Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser
|
|
- Thorvald Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring i kysten. Mine kurser er blevet holdt rundt omkring i kysten under samarbejde med kommuner og virksomheder. Formål: At hver enkelt deltager får styrket deres selvtillid og selvværd, blive bevidst om deres ansvar samt får afklaret hvilke mål de har i deres liv, for derigennem, at gøre sig parat til at tage videre skridt i deres arbejds-/ uddannelsesliv. Indhold: - hvem er jeg, med alt hvad det indebærer - Identitet, kulturel identitet, konfliktløsning - ressourcer/svagheder - værdier - Hvad er mine mål i mit liv, sundhed, arbejde, familie etc. - Hvordan kan jeg nå mine mål? Hvad er mit ansvar? Der arbejdes oplevelsesorienteret, dvs. at de eksempelvis arbejder med konkrete ting, som familieliv, sundhed eller arbejdsliv/uddannelsesliv, under selve undervisningssituationen, hvor det tages op og analyseres. Kursusmetode: Kurserne er oplevelsesorienterede og gennemføres i en vekselvirkning mellem kortere oplæg, gruppeopgaver med fremlæggelser, diskussion i plenum, taleteknik, rolle/situationsspil, visualisering/meditation og sang. Der er hjemmeopgaver af forskellig art, såsom dagbog og skrive breve. Pædagogiske overvejelser: For nogle år siden tog jeg rundt til forskellige uddannelsesinstitutioner i Nuuk, for at høre hvilke overordnede pædagogiske overvejelser de havde i forhold til at de skulle undervise grønlændere med en anden kulturel baggrund. og skulle bruge danske lærebøger. Der var ingen af stederne, hvor de havde lavet de overordnede pædagogiske overvejelser. De underviste dem, som om de var danskere, som bor på Nørrebro i København. Der var enkelte lærere, som selv i selve undervisningssituationen forsøgte at være opmærksom på det. Det chokerede mig, hvor jeg tænkte, at så er det ikke så mærkeligt at der er så stort et frafald. Jeg håber at forholdende har ændret sig. Side 1
2 Det har været vigtigt for mig som underviser at tænke på pædagogiske overvejelser, når jeg skal undervise. Hvem er det jeg skal undervise, hvad er deres baggrund, hvordan tænker og opfører de sig, hvordan ser de verden omkring dem. Hvilket sprog bruger de? For det har en stor betydning for indlæringen. Når vi tænker den gruppe har vi meget viden, som vi kan bruge i vores overvejelser. 1 - De har en baggrund i en grønlandsk kultur, med dens værdier, tankegange De har en historie, som har haft en stor påvirkning på folks selvværd, selvtillid og identitet. 3 - Der er af forskellige årsager mange mennesker, som er sårede i deres indre. Omsorgssvigt, selvmord-selvmordsforsøg, incest, vold, misbrug etc. Alle disse elementer påvirker en læring. Og jeg mener at man er nødt til at tage disse elementer med i overvejelserne, hvis man skal nå den gruppe. Der er mange der har behov for at opnå en mere positiv identitet og at opleve at der er sammenhæng og mening i dets følelser, tanker og handlinger. Ad 1: Vi lever i et land hvor samfundsstrukturen er opbygget på grundlag af en naturvidenskabelig opfattelse, hvorimod en stor del af befolkningen stadig er præget efter en hollistisk verdensopfattelse. Det er to vidt forskellige måder at se verden på. Som påvirker ens måde at tænke og opføre sig på. Den holistiske verdensopfattelse har udspring i nogen helt anderledes værdier end den naturvidenskabelige. Værdier som har en stor betydning i vores liv og som kan være af stor motiverende faktorer for læring!! I den naturvidenskabelige verdensopfattelse har tankegangen udspring i årsag og virkning. Dvs. alting skal kunne måles, vejes og bevises. Krop og sind. I den holistiske verdensopfattelse tænker man krop, sind og ånd. En helhedsopfattelsen. I den oprindelige kultur havde vi værdier og kendetegn som : Hjælpsomhed, tilbageholdenhed, beskedenhed, gæstfrihed, nøjsomhed, familiesammenhold, livsglæde, gavmildhed, uafhængighed. Og de kolliderer med mange af den vestlige kulturs værdier og kendetegn: Tilbageholdenhed/beskedenhed som præger den gruppe, hvor de vestlige kendetegn er at være udadvendt, hævdelse til at vise hvor dygtig man er, konkurrence, brug albuer. Konfliktløsning: Traditionelt: indirekte måde: vestligt: direkte måde. Forskellig måde at argumentere på: traditionelt: nonverbalt, sangdyst, sladder, gå til fjelds og mord. Vestlig måde: bevisførelse, diskussion, og afgørelse ved dom eller bøde. Side 2
3 Læring: Har været gennem egne erfaringer, hvor man nu får det via verbal vejledning. Kultur er nogen måder at tænke og opføre sig på som ikke sådan lige kan ændres. Vi må erkende at det vil tage generationer. Men vi kan have dem i vores pædagogiske overvejelser, så de mennesker ikke bliver gjort mere forkerte og vi kan på den måde bedre nå dem, motivere dem og de vil have nemmere ved at lære. Når jeg underviser og begynder at tale om de åndelige elementer, kan jeg se og høre, hvor befriende det er for folk at kunne tale om det. Mange mennesker har brug for at kunne forholde sig til det uden at føle at det forkert eller mærkeligt. Når vi så tænker os at mange har været igennem nærmeste familier der har begået selvmord, mord, og andre eksistentielle ting, hvor det er svært at forklare tingene, kan det være en befrielse for dem at forklare tingene ud fra deres tro, i et trygt rum. Vi er i en overgangsperiode, hvor mange mennesker har svært ved at finde ud af deres rødder. Den gamle kultur og den vestlige kultur. Jeg mener at vi for øjeblikket fuldstændig kritikløst overtager den vestlige kulturs værdier. Når vi taler om vores oprindelige kultur, mener jeg ikke at den er så oprindelig. For mange i den målgruppe kommer fra bygder, har forældre, der er opdraget meget tæt på vores oprindelige kultur- dermed har meget af den bagage med. Dvs at de både har den oprindelige kultur i sig og er påvirkede af den vestlige kultur. Og det er man nødt til at tage højde for i uddannelsesmæssige sammenhænge. Jeg mener at vi også i uddannelsesmæssige sammenhænge er nødt til at tage værdidiskussioner. Hvad er det for værdier vi gerne vil lægge vægt på under vores undervisning, uddannelsesinstitution, arbejdsplads etc. Og det skal ikke bare være ord der er skrevet pænt neddet skal være helt ned i detaljer i praksis, hvor vi beskriver hvordan værdierne skal omsættes i hverdagen. Implementering ned i detaljer. Det er for eksempel vigtigt for mig at have glæden med i undervisningsrummet. Vi har i den grønlandske kultur en lethed til at grine og være glad. Det tilrettelægger jeg min undervisning udfra og skaber nogen rammer, så vi kan grine og have det sjovt, uden at det går udover kvaliteten, tværtimod. Dem bedste måde at skabe forandring der virker, er med arbejdsglæde. I den vestlige verden er man begyndt at lave kurser i at grine og være glad, fordi man har fundet ud af, hvor vigtigt det er i alle sammenhænge.vi har det allerede i vores kultur. Og vi kan stadig nå at gøre noget for at det ikke forsvinder. Vi ved at Grønland plejer at give meget mere end Danmark fordelt pr. indbygger når der indsamles til hjælpeorganisationer ved nødhjælp. Det er hjælpsomheden der kommer til udtryk her. Hvad kan vi gøre i uddannelsessituationerne for at fremme og bruge den værdi? Side 3
4 De fleste folk elsker at synge, hvilket jeg også bevidst bruger under mine kurser. Hvor folk på den måde også kommer ud med deres følelser uden at de skal analyseres, hvor de bare bliver respekteret og accepteret. De allerfleste steder hvor jeg har holdt kurser og talt om værdier, har de allerfleste prioriteret familie/familiesammenhold. Men vi ved hvor mange problemer mange har i forhold til det. Ældre er placeret i alderdomshjem og bliver ikke besøgt, mange børn misrøgtes, vi går forbi små børn midt om natten, og lader som ingenting osv. osv. Hvad kan vi gøre for at vores værdier, begynder at stemme overens med vores handlinger? Vi gennemgår hvordan, man tidligere har udvist ansvar overfor sig selv og sine omgivelser. Og via den oplevelsesorienterede form, tager vi op alle de eksempler, hvor vi kan lære noget om ansvar. F.eks. det at komme til tiden eller ikke får lavet de opgaver man har lovet sig selv og gruppen. Ad 2: Vi har haft en dansk folkeskole, hvor mange af os har lært mere om Israel og Danmark end om vores kultur. - Det er vigtigt for folks kulturelle identitet, at man i Grønland begynder at tale mere om hvad det er at være grønlænder, og hvad den hurtige udvikling og kolonialisering, har betydet for mange menneskers kulturelle identitet. Jeg oplever mange gange at når folk har talt om og får en viden om, hvorfor de opfører sig og tænker anderledes, og de kan se det fra en positiv vinkel, så får de en helt anderledes selvværdsfølelse og selvtillid. Vi har en uddannelsessystem, samfundssystem som har en udspring fra en vestlig kultur, som fastholder folk i følelsen af mindreværd. Jeg hører stadig folk under mine kurser, som siger danskerne lugter bedre end os - danskerne er bedre til at tale og løse konflikter - danskerne er pænere end os osv. osv. og det ikke enkeltstående episoder - der er generelt meget negativ kulturel identitetsfølelse. Og det har en stor betydning for indlæring af noget nyt. Og det at sætte ord på i en tryg gruppe, hvor det er tilladt - og hvor det også er i orden at man ikke skal bruge mange ord, er første skridt til bevidstgørelse og dermed til mulighed for ændring af selvopfattelsen. Jeg hører eksempelvis at der afholdes konfliktløsningskurser, hvor folk får en helt forkert opfattelse af sig selv, og får mindreværd bagefter. At løse konflikter hænger sammen med kultur, vores måder at opføre os på og tænke på. At arbejde med konflikter ud fra en vestlig opfattelse eller den oprindelige grønlandske er vidt forskelligt, og hvis det ikke tages i betragtning, bliver resultatet en fastholdelse af folks mindreværd. Det samme med skolerne hvor folk som er i stand til at bruge mange ord og skriver lange stile, får bedre karakterer og de mere stille, som er mere præget af den oprindelige kultur, med få ord, får lavere karakterer. Folk er bedre i stand til selv at tackle deres problemer, hvis de har et større selvværd, og der er et behov for at afdække vores kulturelle identitet, ikke kun vores sprog, men også vores måde at tænke på og opføre os på. Det har betydet meget for folks selvværdsfølelse, at man i perioder f.eks. G60-politikken, har ført en meget intensiv assimilationsproces, som har medført at mange har fået en Side 4
5 mindreværdsfølelse og forkerthedsfølelse over det at være grønlænder. De taler måske oven i købet ikke begge sprog ordentligt eller taler slet ikke grønlandsk. Mange føler at de ikke har indflydelse på deres liv - at de er tilskuere til udviklingen. Vi er i en overgangsperiode, hvor nogen stadig er meget prægede af vores oprindelige kultur, med vores oprindelige værdier. Hvordan skal vi forene den vestlige kultur og vores oprindelige kultur, og er vi i stand til det? Hvordan kan vi få det ind i undervisningsrummet? Værdier er de styrende elementer i vores liv, og det er vigtigt at få dem afklaret, så de kan være klare styringsmekanismer i alle forhold i vores liv. Ad 3: Af mange årsager ved vi at der er mange mennesker med store sår i sjælen. Vi ved at der mange der har været udsat for omsorgssvigt, incest, selvmord i den nærmeste familie, selvmordsforsøg, mord, vold, alkoholmisbrug, etc. Vi har en viden at hvis man ikke har bearbejdet ovenstående har det indvirkning på læringen. Og det tager jeg højde for i mine pædagogiske overvejelser. Jeg lærer folk nogen enkle metoder, som de selv kan bruge, når de har været på kursus. Andre får nogen erkendelser om at de er nødt til at gøre noget ved deres misbrug. Folk lærer at tale om deres følelser, de lærer at de ikke er alene omkring deres oplevelser og de lærer at det er i orden, hvis de bruger få ord eller har svært ved at sætte ord på deres følelser. Det er vigtigt for mig at understrege at der ikke er nogen der tvinges til at krænge deres følelser ud. Der er nogen der har brug for at få lukket af og andre når de er parate, åbner op. Men stadig under professionel vejledning og styring. Det kan være svært at rumme mange menneskers følelsesliv, og stå foran et menneske som aldrig har fået bearbejdet nogen af sine oplevelser. Det er svært at stå foran et menneske, som er blevet groft seksuelt mishandlet som barn - og man ikke lige har professionelle at henvende sig til. Hvordan kan man bedst forholde sig? Hvilke metoder kan man bruge? For nylig afholdt jeg et kursus, hvor alle havde nærmeste familiemedlemmer som havde begået selvmord. Det var tabu - ingen havde fået professionelt hjælp - nogle havde forsøgt at begå selvmord. Intet var bearbejdet. Vi ved hvad det er for følelser efterladte sidder tilbage med. Med skyldfølelse, skam, sorg og vrede etc. Hvilken indflydelse har det på læringen og hvordan kan vi tage højde for det i en undervisningssituation.? Jeg har erfaring for at folk får meget ud af fortællingen - hvilket også er den oprindelige måde at lære på - at lade folk som selv har prøvet det hos sig selv- fortælle om det. Og selvfølgelig bagefter at samle op på det. Jeg var i en by for et stykke tid siden, hvor der havde været teaterforestilling om incest. Der var så mange der havde fået det dårligt, fået en masse følelser op, men der var ingen i byen til at samle de op. Mange mennesker har mange traumer oveni hinanden som de ikke har magtet at få bearbejdet: F.eks. incest, vold, omsorgssvigt, skilsmisse, selvmord i den nærmeste familie, voldsom død i den nærmeste familie etc. Side 5
6 Jeg bruger visualisering og meditation, hvor mange af de følelser de har svært ved at sætte ord på kommer frem, følt og accepteret. Det er i orden, hvis de ikke kan sætte ord på nu, de kan gøre det senere når de er parate. Jeg er selvfølgelig til stede, hvor folk hvis de er kommet over grænsen, kan tale med mig på stedet eller senere. Det er vigtigt under arbejdet med den gruppe, at man fagligt er godt rustet, og taler folks sprog, kender deres kulturelle tankegang, opførsel og deres historie, og hvilken indflydelse det har haft på folks kulturelle identitet. Resultater: Mange af kurserne afsluttes med at folk selv planlægger og afholder deres afslutning, med inviterede gæster. De holder taler, viser skuespil, synger og har ansvaret for forløbet fra start til slut. De synliggør sig selv i forhold til det omgivende samfund, de mærker på egen krop hvor meget mere de kan, mærker deres ressourcer, prøver hvor vigtigt det er at samarbejde, prøver på egen krop hvor vigtigt det er udvise ansvar i alle sammenhænge. Både overfor dem selv, men også overfor deres medkursister og deres gæster. Alle sammen udvikling de har gennemgået under kurset. Tilbagemeldingerne er overordentlig fine. Når vi via statistikker ved hvor mange mennesker der har de omtalte psykiske og sjælelige problemstillinger, mener jeg at det er meget vigtigt, at tage højde for dem i de pædagogiske overvejelser. Vi kan ikke blive ved med at lade som om det ikke betyder noget i en læringssituation. Og det er problemstillinger vi i Grønland vil stå overfor i flere generationer. Afslutning: Som det nok fremgår mener jeg at pædagogiske overvejelser er meget vigtige, for at nå den gruppe. Og jeg mener at hvis man tager højde for de beskrevne overvejelser, så kan man nå langt i undervisningen. Når man ikke tager dem i betragtning, mener jeg at man tager kortsigtede mål i betragtning - folk glemmer de ting de lærer efter kort tid. Det er vigtigt at turde at tænke anderledes, bruge andre metoder, som er tilpasset den gruppe med deres kultur, værdier, tankegange, historie og baggrund. Hvad er det for nogen værdier, måder at forholde sig til verden på vi gerne vil overtage/beholde, som vi har fra den vestlige verdensopfattelse og hvilke værdier skal vi værne om fra vores oprindelige kultur? Når mennesker bedre ved hvem de er på godt og ondt, hvilke ressourcer og svagheder de har, og accepterer dem, kan de bedre stå på begge ben på jorden, og forholde sig til deres omverden på en mere realistisk måde. Side 6
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTalentdommermøde 2014
Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereLivsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011
Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereFra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os
Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs mereGUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.
GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereE-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde
E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereTinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000
Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereHvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære
Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereStyrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen
Styrke i TR-rollen Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen Formål/mål Formålet opfølgningsdagen er at arbejde med indersiden af gennemslagskraft og styrke i TRrollen Mål:
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereHvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?
Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs merePædagogisk læreplan for Mariehønen
Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereGendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år
Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereOplæg til forældremødet den 29. september 2005.
1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereBRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud
Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,
Læs mereMennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi
Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for
Læs mereKort mit liv og mine behandlingsmetoder
Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereBrugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut Hvilke ændringer har uddannelsen haft for din jobsituation? (Der kunne vælges flere svar) 1: Nyt job, hvor jeg bedre kan bruge mine
Læs mere