Grundvandsstrømninger i Vestskoven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandsstrømninger i Vestskoven"

Transkript

1 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 1 Grundvandsstrømninger i Vestskoven Af Dan Frederiksen, c Asger Petersen, c Martin Lyager Rasmussen, c Hans Jacob Simonsen, c Anders Rody Hansen, c Fagpakkeprojekt ved ISVA, kursus juni 2000

2 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 2 Resumé. Dette Fagpakkeprojekt lavet på ISVA omhandler grundvandstrømningerne i Vestskoven, lidt syd for Ballerup Kommune. Formålet med projektet er dels at bestemme hvilken vej grundvandet løber, om nødvendigt ved at anlægge nye boringer på strategisk hensigtsmæssige steder. Et værktøj til belysning af dette, er at lave en matematisk model, der skal beskriver hvorledes vandet opfører sig i undergrunden. Øvelsen var selvsagt meget praktisk betonet og vi var nødsaget til at besøge skoven mange gange. De første gange gik med at lokalisere området og få et overblik over, hvor de nye boringer skulle placeres. Derefter var der lidt ventetid, idet vi var nødsaget til at vente på at få grønt lys, fra kommunen, til at anlægge nye boringer og desuden gik der noget tid med at få bestilt de plexirør vi skulle bruge. Selve øvelsen bestod i at udføre de nye boringer, nivellere alle de eksisterende boringer og foretage et antal pejlerunder, (vi foretog 4 runder, men der er kun medtaget 3 brugbare pejlerunder i rapporten). Vi lavede så mange pejlerunder dels for at eliminere usikkerheden på hver enkelt pejling, og dels for at belyse det tidsmæssige aspekt i grundvandsstrømninger. Selve rapporten er opbygget om tre hovedemner: Geologisk del, Hydrogeologisk del og Matematisk del. Den geologiske del indeholder en kort redegørelse for den regionale geologi og kommer med mulige bud på, hvorledes lagfølgen i Vestskoven arter sig. Desuden betragtes geologien fra regional skala og helt ned til meterskala. I denne del gås der også i dybden med en analyse af boringer med hensigt til at afsløre lagfølgen i de omkringliggende boringer. Dette gøres vha. et såkaldt cirkeldiagramkort. Redegørelsen er i så vidt omfang som muligt illustreret med snit af området og scanninger taget fra faglitterært materiale om området. Desuden har vi forsøgt at bestemme en K-værdi for området, gennem jordbundsprøver. I Den Hydrogeologiske del omtales kort grundvandets betydning i dagligdagen og hvorledes det kan forventes at grundvandsstrømningerne løber i området. Der er lavet et teoretisk afsnit om grundvandsstrømninger og grundvand generelt. Hovedvægten i dette afsnit er lagt på strømningsforhold i undergrunden. Hermed menes, hvorledes bla. permeabiliteten spiller ind i strømningsbilledet og hvordan vandtransporten foregår gennem og mellem de forskellige grundvandsreservoirer. Under afsnittet om Darcy s Lov gives en kort introduktion af forudsætningerne for denne vigtige lov, der anvendes i den matematiske del. Desuden er der lavet en hydrogeologisk beskrivelse af det benyttede udsnit af Vestskoven. Da vi fandt fejl i adskillige af de eksisterende boringers koter, er der ligeledes inkluderet et afsnit, hvori vi fastslår de korrekte koter.

3 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 3 I den matematiske del konstrueres en (simpel) matematisk model til bestemmelse af vandstrømningerne på større skala. Derefter tilpasses modellen ved at ændre på parametrene, for at få et tilpas tilnærmet billede af strømningerne over et snit i området. Endelig søgtes den matematiske model udvidet, ved at lave en numerisk todimensional (2D) computer model, som med de rigtige input kan give et bud på det vandrette strømningsforløb. Fordelen ved denne model er at der, i modsætning til den matematiske model, som er begrænset til kun at medregne informationer om den vertikale strømning, også medregner strømninger, der løber i det horisontale plan. Hvordan bestemmelsen (simuleringerne) rent praktisk forløber, er beskrevet i detaljer i afsnittet om 2D-modellen.

4 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 4 Forord Denne rapport skal ses som en redegørelse for grundvandsstrømningerne i og omkring Vestskoven ved Ballerup. Rapporten er udfærdiget som et fagpakkeprojekt ved ISVA ved DTU. Der er illustreret med en række figurer, som fortrinsvis findes som bilag. Alle bilag findes bagest, mens øvrige figurer er nummereret fortløbende. Der er flere steder i rapporten henvist til diverse faglitterære materialer, disse findes i litteraturlisten ligesom der undervejs er lavet fodnoter, der angiver referencerne. Kildehenvisninger er forkortet til blot at inkludere forfatter samt udgivelsesår. Forfatterne til denne rapport vil gerne takke for den bistand og vejledning vi har modtaget i forbindelse med udarbejdningen af projektet. Her tænkes først og fremmest på vores vejledere fra ISVA, Peter Engesgaard og Karsten Høgh Jensen. Desuden vil vi takke Kurt Kielsgaard Hansen (KKH) fra BKM, der har bistået med hjælp og vejledning i forbindelse med forsøgene til bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne. Yderligere vil vi takke IMT for lån af boreudstyr samt hydrometer til pejlinger. Vi vil også takke Keld Dueholm, Erik Poulsen og Jakob Jakobsen, alle fra landmålervej, IFP for kyndig vejledning, samt udlån af GPS-udstyr og totalstation. Afslutningsvis skal også Ebbe Frederiksen, Dansk Hydraulisk Institut nævnes for råd og vejledning i forbindelse med numerisk modellering.

5 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 5 Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 FORORD...4 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 INDLEDNING....7 PROBLEMFORMULERING:...7 GEOLOGIEN I OMRÅDET VED VESTSKOVEN...9 DEN REGIONALE GEOLOGI...9 GEOLOGIEN PÅ KILOMETERSKALA...9 Boreprofiler...9 Analyse af boreprofiler...10 Standardlagfølge...11 GEOLOGIEN PÅ METER-SKALA...11 PERMEABILITETEN I DET SEKUNDÆRE RESERVOIR...12 Feltarbejde: Jordbundsprøver...12 Sigteanalyse...14 Sedimentationsanalyse...15 Størrelsesorden af permeabiliteten...16 BESTEMMELSE AF KORNSTØRRELSESFORDELING I N 2 MED ANDREASENPIPETTE...17 Udstyr...17 Materialer...18 Fremgangsmåde...18 Teori...18 Resultater...19 Fejlkilder...20 HYDROGEOLOGI I OMRÅDET VED VESTSKOVEN...22 GENERELT OM GRUNDVAND OG GRUNDVANDSSTRØMNINGER GRUNDVANDSTRØMNINGER: DARCY S LOV...25 OMRÅDET VED VESTSKOVEN...26 UDFØRELSE AF PEJLINGER OG ETABLERING AF BORINGER...27 FELTARBEJDE: ETABLERING AF NYE BORINGER RESULTATBEHANDLING AF HYDROGEOLOGISKE AFSNIT Sydlige boringer projiceret ind på snit...27 Analyse af surferkurver...29 NIVELLERING AF BORINGER...30 TEORI TIL NIVEAUKURVER/NIVELLERING...30 UDFØRELSE AF KOTERING...30 RESULTATBEHANDLING AF NIVELLERINGEN...31

6 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 6 MATEMATISK MODEL...34 TEORI TIL MATEMATISK MODEL...34 OPSTILING AF MATEMATISK MODEL:...36 MATEMATISK MODEL -RESULTATBEHANDLING D MODEL...38 HVAD ER EN NUMERISK 2D MODEL?...38 HVORDAN BENYTTES 2D MODELLEN?...39 Grid-editoren...39 Model-data...41 Randbetingelser...42 Parametre...43 Packages...44 Beregning af trykhøjder...45 RESULTATBEHANDLING AF 2D SIMULATIONEN Kalibreringsmetoder...46 Vores kalibrering...47 FØLSOMHEDSANALYSE...48 KONKLUSION LITTERATURLISTE...53 BILAG...55

7 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 7 Indledning. I 1973 blev der anlagt tre deponier til opbevaring af slagge fra Vestforbrændingen. Frem til 1978 blev der anbragt m 3 urenset slagge. Deponierne er forseglede med plastikmembraner, som skal holde det forurenede materiale i sikker indkapsling. I 1979 blev der for første gang konstateret tydelige tegn på forurening i grundvandet omkring deponierne. Dette indikerede en punktering på en eller flere af membranerne under deponierne. Der herskede tvivl om hvorvidt denne forurening kunne påvirke det underliggende grundvand, hvorfor der umiddelbart efter blev iværksat en række undersøgelser, som havde til formål at undersøge omfanget og konsekvenserne af denne/disse lækage(r). Deponierne var i de efterfølgende år genstand for stor opmærksomhed og miljøtekniske undersøgelser. Dette udmøntede sig bl.a. i, at der blev etableret en række boringer, hvormed man kunne undersøge grundvandet gennem prøveudtagninger og pejlinger på vandspejlets kote. Resultaterne blev samlet i to rapporter fra Disse rapporter har ikke umiddelbart haft nogle drastiske konsekvenser, andet end at man nu er opmærksom på problemet og overvåger forureningen mv. Undersøgelserne har dels gået på graden af forureningen, samt på hvordan grundvandet strømmer i området. Dette er interessant, fordi grundvandsstrømningerne fører det undslupne perkolat videre og dermed spreder forureningen. Disse grundvandsstrømninger er det aspekt, som vi vil beskæftige os med i denne rapport. Hvis grundvandsstrømningerne kan forudsiges, er det også muligt at forudsige hvordan forureningen vil sprede sig. På baggrund af dette kan der træffes kvalificerede beslutninger om hvorvidt evt. yderligere sikkerhedstiltag er påkrævet. Problemformulering: Små børn, og andre der ikke ved bedre, kan måske fristes til at tro, at grundvand er vand som løber i store floder og søer i undergrunden. Sådan er det imidlertid meget sjældent, for ikke at sige næsten aldrig. Grundvandet løber i porer i jorden, og kan dermed ikke observeres fysisk fra overfladen. Derfor kan det være meget svært, at sige noget om, hvorledes grundet løber. Formålet med denne opgave er, at kortlægge grundvandsstrømningerne i et lille udsnit af Vestskoven. Dette gøres gennem en kombination af egne praktiske øvelser, tidligere i området udført eksperimentelt arbejde og vores tilegnede hydrogeologiske viden. Først og fremmest skal der dannes et overblik over grundvandsspejlets variation, som belyses udfra boringer til det søgte grundvandsmagasin.

8 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 8 Dernæst forsøges opstillet en simpel analytisk matematisk model, som tilnærmet beskriver grundvandsstrømninger og de tilhørende strømningsparametre. En udvidet model, som beskriver strømningerne mere indgående, søges efterfølgende opstillet. Dette er en todimensional strømningsmodel, som opstilles vha. et computersimuleringsprogram. Med denne model kan strømningsmønstret analyseres yderligere, i forhold til den analytiske model. Forud for alt dette går imidlertid en række teoretiske studier af både de geologiske og de hydrogeologiske forhold, generelt og i det specifikke område. Disse indebærer en betydelig teoretisk del, men involverer også nogle praktiske øvelser.

9 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 9 Geologien i området ved Vestskoven Den regionale geologi Vestskoven ligger på en bræmme, der strækker sig fra Hanstholm over Djursland til Nordøst- og sydsjælland, hvor de yngste prækvartære aflejringer stammer fra Danien-etagen. 1 Disse kalkaflejringer er i området ved Vestskoven hovedsageligt udviklet som kalksandskalk. 2 De kvartære aflejringer ved Vestskoven eret morænelandskab, hvilket betyder, at landskabet er formet af isen under istiden. Typisk for morænelandskabet er, at aflejringerne er meget inhomogene. De kan bestå af ler, silt, sand, grus og sten både i kombination og hver for sig. Når alle kornstørrelserne er kombineret gives aflejringen præfikset moræne-. Ofte angives også hvilken af kornstørrelserne, der er dominerende, så en typisk aflejring med en dominerende ler-fraktion får navnet moræneler. Består en aflejring næsten udelukkende af én kornstørrelse er det ofte et tegn på, at aflejringen er afsat af vand. Er dette tilfældet gives aflejringen præfikset smeltevands-. Under affaldsdepoterne i Vestskoven må man altså forvente at finde en lagfølge bestående af kalksandskalk i bunden overlejret af diverse moræne- og smeltevandsaflejringer. Geologien på kilometerskala Til de efterfølgende beregninger benyttes især én faktor, der afhænger stærkt af geologien, nemlig bjergartens permeeabilitet. Permeabiliteten, K, kan, som tommelfingerregel, skrives som K = A d 10 2, hvor d 10 er den korndiameter, hvor 10 %(vægt) af kornene har mindre diameter end d I denne (meget simple) formel ses permeabiliteten altså at afhænge af kvadratet på korndiameteren. Som ovenfor nævnt er morænebjergarterne netop karakteriseret ved deres inhomogenitet med hensyn til kornstørrelse, hvorfor det er ønskeligt at have et bedre kendskab til de formodentligt komplicerede kvartære lag, end ovenstående meget simple analyse kan give. Boreprofiler Til dette formål kan DGU s (Danmarks Geologiske Undersøgelser) cirkeldiagramkort med fordel anvendes. Ud fra Geologisk Basisdatakort 1513 I, 1980 optegnes to profiler med boringer, der efterfølgende korreleres. 1 Rasmussen, H.W., Hjelmar, O., Larsen, L., Freeze, R. A., Cherry, J. A., 1979

10 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 10 De to profiler lægges henholdsvis nord-syd-gående og øst-vest-gående med skæring ved affaldsdepoterne i vestskoven, se bilag 8. De korrelerede boreprofiler ses i bilag 1 og 2 som figur 1.1 og figur 1.2 Bogstavsymbolernes betydning ses af bilag 3. Ved korreleringen er der taget hensyn til, at de foreliggende oplysninger fra de forskellige boringer er af yderst forskellig detaljeringsgrad. Derfor er der foretaget korreleringer, der måske ikke ved første øjekast virker logiske. F. eks. er lag beskrevet som Ler, sand og grus korreleret med lag beskrevet som moræneler, lag beskrevet som Sand korreleret med Smeltevandssand. Dette gøres forudsat førstnævnte lag befinder sig i en boring, hvor borebeskrivelsen åbenlyst er mindre detaljeret. Stiplede streger angiver, at der hersker usikkerhed om, hvorledes lagene skal korreleres. Dette optræder oftest i forbindelse med boringer, hvor øverste del af boringen ikke er beskrevet, hvorfor lagfølgen og laggrænserne her er ukendte. Analyse af boreprofiler Umiddelbart ses det af boreprofilerne, at ovenfor nævnte grove model af en lagfølge bestående med istidsaflejringer underlejret af kalk, er korrekt. Ved betragtning de to profiler er det første, der springer i øjnene, den store variation i kalkoverfladens kote. Denne varierer mellem ca. 10 m og ca. 15 m, med den laveste kote formentlig lige sydvest for affaldsdepoterne i Vestskoven. Denne uregelmæssighed skyldes Arresø-Køge Bugt-indsynkningen 4 Til beskrivelse af forholdene under depoterne benyttes korreleringerne mellem boringerne 628, 492 og 169. Størst vægt tillægges korreleringen mellem 628 og 169, da depoterne ligger direkte på en linie mellem disse jvf. bilag 2, hvorimod depoterne ligger ca. 0,5 km fra linien mellem 628 og 492 jvf. bilag 1 Det må formodes, at kalkoverfladen under området ved depoterne ligger mellem kote 15 m og 12 m, og at der som før nævnt er tale om kalksandskalk. Det ses, at de ældste kvartære lag under depoterne med stor sandsynlighed er enten smeltevandssand eller grus med en vertikal udstrækning på omkring 5 m. En stor del af boringerne i området viser da også samme tendens, dog med undtagelse af boringerne syd for, hvor kalken er direkte overlejret af moræneler og visse boringer nord for, hvor der er skudt et tyndt lag af moræneler under gruset. I alle boringer optræder der et eller flere lag af moræneler. størrelsen af de forskellige lag af moræneler varierer stærkt fra boring til boring i området, men i de tre boringer nærmest depoterne varierer tykkelsen mellem 8-17 m, nedre laggrænse befinder sig mellem kote 11 m og +5 m og øvre laggrænse 4 Hjelmar, O., Larsen L., 1981

11 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 11 mellem +7,5 m og +15 m. I den nære omegn af depoterne er laget formentlig omkring 15 m tykt med en nedre laggrænse omkring kote 5 m og en øvre laggrænse omkring kote +10 m. De øverste lag er temmelig svære at følge fra boring til boring, da en stor del af boringerne i området indledes med en brønd, hvorfor lagfølge og tykkelse her er ukendt. Boring 628 og 169 sandsynliggør dog, at lagfølgen ved depoterne afsluttes af smeltevandssand muligvis underlejret af smeltevandsgrus. Tykkelsen af laget med smeltevandssand varierer i naboboringerne mellem 2,5-5 m med en nedre laggrænse mellem kote +10 og +12,5 m. Smeltevandsgrusets mægtighed er lidt sværere at afgøre, idet det er usikkert om laget optræder i boring 169. Denne usikkerhed skyldes selvfølgelig den meget brede fortolkning, det er muligt at give af laget betegnet U (Ler, sand og grus). Antages det at laget IKKE optræder i boring 169, hvilket vel nok er mest sandsynligt, vil lagets tykkelse under depoterne formentlig ligge i området 0-5 m med en nedre laggrænse omkring kote +7 m (Hvilket selvfølgelig betyder en lavere øvre laggrænse for moræneleret) og afgrænset opadtil af smeltevandssandet. Antages det derimod at laget faktisk optræder som en del af boring 169, bliver usikkerheden på både lagtykkelse og koter væsentligt større. Standardlagfølge Ved sammenstilling af de ovenfor analyserede lag fås en standardlagfølge for området (se figur 1) Standardlagfølgen passer med korreleringerne med pæn nøjagtighed i en afstand på op til 500 meter i øst-vest-gående retning og ca. 200 meter i nord-syd-retningen. Figur 1: Standardlagfølge Det skal i denne forbindelse nævnes, at observationer i forbindelse med etableringen af projektets filterboringer i et bælte m syd for depoterne har vist, at der her er meget fed ler i hele boringens dybde (ca. 2 m). Dette er formentligt et geologisk fænomen som evt. hænger sammen med moræneleret i DGU boring Geologien på meter-skala Undersøgelser i forbindelse med anlæg af affaldsdepoterne og i forbindelse med forureningsproblemer fra disse betyder, at man har et ganske godt kendskab til lagfølgens øverste 5-8 m i den umiddelbare nærhed af og direkte under depoterne et område på ca. 150m x 250m. På basis af disse oplysninger (se fig. 1.5, 1.6, 1.7, bilag 5-7) har VKI-Vandkvalitetsinstituttet opstillet en standardlagfølge for dette begrænsede område, se figur 2.

12 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 12 Figur 2: Standardlagfølge. Det ses, at denne stemmer pænt overens med standardlagfølgen fundet ved DGU s geologiske basisdatakort, se figur 1. Permeabiliteten i det sekundære reservoir Som før nævnt er permeabiliteten i det primære reservoir en af de vigtigste faktorer i de efterfølgende beregninger, hvorfor det selvfølgelig er ønskeligt at have en så nøjagtig værdi som muligt. Der findes adskillige metoder og formler af varierende kompleksitet til at bestemme denne værdi. I dette projekt benyttes en meget simpel empirisk sammenhæng mellem permeabilitet, K, og korndiameter: K = A d 10 2, hvor d 10 er den korndiameter, hvor 10 %(vægt) af kornene har mindre diameter end d 10, og konstanten A = 1 for K i cm/s og d 10 i mm. Formlen er udviklet til brug ved homogent sand, men skulle iflg. Freeze & Cherry: Groundwater give et brugbart skøn ved de fleste kornfordelinger fra fint sand til grus. Med valget af den nævnte formel reduceres problemet med bestemmelsen af permeabiliteten til bestemmelse af en kornstørrelsesfordeling. Til dette formål tænktes i første omgang udført en primitiv sigteanalyse af 12 boreprøver, men det viste sig at være nødvendig yderlige at udføre en sedimentationsanalyse for at få en brugbar kornkurve. Feltarbejde: Jordbundsprøver. For at undersøge, om man kan bestemme jordens permeabilitet K, foretog vi en række jordbundsprøver i området, med henblik på at analysere disse. På forhånd havde vi en formodning om,

13 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 13 at det ville blive svært, at sige noget konkret om permeabiliteten, eftersom vi udfra vores geologiske viden forventede betydelige variationer, selv indenfor vores geografiske afgrænsning på ca. 300 m 300 m. For at bekræfte denne formodning, udvalgte vi et område på 10 gange 10 m, indenfor hvilket der blev foretaget ni boringer, fordelt i en 3 kryds 3 matrix som det fremgår på nedenstående illustration (figur 3). Optimalt havde vi udfra disse prøver kunne bestemme en værdi for K, som vi så kunne bruge i de videre behandlinger og udregninger, både i den matematiske model og i den numeriske 2-d model. Vores generelle kendskab til de overordnede geologiske NV1 N2 NØ3 forhold i området indikerer imidlertid, at der kan forventes 5 m for store variationer til, at det er rimeligt at antage, at en værdi bestemt i et lille område også er gældende i resten af V4 SV7 5 m C50 C100 C150 C200 S8 5 m 5 m Figur 3: Tre kryds tre matriks visende boringernes placering. Ø6 SØ9 området. Permeabiliteten i det 10 m 10 m store område er således for så vidt ikke specielt relevant i forhold til det overordnede område, dette eksperiment har således udelukkende til formål, at give et bud på en værdi for K, som kan formodes at være repræsentativ for en vis del af området, men bestemt ikke nødvendigvis hele området. Vores egen K-værdi kan defor benyttes snarere som kontrol eller verificering, end som et direkte resultat. Vi valgte prøveområdet udfra nogle forskellige overvejelser. Dels ønskede vi ikke at prøveområdet lå for langt væk fra det øvrige område med boringer, og derudover anså vi det for hensigtsmæssigt at vælge en lokation, hvor der ikke var for mange træer i umiddelbar nærhed. Dette skulle i sig selv ikke have nogen indflydelse på resultatet, men skyldes i stedet hensyn til den praktiske udførelse af prøverne. Mange store træer ville medføre stor risiko for at støde på rødder i forbindelse med borearbejdet. Det ville unægtelig være temmelig ærgerligt at bore 1½ meter ned, for blot at måtte starte forfra, pga. en stor rod. Udfra disse kriterier valgte vi et område ca. 20 meter øst for det østligste deponi. Der var en rydning i mellem træerne på m i diameter, hvor vi valgte at udføre prøveboringerne. I centerboringen foretog vi prøver for hver 50 cm ned til 200 cm under jordoverfladen. Dette skulle vise variationen ned gennem de første par meter. I de øvrige boringer tog vi kun én prøve fra hvert sted, i en dybde af ca. een meter. Efter jordbundsprøverne var udtaget, blev de analyseret i et sigtetårn, hvor prøvernes beskaffenhed blev kortlagt. Et sigtetårn består groft sagt af en række sier som er placeret under hinanden, ordnet efter størrelsen af maskerne, med de mest finmaskede nederst. Nederst placeres en opsamlingsbeholder, som opfanger det materiale, som evt. var finere end den fineste sis masker. På denne måde separeres partiklerne efter deres kornstørrelse, idet de vil løbe gennem sierne, indtil de når netop den si med mindre masker end partiklernes størrelse. For at sikre, at alle partikler ender i de rette opsamlingssier, og ikke ender i en for grov si, placeres hele opstillingen i på en vibratorplade, som ryster så voldsomt, at alle partikler bliver rystet ned i deres respektive si. Dernæst kan størrelsesfordelingen bestemmes ved at

14 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 14 undersøge indholdet i de enkelte sier. Sigterne havde følgende maskestørrelser: 0,125 mm, 0,25 mm, 0,3 mm, 0,5 mm, 1 mm, 2 mm og 4 mm. Før filtreringen tørrede vi samtlige prøver i en ovn ved 105 i et døgns tid. Idet mange af vores prøver var meget lerede, var en stor del af vores prøvemateriale tørret sammen i store klumper, som ikke faldt fra hinanden, til trods for vibratorens temmelig grundige behandling. Dette var særdeles uheldigt, eftersom de gav nogle meget misvisende resultater, eftersom mange klumper endte i nogle alt for store masker. Derfor så vi os nødsaget til, forsigtigt at knuse de store klumper med en morder før vi sendte prøven gennem sigtetårnet. Vi var meget ihærdige med at få separeret alle partikler, uden at knuse selve partiklerne, hvilket selvfølgelig også er meget uhensigtsmæssigt i forhold til vores problem. Dette involverer selvfølgelig en betydelig fejlkilde, eftersom vi ikke kan garantere, at vi hverken har knust for lidt eller for meget. Det er imidlertid ikke vores indtryk, at vi har knust for lidt. Dette baserer vi på, at de større sigter, hvor det var muligt at skelne de forskellig korn fra hinanden, alle lod til kun at bestå af hele korn, og ikke af sammenklumpede partikler. Ligeledes vurderer vi heller ikke, at faren for at vi har knust nogle korn er betydelig, eftersom der trods alt skal noget mere voldsomhed til at knuse en partikel, end til at løsne en tørret klump ler fra hinanden. Før hver sigtning vejede vi alle sigter, opsamlingsbeholderen i bunden samt den skål vi senere opbevarede prøven i, på en vægt med en præcision på 1/100 g. Dernæst foretog vi sigtningen, og vejede derpå igen alle de nævnte ting. Således havde vi nu tal på, præcis hvor stor en del af prøvematerialet der havde hvilken størrelse. Alle sigternes blev dernæst gjort rene, hvorefter proceduren startede forfra. Det viste sig dog at nettet ikke var fintmasket nok og vi derfor var nødsaget til at ty til andre midler. Formålet med denne øvelse var nemlig at bestemme den såkaldte d 10 -fraktil, der kan bruges til bestemmelse af den hydrauliske ledningeevne. Idet langt mere end 10 % løb igennem den mindste si, kan dette forsøg ikke benyttes til at give nogle fornuftige informationer. Løsningen blev at vi, via et samarbejde med BKM, lavede et sedimenteringsforsøg, der er nærmere beskrevet i afsnittet om Andreasen-pipetten. Sigteanalyse Sigteanalysen udførtes som beskrevet i ovenstående afsnit om feltarbejde, på hvilket grundlag 12 forskellige sigtekurver kan optegnes. (se bilag 9, tabel 1-12). Indtegnes disse kurver i samme diagram (se bilag 9, tabel 13), ses det, at kurverne for det første er særdeles uensartede, og at d 10 for alle prøver (på nær en) ligger under mindste maskevidde. Beregnes d 50 for alle prøver ved hjælp af lineær interpolation, fås ved almindelig statistisk behandling af dataene, at middelværdien for d 50 til 0,191 mm med en standardafvigelse på 0,055 mm (se bilag 4). Dette bekræfter at der er tale om en stor spredning af kornstørrelsesfordelingerne fra de forskellige prøver. Dette betyder selvfølgelig, at også permabiliteten varierer mellem de forskellige boringer.

15 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 15 For at bestemme permabiliteten med formlen K = d 10 2 er det selvsagt nødvendigt at kende værdien af d 10. Ud fra sigtekurverne er det ikke muligt, at give et bare nogenlunde bud på en gennemsnitlig værdi af d 10. Dette skulle i så fald gøres ved lineær regression, men da der under sigtningen observeredes et forholdsvist højt indhold af meget fine partikler, hvorfor kurverne formentlig flader ud ved en ukendt lille diameter, vil denne metode være særdeles usikker. Det er heller ikke muligt at anvende sigter med en diameter, der er særligt meget mindre end 0,125 mm, da de helt fine partikler har en tendens til at klæbe fast på alle overflader, hvorved resultatet af et sådant forsøg på en sigtning ville være misvisende. Sedimentationsanalyse Jævnfør ovennævnte problemstilling udførtes et forsøg med den såkaldte Andreasenpipette for at bestemme en repræsentativ værdi for d 10. Det udnyttes i dette forsøg, at partikler med forskellig diameter vil falde gennem væske med forskellig hastighed. Forsøget er oprindeligt udviklet til bestemmelse af kornstørrelsesfordelingen i cement, hvorfor det i forbindelse med dette projekt udførte forsøg, er foretaget modifikationer i forhold til den foreskrevne fremgangsmåde 5. Den foreskrevne fremgangsmåde angiver nemlig, at der skal anvendes alkohol tilsat stronthiumchlorid. Dette er foreskrevet, da cementen vil hydratisere og klumpe sammen ved kontakt med vand og dermed give misvisende resultater. Idet almindelige mineraler ikke har samme tendens til at reagere kemisk med vand, er der i dette forsøg brugt destilleret vand til suspensionen. Forsøget skal bestemme kornstørrelsesfordelingen af korn mindre end 0,125 mm i prøve N 2. Der anvendes kun en prøve pga. den tidskrævende forsøgsgang, og prøve N2 er udvalgt på baggrund af sigtekurverne, hvor den tilsyneladende er et godt bud på en gennemsnitlig prøve. Forsøget udføres i princippet på sigteresten fra sigteforsøget, men da de helt små partikler -som før nævnt- har en stor tendens til at klæbe fast på alle overflader, vil en del af de fine korn i prøven formentlig sidde i de overliggende sigter. Derfor fremstilles en ny sigterest, hvor flere af de små partikler er med. Dette gøres ved at sigte en endnu urørt del af N 2-prøven gennem en 0,125 mm sigte. Herved undgås spildet forårsaget af de sigter, der har en maskevidde større end 0,125 mm. Ved forsøget opnås en række data, der ved kombination med N2 s sigtekurve ( se nedenstående figur 4) giver en komplet kornstørrelsesfordeling fra ca. 0,002 mm til 2,0 mm. 5 Herholdt, Aa. D, 1985

16 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 16 Kornstørrelsesfordeling % gennemfald (vægt) ,002 0,004 0,007 0,014 0,029 0,125 0,25 0,3 0,5 1 2 Sigtemaskevidde [mm] Figur 4: N2's sigtekurve Fra denne mere fyldestgørende kornstørrelsesfordeling, fås ved interpolation d 10 = 0,0108 mm, hvorved permeabiliteten ved beregning kan anslås til K = d 10 2 = 0, = cm/s = 1, m/s En nærmere beskrivelse af forsøget med Andreasenpipetten følger i afsnittet om Andreasen-pipetten Størrelsesorden af permeabiliteten Forudsætningen for anvendelse af formlen K = A d 10 2, til at skønne en værdi for K, er, at der er tale om en jordart, der kornstørrelsesmæssigt befinder sig mellem fint sand og grus. Fint sand har en nedre grænse for kornstørrelse på 0,06 mm, og mellem sand har en øvre grænse på 0,6 mm. Størsteparten af prøven ligger inden for disse grænser, og prøven ville således kunne karakteriseres som fint til mellem sand, hvilket også passer pænt med den geologiske analyse af de øvre lag. Forudsætningen for anvendelse af formlen er altså opfyldt. Som det kan ses af sigtekurverne, må permabiliteten variere en del mellem de ni boringer i et område på 10 m x 10 m, hvorfor det selvfølgelig må forventes, at permeabiliteten også varierer kraftigt over hele depotområdet på 150 m x 250 m. Derfor er der også i forbindelse med tidligere geologiske undersøgelser af området udført bestemmelser af permeabiliteten flere steder. Disse undersøgelser har givet værdier mellem m/s og m/s (se bilag 6), hvor der i den boring, der er nærmest dette projekts prøveområde, er angivet en permeabilitet på m/s. Permeabiliteten opnået ved sedimentationsanalysen i dette projekt må altså siges at være et godt bud på størrelsesordenen af permeabiliteten i området, men ved de efterfølgende beregninger i dette projekt anvendes de mere nøjagtige værdier fra tidligere undersøgelser.

17 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 17 Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling i N 2 med Andreasenpipette Resultaterne af dette forsøg er allerede angivet i ovenstående. Forsøget er dog af en så væsentlig karakter, at forsøgsbeskrivelsen her er medtaget i hovedrapporten. Figur 5: Andreasenpipette Udstyr Andreasenpipette, se figur 5 Gummibold Vægt, der kan måle tusindedele gram Måleglas Sølvskåle Ur Gummiprop Varmeskab

18 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 18 Materialer Prøve Destilleret vand Fremgangsmåde 1. En passende mængde destilleret vand opvarmes til rumtemperatur. 2. Fem sølvskåle vejes og nummereres. 3. Kolben vejes, fyldes med destilleret vand til 20 cm-stregen, vejes igen og ca. halvdelen af vandet hældes bort ,00 g af prøven vejes af og hældes forsigtigt i kolben. 5. Kolben lukkes med en gummiprop og rystes grundigt. 6. Der fyldes op med destilleret vand til 20 cm-stregen. 7. Kolben rystes igen. 8. Kolben stilles på bordet, tiden noteres og pipetten anbringes i kolben 9. Efter 1, 4, 16, og 256 minutter udtages en prøve på 10 ml direkte i en sølvskål. 10. Sølvskålen vejes og stilles forsigtigt i et varmeskab med ca. 60 C. 11. Når prøverne er fuldstændigt inddampede vejes sølvskålene atter. Teori En partikel med radius R og densitet ρ s falder gennem en væske med viskositeten ηog densiteten ρ v med hastigheden (Stokes formel) 6 : 2 R ν = 2 ( ρ ρ ) s 9 η v g Partikelhastigheden bestemmes ud fra tiden t, der er gået siden forsøgets start og udtagningsdybden h: h ν = t Det antages, at alle partikler med en radius større end R er faldet til bunds til tiden t og at den opsugede prøve dermed repræsenterer alt, der er mindre end denne radius. Under disse antagelser kan stofkoncentrationen i den opsugede prøve betragtes som koncentrationen af partikler med radius mindre end R. Når den oprindelige masse af prøven og kolbens volumen kendes, kan det altså bestemmes, hvor stor en del af prøven der består af partikler med radius mindre end R. Den radius, der, som ovenfor nævnt, svarer til en given tid t, kan således bestemmes ved: R ( t) = 9 η h 2 g ( ρ ρ ) t s v 6 Dinesen, B. og Larsen, B., 1986

19 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 19 Masseandelen a(t) af partikler med radius mindre end R(t) kan bestemmes ved forholdet: m a ( t) V = m V prøve prøve total kolbe Resultater Tid m = m prøve total V V kolbe prøve Tom skål Vægt med "våd" prøve Vægt med inddampet prøve Tørstof Prøv e min g g g ,881 22,803 13,053 0, ,469 23,207 13,585 0, ,258 25,192 15,317 0, ,640 23,590 13,670 0, ,389 23,310 13,405 0,016 Figur 6: Målte størrelser Rumtemperatur: 24,6 C Det destillerede vands dynamiske viskositet og densitet bestemmes med kendskab til temperaturen ved tabelopslag 7, og interpolation til η = 0,9034 centipoise = 903, kg/(m s) og ρ v = 997,1 kg/m 3. Densiteten af mineralerne i prøven kan ikke fastslås nøjagtigt, men kan variere mellem 2650 kg/m 3 og 2850 kg/m 3 8. Til de videre beregninger benyttes ρ s = 2650 kg/m 3. Faldhøjden h er markeret på siden af kolben til at være 20,0 cm. Med de kendte størrelser bliver R(t) nu: R ( t) = 9 η h 2 g ( ρ ρ ) t m kg t ( ) Kolbens volumen beregnes til: s v = 6 kg 9 903,4 10 0,200m m s = 2 9, ,1 t 2 3 s m 50, m 2 s 7 U.S. Department of the Interior, Harremoes, Ovesen og, Jacobsen, 1984

20 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 20 V m = m ( 0, ,35144) m. vand tom kolbe = 588, 81 3 ρv 997,1kg/ m = kg ml a(t) kan da skrives: a m prøve kolbe 1 ( t) = = m prøve = 2,944g mprøve V prøve V m total 588,81ml 10ml 20,00g t tørstof R(t) a(t) Prøve s G µm , , , , ,059 7,2 0, ,030 3,6 0, ,016 1,8 0,05 Figur 7: Beregnede størrelser Kornkurve for sigterest N 2 % "gennemfald" (vægt) ,0018 0,0036 0,0072 0,0144 0,0289 Diameter [mm] Figur 8: Kornkurve for sigterest Fejlkilder Idet prøverne udtages ved opsugning, vil der uundgåeligt komme turbulens ved pipettespidsen i kolben, hvorfor sedimenteringen ikke kommer til at foregå uforstyrret. Desuden indebærer Andreasenpipettens konstruktion, at der under forsøget altid vil stå en lille rest af den foregående prøve i pipetten.

21 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 21 Generelt skulle bestemmelse af kornstørrelsesfordeling med Andreasen-pipetten være ret nøjagtig. I et internt notat fra DTI sammenlignes resultater fra Andreasenpipetten med resultater fra en røntgensedigraph i forsøg udført på fire prøver af ler med varierende sammensætning (Se figur 9). Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. G- fraktion M- fraktion F- fraktion Stor G-fraktion Stor M-fraktion Stor F-fraktion Gennemsnits GMFfordeling Andreasen Sedigraph Andreasen Sedigraph Andreasen Sedigraph Andreasen Sedigraph 55,0 53,5 (1,3) 8,0 9,5 (0,2) 15,5 16,0 (1,2) 30,0 27,0 (0,9) 21,5 20,0 (0,9 66,5 71,0 (0,7) 22,5 22,5 (1,5) 35,0 33,5 (1,8) 23,5 26,5 (0,4) 25,5 20,0 (2,0) 61,5 61,5 (2,7) 35,0 39,5 (1,1) Figur 9: Sammenligning af Andreasenpipette og sedigraph

22 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 22 Hydrogeologi i området ved Vestskoven Generelt om grundvand og grundvandsstrømninger. Grundvandet er kun en lille del, ca. 3 %, af den samlede vandressource på jorden. Resten af vandressourcen er enten saltholdigt, brakvand eller søvand og en stor del er desuden bundet i iskalotterne på Arktis og Antarktis 9. Hvor stor en del, af grundvandet, der faktisk er tilgængeligt, er svært at sige. Grundvandet kan enten være bundet i frossen tilstand, især i de nordlige breddegrader, eller også kan udvinding slet ikke betale sig. Det kan være hvis grundvandet er dybtliggende, hvis mængden er begrænset eller hvis undergrunden gør ressourcen umulig at komme til. Derfor må det formodes, at den del af grundvandet, der er mulig at udvinde, udgør væsentligt mindre end 3%. Herudover varierer mængden af grundvand også, afhængigt af hvor på jordkloden man befinder sig. Selv inden for ganske små landområder, kan der findes store forskelle i mængden af brugbart grundvand. Dermed er grundvandet, globalt set, en meget begrænset ressource. Samtidigt er det en af grundstenene i det moderne samfund, at der er tilstrækkeligt, rent grundvand. Uden adgang til rent drikke- og badevand, vil almindelige gøremål som vask, og det at tage sig et glas vand fra hanen, være en umulighed. Den mættede zone er der, hvor alle hulrum i jorden og alle porer i jordens materialer, ler sand og lign., er fyldte med vand. Store sammenhængende områder af mættede, permeable materialer, der kan lede vand, kaldes for reservoirer eller grundvandsmagasiner. Grundvandsmagasiner kan deles op i primære og sekundære. De kaldes også for bundne og frie grundvandsmagasiner, som følger direkte af deres placering i undergrunden. Primære, bundne, magasiner er dybest liggende, og er altid under tryk, der er større en atmosfæretrykket, fordi magasinet har en zone med lav permeabilitet både over sig og under sig. Dvs. trykhøjden i overfladen er også højere end vandspejlets højde. Hvis der bores et hul ned til magasinet, vil grundvandet stige indtil trykket er udlignet, og derefter stabilisere sig. Primære grundvandsmagasiner kaldes af og til for artesiske reservoirer, hvilket dækker over det samme som bunde grundvandsmagasiner 10. Se figur Price, M., 1996, side 7 10 McWorther, D. B., Sunada, D. K., 1977

23 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 23 Sekundære reservoirs trykhøjde Primære reservoirs trykøjde Sekundære reservoir A Brønd lerlag Primære reservoir Figur 10: Her ses hvordan grundvands lag kan se ud. Øverst er det sekundære reservoir. Et impermeabelt lerlag fungerer som skillevæg ned til det primære, det er dette der skaber trykket i det artesiske reservoir. Til højre for punkt A er trykhøjden højere end terrænkoten. Hvis der bores ned til dette vil vandet sprøjte op til strålen når trykhøjden. De sekundære, frie, grundvandsmagasiner kendetegnes ved, at trykket i vandspejlet er lig atmosfæretryk. Heraf følger, at til enhver dybde under grundvandsspejlet er trykket større end atmosfæretrykket. Her vil en boring medføre at vandet blot siver op i boringen indtil vandet har nået grundvandsspejlets kote. Grundvandsspejlets højde varierer over landskabet. I det primære reservoir styres denne variation af de over- og underliggende impermeable lag. Det sekundære reservoirs variation i højden styres både af det underliggende (næsten) impermeable lag samt grundvandsmagasinets permeabilitet; ved stigende permeabilitet vil trykhøjden mindskes, idet vandspejlskoten gradvist vil tilstræbe en hydrostatisk trykfordeling. Se figur 11 jord Magasinbund K = 10-6 m/s Gråzone. K=? K = 10-5 m/s lerlag Artesiske reservoir (primære) Figur 11: Visende hvorledes en mere impermeabel zone medfører en sænkning i trykhøjden Generelt kan det siges, at grundvandsspejlets kote er højere liggende under bakker og lavere under dale.

24 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 24 Dette skyldes, at tyngden af den overliggende jord presser undergrunden sammen, og dermed gør det sværere for grundvandet at trænge gennem undergrunden, altså lavere permeabilitet. I specielle tilfælde kan grundvandsspejlet komme til syne som overfladevand. Grundvandsspejlets gradient er oftest lavere end jordoverfladens. Dermed menes, at grundvandsspejlets variation til en vis grad, som vist på figur 12, følger jordoverfladen. jord Grundvandsspejl Magasinbun Figur 12: Visende hvorledes grundvandets variation afhænger af jordlaget ovenpå. Øverste enkelte streg markerer terrænkoten, og stregen med an stiplet streg under markerer vandspejlskoten i det sekundære reservoir. Ligeledes har jordens sammensætning af materialer, stor indflydelse på grundvandets hastighed, bevægelse og placering i undergrunden. Evnen til at lade vand passere med forskellig hastighed, kaldes for jordens permeabilitet. Permeabilitet er afhængig af porernes indbyrdes sammenhæng og størrelsen af de enkelte porer. Generelt kan det siges, at permeable materialer tillader vand at passere let, hvorimod mindre permeable materialer kun tillader vand at passere langsomt. Impermeable materialer tillader slet ikke vand at passere. Dette kan også udtrykkes som jo finere kornstørrelser jorden består af, desto mindre bliver permeabiliteten, hvoraf følger at grovere kornstørrelser giver større permeabilitet. Netop denne egenskab skal betragtes, i undersøgelserne af området i Vestskoven, hvor det dog må forventes. at der optræder en blanding af små og store kornstørrelser. Dette, sammen med kornenes indbyrdes placering, vil give en permeabilitet der kan variere over korte afstande. Til beskrivelse af jordens ledningsevne, indføres en værdi for permeabiliteten, K, der udtrykker jordens evne til at transportere vand. K er defineret som et materiales egenskab til at transportere et volumen vand gennem et tværsnitsareal pr. tidsenhed. Dette giver således enheden 3 m, hvilket forkortes til m/s. 2 m s Det er normalt, at der i undergrunden findes store, sammenhængende lag af enten permeable eller impermeable materialer. Er laget permeabelt, og tilstrækkelig porøs til at holde på vand, samt hvis vandet er til stede, kaldes laget et magasin. Hvis et grundvandsmagasin omgives af et impermeabelt lag vil der kun finde minimal vertikal transport sted. Hermed forstås transporten mellem de enkelte

25 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 25 magasiner, dvs. Mellem det primære og sekundære. Er trykhøjden i det primære reservoir højere end i det sekundære vil transporten gå opad, og omvendt. Trykhøjden i det sekundære grundvandsmagasin opretholdes af nedbør. Ved overfladen både tilføres og fjernes der vand. Der tilføres overfladevand fra naturligt forekommende nedbør, mens tabet hidrører fra fordampning. Hvis nedbørsmængden er større end fordampningen vil der forekomme nedsivning. Heraf følger, at i efterårs- og vintermånederne sker den største tilstrømning til grundvandsmagasinerne, og at der i sommermånederne er den mindste tilstrømning til grundvandsmagasinerne 11. Denne reduktion sker, da fordampningen fra overfladen er størst om sommeren. I området ved Vestskoven er den gennemsnitlige nettonedbør, N e, dvs. nedbør minus fordampning, omkring 200 mm om året 12. Også sedimenternes inhomogenitet har indflydelse på strømningen af vandet, da denne, medfører sværere passage for vandet. Man siger, at hvis jordens sammensætning varierer over forskellige retninger, da er jorden anisotropt, og dette medfører ofte, at permeabiliteten er større parallelt med jordlagene, end på tværs af disse. Dette gør at den lodrette transport af vandet, er mere energikrævende end vandrette transport. Værdien af permeabiliteten varierer stærkt, med sammensætningen af jorden, men generelt kan det siges, at et sted mellem 10-7 m/s og 10-8 m/s 13, er skellet mellem permeable og impermeable sedimenter. Denne grænse er dog meget flydende, da et materiale med en hydraulisk ledningsevne på mindre end 10-8 m/s, godt kan betragtes som permeabelt, såfremt dette er omgivet af andre materialer, med en endnu mindre ledningsevne. Grundvandstrømninger: Darcy s lov Den franske ingeniør Henri Darcy, fandt i det 19. århundrede ud af, at vandføringen Q er påvirket af forskellige forhold, under strømning. Dette udmøntede sig i at følgende forhold blev fastlagte. Vandføringen Q er proportional med; ~ tabet i trykhøjden, vælges benævnt dy, over en givet længde, ~ tværsnitsarealet, A, i hvilken strømningen betragtes. Desuden er Q omvendt proportional med; ~ længen af den betragtede område, som benævnes dx. Herudover fandt Darcy, at Q er påvirket af permeabiliteten K. Dermed er vandføringen Q givet som; 11 Hjelmar, O., Larsen L., 1981, side 72, fig Hjelmar, O., Larsen L., 1981, side 32, fig Price, M., 1996, side 53.

26 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 26 dy Q = K A dx Denne ligning er netop kendt som Darcy s lov. En omskrivning af ovenstående giver ligningen vi benytter: Q dy q = = K A dx Vandføringen er altså givet ved et produkt af permeabiliteten, tværsnitsarealet, hvori vandet kan strømme, samt den hydrauliske gradient. Den hydrauliske gradient er defineret som hældningen af grundvandsspejlet, som altså hænger sammen med den vekslende trykhøjde. Det er defor primært forskelle i trykhøjder, der driver al transport af grundvand. Det tab i energihøjde der sker, når vandet bremses af friktion i undergrunden, medfører derfor at grundvandet sænkes, når vandet taber energi. Det skal bemærkes at grundvand strømmer meget langsomt. Kun ca. 18 meter om året i gennemsnit 14. Dette tal afhænger af det betragtede område, da der, som nævnt i forrige afsnit, er mange faktorer som kan influere på grundvandsstrømningen. Netop denne langsomme strømningshastighed gør, at der kan ses bort fra hastighedshøjden, da denne bliver ubetydelig lille i forhold til trykhøjden. Udfra målinger af vandstandspotentialer, som giver et billede af grundvandsstanden i undergrunden, dy kan fastsættes. Herudover vil bestemmelse af kornstørrelser give en tilnærmet værdi for K, og ved dx fastsættelse af områdets størrelse, kan vandføringen altså bestemmes. Potentialkortene giver os et blik over i hvilken retning grundvandet løber. Dette er vist i den matematiske del af rapporten, med programmet Surfer som grafisk værktøj, men vil også blive kommenteret i afsnittet om analyse af surferkurve. Området ved Vestskoven Slaggebjerge er tre affaldsdeponier, i Vestskoven syd for Ballerup, anlagt af Vestforbrændingen, VF, i Ejby. Disse deponier blev anlagt, for at VF kunne opbevare slagge og flyveaske, fra forbrænding af affald. Under hver af deponierne er der en membran, for at sikre at affaldet i deponier ikke forurener grundvandet. Grundvandet strømmer, i det betragtede område i Vestskoven, i to magasiner: det primære og det sekundære. Det primære magasin er det dybest liggende, og trykniveauet i dette er højere end underkanten af det overliggende lag af moræneler 15, og er derfor et artesisk reservoir. Det sekundære magasin er et reservoir med frit vandspejl, og der er derfor direkte hydraulisk forbindelse mellem grundvandet og overfladen af terrænet 16. Vandet siver derfor uhindret væk fra overfladen, og ned til det sekundære reservoir. Tykkelsen af det sekundære reservoir varierer, mellem 1 m. og 6 m., over området 17. I den sydøstlige del ses 14 Hjelmar, O., Larsen L., 1981, side Hjelmar, O., Larsen L., 1981, side Hjelmar, O., Larsen L., 1981, side Price, M., 1996, side 16 fig. 7

27 Grundvandsstrømninger i Vestskoven ISVA-Fagpakkeprojekt F side 27 grundvandsspejlet i overfladen, hvorimod grundvandsspejlet i den nordvestlige del ligger et stykke under terræn. Denne gradient er fremkommet under påvirkning dels af en nærliggende å, dels af nogle nærliggende vådområder, mod hvilke grundvandet strømmer. Terrænnets naturlige variation påvirker også strømningen i det sekundære reservoir Det må videre forventes at deponiernes impermeabilitet, i høj grad vil påvirke strømningen i området, da grundvandet, i tilfælde af impermeabilitet, strømmer udenom disse tre høje. Umiddelbart opstrøms de impermeable deponier må således forventes en øget trykhøjde, samtidig med der nedstrøms vil forekomme en lavning. Udførelse af pejlinger og etablering af boringer Til måling af vandstanden i en boring, også kaldet en pejling, benyttes et hydrometer. Et hydrometer er et instrument, som registrerer når vandspejlet nås, ved at afgive en hyletone. Ved hver boring føres hydrometeret ned gennem røret, indtil vandspejlet passeres, og bliver derefter trukket op til vandspejlet, hvorefter afstanden måles fra kanten af røret på hydrometerets målebånd.. Denne fremgangsmåde gentages ved hver boring. I dette forår blev der etableret i alt 10 nye boringer. 9 af boringerne blev lagt syd-sydvest for deponierne, og en enkelt blev placeret nordfor. Dette blev gjort da der manglede en del boringer i disse områder. Boringen Nord for deponierne, erstatter en tidligere, nu forsvundet, boring. Kort efter etableringen af boringerne, forsvandt en af de nye boringer, F21. Det har ikke senere været muligt at genetablere denne. Der blev i alt foretaget 3 brugbare pejlinger, 18.2, 31.3 og 28.4, hvoraf den seneste indholder resultater for de nyetablerede boringer. Feltarbejde: Etablering af nye boringer. I forbindelse med vores arbejde anså vi det undervejs for hensigtsmæssigt at etablere 10 nye boringer. Oprettelsen af de nye boringer bestod kort og godt i at bore omtrent 2 meter ned, eller så langt ned det var muligt efter omstændighederne. Nogle steder stod vandspejlet så højt, at det var praktisk talt umuligt at grave så dybt, da jordmaterialet vi gravede op, var så blødt, at der løb lige så meget materiale tilbage i boringen, som vi kunne nå at grave op. Dernæst placerede vi et PVC rør i hullet, som efterfølgende fyldes op med jord omkring røret. PVC røret var perforeret i den ende vi stak ned i jorden, således at vandstanden i røret altid korresponderer vandspejlskoten i det omgivende materiale. Boringerne indtegnet på et skematisk kort over området er vist på bilag 23. Enheden på koordinatsystemet er WGS84, regnet relativt ud fra punktet B20. Dette henførte koordinatsystem, vil, hvis ikke andet er angivet, være det der i teksten henvises til. Resultatbehandling af hydrogeologiske afsnit. Sydlige boringer projiceret ind på snit Nedenstående graf (figur 13, for den korrekte indbyrdes afstand mellem punkterne, se bilag 24) viser koterne for 11 boringer, syd for deponierne, projiceret ind på et snit. Der er vist koter for de tre målinger, der blev foretaget i foråret. Snittet er vist i bilag 23. Snittet er valgt, da det indeholder de fleste af de nyetablerede boringer. Målingerne fra 18.2 og 31.3 er så godt som sammenfaldene.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering

Læs mere

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S. NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere