PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

2 INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring og indeni, er næringen til en bestandig udviklingsproces. Vi mener at børn lærer en masse gennem legen og kontakten med de andre børn. At børnene lærer af hinanden i et forpligtende fællesskab, og at legen derfor har en fundamental betydning for de i læreplanen nævnte udviklingsområder. Nysgerrighed og evnen til at koncentrere sig er meget fundamental for barnets læring. Derfor er det vigtig at vi skaber de optimale vilkår og rammer, så barnet enten alene eller i samvær med voksne kan få tid og ro til at fordybe sig. Vi mener at det optimale læringsrum er betinget af, at barnet er trygt og har tillid til de vokse og børn som barnet er omgivet af, samt at barnet bliver mødt med respekt, omsorg, tolerance og empati. Børn har forskellig interesser og forudsætninger, derfor er det er vigtigt, at vi møder barnet hvor det udviklingsmæssigt er - det vil sige i forhold til barnets nærmeste udviklingszone. I vores pædagogiske praksis indtænker vi børn med særlige behov og arbejder ud fra en inkluderende og anerkendende tankegang. Værdigrundlag??

3 DOKUMENTATION I loven om pædagogiske læreplaner fremgår det at vi skal arbejde med dokumentation. Dokumentation i forhold til at gøre barnets læring synligt, er ikke nyt for os. Alligevel betyder lovkravet at vi vil arbejde mere bevidst med dokumentationen af barnets læring og effekten af denne. Dokumentation bruges over for vores forældre, så de kan se og følge med i hvordan deres barns hverdag er i institutionen. Sidst men ikke mindst kan dokumentationen anvendes i forhold til det forvaltningsmæssige niveau. Udstilling af kreative produkter rundt om i huset. Sidst men ikke mindst benytter vi os i stor udstrækning af at informere om aktiviteter i den lokale avis. Metode: Billeddokumentation samt digital billeddokumentationsskærm, daglige snakke med forældrene omkring de enkelte børn, børnenes brobygningsmapper og samtalehæfter vedr. de børn hvor der er behov for det. EVALUERING Evaluering af vores pædagogiske læreplan ser vi som et redskab, for at rette fokus mod pædagogisk udvikling, refleksion og ageren i vores praksis. Det er ikke det enkelte barns læring der skal evalueres, men de pædagogiske læringsmuligheder for hele børnegruppen. Evaluering ser vi samtidig som en refleksion over, hvilke erfaringer vi skal bringe med videre. På denne måde kan vi altså betragte som både bagud-og fremad rettet.

4 Vi har valgt at en hos os foregår under følgende former: P-møder, Stue-møder, evt. Pædagogisk dag, Forældrebestyrelsesmøder en gang årligt. Som redskab til af vores pædagogiske projekter, vil vi benytte følgende punkter: Tema Læringsmål Metoder/aktiviteter Evalueringsspørgsmål Dokumentation/indsamling Vurdering/opfølgning BØRNEMILJØVURDERING Børnemiljøvurderinger indgår også i vores lærerplan og er i denne forbindelse også et sredskab. Ved at kigge tilbage på den pædagogiske proces, og systematisk vurdere, om vi har levet op til vores egen forventninger, når det gælder mål, organisering, gennemførelse og virkning. I vores børnemiljøvurdering har vi valgt at fokusere på relationer børnene imellem og barn voksen. Et yderligere fokus er hvordan det enkelte barn selv oplever sin trivsel her i børnehaven. Til dette anvender vi spørgeskema der er udviklet af EVA. Skemaet beskæftiger sig med spørgsmål til det enkelte barn vedrørende fysisk og psykisk trivsel her i børnehaven spørgeskemaet vælger vi fortrinsvis at anvende til de største børn i børnehaven.

5 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING (Personlige kompetencer) Er dannelsen af barnets selvværd, selvtillid, social formåen, empatiske evne, selvstændighed, rummelighed og evnen til at tage initiativ. Mål-Delmål Metode Pædagogisk -tegn på mål opfyldelse At barnet bliver et selvstændigt menneske, der kan tage initiativ. At barnet føler sig som et værdifuldt menneske i det sociale fællesskab At barnet er glad, trivedes, er tryg og har tillid Rundkreds Trin for Trin Høj prioritering af fri leg/rolleleg Støtte barnet i at være medspiller i rollelege Rundkredsen er en daglig aktivitet på stuerne, hvor vi bl.a. snakker, leger, synger, læser historie, snakker om konfliktløsning Der sættes fokus på om der mangler nogen i fællesskabet og der sættes ord på barnets venskaber, relationer og oplevelser. At barnet er glad, trivedes, er tryg og har tillid til os At barnet føler sig værdsat, har selvværd og selvtillid. At barnet kan honorerer krav fra andre børn og voksne. At barnet har mod på at stå frem og sige noget, i bl.a. rundkredsen. Vi taler om børnene, på skift, på stuemøder en gang om ugen. Forældresamtaler Foto Opslag Koncepterne Trin for Trin og fri for mopperi er materiale, hvor formålet er at barnet lærer om At børnene udviser gensidig respekt og knytter venskaber. Vi evaluerer på p-møde

6 egne og andres følelser og måden at være sammen på. At barnet udvikler sig over tid. Begge koncepter er pædagogiske redskaber, som anvendes periodisk, hvor især de største børn er målgruppen. At der i barnets hverdag er tid/rum til den frie leg/rolleleg. Hvor vi voksne indgår som aktive medspillere på barnets præmisser. Forældresamtaler BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING i forhold til: Børn med særlige behov/tosprogede børn Mål-Delmål Metode Særlig Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At barnet udvikler sig optimalt ifht. den problemstilling barnet har Vi laver særlige iagttagelser og tests. Vi konsulterer Vi arbejder ud fra de konklusioner, der bliver draget omkring barnet. At barnet viser en hensigtsmæssig udvikling ifht. dets problemstilling Vi laver løbende nære Iagttagelser på barnet og evaluerer på opfølgningsmøder

7 forskellige samarbejdspartnere og tilknytter relevant ekspertise sprogstimulering Vi iværksætter forskellige pædagogiske projekter. En daglig pædagogisk fokus på barnet. At barnet trivedes og udvikler sig. At barnets forældre og omgivelser oplever en hensigtsmæssig udvikling hos barnet Vi har kontinuerligt samarbejde med psykolog/talepæd/pædagogisk rådgiver/ergotera-peut SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre bl.a. i venskaber, grupper, kulturer og ikke mindst i den frie leg. Det er i fællesskabet med andre, børnene afprøver styrke og betydning, og det er her barnet lærer sociale hensyn og regler og får mulighed for at give samt opnå anerkendelse Mål Delmål Metode Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At barnet anerkendes og respekteres som den person, det er. At barnet oplever tryghed og opnår tillid til både voksne og andre børn At barnet inddrages og opmuntres til at være aktiv i fællesskabet. Fri leg / rolleleg Konfliktløsning (Trin for Trin) At være der når barnet har behov for det. At der opleves overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør Vi strukturer dagen så børnene har tid og mulighed for rolleleg og den frie leg. Vi sætter i fællesskab med børnene ord på konflikter og følelser Ved planlægning af aktiviteter hvor det er en forudsætning at At barnet fungerer i den frie leg og har samspil med andre. At barnet efterhånden lærer at løse sine konflikter. At barnet f.eks. kan vente på tur og i fællesskab med andre løse opgaver Vi laver iagttagelser afbarnet og snakker om det på stuemøder. At barnet får opbygget venskaber. Forældresamtaler Vi evaluerer på p-møde

8 At barnet lærer at samarbejde med andre Vi prioriterer tid til nærvær og fordybelse Fællesskab ved aktiviteter eks. aldersopdelte Grupper (kreative aktiviteter og ture ud af huset børnene indgår i samspil med hinanden. Vi stræber mod at alle lytter til hinanden samt at alle får mulighed for at ytre sig i dette fælles forum. At barnet udvikler sin empatiske evne, oplever styrke og anerkendelse. Samt kan sige til og fra. Rundkreds Ved at vi er nærværende Fællesskab ved aktiviteter f. eks. kreative aktiviteter, ture ud af huset. SOCIALE KOMPETENCER ifht. Børn med særlig behov Mål-Delmål Metode Særlig pædagogisk -tegn på målopfyldelse At barnet udvikler sig optimalt ifht. den problemstilling barnet har. Vi laver særlige iagttagelser og tests. Vi konsulterer forskellige samarbejdspartnere og tilknytter relevant ekspertise. Forældresamtaler i samarbejde med den Vi arbejder ud fra de konklusioner, der bliver draget omkring barnet. Vi iværksætter forskellige pædagogiske projekter. Samt har en daglig pædagogisk fokus på barnet. Vi har kontinuerligt At barnet viser en hensigts-mæssig udvikling ifht. dets problemstilling. Vi laver iagttagelser på barnet og evaluerer på op-følgningsmøder. At barnets forældre og omgivelser oplever en hensigtsmæssig udvikling hos barnet.

9 relevant ekspertise samarbejde med psykolog/talepæd/ergoterapeut Barnets sproglige udvikling Sproget er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikerer med andre. Sprog er mange ting. Der er det verbale og nonverbale sprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog, musik, drama, mime og dans. Gennem alle disse sprog udtrykker barnet sine tanker, følelser og forstår andres tanker og følelser. Barnet opdager, udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Mål-Delmål Metode Pædagogisk -tegn på mål opfyldelse Give barnet mulighed for at være sproglige aktive og kreative, samt indsigt i forskelligeudtryksformer. Sprogscreening af 3 til 3,4 årige, der starter i børnehaven og som vi skønner har behov herfor. At skabe rum-plads og rammer, hvor børnene har mulighed for at udvikle sproget gen- Ved at vi voksne er gode rollemodeller, der sætter ord på følelser og handlinger. Ved at vi har nærværende samtaler med barnet. At vi kontinuerligt læ- At barnets sprog og sprogforståelse er i en alderssvarende udvikling. At barnet viser lyst til og bruger sproget i sociale sammen-hænge At barnet tør ytre sig i Gruppesammenhænge At barnet både i hjemmet og institutionen sætter ord på sine oplevelser. Ved forældresamtaler. Iagttagelser af barnets sprog, som vi taler om på stuemøder

10 At udvikle barnets interesse i forhold til bogstaver, tal, symboler og tegn. At barnet får et nyanceret sprog og optimerer deres sproglige udvikling. nem daglige aktiviteter. Den frie leg Ved at barnet fortæller i rundkredsen og lærer at stå frem og være i centrum Ved at synge, læse, fortælle, sige rim og remser, historiedigtning og lege med sproget ser højt for barnet. At vi samtaler om bøgers indhold. At vi støtter barnet i legeskrivning, og historie fortælling. At barnet opnår begrebsforståelse. Ved at sætte barnets tegninger og små historier ind i barnets bog. Evaluering på p-møder. Ved biblioteksbesøg, teaterture. Ved at lave drama I spisesituationer og garderobehjælp. Fri adgang til bøger. Grupper for de store børn Spil med bl.a. tal og mængde. Computer.

11 BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING ifht Børn med særlig behov Under kategorien børn med særlige behov, indgår også vores to-sprogede børn. Dels modtager vi her i børnehaven børn fra Brovst Asylcenter, dels har vi to-sprogede børn hvis famile har fået ophold her i landet. Sidstnævnte modtager decideret sprogstimulering, idet det enkelte barn bevilliges ekstra ugenlige timer hertil. Mål-Delmål Metode Særlig pædagogisk -tegn på målopfyldelse Evaluering. At barnets sproglige udvikling, udvikler sig optimalt ifht. den problemstilling barnet har. Vi laver særlige iagttagelser og tests. Vi konsulterer forskellige samarbejdspartnere og tilknytter relevant ekspertise. Forældresamtaler i samarbejde med den relevante ekspertise. Vi arbejder ud fra de konklusioner, der bliver draget omkring barnet. Vi iværksætter sprogpædagogiske projekter. Vi har kontinuerligt samarbejde med talepædagog. At vi oplever en sproglig udvikling hos barnet ifht. dets problemstilling. Vi laver iagttagelser på barnet og evaluerer på opfølgningsmøder og stuemøder. At barnets forældre og omgivelser oplever en hensigtsmæssig udvikling hos barnet. Der foregår sproglig stimulering, dels i sproggrupper, dels i det daglige samvær/aktiviteter med børnene. Vi har kontinuerlige forløb med musikskolen der er målrettet børnene fra asylcenteret.

12 KROP OG BEVÆGELSE Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed styrkes også forudsætninger for barnets generelle udvikling. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at vidreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte aktiviteter. Barnet skal opholde sig under betingelser og forhold som styrker dets fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. Mål - Delmål Metode Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At vi styrker børnenes fysiske sundhed Motorikgruppe Motorik gruppe én til to gange ugentligt. Alle børn deltager i løbet af deres børnehavetid i motorikgruppen. At styrke børnenes motoriske udvikling Udfylder motorik-skema for hver barn, for at følge udviklingen. At vi giver børnene mulighed for at udvikle deres grov og finmotorik i forhold til deres alder At vi styrker børnenes fysiske sundhed Vi forsøger at inddrage Kreative aktiviteter Udendørs aktiviteter, på bl.a. vores legeplads Ture i naturen At vi sammen med børnene laver finmotoriske ting, såsom klip, perler og puslespil. At vi sørger for at vi har motorisk udfordrende redskaber og aktiviteter på vores legeplads. At vi sammen med bør- At barnet udviser kompetencer i og lyst til finmotoriske aktiviteter og projekter. At barnet udviser lyst og kompetencer i grovmotoriske udfordringer. At barnet har klippet produkter og tegninger til ophæng i institutionen og med hjem. At barnet har finmo toriske producerede ting i barnets bog. At vi ved iagttagelser af

13 -vejlede forældrene i forhold til barnets fysiske sundhed Musik, rytmik og teater Maddage Bevidstgøre børnene om sundhed Daglig forældre kontakt Forældremøder Forældresamtaler nene laver små musik og rytmikforløb, samt teaterforestillinger. At børnene er med til forberedelserne af måltiderne. Samt at de er medbestemmende om hvad måltiderne skal bestå af. At vi snakker med børnene om sund og usund kost. At barnet deltager og udviser lyst og interesse i musik og teateraktiviteterne. At barnet er deltager i forberedelserne til måltiderne, samt at det har lyst til både at smage på og spise maden. At barnet udviser en forståelse og begrebsverden for sund kost. barnet, kan se det fungerer grovmotorisk på bl.a. legepladsen, tumleren m.m. At vi ved iagttagelser kan se om barnet er deltagende. Ved opslag og plancher med digital foto Daglig forældrekontakt Forældresamtaler Evaluering på stuemøder og p-møder.

14 KROP OG BEVÆGELSE ifht. Børn med særlig behov Mål-Delmål Metode Særlig Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At barnets fin motoriske færdigheder, udvikler sig optimalt i forhold til den problemstilling barnet har. At barnets grovmotoriske færdigheder udvikler sig optimalt iforhold til den problemstilling barnet har. At barnets fysiske sund hed optimeres i forhold til den problemstilling barnet nu har. Vi laver særlige iagttagelser. Vi konsulterer forskellige samarbejdspartnere og tilknytter relevant ekspertise. Forældresamtaler i samarbejde med den relevante ekspertise. Vi arbejder ud fra de konklusioner, der bliver draget omkring barnet. Vi iværksætter pædagogiske projekter målrettet motorisk udfoldelse. Vi har samarbejde med fysio- og ergoterapeut. Vi har mulighed for samarbejde med diætist. At barnet viser og vi oplever en finmotorisk udvikling forhold til dets problemstilling. At barnet viser og vi oplever en grovmotorisk udvikling i forhold til barnets problemstilling. At vi observerer en udvikling i barnets fysiske sundhed. Vi laver løbende nære iagttagelser på barnet, og evaluerer på opfølgningsmøder og stuemøder. At barnets forældre og omgivelser oplever en hensigtsmæssig udvikling hos barnet. Evaluering på p-møder og stuemøder.

15 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Kultur er udtryk for menneskers forståelse og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Gennem oplevelser af kultur og kunst får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder. I vores daglige praksis er det af stor betydning for os, at integrere vores to-sprogede børn samt børnene fra Brovst Asylcenter. Kendskabet, forståelsen og respekt for andre kulturer og religioner, ser vi som fundamentalt vigtig for os alle. I vores arbejde med kultur/værdier er det derfor et privilegium at børnehaven rummer børn og forældre fra mange forskellige kulturer dette resulterer i en selvfølgelig og forpligtigende læreproces for både børn og voksne. Mål-Delmål Metode Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier. For herved at give dem mulighed for at møde og afprøve et bredt spekter af kulturelle aktiviteter. Teater og musik projekter, som børnene selv laver. Opleve teater og musikopførelser i nærmiljøet. Æstetiske produktionsprojekter i børnehaven, såsom malerier, temaer m.m. Gå på kunstudstillinger Vi tilstræber at børnene får alders og udviklings svarende roller og funktioner i projekterne Vi tilstræber at børnene får alders- og udviklingssvarende kulturelle oplevelser. Vi tilbyder det enkelte barn kreative aktiviteter med mulighed for forskellig materialebrug. At barnet viser lyst og Indlevelse i aktiviteten. At barnet viser interesse og engagement I og om oplevelsen. At det enkelte barn udviser lyst og fordybelse i aktiviteterne. At barnet viser lyst og tør pille ved computeren. Opslag, plancher og digital foto af forløbene Videooptagelser. At barnet har sine produkter med hjem. At barnet fortæller om sine oplevelser. Evaluering på stuemøder og p-møder. Se film i biografen. Gå på biblioteket og Kulturelle oplevelser tilstræber vi er tilpasset det enkelte barns alder.

16 låne bøger om egen og andre kulturer og tra tioner At børnene har adgang til computer, som et pædagogisk redskab. Vi introducerer barnet til vores traditioner og hvorfor vi fejre dem i vores kultur. Vi tilbyder barnet at kunne eksperimenterer med computeren i et pædagogisk perspektiv At børnene får kendskab, respekt og viden om egen og andres kulturer, historie og traditioner. At børnene får et kendskab til andre kulturer og specielt vores tosprogede børns kulturer og etniske baggrunde.

17 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER ifht. Børn med særlig behov Mål-Delmål Metode Særlig Pædagogisk -tegn på målopfyldelse Vi vil være garant for at børn med begrænsede kulturelle berøringsflader får indsigt i forskellige udtryksformer og værdier. Ved at arbejde på et godt kendskab til barnet og dets baggrund. Ved at vi bevidst inddrager de børn der har begrænsede muligheder for kulturelle oplevelser og indsigt. At barnet viser interesse og vi gennem dialog med barnet hører om dets viden. At forældrene oplever en ny viden hos deres barn. At barnet fortæller om sine oplevelser. Digitalt foto Barnets mappe Forældresamtaler Evaluering på stuemøder og p-møder.

18 NATUR OG NATURFÆNOMENER Børn skal have mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i forskelligt vejr og landskaber. Forståelsen for natur og naturfænomener skabes ved oplevelser med, interesser for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer, både kropsligt og mentalt. Mål-Delmål Metode Pædagogisk -tegn på målopfyldelse At børnene får kendskab til og oplever alt det naturen byder på, samt at mulighederne, er mangfoldige. At lære børnene at værdsætte/beskytte naturen, miljø og dyreliv. At lære børnene årets gang i naturen, samt vejrforskelligheder. At give børnene indblik omkring universet og jorden. Ugentlige udetur-dage i nærområdet. Daglig benyttelse af vores legeplads. Ved at vi indsamler ting i naturen. og laver kreative aktiviteter der relaterer dertil. Ved at vi snakker om vejret og årstiderne, og har temaer derom. Ved at vi snakker om lidt geografi, jorden, solen, månen og stjernerne Ved at vi før turen introducerer børnene grundigt i hvad det er vi skal ud og se. Ved at vi voksne går foran og viser børnene hvad der er natur og muligheder på vores legeplads. Ved at vi som voksne fremtræder som gode eksempler og dermed viser børnene hvordan man gebærder sig, når man er i naturen. Ved at vi sammen med børnene laver kreative aktiviteter med natur materialer. At barnet viser engagement i og lyst til den tur vi skal på. At barnet agerer aktivt og hensigtsmæssig i naturen. At barnet bruger legepladsens naturrum. At barnet undres, oplever og fascineres At barnet engageres Og giver udtryk for sin viden eller manglende viden. Ved at tage digitalfoto på turene. Vi laver opslag og plancer. Barnets bog Forældresamtaler Evaluering på stuemøder og p-møder.

19 Vi holder daglig rundkreds med børnene, hvor vi samtaler om naturrelaterede emner. NATUR OG NATURFÆNOMENER ifht. Børn med særlig behov Mål-Delmål Metode Særlig Pædagogisk -tegn på målopfylselse Vi vil være garant for at børn med begrænset muligheder for at opleve, sanse og gebærde sig i naturen. Vil blive introduceret og præsenterest for dette uderum. Ved at arbejde på et godt kendskab til barnet og dets baggrund. At vi bevidst inddrager de børn der har begrænsede muligheder for at være i og opleve naturen. At barnet viser interesse og nydelse ved at være i naturen At barnet gennem samtale giver udtryk for sin viden. At forældrene oplever en viden hos deres barn. At barnet fortæller om sine oplevelser. Digitalt foto Barnets bog Forældresamtaler Evaluering på stuemøder og p-møder.