Av min arm. Bare jeg ikke får lymfødem. Sådan tænkte 45-årige. Lymfødem. Tema
|
|
- Emilie Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema Lymfødem Lymfødem er en alvorlig lidelse, der blandt andet opstår som komplikation til kræftbehandlingen. Hvert år får flere end diagnosen lymfødem og især kvinder med brystkræft. Lymfødempatienter får i dag alt for dårlig hjælp, lyder det fra både patienter og eksperter. Der findes ingen nationale retningslinjer for behandlingen, og det betyder ofte for sen opsporing og diagnose, utilstrækkelige ressourcer til behandlingen og manglende ensartethed af behandlingsforløbet. Av min arm Af Mette Vinter WEBER Foto TOMAS Bertelsen Hvad er lymfødem? Et lymfødem er en kronisk hævelse, der består af lymfevæske. Lidelsen kan være medfødt eller skyldes sygdom, men hos kræftpatienter opstår det efter operation eller strålebehandling. Lymfødem opstår, når kroppens lymfekar beskadiges og lymfevæsken løber ud i vævet, som efterfølgende hæver op. Ved lymfødem ophobes også store mængder fedt, og hvis lymfødemet ikke bliver behandlet i tide, kan vævet blive hårdt på grund af udviklingen af bindevæv. Hos kræftpatienter kan lymfødem opstå flere år efter, at kræftbehandlingen er afsluttet. Det er især kvinder, der er behandlet for brystkræft eller kræft i underlivet, som får lymfødem i arme eller ben, men det kan også opstå efter behandling af kræft i hoved-halsområdet og prostata. For fire år siden fik Jane Bang Ingvartsen brystkræft. Året efter fik hun lymfødem. Siden har det været en ørkenvandring i søgen efter behandling og efter den hjælp, der skal til for at passe job og dagligdag. Bare jeg ikke får lymfødem. Sådan tænkte 45-årige Jane Bang Ing vartsen, efter at chokket over bryst kræftdiagnosen havde lagt sig i vinteren Som social- og sundhedsassistent kendte hun godt den lidelse, der kunne støde til efter kræftbehandlingen. I starten så det ud til, at hun ville gå fri. Venstre arm var en smule hævet, men det tolkede hun som en eftervirkning efter operationen. Efter endt behandling med operation, kemoterapi og strålebehandling deltog Jane Bang Ingvartsen i et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund. I løbet af to dage med fysisk krævende gymnastik hævede hendes venstre arm voldsomt op, og hun var klar over, at det var lymfødem. Hun bestilte straks tid hos sin læge. 6 tæt på kræft August 2013
2 Her ses kroppens overfladiske lymfesystem. Lymfeknuderne findes især i armhuler, lyske og på halsen. Illustration Lotte Clevin Jeg troede jo mere eller mindre, at hvis jeg kom til lægen kl. 11, ville jeg stort set være rask ved 16-tiden igen, siger Jane Bang Ingvartsen. Lægen bekræftede diagnosen, men vidste i øvrigt intet om sygdommen. Et Rasmus Modsat lymfødem Jane kontaktede Rigshospitalet, hvor hun var blevet behandlet, men i og med hun var færdigbehandlet, var der ingen hjælp at hente. Hun fik kontakt til en lymfødemterapeut, der behandlede armen med blandt andet massage. Det virkede ikke, men hun hjalp mig til at indse, at jeg må leve med lidelsen resten af livet. Jeg græd og var dybt ulykkelig, og det tog mig mange behandlinger at indse, at det ikke ville gå væk, siger hun. Hendes lymfødem viste sig at være kompliceret. Bandager og kompressionsstrømper virker modsat og får armen til at hæve kraftigt op i løbet af få minutter. Massage hjælper heller ikke, og Jane trod ser lymfeterapeutens råd om to - tre behandlinger om måneden. Massagen er rar og behagelig, men så snart, jeg rejser mig, hæver armen som før, og hvad er det så værd? spørger hun. Jane Bang Ingvartsen skønner, at hun, foruden det beløb, sygesikringen har dækket, har brugt omkring kr. på fysioterapi uden effekt. Efterlyser flere behandlingstiltag Jane Bang Ingvartsen fandt efterfølgende selv frem til Videnscenter for Lymfødem på Bispebjerg Hospital. Her oplevede hun endelig læger, der interesserede sig for at behandle lymfødemet. Men resultatet er desværre det samme. De er søde, men jeg havde håbet på mere viden og flere nye tiltag, men strategien er stadig at afprøve forskellige kompressionsstrømper. Og så holder de August 2013 tæt på kræft 7
3 Jane Bang Ingvartsen passer sit arbejde på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Men hun har brug for hjælp, og den får hun fra to unge piger, som på skift hjælper hende med tunge løft. Jane Bang Ingvartsens råd til andre lymfødempatienter Man skal forlange at blive henvist det rigtige sted og få den rigtige behandling fra starten. Få hjælp til at få bevilget de rigtige hjælpemidler. Og snak med nogen, der har prøvet det samme. Det hjælper. Jane deltager for eksempel i en facebookgruppe med andre lymfødempatienter, som hun har mødt gennem Center for Kræft og Sundhed i København. øje med, om lymfødemet vokser, siger hun. Én gang om året ansøger Jane om to nye par strømper. Ofte er de længe undervejs, fordi de er syet forkert. Indtil videre er det blevet til mindst 10 par ubrugelige strømper. Når strømperne kommer på, har resultatet været det samme hvert eneste år: Janes arm hæver op, og hun er lige vidt. Det eneste, der virker, er den komprimerende handske, der ligner en forvokset grillhandske, som hun sover med hver nat. Og så lymfepresmaskinen, som hun helst skal sidde med 90 minutter om dagen, og som ved lufttryk skubber væsken væk fra Ensartet behandling er vejen frem To førende eksperter efterlyser nationale retningslinjer. Behandlingen af lymfødem skal følge en fast plan. Og det er muligt at opnå et velbehandlet lymfødem ved korrekt brug af kompressionsstrømper og kontrol en gang årligt. Diagnosen stilles ved at trykke hårdt ned i huden med tommelfingeren i 1 minut (pittingtest). Ved lymfødem giver det en fordybning (pitting), hvis der er ansamlinger af væske. Samtidig måles omkredsen af armen/ benet for hver 4. cm, og ud fra det beregnes volumen med et simpelt computer 8 tæt på kræft August 2013
4 Lymfødemet i Jane Bang Ingvartsens arm mindskes, når hun sover med den komprimerende handske om natten. Har du lymfødem? Som regel kan diagnosen stilles på baggrund af forhistorien og lægens undersøgelser. Du bliver undersøgt for, om der findes tegn på lymfødem, og om der er forskel på de to sider af kroppen. Du kan få foretaget en lymfescintigrafi, hvis årsagen til hævelsen er uklar, eller hvis der måske kan være tale om en anden lidelse. Nogle gange vælger lægen også at tage blod- og urinprøver og foretage ultralydsscanning eller røntgenundersøgelse. I andre tilfælde vil lægen udelukke eventuelle andre årsager til hævelsen for eksempel sygdom i blodkarrene. Derefter bliver du henvist til behandling hos en specialuddannet lymfødemterapeut. Kontakt din praktiserende læge eller din læge på hospitalet, hvis du oplever symptomer på lymfødem. Tema Lymfødem armen. Begge dele har Jane fået bevilget fra kommunen efter drøje sværdslag. Ingen svækling På travle dage på jobbet på Hvidovre Hospital må Jane med jævne mellemrum stå med armen under den kolde hane på personaletoilettet. Kulden trækker karrene i armen sammen, og hævelsen falder. Den helt store hjælp har hun imidlertid i form af to unge piger, som to timer hver dag på skift hjælper med tunge løft. Det er en stor lettelse både fysisk og psykisk. På en travl arbejdsplads duer det ikke at sige, det kan jeg ikke. Man skal ikke være en svækling, hvis man vil beholde sit job, fastslår hun. Også hverdagslivet byder på praktiske udfordringer. Bluser passer kun på begge arme, hvis de købes for store. Handsker skal købes som to par i hver sin størrelse, så der er en til både den raske og syge hånd. Og ferier til varmere himmelstrøg vælges fra, fordi lymfødemet hæver i varmen. Janes største bekymring er imidlertid, hvordan hendes lymfødem udvikler sig. Nogle gange bliver jeg flov over at beklage mig, for jeg overlevede jo kræften. Men det ændrer ikke på, at jeg er bekymret for min hverdag. Hvad gør jeg, hvis min arm om få år er så ødelagt, at jeg ikke kan arbejde? Eller vokser lymfødemet pludselig eksplosivt, så jeg bliver en, folk holder afstand til måske endda min egen mand, børn eller børnebørn? Det ville være en katastrofe. Jeg ville blive så taknemmelig, hvis der var en behandlingsplan eller nogen, der arbejdede på at finde et svar, som kunne føre til en mulig behandling, siger hun. n mvw@cancer.dk program, siger førende ekspert i behandling af lymfødem, overlæge, docent Håkan Brorson fra Plastikkirurgisk klinik, Skånes Universitetssygehus i Malmø. Ved ubehandlet lymfødem med pitting skal patienten starte med daglig bandagering, indtil pitting forsvinder, eller er minimal. Det kan tage to til fire uger. Dernæst får man taget mål til kompressionsstrømper. Kompressionsstrømper holder hævelsen væk Ifølge Håkan Brorson skal man beholde kompressionstrømperne på hele døgnet for at forhindre, at vævet hæver op. Strømperne skal kun tages af, når man skal i bad. Når lymfødemet viser minimal eller ingen pitting, er man optimalt behandlet. For at bibeholde behandlingsresultatet er det nødvendigt, at man har mulighed for løbende at skaffe sig kompressionsstrømper, så der hele tiden er maksimal kompression. Patienten skal derfor indgå i et kontrolforløb, som i det første år indebærer overvågning og måling af lymfødemet hver anden måned. Så snart hævelsen vokser, er det tid til at få nye kompressionsstrømper, da det er tegn på, at de gamle har mistet deres elasticitet, siger Håkan Brorson. Ved benlymfødem skal der ofte suppleres med en knæstrømpe, som kun bruges om dagen. Ved opfølgningen det første år undersøges det, hvor mange strømper, man behøver, for at holde hævelsen nede. Det andet år øges tiden mellem kontrollerne til hver 6. måned. Efter kontrollen 2. år kan man, hvis alt er vel, nøjes med et årligt kontrolforløb. I Sverige er det lymfeterapeuterne, som tager mål til kompressionsstrømper og bestiller dem. Det giver hurtig feed En uge for kræftramte med lymfødem Rehabiliteringscenter Dallund på Fyn holder i uge 47 et kursus for kræftpatienter med lymfødem. Dallund er overdraget til Region Syddanmark pr. 1. januar 2013, men tilbyder fortsat rehabilitering til kræftpatienter fra hele landet. Lymfødem i tal Hvert år får flere end danskere diagnosen lymfødem. Kræftbehandling er årsagen til lymfødem hos mellem pct. af alle lymfødempatienter i den vestlige verden. Sygdommen opstår især hos patienter med brystkræft. August 2013 tæt på kræft 9
5 Tema Lymfødem Billedet viser en kvinde med lymfødem (3,1 liter) i venstre arm efter kræft. Billedet viser samme kvinde efter fedtsugning af venstre arm. back, hvis der opstår problemer med strømperne. At denne del i Danmark udføres af bandagister, som ikke indgår i teamet, er bestemt ikke optimalt, siger Håkan Brorson. Behov for flere og bedre kompressionsstrømper Netop brugen af kompressionsstrømper er et ømt punkt i den nuværende behandling. Det mener overlæge Tonny Karlsmark, som er medstifter af Videns center for Lymfødem ved Bispebjerg Hospital i København. Det kan være utrolig svært at få tildelt et tilstrækkeligt antal strømper, som jo er helt centralt for behandlingens effekt. Samtidig er der et stort behov for penge til strømper af bedre materialer og for større viden om lymfødem hos mange af de bandagister, der tilpasser strømperne til den enkelte patient, siger Tonny Karlsmark. Fedtsugning ved nydannet fedt Med kompressionsbehandling kan hævelsen mindskes tilfredsstillende hos de fleste patienter. Men hos nogle patienter med kronisk lymfødem kan hævelsen ikke fjernes fuldstændigt, men typisk halveres. Hvis disse patienter har minimal pitting, skyldes den resterende hævelse nydannet fedtvæv, og så kan en løsning være fedtsugning. I Sverige er fedtsugning af lymfødem samlet på Skåne Universitetssygehus i Malmø. Vi har fulgt alle, der er blevet opereret og behandlet med kompression, og vi har nu resultater 19 år tilbage for patienter med armlymfødem og 10 års opfølgning for patienter med benlymfødem. Ingen af dem har fået tilbagefald, siger Håkan Brorson. I Danmark skønnes operationen kun at være aktuel for 10 patienter årligt. Derfor kunne den specialiserede kirurgiske lymfødembehandling i Danmark ifølge Håkon Brorson med fordel centraliseres på ét specialiseret center. Indfør nationale retningslinjer Det, som ifølge de to eksperter, skal til her og nu, er, at der indføres nationale retningslinjer for behandlingen. Desuden bør kendskabet til tidlige tegn på lymfødem hos kræftpatienter, som er i risiko for at udvikle lymfødem, udbredes. Manuel lymfedrænage er uden effekt De to eksperter efterlyser også nytænkning hos de lymfødemterapeuter, der i dag står for behandlingen af lymfødempatienter. Vi har fulgt alle, der er blevet opereret og behandlet med kompression, og vi har nu resultater 19 år tilbage for patienter med armlymfødem og 10 års opfølgning for patienter med benlymfødem. Ingen af dem har fået tilbagefald. Håkan Brorson Der findes nemlig ikke videnskabelig dokumentation for effekten på lymfødemet af den særlige massage manuel lymfedrænage (MLD), som mange lymfødempatienter jævnligt behandles med både i Danmark og Sverige. Videnskabelige undersøgelser viser med sikkerhed, at det er bandagering og kompression med strømper, der mindsker hævelserne ved lymfødem, hvorimod MLD, præcis som almindelig massage, fører til frigivelsen af endorfiner et morfinlignende stof, der dannes i hjernen, og som giver en følelsen af at være afslappet og veltilpas. Det påskønnes af patienterne, men er reelt ikke nødvendigt for at mindske lymfødemet, siger Håkan Brorson og tilføjer: Det er til gengæld muligt at opnå et velbehandlet lymfødem ved korrekt brug af kompressionsstrømper og kontrol en gang årligt. På den måde undgår man Overlæge, docent Håkan Brorson Foto: Privat Overlæge Tonny Karlsmark tilbagevendende behandlinger af gendannet lymfødem, fordi kompressionen holder hævelsen væk. Fastholdes i sygdomsbillede I stedet for at bruge patienternes tid og penge på MLD burde ressourcerne anvendes til systematiske kontrolbesøg med vurdering af kompressionsbehandlingen og udlevering af tilstrækkeligt antal kompressionsstrømper, siger Tonny Karlsmark. Han påpeger, at der er en række konsekvenser ved den fortsatte brug af MLD. Det kan fastholde nogle patienter i et helt unødvendigt sygdomsbillede, at de opfordres til at gå til meget hyppige behandlinger, som videnskabeligt bevist er unødvendige. Derudover har vi set eksempler på, at MLD-behandlinger er blevet brugt som primær behandling til fordel for kompression. Et eksempel er en patient, som fik 53 behandlinger udelukkende med Foto: Nis Kentorp 10 tæt på kræft August 2013
6 Patientforening efterlyser fokus på lymfødem Operation af benlymfødem. Til venstre ses et medfødt benlymfødem på 14,3 liter, der er blevet forværret efter operation og strålebehandling af testikelkræft. Til højre ses samme patient syv år efter fedtsugning. MLD og altså uden kompression. En anden blev ligeledes udelukkende behandlet med MLD i den tid, patienten havde dækning for via det offentlige, og yderligere behandling for eksempel kompression måtte den pågældende selv betale. Det er fint, at patienter på et oplyst grundlag vælger MLD, hvis de synes, det er behageligt, men den egentlige behandling skal være baseret på kompression, fastslår Tonny Karlsmark. Tonny Karlsmark anbefaler, at behandlingen i stedet burde baseres på kompression og med et større fokus på fysioterapeutisk behandling med instruktion og vejledning i styrketræning og fysisk aktivitet. Fysioterapeuters Faggruppe for Lymfødembehandling afviser kritikken Kirsten Hedeager, der er formand for Fysioterapeuternes Faggruppe for Lymfødembehandling (FFL) afviser kritikken af at bruge MDL i lymfødembehandling. Vi anvender en internationalt anerkendt behandlingsmetode, og den sammensættes fra fire søjler: Manuel lymfedrænage, kompression, hudpleje og øvelser. Den manuelle lymfedrænage stimulerer flowet af væsken og optagelsen i lymfesystemet. Under kompressionen forstærkes effekten yderligere, når patienten samtidig udfører specielle bevægelser, siger Kirsten Hedeager. Hun mener, at den optimale behandling bør tilpasses den enkelte patient og bestå af en indledende behandling fulgt af en livslang vedligeholdelsesperiode, hvor der tildeles et tilstrækkeligt antal kompressionsstrømper. Og så skal det være muligt at få opfølgende behandlinger efter behov hos en fysioterapeut med specialviden om lymfødem. n mvw@cancer.dk Mange patienter med lymfødem får alt for ringe hjælp. Det siger Lise Petersen, formand for Dansk Lymfødemforening, DALYFO. Især udredningen halter og særligt, hvis lymfødemet opstår, efter man er udskrevet fra hospitalet. På hospitalerne kender lægerne gen e relt til lymfødem, men kun få praktiserende læger kender til lidelsen. Svaret fra patienternes egen læge er derfor ofte, at det nok går over, eller de udskriver vanddrivende piller, som risikerer at forværre lymfødemet, siger Lise Petersen. Det kan føre til opslidende og langstrakte forløb, inden patienten får den korrekte diagnose, men selv med den i hånden kan det være en jungle at finde den rette behandling. Der mangler i høj grad viden og retningslinjer. Mange bruger derfor meget tid og mange penge på selv at forsøge at finde en effektiv behandling. Det samme gælder, når det handler om at få tildelt hjælpemidler, som for eksempel kompressionsstrømper, siger Lise Petersen. DALYFO savner interesse og fokus på lymfødem. Det er sådan i dag, at mange patienter bliver mødt med opfattelsen af, at det jo bare er lymfødem. Det er ikke i orden. Vi har at gøre med en alvorlig, kronisk lidelse, fastslår hun. Scan og se mere Ved at scanne QR-koden kan du læse mere om lymfødem. Sådan gør du Hent og installer en gratis applikation (f.eks. Scanlife) til din smartphone og scan koden. Eller send en sms med teksten scan til Følg instruktionen og scan koden. Vær opmærksom på, at anvendelse af 2d-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. Det mener Kræftens Bekæmpelse Lymfødempatienter har krav på den bedste behandling. Det dur ikke, at der, som tilfældet er i dag, er så stor variation i den behandling, der tilbydes herhjemme. Og alt tyder på, at indsatsen på alle punkter bør forbedres, og det må og skal ske på et videnskabeligt dokumenteret baggrund. Det er helt bestemt et område, hvor det skal overvejes, om der ikke bør indføres nationale retningslinjer. Det vil skabe ensartethed i behandlingen og dermed større tryghed blandt de mange tusinder, som lider af lymfødem, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. August 2013 tæt på kræft 11
Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereMor og søn har kræft. Lymfødempatienter får for dårlig hjælp side 6 Et hus til det hele side 16. Side 20
Nr. 3 august 2013 11. årgang Kræftens Bekæmpelse Side 20 Mor og søn har kræft Lymfødempatienter får for dårlig hjælp side 6 Et hus til det hele side 16 Forside: Først fik Liff Olivia Bytov og Jakob Kargaards
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mere2. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft
Referencer 1. International Lymphodema Framework. Best practice for the management of lymphoedema 2nd edition, Compression Therapy: A position document on compression bandaging. 2012. 2. Sundhedsstyrelsen.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.
Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereINFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER
INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereLymfødem efter brystkræft 9.4.2016
Lymfødem efter brystkræft 9.4.2016 Kirsten Hedeager Mor til tre, nu meget voksne børn Bor i bofællesskab ved Vejle, tidligere mange år bosat i Schweiz. Fysioterapeut siden 1981 Siden 1994 meget engageret
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre arm
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereLymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Indhold 1. Lymfødem - hvor kan det opstå?... side 5 1.1. Lymfesystemets opbygning og funktion... side 5 Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereLymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende Dr. Angela Sauerwald, Hamborg Videnskabelig rådgiver Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereØvelsesprogram til brystopererede
Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereInformation om brystforstørrelse med fedtceller
Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInstruktion i selvdrænage af højre arm
Instruktion i selvdrænage af højre arm VÆR OPMÆRKSOM PÅ... Pjecen er beregnet til at understøtte en forudgående instruktion i selvdrænage og bør ikke stå alene. Den kan bruges både af kvinder, der er nervøse
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereBRYSTREDUKTION ELLER BRYSTLØFT
BRYSTREDUKTION ELLER BRYSTLØFT Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Er man fysisk eller kosmetisk generet af store bryster, kan en brystreduktion, hvor man reducerer og løfter brysterne, afhjælpe
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInstruktion i selv-drænage af ansigt og hals
Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals Generel information Når du er opereret i ansigtet og har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan du få behov for lymfødembehandling. Dette vurderes efter operationen.
Læs mereJOINING HANDS FOR NEPAL
2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april
Læs mereHistorien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.
Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en
Læs merePatientinformation. Lymfødem-behandling. Selv-drænage af ansigt og hals
Patientinformation Lymfødem-behandling Selv-drænage af ansigt og hals Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Generel information Når du er opereret i ansigtet - og har fået fjernet lymfeknuder på halsen,
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereBRUGERNES STEMME - Patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer. Maj 2017
BRUGERNES STEMME - Patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer Maj 2017 INTRODUKTION Eksplorativ undersøgelse patienternes fortællinger i fokus Patienter og pårørende i længere forløb
Læs mereOperation for brystkræft
Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereHurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.
Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?
Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereMin historie med senfølger
7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereUNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)
UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereEn brugerrejse med fokus på træning og bevægelse
En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mere