum at der udelukkende er kvindelige deltagere giver tryghed, at det er nemmere at frstå hinanden, lettere at være åben. På minus-siden angives, at der er knflikter, sladder g drama. Mht. kvindelige undervisere angiver deltagerne, at det er nemmere at åbne sig, det giver større tryghed, bedre frståelse, msrg g empati. Sammenfattende kan således siges, at det, at der udelukkende er kvinder på sklen, har en psitiv betydning fr tillid g tryghed, at der pleves at være tillid g tryghed i undervisningen g det har gså en minusside, at der kun er kvinder på sklen. Respndenterne anerkender således mderatrernes betydning fr den virksmme mekanisme tillid g tryghed. Resultater vedr. aktivitetens sammenhæng med del-mål Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Deltagerne tillægger undervisningen i persnlig udvikling ngen værdi (4,8 på en skala fra 1-6, hvr 6 er højest, dvs. en scre ver middel) i fht. Selvværd g selvtillid. 31

32 der scres højere på undervisningens betydning j længere tid, deltageren har været i frløbet (fra 3,5 til 5,4 gennemsnitlig scre). Dette indikerer, at der sker en mdning i fht. de gavnlige effekter af undervisningen. Fra piltundersøgelsen ved vi, at Tillid g tryghed nævnes af en str del af deltagerne sm betydningsfuldt i fht. persnlig udvikling. Dette findes i piltundersøgelsen, hvr deltagerne svarede på åbent spørgsmål m, hvilke elementer/ mstændigheder der skal være til stede fr at deltageren kan udvikle sig persnligt. At tillid g tryghed således nævnes i åbent spørgsmål understreger yderligere betydningen af, at der er tillid g tryghed til stede i undervisningen. Den virksmme mekanismes sammenhæng med del-mål er således verificeret Resultater vedr. delmålet selvværd g selvtillid Fra prgressinsmålinger 10 ved vi, at Samtlige 13 respndenter plever prgressin i fht. at turde sige nget i en gruppe/ frsamling 12 ud af 13 respndenter plever prgressin i fht. at kunne sætte grænser 11 ud af 13 respndenter plever prgressin i fht. at have fået et bedre selvværd 11 ud af 13 respndenter er blevet bedre til at udtrykke deres behv, følelser g ønsker 11 ud af 13 respndenter har fået en større tr på, at de kan tage en uddannelse/ arbejde 9 ud af 13 respndenter plever prgressin på alle 5 punkter 4 ud af 13 respndenter plever ikke prgressin på alle 5 punkter En enkelt respndent plever kun prgressin på et punkt: at turde sige nget i en gruppe/ frsamling. Vedkmmende har været på frløbet i 5-6 mdr. 3 respndenter plever på et enkelt punkt (g dette varierer) ikke prgressin Samtlige 13 respndenter plever på mindst 1 af 5 punkter prgressin Fr spørgsmålene vedr. bedre selvværd, tr på uddannelse/ arbejde g det at turde sige nget i en gruppe/ frsamling g evnen til at sætte grænser ses en gennemsnitlig sammenhæng mellem respndenternes phldstid på frløbet g hvrvidt de har plevet prgressin. Det ser ud til, at respndenterne i højere grad plever prgressin j længere tid, de har været på frløbet. Der ses derimd ikke ngen sammenhæng ml. phldstid g besvarelserne af spørgsmålet vedr. evnen til at udtrykke behv, følelser g ønsker. Det kan således verificeres, at der sker prgressin i fht. delmålet selvværd g selvtillid. 10 Spørgeskemaet er udfyldt af 13 deltagere, alle målgr. 2,3. Alle respndenter har været på frløbet i min. 1-2 mdr. g den gennemsnitlige phldstid fr respndenterne er 7,5 mdr. 7 af respndenterne har været på frløbet i 9 mdr. eller mere, 5 i 5-8 mdr. g en enkelt har været på frløbet i 1-2 mdr. 32

33 Den virksmme mekanismes betydning fr pnåelse af delmål Fra prgressinsmålinger 11 ved vi, at Alle respndenterne tillægger tillid g tryghed ngen eller str betydning deres udvikling 11 ud af 13 respndenter tillægger det størst mulig betydning ( str betydning højeste svarmulighed af 4) 2 ud af 13 respndenter tillægger det ngen betydning (anden højeste svarmulighed) Den virksmme mekanismes sammenhæng med delmål er verificeret. Resultater vedr. slutmål, udslusningsresultater fra Valget er Mit Nedenfr er udslusningsårsager prcentvis angivet fr de tre første kvartaler af 2012: Udslusning, kvindedaghøjsklen "Valget er Mit" Ordinær uddannelse Ordinært jb 2% Fraflyttet Aalbrg Kmmune 30% 5% 20% 4% Viderevisiteret til andet tilbud - ønsker ikke at arbejde med persnlig udvikling Viderevisiteret til andet tilbud 5% Længerevarende sygemelding 14% 11% 5% 2% 2% Afmeldt p.g.a. fravær Afmeldt p.g.a. sygdm Afmeldt p.g.a. udeblivelse Aldrig mødt i tilbuddet Tallene stammer fra Kvindedaghøjsklen g mfatter match 2 målgr. 3 Anden årsag 11 Spørgeskemaet er udfyldt af 13 deltagere, alle målgr. 2,3. Alle respndenter har været på frløbet i min. 1-2 mdr. g den gennemsnitlige phldstid fr respndenterne er 7,5 mdr. 7 af respndenterne har været på frløbet i 9 mdr. eller mere, 5 i 5-8 mdr. g en enkelt har været på frløbet i 1-2 mdr. 33

34 Sm det ses af figuren venfr udsluses en femtedel af deltagerne til uddannelse, hvilket må siges at være et psitivt resultat ses i lyset af målgruppens barrierer. Ved sammenligning med udtræk fra Wrkbase, dvs. Jbcenterets egen pgørelse fr 2011 ses et fald i udslusningen til jb fra 2011 til 2012 fra hhv. 13 % til 4 %. Dette kan skyldes at der i 2011 kun var 1 hld på Valget er Mit, mens der fra januar 2012 blev prettet et ekstra hld. På det nye hld har der været nget frafald samtidig med, at de nye deltageres krtere phldstid gør, at der endnu ikke er registreret så megen psitiv udslusning. Dette har så særligt vist sig mht. udslusning til jb, mens udslusning til uddannelse er på niveau med tallene fr Det øgede fkus på uddannelse fr unge kan have medvirket til at fasthlde niveauet fr udslusning til uddannelse. Der ses en frhldsvis str udslusning pga. fravær lidt under 1/3 af de afsluttede deltagere er afsluttet pga. udeblivelse. Dette kan have sammenhæng med at der blev pstartet et hld i starten af året, dvs. et strt samlet ptag i begyndelsen af Kvindedaghøjsklen har sm de øvrige eksterne prjekter ikke fastsatte måltal. Kvindedaghøjsklen har dg i deres prgramteri pereret med et måltal på 2/3 til uddannelse. Dette måltal er frmuleret i prcessen g det har ved drøftelser vist sig, at det er tænkt i fht. den samlede deltagergruppe (dvs. gså de mere ressurcestærke deltagere i match 1) g i fht. de, der har gennemført frløbet. Udslusningen til uddannelse fr denne gruppe er 65 %, g dermed, naturligt nk, når der kun ses på gennemførte frløb, væsentlig nærmere det pstilede måltal. 12 Hvad kan resultaterne give anledning til Fasthldelse af den kønsspecifikke prfil, idet den er af betydning fr plevelsen af tillid g tryghed g videre fr deltagernes persnlige udvikling g denne vurderes af større værdi end minussiden: Frtsat pmærksmhed på den minusside, der er ved den kønsspecifikke prfil (knflikter, drama etc.) Fasthldelse af underviserne sm gde rllemdeller Evt. videre undersøgelse af, hvad deltagerne mener gde rllemdeller er? Evt. præcisering af måltal fr udslusning til uddannelse Erfaringer med metden Kvindedaghøjsklens frløb Valget er Mit har i frløbet plevet, at underviserne fr de t deltagerhld på det samlede frløb, har haft frskellig pfattelse af, med hvilket frmål de enkelte aktiviteter iværksættes. Medarbejderne har derfr plevet det sm meget givende at i talesætte den tavse viden g blive knkrete mkring eget frløb. Det er således nævnt, at fr nye medarbejdere kan pstilling af prgramteri / intrducering til den, være et gdt udgangspunkt fr arbejdet. 12 Tallene er pgjrt på baggrund af tal fra Kvindedaghøjsklen g mfatter alle deltagere, der er udsluset i De deltagere, der ikke har gennemført frløbet er frasrteret, defineret sm de, der er udsluset pga. fravær, sygdm g flytning. Ud fra denne definitin har 43 % af alle udslusede gennemført frløbet, g af de gennemførte er 43 % målgr. 2,2 g 57 % er målgr. 2,3. Fr de gennemførte i målgr. 2,2 er 63 % udsluset til uddannelse g 31 % til jb. Fr målgr. 2,3 er 67 % af de gennemførte udsluset til uddannelse g 10 % til jb. 34

35 Desuden har medarbejderne i frbindelse med sidste kursusdag i virkningsevaluering givet udtryk fr, at 1. Virkningsevaluering kan medvirke til at synliggøre prjektets spidskmpetencer fr et bedre match ml. deltager g kursussted 2. Det har været gdt i frløbet at have en fælles tvhlder 3. Det i prcessen er blevet tydeligt, at det er nødvendigt at knkretisere spørgsmålene til deltagerne 4. Det har været gdt at blive meget knkrete 5. Det har været gdt at vidensdele med andre prjekter 6. At pstartsprcessen var krævende, men det var gdt at blive tvunget til at være knkrete g arbejde med en metde. 7. Det har været vigtigt fr medarbejderne at føle medarbejderskab 35

36 AOF Tilbage til fremtiden Tilbage til fremtiden er et uddannelsesrettet vejlednings- g afklaringsfrløb fr unge årige uden uddannelse med bl.a. afklaring g styrkelse i frhld til dansk, matematik, samfundsfag g engelsk. Indhld m.v. fr frløbet fremgår gså af den grafisk fremstillede prgramteri nedenfr. Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden med pile de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt, hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. AOF s samlede prgramteri fr Tilbage til Fremtiden er gengivet i figur 3 nedenfr. Fkus fr evalueringen AOF har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Styrker persnlig vejledning g dialggruppe (aktiviteter) evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd (delmål), når der hs deltagerne er erkendelse af barrierer g vilje til at arbejde med sig selv (virksm mekanisme) fr de årige ressurcesvage (målgruppe)? Hvilke af aktiviteterne i TTF gør, at der sker udvikling i fht. selvledelse etc. efter de unges egen mening er det dialggruppe g persnlig vejledning eller f.eks. frhld, der ligger udenfr TTF? I fht. prgramterien fkuseres der således på et udsnit, sm det fremgår af figuren nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en angivelse af, hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. AOF s fkuserede prgramteri fr Tilbage til Fremtiden er gengivet i figur 4 nedenfr. 36

37 Figur 3. Prgramteri fr AOF, Tilbage til fremtiden 37

38 Figur 4. Fkuseret prgramteri fr AOF, Tilbage til Fremtiden 38

39 Evalueringsmetde Til undersøgelse af evalueringsspørgsmålet er der udvalgt en række datakilder, sm krt beskrives nedenfr. 1. Datakilde: Jbplaner g medarbejderes viden m deltagerne Prgramteriens målgruppe Frmål: Gennemgang af jbplaner er brugt med det frmål at afgrænse deltagere sm evalueringen skal mfatte, g dermed til verificering af målgruppe. Metde: Medarbejderne gennemgik jbplaner fr deltagerne i august g ud fra dette g egen viden m deltagerne blev vurderet, hvrvidt deltageren havde prblemer ud ver ledighed. Efterfølgende er deltagerlisten i december blevet kntrlleret mht. matchindplacering, idet matchindplacering ikke klart fremgår af alle jbplaner. 2. Datakilde: fremmødelister Prgramteriens aktiviteter Frmål: Fremmødelister er brugt med det frmål at verificere, at deltagerne har haft aktiviteten dialggruppe. Desuden til belysning af prgressin i fht. delmålet fremmøde. Metde: Med udgangspunkt i 24 deltagere i august er fremmødelister gennemgået mhp. at verificere prgressin i fremmødet, samt at deltagerne har deltaget i dialggruppeaktiviteter. 3. Datakilde: registrering af antal vejledningstimer Prgramteriens aktiviteter Frmål: Registrering er brugt med det frmål at verificere, at deltagerne har haft aktiviteten persnlig vejledning. Metde: Registrering af persnlig vejledning på deltagerniveau. 4. Datakilde: Statistik Prgramteriens virksmme mekanismer g slutmål Frmål: Statistik er brugt med det frmål at verificere slutmål (udslusning). Metde: AOF har pgjrt udslusningsårsager fr deltagere i 2011, udsluset senest 1. kvartal

40 5. Datakilde: spørgeskema - prgressin Prgramteriens delmål Frmål: Spørgeskema er brugt til at verificere, hvrvidt deltagerne pnår delmålene (At styrke evnen til selvledelse, Struktureret g stabil hverdag, Styrke selvtillid g selvværd, At styrke sciale kmpetencer), g hvrvidt deltagelsen i aktiviteterne har medført prgressin i fht. delmålene. Metde: Mhp. knkretisering af, hvad delmålene vedr. livsmestring vil sige i praksis, g dermed peratinalisere dataindsamlingen, fretg frløbet et fkusgruppeinterview. Spørgeskemaet blev bl.a. på baggrund af disse tilbagemeldinger udfrmet. Deltagere i målgruppen har fået spørgeskema i september 2012 g januar 2013, hvr der spørges på indikatrer til delmålene g til, hvrvidt der er sket en prgressin siden start. Desuden spørges til, hvad der har haft betydning fr den evt. prgressin (alle aktiviteter plistes i verskrifter g der gives mulighed fr alternativt at svare andet ). Spørgeskemaet er annymt i fht. underviserne på prjektet, men er kdet med et nr. sm har gjrt det muligt i databehandlingen at følge samme persns prgressin. 6. Datakilde: Registreringer/ vurderinger Prgramteriens virksmme mekanismer Det var planlagt at bruge registreringer til verificering af den virksmme mekanisme deltager kan g vil arbejde med sig selv g m de erkender deres barrierer. Det var planlagt at registrere, hvrvidt deltageren i samarbejde med medarbejder havde udfyldt et såkaldt barrierehjul, idet dette betragtes sm en indikatr på, at deltageren har vilje til at arbejde med sig selv g har en erkendelse af barriererne. Imidlertid vurderede medarbejderne undervejs i prcessen, at Barrierehjulet ikke blev brugt sm en systematisk, bligatrisk del af vejledningssamtalen til måling af deltagernes vilje til at arbejde med sig selv g erkende egne barrierer. I stedet berr vurderingen af den enkeltes deltagers vilje til at arbejde med sig selv g erkende egne barrierer udelukkende på vejleders vejledningsntater i sagsmappen. Spørgeskemaundersøgelsens resultater fr den enkelte deltager er sammenhldt med vejledernes vurdering af deltagerens vilje til at arbejde med sig selv g erkende egne barrierer (ud fra de ntater der er i sagsmappen g den daglige bservatin af den unge i undervisningen). 40

41 Resultater Evalueringsspørgsmålet var: Styrker persnlig vejledning g dialggruppe (aktiviteter) evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd g sciale kmpetencer (delmål), når der hs deltagerne er erkendelse af barrierer g vilje til at arbejde med sig selv (virksm mekanisme) fr de årige ressurcesvage (målgruppe)? g sætter evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid i højere grad den unge i stand til at påbegynde en uddannelse (slutmål)? Og: hvilke af aktiviteterne i TTF gør, at der sker udvikling i fht. selvledelse etc., efter de unges egen mening, er det dialggruppe g persnlig vejledning eller f.eks. frhld, der ligger udenfr TTF? Dette kan nu verrdnet besvares med: Der kan af evalueringen spres en psitiv udvikling i frløbet hs deltagerne i fht. evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd g sciale kmpetencer, men ikke i fht. mødestabilitet. Vi kan ikke ud fra deltagernes svar påvise ngen en entydig sammenhæng mellem delmål g aktiviteterne i TTF. Det kan ikke ud fra evalueringen påvises, at aktiviteterne persnlig vejledning g dialggruppe er afgørende fr den psitive udvikling, der ses i fht. delmålene evnen til selvledelse, struktureret g stabil hverdag samt selvtillid g selvværd, idet andre frhld ifølge de unge er af større betydning. Der er fundet indikatiner på, at deltagerne ikke fuldt ud anerkender egne barrierer. Udslusning til jb/ uddannelse indikerer, at den udvikling, der sker i fht. delmål medvirker til, at de unge påbegynder uddannelse. Vedr. målgruppe Medarbejderne gennemgik jbplaner fr deltagerne i august/ september g ud fra dette g egen viden m deltagerne blev vurderet, hvrvidt deltageren var ressurcesvage/ havde prblemer ud ver ledighed. Dette blev vurderet at være tilfældet fr samtlige daværende 24 deltagere. Efterfølgende blev deltagerlisten i december kntrlleret mht. matchindplacering, g det viste sig, at 1 ud af de 24 deltagere i august/ september mht. match af rådgiver var kategriseret sm ikke havende prblemer ud ver ledighed. Tvhlder har efterfølgende gennemgået jbcenterets jurnal fr persnen, hvrefter det er vurderet at gså denne persn har prblemer ud ver ledighed g dermed tilhører målgruppen. 13 På samme vis viste det sig ved kntrl, at der var 1 blandt de yderligere 12 deltagere, der blev ptaget efterfølgende i periden frem til årsskiftet (g sm medarbejderne gså alle havde vurderet havende prblemer ud ver ledighed), mht. match af rådgiver var kategriseret sm ikke havende prblemer ud ver ledighed. Tvhlder har gennemgået jbcenterets jurnal fr persnen, hvrefter det er vurderet at det ikke fuldt ud er gdtgjrt, at persnen har prblemer ud ver ledighed. Dermed tilhører persnen ikke målgruppen fr evalueringen, g er derfr ikke medtaget i evalueringen. Samlet kan siges, at 35 ud af 36 deltagere har prblemer ud ver ledighed, at denne evaluering kun mfatter persner med prblemer ud ver ledighed, g målgruppen fr evalueringen er således verificeret. 13 Persnen er af rådgiver jurnalført fr at have plyst m bl.a. daglig hash-rygning, har et massivt fravær g desuden er fritaget fr uddannelsesfrpligtelsen. Samlet fører de tre faktrer til vurderingen. På den baggrund har AOF rettet henvendelse til rådgivere mhp. evt. ændring af match-indplacering. 41

42 Vedr. aktivitet (persnlig vejledning g dialggruppe) Persnlig vejledning: Alle 35 deltagere i målgruppen, der har været på frløbet i krtere eller længere tid i periden uge har mdtaget persnlig vejledning. Det gennemsnitlige antal vejledningstimer er knap 7 timer g den gennemsnitlige phldstid på frløbet i periden er ca. 10 uger, altså et gennemsnit på ca. ¾ time m ugen. Da vejledertimerne gives efter behv, er der dg stre udsving gående fra 18,5 vejledertimer på 3 uger til 2,5 vejledertimer på 14 uger. Den persnlige vejledning er altså gennemført fr alle deltagere. Dialggruppe: Der er afhldt dialggruppeaktiviteter i 3 timer m ugen. Ved gennemgang af fremmødelister ses, at en enkelt deltager 14, ikke har deltaget i dialggruppeaktiviteter, pga. sygdm g fravær. Samlet fr deltagergruppen er der et fremmøde på 53 % til dialggruppeaktiviteter, altså strt set svarende til det gennemsnitlige generelle fremmøde på prjektet 15. Frdelingen af fremmødet til dialggruppe viser, at 1/3 af deltagerne har et fremmøde på under 40 %, 1/3 har et fremmøde på % g 1/3 har et fremmøde på ver 70 %. Dialggruppeaktiviteter er gennemført på frløbet sm beskrevet, men en enkelt deltager har ikke deltaget. Vedr. delmål (At styrke evnen til selvledelse, Struktureret g stabil hverdag, Styrke selvtillid g selvværd, At styrke sciale kmpetencer) Fra 1. spørgeskemamåling ved vi, m deltagernes placering i fht. delmål, at Medarbejderne på TTF vurderer generelt, at deltagerne i svarene vervurderer sig selv I de helt knkrete ting vurderer deltagerne sig selv lavere dvs. mere negativt end i de mere verrdnede. Deltagerne vurderer sig selv højere/ mere psitivt i kategrien hvr gd er du til at lede dit eget liv (samlet 3,7 i gennemsnit på en skala fra 1-5, hvr 5 er højest) end i kategrien at få styr på din hverdag (3,4 i gennemsnit). Det er små taludsving fra et frhldsvis lille datamateriale, men det kan antyde enten selvvervurdering eller manglende frståelse fr sammenhæng ml. praktiske dagligdags ting g evnen til at lede eget liv. Der scres kun lavere end svarmulighedernes gennemsnit (dvs. mindre end 3) i 3 ud af samlet 18 frhld: at åbne pst, at lave mad derhjemme, g evt. at tage medicin. 14 Vedkmmende har været med i første spørgeskemamåling, men ikke i anden måling. Der er registreret fremmøde fr i alt 30 deltagere, mfattet af spørgeskemamålinger, fr periden uge uge Vedkmmende har et generelt fremmøde på 32 % g har været indskrevet i 9 uger i den fulgte peride. Når der ses brt fra denne persn, er det gennemsnitlige fremmøde til dialggruppe på 55 %. Vedkmmende peger i spørgeskemaundersøgelsen naturligt nk ikke på dialggruppe, sm vigtigt i fht. pnåelse af diverse færdigheder, men svarer i 14 ud af 18 spørgsmål ved ikke. Der ud ver svares i 2 tilfælde mad g mtin g i 1 tilfælde persnlig vejledning. Vedkmmendes svar vurderes ikke at have indflydelse på den samlede analyse af betydningen af dialggruppe. 15 Det generelle fremmøde er beskrevet senere i dette afsnit m resultater. 42

43 Kategrierne Selvværd g selvtillid samt styr på din hverdag screr med 3,4 lavest af de 4 kategrier i spørgeskemaet (ud ver de nævnte mfatter kategrierne gså mgås andre mennesker g lede dit eget liv ). Deltagerne vurderer sig selv højest i kategrien hvr gd er du til at mgås andre mennesker (samlet 3,9 i gennemsnit) Vedr. virksmme mekanismer (erkendelse af barrierer g vilje til at arbejde med sig selv) Spørgeskemaundersøgelsens resultater fr den enkelte deltager er sammenhldt med vejledernes vurdering af deltagerens vilje til at arbejde med sig selv g erkende egne barrierer (ud fra de ntater der er i sagsmappen g den daglige bservatin af den unge i undervisningen). Herudfra vurderer medarbejderne på TTF, at flere af de unge i svarerne vervurderer sig selv, g at der er en hvis sammenhæng mellem den frhldsvis høje vurdering af egne kmpetencer g en manglende vilje hs den enkelte til at arbejde med sig selv g erkende egne barrierer. Ud fra den anvendte metde kan det ikke endelig verificeres at deltagerne kan g vil arbejde med sig selv g at de erkender deres barrierer (virksm mekanisme). Vedr. aktiviteters sammenhæng med delmål (hvrvidt deltagelsen i aktiviteterne persnlig vejledning g dialggruppe har medført prgressin i fht. delmålene). Deltagerne spørges i spørgeskemaundersøgelsen m, hvad der har betydning fr pnåelse af delmål. Svarmulighederne er de frskellige aktiviteter i frløbet samt andet g ved ikke. Fra 1. spørgeskemamåling 16 ved vi at Deltagerne angiver andet g ved ikke sm de væsentligste faktrer i fht. delmålene, g vi kan derfr ikke, ud fra deltagernes svar, entydigt udlede en klar sammenhæng mellem aktiviteterne g delmålene. Dette kan skyldes, at der ikke er ngen sammenhæng, at andre frhld v. TTF el. andet i deltagernes liv har større indflydelse, eller at deltagerne ikke er i stand til at se sammenhængen. I fht. hvilke aktiviteter 17 på frløbet, der har størst betydning fr Styr på hverdagen, angiver en str vervægt ved ikke (65 %) g en frhldsvis str andel Andet (26 %). Spørgsmålene indenfr kategrien Styr på hverdagen frhlder sig til delmålet Struktureret g stabil hverdag, g der kan således ikke peges på ngen entydig sammenhæng mellem delmål g aktivitet ud fra deltagernes besvarelser I fht. hvad der har størst betydning fr Selvværd g selvtillid, angiver 25 % Andet g 40 % ved ikke. Denne spørgsmålskategri frhlder sig til delmålet Styrke selvværd g selvtillid. Mere end halvdelen (65 %) af respndenterne udpeger altså ikke aktiviteter på 16 Resultaterne af første måling er drøftet med medarbejderne. Undersøgelsen er udført i september Der er indkmmet 24 besvarelser, dvs. alle der var på frløbet, har svaret. Der pereres i spørgeskemaet med svarmuligheder på en skalering fra 1-5, hvr 5 er den bedste/ højeste. Der svares på i alt 18 spørgsmål indenfr kategrierne Lede eget liv, få styr på hverdagen, selvtillid g selvværd g mgås andre mennesker. 17 Svarkategrierne er Persnlig vejledning, Dialggruppe, Faglige aktiviteter, Ud af huset aktiviteter, Mad g mtin, Andet, Ved ikke. 43

44 TTF sm havende størst betydning i fht. at styrke selvværd g selvtillid. Der kan derfr ikke peges på ngen entydig sammenhæng mellem delmål g aktivitet ud fra deltagernes besvarelser. I fht. hvad der har størst betydning fr Omgås andre mennesker, angiver 29 % Andet g 49 % ved ikke. Denne kategri frhlder sig til delmålet at styrke sciale kmpetencer. ¾ af respndenterne (78 %) udpeger altså ikke aktiviteter på TTF sm havende størst betydning i fht. at styrke sciale kmpetencer. Der kan således ikke peges på ngen entydig sammenhæng mellem delmål g aktivitet ud fra deltagernes besvarelser. I fht. hvilke aktiviteter på frløbet der har størst betydning fr at lede dit eget liv angiver 26 % ved ikke g 11 % andet. At lede dit eget liv frhlder sig til delmålet at styrke evnen til selvledelse. Samlet peger 37 % af respndenterne altså ikke på aktiviteter på TTF sm havende størst betydning i fht. at styrke evnen til selvledelse. 32 % af respndenterne peger på persnlig vejledning sm havende størst betydning fr at styrke evnen til selvledelse. Det er således i fht. pnåelse af dette delmål, at deltagerne i størst udstrækning peger på en aktivitet på TTF, g denne aktivitet er persnlig vejledning. 18 Vi kan til en vis grad se sammenhæng ml. aktiviteten persnlig vejledning g delmålene: Hvis der ses brt fra Andet g ved ikke har persnlig vejledning den største betydning fr kategrien styr på hverdagen 19 g selvværd g selvtillid 20. Persnlig vejledning har den største betydning I fht. kategrien At lede eget liv (relaterer til delmålet Styrke evne til selvledelse ) 21 Dialggruppe synes at have verraskende lille betydning i fht. Delmålene Den største betydning fr delmålene er: 1. Ved ikke 2. Andet 3. Persnlig vejledning 4. Faglige aktiviteter 5. Ud af huset aktiviteter 6. Dialggruppe Dette kan evt. sættes p md hvr str en del af deltagerens tid, der går til de enkelte aktiviteter. Det er verraskende fr medarbejderne, at dialggruppe har så frhldsvis lille betydning. Sm des blev nævnt tidligere er der 3 timers dialgaktiviteter m ugen, mens der i gennemsnit er under 1 persnlig vejledningstime m ugen. Fr medarbejderne er persnlig vejledning dg naturligvis langt mere tidskrævende end dialggruppeaktiviteter. Samlet bruger medarbejdergruppen ca. 17 timer ugentligt på persnlig vejledning g 3 timer på dialggruppe, mens deltageren bruger under 1 time på persnlig vejledning g 3 timer på dialggruppeaktiviteter % af respndenterne svarer faglige aktiviteter, 10 % svarer mad g mtin, 4 % svarer ud af huset aktiviteter g 4 % svarer dialggruppe % svarer persnlig vejledning % svarer persnlig vejledning % svarer persnlig vejledning 44

45 Vi har fået viden m, hvilke prblemtyper, der vægter mest hs deltagerne g hvilken aktivitet i Tilbage til Fremtiden, der har størst indflydelse i frhld hertil: Indenfr spørgsmålskategrien Lede dit eget liv har respndenterne størst prblemer med at løse egne prblemer, når de vurderer sig selv. 42 % vurderer, at Persnlig vejledning har størst betydning i fht. At løse egne prblemer. Indenfr spørgsmålskategrien Styr på hverdagen har respndenterne størst prblemer med åbne sin pst, når de vurderer sig selv. 58 % svarer ved ikke, 29 % svarer andet g 13 % svarer persnlig udvikling til, hvad der har størst betydning fr at åbne pst. Indenfr spørgsmålskategrien Selvværd g selvtillid har respndenterne størst prblemer med at snakke når du er i klassen, når de vurderer sig selv. 38 % svarer ved ikke, 17 % svarer andet g 17 % svarer dialggruppe. 13 % svarer faglige aktiviteter, hvilket medarbejderne mener handler m, at det er nemmere at snakke fagligt end persnligt fr målgruppen. Indenfr spørgsmålskategrien Omgås andre : har respndenterne størst prblemer med at få gde venner (ikke facebk-venner), når de vurderer sig selv. Halvdelen svarer ved ikke, 38 % svarer andet, mens 4 % svarer mad g mtin, 4 % svarer ud af huset aktiviteter g 4 % svarer faglige aktiviteter har størst betydning i fht. Hvad der har størst betydning i fht. At få gde venner. Vedr. prgressin i fht. delmålene Ud fra prgressinsmåling 22 ses følgende: Vedr. delmålet Styrke evnen til selvledelse Gennemsnitligt ses, at der fr alle besvarelser g alle indikatrer indenfr denne kategri sker en psitiv, mindre stigning fra 3,4 til 3,8 pint ud af 5 mulige i løbet af 3 mdr. Der pleves således en psitiv, mend mindre stigning mht. at løse egene prblemer, at få indflydelse på eget liv, at få et realistisk billede af dig selv g dine muligheder, at åbne din pst. Vedr. delmålet Struktureret g stabil hverdag Gennemsnitligt ses, at der fr alle besvarelser g alle indikatrer indenfr denne kategri sker en psitiv, mindre stigning fra 3,4 til 3,8 pint ud af 5 mulige i løbet af 3 mdr., ligesm det ses venfr. Der pleves således en psitiv, mend mindre stigning mht. at melde afbud til TTF, at betale dine regninger, at købe ind hjemme, at lave mad hjemme, at klare din persnlige hygiejne. Vedr. delmålet Styrke selvtillid g selvværd deltagere har deltaget i undersøgelsen i ktber, g 8 heraf har gså deltaget i undersøgelsen i januar Der er i prgressinsmålingen kun medtaget de 8, der har svaret t gange. undersøgelsesmaterialet er således begrænset g alle resultater må derfr tages med frbehld. Der pereres med en skala fra 1-5, hvr 5 er bedst. 45

46 Gennemsnitligt ses, at der indenfr denne kategri sker en psitiv, mindre stigning fra 3,3 til 3,6 pint ud af 5 mulige i løbet af 3 mdr. Der ses en stigning fr de 3 spørgsmål: Evt. at tage din medicin, at snakke når du er i klassen g at være sammen med andre i klassen. Vedr. spørgsmålet: at tage din telefn fasthldes niveauet. Endelig ses et fald fra 3,6 til 3,3 pint ud af 5 mulige vedr. at møde p på TTF, hvilket stemmer gdt vernes med pgørelsen af mødestabilitet nedenfr. 23 Dette frhld tyder på en vis selverkendelse hs respndenterne. Vedr. delmålet Styrke sciale kmpetencer Gennemsnitligt ses, at der fr alle besvarelser sker en meget lille stigning fra 3,4 til 3,6 pint ud af 5 mulige. Fr 3 af de 4 underspørgsmål er der tale m stigning, dvs. vedr. at være en gd ven, at få gde venner(ikke Facebk-venner), at være sammen med andre. Fr underspørgsmålet at være sammen med andre uden brug af stimulanser ses en fasthldelse af niveauet på 3,7 ud af 5 mulige pint. Samlet m venstående delmål: Der er tale m et lille datamateriale g små udsving, hvrfr analysen af resultaterne skal tages med frbehld. Imidlertid er det en væsentlig indikatr, at der gennemsnitligt sker psitiv stigning på alle spørgsmålskategrierne. Med til billedet hører naturligvis, at den gennemsnitlige udvikling dækker ver respndenter, der plever psitiv udvikling på visse mråder g enkelte steder er der gså respndenter, der plever negativ udvikling. Kun 13 ud af i alt 144 enkeltsvar på spørgsmål viser negativ udvikling. Hvis der ses på alle underspørgsmål g de enkelte respndenters besvarelser, er det spørgsmål, hvr der er flest, der har en negativ udvikling spørgsmålet vedr. at melde afbud til TTF, hvr der fr 4 af 8 respndenter ses et fald i pintscren fra ktber 2012 til januar Herefter kmmer at få gde venner (ikke facebk venner) hvr 3 ud af 8 respndenter plever et fald. Endelig har 2 respndenter mht. spørgsmålet at være en gd ven et fald, g mht. spørgsmålene at få indflydelse på eget liv, at få et realistisk billede af dig selv g dine muligheder, at tage din telefn g være sammen med andre uden brug af stimulanser ses, at der fr hver er 1 respndent, der plever et fald (ikke den samme persn). Der sker hs respndenterne prgressin på delmålene Styrke evnen til selvledelse, Struktureret g stabil hverdag, Styrke selvtillid g selvværd g Styrke sciale kmpetencer. Vedr. delmålet mødestabilitet Deltagere indskrevet i uge 37 er fulgt mht. fremmøde frem til g med uge 50. statistikken viser, at der ikke gennemsnitligt er tale m psitiv prgressin i fremmødet i periden på 14 uger, men derimd m et mindre fald. Gennemsnittet er ved start 2,38 fremmødedage m ugen g fremmødet tpper midt i periden med gennemsnitligt 3,14 fremmødedage. Herefter falder det gennemsnitlige fremmøde igen til 1,8 fremmødedage i uge 50. Det ttale gennemsnitlige fremmøde fr hele periden er på 52 %. Deltagerne møder altså i gennemsnit lidt ver halvdelen af tiden. Dette fald i fremmødet stemmer gdt vernes med resultaterne af prgressinsmålinger vedr. at møde p på TTF, sm beskrevet venfr. Der kan ikke spres sammenhæng mellem antallet af vejledertimer g fremmødet. Frhldet mellem antallet af vejledertimer g fremmødet svinger fra 0,27 gennemsnitlige vejledertimer pr. uge med 54 % 23 De 8 besvarelser frdeler sig med fald fr 4, fasthldelse af niveau fr 2, stigning fr 1 samt 1, der ved 2. besvarelse svarer ved ikke. 46

47 gennemsnitligt fremmøde i den ene ende til 0,75 gennemsnitlige vejledertimer g 15,7 % gennemsnitligt fremmøde i den anden ende. Prgressin i fht. delmålet mødestabilitet kan ikke verificeres, g der kan heller ikke spres ngen sammenhæng mellem mødestabilitet(delmål) g antallet af vejledertimer (aktivitet). Vedr. slutmål, udslusningsresultater fra Tilbage til Fremtiden AOF Tilbage til Fremtiden, udslusning match 2 målgr. 3 deltagere i 2011, udsluset senest 1. kvartal % 12% 28% 6% uddannelse Arbejde Barsel flyttet Andet prjekt Planmæssigt phør 12% 3% 9% 3% 3% Sygdm Udeblevet Øvrig årsag, andet Udslusningsårsager i figuren venfr stammer fra AOF s egne registreringer. Sm det ses, udsluses 28 % til uddannelse g 6 % til arbejde. Til sammenligning viser jbcenterets registreringer fra Wrbase fr den samme persngruppe (samme cpr.), at 25 % er udsluset til uddannelse g 3 % er udsluset til arbejde 24. Hvad kan resultaterne give anledning til Da der i svarene på spørgeskemaet vedr. hvad der har betydning fr pnåelse af delmål er angivet en str del andet / ved ikke, kunne der være grundlag fr at undersøge dette nærmere. Dette frudsætter en dialg med deltagerne mkring brug af resultaterne g annymitet. Dette kunne ex. gøres i undervisningen dialggruppe, g evt. efterfølgende kunne spørgeskemaets spørgsmål indgå i fkusgruppeinterview. Et fremadrettet ønske m at bruge resultaterne i individuelle samtaler sætter yderligere pres på den lvede annymitet, g kan derfr kun anbefales med frudgående accept af deltagerne. 24 Frskellene ptræder bl.a. ved at Wrkbase har registreret 4 til planmæssigt phør, sm AOF har registreret til hhv. uddannelse g andet prjekt. Denne prblematik er generel g mtales gså i rapprtens resumé m.v. 47

48 Drøftelse af, hvrdan manglende selverkendelse tackles, herunder drøftelse med deltagerne af deres nrmalitetsbegreb. De måler sig måske p imd de andre på hldet, sm har samme barrierer. Nærmere vervejelse/ drøftelse med deltagerne af/ undersøgelse af undervisningen dialggruppe. Evt. nedpriritering af denne aktivitet g ppriritering af persnlig vejledning, idet deltagerne tillægger dialggruppe væsentligt mindre betydning end særligt persnlig vejledning i fht. pnåelse af delmål. Evt. drøftelse af, hvad den manglende prgressin i fremmøde skyldes, g af, hvrdan fremmødet kan øges. Der er umiddelbart tale m frhldsvis høj udslusning til uddannelse, men da der ikke er fastsat måltal fr udslusning, er det vanskeligt at angive, hvrvidt udslusningen er tilfredsstillende. Erfaringer med metden I AOF har der været et gdt grundlag fr at arbejde med metden blandt medarbejdere g ledere er der str erfaring i at arbejde systematisk g metdisk, hvilket har præget prcessen psitivt. I prcessen blev undersøgelsesdesignet lettere tilrettet, idet visse planlagte undersøgelser blev udeladt da tidsfrbrug blev vurderet ikke at stå mål med udbytte. Samlet er erfaringer fra AOF Tilbage til Fremtiden, at virkningsevalueringsmetden g evalueringsprjektet: Kan udøve en fælles platfrm fr kvalitetsudvikling i aktiveringsindsatsen (AOF) 2. Kan bruges til at tydeliggøre specialkmpetencer i prjektviften (AOF) 3. Har været et gdt frum fr refleksin ver egen praksis 4. Har givet nye redskaber til dkumentatin af pædaggisk praksis 5. Udgør et gdt prjektudviklingsredskab 6. Det har været vigtigt med ekstern sparring dvs. tvhlder 7. Det har været sundt at få nedbrudt de enkelte elementer i den pædaggiske indsats 8. At værktøjet ikke kan stå alene, da der arbejdes med kmplekse prblemstillinger hs individer 9. At der har været fr krt tid til prgressinsmåling i indsatsen. 25 Erfaringerne er fremlagt af AOF Tilbage til Fremtiden, medarbejdere g ledere, på sidste kursusdag i virkningsevaluering

49 Fkus Fitness en sund krp Fkus Fitness - En sund krp er et frløb på Fkus daghøjskle. Frløbet Fkus Fitness - En sund krp mfatter persner med f.eks. vægtprblemer g/eller prblemer med bevægeapparatet. Frløbet består dels af bligatriske fag g dels valgfrie fag. Et af frmålene fr frløbet er, at deltagerne pnår øget sundhed, trivsel g balance. Der er ca deltagere på frløbet g den gennemsnitlige phldstid fr alle ptagne har Fkus Fitness - En sund krp pgjrt til 16 uger, dvs. næsten 4 mdr. Indhld m.v. fr frløbet fremgår i verskrifter af den grafisk fremstillede prgramteri nedenfr. Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden med pile de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. Prgramterien skildrer medarbejdernes helhedsrienterede syn på sammenhængene i frløbet. Figur 5. Prgramteri fr Fkus Fitness en sund krp 49

50 Fkus fr evalueringen Fkus har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Opnår vres kursister ptimeret trivsel (delmål) via det individuelle g det kllektive trivselsarbejde (aktivitet)i prjektet når Fkus pædaggiske tilgang g metde/ menneskesyn (mderatrerne er anerkendelse, empati, imødekmmenhed, respekt g at medarbejderne har fkus på ressurcer) er til stede? Og hvilke aktiviteter i Fkus Fitness - En sund krp har betydning fr hvilke delmål? I fht. prgramterien fkuseres der således på et udsnit, sm det fremgår af figuren nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en verrdnet, skematisk angivelse af hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. Figur 6. Fkuseret prgramteri fr Fkus Fitness en sund krp 50

51 Evalueringsmetde Til undersøgelse af evalueringsspørgsmålet er der udvalgt en række datakilder, sm krt beskrives nedenfr. 1. Datakilde: Registreringer Verificering af målgruppe: Frmål: Registreringer er brugt med det frmål at verificere, at målgruppen er sm beskrevet. Metde: Gennemgang af deltagernes prblematikker g frdelingen heraf. Gennemgang af deltagernes prblematikker ud fra jbplaner, december Der var på dette tidspunkt 80 indskrevne i prjektet, hvis jbplaner alle blev gennemgået. 2. Datakilde: Spørgeskema Spørgeskemaet er udleveret til 46 tilfældige deltagere på Fkus Fitness - En sund krp mkring 01. december På samme tidspunkt (uge 48) var der 73 indskrevne på Fkus Fitness - En sund krp. Den gennemsnitlige phldstid fr respndenterne på tidspunktet fr udfyldelsen af spørgeskemaet var 4 ½ mdr. Fkus plyser at spørgeskemaet ikke er annymt. Verificering af aktiviteten trivselsarbejde Frmål: Spørgeskema var planlagt brugt med det frmål at verificere deltagernes faktiske deltagelse i aktiviteten trivselsarbejde. Metde: Det var planlagt at udlevere spørgeskemaet til deltagerne i trivselsarbejdet en knkret dag. Spørgeskemaet er dg udleveret tilfældigt til deltagere i Fkus Fitness - En sund krp, g ikke sm planlagt kun til deltagere på Trivselsværkstedet. Trivselsarbejdet er en valgfri aktivitet på Fkus Fitness - En sund krp, g ikke alle deltagere kan frudsættes at deltage i aktiviteten. Det er derfr valgt i denne undersøgelse gså at se på Fkus Fitness øvrige aktiviteter, g ikke sm det fremgår af den fkuserede prgramteri kun på trivselsarbejdet. Verificering af den virksmme mekanisme pædaggisk metde/ menneskesyn Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål at verificere, at deltagerne plever at Fkus pædaggiske metde g menneskesyn er til stede. Metde: I spørgeskemaet spørges til, m deltagerne plever Fkus pædaggiske metde g menneskesyn, knkretiseret ved at underviserne møder deltageren med anerkendelse fr det deltageren er g kan, samt møder deltageren psitivt g med respekt. Verificering af at delmål er pnået Frmål: Spørgeskema er gså brugt med det frmål at verificere, at delmålene pnås. Metde: I spørgeskemaet giver deltagerne deres vurdering af egen udviklingen siden start i frløbet, altså en slags retrspektiv prgressinsmåling. 51

52 Verificering af sammenhæng ml. aktiviteter g delmål Frmål: Spørgeskema er endvidere brugt med det frmål, at verificere sammenhæng ml. aktiviteter g delmål. Metde: I spørgeskemaet spørges åbent g bredt til, dels hvad den enkelte aktivitet har betydet fr deltagerens udvikling, g dels hvad udvikling i fht. det enkelte delmål skyldes. 3. Datakilde: Interview Det var planlagt, på baggrund af de udfyldte spørgeskemaer, at udføre fkusgruppeinterview med en del af respndenterne fr at nuancere besvarelserne. Fkus Fitness - En sund krp har valgt ikke at gennemføre denne del af dataindsamlingen. 4. Datakilde: Statistik Verificering af at delmål vedr. mødestabilitet er pnået Frmål: Statistik er brugt med det frmål at verificere, m der er sket psitiv udvikling i fht. mødestabilitet. Metde: Det var planlagt sm stikprøve at indsamle data fr 10 tilfældigt udvalgte (de første 10 der afsluttes efter ) deltageres mødestabilitet ved start g ved slut. Det viste sig, at de første 10, der blev afsluttet, alle sammen var blevet afbrudt pga. udeblivelse, hvrfr de fleste havde fravær på næsten 100 % både ved start g slut. Årsagen til dette frhld var, at prjektet på pgørelsestidspunktet lige havde fretaget en gennemgang af deltagere mhp. udslusning ved fr meget fravær. Opgørelsen viste således ikke et retvisende billede. Fkus Fitness En Sund Krp mlagde derfr kriteriet fr udtræk af mødestabilitet til i stedet at være de første 10 registrerede deltagere på deltagerlisten (medi december 2012), sm havde været tilmeldt i min. 5 mdr. Verificering af at slutmål pnås Frmål: Statistik er gså brugt med det frmål at verificere at slutmålene pnås dvs. i hvilken udstrækning de pnås. Metde: Der er benyttet statistik ver udslusningsårsager. Fkus har selv pgjrt udslusningstallene, g disse sammenhldes med udtræk fra Wrkbase Datakilde: Piltspørgeskema I august måned er udført en piltspørgeskemaundersøgelse, mfattende samtlige 27 kursister, der var til stede på mrgensamling den knkrete dag. Her går spørgsmålene på deltagerens vurdering af egen trivsel psykisk g fysisk, selvværd, fremtidsplan etc. Dvs. at denne undersøgelse giver et øjebliksbillede af deltagernes status bl.a. i fht. delmålene. Resultaterne herfra kan bruges til at nuancere besvarelserne af 26 Den generelle prblematik desangående mtales indledningsvis i afsnittet De deltagende frløb. 52

53 venstående spørgeskema (mtalt under datakilde 2). Vi frudsætter således, at målgruppen ikke er væsentligt frskellig på de t tidspunkter. Det er plyst fra Fkus, at spørgeskemaet ikke er annymt. Resultater Besvarelse af evalueringsspørgsmålet Evalueringsspørgsmålet var: Opnår vres kursister ptimeret trivsel (delmål) via det individuelle g det kllektive trivselsarbejde (aktivitet)i prjektet når Fkus pædaggiske tilgang g metde/ menneskesyn (mderatrerne er anerkendelse, empati, imødekmmenhed, respekt g at medarbejderne har fkus på ressurcer) er til stede? Og hvilke aktiviteter i Fkus Fitness - En sund krp har betydning fr hvilke delmål? Dette spørgsmål kan på baggrund af evalueringen verrdnet besvares med: Evalueringen viser, at deltagerne i frløbet pnår ptimeret trivsel, men det kan ikke fastslås, at trivselsarbejdet er afgørende herfr. Den pædaggiske tilgang/ menneskesyn er psitivt til stede fr deltagerne. Der er pnået indsigt i, hvilke aktiviteter der har betydning fr hvilke delmål. Resultater vedr. målgruppen Fra gennemgang af deltagernes jbplaner, dvs. rådgivers vurderinger, ved vi, at 63 ud af 80 har fysiske prblemstillinger 41 ud af 80 har sciale prblemstillinger 74 ud af 80 har psykiske prblemstillinger Fra piltspørgeskema, dvs. deltagernes egne vurderinger, ved vi, at 74 % tager medicin 26 % aldrig er tilfredse med deres vægt 33 % i høj grad/ sm regel har en hverdag, der er påvirket af deres helbred 52 % i høj grad/ sm regel har brug fr medicin 41 % sjældent eller aldrig plever at have et gdt selvværd Dvs. målgruppen er sm beskrevet i prgramterien. Resultater vedr. aktiviteter Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Ikke alle aktiviteter, der ifølge prjektbeskrivelse skulle være bligatriske, følges af alle. Dette gælder pkvalificerende aktiviteter g mtin g kstværksted. 5 ud af 41 har ikke deltaget i trivselsarbejdet (valgfri aktivitet) 3 ud af 41 har ikke deltaget i kst/ mtin (bligatrisk aktivitet) Heraf angiver 1 at mtinere derhjemme. De t andre har været hhv. 6-7 mdr. g 1 mdr. på Fkus Fitness - En sund krp. 53

54 7 ud af 36 har ikke deltaget i pkvalificerende aktiviteter (bligatrisk aktivitet). Heraf angiver 1 at have planer m at deltage. Af de resterende har 4 været på frløbet i 2-3 mdr., 1 i 6-7 mdr. g 1 i 10 mdr. eller mere. Aktiviteterne kan således ikke fuldt ud verificeres. Resultater vedr. virksm mekanisme Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at 96 % plever at blive mødet psitivt g med respekt ( lidt eller meget ) Samlet plever 93 %, at underviserne anerkender dem fr det de er g det de kan ( lidt eller meget ) Den virksmme mekanisme er således til stede. Resultater vedr. delmål Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Samlet har 87 % plevet at have fået bedre trivsel siden start i Fkus Fitness - En sund krp ( lidt eller meget ). 47 % har fået bedret deres samarbejdsevner ( lidt eller meget ). Samlet har 77 % plevet at have fået bedre handlekmpetencer/ livsmestring siden start i Fkus Fitness - En sund krp ( lidt eller meget ). 44 % er kmmet nærmere en fremtidsplan. (42 % lidt g 2 % meget ) Der er sket en udvikling vedr. delmål fr deltagerne i frløbet g delmålene kan således verificeres. Resultater vedr. sammenhænge mellem delmål g aktiviteter Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at fr pnåelse af delmålet bedre trivsel tillægger deltagerne aktiviteten mtin/ kst str betydning, mens aktiviteten trivselsarbejde ikke direkte nævnes særskilt. Dette kan dg gså skyldes, at kst/ mtin er mere knkrete aktiviteter end den paraply af aktiviteter, sm trivselsarbejde mfatter. Ligeledes nævnes vejledere/ undervisere psitivt, g der kan evt. her tænkes på ex. individuelle samtaler, der i prgramterien er indehldt i trivselsarbejdet. I fht. delmålet øget samarbejdsevne tillægger deltagerne trivselsværkstedet en vis betydning I fht. delmålet øget handlekmpetence/ livsmestring tillægger deltagerne træning g trivselsarbejde bredt en vis betydning fr at få en plan fr fremtiden tillægger deltagerne fremtidsværkstedets aktiviteter, herunder i særlig grad praktik, betydning. 54

55 Det sciale miljø - g dermed den virksmme mekanisme pædaggiske tilgang/ metde - er vigtig i fht. pnåelse af delmålene øget trivsel, øget samarbejdsevne g øget handlekmpetence/ livsmestring. Der er således pnået viden m, hvilke aktiviteter i Fkus Fitness - En sund krp, der har betydning fr delmålene. Resultater vedr. hvad aktiviteterne bredt fører med sig Fra spørgeskemaundersøgelsen ved vi, at Sammenfattende ser deltagerne trivselsarbejdet sm betydningsfuldt i fht. selvværd, sm gså er et delmål i den samlede prgramteri. Sammenfattende ser deltagerne mtin g kstværksted sm betydningsfuldt i fht. ptimeret sundhedstilstand. Dette var gså i prgramterien, naturligt nk, frventet. Sammenfattende er der intet verraskende i, at deltagerne ser pkvalificerende aktiviteter sm betydningsfulde i fht. deres kmpetenceudvikling. Resultater vedr. mødestabilitet Fra stikprøveudtræk af fremmøderegistreringer ved vi, at Det gennemsnitligt fremmøde i deltagernes første måned var 64 % g deres gennemsnitlige fremmøde 5 måneder senere var 79 %. Dette viser således en stigning fr mødestabilitet på 15 % på 5 mdr. fr deltagere vel at mærke fr de, der har gennemført de første 5 mdr. Hvis deltagere, der er afsluttet de første 5 mdr. tælles med, vil fremmødeprcenten naturligt være lavere 27. Fremmødet er ikke vervældende højt, hverken ved start eller slut, set i lyset af, at bl.a. de, der er udsluset pga. fr meget fravær, ikke er talt med. Med de metdiske frbehld ses altså en psitiv prgressin i mødestabilitet g delmålet kan verificeres. Resultater vedr. slutmål Fra udslusningsstatistikken ved vi, at Slutmålene har Fkus Fitness - En sund krp angivet til at være uddannelse, jb g pensin med livskvalitet. 20 % af udslusningerne i første 3 kvartaler af 2012 er til jb g uddannelse ifølge Fkus egne pgørelser Der er ikke sket udslusning direkte til pensin, men sm det ses af nedenstående udsluses 14 % til sygdm/ udredning: 27 Sm beskrevet under datakilde 4, viste første stikprøve et fravær på næsten 100 %. 55

56 Udslusning Fkus "Fitness en sund krp", Fraflyttet kmmunen 2% 6% Arbejde 26% 14% Uddannelse 8% Individuel virksmhedstræning 14% 24% 6% Barsel/graviditet Ej kmmet rigtigt i gang/ strt fravær / udeblivelse Sygdm/udredning Hjem til aktiveringsfri peride Tallene stammer fra Fkus Fitness' egne pgørelser g dækker ledige match 2 deltagere i Fkus Fitness i periden Til sammenligning viser Jbcenterets tal fr udslusningen 2011 hentet fra Wrkbase, at 6 % er udsluset til uddannelse g 2 % er udsluset til jb. Den generelle prblematik mkring udslusningstallenes validitet er mtalt indledningsvis i afsnittet De enkelte frløb. Hvad kan resultaterne give anledning til Overvejelse vedr. øget pfølgning på deltagernes faktiske deltagelse i bligatriske aktiviteter/ ændre i prjektbeskrivelsen, så aktiviteterne ikke fremgår sm bligatriske Fasthldelse af det sciale miljø / menneskesyn/ pædaggisk metde Overvejelse m, hvrvidt øget indsats i fht. delmålet fremtidsplan er mulig. Deltagerne angiver at særligt praktik er vigtig i frhld hertil. Frtsat fkus på mtin/ kstværksted, idet det angives sm betydningsfuldt i fht. at pnå ptimeret trivsel g ptimeret sundhedstilstand, hvilket er væsentligt fr målgruppen, sm her har væsentlige prblematikker Frtsat pfølgning i fht. fremmøde g evt. arbejde på at øge denne. Opfølgning kan evt. indarbejdes ved at måle alle deltageres mødestabilitet ved start (første måned) g ved slut (individuel). Da der ikke er fastsat knkrete måltal fr udslusningen, er det vanskeligt at angive, hvrvidt udslusningsprcenten er tilfredsstillende. 56

57 Erfaringer med metden Det har vldt medarbejderne på Fkus Fitness - En sund krp prblemer at arbejde med virkningsevalueringsmetden. Årsagen til vanskelighederne skyldtes i str udstrækning en bekymring fr at miste nuancer ved at presse det helhedsrienterede frløb ned i kasser g rammer. Desuden ønskede medarbejderne at se nærmere på metaperspektivet sm virksm mekanisme, g hvilken betydning metaperspektivet har fr deltagernes udvikling. Det viste sig at være meget svært fr medarbejderne at knkretisere g dermed peratinalisere begrebet metaperspektivet, sm de selv betragtede sm abstrakt. Fkus Fitness - En sund krp ønskede selv at udarbejde evalueringsdesign mhp. udbredelse til flere frløb i daghøjsklen. Fkus Fitness - En sund krp afprøvede i prcessen et mfattende spørgeskema (tidligere mtalt under datakilde 5), sm havde til frmål at belyse metaperspektivet plevet fra deltagernes side. Ved drøftelser med Fkus Fitness - En sund krp relativt sent i prcessen blev det klart, at der med metaperspektiv hvedsageligt blev tænkt på aktiviteter i prgramteriens frstand, g at det væsentlige sm virksm mekanisme i stedet var den pædaggiske tilgang g metde/ menneskesyn, sm underviserne viderebringer i Fkus Fitness - En sund krp. Samtidig blev det klarlagt, at visse aspekter med det freliggende datamateriale manglede at blive belyst tilstrækkeligt. Der blev derfr pstillet et nyt undersøgelsesdesign med udgangspunkt i den nu pressede tidsplan. Undersøgelserne er ikke udført sm planlagt på alle punkter, g det har derfr været nødvendigt at ændre undersøgelsens fkus en smule i fht. det pstillede evalueringsspørgsmål 28. Det samlede undersøgelsesdesign fremgår af det venstående. Samlet er erfaringer fra Fkus Fitness - En sund krp, på trds af venstående frustratiner, at virkningsevaluerings-metden g evalueringsprjektet er værdifuldt. Dette knkretiserede medarbejdere g leder fra frløbet på den afsluttende kursusdag i virkningsevaluering i følgende punkter: 1. Krtlægning af de virksmme mekanismer er værdifuldt 2. Det giver værdi at definere delmål g give dem status 3. Gdt at gøre målinger/ værktøjer brugbare i hverdagen 4. Gdt at nuancere udslusningsstatistik, hvr delmål synliggøres 5. Det har været vigtigt at lægge meget energi i prgramterien 6. Arbejdet har givet mulighed fr bevidstgørelse g i talesættelse 7. Arbejdet med udvikling af prgramterien har givet rigtig gde refleksiner Ligeledes har Fkus ved prjektafslutning plyst, at der handles knkret i fht. punkterne under Hvad kan resultaterne give anledning til. 28 Bl.a. er der set på alle aktiviteter g ikke kun på trivselsarbejdet 57

58 Prjektafsnittet Kntrasten Kntrasten mfatter kntanthjælpsmdtagere match 2, der på sigt kan kmme på arbejdsmarkedet, men hvr svag selvtillid, fysisk sårbarhed, persnlige prblemer eller manglende netværk blkerer. Frløbet mfatter ca. 48 persner. Der er løbende ptag, g gennemsnitstiden på frløbet er 154 dage, dvs. lidt ver 5 mdr. 29 Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver frløbet i frm af målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden med pile de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. Figur 7. Prgramteri fr Kntrasten, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 29 Opgjrt fr deltagere i 2011, sm er stppet senest 1. kvartal

59 Fkus fr evalueringen Kntrasten har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Fører startsamtale g gruppepfølgning (aktiviteter) til aktiv deltagelse i frløbet g psitiv udvikling (delmål), hvis der er mtivatin, lyst g ejerskab (virksmme mekanismer) til stede? Og fører dette til indsats nærmere arbejdsmarkedet (slutmål)? I fht. prgramterien fkuseres der således på et udsnit, sm det fremgår af figuren nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en angivelse af, hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. Figur 8. fkuseret prgramteri fr Kntrasten, prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 59

60 Evalueringsmetde Til undersøgelse af evalueringsspørgsmålet er der udvalgt en række datakilder, sm krt beskrives nedenfr. 1. Datakilde: Deltagerlister Verificering af målgruppe: Frmål: Gennemgang af deltagerliste er brugt med det frmål at verificere målgruppen. Er deltagerne indsatsklare kntanthjælpsmdtagere, match 2, g har de sagt ja til tilbuddet - har de beskrevne prblematikker? Metde: Gennemgang af deltagerliste mhp. m ngen falder udenfr beskrivelsen af målgruppen? Gennemgang af alle deltagere i august, september g ktber måned. 2. Datakilde: registreringer Verificering af aktiviteter: Startsamtale Frmål: Registreringer er brugt med det frmål at verificere, at startsamtale har fundet sted fr deltagerne. Metde: Alle har sm udgangspunkt startsamtale senest 2 dage efter start (sm hvedregel inden start, fr enkelte kan der pga. falddat ske start g herefter startsamtale indenfr de første 2 dage). Der udfærdiges samarbejdskntrakt med angivelse af udviklingspunkter i frbindelse med startsamtale. Hvis der freligger samarbejdskntrakt har der altså været en startsamtale. Hvis der ikke freligger samarbejdskntrakt/ der sker undtagelser i fht. venstående, skal dette registreres. Gruppepfølgning Frmål: Registreringer er brugt med det frmål at verificere, at aktiviteten gruppepfølgning har fundet sted fr deltagerne. Metde: Hvis gruppepfølgning aflyses, skal dette registreres i en udvalgt peride. Dette er sket i august, september g ktber måned. Hvrvidt den enkelte deltager har deltaget i gruppepfølgning verificeres ved spørgsmål i spørgeskema til deltageren. Verificering af sammenhæng mellem virksm mekanisme g prgressin i fht. delmål Frmål: Registreringer er brugt med det frmål at underbygge deltageres status vedr. de virksmme mekanismer mtivatin/ lyst / ansvar (ejerskab) ved start i prjektet. Metde: Medarbejderne har i frbindelse med startsamtaler registreret, hvrvidt deltageren ved start tager ejerskab. Dette er vurderet ud fra følgende kriterier pstillet af medarbejderne: Gruppen sm tager ejerskab er mødestabile, g møder p selv når de har det svært. Derudver er gruppen kendetegnet ved allerede til startsamtale at udtrykke et persnligt behv fr at kmme videre i sin livssituatin. 60

61 Gruppen sm ikke tager ejerskab er gennemgående meget ustabile g har mange udeblivelser. Denne gruppe er gså kendetegnet ved, at der allerede ved startsamtalen enten var stre tegn på manglende mtivatin eller evne i frhld til at prfitere af et aktiveringsfrløb. 3. Datakilde: Spørgeskema Verificering af mderatrer g virksmme mekanismer Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål, at verificere, hvrvidt de virksmme mekanismer (Mtivatin, lyst g ansvar /ejerskab) er til stede. Metde: Dette indgår i det spørgeskema, der gså bruges til at måle prgressin på delmål se nedenfr. Verificering af delmål Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål, at verificere, hvrvidt delmålene aktiv deltagelse i frløbet g fasthlde deltagerne i frløbet / at der sker prgressin i psitiv udvikling er pnået. Metde: Spørgeskema til deltagerne hver 2. måned ved sammenligning ses, hvrvidt delmålet vedr. prgressin er pnået. Der spørges gså til, hvad prgressinen skyldes, fr at spre sammenhæng ml. startsamtale, gruppepfølgning g delmål. Deltagerne svarer på spørgsmål ang. faktisk deltagelse i gruppesamtaler (aktivitet), virksmme mekanismer samt delmål. Medarbejderne svarer samtidig på udvalgte spørgsmål via samme spørgeskema 30. Spørgeskemaerne er ikke annyme, hvilket deltagerne på frhånd er infrmerede m. 4. Datakilde: Statistik Slutmål Frmål: Statistik er brugt med det frmål at verificere slutmålene. Metde: Udslusningstal stammer fra kvartalsvise målstyringsrapprter, pgjrt af kntrasten. 30 Det blev efter indsamling af deltagernes første spørgeskemamåling besluttet at supplere med medarbejdernes vurdering. Første måling blev suppleret med medarbejderens vurdering på udvalgte punkter (faktuelle frhld sm kunne tjekkes tilbage i tid). Ved de efterfølgende målinger er dette udbygget med yderligere vurderinger fra medarbejdernes side i fht. det eksisterende spørgeskema til deltagerne. Rent praktisk er dette fregået ved at medarbejderen på deltagerens udfyldte spørgeskema ved udvalgte spørgsmål sætter rød ring m egen vurdering, mens deltagerens svar fremgår ved kryds. 61

62 Resultater Evalueringsspørgsmålet var: Fører startsamtale g gruppepfølgning (aktiviteter) til aktiv deltagelse i frløbet g psitiv udvikling (delmål), hvis der er mtivatin, lyst g ejerskab (virksmme mekanismer) til stede? Og fører dette til slutmålene (indsats nærmere arbejdsmarkedet etc.)? Resultaterne viser, at spørgsmålet kan besvares med: Det er sandsynliggjrt, at frmdningen i evalueringsspørgsmålet er krrekt. Meget indikerer, at startsamtale g gruppepfølgning (aktiviteter) fører til aktiv deltagelse i frløbet g psitiv udvikling (delmål), hvis der er mtivatin, lyst g ejerskab (virksmme mekanismer) til stede - g at dette fører til slutmålene(indsats nærmere arbejdsmarkedet etc.) Det at have fast kntaktpersn (g dermed indirekte aktiviteten startsamtale g gruppepfølgning, hvr kntakten sker)g tillid g tryghed er af væsentlig betydning fr at der sker psitiv udvikling fr deltagerne. Deltagerne er tilfredse med prjektet g har dermed lyst g mtivatin. Vi har set, at der sker udvikling i fht. delmålene i prjektet g at slutmålene nås i fht. målstyringen. I det følgende ses på resultater i fht. frløbets enkeltdele/ prgramterien. Vedr. målgruppe Gennemgang af deltagerliste fr august, september g ktber viser, at alle deltagere er match 2 målgr. 3. Alle deltagere er af prjektets medarbejdere vurderet på baggrund af jbplanens beskrivelse af prblematikker g deres match med prjektet. Alle deltagere tilhører den beskrevne målgruppe. Ud fra første spørgeskemamåling på deltagerne ved vi, at 69 % er under 30 år g 31 % ver 30 år. Den gennemsnitlige phldstid fr respndenterne er ud fra medarbejdernes plysninger på første spørgeskemamåling 4 måneder 31. Det er verificeret, at målgruppen er sm beskrevet i prgramterien. Vedr. Aktiviteter Startsamtale: Alle nystartede i august, september g ktber har deltaget i startsamtale indenfr den første uge på Kntrasten, g har udarbejdet en samarbejdskntrakt. Gruppepfølgning: Prjektet har registreret, at der i august, september g ktber måned er afhldt 11 gruppepfølgninger ud af 13 mulige. Der har således været 2 aflysninger pga. kursus g persnalemøde, hhv g Ud af spørgeskemaerne kan vi se, at alle ved første måling ultim august har deltaget mindst 1 gang, halvdelen har deltaget alle de 4 mulige gange. Det er således verificeret at aktiviteterne har fundet sted sm beskrevet i prgramterien. Vedr. mderatrer g virksmme mekanismer (Mtivatin, lyst g ansvar /ejerskab) Ud fra deltagernes første spørgeskemamåling 32 ultim august ved vi, at 31 Deltagerne har i øvrigt ved 1. måling rimeligt - g ved 2. måling fuldt ud styr på, hvr længe de har været på Kntrasten (deltagernes svar stemmer verens med medarbejdernes). 32 På første spørgeskemamåling indkm 34 svar hvraf 2 er blanke, dvs. 32 besvarede. Da antallet af respndenter, der gså har svaret på 2. g 3. måling er mindre end de, der kun har svaret på 1. måling, er det valgt at behandle visse frhld (de, der ikke mhandler prgressin sm væsentligste element) ud fra 1. måling. 62

63 Den virksmme mekanisme mtivatin, lyst g ansvar/ ejerskab er til stede: 94 % af deltagerne deltager aktivt i mandagsmøderne. 72 % vurderer, at de selv møder stabilt ( stabilt g næsten ikke nget fravær g helt stabil ). 87 % har højest haft 4 dages fravær de sidste 4 uger. En lille vervægt (59 %) svarer ja til, at de er i stand til at ændre deres liv (der er her en vervægt af under 30 årige). 85 % er tilfredse med at deltage i prjektet (de under 30 årige er mere tilfredse end de ver 30 årige). 53 % svarer jeg har et mål g gør nget knkret fr at nå det (64 % af de under 30 årige har et mål g gør nget knkret fr at nå det. Dette gør sig kun gældende fr 30 % af de ver 30 årige). Det ser samlet ud til, at de under 30 årige i højere grad end de ver 30 årige har lyst/ mtivatin g tager ansvar g ejerskab. Den virksmme mekanisme Relatinsdannelse er til stede: 81 % svarer at tillid g tryghed g at jeg har en fast kntaktpersn har str betydning (den højeste svar kategri). Der er en smule frskel ml. aldersgrupperne i, hvad de vægter højest. Fra første spørgeskemamåling sammenhldt med anden spørgeskemamåling ultim ktber (g hvr det er nævnt gså 3. måling medi december) ved vi, at Den virksmme mekanisme relatinsdannelse er yderligere verificeret ved 2. måling: Betydningen af tillid g tryghed g fast kntaktpersn er frtsat er str ved 2. måling 33. Derimd kan den virksmme mekanisme Mtivatin, lyst g ansvar/ ejerskab ikke mht. alle indikatrer yderligere verificeres ved 2. / 3. måling: Der er fra 1. til 2. måling sket en stigning fra 85 % til 95 %, der er tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i prjektet, hvilket understøtter at Mtivatin, lyst er til stede. Undersøgelsen er ikke annym, hvilket kan have indflydelse på svarene, det er derfr værd særligt at bemærke, at der er sket en stigning på 10 % i tilfredsheden på 2 mdr. Der er sket et fald mht. hvr mange, der mener, at de kan ændre deres liv: dette ses både hs respndenterne, der har svaret på de 2 første målinger g særskilt hs den del af respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger. Medarbejderne vurderer, at der er sket et fald i fraværet. Dette ses både i fht. datagrundlaget fr alle 3 målinger samt det lidt større datagrundlag, der kun mfatter 1. g 2. måling. Dette frhld behandles yderligere under delmål nedenfr. Vi har fundet frem til, hvad deltagerne synes har betydning fr psitiv udvikling af delmål: Deltagerne peger på dele af prgramteriens virksmme mekanismer samt indirekte på aktiviteten gruppepfølgningssamtaler: 33 Og dette gælder gså, hvis der kun ses på de 15 deltagere, der har svaret på alle 3 målinger. 63

64 Ved begge de t første målinger 34 er tpscrerne tillid g tryghed i prjektet g at jeg har en fast kntaktpersn. Betydningen af at der bliver fulgt p på udviklingspunkter g aftaler på mandagsmøderne stiger i betydning, hvilket synes naturligt i fht. at en udvikling sættes i værk. Fra medarbejdernes vurderinger vedr. ejerskab ved deltagernes start ved vi, at Vedr. delmål Ud af 72 nystartede i de første tre kvartaler af 2012 har 42, svarende til 58 %, taget ejerskab ved start, g hverken de, der har taget ejerskab eller de, der ikke har taget ejerskab har indenfr det kvartal, de er startet, flyttet gruppe. Det ser altså ud til at kræve længere tid end de højest 3 måneder, der er målt på, at gå fra ikke at tage ejerskab til at tage ejerskab. Der er fretaget i alt 3 spørgeskemamålinger med 2 måneders mellemrum. Ved første måling indkm 32 besvarelser, 23 heraf besvarede gså måling 2, 2 måneder senere. I alt 15 heraf har besvaret gså 3. måling, igen 2 mdr. senere. Da datagrundlaget fr alle 3 målinger således er frhldsvis beskedent, er det fr visse frhld valgt kun at se på de første 2 målinger, fr dermed at sikre større validitet af resultaterne. Med udgangspunkt i de t første spørgeskemamålinger 35 på deltagere ved vi, at Delmålet prgressin er verificeret: Der er verrdnet sket en psitiv udvikling fr deltagerne: Medarbejderne angiver, at tilstedeværelsen på gruppemøderne er steget: Den gennemsnitlige tilstedeværelse på mandagsmøderne er steget fra 2,8 gange ved første måling til 3,4 ved anden måling. Den aktive deltagelse på møderne er steget: Deltagerne mener selv, de er blevet mere aktive på møderne fra 1. til anden måling: 61 % svarer ved første måling, at de både lytter g siger nget på mandagsmøderne (øverste kategri af 4), mens denne svarkategri er steget til 73 % ved 2. måling. 38 Deltagerne vurderer i langt højere grad ved 2. end ved første måling, at der er sket en psitiv udvikling fr dem siden start: Den øverste svarkategri af 5 er ja, meget g denne svarkategri stiger fra 43 til 70 % fra 1. til 2. måling, mens de øvrige svarkategrier er 34 Der er frhldsvis minimale udsving ved ml. 1. g 2. måling mht. hvr meget frskellige angivne faktrer hjælper til en psitiv udvikling. 35 Der er 23 besvarelser sm hver har svaret 2 gange (hhv g ). 36 De t aflysninger af mandagsmøder hhv g har ikke indflydelse på målingernes tilbageskuen på de sidste 4 ugers fremmøde (målingerne fandt sted g ). 37 Tredje målings medarbejder vurdering viser gså gennemsnitligt 3,4 fremmøder af 4 mulige, altså ingen udvikling fra 2. til 3. måling. 38 Fr respndenterne fr alle 3 målinger ses gså i anden måling 73 %, mens tredje måling viser 67 % der både lytter g siger nget. Imidlertid er datamaterialet frhldsvis lille. I faktiske tal er der i fht. 2. måling 1 persn mere der svarer kategri 3 ( jeg lytter g siger nget, når der bliver spurgt ), g 2 færre, der svarer kategri 4 ( jeg både lytter g siger nget ) i fht. 3. måling. 64

65 faldet. At der er sket en psitiv udvikling understøttes af, at der ved respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger, ses en stigning fra 40 % ved 1. måling til 67 % ved anden måling til 73 % ved 3. måling på svaret ja, meget Deltagerne er kmmet nærmere arbejde/ uddannelse: Der er sket en stigning i fht. Hvr mange, der mener, at de er kmmet nærmere arbejde/ uddannelse: den øverste svarkategri af 5 er ja, meget g denne svarkategri stiger fra 9 til 30 % fra første til anden måling, mens de øvrige svarkategrier falder. At der er sket en psitiv udvikling understøttes gså af besvarelserne fra de deltagere, der har svaret på alle 3 målinger 39. Medarbejderne vurderer, at der er sket et fald i fraværet. Deltagere g medarbejdere er dg ikke enige m, hvr meget fravær, deltagerne har haft. Deltagerne vurderer ved de 2 første målinger gennemsnitligt, at de har haft mindre fravær end medarbejderne vurderer. Samtidig vurderer deltagerne, at der fra 1. til 3. måling er sket en stigning i fraværet, mens medarbejderne vurderer, at der er sket et fald i fraværet. Tilsvarende frhld ses, når der ses på det lidt større datagrundlag, der kun mfatter 1. g 2. måling. Ved 3. måling er der strt set enighed ml. deltagerne g medarbejderne m mfanget af fraværet 40, hvilket tyder på, at der fr deltagerne har været tale m en erkendelsesprces i fht. eget fravær. At der er tale m en erkendelsesprces understøttes af, at deltagerne, der har svaret på alle 3 målinger, er frhldsvis knstante i deres vurdering af egen stabilitet/ ustabilitet, selvm de vurderer det faktiske fravær sm stigende. Deltagerne bliver altså i frløbet mere kritiske i fht. vurdering af, hvad der skal til fr at kunne betegnes sm stabil. Der er ud fra medarbejdernes vurdering sket en stigning i andelen, der har et mål g gør nget knkret fr at nå det. Ved respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger ses fra medarbejdernes side en stigning fra 0 til 60 % i den øverste kategri Jeg har et mål, g gør nget knkret fr at nå det. Deltagernes vurdering fr denne kategri har et fald fra første til anden måling: fra 60 til 38 % g igen en stigning ved 3. måling til 60 %. Deltagernes vurdering er således ved start meget mere psitiv end medarbejdernes, men ændrer sig til at blive helt sammenfaldende med medarbejdernes vurdering ved 3. måling. Det indikerer, at der er sket en erkendelsesprces fr deltagerne. 41 På ngle punkter kan psitiv udvikling ikke spres hverken efter de t målinger eller efter alle 3 målinger, dvs. ver en peride på 4 mdr.: Der er sket et fald mht. hvr mange, der mener, at de kan ændre deres liv: dette ses både i datagrundlaget fr de 2 første målinger g særskilt i datagrundlaget fr alle 3 målinger. Der er 39 Fra 1. til 3. måling ses en stigning på de t øverste kategrier ( Ja, lidt g ja, meget ) mens de øvrige kategrier falder. 40 Når der ses på respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger ses, at andelen, der højest har haft 4 dages fravær indenfr de sidste 4 uger, ifølge deltagernes besvarelser, er faldet fra 93 % ved første måling til 73 % ved 3. måling. Medarbejdernes besvarelser viser en stigning i andelen af deltagere, der højest har haft 4 dages fravær i de sidste 4 uger. Her ses en stigning fra 60 % ved første måling til 73 % ved tredje måling. De øvrige deltagere har haft mere end 4 dages fravær. 41 Når der ses særskilt på deltagernes besvarelser fra 1. g 2. måling (altså det større antal respndenter der har svaret på første g anden, men ikke nødvendigvis 3. måling) ses der gennemsnitlig ingen udvikling i fht. m deltagerne har en knkret plan fr praktik/ arbejde/ uddannelse. Medarbejderne har kun svaret på dette spørgsmål i 2. måling g 3. måling. 65

66 fra 1. til 2. måling sket et fald mht. hvr mange der svarer ja til at de er i stand til at ændre deres liv: fra 65 til 59 %. Faldet ses gså fr respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger: ved første måling svarer 87 % ja, ved 2. måling er andelen faldet til 57 % - g niveauet fra 2. måling fasthldes ved 3. måling. Vedr. sammenhæng ml. aktivitet g delmål Fra spørgeskemamålinger på deltagere ved vi, at Fast kntaktpersn tillægges str betydning af deltagerne i fht. psitiv udvikling i alle 3 målinger, g møderne med denne finder sted på mandagsmøderne (gruppepfølgningsmøder). Ved respndenterne, der har svaret på alle 3 målinger ses, at betydningen af at der bliver fulgt p på udviklingspunkter g aftaler på mandagsmøderne er stigende gennem de tre målinger (kategri 4 str betydning stiger fra 27 % til 67 %). Samarbejdskntrakt med aftaler m udviklingspunkter pstilles i frbindelse med startsamtale. Der er derfr indikatiner på, at der er sammenhæng ml. aktiviteterne g delmål. Vedr. slutmål Udslusningsårsagerne fr Kntrastens deltagere, sm er stppet indenfr de første 3 kvartaler af 2012 ses af følgende figur: Kntrasten udslusninger 1.,2. g 3. kvartal 2012 Selvfrsørgelse (jb g uddannelse) 2% 17% 12% 26% Individuel Virksmhedstræning, dvs. fuldtids praktik Til andre frløb Varighed 5% 7% 31% Uafklaret Flyttet Sygdm, fritagelse, behandling 66

67 Sm det ses er 26 % af de udslusede i de første 3 kvartaler i 2012 udsluset til selvfrsørgelse i frm af jb/ uddannelse. Tallene stammer fra Kntrastens pgørelser sm bruges i frbindelse med målstyring. Til sammenligning var udslusningen til jb/ udannelse i ifølge Prjektafsnittets pgørelse 17 %. Den frhldsvis stre udslusning på 31 % til Individuel Virksmhedstræning, er et udtryk fr at deltagerne i de tilfælde har været i stand til at vergå til fuldtids praktik i en virksmhed. Fr at vurdere, hvrvidt udslusningen er tilfredsstilende, kan der sammenlignes med måltallene indehldt i målstyringsaftalen fr 2012: Kntrasten Indsatsmråde Indsats nærmere arbejdsmarkedet/ uddannelse behandling Praktik Målstyringsaftale 2012 Udslusning g 3. kvartal 10 hvert kvartal 26 udsluset til indsats nærmere arbejdsmarkedet (herunder 2 henvist til Afklaringsfrløbet, 1 til Sundhedsprjektet, 13 til Individuel Virksmhedstræning) g 2 i behandling, i alt 28 persner, 16 løbende i praktik (første kvartal dg 10-12) I gennemsnit 15 persner i praktik gennem det enkelte kvartal 43 Sm det ses er måltallet fr Kntrasten, at 10 persner pr. kvartal udsluses til indsats nærmere arbejdsmarkedet / uddannelse/ behandling. Kntrasten har pgjrt, at der på de første 3 kvartaler af 2012 har været i alt 28 udslusninger nærmere arbejdsmarkedet/ uddannelse/ behandling, hvilket svarer til et gennemsnit på lidt ver 9 persner pr. kvartal. Målstyringen vedr. indsats nærmere arbejdsmarkedet/ uddannelse/ behandling er altså næsten nået. Mht. praktik har der i gennemsnit været 15 deltagere i praktik igennem kvartalet. I første kvartal blev måltallet pga. mindre persnale i prjektet nedsat til praktikker. Dette skaber et gennemsnitligt måltal fr de 3 kvartaler på 14 praktikker, g med et faktisk pnået antal praktikker på gennemsnitligt 15 praktikker i kvartalet er det tilpassede måltal nået. Slutmålene er således nået. 42 Dvs. deltagere i 2011, sm er udsluset i 2011 eller senest i første kvartal Der er en usikkerhed mkring pgørelsesmetden. Tallene er pgjrt af Kntrasten g i fht. måltallet skal der være 16 på ethvert tidspunkt, mens pgørelsen er lavet ud fra hvr mange i alt, der har været i praktik gennem kvartalet. Der er således mulighed fr, at det reelle løbende antal praktikker er lavere end det pgjrte. 67

68 Hvad kan resultaterne give anledning til: Det ser ud til, at de under 30 årige i højere grad end de ver 30 årige har lyst/ mtivatin g tager ansvar g ejerskab. Der kunne således ses nærmere på, hvrdan de ver 30 årige, sm udgør et mindretal i prjektet, i højere grad bibringes lyst, mtivatin, ansvar g ejerskab. 44 Det kunne være interessant, at medarbejderne vurderer ejerskab gså ved slut af deltagernes frløb; Det kan være prblematisk at finde indikatrer på ejerskab. Vi har ikke kunnet registrere øget ejerskab på alle indikatrer (mtivatin, lyst, ejerskab, ansvar) bl.a. ses et fald i andelen, der ser sig i stand til at ændre eget liv. Tilfredsheden med at være i prjektet er dg str g stigende ver en 2 mdr.s peride. 45 Frsat fkus på tillid g tryghed i prjektet g at deltagerne har en fast kntaktpersn samt At der bliver fulgt p på udviklingspunkter g aftaler på mandagsmøderne, idet de frhld synes at have særlig betydning fr deltagerne i fht., at der sker en psitiv udvikling fr dem. Det kunne evt. drøftes, hvrvidt deltagerne ville kunne prfitere af mere hyppig kntakt til den faste kntaktpersn. Frtsat fkus på, at der pnås en knkret plan fr praktik, arbejde eller uddannelse. Undersøgelsen har vist, at der er sket væsentlig udvikling i frhld til, hvr mange der synes, at de er kmmet meget nærmere arbejde/ uddannelse: fra 9 % til 30 % fra første til anden måling. Dette giver sig dg ikke udtryk i en knkret plan: der er ikke sket udvikling fr deltagerne på de 4 mdr. i fht. at have en knkret plan fr praktik, arbejde eller uddannelse. Det ses dg af slutmålene, at arbejde, uddannelse eller fuldtids praktik pnås fr 57 % af de udslusede. Det kan undre, at der er sket et fald mht. hvr mange deltagere, der mener, at de kan ændre deres liv. Det kunne evt. være interessant at undersøge baggrunden fr besvarelserne, ex. sm indslag på mandagsmøder. Det kan så herefter, alt efter hvad dette viser, evt. i frløbet sættes yderligere fkus på deltagernes egenansvar/ empwerment/ livsmestring. Erfaringer med metden: Kntrasten havde ved start intentiner m at finde frem til, hvad der skaber ejerskab hs deltagerne hvrfr der er ngle, der tager ejerskab g hvrfr andre ikke gør det. Ved arbejdet med prgramteri blev evalueringsspørgsmålet tilpasset. Ikke alle dele af evalueringsmetden var lige nemme at tilegne sig fr Kntrasten særligt det frhld, at det er nødvendigt i fht. metden at verificere målgruppe g aktiviteter blev pfattet sm nget teretisk. Kntrastens medarbejdere har imidlertid arbejdet aktivt i prcessen g har været mtiverede fr at få redskaber, der gså kan bruges fremadrettet. Kntrasten har da gså tænkt sig at videreføre brugen af spørgeskemaer så de kan bruges aktivt i samtaler med deltagerne. Her ud ver har kntrasten fundet det væsentligt, at der i evalueringsprcessen har været en tvhlder. Kntrastens medarbejdere g leder mener at evaluering skal frankres i målstyring. Dette ses da gså af kntrastens gældende mål styring, at der arbejdes aktivt med frhld sm ejerskab. Kntrasten peger på følgende erfaringer med evalueringsarbejdet g med metden: 44 Dette frhld kan evt. frklares ved, at ver 30 årige gennemsnitligt har været på kntanthjælp i længere tid end under 30 årige g deres barrierer erfaringsmæssigt fte er mere rdfæstede. 45 Særligt stigningen er væsentlig, idet spørgeskema-undersøgelsen ikke er annym g tilfredsheden derfr erfaringsmæssigt vil blive erklæret større end ved en ikke annym undersøgelse. 68

69 1. Metden er brugbar - det er en gd metde til at undersøge g evaluere knkrete elementer i prjektarbejdet. 2. Metden er et gdt måleredskab - det er en gd metde til at måle på de mere "bløde" værdier i arbejdet - mdsat kun at måle på udslusninger. 3. Det giver et gdt billede på hvad, der virker, g hvad der skal videreudvikles på. 4. Det har været lærerigt at deltage i prcessen. 5. Det har været psitivt, frdi det har underbygget fagligheden g vist fr medarbejderne, at de gør det rigtige - er på den rette vej! 6. Der skal, sm det har været tilfældet, være en "tvhlder" tilknyttet evalueringsarbejde, g helst en ekstern, sm frstår at stille de "brende" spørgsmål til mråder, sm er indfrstået mellem medarbejderne. 7. Det kræver ressurcer - det tager tid. 69

70 Prjektafsnittet Afklaringsfrløbet Afklaringsfrløbet mhandler afklaring af persnlige, faglige ressurcer g udviklingspunkter via praktisk værkstedsarbejde, strukturerede samtaler, vejledning g virksmhedspraktik. Målgruppen er vervejende indsatsklare kntanthjælpsmdtagere, dvs. match 2 målgr. 2,3, ledige med prblemer ud ver ledighed. Den gennemsnitlige phldstid på frløbet er knap 4 mdr.46 Afklaringsfrløbet har pstillet en prgramteri fr frløbet. Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. Figur 9. Prgramteri fr Afklaringsfrløbet, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg dage, pgjrt fr deltagere i 2011, sm er stppet senest 1. kvartal

71 Fkus fr evalueringen Afklaringsfrløbet har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Opnås delmålene beskrivelse, afklaring g udvikling samt egen-ansvar g hverdags-mestring fr målgruppen af deltagere med fysiske skavanker gennem individuelle samtaler (aktiviteter), hvis der er relatinsdannelse (virksm mekanisme) til stede? Evalueringsspørgsmålet har baggrund i, at tidl. prjekter fr persner med fysiske barrierer er nedlagte g nu tilgår målgruppen derfr afklaringsfrløbet. I hvr str udstrækning virker afklaringsfrløbets metder på denne gruppe? I fht. prgramterien fkuseres der således på et udsnit, sm det fremgår af figuren nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en angivelse af, hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. Figur 10. Fkuseret prgramteri fr Afklaringsfrløbet, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 71

72 Evalueringsmetde Til undersøgelse af evalueringsspørgsmålet er der udvalgt en række datakilder, sm krt beskrives nedenfr. 1. Datakilde: Registreringer Verificering af målgruppe Frmål: Registreringer er brugt med det frmål at få fremfundet målgruppen g få verificeret den i fht. prgramterien. Metde: Gennemgang i august af alle deltageres jbplaner/ ntater mhp. at fremfinde målgruppen ud fra følgende karakteristika: Fysiske skavanker, sm fremgår af jbplan g/ eller af startsamtale, vedvarende fysiske skavanker, de fysiske skavanker skal påvirke deltagerens arbejdsevne. Verificering af aktiviteten individuelle samtaler Frmål: Det var planlagt at bruge registreringer med det frmål, at verificere, at aktiviteten individuelle samtaler har fundet sted fr målgruppen, g i hvr str udstrækning, de mhandler helbredsrelaterede emner. Metde: Det var planlagt at fretage registrering af helbredsrelaterede samtaler g øvrige samtaler fr hver deltager i målgruppen på frtrykt ark i hver sag. Dette er ikke sket, g i stedet har medarbejderne pgjrt, hvrvidt deltageren har mdtaget persnlig vejledning. 2. Datakilde: Spørgeskema Verificering af den virksmme mekanisme relatinsdannelse g delmålet egenansvar Frmål: Spørgeskema er brugt med det frmål at verificere den virksmme mekanisme relatinsdannelse (mderatrer herfr er Anerkendende knfrntatin, klare aftaler mkring rammer g frmål, Møde deltageren i øjenhøjde g med respekt ) g delmålet egen ansvar (Deltagerne tager ansvar g ejerskab fr eget liv, mtivatin fr frandring). Metde: Spørgeskema sm enkeltnedslag til alle i målgruppen (deltagere med fysiske skavanker) sm har været i gang i min. 4 uger i august. Denne undersøgelse blev ikke udført fuldt ud, kun 6 persner ud af målgruppen på 22 persner har besvaret spørgeskemaet. 47 Spørgeskemaet er ikke annymt. 47 Pga. ferieafhldelse etc. 72

73 3. Datakilde: Prgressinsmålinger Til verificering af delmål Frmål: Prgressinsmålinger er brugt med det frmål at verificere delmål. Samtidig kan 1. måling bruges til at beskrive målgruppen. Metde: Det var planlagt at prgressinsmålingen skulle gives til alle deltagere i målgruppen i august g ved deres afslutning, g desuden til alle nystartede herefter ved start, midt g slut med påført startdat. Dette er ikke gennemført fuldt ud sm planlagt. Der er indkmmet 11 besvarelser udfyldt 2 gange (22 har svaret udelukkende på 1. måling). Deltagerne har udfyldt første måling ml. 1 uge g 2 mdr. efter deres start i frløbet. Mellem de t målinger er gået ml. 1½ g 3½ måned fr den enkelte. Besvarelserne er ikke annyme. 4. Datakilde: Gennemgang af statusntater Frmål: Gennemgang af statusntater er brugt med det frmål at verificere slutmålet: at medvirke til en handlingsplan fr det videre frløb g tættere på selvfrsørgelse Metde: Gennemgang af statusntater - indehlder de frslag til det videre frløb? Gennemgang af alle statusntater fr målgruppen i august, september g ktber. 48 Da dette datagrundlag viste sig at være meget lille, idet kun få i den registrerede målgruppe er phørt i periden, blev det valgt at se på den bredere g større målgruppe af match 2, målgr. 2,3 deltagere i prjektet (dvs. gså de, der ikke har fysiske prblematikker, men andre prblemer ud ver ledighed) g deres udslusning. I pgørelsen knstateres, hvrvidt statusntater indehlder frslag til det videre frløb. 48 Statusntater udarbejdes ved deltagerens phør i et frløb. 73

74 Resultater Evalueringsspørgsmålet var: Opnås delmålene beskrivelse, afklaring g udvikling samt egen-ansvar g hverdags-mestring fr målgruppen af deltagere med fysiske skavanker gennem individuelle samtaler (aktiviteter), hvis der er relatinsdannelse (virksm mekanisme) til stede? Dette har baggrund i, at tidl. prjekter fr persner med fysiske barrierer er nedlagte g deres målgruppe derfr nu tilgår Afklaringsfrløbet. I hvr str udstrækning virker Afklaringsfrløbets metder på denne gruppe? På baggrund af evalueringen kan evalueringsspørgsmålet besvares med: Evalueringen viser, at deltagerne beskrives g afklares i frløbet, g deltagerne pnår udvikling i fht. visse, men ikke alle delmål. Der er relatinsdannelse til stede. I det følgende ses på resultater i fht. frløbets enkeltdele/ prgramterien. Vedr. målgruppe Ved gennemgang af deltagerliste fr 2011 ses at 29 % af samtlige deltagere er match 1 g 71 % er match 2, dvs. ledige med prblemer ud ver ledighed. I evalueringen fkuseres på de, der har fysiske barrierer, dvs. en del af match 2 deltagerne. Ved gennemgang af deltagere i august 2012 er der fundet, at der på det tidspunkt var 22 persner med fysiske barrierer, der påvirkede arbejdsevnen. Det samlede antal deltagere på frløbet var på samme tidspunkt 65, g gruppen af deltagere med fysiske skavanker udgjrde dermed ca. 1/3. Målgruppen er dermed sm antaget. De 22 deltagere med fysiske prblematikker har alle udfyldt 1 prgressinsmåling indenfr de første 2 mdr. af deres frløb på Afklaringsfrløbet 49. Herfra ses deltagernes status på en række parametre, hvraf ngle kan medvirke til yderligere beskrivelse af målgruppen ved start: Over 1/3 af respndenterne betragter sig selv sm uafklarede i fht. fremtiden (mest negative af 4 svarmuligheder) Over 1/5 har Ingen tr på at de kmmer ud på arbejdsmarkedet indenfr et år (mest negative af 4 svarmuligheder) De betragter sig selv sm kun lidt eller slet ikke tilbagehldende i fht. nye pgaver (mest psitive af 4 svarmuligheder) 1/5 plever ingen verskud i hverdagen fysisk/ psykisk (mest negative af 4 svarmuligheder), mens de resterende frdeler sig på lidt verskud g nget verskud. Der er ingen af respndenterne, der har meget verskud. Knap 9 ud af 10 plever, at smerte fylder meget eller nget i hverdagen (mest negative af 4 svarmuligheder) 1/5 dyrker slet ikke ngen frm fr fysisk aktivitet (mest negative af 4 svarmuligheder) 2/3 har gjrt nget eller meget fr at frbedre sin situatin (mest psitive af 4 svarmuligheder) af de 22 besvarelser er udfyldt indenfr de første 3 uger efter start. 11 har svaret indenfr den første uge på Afklaringsfrløbet, 5 har svaret 3 uger efter start, 5 har svaret efter 9 uger g 1 besvarelse er ikke påført dat. 74

75 1/3 mener, at det fysiske/ psykiske helbred begrænser meget i fht. at kmme ud på arbejdsmarkedet (mest negative af 4 svarmuligheder) 9 ud af 10 mener, de er gde til at være sammen med andre på en arbejdsplads (mest psitive af 4 svarmuligheder) Kun en enkelt respndent svarer at have kun lidt selvtillid. Resten af respndenterne svarer k selvtillid eller bedre. 9 ud af 10 mener, at de er k eller bedre til at løseprblemer g udfrdringer i hjemmelivet. Generelt set plever målgruppen således ikke prblemer med at løse udfrdringer g prblemer i hverdagen, nye pgaver, med selvtillid eller med at være sammen med andre på en arbejdsplads. Ifølge deltagerne er der derimd barrierer i fht. det fysiske/ psykiske helbred, tren på g perspektivet i fht. arbejdsmarkedet. Deltagerne svarer, at de selv har gjrt nget i fht. at frbedre deres situatin, men fr 1/5 har dette ikke betydet deltagelse i ngen frm fr fysisk aktivitet. Vedr. aktiviteten Individuelle samtaler Medarbejderne har pgjrt, at der er afhldt vejledningssamtaler fr alle i målgruppen. Omfanget er ikke registreret fr den enkelte deltager, men medarbejderne vurderer, at mfanget varierer fra deltager til deltager - fra flere samtaler dagligt til én samtale ugentligt. Fr visse deltagere er strt set alle samtaler helbredsrelaterede, mens det fr andre er andre prblematikker, der fylder. Aktiviteten Vejledningssamtaler er verificeret. Vedr. den virksmme mekanisme relatinsdannelse Fra spørgeskemaet har vi indikatiner på, at 50 Den virksmme mekanisme relatinsdannelse er til stede: Respndenterne vurderer arbejdsmiljøet ngenlunde eller gdt (midterste t af fire svarmuligheder) Alle respndenterne føler sig mødt med respekt, Alle respndenter mener, at der bliver taget hensyn til deltagerens individuelle ønsker g behv Alle respndenter angiver at have fået den rette hjælp på frløbet Dg er der plads til frbedring: ikke alle respndenter plever et klart frmål med at være på Afklaringsfrløbet, hvilket kan have indflydelse på relatinsdannelsen. 4 ud af 6 adspurgte plever således ikke et klart frmål med at være på Afklaringsfrløbet. Frmålet med Afklaringsfrløbet er at afklare deltagerne i fht. videre indsats, g det kan måske fr ngle gøre, at det er en smule diffust, hvad målet er. Ligeledes synes ingen af respndenterne, at arbejdsmiljøet er meget gdt (bedste kategri af 4 mulige), selvm respndenterne vurderer, at det sciale arbejdsmiljø er vigtigt Da datagrundlaget er meget lille (6 besvarelser), skal betydningen af svarene tages med frbehld ud af 5 angiver det således sm meget vigtigt, dvs. bedste svarmulighed ud af 4, g 1 svarer nget vigtigt. 1 respndent har undladt at svare på dette spørgsmål. 75

76 Sammenhldt med 1. prgressinsmåling 52 ved vi, at Alle deltagere føler sig trygge ved persnalet i prjektet. 77 % svarer, at de er meget tryg (højeste af 4 kategrier) ved persnalet i prjektet, g 23 % svarer nget tryg (næsthøjeste af 4 kategrier), mens ingen svarer utryg eller lidt tryg. 53 Samlet kan siges, at den virksmme mekanisme relatinsdannelse er til stede. Vedr. delmål Vedr. delmålet beskrive, afklare g udvikle (Arbejdsmarkedsperspektiv, faglige/ persnlige kvalifikatiner, persnlige kmpetencer, helbredsfrhld): Fra prgressinsmålingerne, sm mfatter 11 respndenter ved vi, at Lidt ver halvdelen af respndenterne har fået øget deres arbejdsmarkedsperspektiv Fr 6 ud af 11 er der sket en psitiv udvikling mht. tren på at kmme ud på arbejdsmarkedet indenfr 1 år, fr 1 er der sket negativ udvikling Fr 6 ud af 11 er der sket psitiv udvikling i fht., m vedkmmende føler sig afklaret i fht. fremtiden Helbredsfrhld er i mindre udstrækning bedret 4 ud af 11 har plevet en psitiv udvikling vedr. verskud fysik / psykisk i hverdagen, 1 har plevet negativ udvikling 8 ud af 11 har ikke plevet ændringer mht. hvr meget smerte fylder i hverdagen. 2 har plevet psitiv udvikling g 1 har plevet negativ udvikling Nøjagtig samme billede gør sig gældende hvad angår, m det fysiske/ psykiske helbred begrænser deltageren i at kmme ud på arbejdsmarkedet 1 ud af 11 har øget mfanget af fysisk aktivitet, mens 3 har begrænset mfanget besvarelser. 16 af de 22 besvarelser er udfyldt indenfr de første 3 uger efter start. (11 svaret indenfr den første uge på Afklaringsfrløbet, 5 har svaret 3 uger efter start, 5 har svaret efter 9 uger g 1 besvarelse er ikke påført dat). 53 Når der ses på udviklingen fra 1. til anden måling, ses verraskende en negativ udvikling fr 4 ud af 11 respndenter i fht. graden af respndenternes plevede tryghed ved persnalet. Dette kan dg skyldes, at medarbejderne sm led i udviklingsprces yder deltagerne tilpasset mdstand, hvilket kan gøre at flere deltagere, der ved start følte sig meget trygge (øverste kategri af 4 svarmuligheder), længere henne i frløbet kun føler sig nget tryg ved persnalet (2. øverste kategri af 4 svarmuligheder. Det skal gså pinteres, at datamaterialet er lille (11 persner har svaret på både 1. g 2. måling), g samtlige svar skal således tages med frbehld. 76

77 Vedr. delmålet hverdagsmestring: Fra prgressinsmålingerne, sm mfatter 11 respndenter ved vi, at Fr ca. halvdelen er der sket psitiv udvikling mht. hverdagsmestring: 6 ud af 11 har plevet en psitiv udvikling mht. graden af selvtillid Fr 5 ud af 11 er der sket en psitiv udvikling mht. evnen til at løse prblemer g udfrdringer i hjemmelivet, mens 2 har plevet negativ udvikling Vedr. delmålet egenansvar: Fra spørgeskemaet har vi indikatiner på, at 54 et vist egenansvar er til stede: 5 ud af 6 deltagere mener selv at have gjrt tiltag fr at frbedre sin situatin. Dette peger på et vist egenansvar (delmål) Fra prgressinsmålingerne ved vi, at Fra start angiver alle respndenter 55 selv at have gjrt nget fr at frbedre sin situatin ( lidt, nget eller meget ). Når der ses på udviklingen mellem de t målinger ses, at der kun er 2 ud af 11 respndenter, der rykker sig: 1 i psitiv g 1 i negativ retning. Deltagerne har altså fra start et vist egenansvar, hvilket naturligt begrænser det psitive udviklingsptentiale. Det kan dg knstateres, at der er indikatiner på, at deltagernes egenansvar ikke i særlig str udstrækning udvikles i frløbet. Vedr. sammenhæng mellem aktiviteter g / indflydelse på delmål Fra spørgeskemaet har vi indikatiner på, at 56 Deltagernes vurdering af udbyttet af frløbets mtinstilbud er meget delt det har enten ingen eller str betydning 4 ud af de 6 respndenter har talt med prjektets tilknyttede terapeut, g dette har været med til at afklare situatinen lidt eller nget Ingen af respndenterne har været i praktik under deres hidtidige frløb på Afklaringsfrløbet. Vedr. Slutmål Der kan ikke tilbage i tiden udtrækkes tal på udslusningsårsager specifikt fr målgruppen af deltagere med fysiske barrierer. Det er derfr valgt at se på den samlede målgruppe af deltagere med prblemer ud ver ledighed (match 2, målgr. 3). Nedenfr ses udslusningsårsagerne fr denne gruppe: 54 Da datagrundlaget er meget lille (6 besvarelser), skal betydningen af svarene tages med frbehld. 55 Gælder således både de 22, der kun har besvaret 1. måling g de 11, der har besvaret begge målinger. 56 Da datagrundlaget er meget lille (6 besvarelser), skal betydningen af svarene tages med frbehld. 77

78 Afklaringsfrløbet Udslusningsårsager match Tallene stammer fra Prjektafsnittets pgørelse ver udslusninger i 2011 g mfatter kun match 2 deltagere. 6% Selvfrsørgelse (jb, udd g uspecificeret selvfrsørgelse) Til andre frløb (incl. Frrev.) 1% 21% 19% Haveprjektet varighedsbegrænsning 8% Uafklaret 23% 22% Flyttet Sygdm/ fritagelse Disse tal kan sammenhldes med tal fra pfølgning på målstyring fr dette viser bl.a. at tallene fra 2011 er lidt anderledes end i de t første kvartaler af 2012: Målstyring 2012 fr match 1 g 2 85 % afklarede, dvs. udsluses med anbefaling til næste aktivitet Opgjrte tal fr første halvår 2012 match 1 g 2 86 % 88 % g 3. kvartal 2012, kun match 2, målgr. 2, % af de afklarede udsluses til uddannelse, rdinært arbejde eller løntilskud (svarende til 12,75 % af samtlige udslusede) 12 % af de afklarede (svarende til 10 % af samtlige udslusede) 5 % af de afklarede (svarende til 4 % af samtlige udslusede i match 2, målgr. 2,3) 57 Opgjrt på baggrund af tal fra Afklaringsfrløbet kun fr målgr. 2,3. 78

79 Klnnen længst til højre mfatter kun målgr. 2,3, dvs. de deltagere, der har prblemer ud ver ledighed. Måltallene er fastsat fr hele deltagergruppen, dvs. gså fr de meres ressurcestærke persner, sm ikke har andre prblemer end ledighed. På den baggrund er pgørelse fr den samlede deltagergruppe medtaget i den midterste klnne. Sm det ses i klnnen længst til højre er udslusningen fr målgr. 2,3 til uddannelse, arbejde eller løntilskud faldet lidt i de tre første kvartaler af 2012 sammenlignet med 2011 (fra 6 % i 2011 til 4 % i 2012). Det ses gså af klnnen længst til højre, at den gennemsnitlige andel afklarede er højere end måltallet, mens andelen, der udsluses til uddannelse, arbejde eller løntilskud er under måltallet. Da måltallet er pgjrt på baggrund af den samlede deltagergruppe, sm gså mfatter den mere ressurcestærke gruppe i match1, er det naturligt at udslusning til jb/ uddannelse fr match 2 er lavere end det fastsatte måltal. Opgørelsen fr udslusningen fr den samlede deltagergruppe i den midterste klnne viser da gså en højere andel, m end gså denne andel ligger under måltallet. Det er vanskeligt at pgøre, hvrvidt udslusningen til jb, uddannelse g løntilskud selvstændigt fr match 2 er tilfredsstillende, mens det samlet fr deltagergruppen kan siges at måltallet knapt nås. Samtidig kan fastslås, at andelen, der er afklarede ved udslusning er tilfredsstillende fr både den samlede deltagergruppe g selvstændigt fr match 2. Hvad kan resultaterne give anledning til Der kan evt. fkuseres på en mere tydelig frventningsafstemning, idet det ses, at ikke alle respndenter plever et klart frmål med at være på Afklaringsfrløbet. Frtsat fkus på relatinsdannelse Deltageres vurdering af egne evner vedr. at løse udfrdringer g prblemer i hverdagen, nye pgaver, selvtillid g at være sammen med andre på en arbejdsplads er frhldsvis psitive. Det kunne være interessant at pgøre, hvrvidt medarbejderne er enige i vurderingerne fr de knkrete deltagere, samt hvrvidt den specifikke målgruppe adskiller sig fra frløbets samlede målgruppe mht. prblemtyper g egenfrståelse heraf. Der kan evt. knkret arbejdes yderligere på betydningen af deltagernes egenansvar i fht. relatinen ml. helbredsplevelse g mfanget af fysisk aktivitet, idet 1/5 angiver ikke at dyrke ngen frm fr fysisk aktivitet Der kan evt. fremver følges p på udslusningstal fr den specifikke målgruppe med fysiske skavanker. Fr at være brugbart kræves et vist datagrundlag g dermed tid. Erfaringer med metden: Samlet er erfaringerne vedr. virkningsevaluerings-metden g evalueringsprjektet fra Afklaringsfrløbet 58 : 1. At det har været gdt at undersøge, hvad vi gør, g hvrdan vi gør det, g m det virker 2. At tidspresset har været fr strt 3. At metden giver et gdt verblik, g vi bliver mere bevidste m, hvilke aktiviteter, vi har, g hvr kmpleks vres målgruppe er. 58 Erfaringerne er fremlagt af leder g medarbejdere ved Afklaringsfrløbet på sidste kursusdag i virkningsevaluering

80 4. At arbejdet har været meget teretisk, det kræver øvelse at tænke på den måde. 5. At prcesperiden har været i knflikt med smmerferien prcessen skal ikke sættes i gang lige før en smmerferie At det kunne være gdt at have mere tid til at beslutte, hvad der skal undersøges g til at gennemføre undersøgelsen. 59 Der pstd i relatin til besparelsesdrøftelser i Jbcenteret usikkerhed mkring hvilke interne prjekter, der skulle deltage i evalueringsprjektet. I frbindelse med denne usikkerhed blev tidsplanen påvirket. Først blev de deltagende interne aktiveringsfrløb endeligt fastlagt, g evalueringsarbejdet blev derfr presset frem md smmerferien. 80

81 Prjektafsnittet Individuel Virksmhedstræning Individuel virksmhedstræning pretter g følger praktikker g løntilskud fr indsatsklare kntanthjælpsmdtagere, match 2, målgr. 2,3 (prblemer ud ver ledighed), sm er mtiverede fr selvfrsørgelse g ønsker et tilbud på en rigtig arbejdsplads. Den gennemsnitlige phldstid på frløbet er ca. 7 mdr. 60 Der er ca. 170 deltagere i alt i Individuel Virksmhedstræning. Prgramteri er fundamentet fr virkningsevaluering, g giver i skematisk frm et gdt verblik ver målgruppe, aktiviteter, delmål g slutmål fr frløbet. Den skematiske prgramteri angiver desuden med pile de vigtigste sammenhænge mellem enkeltdelene i frløbet samt hvilke frhld der skal være til stede (virksmme mekanismer g mderatrer herfr), fr at aktiviteter fører til delmål g efterfølgende slutmål. Individuel Virksmhedstræning har helt fra pstilling af den samlede prgramteri valgt at afgrænse målgruppen fr evalueringen til kun at mfatte årige. Figur 11. Prgramteri fr Individuel Virksmhedstræning, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg dage, pgjrt fr deltagere i 2011, sm er stppet senest 1. kvartal

82 Fkus fr evalueringen Individuel Virksmhedstræning har valgt at kncentrere evalueringen mkring følgende evalueringsspørgsmål: Hlder vres antagelse m, at praktik (aktivitet) ved et gdt match (virksm mekanisme) fr de årige (målgruppe) fører til psitiv udvikling indenfr de 5 pmærksmhedspunkter (delmål) g sm slutmål til jb, uddannelse, løntilskud? g hvad er praktikværtens betydning? I fht. prgramterien fkuseres der således på et udsnit, sm det fremgår af figuren nedenfr. I figuren er gså anført hvrdan (med pink) g på hvilken måde (med lys grøn) det undersøges, m delelementet af prgramterien er indtruffet. På denne måde er den fkuserede prgramteri nedenfr gså en verrdnet angivelse af hvrdan evalueringsspørgsmålet undersøges. Figur 12. Fkuseret prgramteri fr Individuel Virksmhedstræning, Prjektafsnittet, Jbcenter Aalbrg 82

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Der er fkus på: Udvikling i g niveauet fr ledigheden skal være mere psitiv end i resten af landsdel Vestjylland. Udviklingen i g niveauet fr langtidsledigheden

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Der er fkus på: Udvikling i g niveauet fr ledigheden skal være mere psitiv end i resten af landsdel Vestjylland. Udviklingen i g niveauet fr langtidsledigheden

Læs mere

Målstyringsaftaler Uddannelse og job

Målstyringsaftaler Uddannelse og job Målstyringsaftale fr Uddannelse g jb 2017 Evaluering Målstyringsaftaler Uddannelse g jb Mål g resultatkrav. Aktivitetsparate kntanthjælpsmdtagere /30 år samt brgere i ressurcefrløb. Med baggrund i kernepgaverne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

GODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start.

GODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start. GODT FRA START til dit næste jb g karriereskridt Kursus til akademikere med fkus på at få en gd, sund g effektiv søgestrategi fra start. Og hvr de fleste tidligere jbsøgende, siger: Hvis bare jeg havde

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landbfrening g Ikast-Brande Kmmune ENDELIG AFTALE Den 17-5-2018. Nedenstående aftale er udarbejdet på baggrund af møder mellem SAGRO, repræsentanter fra Herning-Ikast

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse Bligmuligheder fr kntanthjælpsmdtagere på laveste ydelse I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremver skal unge uden en erhvervskmpetencegivende uddannelse,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job Initiativ fr førtidspensinister, der ønsker jb Dette 6. g sidste nyhedsbrev er et krt resumé af slutevalueringen af initiativet. Initiativet har pfyldt sine 3 mål: Mål 1: Målrettet infrmatin til alle førtidspensinister

Læs mere

Målstyringsaftale: Indsatsen for unge på uddannelseshjælp.

Målstyringsaftale: Indsatsen for unge på uddannelseshjælp. Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Udvikling af antallet af unge der påbegynder rdinær uddannelse følges via løbende rapprt/pgørelse hvert halve år. Månedlig status g pgørelse på antallet af unge

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på:

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på: Handleplan Mål g resultatkrav Målstyringsaftale: Sygedagpenge g Jbafklaring Kernepgaverne Evaluering: Der er fkus på: Den gennemsnitlige varighed af hhv. sygedagpengeg jbafklaringsfrløb. Udviklingen i

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg m Innvatin Mødetidspunkt 31-01-2018 17:00 Mødeafhldelse Udvalgsværelse G Prtkllen blev læst g mødet hævet kl.: 19:00 Tilstede: Kristine Kryger, Michael Fenger,

Læs mere

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel Screening i Jbcenter Esbjergs virksmhedspanel September 2016 Esbjerg, september 2016 Side 1 af 8 1. Indledning Jbcenter Esbjerg har etableret et virksmhedsnetværk, hvr interesserede ledere g nøglemedarbejdere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato Vejledning til ansøgning m støtte fra Scialstyrelsen til implementering af metderne Critical Time Interventin sm generel metde (CTI), Scial Færdighedstræning (SFT) g Åben Dialg (ÅD) Enhed CDAM Sagsnr.

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017. Status på dagtilbudsplitik i Rskilde Kmmune 2017. Rskilde Kmmunes byråd har vedtaget dagtilbudsplitikken den 28. ktber 2015, der er gældende til udgangen af 2017. Dagtilbudsplitikkens visin g målsætninger

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud

Kom i dialog med virksomhederne om jobåbninger og skab flere pladser til voksenlærlinge, jobrotation, praktikanter og ansættelse med løntilskud Km i dialg med virksmhederne m jbåbninger g skab flere pladser til vksenlærlinge, jbrtatin, praktikanter g ansættelse med løntilskud Ansøgning til det lkale Beskæftigelsesråd i Frederikssund, ktber 2012

Læs mere

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område Direktinssekretariatet Ntat Til: Udvalget fr Vksne g Sundhed Sagsnr.: 2010/02794 Dat: 17-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Udkast til plitiske mål inden fr Udvalget fr Vksne g Sundheds mråde Helle Hagemann Olsen

Læs mere

Resume af evalueringsrapport

Resume af evalueringsrapport Nvember 2009 Resume af evalueringsrapprt Resultater g erfaringer fra 'Førtidspensinister i jb 4 kmmune prjekt' Indhld Frrd 3 1. Indledning 4 2. Resumé af resultater g erfaringer 5 2.1. Resultater i prjektet...

Læs mere

HUSET VENTURE SERVICE

HUSET VENTURE SERVICE MIDTVEJSEVALUERING HUSET VENTURE SERVICE Virksmhed, jbcenter g scialøknmi 0 Indhldsfrtegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Evalueringens frmål, fkus g metde... 3 Virkningsevaluering sm metde... 4 Datagrundlag...

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU fr unge i aldersgruppen 18-30 år Den 14. marts 2016 Ung i gang Der ses et stigende antal unge 18 til 30 årige udsatte misbrugere g herunder et stigende antal hjemløse.

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3 Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE YDELSESKATALOG 2015 Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen Rådmandsgade 43, 2.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Visions og rammepapir

Visions og rammepapir Visins g rammepapir Indsatsen fr børn g unge i familier med rusmiddelprblemer i Københavns Kmmune Indhld 1. INDLEDNING/INDHOLD... 2 2. VISION OG MÅL FOR INDSATSEN... 3 3. PRINCIPPER FOR INDSATSEN I KØBENHAVNS

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere