Referat Byrådet. Mødedato: Mandag den 11. september 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:15 Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger:

Transkript

1 Referat Byrådet Mødedato: Mandag den 11. september 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:15 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Christian Holm Donatzky (B) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Bente Borg Donkin (F) Anders Drachmann (FD) Jan Ryberg (L) Freja Södergran (O) Ib Kirkegaard (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Silas Drejer Fraværende: Duygu A. Ngotho Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: 1. behandling af budget Beslutningssag: Byrådets it-udstyr til byrådsperioden Beslutningssag: Godkendelse af det regionale udviklingsbidrag for Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem...14

2 07. Meddelelser...19 Bilagsliste...20

3 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/279 Byrådet Sagsfremstilling Duygu A. Ngotho (A) har den 8. september 2017 meldt afbud på grund af sygdom. 1. suppleanten, Silas Drejer, er indkaldt til mødet i stedet for Duygu A. Ngotho, og har meddelt at han deltager i mødet, Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Duygu A. Ngotho (A) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Silas Drejer er indkaldt som rette stedfortræder for Duygu A. Ngotho (A). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingerne blev godkendt.

4 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/277 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer mødt Dagsordenen blev godkendt.

5 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: 1. behandling af budget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/16339 Byrådet 1: Resultatbudget pr : Oversigt over ændringer til budgetmaterialet 3: Høringssvar fra A-, C- og S-MED til budget : Analyse af Helsingør Kommunes administration 5: MEDs høringssvar til analyse af Helsingør Kommunes administration 6: Bemærkninger fra H-MED til administrationsanalysen 7: Bemærkninger fra H-MED til budgettet 8: Bemærkninger fra S-MED til administrationsanalysen 9: Bemærkninger fra S-MED til budgettet 10: Svar til Helsingør Kommune 16 pulje 11: Orienteringsskrivelse til kommuner 16 12: Svar til Helsingør Kommune 19 pulje 13: Orienteringsskrivelse til kommuner 19 14: Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 på det ordinære anlægsområde - afslag 15: Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner - tilsagn 16: Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer i borgernære områder - tilsagn 17: Budgettale 1. behandling Indledning Som led i budgetlægningen af budget skal Byrådet førstebehandle Økonomiudvalgets budgetforslag og indstille et budgetforslag til 2. behandlingen. Retsgrundlag Styrelseslovens 37, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 797 af den 3. juli 2012 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., hvorefter Økonomiudvalget skal udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår inden den 15. september. Forslaget skal ledsages af et budgetoverslag for en 3-årig periode, jf. Styrelseslovens 37, stk. 2 samt ovennævnte bekendtgørelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I juli måned blev budgetmaterialet for budget lagt på First Agenda. Materialet ligger til grund for 1. behandlingen af budgettet, budgetforhandlingsseminariet samt 2. behandlingen af budgettet Budgetmaterialet består af hovedmappen med notater og oversigter, som belyser Helsingør Kommunens økonomiske situation for , øvrige budgetnotater, baggrundsmateriale samt beskrivelser af de kommunale opgaver. Påvirkningen af kassen i resultatbudgettet (bilag 1) er et kassetræk i 2018 og 2019 på henholdsvis 58,6 mio. kr. og 49,1 mio. kr. I 2020 og 2021 er der en kasseopbygning på henholdsvis 63,6 mio. kr. og 20,2 mio. kr. I budgetforslaget er der dermed en gennemsnitlig årlig ubalance på knap 6,0 mio. kr. En del

6 Byrådet Mødedato Side 6 af denne ubalance skyldes moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Ved begyndelsen af 2017 var den gennemsnitlige kassebeholdning på ca. 214 mio. kr., men da der forventes et merforbrug i 2017 og anlægsniveauet i 2018 og 2019 ligger over det i Økonomisk Politik besluttede niveau, forventes den gennemsnitlige kassebeholdning at være kraftigt faldende. Det forventes, at den i midten af 2020 er på ca. 70 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at foretage en kasseopbygning for at fastholde en gennemsnitlig likviditet på 200 mio. kr. Som minimum skal den besluttede kasseopbygning i budget 2017 på 48 mio. kr. fastholdes. For en nærmere beskrivelse af resultatbudgettet samt nogle af budgetudfordringerne henvises til Hovedmappen for budget under budgetmaterialet på First Agenda. I budgetforslag er der indarbejdet serviceudgifter i 2018 for mio. kr. (inklusiv servicedriftspulje), hvilket er 52 mio. kr. lavere end Helsingør Kommunes teknisk udregnet andel af servicerammen for Der er indsendt ansøgninger vedr. tilskud og lån til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er søgt om tilskud og lån vedr.: 1. Pulje til tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner 2. Pulje til tilskud efter 19 til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder 3. Lånedispensation for 2018 til styrkelse af likviditeten i vaskeligt stillede kommuner 4. Lånedispensation for 2018 på det ordinære anlægsområde 5. Lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder Der forventes svar på de indsendte ansøgninger vedr. tilskud og lånedispensationer i slutningen af august. Hvis de foreligger inden Økonomiudvalgets møde den 4. september 2017 eller Byrådets møde den 11. september 2017, medtages de til mødet. Der er til budget udarbejdet en række forslag til nye driftsopgaver (driftsønsker) og anlægsopgaver samt et prioriteringskatalog bestående af forslag til effektiviseringer og omlægninger samt forslag til serviceforringelser. Der er efterfølgende kommet nogle ændringer til forslagene. I bilag 2 er der en oversigt over ændringerne. Prioriteringskataloget er udarbejdet til finansiering af budgetudfordringen samt for at tilvejebringe et råderum til prioriteringer for Byrådet. Ambitionen er at finde effektiviseringer og omlægninger for 1 pct. af servicedriftsudgifterne og servicereduktioner for 2,5 pct. af servicedriftsudgifterne for at give Byrådet et katalog at vælge imellem. Det anbefales, at der vælges fra prioriteringskataloget for at skabe et budget i balance og foretage en kasseopbygning i budget For et overblik over forslag til effektiviseringer og omlægninger samt forslag til servicereduktioner henvises til hovedmappen for budget under budgetmaterialet på First Agenda. Der bliver udsendt en opdateret regnemaskine inden Byrådets budgetforhandlingsseminar Budgetmaterialet som ligger i First Agenda, findes også på Helsingør Kommunes hjemmeside. Begge steder bliver de relevante oversigter og notater opdateret med ændringerne, der fremgår af bilag 2. Budgetmaterialet har været MED behandlet. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3.

7 Byrådet Mødedato Side 7 Analyse af Helsingør Kommunes administration Med budgetforliget for budget 2017 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af Helsingør Kommunes administration. Beslutningen blev taget på baggrund af en formodning om, at Helsingør Kommunes administration er dyrere end i sammenlignelige kommuner. Analysen er vedlagt som bilag sammen med MEDs høringssvar. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Materialet til Byrådets 1. behandling af det samlede budget fremsendes til H-MED, samtidigt med udsendelse til 1. behandlingen i Økonomiudvalget. H-MEDs eventuelle bemærkninger skal foreligge til 1. behandlingen i Byrådet den 11. september Den 31. august 2017 afholdes orienteringsmøde om budget for brugerrådene i Helsingør Kommune. Materialet til Byrådets 2. behandling af det samlede budget fremsendes samtidigt med, at det udsendes til Økonomiudvalgets 2. behandling, til høring i H-MED, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet og Idræts- og Fritidsforum. Rådene fremsender eventuelle bemærkninger til Byrådet forud for 2. behandlingen af det samlede budget den 9. oktober Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at budgetforslag på baggrund af resultatbudgettet i bilag 1 videresendes til 2. behandling. Beslutninger Økonomiudvalget den Centerchef Michael Christensen gennemgik de svar, der er modtaget på ansøgninger om tilskud fra puljer / mulighed for lånedispensationer. Kommunaldirektør Stine Johansen redegjorde for KL s foreløbige opgørelse over anlægsudgifter, servicedriftsudgifter og skattenedsættelser på landsplan Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer mødt Borgmesterens budgettale blev omdelt. Budgetforslaget overgår til Byrådets 2. behandling.

8 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Byrådets it-udstyr til byrådsperioden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/16262 Byrådet Indledning Hvert fjerde år, når et nyt Byråd tiltræder efter kommunalvalget i november, er der tradition for, at alle byrådsmedlemmer får udleveret nyt it-udstyr til den kommende periode. De af politikerne, der også var i Byrådet i den tidligere periode, afleverer deres gamle udstyr. I november 2017 skal der afholdes kommunalvalg, og det fremadrettede it-udstyr for byrådsperioden skal besluttes, så det kan være klart til udlevering i dagene fra til Byrådet skal i nærværende sag træffe beslutning om kommende udstyr. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Det nuværende byråd er blevet digitalt og anvender de løsninger, som er implementeret i kommunen, og som i højere grad understøtter mobilitet og frihed i forhold til eksempelvis print, møder og dialog med borgere, byråd, forvaltningen mv. Helsingør Kommune har løbende fokus på at tilpasse it-udstyr til de opgaver, som medarbejderen udfører, hvilket også gør sig gældende ift. Byrådet og deres behov for itudstyr. Center for Borgerservice, It og Digitalisering har observeret, at Byrådet i meget mindre grad anvender deres pc og printer, hvilket er en naturlig udvikling. Sammenholdt med omkringliggende kommuners it-udstyr til byrådsmedlemmer samt erfaringer med det nuværende byråds it-anvendelse foreslår Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, at det kommende byråd får udleveret følgende it-pakke: 1. Smartphone med simkort og passende dataforbrug (ved privatbrug skal den beskattes). 2. IPad med tastatur, simkort, wordapp og passende dataforbrug (2 størrelser der kan vælges imellem). Center for Borgerservice, It og Digitalisering vil invitere de kommende byrådsmedlemmer til valg af IPadstørrelse på én af de tre følgende datoer: 29., 30. november 2017 samt 1. december Alle afgående og genvalgte politikere afleverer alt deres it-udstyr ved udgangen af 2017 alternativt i forbindelse med eventuel udlevering af nyt udstyr i starten af Installeret netværk nedtages eller overtages.

9 Byrådet Mødedato Side 9 Økonomi/Personaleforhold Budgettet for PC og telefoni til Byrådet er placeret på område 826 i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Der er kr. årligt til anskaffelser af it-udstyr og kr. årligt til telefoni. Priser for det foreslåede udstyr ipad* Pro 9,7 inkl. tastatur: ipad* Pro 12,9 inkl. tastatur: (*det skal være en ipad gr. dagsordenssystemet First Agenda) Smartphone: Pris pr. år mobilt bredbånd: (20GB/mdr. dækker fuldt ud den kommunale opgavevaretagelse) Pris pr. år mobilabonnement: (Fri tale, sms, mms, 3GB/mdr. dækker fuldt ud den kommunale opgavevaretagelse) kr kr kr. 396 kr. 192 kr. Alle priser er ex. moms pr. maj 2017, og der tages forbehold for prisændringer. Udstyret har som udgangspunkt en levetid på 4 år altså byrådsperioden ud. Udstyret vil ved defekt blive repareret. Hvis udstyret er umuligt at reparere, udskiftes det. Normalt er der ved overgangen til nyt byråd blevet etableret en tillægsbevilling til at dække det første års store indkøb. Center for Borgerservice, It og Digitalisering beder ikke om en tillægsbevilling, men erholder ovenstående indkøb på budget 826. Dette er dog betinget af, at Byrådet godkender den foreslåede it-pakke. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Borgerservice, It og Digitalisering indstiller at Økonomiudvalget beslutter, at fremadrettet byråd for perioden får udleveret en smartphone med simkort og passende dataforbrug samt en ipad med tastatur, simkort, wordapp og passende dataforbrug. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales, dog med ønske om, at der også udleveres en mindre printer til byrådsmedlemmerne. Beslutninger Byrådet den Sagen blev udsat med henblik på yderligere information om det it-udstyr, som det er foreslået, at Byrådsmedlemmerne skal tilbydes fra 1. januar Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer mødt

10 Byrådet Mødedato Side 10 Borgmesteren stillede forslag om, at sagen sendes til fornyet behandling i Økonomiudvalget. Forslaget blev godkendt.

11 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af det regionale udviklingsbidrag for 2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/16360 Byrådet Region Hovedstadens forslag til budget Indledning Region Hovedstaden har den 14. august 2017 anmodet alle kommunalbestyrelser i regionen om senest den 10. september 2017 at meddele Regionsrådet om deres stillingtagen til forslaget om udviklingsbidrag på basis af Region Hovedstadens budgetforslag I denne sag redegøres for udviklingsbidragets baggrund samt indstilles, at et udviklingsbidrag på 133 kr. pr. indbygger godkendes. Retsgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget og regnskabsvæsen m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Udviklingsbidraget er et bidrag til regionernes løsning af opgaver, der falder under området "regional udvikling". Regional udvikling dækker over de følgende 4 hovedaktiviteter: Kollektiv trafik, (finansiering af regionale busruter og lokalbaner samt administrative udgifter hos Movia) Erhvervsudvikling, (der ydes bl.a. tilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity) Miljøområdet, (primært indsats mod jordforurening i form af kortlægning af forurening, undersøgelser af kilder til forurening samt oprydning på forurenede grunde) Øvrig regional udvikling, (udviklings- og koordinationsopgaver på uddannelsesområdet, kulturinitiativer, internationalt samarbejde og øvrige regionale udviklingsprojekter). Kommunerne har siden 2007 betalt et udviklingsbidrag pr. indbygger til regionerne. I 2007 blev udviklingsbidraget i lovgivningen fastsat til 110 kr. pr. indbygger. Med pris og løn fremskrivning vil det betyde, at udviklingsbidraget pr. indbygger i 2018 vil være på 133 kr. Region Hovedstaden har sendt følgende i høring: Udviklingsbidraget i Region Hovedstadens budgetforslag svarer til det i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte og udgør 133 kr. pr. indbygger. Helsingør Kommunes folketal til beregning af udviklingsbidraget i 2018 er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet og er fastsat til personer. Samlet betyder det, at Helsingør Kommunes udgift til udviklingsbidraget i 2018 bliver 8,34 mio. kr. Økonomi/Personaleforhold

12 Byrådet Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Jf. sagsfremstillingen. Mødedato Side 12 Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer mødt Indstillingen blev godkendt.

13 Byrådet Mødedato Side Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17277 Byrådet 1: Høringsvar fra Ældrerådet - Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Indledning Center for Job og Uddannelse foreslår, at Helsingør Kommune etablerer en pulje, som skal dække løn og øvrige udgifter til ansættelse af 5 flygtninge i en 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU) på Helsingør Kommunes offentlige plejehjem. Målet er, at 5 flygtninge opnår mindst 2 års ordinær beskæftigelse. Derved kan Helsingør Kommune opnå en besparelse på omkring 0,3 mio. kr. over den 2-årige periode Sagen er behandlet på Beskæftigelses- og Socialudvalgets møder i august 2017, og der er lavet et budgetønske for indsatsen, som er medtaget til budgetforhandlingerne for Benedikte Kiær ønsker sagen behandlet på Økonomiudvalgets møde den 4. september, da Center for Job og Uddannelse har oplyst, at det vil være hensigtsmæssigt, at påbegynde de 5 IGU-forløb pr. 1. november 2017, hvor SOSU-IGU-kurset starter. Hvis borgerne ikke når at blive tilmeldt det kursus, kan de formentlig først komme på kurset om et år, da kurset indtil videre kun udbydes én gang om året. Borgerne og plejehjemmene er indforstået med, at kurset ligger et år inde i IGU-forløbet, men det er mest hensigtsmæssigt, at kurset ligger før IGU-praktikken. 5 flygtninge er klar til at påbegynde IGU pr. 1. november. Retsgrundlag Lov om integrationsgrunduddannelse til flygtninge. Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 tidlig indsats samt indsats til rette tid. Sagsfremstilling 1. Udfordring Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer viser, at kun 11 % af landets årige flygtningekvinder er i lønmodtagerbeskæftigelse. I august 2017 er kun 7 % af Helsingør Kommunes flygtningekvinder i ordinær beskæftigelse. Kvinderne har typisk erfaring med huslige opgaver, pleje og omsorg, men de har begrænset skolebaggrund og erhvervserfaring. Der er brug for en indsats, som tager afsæt i kvindernes kompetencer, og som bidrager til, at de opnår ordinær beskæftigelse. 2. Løsning Center for Job og Uddannelse foreslår, at der etableres en pulje, som dækker praktikløn til ansættelse af 5 flygtninge i en 2-årig Integrationsgrunduddannelse (IGU) på Helsingør Kommunes offentlige plejehjem. Ansættelserne startes i 2017 og sluttes i 2019.

14 Byrådet Mødedato Side 14 Hillerød, Allerød, Halsnæs, Furesø og Gribskov kommuner har allerede ansat flygtninge i offentlige IGU-stillinger. Furesø har ansat 20 flygtninge i offentlige IGU. Integrationsgrunduddannelsen målrettes flygtninge i alderen 18 til 40 år, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end 5 år. Uddannelsen gennemføres som et praktikforløb, hvor flygtningene er tilknyttet offentlige plejehjem og modtager overenskomstmæssig elevløn i alt 84 uger. Hertil kommer 20 ugers skoleforløb med uddannelsesgodtgørelse. Skoleforløbet bidrager til, at flygtningen fastholder beskæftigelsen. Samtidig opkvalificeres flygtningen til at starte på den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse efter endt IGU. Skoleforløbet gennemføres som kombineret sprog- og erhvervsuddannelse i tæt samarbejde med VEU- Center Nordsjælland, SOPU og Sprogcenter Nordsjælland. Eksempler på AMU-fag, som indgår i forløbet, er: Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde; håndtering af uheld og ulykker, ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job, praktisk hjælp til ældre, arbejde med ældre i eget hjem, værtsskab og sociale rammer for ældres måltider. 3. Organisering Center for Sundhed og Omsorg og 4 lokale plejehjem har givet tilsagn om at være villige til at ansætte flygtningene i IGU. De 4 plejehjem er: Strandhøj i Espergærde, Falkenberg i Ålsgårde, Grønnehaven og Montebello i Helsingør by. Det ene plejehjem vil ansætte to flygtninge. Center for Job og Uddanneles tilknytter en virksomhedskonsulent, som rekrutterer flygtninge, igangsætter og følger op på IGU-forløbene. 4. Lønniveau Flygtningens indtægt i IGU-forløbet afhænger af flygtningens status: Case 1: en ikke-forsørger vil på to år opnå en lønindtægt på i alt kr., hvoraf kr. er uddannelsesgodtgørelse. Hvis flygtningen var ledig, ville hun modtage kr. Dvs kr. mere i indtægt i IGU. Case 2: en forsørger vil på to år opnå en indtægt på i alt kr., hvoraf kr. er uddannelsesgodtgørelse. Hvis flygtningen var ledig, ville hun modtage kr. Dvs kr. mindre i indtægt i IGU. Center for Job og Uddannelse foreslår, at der ydes et tillæg til praktiklønnen på op til kr. pr. måned, så flygtningens indtægt i IGU altid er højere end ved ledighed. Flygtningen opnår dagpengeret efter gennemført IGU og udgår af det 5-årige introduktionsprogram. 5. Høringssvar fra Ældrerådet af 13. august 2017 Ældrerådet finder, at det med de rekrutteringsvanskeligheder man har i plejefagene, er det ualmindelig god ide at få uddannet så mange, som muligt, og kan derfor anbefale forvaltningens indstilling. Økonomi/Personaleforhold Kommunen kan spare kr. ved at ansætte 5 flygtninge i IGU på plejehjem i 2 år. jf. nedenstående tabel: Udgifter til 20 ugers skoleforløb og uddannelsesgodtgørelse betales af staten. Udgiften til praktikløn betales af kommunens servicebudget. Bemærk at de angivne indtægter og udgifter skal fordeles over 2 budgetår ( ). Tabel 1 kommunens 2-årige besparelse ved ansættelse af 5 flygtninge i IGU på plejehjem

15 Byrådet Mødedato Side 15 Praktikløn i 2 år Tillæg til praktikløn IGU-forløb* Ledig uden IGU Besparelse Resultattilskud og bonus fra staten Integrationsydelse i 2 år % refusion på ydelse I alt *Tabellen er beregnet ud fra en antagelse om, at 3 af flygtninge er ikke-forsørgere og 2 forsørgere. Ansættelserne på plejehjemmene finansieres ved, at der opnås en besparelse på integrationsydelse til flygtningene, og der samtidig kan hjemtages resultattilskud, fordi flygtningene er kommet i arbejde. Der vil derfor ikke være tale om merudgifter for plejehjemmene. Det skal bemærkes, at forslaget vil indebære en omprioritering fra ikke-servicedrift til servicedrift. En del af bloktilskuddet, som staten udbetaler til kommunerne, er betinget af, at kommunerne samlet overholder det aftalte loft over servicedriftsudgifterne. Ved at øge udgifterne til servicedrift risikerer Helsingør Kommune således at bidrage til en samlet overskridelse af servicedriftsloftet, som kan føre til statslige sanktioner over for kommunerne. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at der udarbejdes et budgetønske om at etablere 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens offentlige plejehjem, og at dette budgetønske indgår i budgetforhandlingerne for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Allan Berg Mortensen (Ø) stillede foreslag om, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at etablere 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens plejehjem allerede nu. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A). Imod forslaget stemte Marlene Harpsøe (O) samt John Calberg og Per Tærsbøl (C). Forslaget bortfaldt For indstillingen stemte Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl og John Calberg (C) samt

16 Byrådet Mødedato Side 16 Betina Svinggaard og Duygu A. Ngoto (A). Imod indstillingen stemte Marlene Harpsøe (O). Indstillingen godkendt. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram Fraværende: Jens Bertram (C). Et flertal, Bente Borg Donkin (F), Gitte Kondrup og Duygu A. Ngotho (A), Michael Mathiesen og Lisbeth Læssøe (C) godkendte indstillingen. Ib Kirkegaard (O) stemte imod. Beslutninger Økonomiudvalget den Det blev supplerende oplyst: Vedr. målgruppe: IGU er for flygtninge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end 5 år. Aldersgruppen er år - og både mænd og kvinder kan starte i IGU. Vedr. danskuddannelse og indfødsretsprøve: Flygtningene deltager i danskuddannelse som del af og sideløbende med IGU en. Flygtningene skal bestå indfødsretsprøven for at kunne søge om tidsubegrænset ophold i Danmark. Vedr. lønvilkår: Flygtninge i IGU modtager praktikløn efter EGU-overenskomsten. Det betyder, at flygtninge får samme løn som andre unge på en erhvervsgrunduddannelse. Vedr. merit til SOSU-uddannelse: IGU en styrker flygtningenes mulighed for at blive optaget på en ordinær uddannelse, idet flygtninge deltager i meritgivende kurser og faglig relevant oplæring. Gennemførelse af IGU giver ikke automatisk adgang til en ordinær SOSU-uddannelse. Flygtningene er omfattet af samme optagelseskrav som alle andre, der søger ind på den ordinære SOSU-uddannelse - herunder bestået danskprøve og afsluttet 9. klasses afgangseksamen Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (FD) Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler, at der allerede nu etableres 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens offentlige plejehjem, Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefale flertallets indstilling. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho For Duygu A. Ngotho (A) var Silas Drejer mødt Økonomiudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 22 stemmer mod 3 (O). Det betyder, at der allerede nu etableres 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens

17 Byrådet offentlige plejehjem. Mødedato Side 17

18 Byrådet Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/278 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Intet at bemærke.

19 Byrådet Mødedato Side 19 Bilagsliste 3. Beslutningssag: 1. behandling af budget : Resultatbudget pr (118573/17) 2. 2: Oversigt over ændringer til budgetmaterialet (118568/17) 3. 3: Høringssvar fra A-, C- og S-MED til budget (101616/17) 4. 4: Analyse af Helsingør Kommunes administration (118861/17) 5. 5: MEDs høringssvar til analyse af Helsingør Kommunes administration (118584/17) 6. 6: Bemærkninger fra H-MED til administrationsanalysen (121767/17) 7. 7: Bemærkninger fra H-MED til budgettet (121769/17) 8. 8: Bemærkninger fra S-MED til administrationsanalysen (121770/17) 9. 9: Bemærkninger fra S-MED til budgettet (121773/17) : Svar til Helsingør Kommune 16 pulje (121458/17) : Orienteringsskrivelse til kommuner 16 (121461/17) : Svar til Helsingør Kommune 19 pulje (121460/17) : Orienteringsskrivelse til kommuner 19 (121463/17) : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 på det ordinære anlægsområde - afslag (121469/17) : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner - tilsagn (121472/17) : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer i borgernære områder - tilsagn (121475/17) : Budgettale 1. behandling (124518/17) 5. Beslutningssag: Godkendelse af det regionale udviklingsbidrag for Region Hovedstadens forslag til budget (112774/17) 6. Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem 1. 1: Høringsvar fra Ældrerådet - Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem (111187/17)

20 Bilag: : MEDs høringssvar til analyse af Helsingør Kommunes administration Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

21 NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Dato Høringssvar fra centrenes C-MED til analyse af Helsingør Kommunes administration Udtalelse fra C-MED i Center for Børn, Unge og Familier: Et enigt C-med udtaler: Det er vigtigt, at være opmærksom på, at det er problematisk, at være en attraktiv arbejdsplads og samtidig skærer i velfærdsgoder så som Pusterummet, Kronborgstafet og faste tilbud mm. Det kan have konsekvenser både for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Netop disse områder er blevet fremhævet i Rask og Glad -projektet, som initiativer, der har betydning for trivsel og arbejdsglæde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at administration (ind imellem betegnet som kolde hænder ) også dækker socialrådgivere i f.eks. Familierådgivning. C-MED i BUF finder, at socialrådgivere bør betragtes som varme hænder på linje med andre personalegrupper, der arbejder med børn og unge. Det er vigtig, at tage denne sætning alvorligt: Effektiviseringsforslag skal baseres på en helhedsorienteret tilgang, således at effektiviseringer i administration ikke kræver ekstra ressourceforbrug inden for andre funktioner/områder i kommunen. S. 25 Det er fint med let og smidig byggesagsbehandling af hensyn til især erhvervslivet, men også borgerne. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, om det er ønskeligt, at det bliver på bekostning af de velfærdsområder, som betragtes som administration, selvom det er borgerindsatser. B-siden udtaler endvidere, at det er bekymrende, at det overvejes at opgive/reducere muligheden for fastholdelse af ældre medarbejdere gennem bevilling af seniorordning. En ordning hvor ældre medarbejdere kan gå ned i tid men bevare deres pensionsindbetaling på fuld tid. Bevilling kræver indstilling fra medarbejder og nærmeste leder.

22 SIDE 2 Høringssvar fra C-MED i Center for Økonomi og Ejendomme. Medarbejderne opfordrer til, at der i budgetforhandlingerne tages udgangspunkt i de konkrete forslag til effektiviseringer og serviceforringelser. Ses der alene på bundlinjen er der en risiko for, at der gennemføres en uspecificeret grønthøster besparelse, som efterfølgende skal smøres ud over samtlige budgetter uden egentlig fokus på substans. Mødekultur. Medarbejderne er positive overfor, at der skal arbejdes med en forbedret mødekultur. Skal mødekulturen ændres er der behov for en fokuseret indsats fra ledere og medarbejdere. Dette gælder både som mødeledere og som mødedeltagere. Medarbejderne stiller spørgsmål ved, hvorledes en forbedret mødekultur kan udmøntes i kroner og øre. Der vil i praksis blive tale om, at alle medarbejdere sparer minutter om ugen i forbindelse med mindre mødeaktivitet. Medarbejderne foretrækker en afskaffelse af frugtordning fremfor afskaffelse af frokosttilbud. Frokosttilbuddet er med til at gøre kommunen til en attraktiv arbejdsplads. Dette mener vi er vigtigt på et arbejdsmarked præget at stigende problemer med flaskehalse. Kantinerne er med til at binde centre og enheder sammen på tværs. Frokosttilbud. Besparelsen er relativt begrænset set i forhold til omfanget af kantinerne. Frokosttilbudet er delvist selvfinansierende. Robotter til energibesparelser. Medarbejderne stiller spørgsmål ved om gevinsten kan opnås, og om gevinsten kan adskilles fra eksisterende initiativer om energibesparelser projekt energirenovering, besparelser som følge af fælles ejendomsdrift og eksisterende overvågning af energiforbrug via MinEnergi. Det bemærkes, at robotterne vil give en besparelse på 85 timer, svarende til en halv stilling. Det er ikke beskrevet, hvordan den halve stilling skal udmøntes. Da besparelsen opgøres som personaletimer, stilles der spørgsmål ved, om der ikke samtidigt spares energi? Medarbejderne vurderer, at der også i udbudsrapporten findes besparelser på administrationen (f.eks. ejendomsadministration). Der er således to separate spor som begge medfører besparelser på administrationen, uden at der findes et samlet overblik over konsekvenser for administrationen.

23 SIDE 3 Udtalelse fra C-MED i Center for By, Land og Vand Ifølge analysen er administrationsudgifterne i Helsingør højere end i de kommuner vi sammenlignes med, men der er ikke enkeltområder som i særlig grad kan forklare forskellen. Sammenligningskommunerne er valgt ud fra et socioøkonomisk indeks. Det sikrer dog ikke at kommunerne på enkeltområder er sammenlignelige. Helsingør adskiller sig markant fra de andre kommuner bl.a. med sin gamle bykerne, en lang kyststrækning og store naturområder med de særlige opgaver som følger hermed. Helsingør har en markant mindre indtægt end sammenligningskommunerne (216 kr. pr. indbygger mod Hvidovres kr.). En væsentlig del af denne indtægt kommer i form af intern afregning med andre dele af kommunen, og den er primært udtryk for en forskellig konteringspraksis, hvilket skævvrider sammenligningen. Den forskellige konteringspraksis er formentlig også en væsentlig del af forklaringen på at Helsingør fremstår med markant højere udgifter til byggesagsbehandling end sammenligningskommunerne. Desuden bidrager afskaffelsen af byggesagsgebyret til at Helsingør har en højere nettoudgift til byggesagsbe-handling. Det fremgår af analysen at én af sammenligningskommunerne har indtægter i form af provenu fra Kombit og fra administration af sine forsyningsvirksomheder, men indtægtens størrelse er ikke oplyst. I Helsingør findes ikke tilsvarende indtægter (forsyningen er udskilt og provenu fra Kombit er konteret på anden vis). I modsætning til flere af de andre kommuner ser det ud som om vi har særlige udgifter til administration af hhv. naturbeskyttelse og miljøbeskyttelse. Der må her være tale om, at sammenligningskommunerne ikke konterer på samme måde som vi gør mht. placeringen af medarbejderne. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vi under Naturbeskyttelse også har konteret medarbejdere der eksempelvis varetager opgaver efter planloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven (og ikke kun naturbeskyttelsesloven). Tilsvarende har vi under Miljøbeskyttelse konteret medarbejdere der eksempelvis varetager opgaver efter jordforureningsloven, varmeforsyningsloven og restaurationsloven (og ikke kun miljøbeskyttelsesloven). Ligeledes står der at der er indtægter på BBR-meddelelser. I BLV opkræves der ikke gebyrer på dette. I afsnittet Indtægter foreslår man at genindføre byggesags-gebyret, og det vurderer centret vil betyde en indtægt på kr. pr. borger. Det er politisk vedtaget ikke at have et byggesagsgebyr, for at fremstå mere erhvervsvenlig, og for at undgå unødig administrationstid til tidsregistrering og regningskontering. Det mener vi man skal fastholde, særligt set i forhold til, at KL og regeringen har en fælles forståelse af, at

24 SIDE 4 byggesagsgebyret skal udfases, hvilke også fremgår at administrationsanalysen. I kommissoriet indgår en analyse af mødekulturen. Her kunne det være fint, om man også inddrog en analyse af den politiske mødekultur. Marianne Bolvig har i sit undervisningsforløb påpeget, at vi er én af de kommuner med mange og lange politiske dagsordner. Ved en nærmere analyse af den politiske mødekultur, bør man inddrage i hvor høj grad opgaverne er delegeret til administrationen (delegationsplanen) og hvilke krav der er til mængden af bilag etc. i de enkelte politiske sager. Alt i alt vil C-MED påpege at det er meget vanskeligt at gøre sammenligning med andre kommuner retvisende, og at man derfor ikke ukritisk bør drage konsekvenser af analysen. 18. august 2017, C-MED i BLV

25 SIDE 5 Høringsvar Center-MED i Center for Sundhed og Omsorg den 21. august 2017 Administrationsanalyse Overordnet mener Center-MED SO, at sammenligning med andre kommuner er svær, da opbygning og struktur er forskellig. Center-MED SO bakke fuldstændig op om at mindske sygefraværet og fremstå som en kommune, der har fokus på sundhed og forebyggelse. Afskaffelse af tilskud til Kronborgstafetten, Helsingørmessen samt diverse personalemæssige velfærdsgoder såsom tilskud til Pusterummet er personalegoder mange af vores kollegaer bruger. Disse goder taler ind i vores strategikort og er med til at understøtte, at vi vil være raske og glade, så vi kan løse opgaverne. Kronborgstafetten og Helsingørmessen er fantastiske arrangementer til af flashe Helsingør Kommune som arbejdsplads og bopælskommune. Center-MED SO mener ikke, at det er medarbejderne, der skal betale en service- og effektiviseringsproces i Helsingør Kommune, idet det ikke bliver så synligt for borgerne i kommunen, at administrationsomkostningerne skal beskæres og så går politikerne fri for kritik. I forhold til Center for Sundhed og Omsorg er der foreslået en reduktion i fremskudt visitation fra hospitalerne og yderligere i borgerrettet sundhedsfremme. Denne reduktion vil ikke give mening, da de tiltag hjælper os rigtig meget i modtagelsen af borgerne fra hospitalerne herude i kommunen til et fornuftigt patientforløb samt, at den borgerettede sundhedsfremme måske kan bremse en uheldig udvikling og grundlæggende hindre en borger i at skulle have yderligere hjælp fra kommunen senere i livet. At afskaffe seniorpuljen vil være ærgerligt når vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og der kan derfor være flere kollegaer, som har brug for en sådan ordning for netop at kunne blive på arbejdsmarkedet.

26 SIDE 6 Drøftelse af administrationsanalyse i C-MED i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering C-MED har drøftet analysen af Helsingør Kommunes administration og C- MED har følgende bemærkninger som indgår i grundlaget for Byrådets beslutning: C.MED i BID har behandlet den endelige administrationsanalyse og har følgende bemærkninger: Byrådet bør bemærke, at en markant andel af de højere administrationsomkostninger skyldes 1-2 årige bevillinger. Bevillingerne skaber et højere økonomisk niveau på 826 administration sammenlignet med andre kommuner. C-MED anbefaler, at Byrådet fremadrettet får en opgørelse om effekten af de 1-2 årige bevillinger. For BIDs vedkommende kan vi se, at byrådet har foretaget nogle gode investeringer med de midlertidige bevillinger og har tjent den ekstra administration mange gange hjem igen.( F.eks i forhold til Projekt Fremskudt indsats). Her har en bevilling af én medarbejder mindsket Helsingør Kommunes antal af udsættelser. Så godt nok har det kostet henved kr. i administration, men en effektiv udsættelse koster samlet kr. pr. sag (for borger, boligselskab, offentlig administration mv.). Tallene for effektive udsættelser i Helsingør er: 2015 = 54 udsættelser, 2016 = 9 stk. og i 2017 har der været 16 udsættelser pr. medio august). Det samme gør sig gældende på opnormering af Opkrævningen. På et år har administationsudgiften været på kr. men teamet har sikret 11,5 mio. til kommunekassen. Konklusionen er, at nogen gange kan et højere serviceniveau skabe yderligere indtægter. Vi gør opmærksom på, at den endelige analyse på 24 sider dækker over et meget grundigt arbejde, der for BIDs andel har varet fra december 16 til april 17. De 24 sider kan fremstå som værende overfladiske men der ligger et stort stykke arbejde bag. Vi hilser tanken om mere fælles administration velkommen. På Prøvestenen har det vist sig, at et fællessekretariat løser opgaver på tværs af centrene på en kompetent måde. Dette har skabt en reduktion på 2,5 medarbejdere. Vi ønsker, ligesom analysen, at der skal arbejdes på at udvide kontaktcenteret. Det er C-MEDs vurdering, at en udvidelse af BIDs kontaktcenter vil skabe bedre service for borgerne. Det skal dog bemærkes, at kontaktcenteret skal tilføres medarbejdere fra øvrige centre og altså ikke som en del af en ekstrabevilling. Et kontaktcenter varetager straksafklaring af borgernes henvendelser og stiller ikke blot telefonen videre. Helsingør

27 SIDE 7 Kommune har alt for mange telefoner, der ikke bliver taget rundt omkring i centrene og mange borgere er utilfredse med, at sagsbehandlerne ikke agerer rettidigt på deres henvendelser. Vi respekterer og anerkender de nøgletal der er anvendt i rapporten, men påpeger, at på IT og Digitaliseringsområdet er det svært at sammenligne. Dels ved vi faktuelt, at kommunerne konterer forskelligt men kommunerne følger ikke samme indkøbscyklus. Dvs. at Helsingør Kommune kan købe et system i 2016 som sammenligningskommunerne ikke køber og dermed ser det ud som om, at Helsingør Kommune har købt dyrere ind. Vi tænker at det er korrekt, at der skal være en bedre regningsopfølgning. BIDs taskforce bag administrationsanalysen (it- og digitaliseringsdelen) har kunne konstatere uens konteringspraksis. Indkøbsaftalerne skal bruges bedre. I forhold effektiviseringspotentialer på indtægtsiden vurderes det, at der på området vedrørende mellemkommunal afregning, vil kunne skabes en yderligere effektivisering ved at samle ressourcerne, da der ligger en stor del af kommunens indtægter. Dette ses i andre kommuner, hvor man har samlet fagligheden på området og har øget indtægterne heraf. C-MED i BID har noteret sig, at BID er det center med flest effektiviserings og servicereduktions forslag, der går på at reducere på antal af medarbejdere. C-MED forventer, at Byrådet tager dette med i betragtning, såfremt der i forhandlingerne kommer en grønthøstermodel, sådan at det fordeles forholdsvist lige mellem centrene.

28 SIDE 8 Udtalelse fra C-MED i Center for Job og Uddannelse BORGERRETTET SERVICE C-MED bemærker, at medarbejderne i Center for Job og Uddannelse nok er ansat på administrationskontoen, men arbejder med borgerrettet service og ikke med administration. Arbejdet består i at hjælpe borgere tættere på job eller uddannelse og iværksætte relevante aktiviteter, der kan hjælpe borgerne i den proces. En besparelse på medarbejderstaben i Center for Job og Uddannelse vil derfor medføre dels dårligere service overfor borgerne, og dels at nogle borgere vil være længere tid på offentlig forsørgelse, inden de igen kommer i job eller uddannelse. Det vil medføre stigende udgifter for Helsingør Kommune til offentlig forsørgelse.

29 SIDE 9 Udtalelse fra C-MED i Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab vedr. Analyse af Helsingør Kommunes administration C-MED har nedestående bemærkninger til den udførte analyse: - Det er ikke tydeligt i analysen hvem og hvad der mere præcist er defineret som administration i de decentrale enheder, hvem man har haft fat i, hvilke områder har været inddraget og interviewet? - Det fremgår ikke af retorikken i analysen (hvor der hovedsageligt nævnes serviceniveau), hvor mange projekter vi har og hvor visionære og innovative vi faktisk er i kommunen, hvilket der jo er ønske om vi er både fra ledelsesmæssig og politisk hold. En prioritering, der giver øgede udgifter til administration. Er de kommuner der sammenlignes med lige så visionære? Hvad for en politik har de valgt og er Deres politiske ambitioner på samme niveau som hos os? - Er vi virkelig sammenlignelige med de andre kommuner, der er valgt at sammenlignes med, når vi ser på hvor mange statslige institutioner, attraktioner, foreninger og frivillige aktive (både idrætsmæssigt og kulturelt) mv. vi har i kommunen og som vi samarbejder med? Noget der giver øgede udgifter til administration både centralt og decentralt. - Det er vigtigt før man vælger at føre eventuelle forslag på effektiviseringer ud i livet, at vi tager erfaringer fra tidligere centraliseringer med i betragtning (eks. Fælles Ejendomsdrift, som endnu ikke er evalueret), således at vi ikke fejlagtigt får centraliseret noget, som i vores kommune ikke vil give en besparelse på den lange bane. - Det er vigtigt, at der tænkes bredere i tilfælde af en evt. besparelse i stedet for en enkelt målgruppe og at det er et fælles projekt, hvor det er alle centres ansvar at være ansvarlige På vegne af C-MED i KUMIT Susanne Docherty (formand) og Sebastian Ekelund (næstformand)

30 SIDE 10 Høringssvar fra Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs A MED vedr. administrationsanalysen Mødet er et ekstraordinært AMED for at drøfte et høringssvar vedr. Helsingør Kommunes Administrationsanalyse Administrationsanalysen drøftes endvidere på CMED med henblik på at komme med et høringssvar til HMED Efter drøftelsen i AMED sendes den ud til alle medarbejdere i centret - Åbenhed og dialog Bemærkninger til analysen: Retorikken er kommunal med fokus på drift og service - udviklingsdagsordenen mangler - de nye initiativer og den proaktivitet der tidligere har gjort sig gældenden i retorikken om Helsingør Kommune er fraværende Sammenligningsgrundlaget ift. de andre kommuner kan der stilles spørgsmålstegn ved Kultur, Turisme, Idræt og Naturgrundlaget er parametre, hvor Helsingør politisk har prioriteret anderledes og udmærker sig ift. sammenligningskommunerne o Er sammenligningsgrundlaget validt? Hvad med de andre ca. 90 kommuner? Et stort opmærksomhedspunkt er indtjening - hvorfor er det, at vi aldrig adresserer indtjening når de andre kommuner har markante indtægter til at løfte serviceniveauet? Der er manglende indsigt i de decentrale enheders administrationsomkostninger - hvordan får vi fokus på det? o Der er eksempler på at centraliseringerne af funktioner skaber flere udgifter i institutionerne på fx it-området - flytter vi blot rundt på byrden/omkostningerne? Visionsmål og politiske prioriteringen fremgår ikke af analysen o Hejse et flag for opmærksomhed omkring politiske prioriteringer - besparelserne får konsekvenser for de målsætninger der er sat for fremtiden Konsulentgruppe/udviklingsopgaver - vi har samlet folk på konto 6 - der har været en forventning om, at vi fik belyst om vi konterer ens ift. andre kommuner dette fremgår ikke explicit af analysen Man kunne med fordel se på, hvor vi har oplevet gode effektiviseringer centralt? - hvad virker? - er der en langsigtet strategi ift. besparelserne og hvordan skal vi forholde os til den? Rapporten siger ikke noget om, hvad man får for hver krone - hvordan oplever borgeren serviceniveauet? Hvilken kommune ønsker vi at være for vores borgere? De seneste års investeringer i anlæg og rammerne på kulturområdet betyder også øget omkostninger på området - der skal også fyldes indhold i! Det er den samme udfordring, der gør sig gældende på idrætsområdet i fremtiden - der skal være nogle politiske valg om, hvad man ønsker skal tegne kommunen i fremtiden? Øget investeringer medfører også øgede omkostninger o Skal vi bygge nye anlæg hvis vi ikke vil drifte? Jf. den politiske prioritering og Vision 2020 kan konsekvensen af besparelser for Kultur- og Turismeområdet helt specifikt betyde at det i stigende grad bliver sværere at nå de ambitiøse mål i kommunens Vision

31 SIDE Det gælder skabelsen af 450 nye jobs inden for turismen, overnatninger samt museumsbesøg. Besparelserne på Kultur- og Turismeområdet kan betyde en mindre eller slet ingen vækst i antallet af turister og overnatninger i Helsingør Kommune samt tabt turismeforbrug i Helsingør Kommune. De nyeste tal viser, at det årlige turismeforbrug i Helsingør Kommune er på ca. 1.6 mia. kr. og bidrager til ca. 5 % af hele kommunens (ikke organisationen) samlede økonomi. Turismen bidrager med 113 mio. kr. i kommuneskatter ligesom 7 % af kommunens jobs er skabt af turismen.

32 SIDE 12 C-MED i Center for Dagtilbud og Skoler udtaler til H-MED: C-MED kunne ønske, at administrationsanalysen var mere nuanceret. Der mangler fokus på administrationens værdiskabelse og ikke kun på udgiftsniveauet. Kommentarer ift. de områder, hvor der peges på et muligt effektiviseringspotentiale: - IT-området: C-MED er enig i, at der kan være et potentiale i at samle IT-området mere i kommunen. I DS ønsker vi at have mest fokus på børns læring og i mindre grad at skulle være halve ITeksperter på udstyr mv. - Mødekultur i centrene og i MED-organisationen: C-MED opfordrer til opmærksomhed på, at eventuelle tiltag på området ikke går ud over den gode dialog og samarbejdet i MED-organisationen. På C-MED vegne Rikke Reiter og Vera Sandby Hansen

33 SIDE 13 Udtalelse til medarbejdersiden i S-MED fra medarbejderne i Staben i Center for Dagtilbud og Skoler vedr. Analyse af Helsingør Kommunes administration Medarbejderne staben i Center for Dagtilbud og Skoler udtaler følgende til Analyse af Helsingør Kommunes administration. Kommentarerne er udarbejdet på Formaliseret personale 22. august Vi er enige i at det er fornuftigt at Analyse af administrationen i Helsingør Kommune gennemføres. Analysen er svær at gennemskue pga. manglende detaljeringsgrad/nuancer hvilket bl.a. betyder at: o man ikke kan se hvilke opgaver/økonomi der er interne opgaver f.eks. bestillinger fra tværgående centre og politikkere. o Svært at læse i analysen om/hvordan outputtet af en stor administration måles i de kommuner som Helsingør Kommune sammenlignes med. I opsamlingen anbefales etablering af fællessekretariater dette kræver koordinering og giver måske ikke den forventede effektiviseringsgevinst. Når der foreslås effektiviseringer mangler der oplysning om risikofaktor og ulemper. Det kan være vanskelig at tiltrække nye borgere, hvis administrationen mangler tid til vejledning og at tage godt imod nye borger. I konklusionen nævnes, at Helsingør Kommune har et højt serviceniveau samtidig ses det, at kommunen ligger højt i udgifter til varekøb og køb af tjenesteydelser. Forslag: Helsingør Kommune skal fokusere på at løse opgaverne selv i stedet for at køber tjenesteydelser. Supplerende forslag: I forbindelse med transport til møder kan man se på centrenes mødekultur, idet der bruges meget tid på transport mellem location. På medarbejdernes vegne Bente Marker AMR

34 SIDE 14 Bemærkninger fra medarbejdersiden i Center for Erhverv, Politik og Organisations C-MED på baggrund af møde den 31. august 2017 vedr. Analyse af Helsingør Kommunes administration. 1) Demografi. Er de foreslåede effektiviseringer og servicereduktioner i administrative funktioner knyttet til kommunens demografi og den forventede udvikling i denne? (fx flere ældre medfører større adm. i SO / færre børn medfører mindre adm. i DS o. lign.) 2) Sager i administrationen. Det er vores indtryk, at antallet af sager i de stående udvalg i Helsingør Kommune er højt ift. andre kommuner, og at dette er udtryk for det omtalte højere serviceniveau. Det er derfor vigtigt at pege på, at højt serviceniveau kan give sig udtryk på forskellig vis, fx delegationsniveau til administrationen og sagsbehandlingstider. 3) Robotteknologi. Kan det tænkes, at softwarerobotter (og anden robotteknologi) kan give et større besparelsespotentiale i årene frem, end der er lagt op til i analysen? 4) Fællessekretariat. Det er uklart hvad det indebærer, hvis man overgår til fællessekretariat. Herunder især: Er det udelukkende opgaver vedr. kontering o. lign. der sigtes til eller er det også andre administrative støttefunktioner, der tænkes på? Administrative medarbejdere løser jo mange andre opgaver end dem, der er relateret til økonomi og kontering. 5) Tilskud fra fonde. Indgår alle de midler/tilskud vi får fra fonde, EU og andre i analysen? De beløb er med til at højne udgifterne, men er jo tilskud vi gerne vil arbejde henimod at få tildelt. 6) Lønudgifter til administrationsbygninger. Hvad er årsagen til at der er administrationsudgifter til Administrationsbygninger (tabel 5) men ikke lønninger til samme område, som i de øvrige kommuner (tabel 7)? Hvor konteres de adm. Medarbejdere vedrørende administrationsbygninger? 7) Lønudgifter til kulturelle opgaver og naturbeskyttelse. Det ser ud til, at kun Helsingør og Høje-Taastrup Kommuner har lønudgifter til andre kulturelle opgaver (tabel 6) og naturbeskyttelse (tabel 7). De andre kommuner har ikke registreret udgifter hertil. 8) Tidsbegrænsede ansættelse. I de samlede årsværk (side 11) beskrives en stigning på 16 årsværk. Vi savner en analyse af, hvordan resultatet ser ud, når man holder det op imod de tidsbegrænsende stillinger (et eller toårig ansættelse), som er en følge af effektiviseringsprojekter (bilag 5). Analysen giver derfor ikke et retvisende billede, idet den kun ser på administrationsudgifterne men ikke på gevinsten.

35 9) Analysen. Vi anerkender, at det er vanskeligt at sammenligne kommuner med hinanden på en retvisende måde. Vi opfordrer derfor til, at man forholder sig kritisk til indholdet i analysen, inden der drages konklusioner. SIDE 15

36 SIDE 16 Høringssvar fra Center for Særlig Social Indsats ang. administrationsanalysen. Generel kommentar: Mængden af administrative opgaver vokser. Hvis vi sparer administrative stillinger væk kommer pædagogisk personale til at løse administrative opgaver i stedet for at arbejde med borgerne. Opgaverne forsvinder ikke, men går videre til andre. Kommentarer til udvalgte forslag: Halvering af normering i IT vil koste dyrt for alles opgaveløsning, også decentralt i form af ventetid på at få hjælp. En del forslag (fx afskaffelse af bankærinder til hjemmeboende borgere (SO)) vil give opgaveforskydning, så andre medarbejdere i andre centre skal løse opgaven i stedet. Nedlæggelse af vagten ville gøre, at mange borgermøder skulle afholdes på politistationen, eller alternativt skulle man bestille vagt udefra. Vagten er vigtig for arbejdsmiljøet og sikkerhed.

37 Bilag: : Resultatbudget pr Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

38 Resultatbudget pr Budget- Budgetover- Budgetover- Budgetover- Hele kr. forslag slagsår slagsår slagsår INDTÆGTER: Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Puljer Særligt finansieringstilskud Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt DRIFTSUDGIFTER (Netto) Teknik, Miljø og Klima Udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget MEP for PL stigninger i Driftsudgifter i alt Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆGSUDGIFTER (Netto) Teknik, Miljø og Klima Udvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds-, Idræt- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget PL stigning i Bruttoanlægsudgifter i alt Anlægsindtægter (inkl. forventede salgsindtægter) Pulje op til anlægsrammen (jf. Økonomisk politik) Anlægsudgifter i alt RESULTAT I ALT Låneoptagelse - lån til betaling af ejendomsskat Bruttolåneoptagelse Afdrag på lån Nettolåneoptagelse Balanceforskydninger Deponering ifm. Sundhedshus Frigivelser fra deponering til Sale and lease back skoler Tilbagekøb af sale and lease back skolerne (anlæg) Servicedriftspulje Kassebeholdning (+=henlæggelse/-=forbrug) ÅRETS RESULTAT

39 Bilag: : Oversigt over ændringer til budgetmaterialet Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

40 Bilag 2: Oversigt over ændringer til budgetmaterialet Forslag til nye driftsopgaver: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem (ø ) Flere medarbejder på beskæftigelsesområdet I (ø826ju-005) Flere medarbejder på beskæftigelsesområdet II (ø826ju-006) Grundkapital til billige almene boliger, Borupgård (balanceforskydninger) (ø ) Grundkapital til billige almene boliger, Klosterstenen (balanceforskydninger) (ø ) Ændret forslag til ny driftsopgaver: Grundkapital til billige almene boliger, Hovmarken (balanceforskydninger) (ø ). Beskæftigelsesindsats overfor flygtninge uden fastholdelsesindsats (ø826ju-002). Beskæftigelsesindsats overfor flygtninge med fastholdelsesindsats (ø826ju-003). Teatersal Steengade 51 (ø ) Ny driftsopgaver der udgår: Fortsættelse ekstra beskæftigelsesindsats overfor flygtninge uden efterværn (ø ). Behandlingstilbud til borgere med udfordringer omkring ludomani og gaming (Ø ) Forslag til nye anlægsopgaver: Tillægsbevilling til skæve boliger Ændret forslag til effektiviseringer: Omlægge undervisnings- og fritidsaktiviteter på Skolerne i Snekkersten (e ). Det Sammenhængende Borgerforløb - Familier (SB Familier) (e ). Effektiviseringsforslag der udgår: Automatisering af kursusbetaling (e826ju-003). Nye budgetnotater: Et fælles ansvar for indsatser, der styrker trivsel og mental sundhed Specialiseret rehabilitering

41 Bilag: : Høringssvar fra A-, C- og S-MED til budget Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

42 Oversigt over MED-strukturen og med angivelse af bilag, for de MED-udvalg, hvor medarbejderrepræsentanterne har haft fremført synspunkter og forslag som kan indgå i grundlaget for beslutningen om budget H-MED S-MED Bilag C-MED, BID Bilag C-MED, EPO Bilag C-MED, JU C-MED, BLV Bilag C-MED, ØE Bilag C-MED, HKB Bilag C-MED, SO Bilag A-MED, SO Grønnehaven Bilag Falkenberg Bilag Montebello Bilag Strandhøj Bilag Hjemmeplejen Bilag Forebyg. og visitation Bilag Rehab og træning Bilag Bøgehøjgård Bilag

43 C-MED, DS Bilag A-MED, DS Bilag Helsingør Skole Helsingør Skole Klub Snekkersten Skole Fritidsklubben Villa Fem Espergærde Skole Espergærde Fritidscenter Hellebækskolen Fritidsklubben Bølgen Hornbæk Skole og FK-PUK Tikøb Familiehus Ungdomsskolen og 10. klasse Løvdalsskolen Sprogstøttekorpset Børnehaven Nyrup Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Kasserollen Børnehuset Kysten Børnehuset Mariehønen Børnehuset Mariakringlen Børnehuset Montebello Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Skovparken Børnehuset Snekkersten Børnehaven Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Spiloppen Børnehuset Stjernedrys Børnehaven Søbæk Børnehuset Troldehøj Børnehuset VillaKulla Specialbørnehaven Himmelhuset Børnehuset Klatretræet Personalemøde i DS-Center Bilag

44 C-MED, BUF A-MED, BUF SSP BUR Sundhedstjenesten Tandplejen Familieværftet C-MED, KUMIT Bilag A-MED, KUMIT Centret Biblioteket Bilag Kulturværft/Toldkammeret Bilag Museerne Musikskolen C-MED, SSI Bilag A-MED, SSI Bilag CROS SPUC CFJOO Kronborghus og -sund Socialpæd. Vejledning, Nygård

45 H-MED

46 S-MED, bilag Prioriteringskatalog har været til høring i de respektive C-med, vi har derfor fokus på de tværgående emner. Der er snitfladeproblematik i forhold til hvad der er effektiviseringer og besparelser. Vi havde gerne sammenholdt prioriteringskataloget med administrationsanalysen. Hvor vi ved budget 2017 havde fokus på personalegoder fremfor personalereduktioner må vi konstatere smertegrænsen er nået. Der bør ikke reduceres yderligere fsv angår velfærd/personalegoder. Skal det i spil, men det anbefales ikke, så er det frugtordningen. Det skal også i fremtiden være en god arbejdsplads med plads til enkelte personalegoder. Seniorpuljen anvendes som hovedregel kun i særlige tilfælde og de ønsker der imødekommes er der i den grad brug for, puljen bør derfor ikke reduceres yderligere. Der er en grænse for hvor længe vi kan levere besparelser/effektiviseringer uden det får utilsigtede konsekvenser på den lange bane (Skat). Det er derfor vigtigt at få beskrevet konsekvenserne for besparelserne, herunder hvorvidt opgaver skal bortfalde, eller serviceniveauet skal ændres. Hellere effektiviseringer end besparelser. Det rammer mindre hårdt for både borgere og medarbejdere

47 Høringssvar vedr. budget C-MED, BID, bilag C-MED for Borgerservice, It og Digitalisering har d behandlet BID s andel af det kommende prioriteringskatalog, som skal forelægges Byrådet. C- MED for Borgerservice, It og Digitalisering anerkender budgetprocessen og har forståelse for, at centeret skal bidrage til effektiviseringer samt serviceforringelser. C- MED har valgt at sætte fokus på de særlige elementer, som Byrådet bør være opmærksomme på. Center for Borgerservice It og Digitalisering BID Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Kristina Andersen Ledelseskonsulent Tlf mobil: kan10@helsingor.dk Center for Borgerservice, It og Digitalisering effektiviserer løbende: Center for Borgerservice, It og Digitalisering er et center, der løbende optimerer driften og effektiviserer opgaverne både i eget center såvel som i andre centre. De seneste 5 år har BID reduceret centeret med 33 normeringer, hvoraf 60 pct. (undtaget de stillinger som er virksomhedsoverdraget til UDK) er indgået som reelle effektiviseringer/besparelser og dermed har kunnet realiseres til et økonomisk råderum til Byrådet. I samme periode har Center for Borgerservice, It og Digitalisering i samarbejde med de øvrige centre haft et blik på, hvordan deres opgaver har kunne løses mere hensigtsmæssigt både økonomisk og af hensyn til borgerne. De seneste 5 år har BID derfor fået tilført 26 nye kollegaer og opgaver. Det har ikke medført normering til alle opgaver; men i disse tilfælde har BID indtaget opgaven i den eksisterende normering. Denne nytænkning af opgaverne har medført store og reelle effektiviseringer og besparelser for Helsingør Kommune. Måltal kræver medarbejderreduktioner: C-MED påpeger, at BID s budget er bundet op på lovpligtige ydelser til borgere (Borgerservice) samt centrenes IT-systemer og netværk, kommunens hjemmeside og intranet. Dette er elementer, der ikke kan reduceres i. BID kan eksempelvis ikke spare på et andets centers nødvendige fagsystem. Det betyder, at når BID får angivet et måltal ift. budgettet, er det stort set kun muligt at pege på effektiviseringer og servicereduktioner på medarbejdernormeringer, hvilket uvægerligt medfører, at der lægges et øget arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere. Opsigelse af fysisk vagt Vagtens kerneopgave er sikkerhed og sikkerhed ligger både i opgaven med at agere prompte på eventuelle situationer og i at skabe generel tryghed i dagligdagen både blandt Prøvestenens medarbejdere og blandt borgerne. At fjerne en normering vil skabe unødig utryghed og i værste fald få fatale konsekvenser for såvel borgere og medarbejdere. Nedlæggelse af digitaliseringskonsulentstilling

48 Der er i Helsingør Kommune tre digitaliseringskonsulenter ansat til at arbejde med både lovpligtige projekter og interne processer. De tre medarbejdere opererer i alle kommunens centre. Det er gennem de sidste 3 år bevist, at digitaliseringsmedarbejderne har en positiv effekt på Helsingør Kommunes digitale udvikling, og at de sikrer, at Helsingør Kommune finder nødvendige og konkrete besparelsespotentialer. Den digitale udvikling fortsætter og bliver med Effektiviserings og Moderniseringskataloget et højprioriteret fokus for kommunerne. Ved en eventuel reducering af kredsen af digitaliseringsmedarbejdere, vil Helsingør Kommune ikke kunne udvikle sig digitalt på optimal vis og vil være bagud ift. at sikre økonomiske gevinster. Halv normering i IT IT har igennem de sidste 3 år overtaget mange normeringer og mange opgaver fra de øvrige centre. Ofte er opgaverne indtaget i IT med færre ressourcer, end hvad de blev udført for hos de tidligere ejere af opgaven. Dette har krævet et kontinuerligt fokus på, hvordan vi bruger vores ressourcer bedre og mere aktivt. Såfremt den halve ressource tages, vil det få konsekvenser for det serviceniveau, som brugerne oplever i dag. Der kan eksempelvis gå længere tid, førend brugeren får support Opsigelse af IT-vagtordning Det kan være risikabelt at fjerne IT-vagtordningen. IT- vagtordningen bemandes af samme person, men har flere funktioner. IT- vagtordningen er en daglig ordning hvor en udvalgt kreds (Byråd, Centerchefer og Direktion) kan kontakte it-vagtordningen uden for åbningstid. Ovenstående målgruppe vil formentlig godt kunne undvære vagtordningen. Der, hvor det bliver problematisk, er, hvis det er kommunens medarbejderkreds, der arbejder på omsorgscentre mv., som ikke kan få adgang til support. Det vil kunne få fatale konsekvenser: Yderst stor risiko for alvorlige problemer f.eks. dødsfald på grund af manglende hjælp Ingen adgang til køreliste eller faglige data Risiko for at borgere ikke får den nødvendige hjælp Ikke viden om udskrevne borger Risiko for at svage borgere, som udskrives, ikke får den nødvendige hjælp Opsigelse af beredskabsaftale på netværket generelt C-MED påpeger, at de beløb, der kan tjenes på en af de indlagte serviceforringelser ift. it-sikkerhed, er så minimale i forhold til de ganske store konsekvenser en manglende sikkerhed kan få. Ud over at Helsingør Kommune vil miste overblikket ift. vores it-sikkerhedssårbarhed, vil det kunne få store økonomiske konsekvenser, hvis en hel administration ikke vil kunne arbejde 3-5 dage bare fordi at der er sparet på supporten fra leverandørerne. Har man ikke en ordentlig supportaftale, kommer hjælpen først når leverandøren har tid.

49 C-MED, EPO, bilag Beslutninger C-MED EPO den Randi Sveistrup gav i fortsættelse af tidligere drøftelser i C-MED EPO en kort orientering. Medarbejderrepræsentanterne har ikke synspunkter og forslag at tilføje.

50 C-MED, BLV, bilag C-MEDs bemærkninger til budgetforslag C-MED i Center for By, Land og Vand har gennemgået budgetforslag for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. C-MED finder, at en række af forslagene til servicereduktion har en utilstrækkelig beskrivelse af konsekvenserne. Generelt savner C-MED en vurdering af, om forslagene er i modstrid med kommunens overordnede visioner, fx visionen om at være en attraktiv bosætningskommune og ønsket om at fremme turismen. C-MED peger konkret på følgende forslag, hvor konsekvenserne bør tydeliggøres: Sr204-01: Nedlæggelse af kystlivredningstjenesten; konsekvensen beskrives blot til: Ingen kystlivredningstjeneste C-MED mener at forslaget vil have konsekvenser for borgernes badesikkerhed, og at det er i modstrid med intentionerne om at fremme turismen. Sr : Julebæk Strand Ophør af sandfodring, konsekvensen er kun indirekte beskrevet C-MED mener at forslaget ud over konsekvenser for kystsikringen også vil være i modstrid med intensionerne om at fremme turismen, idet sandfodringen gør stranden mere attraktiv. Sr : Frekvens for maskinel fejning af cykelstier nedsættes; som konsekvens er primært beskrevet at det betyder at cykelstierne i perioder kan fremstå snavsede. C-MED mener at konsekvensen af mindsket fejning vil være større risiko for at cykler punkterer, og at det vil være i modstrid med bestræbelserne om at fremme cykeltrafikken.

51 C-MED, ØE bilag Høringssvar fra Center for Økonomi og Ejendommes C-MED C-MED har behandlet de nedenstående forslag på mødet den 31. maj 2017 Nedlæggelse af frokosttilbud: C-MED er bekymret for fremtidige muligheder for rekrutteringer og fastholdelse ved nedlæggelse af frokosttilbuddet. Det er i dag almindeligt på arbejdspladser af en vis størrelse, at der er et frokosttilbud. Hvis det nedlægges i Helsingør Kommune, kan det derfor blive sværere at rekruttere nye medarbejdere. Kantinen er velbesøgt. Størstedelen af dem der spiser i kantinen, køber maden i kantinen. At så mange benytter kantinen gør, at det er mulig at pleje de gode arbejdsmæssige og sociale relationer med tætte og lidt mere perifere kollegaer. Nedlæggelse af frugtordningen Frugtordningen er en del af det at være en sund kommune. Udbud af Facility Management og boligadministration Centret har et godt samarbejde med erhvervslivet, og mange opgaver er udbudt til virksomheder. I forbindelse med etableringen af fælles ejendomsdrift er en række opgaver blevet samlet i centret. Nogle opgaver er lagt ud til eksterne, nogle løses selv af centrets medarbejdere og andre i NSPV. Centret arbejder løbende med udbud af områderne samt en styrket contract management af allerede udlagte områder, og forventer fortsat at arbejde videre med dette. Centrets vurdering er, at et samlet udbud af området ikke vil være hensigtsmæssigt og endvidere have en størrelse, som vil betyde, at lokalt erhvervsliv ikke vil være i stand til at byde. C-MED er bekymret for et udbud af boligadministration. I dag er boligadministrationen en integreret del af styringen af kommunens ejendomsportefølje, som endvidere også omfatter køb og salg af ejendomme og indgåelse af kontrakter med foreninger mv. Hovedparten af kommunens boliger er udlejet til borgere med særlige behov og visiteret gennem de sociale myndigheder. Der er derfor en særlig opgave i kommunikationen med borgerne, som ligger udover, hvad normalt ligger i en boligadministrativ funktion. C-MED er bekymret for, om en ekstern part vil have lige så gode forudsætninger for at kunne løfte denne opgave.

52 C-MED, HKB, bilag Beredskabet havde den 8/ MED møde og i den forbindelse blev forslag til budgetbesparelserne fremlagt. Der var ingen bemærkninger til forslag omkring besparelserne. Med venlig hilsen Søren Lundhild Beredskabschef

53 C-MED, SO, bilag Høringssvar den Vedr. Budgetproces 2018 C-MED medarbejderside Center for Sundhed og Omsorg Som medarbejdere er vi bekymrede for, at servicereduktioner og effektiviseringer vil give en yderligere belastning af arbejdsmiljøet. Vi mener smertegrænsen er nået. Medarbejdernes arbejdsvilkår bliver/er påvirket, da det er svært at fastholde og i særdeleshed svært at rekruttere nye medarbejdere med høje faglige kompetencer. Har følgende kommentar til budget: Drift ønsker: Ø Familietilbud til behandling af overvægtige børn og unge. - Det er godt at der er fokus på overvægtige børn og unge. Vi finder dog, at der også burde være noget for de tynde børn, da de har skabt sig et idealbillede fra internettet og TV. Deres forhold til kost påvirker deres knoglevækst langt ind i voksenlivet, derfor er tidlig opsporing og forebyggelse vigtig. Ø Kvalitetssikring med praktiske procedurer i sygeplejen. - PPS giver faglig kompetenceløft og er tidsbesparende. Gør det nemmere for personalet at gøre det ansvarligt og rigtigt. Ø Begrænsning af multiresistente bakterier på plejehjem og midlertidige pladser. - Vigtigt i forhold til at passe på borgerne og medarbejderne ud fra et sundhedsperspektiv. Ø Sikkerhed omkring borgere med særlige behov på midlertidige pladser - Vigtig at skabe sikkerhed omkring meget urolige borgeren, så der skabes ro til et dynamisk udviklende fagligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Ø Klinisk diætist til styrket ernæringsindsats. - Der mangler i dag kompetencer som kan bruges på plejehjem, HRT og i hjemmeplejen til at løfte opgavens kvalitet og kompetenceudvikle medarbejderne. Servicereduktioner: Sr Reducering af rengøring for plejehjemsbeboerne - Vi er bekymrede for konsekvensen i form af mere snavs og øget smitterisiko for borgere og medarbejdere. Øget arbejdsbyrde, samt dårligere arbejdsmiljø, og hurtigere nedslidning af medarbejderne, på baggrund af, at der skal bruges flere kræfter på meget snavsede områder.

54 Sr Afskaffelse af kontakt til hjemmeboende borgere - Hvis tlf. kontakten afskaffes, vil der blive brug for anden ydelse fra hjemmeplejen i form af psykisk hjælp og støtte. Borgerne vil blive mere kontaktsøgende til sundhedssystemet og pårørende. Sr Reduktion i rengøring/oprydning for hjemmeboende borgere med særlige behov. - Reduktion vil øge risiko for sygdom hos borgere og personale grundet dårligt indeklima. Borgernes hjem vil sande til og blive uoverskuelig, samt personalets arbejdsmiljø forringes. Med tiden vil der blive brug for en hovedrengøring af hjemmet. SR 826SO- 001 Færre borgerrettede sundhedsfremme aktiviteter og tilbud. - Vigtigt at vi går forrest med de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. De kan være med til, at vi er en attraktiv tilflytterkommune. Sr Reduktion i fremskudt visitation på Nordsjællands Hospital - Besparelsen kan betyde, at borgerne ikke får de hjælpemidler og ydelser, der er behov for når de kommer hjem, og specielt i sektorovergangen er det vigtigt, da personalet ved reduktionen kan komme til at bruge mere tid på hjemtagelse af borgere, og der er risiko for dyre genindlæggelser. Effektiviseringer: e Kapacitets tilpasning af midlertidige pladser. - Vi har en bekymring der går på, om man kan få/nå en besparelse, hvis pladserne ikke kan undværes. Det giver ikke mening at åbne og lukke pladser. Når personalereduktionen er taget ved lukning af pladser, vil der være et øget arbejdspres på tilbageværende personaler hvis de åbnes igen E Indførelse af elektronisk medicinkasse til hjemmeboende borgere. - En god ide, men der skal være tid til at personalet kan tjekke op på borgerne. E Tilpasning af ledig kapacitet på dagcentre til hjemmeboende borgere. - Som medarbejdere er vi bekymrede, for om den ændrede transportudgift har været med til, at generere de 19 ledige pladser på Dagcenter 2. De 19 pladser kunne om konventernes til demensdagcenterpladser, når der her er en venteliste på 32 borgere. På vegne af medarbejderrepræsentanterne. Næstformand C-MED Sundhed og Omsorg FTR Margit Koch

55 A-MED SO, Grønnehaven, bilag Kære begge A-MED på Grønnehaven har ingen kommentarer til budgetprocessen. Med venlig hilsen Nanna Willerslev Plejehjemsleder

56 A-MED SO, Falkenberg, bilag Det indstilles at A-MED Drøfter og eventuelt kommenterer de foreløbige forslag til hhv. effektiviseringer og servicereduktioner Serviceforringelser A-MED på Falkenberg forventer, at de servicereduktioner der bliver besluttet, bliver meldt klart ud fra politisk side. Dette er vigtigt af hensyn til borgere og personale. A-MED har følgende kommentarer til nogle af forslagene. Øget brugerbetaling på madservice er en god ide. Reducering af rengøring for beboerne. Vi er bekymrede for konsekvensen i form af mere snavs og øget smitterisiko. Vi får/har flere beboere med multiresistente bakterier, dette medfører øget krav om bl.a. rengøring. Falkenberg foretog sidste år en beregning af denne udgift, som beløb sig til kr. årligt pr. beboer. Lukning af DC2 med delvis omstilling til dagcenter Demens. Vi mener, at det hænger fint sammen med den nationale demenshandlingsplan, med flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud til demente. Vi oplever i hverdagen, at det er det, der i særlig grad er behov for. Vedrørende rengøring og dagcenter konstaterer vi, at der vil blive tale om en personalereduktion. Det udtrykkes der bekymring for. Effektiviseringer A-MED finder flere forslag gode Indførelse af kontantfrie kasser. Vi oplever, at der er et potentiale i dette forslag. Det er vigtigt med en god og tidstro analyse af omfanget af effektiviseringen. Vi har ingen frugtordning på Falkenberg derfor kan vi ikke reducere på dette. WOW lagerstyring. Vi er nysgerrige på ideen. Kan det også gælde køkken indkøb? Madspild. Vi kan se en mulig effektivisering i forhold til indkøb, ikke på personaletimer. Dosisdispensering. Har svært ved at få øje på effektiviseringen. Vi oplever, at alle beboere der har mulighed for det, er på dosisdispensering. Vi oplever ikke særlige udfordringer med, at få lægerne til det. Det fremgår af kvalitetsstandarderne, at al medicin der kan dosisdispenseres, skal dosisdispenseres Der udtrykkes bekymring for personalereduktion

57 A-MED bemærker lige som sidste år, at vi sidder i en absurd situation. PÅ den ene side skal vi forholde os til serviceforringelse og effektiviseringer og på den anden siden skal vi forholde os til puljemidler der disponeres til særlige øremærkede indsatser. A-MED oplever, at det er en tidskrævende og administrativ tung opgave, hvor der anvendes mange ressourcer. A-MED har ikke yderligere forslag til servicereduktioner/effektiviseringer A-MED har ikke i denne omgang taget stilling til drift ønsker A-MED s bemærkninger sendes til C-MED (Lene Maria Nielsen) samt SO (Katrine Rosholt Bremholm) senest den 28 marts

58 A-MED SO, Montebello, bilag A-MED Montebello har på møde i går den 27. marts gennemgået og drøftet de indkomne forslag til effektiviseringer og servicereduktioner. Alt er taget til efterretning - ingen yderligere kommentarer. VH Rie

59 A-MED SO, Strandhøj, bilag Kommentarer fra Strandhøj til C-med vedrørende effektiviseringer og besparelser A med på Strandhøj har ikke yderlig forslag end de i forvejen indmeldte effektiviseringer og besparelser. Uddrag fra referat fra A-med på Strandhøj d Forslag til Servicereduktioner blev gennemgået A med har drøftet konsekvenser ved nedlægning af dagcenter 2 og har følgende bekymringer: Konsekvenserne for nedlæggelse af dagcenter 2, er bl.a. at tidlig opsporing vanskeliggøres betydeligt, at pårørende bliver overbelastet/ nedkørte og syge. At behovet for plejehjemsplads bliver fremrykket, da et stort antal af de nuværende dagcenter 2 borgere er væsentlig dårligere end år tilbage, både funktionsmæssigt og grundet demens eller demenslignende symptomer, og har et stort behov for den struktur, og de faste rammer med aktiverende og forebyggende sigte, som er tilstede på dagcentrene. Udover at aflaste de pårørende, afhjælper dagcenterdagene også stor ensomhed, samt er medskabende til nye bekendtskaber og små selvhjælpsgrupper, for borgerne der går på dagcenter, og på tværs både for dagc.2 & 3. Endvidere er der sammenhæng til hjemmepleje-ydelserne i og med at en borger, der ikke går i dagcenter i stedet ofte har behov for mere hjemmehjælp, eller bliver mere kontaktsøgende i systemet. Med venlig hilsen Gitte Just

60 A-MED SO, Hjemmeplejen, bilag Kære Lene TR Rie hansen og Solvej Rolin har gennemlæst materialet og for nuværende vurderet at konkretisering af de effektiviseringsforslag der vedrører hjemmeplejen endnu ikke er foretaget. Vi har aftalt at A-Med løbende vil være med i loopet når konkretiseringerne bliver foretaget, mhp vurdering af forslagene. Med venlig hilsen Hanne Munch Leder af Hjemmeplejen

61 A-MED SO, Forebyggelse og Visitation, bilag Forebyggelse og Visitations A-MED har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Lene Bergstein Områdeleder

62 A-MED SO, Rehabilitering og Træning, bilag Kære Katrine, Vi har afholdt A-MED og vi har ingen kommentarer til effektiviserings- og serviceforslagene her fra HRT. Med venlig hilsen Pia Hansen Leder

63 A-MED SO, Bøgehøjgård, bilag Svar fra A-med Bøgehøjgård den 28. marts 2017 vedrørende budget Forslag til effektiviseringer, servicereduktioner og driftsønsker til budget er drøftet på møde i A-med den 27. marts Forslagene er taget til efterretning med følgende kommentarer: Effektivisering: I forhold til kapacitetstilpasning af 2 midlertidige pladser bør der være opmærksomhed på, at det giver administrative og personalemæssige udfordringer at åbne og lukke pladser over året. Vi har erfaring med dette på Bøgehøjgård. Servicereduktion: I forhold til reducering af rengøring for plejehjemsbeboere skal der være opmærksomhed på, at øgede krav til hygiejne/forebyggelse af bakterieforekomst og smitterisiko kolliderer med reduktion af rengøringsomfang. På plejehjemmene kan vi ikke som i hjemmeplejen få visiteret ekstra rengøringsydelser ved særlige behov. Der bør være samme principper for dette. Med venlig hilsen Bodil Bækgaard Formand Janne S. Nielsen Næstformand

64 C-MED, DS bilag Udtalelse til H-MED fra C-MED i Center for Dagtilbud og Skoler vedrørende Budget C-MED udtaler til H-MED: C-MED har en bekymring for konsekvenserne af det konstante effektiviserings-fokus i kommunen. Effektiviseringsprocesserne udfordrer organisationen og belaster på en måde, at det tager fokus fra udviklingen af kerneopgaven. C-MED bakker op om forslaget vedr. at flytte Espergærde ungdomsskole fra Mørdrupskolen til Tibberupskolen, med de opmærksomhedspunkter som A-MED udtalelserne peger på. Næstformanden i C-MED har foretræde for BU den 8. juni og vil her medbringe yderligere udtalelser. På C-MED vegne Rikke Reiter og Vera Sandby Hansen

65 Alle A-MED, DS bilag Høringssvar vedr. prioriteringsforslag for Budget Samlet høringssvar fra A-MED i dagtilbud og skoler. Effektivisering (nr.) e Omlægge undervisnings- og fritidsaktiviteter på Skolerne i Snekkersten Bemærkninger Helsingør skole: Ud fra et økonomisk perspektiv, vil man kunne forestille sig at driften tilpasses det faktiske elevtal, således at ressourcen anvendes bedst muligt. Kigger man på kommunens vision om at tiltrække nye borgere gerne børnefamilier til kommunen, kan det have værdi at kommunen kan tilbyde både store og små skoletilbud. Snekkersten skole: A-Med anbefaler at undervisnings- og fritidsaktiviteterne for eleverne fra årgang samles på Borupgårdskolen, såfremt der bygges til på Borupgårdskolen. Baggrunden for anbefalingen er et ønske om at skabe mere heterogene klasser, hvor diversiteten i forhold til socio-økonomi og kulturer er ens i klasserne ved klassedannelsen. e Flytte Espergærde ungdomsskole fra Mørdrupskolen til Tibberupskolen Dog bemærker A-meds repræsentant fra Snekkersten Skole, at der ikke er opbakning til forslaget fra personalet på skolen. Begrundelsen for dette er en bekymring for om mange af de nuværende forældre på Snekkersten Skole vil blive utilfredse og søge privatskole. BH Rosenkilden: Da tilbuddet fortsætter, ser vi det reelt at egne lokaler bruges. Helsingør Ungdomsskole: A-MED på US er af den opfattelse at det vil være en stor gevinst at samle aktiviteterne for unge i Espergærde på Tibberupskolen. Det vil samtidigt være muligt at igangsætte understøttende aktiviteter for de unge i et udskolingsmiljø i tættere samarbejde med folkeskolen. Tilslutningen til klubtilbud og aktiviteter i Cykelkælderen har gennem de seneste år været dalende. Vi tror dels det hænger sammen med at flere af de unge unge (7. klasser) fortsat benytter EFC ligesom vi oplever at flere unge fra Espergærde målrettet søger Helsingør Ungdomsskole, hvis et fag udbydes dér. A-MED er bekymret for om Cykelkælderen fortsat kan være et attraktivt ungemiljø og mødested, da det nu ligger på en skole for 1-6. klasse i lokaler der naturligvis også skal benyttes i dagtimer A-MED vil gerne anbefale at der fortsat SKAL være ungdomsskoleaktivitet i Espergærde, blot i nye rammer og organiseret på en relevant måde. A-MED har dog følgende opmærksomhedspunkter, såfremt en omlægning bliver aktuel: Tilbud skal være så åbent, at det også er tilgængeligt for unge der IKKE går på Espergærde Skole. Det skal sikres at udbuddet af fag fortsat er bredt varieret. Espergærde Skole skal kunne tilbyde egnet lokale til Ungdomsskolens

66 administration, møder mm på Tibberupskolen. Tikøb skole og dagtilbud: Implementering af Ungdomsskole på Tibberup Skole, som udskolingsskole, giver en god mening og sammenhænge i de unges liv. Helsingør skole: Det ville have været relevant her, hvis erfaringerne fra nedlæggelse af Ungdomsskoletilbuddet i Hornbæk, var blevet inddraget som erfaringsgrundlag i forhold til de unges fleksibilitet og mobilitet. Uden denne viden forestiller A-MED sig, at de unge fra Hornbæks anvendelse af tilbuddet på Rasmus Knudsens Vej, er forbundet med den nuværende ordning hvor de bliver hentet i Ungdomsskolens bus. En nedlæggelse af aftenaktivitet på Espergærde Ungdomsskolen vil derfor kræve, at de unge får tilbud om bustransport, på linje med de unge i Hornbæk. Espergærde skole: Amed finder forslaget interessant og bakkede allerede for et år siden op om det. På baggrund af i sær to forhold: - Skolen kan se en fordel i at Ungdomsskolen mere dynamisk arbejder med de unge i den nye udskoling på TB - Skolen kan med fordel få råderet over lokalerne dels til skoleaktiviteter, dels til at supplere fritidsklubben / Klub 3 BH Søbæk: Hvis der ikke er aftenaktivitet på Espergærde ungdomsskole, hvor går man så hen hvis man ikke er interesseret i idrætsaktiviteter: e Justere på fordelingen mellem lærere og pædagogisk personale i den understøttende undervisning Hellebækskolen: Da den understøttende undervisning direkte skal understøtte målene for fagene i folkeskolen og Helsingør kommunes skolerunder et har en negativ undervisningseffekt, kan vi ikke anbefale et effektiviserings forslag, der forventes at have en direkte kvalitetsforringelse af skolens kerneopgave, læring hos eleverne, i form af forringet faglighed og ringere kobling mellem de understøttende undervisning og almen undervisning. BH Rosenkilden: Den understøttende undervisning må påhvile lærerne som er uddannet til netop dette. Vi tænker man skal have for øje på forskellen mellem inklusion og understøttende undervisning. HS klub: I HS klub mener vi, at der er et stort behov for at blive skarpere på, hvad det er at man ønsker, at den understøttende undervisning skal kunne. I dag er det meget forskelligt hvordan og til hvad man bruger den understøttende undervisning. Danmarks evalueringsinstitut har for nyligt gennemført en stor undersøgelse, der påpeger at ca. halvdelen af alle lærere og pædagoger, slet ikke har noget fælles planlægning og at 8 ud af 10 bruger under 15 minutter om ugen på at planlægge og samarbejde. Når der ikke bruges noget nævneværdigt tid på at lave en fælles planlægning, så bliver alt hvad der foregår i den såkaldte understøttende undervisning, fuldstændigt løsrevet fra den sammenhæng, som den ellers var ment til at skulle, ja netop understøtte. Det er et kæmpe paradoks og en fuldstændig løsrivelse fra det, det oprindeligt var tænkt som. Derfor vil vi anbefale at hvis man ønsker at ændre på den fordeling af pædagoger og lærere der er i dag, så skal det understøttes af en ambition og en plan for hvordan man kan og vil bruge de pædagogiske ressourcer. Og der kan man kun med beklagelse konstatere, at hvis besparelsen bliver gennemført, så vil skolerne miste yderligere ressourcer og derfor vil ønsket om tid til samarbejde, formodentligt blive endnu mere umuligt og fjernt at realiserer. Vi kan på den baggrund ikke nødvendigvis anbefale at dette gennemføres som en besparelse,

67 men puttes i puljen af tiltag man støtter med flere ressourcer, da pædagoger i skolen giver mening, men pædagoger i skolen uden en plan og samarbejdstid, ingen mening giver!! Tikøb skole og dagtilbud: Vi mener, at ændring af procentfordelingen af understøttende undervisning imellem lærere og pædagoger fra til 40-60, i vores praksis ikke vil have den helt store påvirkning. Vi har teamorganisering, som består af to lærere og en skolepædagog, og de daglige arbejdsgange er baseret på tæt teamsamarbejde og planlægning. Vi mener, at den faglige forringelse vil være minimal og ikke betydningsfuld i forhold til vores organisering. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: Det er vigtigt, at skolerne selv kan bestemme fordelingen mellem lærer og pædagogisk personale i den understøttende undervisning, og at der ikke bliver skåret i ressourcerne hertil så skolernes økonomi rammes dobbelt. Helsingør skole: Den økonomisk gevinst ved at justere på fordelingen, anser vi som forsvindende lille i forhold til den faglighed som vil forsvinde. Desuden viser det sig svært både for SFO og klub, at dække 50% af UUV i skolen, med det antal medarbejdere de har til rådighed. Ændres eks. åbningstider i SFO/klub, vil der skulle reduceres yderligere i denne personalegruppe. Snekkersten skole: Enighed i konsekvensbeskrivelsen. A-Med kan ikke anbefale forslaget, som vi mene, strider mod formålet med den understøttende undervisning som understøttende for den faglige udvikling. Samtidigt kan forslaget betyde en begrænsning i skolernes mulighed for at skabe variation i skoledagen. Desuden synes forslaget ikke at harmonere med intentionerne omkring at ville højne den faglige trivsel hos eleverne. Hvis skolen på grund af økonomi var nødsaget til at bruge pædagoger i den understøttende undervisning vil det nedlægge linjeskolen og gøre det svære at nå de faglige mål om at reducere andelen af de elever, der får mindre en 4 ved PF9. Espergærde skole: Amed kan ikke anbefale en yderligere justering BH Søbæk: Færre antal lærere? Hvis personalet har en pædagogisk uddannelse er det ok. e Optimere klassestørrelser - 28 i hver klasse Hellebækskolen: Med mindre man ændrer tildelingsmodellen er det helt sikkert en fordel at have 28 elever i klasserne, da det ganske enkelt giver flere penge og er mere styrbart for skolerne.

68 Pædagogisk/didaktisk set er det efter vores opfattelse dog klart mere hensigtsmæssigt med 24 elever i klasserne. Endvidere vil vi tillade os at konkludere at 4 elever mere i klasserne vil udbygge opgaven med forældresamarbejde med knap 17 % årligt pr. lærer eller forringe omfanget af samarbejde tilsvarende for familierne. BH Rosenkilden: Med større klasser bliver der flere som har svært ved at rumme skolen. Vi er bekymret for inklusionen som skal lykkes. Tikøb skole og dagtilbud: På Tikøb Skole er klasselokalerne ikke indrettet til 28 elever. Vi har kun et klasselokale, der kan rumme 28 elever. Forslagets økonomi er dermed overvurderet. Desuden mener vi, at det kan være udfordrende at arbejde i klasser med 28 elever hvor der også er en inklusionsdagsorden. Dette kan medføre en yderligere flugt af eleverne til private skoler. Og så er effektiviseringen væk. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: En klassekvotient på 24 elever sikrer tid til den enkelte elev og kan tiltrække børnefamilier til Helsingør Kommune. Skolebestyrelsen finder derfor forslaget om at hæve klassekvotienten til 28 problematisk. Det vil gå ud over tiden til den enkelte elev og kan have negative konsekvenser for elevernes læring. En klassekvotient på 24 elever i klasse bør derfor fastholdes. Helsingør skole: Generelt set er A-MED s holdning, at hvis man over en bred kam sætter klassekvotienten op, udfordres indlæringsmængden i klassen og hos den enkelte elev, dette fordi der bliver mindre fokus på den enkelte elev og opfølgning af denne. Desuden mener A-MED, at eleven og lærere/pædagogers arbejdsmiljø og dermed trivsel udfordres, hvis klassekvotienten sættes op. Dette bl.a. fordi de fysiske rammer flere steder, sætter en grænse for hvor mange elever man kan have i forskellige klasser. Det vi som skole kan have brug for, er en større fleksibilitet i forhold til hvor mange elever vi kan planlægge med. I en klasse kan der være pædagogiske årsager til at der kun bør være eks. 20 elever, hvorimod en anden klasse eks. uden problemer kan rumme både fysisk og pædagogisk at der er 29 elever i klassen. Hvis dette skal kunne lade sig gøre rent økonomisk, vil der være brug for, at ressourcetildelingsmodellen ændres, og der igen bliver tildelt et grundbeløb pr. klasse, eks. ved 20 elever. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke forslaget, da det ikke virker realiserbart. Det er antallet af elever på en årgang, der afgør om klassekvotienten bliver 24 eller 28. A-Med påpeger at flere elever i klasserne kan medføre et øget behov for at kunne holddele for at imødekomme kravet om undervisningsdifferentiering. A- Med ser frem til den kommende analyse af specialområdet og skolernes reelle muligheder for at tilbyde særlige forløb for elever med faglige udfordringer. Udfordringen med at tilbyde eleverne undervisning på et passende niveau er dog ikke løst ved en lavere klassekvotient alene. A-Med er mest optaget af muligheden for at kunne dele en årgang ind i lidt mindre hold, hvor der til nogle elever kan gives specialundervisning. Espergærde skole:

69 Amed kan ikke anbefale dette. Dels er klasselokalerne ikke alle steder egnet til så mange elever, dels er skolerne udfordret med elever, som har lærings eller trivselsmæssige udfordringer, samtidigt med at der allerede er skåret ned på timer til støtte, holddeling m.m. Helsingør børneasyl: Dette vil generelt forringe kvaliteten af undervisningen og få flere familier til at søge privatskoler. BH Søbæk: Det ser vi som en dårlig løsning, da alle undersøgelser viser at mere end elever i klassen giver dårlig kvalitet i undervisningen ifølge forældrene. Ifølge Helsingør Kommunes visioner skal vi ahve 800 flere familier, og flere børn i klasse vil ikke tiltrække børnefamilier. e Kapacitetstilpasse dagområdet Se rapport fra KORA 21. oktober For forældrene er den optimale klassestøttelse på børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet. Det har KORA-forskere netop dokumenteret i en ny videnskaelig artikel. Klatretræet: Det er svært at svare på, da prognoserne ikke altid holder stik! BH Rosenkilden: Vi oplever ventelister så vi kan ikke se dette og mangler mere information for at kunne svare på dette. Tikøb skole og dagtilbud: Vi mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, at Helsingør Kommune skal kapacitet- tilpasse og lukke yderligere en daginstitution. De 39 børnehavepladser som vi har i distrikt Helsingør, skal bruges som en mulighed til tilflytterfamilier samt flygtningebørn. Lukning af endnu en daginstitution vil være med til at afgrænse den mangfoldighed Helsingør Kommune tilbyder til børnefamilierne i dag, og dermed en flugt til private daginstitutioner. Måske kunne man bruge de ledige kvadratmeter til mere plads pr. barnet, da det er en af de vigtige faktorer ift. kvalitet i dagtilbud. Hornbæk skole: I princippet har vi ingen bemærkninger til dette forslag, da det ikke har konsekvenser for Hornbæk Skole. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at der i Hornbæk er alt for få dagtilbudspladser, og flere familier kan ikke få plads til deres børn i vuggestue/børnehave. Dette har også alvorlige konsekvenser for Hornbæk Skole da vi har erfaret at nogle af disse familier vælger at lade børnene starte i skole i den by, hvor de har gået i børnehave. Det er utrolig uheldigt for en skole som Hornbæk, som har haft et faldende antal elever der starter i 0. klasse de seneste år. Vi mener man bør prioritere at kunne tilbyde dagtilbud og skole tæt på hjemmet. BH Mariehønen: Når man lukker eller ændrer i institutionernes struktur opstår der en stor usikkerhed hos børn, forældre og personale. Dette har konsekvenser for alles trivsel. Et godt læringsmiljø giver mulighed for udvikling. Der bør være mulighed for at der er et frit valg mellem mange forskellige institutioner, så familier med børn kan få deres dagligdag til at hænge sammen. Ifølge kommunens visioner 2020 vil man tiltrække nye borgere til kommunen. Vi skal derfor sikre, at vi fortsat skaber gode betingelser for livskvalitet for alle. Vi har set, at når der sker en kapacitetstilpasning, åbner de lukkede institutioner op som private. BH Stjernedrys: Pengene følger barnet uanset hvor barnet går. Måske skulle man kapacitetstilpasse ved at kigge på den måde, som antallet af pladser gøres op

70 på. Det kunne være, at der var tilbud, som skal rumme færre børn generelt således, at vores børn får mere plads dette vil formodentlig også blive påskønnet af evt. tilflytter familier. Hvis der skal kapacitetstilpasses i Helsingør, er det vigtigt, at have en plan for en tid, hvor børnetallet igen kommer til at stige. BH Hellebæk: Nej. Vi tænker ikke at det giver mening at lukke et helt Børnehus ned, når det ikke er flere ledige pladser det drejer sig om. Vi er bekymrede for betydningen for Kommunens mission om at få flere børnefamilier til Kommunen såfremt vi ikke kan tilbyde dem institutionsplads i deres nærområde. Vi har allerede nu opkald fra forældre som overvejer huskøb i Hornbæk, men tvivler fordi de ikke kan få institutionsplads der. Vi tænker at man i stedet for at lukke børnehuse, at man da kan lukke enkelte stuer ned, således at der er mulighed for at åbne dem igen, såfremt det lykkes at tiltrække de nye familier til Kommunen eller børnetal på anden vis stiger. Vi tænker ligeledes at det er godt at have flere Børnehuse forældre kan vælge imellem. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Hænger ikke sammen med kommunens vision. Vil skabe et problem i fremtiden, hvor der er udsigt til flere tilflyttere og flygtninge i kommenen. Hvis institutionerne bliver nednormeret (antal børn pr. kvm.) som følger af masterplanen, vil kapacitetstilpasning skabe et pladsproblem. BH Villa Kulla: Vi stoler på, at man både politisk og administrativt vil revurdere den m2- indskrivningsmodel, som i sin tid blev indført, fordi der manglede institutionspladser. I mange år talte man i den forbindelse om bur-børn, og denne model bruges stadig i forhold til at indskrive børn efter, og for at vurdere om husene er fyldt op. Vi er en af de institutioner, som har fordelagtige m2, og disse understøtter de pædagogiske indsatser, vi er ved at videreudvikle og udbygge, også efter vores organisatoriske sammenlægning. Kvadratmetrene gør det muligt for os at skabe pædagogiske tilbud med børn i små grupper, som der er evidens for kan gøre en markant forskel, for især de børn som har brug for særlig indsats. Vi arbejder også hen imod, at relevante samarbejdspartnere i langt højere grad kan blive en del af vores kerneydelse på matriklen, hvilket igen indikerer en ny måde at tænke m2- ressourcer på. Vi tænker generelt i den forbindelse, at man skal tænke kreativt. Helsingør børneasyl: Dette kan betyde mindre mangfoldighed og mindre liv i midtbyen, samt mindre tilflytning af børnefamilier til midtbyen. Asylet som er en historisk institution i midtbyen, forventes at være fyldt op med børn i august 2017 og har børn på venteliste, som ikke får den ønskede plads. En eventuel opsigelse af Asylets overenskomst med Helsingør kommune kan afstedkomme et ønske, fra forældre og fondsbestyrelse, om privatisering. En eventuel privatisering af Asylet vil ikke medvirke til den ønskede kapacitetstilpasning og samtidigt ønsker personalet fortsat at være en del af og bidrage til, det gode samarbejde og udviklingen af dagtilbudsområdet i Helsingør kommune. BH Abildvænget: A-meds opfattelse er, at ved en overkapacitet er det er bedre at lukke daginstitutioner, fremfor de enkelte institutioner hele tiden skal kapacitetstilpasse efter børnetallet. Dette skaber usikkerhed i personalegruppen og påvirker kvaliteten af det pædagogiske arbejde. BH Kysten: Vores kommentarer er præget af beslutningen om at tilslutte os kapacitetstilpasning på området. Vi ønsker ikke grønthøstermetoden, som vil være en belastning for samtlige enheder, ligesom vi ikke kan tilslutte os forslag,

71 som direkte vil ramme udsatte børn/familier. BH Søbæk: Ja hvis det er nødvendigt. BH Troldehøj: Vi ser kapacitetstilpasning som en mulighed for at tilpasse ledige kvadratmeter i forhold til børnetallet. Alternativt at man kigger på kvadratmeter i forhold til institutionernes fysiske rammer samt børnegruppernes sammensætning med henblik på nednormering af børnetallet. BH Mariakringlen: Hellere kapacitetstilpasning end sammenlægninger. Vi er en sammenlagt institution, og der er intet godt at sige om dette! Ledelse på distance, større ledelsesspænd. Himmelhuset: Ja, til kapacitetstilpasning, nej til åbning af private daginstitutioner. Servicereduk tion (nr.) sr Reducere åbningstid i SFO med 2,5 timer om ugen Bemærkninger Hellebækskolen: Hvis der er tale om nedskæringer i ydertimer vil det gøre det besværligt for børnefamilierne, der ofte pendler til KBH. Det vil nok begrænse tilflytningen af nye børnefamilier til vores område. Endvidere vil det blive sværere at skaffe kvalificerede medarbejdere. BH Rosenkilden: Vi tænker morgentilbuddet skal beholdes og så kan man reducere i eftermiddagen. Tænk på pendlerfamilier! Tikøb skole og dagtilbud: Morgenåbning relevant for Tikøb. Hornbæk skole: Sidste år var der forslag om at reducere åbningstiden med 1 time om ugen i år er tallet hævet til 2,5 time om ugen. Af forslaget fremgår det at SFO erne skal åbne kl 14 i stedet for kl Det vil dog være meget uheldigt, da der er klasser som har fri før kl. 14. Der bør være et SFO-tilbud, der kan tage imod alle indmeldte børn, når de har fri. Helsingør skole: Reduceres åbningstiden i SFo, vil dette få konsekvenser i forhold til det antal medarbejderne vi har ansat på nuværende tidspunkt. Sker der personalereduktion, vil dette bl.a. have konsekvenser i forhold til SFO s mulighed for at dække UUV i skole, på nuværende niveau (50/50). Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget. Åbningstiden er i forvejen begrænset for de mindste elever, hvor forældrene har brug for et godt pædagogiske tilbud til deres børn, mens de er på arbejde. Espergærde skole: Er reelt en grønthøster udmøntet på denne måde. En virkelig dårlig ide men ikke signal til nye familier om attraktivt sted at søge hen.

72 BH Søbæk: Kan man reducere i en meget begrænset åbningstid? Så er der måske ikke brug for SFO mere. sr Reducere H2O- Camp med én uge Hellebækskolen Virkelig et skidt signal at foreslå en serviceforringelse der i konsekvens vil betyde at færre lærer at svømme, når vi en kommune med 30 km. Kyst. BH Rosenkilden: Helt enig. Tikøb skole og dagtilbud: En ualmindelig dårlig ide at reducere varighed på H2O-camp med en uge. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: Forslaget vil betyde en forringelse af svømmeundervisningen, og at færre elever derfor vil lære at svømme. Det er især uheldigt i et område som Helsingør Kommune hvor hav og badestrand er så tæt på. Vi opfordrer til at man afventer en evaluering af den nye H2O-camp Helsingør skole: Som A-MED læser materialet, har kommunen kontrakt med svømmeklubben til og med Hvor lang kontrakt har kommunen indgået med svømmeklubben? I forhold til kerneopgaven og nødvendige besparelser, er dette et område som kan reduceres. Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget, da en uges undervisning ikke skønnes nok. Desuden har H20 Camp vist sig at være en stor succes for eleverne, som giver udtryk for øget faglig, social og personlig trivsel. A-Med gør opmærksom på, at der er flere udgifter forbundet med H2O-camp end opgjort her. Skolen har et større personaleressourceforbrug i disse uger, da der er brug for at sendt kendt personale med. Espergærde skole: Amed har svært ved at se at en uges svømmeundervisning giver nogen effekt. Opmærksomhed omkring mål for faget idræt, svært at nedlægge tilbuddet når der er kompetencemål for faget. sr Nedlægge Learning and Adventure Camp Hellebækskolen: Hvis man vil løfte et samfund, viser al erfaring at man skal løfte fra bunden. Det princip svigter vi, hvis vi nedlægger den slags tilbud. BH Rosenkilden: Helt enig. Helsingør ungdomsskole: A-MED på Ungdomsskolen mener det er ærgerligt at kommunen ikke når at få afprøvet de nye muligheder dette tilbud giver. Learning & Adventure Camp er pr 2017 lagt ind I rækken af Ungdomsskolens aktiviteter med Skolepiloterne. A-MED vurderer at campen/aktiviteten giver en god mulighed for at have fokus på netop de elever der har brug for et løft. Vi glæder os meget til at afprøve det udvidede samarbejde med lærerkræfter fra KUP, 10, Next Step (10. specialklasse), KUU (Kombinerede Ungdomsuddannelse) samt medarbejdere fra fritidsundervisning og klubber således de unge kan få

73 fuld fokus. Ved at Campen nu er lagt i Ungdomsskole-regi er der planlagt en ny form for opfølgning bl.a. et tættere samarbejde med folkeskolerne og sideløbende på Ungdomsskolen om aftenen. Det betyder at tilbuddet er udvidet fra en uge til noget der forløber over længere tid, og derved skal give den enkelte lyst til læring Alle 12 medarbejdere på campen vil i år desuden få en kortere målrettet uddannelse ved True North således alle har samme didaktisk fundament. Dette var tænkt at være platformen for de kommende års camp og at vi fremadrette kunne skulle uddanne de nytilkomne lærere. Tikøb skole og dagtilbud: Learning and Adventure Camp er et godt initiativ. Umiddelbar mener vi, at en uge for at løfte faglige niveau i dansk og matematik samt at motivere eleverne til læring er ret kort. Men da vi ikke har erfaring og tilstrækkelig viden om forløbet er det svært for os at udtale sig. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: A-MED bemærker, at vi mangler en opgørelse over effekten af Learning and Adventure Camp. I forhold til kerneopgaven og nødvendige besparelser, er dette et område som kan nedlægges og dermed spares væk. Snekkersten skole: A-Med kan tilslutte sig forslaget. A-Med anerkender at for de elever, der deltager er der tale om et værdifuldt tilbud. Dog har A-Med en faglig bekymring omkring den langvarige effekt, da læringssforløbet sker udenfor elevens normale kontekst. Lærerne oplever, at det er svært at få eleverne motiveret til at deltage. Espergærde skole: Amed vurderer at det er et tilbud der kunne undværes sr Afskaffe tilskud til HH skole- og kultursamarbejde BH Rosenkilden: Vi er enige. Vi må varetage egne opgaver før sådanne prioriteres. Tikøb skole og dagtilbud: Det er væsentligt at fastholde de kulturtiltag, som fremhæver Helsingør og vores område generelt. Her er HH samarbejdet fint og en mulighed for at hvordan man kan gøre tingene i et helt andet land tæt på. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: Vi har ikke i udpræget grad gjort brug af samarbejdet på Hornbæk Skole, men det er en god mulighed at have, hvis kommunen gerne vil fremme brobygningen mellem Danmark og Sverige. Helsingør skole: Bør fastholdes i henhold til den åbne skole. Snekkersten skole: A-Med kan tilslutte sig forslaget, da antagelsen er, at HH-samarbejdet kan opretholdes uden særlig tildeling. Espergærde skole:

74 sr Nedlægge Naturcenter Nyruphus Kan ikke anbefales at skære dette væk Klatretræet: Vi mener at Nyruphus bidrager til udviklingen af læreplans-temaet, Natur og naturfænomerne, - her har personalet muligheder for at hente inspiration og læring. BH Rosenkilden: Tænke i at minimere åbningstid. Tikøb skole og dagtilbud: Tikøb dagtilbud og skole benytter sig rigtig meget af Naturcenter Nyruphus hele året rundt. Vi deltager til de mange læringsarrangementer Nyruphus igangsætter. Lige nu har vi en aftale med Nyruphuset, om at igangsætte projektet haver til maver i løbet af næste skoleår. Vi mener, at lukning af Naturcenter Nyruphus vil medfører en faglig forringelse for vores børn både i dagtilbud og i skolen og dermed en begrænsning ift. Åbenskole indsatser. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Bør bevares i henhold til den åbne skole. Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget, da Naturcenter Nyruphus understøtter den faglige undervisning i naturfagene og tilbyder eleverne meningsfuld undervisning udenfor skolens rammer (åben skole). Den aktivitet, der er omkring centeret af byens borgere vidner om centeret skaber merværdi. Espergærde skole: Naturcentret er et tilbud, som mange elever bruger under åben skole. Vil være forkert at nedlægge dette tilbud Nyrup vuggestue og børnehave: Nyruphus kan for dagtilbud - Give fællesoplevelser for børn og personale og det fælles 3. - Give nye kompetencer for pædagogisk personale Vi mener Nyruphus er et nødvendigt tilbud for dagtilbud og skoler. Derudover at har vi en social forpligtelse ved at alle børn og unge, har ret til naturoplevelser. For borgere: - Skabe nye fælles oplevelser for børnefamilier i fritiden - Et attraktivt tilbud for tilflyttere, hvor der er mulighed for at møde og knytte andre fællesskaber. BH Stjernedrys: Nyruphus er blevet en stor del af vores arbejde med læreplanerne. VI bruger tilbuddet rigtig meget og ville være meget kede af at skulle undvære det. Personalet på Nyruphus er engagerede og entusiastiske i deres måde at møde børn og voksne på. De giver os ideer til hvordan vi ønsker at udvikle læringen i Stjernedrys. Det ville i vores øjne være et stort tab for kommunen, skoler, daginstitutioner, borgerne, som får mere og mere øje for de muligheder, som ligger i Naturcenteret. Som institution og i vores hverdag, er naturen en vigtig ramme omkring vores daglige pædagogik. Det betyder, at vores pædagogiske arbejde og børnenes læringsrum, tager udgangspunkt i deres færden i naturen, på legepladsen og i vores nærmiljø, og den tætte kontakt som børnene får med naturens vækst, dyr, børnenes fællesskab og det vi dyrker af blomster, grøntsager osv. Naturen og nyruphus udfordrer krop og sjæl og appellerer til nysgerrighed og undren. Naturen og nyruphus skal vi passe på og bevare og vi ser den som verdens bedste legeplads, med udgangspunkt i læring, relation, respekt og gode

75 erfaringer. BH Hellebæk: Ja og nej. Vi tænker godt at selve huset kan lukkes ned, såfremt vi beholder Naturvejledere. Vi tænker de i stedet skal komme ud i vores nærområde, således vi kan blive inspireret og sidemandsoplært ved at observere naturvejlederen gå på opdagelse i vores område med børnene. Det vil betyde at vi selv bliver bedre til at være nysgerrig på naturen sammen med børnene resten af året, frem for de få dage vi besøger naturcenteret. BH Villa Kulla: Det er jo et godt tiltag, som burde opreklameres lidt mere. BH Sommerlyst: Dette er et unikt tilbud som ikke kan sammenlignes med noget andet tilbud til børn i Helsingør Kommune. sr Reducere pædagogisk personale i børnehaveklasser BH Troldehøj: Vi skal i Helsingør Kommune være stolte af at vi har et Naturcenter som indgår som en væsentlig aktør i planerne om Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Natur og friluftsliv indgår som en vigtig del af dagtilbuddenes Læreplansarbejde (Natur og naturfænomener) og er derfor et væsentlige elementer for børn, pædagoger og familier. Naturcenteret er det centrale læringsrum. Vi anbefaler at Naturcenteret bevares og at der ikke sker reduktion. Hellebækskolen: Denne serviceforringelse vil have vidtrækkende betydning for alle børns skolestart. I forvejen oplever hverken forældre eller medarbejdere at der er tilstrækkelige ressourcer i børnehaveklasserne, ligesom de Skolestartsudvalget (2006) udarbejdede en række anbefalinger, der sammenfattes i rapporten En god skolestart. Af den fremgår det specifikt vedr. det pædagogiske personale i børnehaveklassen (s. 11, pkt. 2.4): Samarbejdet mellem lærere og fritidspædagoger Samarbejdet mellem indskolingens lærere og pædagogerne i dagtilbud, indskoling og fritidsordning bør opprioriteres. SFO-pædagoger bør kunne indgå i teamsamarbejde om undervisningen sammen med lærerne og indskolingspædagogerne i forbindelse med indskolingsårene. Senere i rapporten fremgår det (s. 54): Undervisningen i børnehaveklasse varetages af indskolingspædagoger og lærere i samarbejde med størst mulig brug af samundervisning. Der er en lang række af andre anbefalinger, så som at der bør være mere fokus på børn med særlige behov for særlig indsats i form af forebyggende initiativer og om nødvendigt tidligt tilbud om specialundervisning mv. I det hele taget er begrebet tidlig indsats et væsentligt omdrejningspunkt i rapporten. Vi mener at en servicereduktion af denne slags vil være en betydelig forringelse af børnehaveklassen og have negativ betydning for børnenes læringsfællesskaber på lang sigt. BH Rosenkilden: Dette går ikke i tråd med inklusion og trygge overgange. En god skolestart må være afgørende for en god skolegang. Tikøb skole og dagtilbud: Vi mener, at reducering af pædagogisk personale i børnehaveklassen vil være i modsætning med Helsingør Kommunens vision om dagtilbud og skoler med højt kvalitet og dermed tidligere indsats og inklusion. Overgang fra dagtilbud til skole har en stor betydning og er en vigtig skift i barnets liv. Hvis der ikke er pædagogisk personale nok til at tage hånden om disse børn vil det være svært at

76 arbejde med sociale relationer og trivsel i børnehaveklassen. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: Det kan betyde, at det bliver sværere at sætte ind med en tidlig indsats ift. Både faglig, social og fysisk inklusion. Dermed kan inklusionsproblemstillinger vise sig ikke at blive opdaget/håndterer, og dermed blive et problem i det efterfølgende skoleforløb. Det vil kunne ramme skolernes økonomi dobbelt, da skolerne allerede i dag (jf. rammestyringen) kan have prioriteret kun at have 1,5 skolepædagog i børnehaveklasserne. Dermed udhules rammestyringen og en reducering i budgettet vil derfor ramme andre funktioner på skolen. Helsingør skole: God investering i børnenes skolestart, og vi mener ordningen bør fortsætter. Snekkersten skole: Enighed i konsekvensbeskrivelsen. A-Med kan ikke anbefale forslaget, da det strider mod evidens omkring den langsigtede virkning af en tidlig indsats. A-Med er bekymrede for, at en afledt konsekvens kan være at der skal afsætte flere midler til at støtte eleverne senere i skoleforløbet. På Skolerne i Snekkersten har vi især fokus på en sproglig indsats, og vi vurderer at det vil få store konsekvenser for elevernes læring i alle fag op gennem skoleårene, hvis ikke vi sætter tidligt ind. Desuden synes forslaget ikke at harmonere med intentionerne omkring at ville højne læring og trivsel hos eleverne. Espergærde skole: I Espegærde er næsten alle klasser på maks antal elever, i hver klasse. I hver klasse er der udfordrede elever, som betyder at der er brug for flere resurser i forbindelse med skolestarten. Her dannes grundlaget for klasser, for klassekulturen og der er brug for sikker styring i dannelse af gode og stabile grupper. Det medvirker til en kvalificeret inklusionsindsats. Som forsvinder hvis man fjerne pædagogisk personale fra bh klassen. Amed kan på ingen måde anbefale at reducere personale her. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. I kraft af vores samarbejde med skolen omkring overgangen fra børnehave til skole ved vi, at børnehaveklasse assistenten har en store betydning for de børn, der har brug for lidt ekstra hjælp. Og dem oplever vi i vores dagtilbud er der flere og flere af. BH Villa Kulla: Det strider imod viden om tidlig indsats. En besparelse her synes at være en dårlig prioritering. Helsingør børneasyl: Kan resultere i dårligere trivsel og skolestart for alle børn. sr Nedlægge Helsingør Familieskole BH Søbæk: Nej. Dårlig ide. Hellebækskolen: Hvis man vil løfte et samfund, viser al erfaring at man skal løfte fra bunden. Det princip svigter vi, hvis vi nedlægger den slags tilbud. Vi er dog ikke sikre på at tilbuddet/programmet er de rette til disse børn/familier. BH Rosenkilden: Vi tænker ressourcer kan sættes ind i institution med henblik på tidlig indsats. Tikøb skole og dagtilbud: Dette er ikke en realistisk besparelse. Nedlæggelse vil blot flytte opgaven og

77 udgiften andre steder hen. Evt. uden for skoleområdet men ikke fra kommunekassen. Det faglige arbejde der bliver lavet i Familieskolen er svært at overflytte til skolerne, derfor er Familieskolen en nødvendig tilbud i Helsingør Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Helsingør Familieskole er en indsats, både i forhold til elever og forældre. Familieskolen har en viden og ekspertise på området, som vi drager stor nytte af på almenområdet i forhold til inklusion, familiearbejdet mv. Vurderingen på Helsingør Skole er, at vi vil have behov for at bruge mere LKT hvis Familieskolen nedlægges. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke forslaget, da vi generelt oplever et stigende behov for at kunne arbejde med familier om, hvordan de kan bakke op om deres børns skolegang på trods af de udfordringer, som de står i. Dog mener A-Med at der efter så mange år med samme projekt og tilgang kan være brug for et eftersyn af om tilbuddet er i sammenhæng med de metoder vi arbejder efter i kommunens øvrige inklusionsindsatser. A-Med ser derfor frem til evalueringen af Specialområdet. Espergærde skole: Kan man gøre og fastholde de lokale tilbud BH Mariehønen: Vores erfaring viser at der er brug for at familier i vanskeligheder hjælpes. Vi ser at børn fra 2 års alderen med deres forældre har et reelt behov og at de efter besøg / forløb har bedre muligheder for trivsel. De får redskaber således at de formår at være bedre forældre. Jævnfør dagtilbudslovens formål. Vi anbefaler Familiestuen til familier som har et særligt behov for at lære at være forældre og ser at det virker. BH Hellebæk: Nej. Det er vigtigt at vi har de særlige indsatser som giver bedre mulighed for lige vilkår for de børn og familier der mangler kompetencer, det skal bevares. BH Villa Kulla: Igen, mener vi, at det er direkte forkert at nedlægge de få enheder, hvis kompetencer er på børn og familier med særlige behov. Det kan godt være, at inklusionsintensionerne er gode; dog erstatter disse ikke den samlede fagviden og praksis, som særlige kompetence centre har. Det er både ærgerligt og en skam, at man vil udvande den fagviden for evt. om nogle få år igen at måtte sande at skulle opbygge dem på ny. BH Kysten: Ved at nedlægge Helsingør Familieskole samt Familiestuen rammer man igen børn/familier med særlige behov. Vi mener, det er vigtigt at bevare tiltag, som er med til at styrke positiv udvikling hos børn og familier, således at deres mulighed for gode skoleforløb optimeres. A-med kan derfor ikke tilslutte sig forslaget. BH Sommerlyst: Forringelse af Den røde tråd fra Familiestuen (daginstitutionsbørn) til familieskolen (Skolebørn). BH Troldehøj: Børnehuset Troldehøj har i mange år benyttet og henvist rigtig mange familier til

78 sr Nedsætte socialpædagogisk fripladstilskud til SFO Familiestuen, både etnisk danske og flerkulturelle familier. Både børn og forældre har fået et meget stort udbyttet af Familiestuen og forældrene har været glade for de redskaber de får med sig, både i forhold til opdragelse, konklifthåndtering og at være tydelig voksen og lære at sætte grænser. Ligeledes har forældrene udtrykt at de især får meget ud af at mødes og være sammen med andre familier der står med de samme problemstillinger. Vi oplever at forældrene efter et eller flere forløb på Familiestuen, er blevet mere tydelige og har fået redskaber med sig og er blevet mere klar på deres forældrerolle. Hvis Familiestuen bliver nedlagt vil Troldehøj miste en stor ressource og mulighed for at hjælpe familier der har brug for hjælp til forældrerollen i hjemmet. Hellebækskolen: Hvis man vil løfte et samfund, viser al erfaring at man skal løfte fra bunden. Det princip svigter vi, hvis vi nedlægger den slags tilbud. Vi er dog ikke sikre på at tilbuddet/programmet er de rette til disse børn/familier. Tikøb skole og dagtilbud: Nedsættelse vil have negative konsekvenser for de familier vi forsørger at integrere. I Tikøb er der udenlandske håndværkerfamilier / landbrugsfamilier, hvor et krav for arbejde er at familien rejser til gården. Uden tilskud vil deres børn i meget ringe grad blive integreret Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Dette kan ikke anbefales, da det mest sandsynligt er de svageste familie som vil trække deres børn ud. Snekkersten skole: A-med kan ikke tilslutte sig forslaget, da vi anser det som afgørende vigtigt, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskabet i SFO. Espergærde skole: Det er et dårligt sted at spare, hvor man risikerer at udelukke børn, som profiterer rigtig godt af fællesskabet i SFO BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Man kan frygte, at hvis det bliver vedtaget, vil de børn der mest har brug for tilbuddet, trækkes ud. sr Reducere udgifter til aktivitet i SFO Hellebækskolen: Ved at reducere udgiften til aktiviteter vil medføre færre kreative aktiviteter med børnene, dermed mister børnene en vigtig dannelsesdimension og SFO en vil få mere karakter af råpasning. Hvis måltider ikke længere tilbydes vil børnene være nødsaget til at have større madpakker og de allersvageste familier vil blive ramt. BH Rosenkilden: Helt enig. Der må arbejdes bredygtigt. Tikøb skole og dagtilbud: Nej. Det er småpenge vi taler om men beløb som faktisk muliggør aktiviteter for børnene. Alternativet er en børneopbevaringsplads, hvor de spiller på deres medbragte PC det meste af dagen. Hornbæk skole: Dette forslag blev også stillet sidste år, og skolebestyrelsens holdning har ikke ændret sig: Reducering af aktivitetsbeløbet til SFO børn vil betyde ringere muligheder for indkøb af materialer og oplevelser. Og dermed vil SFO-tilbuddet blive forringet.

79 Helsingør skole: Dette kan ikke anbefales da A-MED er enig i de konsekvenser som er beskrevet i materialet, hvilket vil betyde et mindre attraktivt tilbud. Snekkersten skole: A-Med kan tilslutte sig forslaget, men påpeger, at det vil få konsekvenser for det oplevede serviceniveau. Espergærde skole: Meget små budgetter i forvejen, kan ikke være meget at hente..½ sr Reducere åbningstid i fritidsklub med 2 timer om ugen BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. SFO bliver mindre attraktiv Villa Fem: A-MED er enig i de beskrevne konsekvenser af forslaget. Da der er der langt færre børn, der året rundt benytter den første halve time af klubbernes åbningstid fra , end der er børn, der året rundt benytter klubbernes aften- og weekendtilbud, vil vi derfor gerneforeslå, at en eventuel udmøntning, placeres indenfor den første halve time af den ugentlige åbningstid. A-MED i Villa Fem anser ikke forslaget for en optimal besparelse, da det betyder en medarbejderreduktion. BH Rosenkilden: Helt enig. Fritidsklubben Bølgen: Reduktion i åbningstiden med 2 timer vil det betyde færre aktiviteter og fald i tilbuddet for de specielt de ældste børn, da timerne til den reducerede åbningstid nødvendigvis skal findes på klubaftener og weekender. Det vil ligeledes betyde, at ture ud af huset (skøjtehal, svømmehal, Vallåsen, biograf og andre tiltag)sjældent kan finde sted inden for den ny reducerede åbningstid. Dette sammenholdt med de færre personaleressourcer vil betyde færre aktiviteter og et sandsynligt fald i børnetallet må påregnes. HS klub: Konsekvensen ved at reducerer i klubbernes åbningstid, vil være katastrofale, i forhold til klubbernes eksistens, men også (og især) i forhold til det behov vi ser hos børnene/de unge. Da skolereformen blev gennemført, fjernede man 10 timer, af den ugentlige åbningstid i klubberne. Den øvelse gav mening i forhold til de praktiske forhold med at børnene skulle være længere tid i skole (og dermed kortere tid i fritidsklub og dermed deres fritids liv). Reduceringen af åbningstiden og kanaliseringen af tid over i skolen, gjorde at det blev rigtigt svære betingelser, for at bedrive et godt fritidstilbud, til børn og unge. Ikke desto mindre, har klubberne formået at fastholde, mange af de ting der giver mening for børnene i den tid de ikke bruger i skolen. Men det har haft store omkostninger i forhold til det arbejdsmiljø, som pædagogerne har oplevet, ved at være på flere matrikler, samt den mening, man i mange sammenhænge, har følt blevet trukket ud af det daglige arbejde. Pædagogerne i klubberne har arbejdet benhårdt for at sikre at den manglende mening, ikke gik ud over det tilbud, som børnene får i klubberne og det er lykkedes, på trods af at det ikke har været nemt. Derfor vil en yderligere fjernelse af 2 timers åbningstid, trods den beskedne ordlyd, have helt fatale konsekvenser, i forhold til den daglige drift, pædagogernes arbejdsmiljø, samt børnenes mulighed for at kvalitativt tilbud vi mener at der ikke kan fjernes mere, uden fuldstændigt at udhule den kvalitet der er i tilbuddet og at klubberne derefter vil lide en stille død. I beskrivelsen af forslaget, læser man næsten implicit, at det ville give mening at skære i åbningstiden, fra kl til 14, da børnene har senere fri. Men dette vil ikke have nogen praktisk betydning, da alle pædagoger har en mødetid, der starter senest kl , da vi er en del af skolen. Der er derfor altid pædagoger på

80 klubben kl alligevel og det er ikke muligt at planlægge et skema med fast delt tjeneste, da overenskomsten ikke tillader dette. Den tid pædagogerne lægger i skolen, bestemmer pædagogernes arbejdstid, og derfor kan timerne kun hentes i eftermiddags/aftentimerne. Det vil ramme børnene, de unge og deres familier. Benhårdt. I HS klub, har vi rigtigt mange børn med til vores aftenarrangementer, og der forgår rigtigt meget pædagogisk arbejde, som der netop i dette tidsrum er tid til. Vi har bl.a. en stor gruppe unge, som kommer fast i aftentilbuddet. Hvis vi lukker ned for dette tilbud, vil de unge søge på gaden. Er det det vi vil? De konsekvenser som er optegnet i reduktionsmaterialet, overser fuldstændigt, at denne besparelse vil have store sociale og pædagogiske konsekvenser i forhold til det tilbud vi har i dag. Derudover betyder en gennemførelse af dette forslag, også at klubberne vil være nødsaget til at sætte personaler ned i tid, med den effekt at kompetente og kvalificerede medarbejdere, søge andet arbejde. Vi kan derfor kun på det stærkeste fraråde at man overhovedet overvejer dette forslag. Espergærde Fritidscenter: I forbindelse med skolereformen blev åbningstiden reduceret med 10 timer. Samtidig er der stor usikkerhed hvert år omkring omfang af timer i skolen. Næste år reduceret med Yderligere reduktion af åbningstid vil enten gøre det endnu sværere at undgå mellemtimer for pædagogerne, altså delt tjeneste (fra skole til klub) delt tjeneste fordrer i hvert fald ikke effektivisering eller forringer service for borgerne fordi klubberne så lukker tidligere i dag. Det harmonerer ikke med ønsket om at styrke kvalitet i daginstitutioner jf. tiltrækning af børnefamilier. Samtidig er mangfoldigheden vigtig ændret åbningstid, mindre kvalitet og måske endda afskaffelse af flerdages ture vil betydet svækket interesse for vores største medlemmer som i mange sammenhænge er dem de små ser op til. Der er aktiviteter i klubben kun store deltager i og de små ser frem til disse muligheder med spænding. Der vil blive kortere tid til ture til f.eks. Multiparken. Vi ønsker stadig fritidstilbud med kvalitet, og det forudsætter at klubberne stadig er en attraktiv arbejdsplads med mulighed for fuldtidsstilling. I forvejen har vi flere uforstående forældre omkring åbningstid i skoleferier (9-15) hvor 30 timer ikke hænger sammen med forældrenes arbejds- og familieliv. Vi tænker der er skåret så rigeligt i klubbens åbningstid som hverken er til gavn for brugerne, forældrene, den pædagogiske kvalitet eller for medarbejderne (fastholdelse). Det skal også nævnes at skolens tilrettelæggelse næste skoleår betyder elever har fri såvel tirsdag som torsdag. Tikøb skole og dagtilbud: Vores klub er i forvejen ramt på økonomien. Vi har et højt fremmødetal i vores klub, da klubben er det eneste tilbud for de unge i det lokale samfund. Reducering i åbningstiden med to timer vil betyde for Tikøb klub, at vi lukker kl. 17 om tirsdagen, og dermed må reducere bevægelse og sport for de unge. Hornbæk skole: Der er allerede skåret i åbningstiden for indeværende skoleår og det vil derfor være meget alvorligt at beskære den yderligere. Det er vigtigt med et attraktivt tilbud i fritidsklubben for at undgå udmeldelser af klubben. Fritidsklubben har en værdifuld kontakt og relation til de unge i Hornbæk, som det er vigtigt at understøtte. Helsingør skole: En reduktion i klubbernes åbningstid vil resultere i reduktion i antal medarbejdere. Dette vil have betydning for klubbens mulighed for at bemande UUV i skole, som på nuværende tidspunkt allerede er udfordret. Snekkersten skole: A-med kan tilslutte sig forslaget. Espergærde skole: Kunne man overveje, hvis der skal fines nogle timer, men igen mange børn

81 nyder godt af klubtilbud sr Nedlægge tilbud om faste busruter til Ungdomsskolen BH Rosenkilden: Enig. Helsingør ungdomsskole: A-MED vurderer at det vil være en væsentlig forringelse for de unge der benytter busserne til/fra Helsingør Ungdomsskole. Der vil desuden gives køb på den tryghedsskabende funktion bussen har især for de yngste brugere A-MED bekymret for om færre unge vil benytte Ungdomsskolens tilbud. Efter hospitalet er lukket er busruterne i skolens område betydeligt beskåret hvilket betyder at der er meget begrænset mulighed for offentlig transport i aftentimerne. Tikøb skole og dagtilbud: Fast busrute er implementeret som tryghedsskabende faktor for de unge mennesker. Set fra Tikøb gør det ikke den store forskel. Forældretransport/egen transport er alligevel et krav til alle andre aktiviteter. Der hvor bussen anvendes til at køre fra skolen og til andre steder, vil udgiften vise sig som offentlig transport. Er der taget højde for dette? Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Dette bør ses i sammenhæng med, hvorvidt man beholder flere ungdomsskoletilbud eller ej (både i Helsingør og i Espergærde). Nedlægges tilbuddet om aftenaktiviteter i Espergærde, bør man sikre de unges mulighed for deltagelse vha. Ungdomsskolens busruter. Espergærde skole: Amed har som sådan ikke holdning til dette, udover at det ville være ønskeligt hvis der var et ensartet tilbud for alle unge i kommunen. BH Søbæk: Dårlig ide eller overvej at flytte ungdomsskolen til værftet. sr Øge forældrebetaling i SFO Hellebækskolen: Ved at sætte forældrebetalingen op, vil der formentlig komme flere udmeldelser fra SFO en, med mindre man bruger pengene til at øge aktiviteterne og åbningstiden i SFO en. BH Rosenkilden: Enig. Tikøb skole og dagtilbud: Takst og skatteprocent hænger sammen når der sammenlignes med andre kommuner. Øget takst en dårlig ide. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Hvis forældrebetalingen øges, bør den ikke overstige niveauet i Hillerød. A-MEDs bekymring går på, at de forældre som muligvis vil udmelde deres barn/børn som konsekvens af en højere pris, er forældre som kan være udfordret på flere områder. Dette kan få uønskede konsekvenser for deres barn på sigt.

82 Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget, da vi anser det som afgørende vigtigt, at alle børn får muligheden for at deltage i fællesskabet i SFO. Espergærde skole: Kan overvejes, men ikke signal til nye familier om attraktivt sted at søge hen. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Svagtstillede familier vil vælge tilbuddet fra. BH Søbæk: Nej, det vil få flere forældre til at udmelde børnene fra SFO. sr Afskaffelse af flerdages ture i klubregi Villa Fem: A-MED i Villa Fem vil på det kraftigste advare imod udmøntningen af forslag sr Værdifuldt pædagogiske arbejde af høj faglig kvalitet udføres ikke kun indenfor klubtilbuddets almindelige åbningstider og fysiske rammer. Ture af flere dages varighed, og samtidigt anden lokation, åbner muligheder for helt andre resultater. BH Rosenkilden: Enig. Fritidsklubben Bølgen: Antallet af disse ture i klubberne svinger fra år til år, og er langt hen ad vejen brugerbetalt, hvilket kan ses af vore tilbagemeldinger. Men der kan være tilskud og/eller at vi i nogle tilfælde giver medlemmer pædagogisk friplads. Det er et pædagogisk skøn. Netop ture med overnatning er et pædagogisk redskab. Et eksempel: Næsten alle klubber i Helsingør Kommune deltager i Vilde Vulkaner. En festival for børn og unge, hvor stjerner som f.eks. Rasmus Seebach og Medina optræder om aftenen. Men fra 9 morgen til sen eftermiddag er det børn fra SFO og unge fra klubber fra hele landet der optræder. Hvert år også unge fra Helsingør Kommune. Det er ikke bare at sende unge på scenen. Der har været en lang proces i øvelokalet. Såvel de unge som pædagogerne har svedt undervejs. De har opbygget en relation. Og der foregår en masse læring i de processer. Så på trods af vore forholdsvis små budgetter prioriterer vi ture Vi betragter det som en grundsten i de unges klubliv, da det giver mange børn mange gode og mindeværdige oplevelser. Endelig er det med til at fastholde de unge i deres klub de er alt andet lige nemmere at arbejde med rent udviklingsmæssigt når de er medlemmer. Overnatningerne er således en meget væsentlig del af klubben som arbejdsform, et pædagogisk redskab. Sammenholdt med besparelsens beskedne størrelse, kan det derfor undre, at forslaget overhovedet er i spil som servicereduktion. HS klub: Med dette besparelsesforslag, er man helt inde og blande sig i konkret pædagogisk praksis. Kolonier og flere dages ture, er i fritidsklubberne, en helt essentiel og grundlæggende pædagogisk aktivitetsform, som har en lang tradition bag sig. Og det er naturligvis fordi vi ved at det virker. Vi ved at det er på disse turer at der bygges relationer barn/barn men også barn/voksen. Det er gennem disse aktiviteter, at vi får mulighed for at arbejde med dannelse og trivsel, fordi vi skaber relationer på en helt anden måde, end en almindelig hverdag tilbyder. Men derudover så er det også på disse turer at børnene og de unge får oplevelser, som er med til at give deres liv værdi. Børnene tager på disse turer, fordi de kan lide at være med og det at man i al denne fokus på udvikling, læring og kvalificering til det gode voksenliv, også har oplevelser og tilbud der sigter mod det værdifulde børneliv, er også en værdi i sig selv. Kolonier og flere dages ture er en af kerne-søjlerne i den fritidspædagogiske

83 praksis og det er yderst svært at forestille sig at fritidsklubberne skulle ophører med denne praksis, da det er en dybt meningsskabende aktivitet, for børn og forældre såvel som for det pædagogiske personale. Derfor vil klubberne formodentligt ikke ophører med denne praksis, men fortsætte med at tage på ture. Men økonomien der skæres bort, vil skulle findes andetsteds og derfor vil betalingen blive lagt ud på familierne. Det betyder endnu højere egenbetaling og derfor vil der opstå en social skævvridning i forhold til hvem der har råd til at tage på koloni og hvem der ikke har råd. Vi anbefaler på det kraftigste at man afholder sig fra at blande sig i noget så konkret, som hvordan man praktiserer den pædagogiske praksis, at man afholder sig fra at røre ved pædagogiske aktiviteter, der giver så meget mening og som virker, samt at man tager en principiel beslutning om at man vil det gode og værdifulde børneliv i Helsingør kommune. Espergærde Fritidscenter: Ture er en væsentlig del af klubbens DNS. Klubben giver de unge oplevelser de ellers ikke får. Ture med overnatning f.eks. koloni på Vilde Vulkaner i sommerferien har stor pædagogisk værdi for mange unge. Relations arbejdet i de sammenhæng er gul værd for det pædagogiske arbejde, samtidig er det en masse læring og dannelse i de fleste af vres ture. Ture er en stor del af forklaringen på at klubberne har formået at fastholde børnetallet på trods af skolereformen tror det er kommet bag på mange. Samtidig har vi fortsat en høj fremmødeprocent. Ture af den karakter er langt hen ad vejen betalt af medlemmerne selv; og de udgifter klubben har i den forbindelse er godt givet ud det er en væsentlig del af vores succes med at fastholde medlemmer. Ikke mindst; så er de fleste af de større ture vi har en del af en længere pædagogisk proces. Optræder de unge på børnefestivallen har de været en del af klubbens Musik og Teater Akademi hele sæsonen blot som eksempel. Vi er samtidig nysgerrige på beregningen af den samlede besparelse i materialet. En løs drøftelse på et klubledermøde gav et lidt andet billede. Selv om det stadig er småpenge i det store regnskab. Tikøb skole og dagtilbud: OK. I Tikøb oplever vi et relevant tilbud uden at der er behov for højt profilerede ture. Hornbæk skole: Flerdagsture i klubregi er relationsskabende og bliver set som et attraktivt tilbud. Ved at afskaffe dem vil der være stor risiko for at børn/unge melder sig ud af klubben. Helsingør skole: For klub kan det være en vigtig opgave knyttet til kerneopgaven. Kigger vi mere overordnet og samlet set på Børne- og Ungeområdet, må man spørge til hvad der er lovpligtigt i forhold til kerneopgaven, og dermed ikke muligt at bespare, og hvad der evt. kan reduceres. Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget og mener, at der er tale om en så lille besparelse, at det ikke giver mening generelt at beslutte at der ikke må være flerdages ture med børnene i klubberne. Forældrebetalingen på disse ture er for de fleste forældre på 100%. Espergærde skole: Ja, hvorfor ikke. BH Søbæk: Ja, det må forældrene selv tage sig af. sr Hellebækskolen:

84 Nedlægge førstehjælp for alle 8. klasser i Helsingør kommune Der må være stordritfsfordel i at samle indsatsen på ungdomsskolen, hvorfor det bør fortsætte således, hvis skolerne under et ikke fremover skal komme til at bruge flere udgifter på at løse denne opgave. BH Rosenkilden: Enig dette må skolen selv kunne afholde. Vi holder førstehjælp i institutionen. Vi tænker børnene kan undervises på skolen og evt. kunne de store lærer de mindre klasser. Helsingør ungdomsskole: A-MED vurderer at de unge i Helsingør Kommune i øjeblikket får det bedst mulige tilbud. Alle unge gennemgår 12 timers kursus og således er en hel årgang rustet og uddannet til at begå sig i samfundet. A-MED kan være bekymret for om der fortsat vil være dette fælles afsæt for årgangen, såfremt det bliver lagt ud på folkeskolerne og dertil forskellig prioritering af opgaven. Hornbæk skole: Det er vores indtryk at førstehjælpskurset på Helsingør Ungdomsskole er en succes, der giver eleverne viden om og erfaring med førstehjælp. Eleverne vil ikke kunne få et lige så kvalificeret tilbud ude på skolerne og dermed vil de blive dårligere til at yde førstehjælp. Helsingør skole: Det er meget velfungerende ordning som bør fortsætte. Dog vil vi foreslå at eleverne selv transporterer sig vha. skolernes HT-kortrejsekort, og man dermed sparer buskørslen. Snekkersten skole: A-Med kan ikke tilslutte sig forslaget. Projektet tilbyder eleverne undervisning af specialister og tilbagemeldingerne fra eleverne er, at det er en spændende måde at blive undervist på, som gør at de bedre husker indholdet. Espergærde skole: Ikke lovpligtigt, godt tilbud, men kan fjernes. BH kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Vi synes, at det er en god ide at lære de unge førstehjælp. Det kan rede liv! sr Nedlægge Ungdomsskolens klubtilbud BH Søbæk: Nej BH Rosenkilden: Enig. Helsingør Ungdomsskole: A-MED mener at det vil være et stort tab for de unge og Ungdomsskolens øvrige aktiviteter såfremt klubberne bliver nedlagt. A-MED er stærkt bekymret for at sidegevinsterne ved at klubberne har den samlende kraft omkring aftenundervisningen vil gå tabt. Klubberne fungerer som samlingssted, mødested og afsæt for mange andre aktiviteter bl.a. diverse shows, Byens Bedste Hold, fester, fællesspisning samt stedet de forskellige hold kan fremvise produkter fra undervisningen (syning, kunst, musik, sang o.s.v). Det er desuden klubben der pt har den samlende funktion i samarbejdsfladerne med fx SSP, de boligsociale områder m.fl. Klubbernes tilbud har over de sidste år bevæget sig til at i højere grad også at inkludere de unge der virkelig ikke har andre tilbud og så har brug for relationerne og stabiliteten. Vi ser at mange af de faste brugere i Helsingør er fx

85 elever fra De Internationale Ungdomsklasser, specialklasserne, KUP samt andre d.v.s. unge der i forvejen har udfordringer i livet trives og lever et ungeliv med mange forskellige unge, og derved finder en plads der er anderledes end deres øvrige skoleliv. Vi tror at dette klubtilbud giver dem en bro til andre sociale relationer og muligheden for at bygge et aktivt fritidsliv i trygge rammer. Tikøb skole og dagtilbud: Klubben er et værested for unge og en mulighed for at samles i et fællesskab med visse rammer. Uden klubben vil de unge alligevel samles, men uden rammer. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Dette er en præventiv foranstaltning, som bør fortsætte. sr Nedlægge Ungdomsskolens musical BH Rosenkilden: Enig, find sponsorer. Helsingør Ungdomsskole: Ungdomsskolens musical er en aktivitet med et eget liv budget, organisering, rekruttering mm. Dette er opbygget over mange år og er i høj grad båret af frivillighed, store ambitioner, høj faglighed, netværk, kultur og historie. Dette eget liv kommer på alle måder de unge til gode da de får mulighed for at blive en del af kulturen, den høje faglighed og det fælles mål. A-MED vurderer at dette høje udbytte for den enkelte unge og de øvrige medvirkende vil gå tabt, såfremt man nedlægger musicalen. A-MED vil gerne påpege at projektet er for ALLE uden begrænsninger ved antal, auditions eller lignende. Denne åbenhed er et unik tilbud og sikrer at der er plads til at rumme alle ud fra interesse fremfor talent. A-MED vil desuden pege på at denne tilbagevendende aktivitet har en stor plads i det lokale kulturbillede hvor mange borgere vender tilbage år efter år og støtter op omkring de unge. A-MED er bekymret for om denne scene for de unge amatører vil forsvinde og blive erstattet af rent professionelle tilbud. A-MED er bekymret for om et nyt og mindre tilbud fremadrettet vil kunne tiltrække de mange unge i Ungdomsskolen, og mener man skal være opmærksom på hvad de unge så får/vælger i stedet. Tikøb skole og dagtilbud: Det er en samlende aktivitet i byen. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. sr Nedlægge 3 shows i Ungdomsskolen Helsingør skole: A-MED mener dette bør være en del af driften, uden særskilt finansiering. Billetprisen kan evt. sættes i vejret, for at dække flere af udgifterne. BH Rosenkilden: Enig. Helsingør ungdomsskole: Espergærde Ungdomsskole har igennem mange år opbygget en stærk show-kultur MED unge og FOR unge. På samme måde som skolens musical har vokset sig stærk så er disse tre shows også båret af historie og kultur. Udgangspunktet er og har altid været at jo mere professionelle rammer de

86 unge bliver sat i desto bedre bliver den unge. Hvor Ungdomsskolen tidligere havde mange shows og de unge fik mulighed for mange optrædener, så er disse shows efterhånden det sidste der er tilbage A-MED mener det vil være et tab af både kultur, historie og høj faglighed såfremt disse shows bliver lukket. Tikøb skole og dagtilbud: Det er en samlende aktivitet i byen. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: A-MED mener dette bør være en del af driften, uden særskilt finansiering. Espergærde skole: Hvis det betyder at intro for syvende klasser skæres væk, vil Amed være rigtig ked af det. Sr Indføre én lukkeuge i dagtilbud i sommerferien Klatretræet: En forringelse af serviceniveauet. Enige i konsekvenserne af en evt. reduktion. BH Rosenkilden: Udfra borgernes syn er dette ikke attraktivt. Der kunne tænkes i netværksledelse så institutionerne kan slå sig sammen og spare ressourcer. Tikøb skole og dagtilbud: OK. Betyder noget for meget få og hvor der er reelt behov, kan nødpasning dække det. Helsingør skole: Hvis dette forslag gennemføres, bør det sikres som det fremgår af materialet, at lukkeugen følger lukkeugen i og klub. BH Mariehønen: Tvungen ferie vil blive svær at organisere idet personalets ferie skal afholdes omkring lukkeugerne. Det får også konsekvenser for familier med integrationsydelser, idet de ikke kan få udbetalt ydelse ved fravær. En lukkeuge vil for Mariehønens vedkommende koste en medarbejder. Nyrup vuggestue og børnehave: For daginstitutionen Nyrup betyder det ca kr. fra vores budget. Det kan betyde: - Nednormering. - Nedsættelse af eksisterende stillinger. - Opsigelser af stillinger. - Kvalificerede medarbejdere søger væk og nye vælger ikke at søge til institutionen. - Nedsat kvalitet i institutionen. Generelt i forhold til børns behov i dagtilbuds alderen: - Børnene har brug for stabile og trygge rammer. - I et andet (nødpasning) dagtilbud (til de børn, der ikke har mulighed for ferie i lukkeuge) får børnene ukendte voksne, ukendte rammer, ukendt rytme. - Sårbare børn kan reagere meget på dette. Der følger ikke medarbejdere med fra børnenes egne dagtilbud, hvis der er få børn og det er særlig dem som har behov for tryghed ved kendte voksne, i en ukendt kontekst. Det er slet ikke i overensstemmelse med opmærksomheden på

87 overgange i børns liv. Som medarbejder i Helsingør Kommune: - Dårlig personalepolitik. - Tiltrækker ikke medarbejdere til Helsingør Kommune. - Frit valg ved planlægning af sommerferie bortfalder. Ud over 10 andre dage af egen ferie, personale ikke råder over, så bliver det i alt 15 dage. Mere når medarbejdere skal have 3 ugers sammenhængende sommerferie. - Medarbejdere, der er deleforældre får svært ved at have ferie med deres børn. Modparten af forælder vil også have ferie i uge 29. Det gør at personale ikke kan holde ferie hvert år i uge 29 og dermed ikke holde ferie med eget barn/børn. Helt galt bliver det i tilfælde med medarbejdere med børn fra flere forhold. BH Stjerndrys: En lukke uge i daginstitutioner er en nednormering institutionen har en uges mindre budget, men skal passe samme antal børn. Personalet skal have ferie om der er lukke uge eller ej, så det betyder færre penge til at passe de samme børn over året. Desuden oplever vi, at industriferien ikke længere findes. Vi har ikke uger, hvor der er så få børn, så det er åbenlyst, at institutionen kan lukkes uden store konsekvenser for vores familier. I vuggestueafdelingerne hvor der ofte er indkøring over sommeren holder flere familier ikke ferie, da de kommer direkte tilbage fra barsel og har holdt deres ferie i forlængelse af barslen disse børn har behov for deres voksne, ro og tryghed. I dagtilbudsloven lægges der op til at kommunerne holder så få lukkedage som muligt. I Stjernedrys ser vi mange forskellige familiemønstre og forældre på arbejdsmarkedet med mange forskellige arbejdstider og behov. Det stiller krav til de pasningsmuligheder vi kan tilbyde. Vi begrænser vores forældres/familiers valgmuligheder da planlægning af ferie skal ske i forhold til faste lukkeuge. For at imødekomme forældrenes/familiernes behov bliver kommunen nød til at tilbyde et serviceniveau med større fleksibilitet og valgmuligheder. BH Elverhøjen: For Børnehuset Elverhøjen vil den foreslået servicereduktion, ud over de beskrevne konsekvenser, ligeledes betyde en reduktion i budget på estimeret kr ,- Et beløb der ligger i en størrelsesorden, vi umiddelbart kun kan se findes i en reduktion af ansættelsesgraden i den samlet personalegruppe. BH Hallandsgården: Størrelsen på den endelige reduktion vil afhænge af vores konkrete budget efter reguleringen, idet det afhænger af vores børnetal. Men hvis man lagde den ind med vores nuværende budget ville vi skulle reduceres med en medarbejder Helsingør Kommune har i forvejen mange lukkedage i de kommunale dagtilbud, hvilket kan være en udfordring i forhold til ferieplanlægning for begge forældre samtidig. Når dette ikke kan lade sig gøre opleves det som en indgriben i privatlivet som i høj grad går ud over børnene. Dette vil gøre Helsingør Kommune mindre attraktiv i forhold til at tiltrække flere børnefamilier. BH Hellebæk: Nej. Der skal ikke pilles ved vores åbnedage. Det vil betyde forringelse af vores normering resten af året. Det er således ikke i Børnenes tarv og giver os ringere konkurrencemuligheder ift. de private institutioner i Kommunen. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Medarbejdernes sommerferie bliver fastlåst i bestemte periode. Vil skabe et problem for forældre, der i forvejen skal forholde sig til mange lukkedage i kommunen BH Skovparken:

88 Vi mener at hvis der skal findes mange penge er det et af de steder der kan findes mange penge. Giver mening at man lukker i en af SFO ernes lukkeuger. Men man skal også huske, at det ikke er et godt signal med flere lukkedage, når man også samtidigt vil tiltrække flere borgere til Helsingør Kommune. BH Villa Kulla: Dette vil betyde reelle personalereduktioner, og det harmonerer ikke med de forebyggende tiltag, som dagområdet skal bære. Lukkedage synes også at være en indgriben i både i brugere og ansattes personlige sfære, idet det betyder, at al ferie efterhånden er planlagt at systemet. Helsingør børneasyl: Konsekvensen er generelle personalereduktioner over hele året, hvilket hænger dårligt sammen med, at forbedre trivsel og arbejdsmiljø, samt kvalitet på området. BH Abildvænget: Vi synes at det harmonerer dårligt med forældrenes behov og med kommunens ønske om at være den mest attraktive bosætningskommune. Derudover vil det have en voldsom konsekvens for institutionernes normering, da det beløb vi bliver trukket i budgettet, ikke kan indhentes ved en lukkeuge. BH Kysten: Indførelse af lukkeuge på området vil næppe tiltrække de mange børnefamilier, som kommunen ønsker. Derudover vil lukkeuge medføre personalereduktion, som kan mærkes hele året. En del af vores personale har selv børn i sfo/dagtilbud, og vi forudser store udfordringer, når alle skal have deres ferie i forbindelse med evt. lukkeuge. A-med kan derfor ikke tilslutte sig forslaget. BH Ålsgårde: Den reduktion i personaletimer som en lukkeuge vil have af konsekvenser for vores institution vil være omfatteende. Dette fordi vi er et reelt lille hus, som i forvejen har udfordringer med at dække ydertimerne med personale. BH Søbæk: Nej på ingen måde. Hvis dette forslag bliver gennemført, som koster Børnehuset Søbæk kr. skal vi afskedige en 25 timers medhjælper, og derved have en endnu dårligere normering end for nuværende. Vi vil mangle en 25 timers medhjælper hver dag hele året med denne beslutning om at indføre en lukkeuge. DS arbejder lige nu på at optimere kvaliteten på den pædagogiske praksis, og har sat fokus på og udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Hvis vi nednormere vores dagligdag med en medarbejder, vil det ikke være muligt at udvikle kvaliteten, da voksnes nærvær er en forudsætning for al god pædagogik. Det er ikke muligt at opretholde en kvalitet i dagligdagen, hvis vi er for få varme hænder. BH Sommerlyst: Dette vil medføre: - Mindre fleksibilitet og forringelse af den enkelte medarbejders forhold i forbindelse med placering af ferie. - Færre medarbejder i 5 uger i træk, grundet ret til 3 ugers sammenhængende ferie. - Penge bliver trukket ud af budgettet på hver enkelt institution. - Forringelse i fht tiltrækning af nye familier, serviceforringelse i fht andre kommuner. BH Troldehøj: Der er ingen tvivl om, at hvis man vælger at lukke i en uge i sommerferien, indebærer det flere forringelser for både børn, forældre og personale. Vi har i Børnehuset Troldehøj udregnet, at hvis der indføres en lukkeuge i sommerferien vil

89 det svare til at vi skal afskedige 1 deltids pædagog. At miste 1 deltids pædagogstilling er en voldsom serviceforringelse af det tilbud og den faglighed vi yder til børn og familier i et hus som vores. Det kan blive meget svært at leve op til flere af punkterne i Dagtilbudsloven. Herunder at vi skal fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion samt yde en forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats som vi i Troldehøj yder meget af. I Troldehøj har vi mange forældre som i forvejen har meget svært ved at få de nuværende lukkedage i løbet af året til at hænge sammen. En lukkeuge vil gøre dette endnu vanskeligere for vores familier. Indføring af en lukkeuge vil for både Troldehøj og øvrige kommunale institutioner få store konsekvenser. Vi frygter, at vi vil miste børn til de private institutioner som ikke har hverken lukkeuger/dage eller begrænset åbningstid. Helsingør kommunen har en vision om at tiltrække 800 børnefamilier inden At indføre en lukkeuge i sommerferien tænker vi ikke er befordrende for børnefamilier. For personalet giver det endnu færre muligheder for selv at tilrettelægge ferie, da der efterhånden kun er 1 ferieuge samt 6. ferieuge som personalet selv kan råde over og planlægge ud fra. Dette oplever personalet som en stor forringelse af deres arbejdsvilkår. Vi har yderligere udregnet, at hvis der indføres to lukkeuger i sommerferien, vil det svare til at vi skal afskedige minimum 1,5 fuldtids pædagog. BH Mariakringlen: Økonomisk perspektiv: hvis der lukkes i uge 29, vil det betyde en reduktion på ,- kr på vores budget. Personaleperspektiv: Al personale skal lægge deres ferie før eller efter uge 29, dette er en forringelse af den frihed vi har til at holde ferie på andre tidspunkter. Da der allerede er lukket i dagene før påske, samt i julen, lægges der allerede beslag på meget ferie. Forældreperspektiv: Forældrenes frie valg fratages. Himmelhuset: Vi syntes at det er problematisk, at kommunen skal bestemme hvornår personalet skal afholde deres ferie. Det bliver vanskeligt at få ferieplanen til at hænge sammen, da børnene holder sommerferie over hele ferieperioden. Børnehaven Stokrosen: Hvis det så kun bliver den ene besparelse på dagområdet med en lukke uge i ex. uge 29 hvor der er få tilmeldte børn. Dog er det stadig en forringelse for forældrene. Sr Reducere åbningstid i dagtilbud med én time Klatretræet: Da vi ligger i et område med privatinstitutioner, vil vi ikke være konkurrencedygtige i forhold til åbningstiderne. BH Rosenkilden: Nej! Dette vil ikke skaffe flere familier til Helsingør og måske endda tvinge familier væk som ikke vil kunne få hverdagen til at hænge sammen. Tikøb skole og dagtilbud: Generelt ser vi behov for den åbningstid der er nu Helsingør skole: A-MED har svært ved at se sammenhængen mellem dette forslag og kommunens vision om at tiltrække flere børnefamilier. Men udgangspunkt i dette, og forældres mulighed for at nå fra arbejde til daginstitutionen, inden denne lukker, mener A- MED det vil være mere hensigtsmæssigt at hente en besparelse med en lukkeuge.

90 BH Mariehønen: Ved at reducere i åbningstiden, sker der en forringelse i forhold til familiernes muligheder for at være en pendler familie med job. Konsekvensen er, at der vil foregår en fraflytning fra kommunen i stedet for en tilflytning. Dette er i høj grad i strid med kommunens visioner. Vi har en institution hvor der er stort fremmøde tidligt om morgenen og også børn der hentes sent. Familierne har valgt denne institution fordi den lever op til deres krav. Institutioner med forskellige åbningstider giver familierne mulighed for at vælge. En reduktion i åbningstider har ligeledes den konsekvens at der skal reduceres i personaletimer. Nyrup vuggestue og børnehave: For daginstitutionen Nyrup betyder det nednormering. - Nedsættelse af eksisterende stillinger - Opsigelser fra kvalificerede medarbejdere. - Nedsat kvalitet i dagtilbuddet med færre kvalificerede medarbejdere. - Nedsat mødevirksomhed og kompetenceudvikling i åbningstiden. Dvs. mere mødevirksomhed/kompetenceudvikling på sene tidspunkter og derved tid fra børnene i åbningstiden. Generelt: - Institutioner fik sidste år ½ times forlænget åbningstid, som så tages fra dem igen, ny tilflyttere kan føle sig ført bag lyset. - For at give fleksibilitet til forældre skal der være en institution i hvert geografiske distrikt med lang åbningstid, som er en pendlerinstitution. BH Stjernedrys: Vi oplever pressede forældre i hverdagen. Vi oplever forholdsvis tit forældre, som på grund af bl.a. kø på motorvejen, forsinkede tog, bus og færger, henter deres børn i sidste øjeblik eller lidt for sent. Det vil modarbejde visionen om at være en attraktiv tilflytterkommune. Der skal ikke herske tvivl om, at vi mener, set ud fra et familie og arbejdsmarkeds politisk synsvinkel, at det er dybt problematisk at institutioner bliver nød til at afkorte den daglige åbningstid. I stedet ville det være langt mere visionært, at der træffes beslutning der medvirker til at udvikle Helsingør som en attraktiv by/kommune for børnefamilierne. Det kunne f.eks. være at man træffer en økonomisk beslutning som giver institutionerne mulighed for at holde åbent længere tid om dagen og flere dage om året. BH Elverhøjen: I lyset af Helsingørs kommunes Vision 2020 (800 nye børnefamilier til kommunen inden 2020), så har vi i Børnehuset Elverhøjen, svært ved at se hvordan nærværende forslag, ikke skulle kunne være med til at spænde ben for netop denne ambition. Mange af Børnehuset Elverhøjens nye familier er tilflyttere til kommunen. Ligeledes er rigtig mange af vores forældre pendlere til København og omegn. En reducering af Børnehusets åbningstid, vil utvivlsomt have en indflydelse på en stor gruppe af de forældre vi netop har budt velkommen i vores hus, samt i kommunen. BH Hallandsgården: Dette vurderer vi er en markant serviceforringelse, især da mange i Helsingør Kommune er pendlere og derfor kan blive tvunget til at flytte børn til de private institutioner med længere åbningstider. Desuden hænger det ikke sammen med visionen om at tiltrække børnefamilier til kommunen. BH Hellebæk: Nej. Det er vigtigt med forskellige åbningstid der kan tilpasses forældres behov. Vi har familier lige fra vi åbner til vi lukker. Igen tænker vi at Kommunens mission er at tiltrække familier fra fx København, for nogle betyder det at de skal pendle og så er det ikke hensigtsmæssigt at begrænse deres muligheder for det kan hænge

91 sammen med deres familieliv. Begrænset åbningstid vil ligeledes give os ringere konkurrencemuligheder ift. de private institutioner i Kommunen. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Fleksible og varierede dagtilbud kan være med til at tiltrække flere børnefamilier til kommunen. BH Skovparken: Besparelsen her er den samme som ovenstående, dog vil den forstyrre familierne mere end en uge om året. BH Villa Kulla: Her kan med fordel afskaffe den halve time, som fra januar 2017 er tillagt åbningstiden om fredagene, idet det er dyre udgifter målt op mod det reelle behov. Men ellers burde man afholde sig for nedskæringer på det område, hvis man skal efterleve visionen om flere borgere til kommunen. BH Abildvænget: Samme kommentar, som ved lukkeuge. BH Kysten: Reducering af åbningstiden vil lægge pres på især pendlerfamilier, som i forvejen kan have svært ved at nå åbningstiden. Det vil ligesom ovenstående også medføre personalereduktion, som vil ramme alle børn, hele året. Enhver besparelse på personaletimer vil koste på tid og kvalitet, som der for øjeblikket er stor fokus på. BH Ålsgårde: Den reduktion i personaletimer som en lukkeuge vil have af konsekvenser for vores institution vil være omfatteende. Dette fordi vi er et reelt lille hus, som i forvejen har udfordringer med at dække ydertimerne med personale. Yderligere ser vi det som en væsentlig forringelse if. Til forældrenes mulighed for at passe deres arbejde, idet mange af vores forældre er pendlere. Vi tænker også, at de vil føle sig snydt, hvis den udvidede åbningstid, som vi fik i januar 2017, besluttes taget fra dem igen. BH Søbæk: Vi foreslår reducering med den ½ timer der blev tilført om fredagen. Den bliver ikke brugt optimalt. BH Sommerlyst: Vi har brug for vores nuværende åbningstid, da flere forældre har valgt Sommerlyst pga dette og at vi ligger tæt placeret i fht stationen. Fredag har vi, som én af de få institutioner i centrum, åbent til kl. kl og det er nødvendigt. BH Troldehøj: Der er ingen tvivl om, at hvis man vælger at reducere i åbningstiden med en time, så indebærer det flere forringelser for både børn, forældre og personale. Vi har i Børnehuset Troldehøj udregnet at en reduktion i lukketid på en time om ugen, for os vil svare til at vi skal afskedige 1 deltids pædagog. At miste 1 deltids pædagogstilling vil berøre huset meget og være en serviceforringelse af det tilbud og den faglighed vi yder til børn og familier i et hus som vores. Det kan blive meget svært at leve op til flere af punkterne i Dagtilbudsloven. Herunder at vi skal fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring, forebygge negativ social arv og eksklusion samt yde en forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats som vi i Troldehøj yder meget af. I Troldehøj har vi rigtig mange familier der benytter sig af vores ydertimer. I morgentimerne fra kl. 6-7 er der gennemsnitligt børn hver dag hvoraf flere står her kl. 6 når vi åbner. Ligeledes har vi mange børn helt frem til lukketid kl. 17 (man-tors) kl (fre). En reducering af åbningstiden vil for både Troldehøj og

92 øvrige kommunale institutioner få store konsekvenser. Vi frygter at vi vil miste børn til de private institutioner som ikke har hverken lukkeuger/dage eller begrænset åbningstid. Helsingør kommunen har en vision om at tiltrække 800 børnefamilier inden Ved reducering i åbningstiden tænker vi ikke er befordrende for børnefamilier. Ved yderligere reducering i åbningstiden vil det indebærer endnu flere forringelser i dagtilbuddene. BH Mariakringlen: Vi har lige i forbindelse med sammenlægningerne fået tilført ½ time om fredagen. Hvis vi skal være attraktive i forældreøjne nytter det ikke mindske åbningstiden. Vores pendlerforældre, har allerede svært ved at nå det inden for åbningstiden. Himmelhuset: Forældrene bliver dårligere stillede, når de skal passe deres arbejde og bliver dermed mere presset i deres dagligdag. Forældre til handicappede børn har generelt vanskeligt ved at få passet deres børn af andre. Hvad vil det betyde ift. at være en attraktiv tilflytter kommune. Børnehaven Stokrosen: Økonomisk vil det give det samme som en lukke uge. Sr Afskaffe DGI recertificering af dagtilbud Klatretræet: Vi er enige i konsekvensen, men er også åbne overfor, at man som institution kan have sin egen profil. Eks. DGI, kultur, natur mm. BH Rosenkilden: Enig. Tikøb skole og dagtilbud: Meget begrænset omkostning, men et vigtigt signal i en tid hvor læring i bevægelse er vigtig. Helsingør skole: Dette kan afskaffes, og en besparelse hentes. Nyrup vuggestue og børnehave: Med den sidste opkvalificering i 2017, er DGI implementeret i institutionerne. Så dette er ikke nødvendig med yderligere certificering. Medarbejderne må sideoplære sig selv og nye kollegaer. Derudover udnytte hinandens ressourcer i distriktsnetværket. Det kan udvikles samarbejde lokalt med foreningslivet. BH Stjernedrys: Personalet i Stjernedrys har været meget glade for at arbejde med DGIcertificeringen og holdningen er at det er meget få penge at spare, i forhold til hvad det allerede har kostet. Børnenes fysiske og psykiske velvære giver glade børn i trivsel. Børn som er i balance med sig selv, har større overskud og dermed også lettere ved at tilegne sig viden og indgå i positive relationer. Den almene sundhedstilstand er vigtig for barnets trivsel og evne til at modtage læring. I Stjernedrys har vi stor gavn af vores DGI, vi har fælles sprog og fælles viden som har stor indflydelse på at personalet gennemføre vores daglige mål om bevægelse. Vi har oplevet en stor udvikling af modige børn som udforsker, griner, sanser og bruger deres krop. BH Elverhøjen: I Børnehuset Elverhøjen har det pædagogiske personale, samt husets børn haft stor glæde af vores DGI certificering. Så en afskaffelse af den kommende recertificering, samt DGI certificeringen på sigt, vil vi være ualmindelig kede af. Det er ligeledes vores oplevelse og vurdering, at DGI certificeringen også har en positive branding effekt på vores forældre og ikke mindst vores nye familier i kommunen. DGI er et brand mange kender, ikke mindst vores tilflyttere fra

93 københavnsområdet, har et meget positive billede at DGI som institution og brand. BH Hallandsgården: Vi mener at afskaffelse af recertificeringen af DGI kan være et acceptabelt sted at spare, idet vi i institutionerne allerede har fået tilført ressourcer og viden i forhold til at arbejde med børns bevægelse. Fagpersonalet har en generel høj viden om vigtigheden af tidlig motorisk stimulering. Der kunne evt. fremadrettet, arbejdes med, at der i netværksgrupperne videns deles og skabes opmærksomhed på, at bevægelsen fortsat prioriteres højt i den enkelte daginstitution. BH Hellebæk: Ja. Bevægelse er vigtigt og vi tænker at det skal være et fokus i de fremtidige tilsynsbesøg, men det kan gøres på mange måder. Såfremt man som institution selv ønsker at betale for DGI recertificering kan det fortsat være en mulighed. Vi kan dog se en pointe i det som en del af en markedsføringsstrategi. BH Kasserollen: Vi vil gerne at DGI fortsætter, men ikke hvis der ikke følger resurser med. Vi forventer at udgiften til certificering inklusiv medarbejdernes tid bliver dækket af kommunen. BH Skovparken: Vi mener ikke at det kvalificerer bedre end det vi i forvejen har integreret i dagligdagen. BH Villa Kulla: Man bør give hele DGI-projektet en længere implementeringsperiode, da vi ellers forudser, at tiltaget vil gå i sig selv. Helsingør børneasyl: Ok at spare væk, da alle dagtilbud selv kan have fokus på bevægelse i hverdagen og dette også er en del af læreplanen. BH Abildvænget: Vi mener ikke en recertificering vil gøre den store forskel i forhold til bevægelsesaktiviteter i institutionen, som er et område vi i forvejen har meget fokus på. Vores opfattelse er derfor at vi godt kan afskaffe DGI recertificering. BH Kysten: DGI certificeringen har været god og udviklende, og har medført øget fokus på bevægelse. Recertificering vil bidrage til at fokus fastholdes. Alligevel tilslutter A- med sig forslaget, da det kan gennemføres uden personaleomkostninger. BH Ålsgårde: Vi mener, det er oplagt at lægge en besparelse på re-certificering og undrer os yderligere over, at der under konsekvenser ved reduktion af serviceniveau står, at opbygget viden og opmærksomhed omkring bevægelse vil falde over tid. Motorisk udvikling er på lige fod med de andre 5 læreplanstemaer reguleret ved lov vi SKAL arbejde med børnenes motoriske udvikling, og der er pædagogisk tilsyn på, at vi gør det, lige såvel som der er tilsyn på, at vi arbejder med de andre 5 læreplanstemaer også. At det motoriske tema signaleres vigtigere, end de andre temaer undrer os. Vi har i daginstitutionerne altid også før DGI certificeringen, og vil også fremadrettet arbejde med børnenes motoriske udvikling. Er der institutioner, der ikke lever op til de i forvejen beskrevne forventninger, der ligger i læreplanen og måden den udmøntes på kommunalt, tænker vi, det er et anliggende for det pædagogiske tilsyn og ikke for DGI. BH Søbæk: Ja det er unødvendigt.

94 Det virker som bondefangeri at vi skal certificeres hvert år. BH Sommerlyst: Vi er positive indstillet overfor dette. BH Troldehøj: Vi peger på at afskaffe DGI recertificering. BH Mariakringlen: Dette ser vi som et fremragende forslag. Krop og bevægelse har altid været et fokuspunkt i begge huse. Det er ikke blevet kvalificeret af at vi er blevet DGI- certificeret. Pædagoger har fokus på krop og bevægelse i deres uddannelse, så det har i vores optik været mange penge at bruge specifikt på dette. Børnehaven Stokrosen: Ikke enig, da vi aktivt bruger DGI og gerne vil recertificeres. Det giver et fagligt og socialt løft for både børn og voksne. Sr Nedsætte socialpædagogisk fripladstilskud i dagtilbud Klatretræet: Da vi arbejder med tidlig indsats, synes vi forslaget går fuldstændig imod dette, - og den pædagogiske indsats kan så måske koste det dobbelte ved skolestart. BH Rosenkilden: Enig. Tikøb skole og dagtilbud: Dårlig ide, vigtig for integrationen. Helsingør skole: Dette kan ikke anbefales som besparelse. BH Mariehønen: Socialpædagogisk friplads giver mulighed for tidlig indsats og støtte til børn og familier med særlige behov. Hvis muligheden for friplads bortfalder, frygter vi, at problematikkerne vil blive mere massive jo ældre børnene bliver. Nyrup vuggestue og børnehave: Al forskning peger på nødvendigheden af tidlig indsats er vigtig og vi har stor bekymring for at der i Helsingør er børn som muligvis ikke ville komme i dagtilbud hvis tilskuddet bortfalder. BH Stjernedrys: De fleste af dem, som bliver ramt af dette forslag er de absolut svagest, som netop har størst behov for at komme kontinuerligt i dagtilbud. Det skal overvejes fordelene op mod mulighederne for at have den helt tidlige kontakt og den tidlige indsats i forhold til disse børns trivsel og udvikling. BH Elverhøjen: I Børnehuset Elverhøjen, er spørgsmålet om socialpædagogiske fripladstilskud et sjældent aktuelt emne. Det til trods, kunne vi i et fagligt og økonomisk perspektiv godt være bekymret for konsekvensen af udmøntningen af dette forslag. Som ligeledes er beskrevet som konsekvenser ved denne foreslået servicereduktion. BH Hallandsgården: Jf. de beskrevne konsekvenser af besparelsen mener vi at denne serviceforringelse vil øge risikoen for øgede udgifter for det enkelte barn og familie senere hen. Her tænker vi på de store udfordringer der allerede ses med flere inklusionsbørn rundt omkring på kommunens skoler.

95 BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Vi frygter, at svagtstillede familier vil beholde barnet hjemme, hvilket vil medføre alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. BH Skovparken: Der skal ikke ændres i dette, da det er en for hård konsekvens for de sårbare familier. BH Villa Kulla: Der bør hellere indføres et mere gennemskueligt system, som både borgere og personale kan forholde sig til. Som systemet er nu, skaber det forkerte forventninger til borgere. Reglerne er uklare for de personaler, som skal ansøge. Vi bruger for meget ukonstruktiv tid på denne opgave nu. BH Abildvænget: Vi kan have en bekymring for om nogle børn fra udsatte familier ikke vil komme i daginstitution, men i stedet benytte sig af kommunens tilbud Jordkloden, som er gratis. BH Kysten: A-med kan ikke tilslutte sig forslag om nedsættelse af soc.pæd. fripladstilskud, da det, ligesom nogle af de øvrige forslag, rammer de børn/familier, som er mest udsatte. Nogle familier er yderligere ramt af kontanthjælpsloftet, og man kan frygte, at børnene bliver taget ud af institutionen, for at være hjemme hos forældre, som er udfordret på forskellig vis. Dette vil uden tvivl have konsekvenser/omkostninger for en stor del af dem, og efterfølgende for kommunen. BH Søbæk: Hvis forslaget bliver vedtaget vil det modvirke handleplanen om tidlig indsats. BH Sommerlyst: Vi ser ingen grund til at forringe betingelserne for de familier, der i forvejen er trængt pga kontanthjælpsloftet og andre udfordringer. BH Troldehøj: Vi anbefaler ikke at nedsætte tilskuddet til socialpædagogisk fripladstilskud i dagtilbud. Vi kan risikere at miste kontakten til de udsatte familier og kan få sværere ved at spotte børn/familier, der er socialt udsatte eller har behov for støtte. En af vores vigtige opgaver at bryde den sociale arv. Endvidere kan det indebærer en risiko for, at flere børn ikke starter i dagtilbud eller bliver udmeldt. Dette vil i høj grad vanskeliggøre børnenes relationer til kammerater, sproglig udvikling og forståelsen for sociale spilleregler. BH Mariakringlen: God ide at stramme op på hvem der modtager socialpædagogisk friplads, samt ansætte personale der har en pædagogisk baggrund til at bevillige det. Vi tænker at det er vigtigt i forhold til tidelig indsats at de familier der har brug og belæg for det bevilliges. Sr Nedlægge Legeteket og Legestuerne Børnehaven Storosen: Ikke enig. Klatretræet: Vi er enige i konsekvensen. BH Rosenkilden: Overføres til uddannelseshuset og benyttes som bibliotek. Helsingør Skole:

96 Dette kan ikke anbefales som besparelse, da det har en forebyggende netværksfunktion. Nyrup vuggestue og børnehave: Vi tilslutter os forslaget om selvbetjenings løsning. BH Hallandsgården: Vi mener at nedlæggelsen af Legeteket og legestuerne kan være et acceptabelt sted at servicereducerer. Fagpersonalet i de enkelte institutioner, har viden om, hvor der kan henvises til råd og vejledning. Derudover iværksættes der råd og vejledning fra sundhedsplejen gennem familieværkstederne. Den enkelte daginstitution kan evt. fremadrettet tilbyde udlån af pædagogisk specialmateriale. BH Hellebæk: Ja. Vi syntes dog det er godt med tilbud om at kunne mødes både mødre og fædre. Evt. i stedet lave tilbud om det på biblioteket. Vi tænker materialer fra legeteket kan flyttes i kælderen på et af vores børnehuse i stedet og således være et tilbud kun til medarbejdere i Kommunen. BH Skovparken: Enig, da denne ydelse ligeså godt kunne placeres på bibliotekerne. BH Villa Kulla: God ide med en selvbetjenings-løsning, frem for en nedlæggelse. Tilbuddet er nødvendigt især for børn med særlige behov BH Kysten: Legeteket benyttes både af forældre og institutioner, som har glæde af tilbuddet om specialvejledning og- materialer, som forældre og fagpersoner kan benytte sig af. Man kan frygte, at en nedlæggelse vil medføre, at en del af den specialviden går tabt. A-med kan derfor ikke tilslutte sig forslaget. BH Sommerlyst: Vi har oplevet småbørnsfamilier, der benytter legestuer og har stor glæde af det, mens de går på barsel. Som led i et forebyggende netværk, er det er dårlig løsning at nedlægge dette tilbud. BH Troldehøj: Vi har i Troldehøj både ansatte og forældre været flittige brugere af legeteket. Materialerne vi låner understøtter vores specialpædagogiske arbejde i institutionen og forældre får god vejledning af brugen af materialerne i hjemmet. BH Mariakringlen: Tidlig indsats igen forældre til handicappede børn har stor glæde af at have et sted at låne hjælpemidler og få sparring. Sprogstøttekorpset: Legeteket: Vi anser, at vi inden for vores økonomiske ramme kan levere et efterspurgte, kvalificeret og nødvendigt tilbud til kommunens familier og fagpersoner. I forlængelser af inklusion og den tidlige indsats i skoler og institutioner, har vi flere henvendelser fra forældre til børn, som behøver særlig støtte og hjælp, fra lærere, pædagoger. Fysioterapeuter, sundhedsplejen og støttepersoner. Det omfatter alt fra anderledes undervisningsmaterialer til ergoterapeutiske hjælpemidler, såsam kugledyner, kugleveste og kuglesiddeunderlag mm. Der ydes råd og vejledning af samme fagperson, som også varetager legestuerne for, at understøtte den tidlige indsats. Legetekets pædagogiske materialer kan tillige udlånes til fagpersoner, der arejder med kommunale indsatsområder, såsom Læseleg, Dialogisk læsning, DGI,

97 læreplaner mm. På baggrund af det kommende tiltag Kvalitetssikring i daginstitutioner, kan det give anledning til, at supplere og udvide Legetekets pædagogiske materialer, som for eksempel forældrepjecer og lign. Ydermere er Legetekets materialer Sprogstøttekorpsets arbejdsmaterialer, som bruges til sprogstimulering og undervisning af flersprogede børn i daginstitutioner og i indskolingen. Her kan forældrene henvises af sprogstøtterne eller komme på eget initiativ og låne materialer. Legestuerne: Til trods for, at vi blev reduceret med 50% ved sidste budgetår, har vi formået, men en reduceret indsats, at lave et pædagogisk tilbud, som er besøgt mere end nogensinde. Legestuerne benyttes af forældre på barsel, forældre som har hjemmepasser -ordning og ny tilflyttede forældre. Vi oplever, at gruppen af besøgende er udvidet til også, at omfatte fædre og forældre af anden etnisk baggrund. I Legestuerne ser vi, at børnene har mulighed for, at udvikle sig både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt i samvær med andre børn og voksne. De bliver hermed rustet til et senere institutionsliv. sr Nedlægge Hipp Hopp Programmet Hellebækskolen: Hvis man vil løfte et samfund, viser al erfaring at man skal løfte fra bunden. Det princip svigter vi, hvis vi nedlægger den slags tilbud. Vi er dog ikke sikre på at tilbuddet/programmet er de rette til disse børn/familier. Klatretræet: Vi har endnu ingen erfaringer med Hipp Hopp, men er enig i konsekvensen. BH Rosenkilden: Vi bruger Hipp Hopp da vi oplever et stigende behov. Dette kunne tænkes ind som en del på forældremøder. Tikøb skole og dagtilbud: Hipp-Hopp er et program/tidlig indsats, som Tikøb dagtilbud ikke har brugt indtil nu. Umiddelbar synes vi, at det vil være forkert at nedlægge et succesfuld program, der arbejder forbyggende med at bryde den sociale arv. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget udover de uheldige konsekvenser, der er skitseret under forslaget. Helsingør skole: Hipp Hopp er en forebyggende indsats, både i forhold til børn og forældre, og en stor gevinst for skolestarten og det samarbejde skole/sfo og hjem tager hul på. Vurderingen på Helsingør Skole er, at vi vil have behov for at bruge mere LKT hvis Hipp Hopp programmet nedlægges. Espergærde skole: Hvis programmet har gode resultater kan det være et vanskeligt sted at spare. Vi ved fra forskning, at tidlig indsats betyder meget, men Amed kan ikke vurdere dette konkret. BH Mariehønen: Vi ser HipHop som en mulighed for at skabe lige muligheder for børn. Programmet arbejder forbyggende på at hjælpe familier med særlige behov. Programmet arbejder forebyggende og er med til at bryde den sociale arv ved at klæde forældrene på til at støtte deres børns udvikling og således få en bedre skolegang. Kommunen ønsker at være kendetegnet ved forebyggelse og tidlig indsatser på alle områder. Ved at spare de steder som forebygger uligheder og som støtter op omkring familier med udfordringer i hverdagen, opnår man den modsatte effekt. Besparelser medfører at de store visioner og særlige kendetegn for kommunen

98 bliver mere vanskelige at effektuere. Nyrup vuggestue og børnehave: Hvis vi nedlægger dette tilbud er der børn som havde mulighed for at blive skoleparat som ikke får den nødvendige støtte til at styrke børnenes indlæringsmuligheder. Et vigtigt redskab til tidlig indsats. BH Stjernedrys: Hipp Hopp programmet har vi ikke været en del af nu, men da det nu åbner sig op for alle institutioner, har vi allerede børn, som skal visiteres dertil. Vi kan se muligheder i Hipp Hopp og glæder os til at kunne være en del af det. Børn og familier med særlige behov, er børn/familier der af mange forskellige grunde i en kortere eller længere periode eller i hele deres institutionstid, har brug for særlig støtte, vejledning og opmærksomhed. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vores praksis ud fra en anerkendende og inkluderende tankegang og er analyserende omkring de relationer som barnet og eller familien har og indgår i. Vi vil se frem til at kunne tilbyde/opfordre Hipp Hopp programmet til børn/familier i Stjerndrys, især fordi fokus er på hele familien. BH Hellebæk: Nej. Vi syntes det er vigtigt med tidlig indsats og at støtte lige forudsætninger for børn. Vi har ikke de store erfaringer med HIPP Hopp og om det skaber resultater. Såfremt det skaber resultater tænker vi at vigtigt program. Vi tænker også at såfremt børn ikke får en god start i skolen eller skal skoleudsættes, at udgiften så vil komme på anden vis. Vi tænker tildelingen af pladser i programmet bør komme gennem TF eller lign. så der er et reelt behov for de børn der deltager. BH Kasserollen: Vi støtter ikke forslaget. Vi er lige blevet introduceret for programmet og dets fordele samt muligheden for at bruge Hipp Hopp som et tiltage, når vi drøfter børn i TF. BH Villa Kulla: Vi er en af de institutioner, som har erfaring med HippHopp-programmet. Det har især vist sig at være gavnligt, fordi familierne er blevet indlemmet i projektet både gennem viden og personlig motivation. Det har ofte haft den sidegevinst, at forældre, som selv har haft en svær skolegang, sammen med sit barn og professionel guidning har åbnet op for en positiv udvikling, både for barn og familie. Guiderne kommer i hjemmene og er derfor ofte med til at give familierne et løft ud over selv programmet, fordi familierne oplever sig set, hørt og forstået. Det er igen en af de forebyggende indsatser, som giver mening, netop fordi skaber empowerment hos forældrene. BH Kysten: En nedlæggelse af Hipp Hopp vil ramme udsatte børn/familier. Programmet er med til at styrke børnenes udvikling, således at de bliver skoleparate. Ved en nedlæggelse kan man frygte, at flere børn får en dårlig start på deres skolegang, og derved et dårligt skoleforløb. Børnehuset Kysten kan derfor ikke tilslutte sig forslaget om at nedlægge Hipp Hopp. BH Sommerlyst: Forringelse at nedlægge tilbud, som der er gode erfaringer med fra andre institutioner. BH Troldehøj: Børnehuset Troldehøj har i den tid Hipp Hopp har eksisteret henvist rigtig mange familier til før skole projektet, både etnisk danske og flerkulturelle familier. De seneste år 10 familier hvert år. Både børnene og familierne har fået et meget stort udbyttet af projektet. Herunder redskaber til både børn og forældre, børnene er blevet mere skolemodne og har fået det lettere ved overgangen til skolen. Børn og forældre har været meget glade for forløbet og flere forældre har anbefalet det til

99 andre. Projektet hænger rigtig fint sammen med vores inklusionsarbejde. Vi har et stort ønske om at Hipp Hopp fortsætter. Driftsønsker (nr.) Ø Skoleskak med henblik på at forbedre elevernes matematikkompetencer, model 1 Bemærkninger BH Rosenkilden: Ingen nye tiltag så længe de er ubalance i budgettet. Vi tænker der skal styr på økonomien inden de nye tiltag søsættes. Vi har erfaringen fra DGI som blev iværksat men som der nu ikke er midler til at vedligeholde. Dette svar gælder for alle nedenstående driftsønsker. Hornbæk skole: Det vil være for omfattende at indføre skoleskak for alle indskolingselever. Helsingør skole: Det fremgår af materialet, at uanset model iværksættes skoleskak i skoleåret 2018/2019. Med udgangspunkt i dette, ønsker A-MED en gradvis udrulning i indskolingen, og anbefaler derfor ikke model 1. B-siden kan ikke anbefale skoleskakprojektet, da det opleves som endnu et initiativ, som pålægges skolen udefra. Snekkersten skole: Skoleskak i indskolingen er implementeret i indskolingen på Skolerne i Snekkersten. Helsingør børneasyl: De er svært at forholde sig til nye ønsker, når der samtidigt skal reduceres på kerneopgaver, trivsel og kvalitet. Ø Skoleskak med henblik på at forbedre elevernes matematikkompetencer, model 2 Hellebækskolen: Vil helst denne model. Tikøb skole og dagtilbud: Skoleskak er en rigtig god ide. Vi foretrækker model 2, hvor den læring som opnås i år 1 skal indarbejdes i år 2 osv. Den gradvise udrulning er også en forandring mindre for de øvrige klasser og personale. Hornbæk skole: Vi anbefaler denne model. Indførelsen af skoleskak bør dog ikke ske på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Skakspil kunne også med fordel være en del af SFO-tilbuddet. Bestyrelsen er bekymret for den stigende detailstyring fra kommunalt niveau, som skoleskak er et udtryk for. Bestyrelsen mener, at det er vigtigt at bevare skolens råderum med henblik på at skabe lokale løsninger. Helsingør skole: Det fremgår af materialet, at uanset model iværksættes skoleskak i skoleåret 2018/2019. Med udgangspunkt i dette, ønsker A-MED en gradvis udrulning i indskolingen, og anbefaler model 2. B-siden kan ikke anbefale skoleskakprojektet, da det opleves som endnu et initiativ, som pålægges skolen udefra.

100 Snekkersten skole: Skoleskak i indskolingen er implementeret i indskolingen på Skolerne i Snekkersten. Espergærde skole: Opmærksom på at løfte matematik, bestyrelsen er usikker på om skoleskak er det rigtige Ø Skoleskak med henblik på at forbedre elevernes matematikkompetencer, model 3 Hornbæk skole: Det vil ikke give en struktureret tilgang til skoleskak. Helsingør skole: Det fremgår af materialet, at uanset model iværksættes skoleskak i skoleåret 2018/2019. Model 3 giver risiko for et manglende overblik og fornuftig progression i udrulningen. B-siden kan ikke anbefale skoleskakprojektet, da det opleves som endnu et initiativ, som pålægges skolen udefra. Snekkersten skole: Skoleskak i indskolingen er implementeret i indskolingen på Skolerne i Snekkersten. Ø Ny organisering af modtagetilbud - model 1 Tikøb skole og dagtilbud: Vi henviser til tidligere fremsendt høringssvar herom Hornbæk skole: Vi har i skolebestyrelsen nyligt afgivet høringssvar om de fem model. Heri bakkede vi op om model 2, 4 og 5, da vi mener, det er vigtigt at prioritere Tilknytning til nærområdet og Tilknytning til almenmiljøet højt. Hvilket også bakkes op af den forskning, der blev trukket på i høringsmaterialet. I høringssvaret efterlyste vi, oplysninger om hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have for Hornbæk Skole. Det kan vi ikke se ud af det nuværende materiale. Som vi har givet udtryk for under modellerne for it i skolen er vi i Hornbæk Skolebestyrelse bekymret for skolernes, herunder Hornbæk Skoles økonomi. Der er fremsat mange forslag til servicereduktioner, som vi mener, vil forringe både skole og fritidstilbud betragteligt. Vi vil derfor opfordre til at der vælges det billigste af de tre modtagetilbud, som samtidig prioriterer Tilknytning til nærområdet og Tilknytning til almenmiljøet. Helsingør skole: A-MEDs holdning er, at model 1 er den mindst sårbare model, set ud fra et økonomisk perspektiv. Dette fordi midler og kompetencer er et sted, hvilket giver den største fleksibilitet i forhold til at opjustere eller nedjustere i forhold til antal elever. Sprogstøttekorpset opleves som en sårbar konstruktion ved længerevarende fravær, da der ikke er økonomi til at vikardække sprogstøtten. Det betyder at et eller flere børn kan risikere at undvære sprogstøtte i en kortere eller længere periode. Vi mener at elever til modtagelsestilbud (modtageklasse) skal indskrives i en almenklasse på den skole som ligger tættest på elevens bopæl, selv om eleven går i modtagelsestilbuddet. Dette for at skabe de bedste vilkår for integration i nærområdet. Der bør være løbende kontakt til almenområdet mens eleven får undervisning i modtagelsestilbuddet, og der skal ske en gradvis udslusning til almenområdet. Der skal tages højde for, at eleverne i modtagelsestilbud ofte er traumatiserede i større eller mindre grad, og at dette kan komme til

101 udtryk på forskellig vis, og i forskellig tempi. Vi vil ydermere foreslå, at eleverne som udgangspunkt (individuelle forskelle) højst kan være tilknyttet basisdanskforløb i centralt modtagelsestilbud i 1 år, hvorefter eleven og ressourcer/midler følger eleven ud i almenklassen det efterfølgende år. Dette for at sikre den bedst mulige inklusion og integration, samtidigt med at der holdes et stramt fokus på elevens progression i bl.a. sproglige færdigheder, efter det endelige skift til almenområdet. Vi forstår teknikken omkring tilførsel af midler til denne model, som en fastholdelse af gældende lovkrav på skoleområdet, samtidig med at nogle af de midler som i dag anvendes på skoleområdet, tilbageføres til dagtilbudsområdet. Ud fra skolens perspektiv, er det væsentligt at indsatsen i forhold til flygtningebørn og sprog, i høj opgraderes. Dette fordi vi på Helsingør Skole oplever, at en stor del af de flersprogede børn vi modtager i 0.klasse, ikke har de nødvendige sproglige færdigheder for at kunne få et godt opstartsforløb i skole. Risikoen for, at vi i skoleregi ikke kan nå at indhente det børnene kunne have lært i daginstitutionerne, er høj. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke denne model. Espergærde skole: Tidligere svaret i høring at fastholde nuværende model. Sprogstøttekorpset: Gældende for model 1, 2 og 3 fra 0. til 3. klasse: Sprogstøttekorpsets erfaringer gennem de sidste 6 år, har vist at følgende punkter har stor betydning for elevens udvikling, og her skal tænkes ind, at mange af eleverne har belastede oplevelser/traumer med sig; - At familien og eleven får en relation til deres almen klasse og SFO fra dag 1. Dvs. opnå tilhørsforhold til nærmiljøet. - At der skabes en udvidet elev- og forældrekontakt for optimal trivsel og integration. - At indsatsen tager udgangspunkt i elevens behov, udviklingstrin og nærmeste udviklingszone. - At rammerne er fleksible; indsatsen foregår i klassen/uden for klassen, individuel/i gruppe. - Personalet flyttes efter behov og er ikke forankret i en skole. - Tværfagligt samarbejde mellem klassens lærer, familiekonsulenter, sundhedsvæsnet, ressourceteams og lignende. - At vi har et specifikt fokusområde som gør at vidensdeling, sparring og videreudvikling af indsatsen optimeres. - I takt med det stigende antal nytilkomne har vi udviklet teams for, at minimere sårbarheden ved fravær ved for eksempel sygdom, uddannelse og kurser. Da økonomien til indsatsen ikke har fulgt med ift. det stigende antal basisdansk elever, har det medført at ressourcerne til den tidlige indsats på dagområdet, er udhulet. Vi vil ikke anbefale scenarie 4 og 5, da eleven mister deres relation til nærmiljø, kammerater og fritidsliv. Derudover medfører scenarierne mange overgange, som vi ved medfører tab af faglige og menneskelige ressourcer. Da mellemmenneskelige relationer er afgørende for trivsel, dannelse og udvikling ser vi dette udfordret i disse scenarier. Da kommunen nu har organiseret sig med indskoling og udskolings skoler, ser vi en ide i at lave modtagehold for 4. til 8. klassetrin på flere distriktsskoler. Dette for at eleven får tilknytning til nærmiljøet og den

102 almene skole/klasse vedkommende skal fortsætte i. Ø Ny organisering af modtagetilbud - model 2 Hellebækskolen: Hellebækskolens AMED anbefaler model 2. VI ønsker at tage udgangspunkt i, at tidlig indsats er den bedste løsning på sigt. Det skal derfor være det aktuelle behov og ikke aldersgrænser, klasseniveauer m.v., der definerer om det enkelte barn kommer i modtageklasse, direkte ud i almen klasse, modtage sprogstøtte, DA2 undervisning m.v. Som udgangspunkt ønsker vi endvidere, at fordele børnene med særlige behov mest muligt, for at sikre en bedst mlig integration. Tikøb skole og dagtilbud: Vi henviser til tidligere fremsendt høringssvar herom Hornbæk skole: Se bemærkning til model 1. Helsingør skole: Helsingør Skole vil ikke anbefale scenarie 2 ud fra et økonomisk perspektiv. Færre elever i denne gruppe, pga. faldende antal flygtninge som kommer til Helsingør, fordelt mellem flere matrikler, må give højere omkostninger. A-MED og skolebestyrelsen har også en bekymring i forhold til medarbejdernes kompetencer i forhold til elevgruppen. Det gælder både de fagfaglige og i forhold til at håndtere traumatiserede børn. Man må på den baggrund påregne ekstra udgifter i forhold til efteruddannelse af lærere og pædagoger. I forhold til vikardækning ved eks. sygdom, er vores erfaring i forhold til sprogstøttekorpset, at det er et sårbart område at vikardække, især med henblik på de særlige faglige kompetencer som dette området fordrer. Sprogstøttekorpset opleves som en sårbar konstruktion ved længerevarende fravær, da der ikke er økonomi til at vikardække sprogstøtten. Det betyder at et eller flere børn kan risikere at undvære sprogstøtte i en kortere eller længere periode. Ca. 2/3 af alle flygtningebørn som kommer til Helsingør kommune, får pt. bopæl i Helsingør Skoles distrikt. En fordeling af eleverne kan ud fra et integrationsperspektiv, virker fornuftigt, men for at integrationsindsatsen skal lykkes, er det afgørende at der følger økonomi til et kontinuerligt basisdansk forløb over tid. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke denne model. Ø Ny organisering af modtagetilbud - model 3 Tikøb skole og dagtilbud: Vi henviser til tidligere fremsendt høringssvar herom Hornbæk skole: Se bemærkning til model 1. Helsingør skole: Sprogstøttekorpset opleves som en sårbar konstruktion ved længerevarende fravær, da der ikke er økonomi til at vikardække sprogstøtten. Det betyder at et eller flere børn kan risikere at undvære sprogstøtte i en kortere eller længere periode. Scenarie 3 kan som udgangspunkt være en model som kan anvendes, hvis

103 man tager udgangspunkt i den enkelte elev, og at der kan være store forskelle på hvor traumatiserede denne elevkategori er, og dermed være mere eller mindre læringsparat. Vi mener dette scenarie fordrer, at der følger midler/ressourcer med eleven ud i almenklassen det efterfølgende år. Dette for at sikre den bedst mulige inklusion og integration, samtidigt med at der holdes et stramt fokus på elevens progression i bl.a. sproglige færdigheder, efter det endelige skift til almenområdet. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke denne model. Ø Ny organisering af modtagetilbud - model 4 Tikøb skole og dagtilbud: Vi henviser til tidligere fremsendt høringssvar herom Hornbæk skole: Se bemærkning til model 1. Helsingør skole: Helsingør Skole vil ikke anbefale scenarie 4, både ud fra et økonomisk og fagligt perspektiv. Direkte i alm. klasse: integrationsmæssigt kan denne model opleves som den mest sympatiske. Vores bekymring går på, hvorvidt elevernes basisdanskniveau kommer hurtigt og intensivt nok op på niveau. Eleverne har brug for at komme langt højere end et Hej og Goddag-sprog. Erfaringerne fra de kommuner som har valgt at nedlægge regulære modtagetilbud og sende eleverne direkte ud i almenklasser er sparsomme, da denne praksis er forholdsvis ny. Helsingør Skoles bekymring går også på, at 2/3 af flygtningebørn (og deres familier) pt. boligplaceres i vores skoledistrikt. Dette vil give en voldsom belastning ind i almenklasserne, hvor vi allerede inkluderer en række elever med forskellige udfordringer. 2 modtagehold: Spredning af specialuddannet personale vanskeliggør videndeling og sparring, samtidigt med at det vil være et meget lille (få elever) tilbud, som dermed kan blive mere sårbart ved eks. fravær. Der vil skulle efteruddannes personale til de mange modtagehold. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig delvist denne model. Ø Ny organisering af modtagetilbud - model 5 Helsingør ungdomsskole: A-MED på Ungdomsskolen vil gerne anbefale model 5 med følgende kommentarer: Jo hurtigere børn/unge kommer i almentilbud desto hurtigere lærer de dansk og får danske venner Målet er at de unge skal være uddannelsesparate.a-med vurderer på bagrund af erfaringer fra De Internationale Ungdomsklasser,- at det er de færreste sent ankomne unge der kan starte op i 8.klasse. Derfor bør målgruppen være 0.-7.klasse Flere unge, udskolet fra M3 modtageklassen på Nordvest til folkeskole, har måttet returnerer til IU, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for den unge. Det er vigtigt at børn/unge går i skole i nærheden af deres hjem og derfor anbefaler vi tilbud i tre skoledistrikter. Medarbejderne/ledelse fra IU-klasserne har desuden netop afgivet et mere nuanceret høringssvar og henviser til dette.

104 Tikøb skole og dagtilbud: Vi henviser til tidligere fremsendt høringssvar herom Hornbæk skole: Se bemærkning til model 1. Helsingør skole: Helsingør Skole vil ikke anbefale scenarie 4a, både ud fra et økonomisk og fagligt perspektiv. Direkte i alm. klasse: integrationsmæssigt kan denne model opleves som den mest sympatiske. Vores bekymring går på, hvorvidt elevernes basisdanskniveau kommer hurtigt og intensivt nok op på niveau. Eleverne har brug for at komme langt højere end et Hej og Goddag-sprog. Erfaringerne fra de kommuner som har valgt at nedlægge regulære modtagetilbud og sende eleverne direkte ud i almenklasser er sparsomme, da denne praksis er forholdsvis ny. Helsingør Skoles bekymring går også på, at 2/3 af flygtningebørn (og deres familier) pt. boligplaceres i vores skoledistrikt. Dette vil give en voldsom belastning ind i almenklasserne, hvor vi allerede inkluderer en række elever med forskellige udfordringer. 3 modtagehold: Spredning af specialuddannet personale vanskeliggør videndeling og sparring, samtidigt med at det vil være et meget lille (få elever) tilbud, som dermed kan blive mere sårbart ved eks. fravær. Der vil skulle efteruddannes personale til de mange modtagehold. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig fuldt denne model. Ø Boost - Innovativ skole i Helsingør Helsingør ungdomsskole: A-MED på Ungdomsskolen vil gerne anbefale at dette bliver prioriteret. En proces er sat i gang og skal følges til dør over en længere årrække - således det kan blive en integreret del af skolelivet i Helsingør Kommune. Tikøb skole og dagtilbud: Relevant og godt med Boost. Stort beløb sammenlignet med øvrige ønsker. Vær sikre på at bruge pengene der, hvor de giver mest værdi. Hornbæk skole: Vi støtter forslaget, da det vil være vigtigt at understøtte den udvikling og de aktiviteter, der er sat i gang med det boost forløb, der er gennemført indtil nu. Helsingør skole: A-MED forholder sig efterfølgende til følgende: 1) Løfte nye medarbejdere som kommer til kommunen 2) Udfordring og battle fremadrettet 3) Sommermøder 4) Udgifter i forhold til undervisningskompetencer 5) Konsulentstilling på centerniveau Ad.1: A-MED mener det giver god mening at afsætte midler til at løfte nye medarbejdere i kommunen, i forhold til at arbejde med elevernes innovative kompetencer. Ad.2: A-MED mener ikke der skal afsættes til arbejdet med 1 årligt battle.

105 Ad.3: Sommermøderne kan være en god investering i forhold til at samle kommunens pædagogiske personale i forhold til den valgte pædagogiske retning. Ad. 4: Det er væsentligt at der afsættes midler til fortsat kompetenceudvikling af lærere frem til Ad. 5: A-MED mener ikke der skal afsættes midler svarende til en ½ konsulentstilling, for at understøtte Boost. Kunne man evt. anvende medarbejderkompetencer fra UH til opgaven? B-siden mener, at Boost får alt for stor opmærksomhed både politisk og økonomisk i forhold til alle de andre faglige og sociale områder og udfordringer, der er i skolens hverdag. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig forslaget. Vi er i en tid, hvor der reduceres i personale til inklusion m.v. Derfor mener A-Med, at man skal gå efter at begrænse udgifterne og flere i A-Med foreslår, at den fælles dag kan gøres til tre mindre arrangementer, som vil betyde at alle medarbejdere får mulighed for at deltage (ex. skal nogen passe SFO, når vi mødes indenfor SFO s åbningstid). Espergærde skole: Det kan diskuteres om fortsættelse af strategien. Men også en opmærksomhed på om det kan / skal prioriteres i en tid med knappe resurser Fokus på anvendelse af strategierne, metode anvendes lokalt og får liv i skolerne BH Søbæk: Nej. Vi tror at der er nok nye initiativer i Helsingør Kommune, og at skolen mangler ro og stabilitet til at udføre deres kerneopgave. OG IGEN: Har vi ikke nok konsulenter i Helsingør Kommune? Ø Programansvarlig for kommunikationsplatformen Aula Tikøb skole og dagtilbud: Fint at reducere kompleksiteten for forældre og personale. Brug en af de mange dygtige ressourcer som allerede findes og undlad at ansætte flere. Det bør være muligt uden en ny programleder. Hvis der er behov for nye kompetencer, så bør eksisterende personale omskoles eller afskediges også. Hornbæk skole: Vi støtter forslaget om ansættelse af en programansvarlig for kommunikationsplatformen Aula, da det vil være rart for forældre kun at skulle bevæge sig på én kommunikationsplatform, der dækker både skole og fritidstilbud. Helsingør skole: A-MED går ikke ind for at der skal afsættes midler til ansættelse af en programansvarlig, men mener at midler til en programansvarlig kan hentes/omdirigeres fra det reducerede forbrug man forventer i forhold til supportering af elev- og personalecomputere, ved overgang til Chromebooks. Snekkersten skole:

106 A-Med kan ikke vurdere timingen omkring dette, men tilkendegiver, at det er vigtigt at implementeringen af en ny platform forankres centralt. Espergærde skole: Skal opgave. BH Stjernedrys: Det er meget vigtigt, at kommunikationsplatformen kan komme ordentlig i luften og at den kan rumme alle (NemBørn havde det bl.a. svært med børn bosiddende i Sverige) planlægning, implementering og idriftsætning er meget vigtig for at Aula kan komme godt fra start og vi kan få alle med. Vigtigt med fælles information og viden, det skal være nemt for både forældre og personale, så der er/bliver en mere tydelig og forståelig tilgang til kommunikationsplatformen. BH Søbæk: Har vi ikke nok konsulenter i Helsingør Kommune? BH Troldehøj: Vi tænker at det er rigtig godt at der kommer et alternativ til Nembørn og at det bliver en fælles digital løsning med SFO/skolerne. Ø Pilotprojekt skolemad Hellebækskolen: Fokus på kerneopgaven, som er undervisning. Tikøb skole og dagtilbud: God ide. Tikøb Dagtilbud og Skole arbejder selv for et lignende tilbud. Vi hører gerne om erfaringer som kan indgå i Tikøb Hornbæk skole: Det er vigtigt at fremme børn og unges sunde spisevaner. Vi har dog svært ved at se, at der er råd til denne ordning, da skolernes økonomi i forvejen er meget pressede. Vi mener ikke, at der skal indføres skolemad på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Helsingør skole: Elevers indlæring og trivsel afhænger også af, at basale behov er opfyldt. Det har længe været et ønske om, at Nordvestskolen som udskolingsskole (6.-9.kl.), får en drift sikker, og for skolen udgiftsneutral madordning. Hvorvidt det skal være madskolekonceptet som også her indføres (det indføres på SiB når denne er færdigbygget ultimo 2019), bør kunne tilpasses i samarbejde mellem DS og skolen. Dette fordi madskolekonceptet er en særlig pædagogisk retning, som forenklet forklaret fordrer at mellemtrinnets elever laver mad i hold (halve klasser) til resten af skolen. Dette kan ikke lade sig gøre på Nordvestskolen, da det yngste klassetrin som går på skolen, går i 6.kl. Det væsentlige er at beslutningen om pilotprojektet træffes, og at der afsættes midler til dette, og afsat midler til pilotprojektet, også til drift i overslagsårene. Snekkersten skole: A-Med er generelt tilhængere af skolemadsordninger. Skolerne i Snekkersten har indgået aftale med Job og Oplevelser på RØ og BO. Her kan eleverne købe et måltid for kr. Måltidet kan købes samme dag. Desuden skaber den nuværende skolemadsordning en tilknytning til skolens fællesskab for de ansatte i Job og Oplevelser og vi oplever også at vores elever styrkes i at være tolerante overfor mennesker, som ikke har så stærke kompetencer.

107 A-Med vil gerne påpege flere opmærksomshedspunkter omkring en eventuel ny model: 24 kr. er mange penge for et måltid mad for mange familier Overvejelser om så stor fleksibilitet i ordningen som muligt, sådan at man forholdsvist impulsivt kan købe et måltid Espergærde skole: Ikke fremmes når der spares i andre dele af skolen, f.eks. på undervisningsmidler m.m. Ø Opnormering af pladser i KUP Hellebækskolen: Hvis man vil løft et samfund, viser al erfaring at man skal løfte fra bunden. Selvfølgelig støtter vi dette forslag. Helsingør ungdomsskole: KUP har gennem de seneste år har en kraftig tilgang af unge. Tilbuddet har gennem de seneste år være underfinansieret og det har gentagne gange været nødvendigt at lave stop for indtag allerede ved sommerferien. A-MED anbefaler en opnormering, således flest muligt får mulighed for at blive inkluderet tidligere. A-MED påpeger desuden at der i takt med de nye optagelseskrav på ungdomsuddannelser ligeledes er endnu flere unge der ikke er klar til livet og som falder udenfor. En del af disse unge bliver fanget i KUP. Afhængigt af hvorledes Ny Forberedende Ungdomsuddannelse lander - så bør Byrådet have øje for, at KUP mere eller mindre er denne individuelt tilrettelagte tilgang til den unge der peges på! OBS (vedr. sr ) svar ovenfor A-MED vurderer at denne særlige indsats er medvirkende til at flere unge får mulighed for at komme videre i livet. Resultaterne af KUP viser at over 80% af de indskrevne kommer videre med uddannelse eller arbejde. Fra vi startede med KUP til nu er der kun øget tilgang af unge og denne håndholdte og individuelle tilpasning af tilbuddet til den enkelte unge tror vi gør den store forskel. Som nævnt i beskrivelsen af forslag så er disse unge særligt udfordret af manglende skolegang, diagnoser og meget svære sociale kår. Denne gruppe er vi bekymret for ikke kan blive fanget af de øvrige tilbud i uddannelsesbilledet. Tikøb skole og dagtilbud: Det giver god sammenhæng at flest muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget. Vi er dog generelt bekymrede for at midlerne til de nye driftsønsker kommer til at gå ud over skolernes i forvejen pressede økonomi. Vi ønsker fx ikke at de nye driftsønsker skal indføres på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Helsingør skole: A-MED anbefaler denne opnormering. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig forslaget og oplever, at opnormeringen er et udtryk for et reelt stigende behov.

108 Espergærde skole: Ønskes Ø Skolepiloterne - åben skole Tikøb skole og dagtilbud: Åben skole er et godt tilbud for en alsidig skole, hvor vi kan gøre så mange som muligt interesserede i at lære. Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget. Vi er dog generelt bekymrede for at midlerne til de nye driftsønsker kommer til at gå ud over skolernes i forvejen pressede økonomi. Vi ønsker fx ikke at de nye driftsønsker skal indføres på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Helsingør skole: A-MED anbefaler dette i forhold til fortsat fokus på åben skole. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke forslaget. A-Med bemærker, at der opleves et større behov for konsulentbistand til at arbejde med innovationskompetencer (progressionen) end bistand til at finde samarbejdspartnere og A-Med anbefaler derfor, at der i stedet fokuseres på dette, når der skal sammensættes en konsulentpakke, der understøtter de faglige mål skolerne arbejder med i DS. Ø Fritidstilbud på Løvdal Tikøb skole og dagtilbud: Se ø Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget. Vi er dog generelt bekymrede for at midlerne til de nye driftsønsker kommer til at gå ud over skolernes i forvejen pressede økonomi. Vi ønsker fx ikke at de nye driftsønsker skal indføres på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Helsingør skole: A-MED anbefaler dette. Snekkersten skole: A-med bakker op om dette budgetønske. Problemstillingen, der ridses op opleves aktuel og det er nødvendigt at finde en løsning for en del af eleverne. Ø It i skolen - model 1 Hellebækskolen: Hellebækskolens AMED anbefaler model 1. Helsingør Ungdomsskole: Kommentar til alle 3 IT-modeller: A-MED er meget glade for den IT-løsning der er i dag. Det er et vigtigt redskab i forhold til vores elever, at de kan bruge den 24/7 (d.v.s. også hjemme). A-MED vil understrege at det er nødvendigt på Ungdomsskolen at kunne tilbyde hurtige reparationer/udskiftninger, da et fåtal af vores elever har mulighed for selv at anskaffe maskine samt have adgang til maskine derhjemme. Tikøb skole og dagtilbud: Vi vægter tidssvarende og personligt udstyr højt. Tidssvarende - ellers

109 mister det sin relevans. Personligt, da det synliggør konsekvenser for en selv, hvis udstyret ødelægges. Hvis der er klassesæt, har det ikke direkte konsekvenser for den, som ødelægger udstyret. Helsingør skole: A-MED anbefaler helt klar 1:1. Skolens mange læringsaktiviteter og undervisning fra 0. til 9. klasse er bygget op omkring elevens mulighed for løbende at anvende computer løbende igennem skoledagen. Det er væsentligt at de nye maskiner har touchskærme (som de nuværende maskiner). Skoleskyen bør udvikles hvis vi fortsat skal foreslå BYD for de ældste elever. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig denne model. Espergærde skole: Amed anbefaler at fortsætte strategien omkring it integrationen. Klart fortaler for denne model Ø It i skolen - model 2 Tikøb skole og dagtilbud: Anbefales ikke. Er desuden en betydelig meromkostning grundet etablering af sikkerhedsskabe. Indbrud er desværre en kendsgerning. Samling af dyr hardware på skolen øger risiko for indbrud og hærværk. Hornbæk skole: Vi anbefaler, at man fortsætter med model 1. Undervisninger er i stigende grad gennem de sidste år bevidst baseret på understøttelsen af it, og derfor er det vigtigt at alle elever fortsat har egen personlig it-enhed. Dette gælder også klasse. Det vil være et markant tilbageskridt, hvis der skal arbejdes med klassesæt. Spildtid ved afhentning af klassesæt, ikke opladede enheder, defekte enheder og manglende kendskab til brugen. Særligt de ressourcesvage familier vil blive ramt, da de måske ikke har mulighed for BYOD. Det er vigtigt, at der planlægges med en ekstra pulje af it-enheder, således at der kan udleveres it-enheder ved reparation. Det er desuden vigtigt, at der afsættes penge til genanskaffelse af itenheder, således at dette er på plads, når de ibrugtagne er afskrevet, og der skal geninvesteres. Hornbæk skole: Kan ikke anbefales. Helsingør skole: A-MED kan ikke anbefale denne model. Ø It i skolen - model 3 Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke denne model. Tikøb skole og dagtilbud: Anbefales ikke. Se ø Hornbæk skole: Kan ikke anbefales. Helsingør skole: A-MED kan ikke anbefale denne model. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig ikke denne model.

110 Ø Naturcenter Nyruphus Tikøb skole og dagtilbud: Tikøb anvender naturcenter Nyruphus meget. Samme kommentar som ø Hornbæk skole: Vi har ingen bemærkninger til forslaget. Vi er dog generelt bekymrede for at midlerne til de nye driftsønsker kommer til at gå ud over skolernes i forvejen pressede økonomi. Vi ønsker fx ikke at de nye driftsønsker skal indføres på bekostning af fx lejrskoler, skolerejser, H2O camp, pædagogisk personale i børnehaveklasser, sfo og klub, førstehjælpskurser, åbningstid i SFO og klub. Helsingør skole: A-MED anbefaler dette, og bør ses i sammenhæng med den åbne skole. Snekkersten skole: A-Med tilslutter sig forslaget, da dette understøtter naturfagene og undervisning uden for skolens rammer (varieret skoledag + åben skole). Espergærde skole: Positive stemt overfor Nyruphus BH Stjernedrys: Da vi selv bruger Nyruphus meget og kan se alle de gode muligheder ved dette stedm kan det kun være en fordel, at så mange som muligt kan få gavn af dette tilbud. Se i øvrigt ovenstående omkring forslag til lukning af Nyruphus. BH Hellebæk: Nej. Vi tænker det kan fungere som markedsføring, men ikke som post hos DS. Igen tænker at vi hellere vil have naturvejledere ud hos os i vores nærområde, hvor vi vil få mere viden og læring ud af det på lang sigt for børnene. BH Skovparken: Brugerne bør betale ud af institutionens midler. BH Villa Kulla: Som beskrevet under reduktion: Det ville være synd. Det er jo et godt tiltag, som burde opreklameres lidt mere. BH Troldehøj: Vi skal i Helsingør Kommune være stolte af at vi har et Naturcenter som indgår som en væsentlig aktør i planerne om Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Natur og friluftsliv indgår som en vigtig del af dagtilbuddenes Læreplansarbejde (Natur og naturfænomener) og er derfor et væsentlige elementer for børn, pædagoger og familier. Naturcenteret er det centrale læringsrum. Vi anbefaler at Naturcenteret bevares og at driftsønsket imødekommes.

111 Personalemøde DS-Center, bilag Udtalelse til H-MED fra formaliseret personalemøde, staben i Center for Dagtilbud og Skoler vedrørende Budget Udtalelse vedr. e826ds Omlægning og effektivisering af administrative opgaver: Konstante effektiviseringsprocesser presser driften, og dermed kvaliteten i opgaveløsningen og opgaveudviklingen. Det tager energi og kan have en negativ effekt på medarbejdernes trivsel. Udtalelse vedr. sr826ds Længere sagsbehandlingstider: Længere sagsbehandling betyder rykkere/klager. Dette giver pres for medarbejde, som kan udhule effektiviseringen ved at øge sagsmængden. På formaliseret personalemøde, stabens vegne Katrine Rosholt Bremholm

112 C-MED KUMIT, bilag På C-MED i KUMIT blev der gjort generelt opmærksom på fra centrets ansatte, at det giver en trykket stemning blandt kollegerne med besparelsesforslag på vores serviceområde/opgaver og personalenorm. og det blev understreget hvor vigtigt det er at servicereduktionsforslag - også på personale - konsekvensbeskrives tydeligt! Bedste hilsner Sebastian Ekelund Teknisk Servicechef - Publikumsservice & Sikkerhed

113 A-MED KUMIT, Biblioteket, bilag BIBMED d MEDARBEJDERUDTALELSE Udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne i f.t. * Budget 2018 A-Med udvalget på Helsingør Kommunes Biblioteker var i dag indkaldt til ordinært møde for at drøfte bl.a. ovennævnte punkt. Bibliotekernes ledelse har fremsendt besparelsesforslag til budget 2018 til Center KUMIT: * Biblioteket Kulturværftet: Reduceret åbningstid (lukket kl ) * Abildvængets Bibliotek: Lukket lørdage * Espergærde Bibliotek: Reduktion i betjent åbningstid (- torsdag) * Hornbæk Bibliotek: Reduktion i betjent åbningstid (- torsdag, undtagen i sommerferien) Vi anerkender den vanskelige opgave. Med denne udtalelse ønsker vi at gøre opmærksom på serviceforringelser for borgerne. Generelle bemærkninger: Bibliotekerne lukker når borgerne i Helsingør Kommune har mulighed for at benytte dem. Den selvbetjente tid på lokalbibliotekerne er indrettet efter Kulturværftets åbningstider, fordi brugerne via lokalbibliotekernes nødtelefoner skal kunne komme i kontakt med personale. Hvis selvbetjeningstiden på lokalbibliotekerne ikke ændres tilsvarende opstår der en brist i sikkerheden. Skiftende åbne-og lukketider, skiftende betjente og ikke betjente tider i en uge skaber forvirring for borgerne. Valget af torsdag finder vi uheldigt da borgerne har vænnet sig til at banker og rådhus/borgerservice har længe åbent netop den dag. Abildvængets Bibliotek At lukke biblioteket om lørdagen vil påvirke de nye projekter i Nordvest i negativ retning, fordi biblioteket får ringere mulighed for at være en aktiv aktør. Dette vil især være beklageligt for familiearrangementerne.

114 Hornbæk Bibliotek At reducere den betjente åbningstid med en dag midt på ugen skaber forvirring for borgerne, og i Hornbæk vil det i høj grad også påvirke turisterne, der ikke kun kommer i sommerperioden. Espergærde Bibliotek At reducere den betjente åbningstid med en dag midt på ugen skaber forvirring for borgerne. Dertil kommer at brugerne af Espergærde Bibliotek ofte tilkendegiver at de oplever biblioteket som forladt. Espergærde Bibliotek har en historik med uroligheder i den selvbetjente tid. Der har i perioder været vagtordning og senest i 2016 måtte den selvbetjente tid suspenderes et par måneder på grund af uro. Bibliotekets studierum vil være lukket om torsdagen. Brugere af sal og mødelokale kan ikke afhente nøgler om torsdagen. Biblioteket Kulturværftet Det bliver vanskeligt at afholde arrangementer for de borgere som ikke kan deltage i dagtimerne. Helsingør Kommune er præget af at være en pendlerkommune. Lukning kl 19 er uhensigtsmæssig i forhold til de fleste familiers vaner med hjemkomst, spisning og børns sengetid. Bibliotekets studierum benyttes af en skare af studerende og selvstuderende, som sidder der til lukketid. På vegne af medarbejderne Christiane Møller Næstformand

115 A-MED på Kulturværftet/Toldkammeret havde ingen bemærkninger. A-MED Kulturværftet/Toldkammeret, bilag Bedste hilsner Sebastian Ekelund Teknisk Servicechef - Publikumsservice & Sikkerhed

116 C-MED, SSI, bilag Center for Særlig Social Indsats 6. juni 2017 Høringssvar ang. budgetforslag fra SSI C-MED Ift. lukning af Klubben: C-MED finder forslaget bekymrende for både de konkrete borgere og for byen som helhed. Det er et vigtigt forebyggende tilbud, som forebygger social deroute for en gruppe borgere, som ikke har andre tilbud. C- MED er enige i de beskrevne konsekvenser ved reduktion af serviceniveauet. Betydningen af, at personalet skal vente på en afklaring, fra nu indtil oktober 2017, giver en generel usikkerhed, utryghed og belastning. Værestedet Klubben er lukningstruet for fjerde år i træk, hvilket øger belastningsgraden væsentligt. Ift. servicereduktioner på personalenormeringer eller vikardækning Alle forslag omkring personalereduktion, enten normeringer eller på vikarbudgettet, kan ramme borgernes og medarbejdernes trivsel. Borgerne vil opleve mindre muligheder for at komme ud af huset eller kunne få dækket deres individuelle behov. Medarbejdernes arbejdsmiljø vil blive forværret, og de, som er tilbage, vil blive yderligere belastet. Socialtilsynet har fokus på både borgernes og medarbejdernes trivsel, og har allerede givet SSIs tilbud flere påbud. De mener ikke, at tilbuddene kan opretholdes hvis Helsingør Kommune skærer mere i personalenormeringer. Yderligere nedskæringer vil således betyde flere påbud fra Socialtilsynet. Borgernes retskrav vil blive påvirket - Ankestyrelsen og Klagenævnet vil tilbagevise afgørelser, hvis serviceniveauet bliver for lavt. Flere nedskæringer på tilbuddene i Helsingør vil betyde, at de kan rumme færre borgere og så er myndigheden nødt til at købe tilbud andre steder. Helsingør Kommunes egne tilbud er billigere, jf. budgetanalysen på SSI s område. Derudover mister Helsingør Kommune mulighed for at styre økonomien og kvaliteten hvis borgerne visiteres til eksterne tilbud. Et eksempel på dette er rusmiddelområdet hvis man skærer på tilbuddet og kvaliteten, søger borgerne til andre kommuner og Helsingør skal betale regningen, uden at vide hvornår den kommer og uden at kende til behandlingstilbuddets kvalitet. Endelig ønsker de fleste borgere og pårørende at borgerne bliver i Helsingør tæt på pårørende. Ift. smartphones: Borgere har vænnet sig til at bruge iphones og ipad. Det er en fordel at de to devices fungerer sammen. Det er Apples produkter, der egner sig bedst til fx FIT og de fleste programmer til både borgere og medarbejdere. For medarbejdere, som ikke har behov for telefonen til andet end at ringe, kan andre telefontyper godt bruges.

117 A-MED, SSI, bilag Se særskilt bilag. H:\Word\Oversigt over MED og bemærkninger til Budget docx

118 Bilag: : Analyse af Helsingør Kommunes administration Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

119 1

120 Indhold 1 Indledning Opsamling Helsingør Kommunes administration...4 Hvad er administration...4 Hvad består administrationsudgifterne af...5 Sammenligning med andre kommuner...6 Socioøkonomi...7 Serviceniveau...8 Centrale og decentrale administrationsudgifter Lønudgifter...10 Lønudgifter til administrationen sammenholdt med årsværk på det administrative område...11 Udviklingen i personalegrupper Varekøb og køb af tjenesteydelser It og digitalisering Indtægter...15 Hvilke indtægter opkræver Helsingør Kommune ikke Analyse af opgaver og processer Mødekultur...18 Centrenes arbejde med forbedringer i mødestruktur og -kultur...18 Mødestruktur i MED-systemet Effektiviseringer og servicereduktioner...19 Indtægter...20 Softwarerobotter...20 It og digitalisering...20 Udløbne bevillinger...21 Administrative opgaver og processer Konklusion...22 Bilag 1: Kommissorium til administrationsanalyse...24 Bilag 2: Den historiske udvikling i organisationen...27 Bilag 3 Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner...29 Bilag 4: Softwarerobot...32 Bilag 5: Oversigt over et- og toårige bevillinger samt effektiviseringer med stigende profil

121 1 Indledning Med budgetforliget for budget 2017 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af Helsingør Kommunes administration. Beslutningen blev taget på baggrund af en formodning om at Helsingør Kommunes administration er dyrere end i sammenlignelige kommuner. I kommissoriet er formålet definereret som: At give et solidt indblik i administrationen At sammenligne med andre kommuner At fremkomme med konkret forslag til effektiviseringer Analysens skal besvare følgende to spørgsmål: Er Helsingør Kommunes administration dyrere og hvis ja, Hvordan bliver den billigere Analysen er opbygget, så den følger delanalyserne i kommissoriet (jf. bilag 1). Analysen er udarbejdet af Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Erhverv, Politik og Organisation samt Center for Borgerservice, It og Digitalisering. 2 Opsamling Hvis Helsingør Kommune havde haft samme administrationsudgifter pr. indbygger som gennemsnittet i Region Hovedstaden, ville Helsingør Kommunes administrationsudgifterne have været ca. 74 mio. kr. lavere. Men tages der højde for socioøkonomien, som er en medvirkende årsag til de administrative udgifters størrelse, så er forskellen nede på 28 mio. kr. Helsingør Kommunes administration er dyrere end gruppen af kommuner med samme socioøkonomiske niveau som Helsingør Kommune. En af årsagerne er, at Helsingør Kommune har et højt serviceniveau. I gennem analysen er det undersøgt, om det er nogle enkelte områder i Helsingør Kommune, der har et særligt højt serviceniveau, eller om der er et generelt højt serviceniveau. Igennem analyserne af de forskellige områder tegner der sig et billede af, at det er generelt i administrationen, at der er et højere serviceniveau. I forlængelse af analysen er der udarbejdet en række forslag til nedbringelse af administrationsudgifterne fra Hovedoverskrifterne kan ses i den nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over forslag til nedbringelse af administrationsudgifterne Forslag: Effektiviseringer Servicereduktioner Indtægter (cirka) Softwarerobot Et- og to-årige bevillinger I alt

122 Derudover bliver der i analysen peget på en række områder, der kan arbejdes videre med til budget 2019, hvor der er mulige effektiviseringspotentialer. Områderne er: It området; hvem kan og skal indkøbe hvilket It udstyr mv. Processen omkring den daglige regningsbetaling og kontering samt afstemning Udbrede etablering af fællessekretariater i administrationen. Udvidelse af kontaktcenteret for borgerhenvendelser Mødekultur i centrene og i MED organisationen 1 Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet (MEP) samt Styrings- og Effektiviseringsprogrammet (SEP) 3 Helsingør Kommunes administration Hvad er administration Administration i en kommune er typisk defineret som støtte- og sekretariatsfunktioner (som eksempelvis økonomi, HR og IT) samt myndighedsudøvelsen som eksempelvis sagsbehandling i borgerservice og på andre områder. Administration udøves centralt, men også decentralt i de enkelte enheder. I denne analyse benyttes definitionen fra Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) kontoplan, hvor hovedfunktion 6.45 (central administration) og gruppering 200 på de øvrige hovedfunktioner (decentral administration) defineres som administrationsudgifter. Hovedfunktion 6.45 anvendes også af Kommunernes Landsforening (KL) i opgørelsen af kommunernes administrationsudgifter pr. indbygger. Kombineret med gruppering 200 giver hovedfunktion 6.45 et overblik over den samlede administration i kommunerne, som det er muligt at trække nøgletal på i forskellige statistikbanker. I denne analyse er brugt data fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunerne og Regionernes løndatakontor og Helsingør Kommunes økonomisystem. Opgørelsen af hvilke ansatte, der i de decentrale enheder skal konteres og budgetlægges på gruppering 200, er i Helsingør Kommune opgjort ud fra en vurdering (skøn) af, hvor meget tid den enkelte i sin jobfunktion bruger på ledelse og administration. Hvis der bruges mere end 50 pct. af arbejdstiden på ledelse og administrative opgaver, konteres de ansatte som udgangspunkt under gruppering 200. Myndighedsudøvelsen, som indgår i den centrale administration, dækker over en række borgerrettede funktioner som eksempelvis byggesagsbehandling, jobkonsulenter, borgerservice samt sagsbehandlere inden for det specialiserede børneområde og det sociale område. På trods af at der er en fast definition på administration fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan der være forskelle mellem kommunerne eksempelvis i organiseringen af opgaver og kontering af opgaven. Eksempelvis kan en medarbejder, der arbejder med anlæg, være konteret på anlæg eller på driften. Tilsvarende kan It licenser betales samlet for hele kommunen eller ude i de enkelte områder. 1 MED organisationen består af H-MED der er Helsingør Kommunes hovedsamarbejdsudvalg og repræsenterer alle ansatte i kommunen. S-MED der repræsentere medarbejderne i administrationen og C-MED der repræsenterer medarbejderne i de enkelte centre. Endvidere er der A-MED der repræsenterer den enkelte institution. 4

123 Hvad består administrationsudgifterne af Administrationsudgifterne i Helsingør Kommune udgør i budget 2017 i alt 538 mio. kr., svarende til ca. 1/7 af Helsingør kommunes samlede driftsbudget, og består primært af lønudgifter samt udgifter til varekøb og tjenesteydelser samt indtægter. I nedenstående tabel er vist udviklingen i administrations udgifterne fra Tabel 2: Oversigt over administrationsudgifterne fra År Administrationen i mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Lønudgifter udgør ca. 75 pct. af det samlede administrationsbudget og er dermed langt den største post. Lønudgifterne og dermed antallet af medarbejdere er således afgørende for niveauet af de samlede udgifter. På indtægtssiden er der en række indtægter under administrationen eksempelvis betalinger for sygesikringsbeviser, byggesagsgebyrer mv. Da administrationsudgifterne typisk og også i denne analyse behandles som et nettobeløb, reducerer indtægterne de samlede administrationsudgifter. Tilskud, indtægter, interne betalinger m.m. er i Helsingør Kommune en relativ lille post sammenlignet med udgiftsposterne. Hvis Helsingør Kommune havde flere indtægter i administrationen, ville det være en måde at nedbringe administrationsudgifterne (netto). Fordelingen mellem central og decentral administration kan ses i figuren nedenfor. Figur 1: Udgifts fordelingen mellem den centrale og den decentrale administration Udgifterne er opgjort i faste priser med 2017-priser som udgangspunkt. Ved faste priser renses udgifterne for løn- og prisfremskrivninger, hvorved det bliver muligt at følge den udvikling i udgifterne, som ikke kan tilskrives den almindelige løn- og prisudvikling. I denne analyse benyttes fordelingen 75/25 til henholdsvis den centrale og den decentrale administration, da det afspejler fordelingen i det faktiske forbrug igennem de seneste år. 5

124 Sammenligning med andre kommuner I denne analyse er udvalgt tre grupper af sammenligningskommuner, som Helsingør Kommune tit bliver sammenlignet med: Region Hovedstaden Nabokommuner (Fredensborg, Hillerød, Hørsholm og Gribskov) Mest sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden (Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre og Høje Taastrup) Gruppen Mest sammenlignelige kommuner blev brugt i forbindelse med nøgletal til budget Kommunerne blev valgt ud fra, at deres socioøkonomi var på niveau med Helsingør Kommunes. Nedenstående tabel viser administrationsudgifterne pr. indbygger i Helsingør Kommune samt de gennemsnitlige administrationsudgifter pr. indbygger i de tre grupper af sammenligningskommuner, fordelt på centrale, decentrale og de samlede administrationsudgifter: Tabel 3: Administrationsudgifter pr. indbygger i budget 2017* Central Decentral Samlet Helsingør Kommune Naboer, inkl. Helsingør Mest sammenlignlige, inkl. Helsingør Region Hovedstaden, inkl. Helsingør *Tallene er baseret på ØIM s nøgletal. For Helsingør Kommune er brugt en 75/25 fordeling mellem centrale og decentrale administrationsudgifter Uanset om der ses på decentrale, centrale eller de samlede administrationsudgifter, er administrationsudgifterne i Helsingør Kommune højere end gennemsnittet i de valgte sammenligningskommuner. Hvad angår samspillet mellem de decentrale og centrale administrationsudgifter, konkluderer KL i Kend din kommune fra januar 2017, at der ikke kan observeres nogen klar sammenhæng mellem niveauet for decentrale og centrale administrationsudgifter. Det er således ikke muligt at forklare høje centrale administrationsudgifter med lave decentrale administrationsudgifter eller omvendt. I nedenstående tabel er beregnet, hvor meget lavere Helsingør Kommunes udgifter til administration ville være, hvis Helsingør Kommune havde de samme administrationsudgifter pr. indbygger som de tre sammenligningsgrupper. I tabellen fremgår ligeledes fordelingen på central og decentral administration i forhold til de gennemsnitlige administrationsudgifter. Tallene viser, at der er stor forskel kommunerne imellem i forhold til fordelingen på decentral og central administration. Tabel 4: Tre udregninger for administrationsudgifterne i Helsingør Kommune* 6

125 Central Decentral Samlet Naboer Mest sammenlignlige Region Hovedstaden I forhold til alle tre sammenligningsgrupper har Helsingør Kommune højere udgifter til administration og dermed et potentiale for at nedbringe administrationsudgifterne. For at kunne se på hvordan administrationsudgifterne kan nedbringes, undersøges der i de næste afsnit, om socioøkonomi og serviceniveau er årsager til, at Helsingør Kommune er dyrere end sammenligningskommunerne. Socioøkonomi KL konkluderer i Kend din kommune 2017, at der på landsplan er en klar sammenhæng mellem socioøkonomi og administrativt personaleforbrug. Det betyder, at kommuner med en høj andel af ressourcestærke borgere har et mindre administrativt personaleforbrug, fordi borgerne i mindre grad har behov for ydelser fra kommunen. Af nedenstående figur fremgår det, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomi og administrativt personaleforbrug for kommunerne i Region Hovedstaden. Kommuner med en lav socioøkonomi ligger til venstre på x-aksen, mens kommuner med en høj socioøkonomi ligger til højre på x-aksen. I figuren er kommunerne i sammenligningsgruppen nabokommuner markeret med lilla og kommunerne i gruppen de mest sammenlignelige kommuner med grønt. Helsingør Kommune er markeret med rødt. Figur 2: Socioøkonomi og administrativt personaleforbrug i 2016 Af de tre sammenligningsgrupper ligger Helsingør Kommune tættest på gruppen af mest sammenlignelige kommuner, hvilket giver god mening da det var ens socioøkonomi gruppen blev udvalgt på til budget Helsingør Kommune ligger dog lidt lavere i det socioøkonomiske indeks end i 2015, og ligger derfor i den lave ende af gruppen. Med undtagelse af Glostrup Kommune har de andre kommuner i gruppen et lavere administrativt personaleforbrug, hvilket indikere, at det er muligt at have lavere administrative udgifter i 7

126 Helsingør Kommune. Hvis Helsingør Kommune skal være på niveau med gruppen af de mest sammenlignelige kommuner i administrationsudgifter pr. indbygger, så skal Helsingør Kommunes administrationsudgifter være 28 mio. kr. lavere. Serviceniveau Der kan argumenteres for, at et højt serviceniveau betyder høje administrative udgifter. Det er derfor relevant at se, om der er en sådan sammenhæng, og om den er en del af årsagen til, at Helsingør Kommune har højere administrative udgifter end sammenligningskommunerne. I nedenstående figur er vist sammenhængen mellem serviceniveau og administrationsudgifter for kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne i sammenligningsgruppen nabokommuner er markeret med lilla, og kommunerne i gruppen de mest sammenlignelige kommuner er markeret med grønt. Helsingør er markeret med rødt. Figur 3: Administrationsudgifter og serviceniveau i 2016 Den stiplede linje illustrerer den gennemsnitlige fordeling af kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne fordeler sig relativt tæt og symmetrisk langs den stiplede linje. Det betyder, at der er sammenhæng mellem administrationsudgifter og serviceniveau. Helsingør Kommune ligger over gennemsnittet både i serviceniveau og i administrationsudgifter. I forhold til nabokommunerne og kommunerne i gruppen af de mest sammenlignelige kommuner ligger Helsingør Kommune ligeledes højt i serviceniveau, men også som en af de to kommuner med højeste administrationsudgifter. Det betyder, at serviceniveauet er noget af årsagen til, at Helsingør Kommune har høje administrationsudgifter, men da Helsingør Kommune ligger højere i administrationsudgifter end nogle 8

127 af de andre kommuner, der har et højere serviceniveau, er der et potentiale for at nedbringe administrationsudgifterne nok ikke med 74 mio. kr., men ses det sammen med socioøkonomien ligger Helsingør Kommune 28 mio. kr. højere end de mest sammenlignelige kommuner. Et højt serviceniveau kan skyldes, at der er et højt serviceniveau nogle få steder, men også at der er et generelt højt serviceniveau. I det efterfølgende undersøges det (på baggrund af udgifterne), om det er nogle bestemte steder, Helsingør Kommune har et højt serviceniveau. Det gøres både på det centrale og det decentrale område. Centrale og decentrale administrationsudgifter De centrale administrationsudgifter er i Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan opgjort i en række undergrupper. I dette afsnit undersøges det, om der er nogle særlige områder, hvor Helsingør Kommune ligger højere på de centrale administrationsudgifter. Der sammenlignes med gruppen af de mest sammenlignelige kommuner. Nedenstående tabel viser, at Helsingør Kommunes samlede administrationsudgifter pr. indbygger i alle undergrupper ligger i den dyreste halvdel af kommunerne. På nær administrationsbygninger, hvor Helsingør Kommune ligger lavest. Tabel 5: Samlede centrale administrationsudgifter i sammenligningskommuner i 2016* (netto) Centrale administrationsudgifter pr. indbygger i kr. Gladsaxe Glostrup Helsingør Hvidovre Høje-Taastrup Administrationsbygninger Sekretariat og Forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Hovedtotal *Regnskabstal 2016 i 2016-priser fra Danmarks Statistik. På det decentrale område er der lavet en tilsvarende sammenligning. Den nedenstående tabel viser de områder i den decentrale administration, der har de højeste administrative lønudgifter sammenlignet med gruppen af de mest sammenlignelige kommuner. Her er sammenlignet med løn, da lønnen udgør hovedandelen af udgifterne i den decentrale administration. Tabel 6: Udsnit af lønudgifter i 2016 Område Gladsaxe Glostrup Helsingør Hvidovre Høje-Taastrup Folkeskoler Skolefritidsordninger Kommunale specialskoler Andre kulturelle opgaver Daginstitutioner Forebyggelse ældre og handicappede Samlet

128 *Regnskabstal 2016 i 2016-priser fra Danmarks Statistik. Generelt ligger både de centrale og de decentrale administrative udgifter højt i forhold til sammenligningskommunerne. Helsingør Kommune er også den ene ud af kun to kommuner som har bogføringer på alle undergrupperne centralt og decentralt. Det underbygger, at der i Helsingør Kommune har været et stort fokus på at bogføre korrekt, hvilket kan være en af årsagerne til, at Helsingør Kommune administrationsudgifter er højere end sammenligningskommunernes. De samlede centrale og decentrale administrationsudgifter kan helt overordnet deles op i typer af udgifter som løn, varekøb, køb af tjenesteydelser og indtægter. Løn udgør 75 pct. af de samlede administrative udgifter og det er derfor interessant at se, om udgifterne til løn generelt er højere i Helsingør Kommune. 4 Lønudgifter I regnskabsperioden er de samlede lønudgifter steget fra 425 mio. kr. i 2014 til 436 mio. kr. i 2016, svarende til en samlet stigning på 11 mio. kr. Der er budgetteret med udgifter på i alt 415 mio. kr. i De centrale lønudgifter udgøre ca. 70 pct. og de decentrale ca. 30 pct. af de samlede lønudgifter. Ved sammenligning af lønudgifterne i den centrale administration i Helsingør Kommune med kommunerne i gruppen af de mest sammenlignelige kommuner (tabel 7), fremgår det, at Helsingør Kommune generelt ikke har højere lønudgifter pr. indbygger i forhold til sammenligningskommunerne. Det eneste område, hvor Helsingør Kommune har højere lønudgifter, er på byggesagsbehandling. Tabel 7: Centrale lønudgifter i gruppen af meste sammenlignelige kommuner i 2016* Lønudgifter pr. indbygger Gladsaxe Glostrup Helsingør Hvidovre Høje-Taastrup Administrationsbygninger Sekretariat og Forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Hovedtotal *Regnskabstal 2016 i 2016-priser fra Danmarks Statistik. Sekretariat og forvaltninger og Fælles IT og telefoni er interne funktioner, mens de øvrige funktioner er borgerrettede. 40 pct. af de centrale administrative lønudgifter går til medarbejdere, f.eks. byggesagsbehandlere og andre sagsbehandlere, der er i daglig kontakt med og servicerer kommunens borgere direkte. På det decentrale område har Helsingør Kommune de næsthøjeste udgifter til løn pr. indbygger sammenlignet med gruppen af de mest sammenlignelige kommuner. Det kan skyldes konteringspraksis, da der på det decentrale område er forskelle i, hvordan kommunerne konterer. 10

129 Lønudgifter til decentral administration fordeler sig ligesom de centrale administrative udgifter på en række underområder. Områderne og deres andel af de samlede udgifter i regnskab 2016 fremgår af tabel 8 nedenfor. Tabel 8: Udspecificering af decentrale administrationsudgifter til løn i (2017-pris- og lønniveau) Område Fritidsfaciliteter Miljøbeskyttelse m.v Fælles funktioner Folkeskolen m.m Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Dagtilbud til børn og unge Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til voksne med særlige behov I alt Størstedelen af lønudgifterne til decentral administration anvendes på folkeskoleområdet, hvor udgifterne udgør i alt 53,0 mio. kr. i Dernæst kommer ældre- og handicapområdet og dagtilbudsområdet med udgifter på henholdsvis 28,6 mio. kr. og 20,6 mio. kr. Stigningen i lønudgifter til folkeskolen m.m. skyldes hovedsageligt ændret konteringspraksis. Lønudgifter til administrationen sammenholdt med årsværk på det administrative område Lønudgifterne er som tidligere nævnt steget med 11 mio. kr. fra 2014 til I samme periode er antallet af administrativt ansatte steget med 23 årsværk fra 785 årsværk til 808 årsværk. 7 af de 23 årsværk skyldes ændret bogføringspraksis. Tidligere blev lønudgiften for de pågældende medarbejdere bogført på det ikkeadministrative område. Der er dermed reelt tale om en stigning på 16 årsværk. I kommissoriet lægges der op til at undersøge om den gennemsnitlige anciennitet i Helsingør Kommune er høj, men det har ikke været muligt at analysere dette, da der ikke kan trækkes anciennitets data ud af lønsystemet. I forbindelse med analysen er det blevet undersøgt, om Helsingør Kommune har flere centerchefer og direktører end andre kommuner i Region Hovestaden med en centerstruktur og nogenlunde samme indbyggertal. De tre kommuner med en centerstruktur der ligger tættest i størrelse på Helsingør Kommune (Helsingør Kommune har 10 centre) har henholdsvis 10, 11 og 12 centre og alle har de fire direktører. Undersøgelsen viser en trend, hvor antallet af centre afspejler kommunens størrelse, små kommuner har ofte færre centre end større kommuner. I forbindelse med budgetforligene bliver der ofte besluttet opgaver, der fører til flere administrative ansatte. Eksempelvis blev der i budget 2017 besluttet at opnormerer på beskæftigelsesområdet blandt andet til beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge og til jobformidling af a-dagpengeområdet og 11

130 kontanthjælpsområdet. I budget 2017 blev der givet en række et- og to-årige bevillinger til administrationen i bilag 5 er vist en oversigt over de midlertidige bevillinger. I bilag 2 er der givet en overordnet og kort beskrivelse af den historiske udvikling i Helsingør Kommunes administration siden centerdannelsen i Udviklingen i personalegrupper For at undersøge udviklingen i personalegrupper er der set på, hvilket overenskomstområde medarbejdere er ansat under. Nedenstående tabel viser fordelingen på de 10 største faglige overenskomstområder inden for administrationen i perioden Overenskomstområderne omfatter ca. 90 pct. af administrations medarbejdere. De resterende 10 pct. er ansat under andre overenskomstområder. Tabel 9: Udvikling i personalegrupper fra Overenskomstområde Ændring HK / Kommunal 371,2 375,8 4,7 Dansk Socialrådgiverforening 58,8 84,3 25,5 Danmarks Jurist- og Økonomforbund 62,4 72,6 10,2 BUPL 54,7 41,7-13,0 Danmarks Lærerforening 41,9 48,3 6,4 Dansk Sygeplejeråd 38,9 39,2 0,3 Dansk Magisterforening 28,4 39,4 11,0 FOA - Fag og Arbejde 25,1 29,0 3,9 Ingeniørforeningen i Danmark, IDA 21,9 21,5-0,4 Forbundet Arkitekter og Designere 10,3 13,9 3,6 Langt den største personalegruppe er ansat under overenskomst med HK/Kommunal, efterfulgt af Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Jurist- og Økonomforbund. I perioden er den største stigning sket inden for overenskomst med Dansk Socialrådgiverforbund, som er steget med 25 medarbejdere, hvilket blandt andet skyldes flere medarbejdere i Center for Job og Uddannelse. Til sammenligning er er Dansk Magisterforening og Danmarks Jurist- og Økonomforbund til sammen steget med 21. Stigningen skyldes blandt andet en opnormering på udbudsområdet. Stigningen i ansatte inden for Dansk Socialrådgiverforbund er den største procentvise stigning i overenskomstgrupperne i Helsingør Kommune fra 2013 til Varekøb og køb af tjenesteydelser I forhold til gruppen af de mest sammenlignelige kommuner har Helsingør Kommune de næsthøjeste udgifter til varekøb og køb af tjenesteydelser i den centrale administration og højest i den decentrale administration. I den centrale administration ligger hovedparten af udgifterne på områderne Sekretariat og funktioner, Fælles IT og telefoni og Administrationsbygninger. 12

131 Samtidig er udgiften til køb af tjenesteydelser den næst højest udgiftspost i administrationen (efter løn) Udgifterne til køb af tjenesteydelser er dermed en af del forklaringen på Helsingør Kommunes høje administrative udgifter. Tabel 10: Udviklingen i varekøb og tjenesteydelser i kr. (opgjort i årets priser) Forbruget på varekøb har været højest i 2015, hvor der har været brugt næsten 50 pct. mere på øvrige varekøb end i 2014 og Dette skyldes bl.a., at der i 2015 har været flere udgifter til it-området, herunder licenser. På It området indgår der ofte konsulentbistand som en del af den indgåede kontrakt på it-systemer. Der er har været et stigende forbrug af tjenesteydelser fra 2014 til 2016 på ca. 7 mio. kr. Da der konteres mange forskelligartede udgifter på kontoen, og der er interne forskydninger fra år til år, er det svært at finde en entydig forklaring på udviklingen over en treårig periode. Der var dog i 2014 en række indtægter konteret under tjenesteydelser, hvilket bidrager til et lavere nettoforbruget i Under køb af tjenesteydelser indgår også køb af konsulentbistand. Udgifterne til konsulentbistand har i perioden fordelt sig som vist i tabel 17. Tabel 11: Udgifter til rådgivning og konsulentbistand i kr. (årets priser) Rådgivning og konsulentbistand Tolkebistand Advokatbistand Lægefaglig bistand It-support/teknisk bistand Anden konsulentbistand Bygningsteknisk bistand Hovedtotal Stigningen i de samlede udgifter til konsulentbistand skyldes hovedsagligt udviklingen i udgifterne til anden konsulentbistand og lægefaglig bistand inden for beskæftigelsesområdet. Under anden konsulentbistand afholdes en række udgifter fra udgifter til kommunens revision og kompetenceudvikling til udgifterne til større projekter, f.eks. projektet - Sammenhængende Borgerforløb. Større projekter har en effekt på udviklingen i konsulentudgifterne. Fratrækkes eksempelvis udgiften til konsulenter vedr. Sammenhængende Borgerforløb, reduceres stigningen fra 2014 til 2016 fra 3,6 mio. kr. til 0,4 mio. kr. 13

132 6 It og digitalisering I sammenligningen af de administrative udgifter med gruppen af de mest sammenlignelige kommuner lå Helsingør næsthøjest i udgifterne til It og Telefoni. It og Telefoni udgifterne vægter højt, da de er de næsthøjeste af de samlede udgifter til administration opgjort på Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplans undergrupper (jf. tabel 4) Nedenfor er vist udviklingen i udgifterne inden for it og digitalisering i Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Tabel 12: Udviklingen i udgifterne til it og digitalisering. Beløbene er i årets priser I kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Den fælles it-ramme i alt Digitaliseringsramme i alt I alt På IT området er udgifterne hovedsagligt relateret til den basale drift af infrastruktur, applikationer, pc er, nødvendige licenser og sikkerhed. Udsvingene over årene i IT udgifterne skyldes, at udgiften til licenser ofte bliver betalt hvert 3. år. Udgifterne er i begrænset omfang afhængige af antallet af medarbejdere. Besparelsen pr. medarbejder vil ligge mellem 0 og kr. Den fælles digitaliseringsramme dækker udgifter til systemer og lignende, der bruges på myndighedsniveau eller på tværs af kommunens centre/enheder. Udgifterne på digitaliseringsrammen omfatter både driftsudgifter og udviklingsudgifter. Sidstnævnte typisk via projekter eller lignende, der skal understøtte digitaliseringsaktiviteter på tværs af Helsingør Kommune. Når budgettet i 2017 er markant højere end udgifterne i 2016, skyldes det, at digitaliseringsrammens budget for både 2016 og 2017 indeholder en overførsel fra KOMBIT (kommunens andel af salget af KMDejendomme) på knap 2,1 mio. kr. Fremover kommer monopolbruddet også til at betyde faldende udgifter inden for It området. På digitaliseringsområdet arbejdes der med at anvende robotter. Der er i effektiviseringsafsnittet foreslået at udarbejde en softwarerobot. Ud over de udgifter, der afholdes i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, afholdes der også udgifter til it og digitalisering i de enkelte centre og decentrale enheder. Det drejer sig om udgifter til hardware, engangsudgifter på fagsystemer (uddannelse, konsulentbistand) samt udgifter til systemer, der udelukkende retter sig mod decentrale enheder. Udviklingen i udgifterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13: IT-udgifter brugt i de enkelte centre med tilhørende decentrale enheder i (i årets priser) I kr. Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 I alt

133 Som det fremgår, har centrene og tilknyttede decentrale enheder generelt haft faldende udgifter fra 2014 til De væsentligste årsager til faldet, er et fald på Center for Dagtilbud og Skoler samt på Center for Sundhed og Omsorg. Noget af faldet kan forklares med at der er flyttet medarbejdere fra det decentrale område til det centrale. 7 Indtægter I forhold til kommunerne i gruppen af de mest sammenlignelige kommuner har Helsingør Kommune de absolut laveste indtægter. Tabel 14: Tilskud, indtægter, interne overførsler m.m. på den centrale administration* Tilskud, indtægter, interne overførsler m.m. Gladsaxe Glostrup Helsingør Hvidovre Høje-Taastrup Administrationsbygninger Sekretariat og Forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Hovedtotal *Regnskabstal 2016 i 2016-priser fra Danmarks Statistik. Indtægter er en væsentlig faktor til, at Helsingør Kommune har høje administrative udgifter og dermed Helsingør Kommunes høje placering i forhold til gruppen af mest sammenlignelige kommunerne. Nogle af indtægterne er også et udtryk for et politiske besluttet serviceniveau. I Helsingør Kommune er der truffet en politisk beslutning om ikke at opkræve gebyr for byggesagsbehandlingen, hvilket blandt andet er medvirkende til, at Helsingør Kommune har lave indtægter. Ses der bort fra indtægter i opgørelsen og sammenligningen af de centrale administrationsudgifter, bliver afstanden mellem kommunerne meget mindre og dermed også Helsingør Kommunes forskel til de andre kommuner. Tabel 15: Konsekvenserne af tilskud, indtægter, interne overførsler m.m. for de samlede udgifter* Betydning af tilskud, indtægter, interne overførsler m.mgladsaxe Glostrup Helsingør Hvidovre Høje-Taastrup Samlede centrale administrationsudgifter *uden tilskud, indtægter, interne overførsler *Regnskabstal 2016 i 2016-priser fra Danmarks Statistik. Helsingør Kommune modtager følgende indtægter: Indtægter fra overhead fra sociale institutioner Statslige puljemidler på beskæftigelsesområdet Indtægter fra kantinesalg og mødeforplejning Indtægter fra personaletilbud Refusion af elafgifter 15

134 Ekstraordinære indtægter Derudover modtager Helsingør Kommune indtægter fra disse gebyrer: Vederlag for opkrævning af skorstensfejerafgift Brugerbetaling for miljøtilsyn Rykkergebyrer Sygesikringsbevis og lægeskift BBR meddelelser Vielser af personer med udenlandsk bopæl Legitimationskort til unge Hvilke indtægter opkræver Helsingør Kommune ikke Som nævnt ovenfor ophørte Helsingør Kommune med at opkræve byggesagsgebyrer fra 2014 og har blandt andet derfor lavere indtægter end gruppen af de mest sammenlignelige kommuner. Men der er tilsvarende andre områder, hvor der kunne opkræves indtægter, men som ikke bliver gjort i dag. I forbindelse med administrationsanalysen er der blevet sendt et spørgeskema til en række kommuner. Besvarelsen fra de kommuner som har svaret viser, at flere af kommunerne har intern afregning på IT området. Specielt på ITudstyr, IT-licenser og service af mobiltelefoner dvs. at udgiften placeres på andre områder end administration. I Helsingør Kommune blev IT samlet i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med centerdannelsen. Det betyder, at det er IT der foretager indkøb af computere og har udgifterne til de licenser der går på tværs af kommunen. Systemer, der er helt specielle for et enkelt center, ligger stadig udgiftsmæssigt i det respektive center. Tilsvarende bliver computere indkøbt til decentrale enheder indkøbt af IT men konteret direkte på den decentrale enhed. Det vil dog være muligt at indføre en intern afregning af IT-licenser, således at de decentrale enheder betaler i forhold til deres antal af brugere eller lignende. Det vil dog blive administrativt tungt og derfor ikke så hensigtsmæssigt. Derudover har en af kommunerne en indtægt vedrørende provenu fra Kombit og administrationsgebyr fra forsyningsvirksomheder. Helsingør Kommune får tilsvarende en indtægt vedrørende provenu fra Kombit, men konterer den under balanceforskydninger, hvor den ikke påvirker administrationsindtægterne. I forhold til administrationsgebyr fra forsyningsvirksomheder modtager Helsingør Kommune ikke dette, da Forsyning Helsingør er omdannet til et aktieselskab. Indførelse af nogle af disse indtægter, og intern afregning ville kunne nedbringe de administrative nettoudgifter i Helsingør Kommune. 8 Analyse af opgaver og processer For at strukturere opgaven med at undersøge om opgaverne i dag løses, hvor det er mest hensigtsmæssigt og effektivt, er de administrative opgaver blevet opdelt i en række kategorier. Undersøgelsen er herefter blevet foretaget med udgangspunkt i nedenstående kategorier: Personale Økonomi 16

135 IT Dokumentation Sekretariatsopgaver/ad hoc opgaver Sagsfremstilling/delegationsplaner Borgerkontakt Undersøgelsen er foretaget ved at afholde interview med en række medarbejdere, ledere og centerchefer på tværs af organisationen. Der har været afholdt interview med i alt 33 personer, som bredt har repræsenteret næsten alle centrene i Helsingør Kommune. I dialogen med interview personerne har der været et særligt fokus på følgende tre forhold med henblik på at opspore og vurdere effektiviseringspotentialer. For det første har der været fokus på, hvordan arbejdsgangene forløber i processen. Herunder hvilke typer af medarbejdere, der er involverede, hvordan de er involverede, samt hvilken værdi for processen de enkelte arbejdsgange bidrager med. Det er undersøgt, hvorvidt der knytter sig bestemte rutiner i opgaveløsning, og om det sker efter eller kan ske efter en bestemt systematik. Den anden tilgang har været at se på administrative medarbejderes portefølje af arbejdsopgaver. Især mangfoldigheden af opgaverne har været interessant, idet mange forskelligartede opgaver kan betyde, at de enkelte medarbejdere ikke laver opgaver ofte nok til at blive rigtigt rutinerede i at udføre dem. Det kan resultere i et større tidsforbrug og måske også en større risici for at lave fejl, der så efterfølgende er omkostningskrævende at rette. Endelig var den tredje tilgang at undersøge, om der er en balance mellem opgavens karakter og de kvalifikationer, som de medarbejdere, der løser opgaven, besidder. Er det de rigtige faglige kompetencer, der løfter opgaverne. På baggrund af interviewene og analysen er der peget på mulige effektiviseringspotentialer inden for tre områder: 1. Processen omkring den daglige regningsbetaling og kontering samt afstemning. Det er et område, hvor der ofte sidder en enkelt medarbejder med opgaverne og som tit også varetager andre opgaver. 2. Udbrede etablering af fællessekretariater i administrationen. Fællessekretariaterne kan f.eks. varetage opgaver i forbindelse med regningsbetaling, kontering og udfærdigelse af ansættelseskontrakter og fastsættelse af løn. 3. Udvidelse af kontaktcenteret til at kunne modtage flere borgerhenvendelser. Der er i dag forskellige måder hvorpå borgerne henvender sig til kommunen, det være sig ved selvbetjeningsløsninger via kommunens hjemmesider over telefoniske henvendelser til, at borgerne møder fysisk op eksempelvis i borgerservice samt via mail. Det er særligt BID, JU, BLV, SSI, BUF og SO, som har mange henvendelser fra borgere. Varetagelsen af borgerhenvendelser, og de opgaver de afføder, anses for en yderst vigtig opgave for alle centre. Der er allerede i dag et kontaktcenter, som besvare en del af borgerhenvendelserne til Helsingør Kommune, men ordningen ville med fordel kunne udvides. 17

136 9 Mødekultur Undersøgelsen er opdelt i mødekulturen i centrene og i mødestrukturen i MED-systemet. Centrenes arbejde med forbedringer i mødestruktur og -kultur Centrene har gennem en årrække arbejdet systematisk med at nedbringe antallet af møder der, hvor det er relevant. Det har fortrinsvis været omkring de interne møder, men også møder med borgere bliver færre blandt andet pga. udviklingen af flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmesider. Eksempelvis foretog Center for Særlig Social Indsats med budget 2017 en effektivisering af møderne i administrationen og tilsvarende foreslår Center for Sundhed og Omsorg en effektivisering af deres møder til budget På nogle områder har det været nødvendigt at prioritere flere ressourcer til at afholde møder bl.a. som en konsekvens af en række centraliseringer på nogle administrative områder. Der er blevet arbejdet med at skære ned i forhold antallet af møder og det er lykkes gennem de sidste år at nedbringe antallet af møder betragteligt. Enkelte centre har nedbragt omfanget af interne møder med godt 50 pct. Fælles for centrene er, at der afholdes: Centermøder (få gange 1-4 gange årligt) Ledermøder (ugentligt eller hver 14. dag) Område og teammøder (ad hoc efter behov) Kollegiale møder omkring faglig sparring På den strukturelle del er der arbejdet meget med politik for og implementering af en effektiv mødekultur. Der har været fokus på optimering af dagordener med forberedelsesmateriale, tydelige ansvarsfordelinger i forhold til mødeafvikling og -opfølgning. Møderne afvikles på forskellige måder såvel fysisk som i virtuelle mødefora alt sammen med henblik på af understøtte en effektiv afvikling. Der arbejdes fremover løbende med at optimere anvendelse af de ressourcer, der bruges på at tage beslutninger om, koordinere og løse de opgaver, som initieres i organisationen herunder afvikling af møder. Mødestruktur i MED-systemet Mødestrukturen i MED-systemet fremgår af Lokalaftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Helsingør Kommune. I bilag 1 til lokalaftalen Vejledende forslag til forretningsorden for MED-udvalg fremgår, hvor mange møder der skal afholdes om året i de forskellige MED-udvalg. H-MED: Parterne skal aftale 6 møder om året. C- og S-MED: Også 6 møder om året, som man kan fravige, hvis formanden og næstformanden aftaler det. A-MED: Skal som minimum afholde 6 møder om året, og der kan afholdes flere. Møder afholdes endvidere, hvis et flertal af medarbejderrepræsentanter over for formanden og næstformanden fremsætter anmodning om behandling af en (eller flere) sager. Fortolkningsadgangen betyder, at H-MED kan benytte denne i forhold til alle bestemmelser i den lokale MED-aftale, og det er H-MED, der vurderer, om en ønsket tilpasning eller ændring ligger inden for eller 18

137 uden for kompetencen for H-MED. Hvis H-MED er enige om, at det ligger uden for kompetenceområdet er konsekvensen, at Forhandlingsorganet skal indkaldes til nye forhandlinger. Uanset om det er H-MED eller Forhandlingsorganet, der har kompetencen, så er der tale om aftalestof, hvilket betyder, at både ledelsen og medarbejdersiden skal være motiveret for ændringen og være enige fx i forhold til at reducere antallet af møder, antallet af deltagere og antallet af de timer, der medgår til bl.a. møderne mv. Med udgangspunkt i Helsingør Kommunes effektiviseringsdagsorden samt i det politiske krav om optimeret mødeplanlægning finder kommunens ledelse det rimeligt og relevant at indgå i dialog med MEDorganisationen om antallet af møder, mødedeltagere, antallet af timer, der medgår til møderne etc. Dertil kommer, at kommunens ledelse også vil indgå i dialog og forhandling med kommunens fællestillidsrepræsentanter om omfanget af møder mellem fællestillidsrepræsentanter og deres tillidsrepræsentanter. 10 Effektiviseringer og servicereduktioner Der er i forlængelse af analysen fundet en række forslag til effektiviseringer og servicereduktioner til budget Tabel 16: Oversigt over forslag til reduktion af administrationsudgifterne Forslag: Effektiviseringer Servicereduktioner Indtægter (cirka) Softwarerobot Et- og to-årige bevillinger I alt Forslagene til effektiviseringer og servicereduktioner kan ses i bilag 3 og softwarerobot i bilag 4. Andre områder, der i analysen er peget på der kan arbejdes videre med til budget 2019 for at afdække mulige effektiviseringspotentialer, er: IT området i form af, hvem der indkøber hvilket It udstyr mv. Processen omkring den daglige regningsbetaling og kontering samt afstemning Udbrede etablering af fællessekretariater i administrationen. Udvidelse af et kontaktcenteret for borgerhenvendelser Mødekultur i centrene og i MED Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet samt Styrings- og Effektiviseringsprogrammet I det efterfølgende er de ovenstående forslag samt indtægter og softwarerobotter kort beskrevet. 19

138 Indtægter Helsingør Kommune har lave indtægter på det administrative område sammenlignet med andre kommuner. Derfor foreslås det, at genindføre et byggesagsgebyr som eksempelvis Hillerød, Hørsholm og Gribskov kommuner opkræver ved behandling af byggesager. Den præcise størrelse af indtægten Helsingør Kommune vil kunne opnå ved at indføre et byggesagsgebyr, er svær at fastsætte. Den samlede indtægt fra byggesagsgebyrer afhænger af antallet af sager, kompleksiteten af sager, samt hvilken timepris der politisk fastsættes. Indførelse af byggesagsgebyr vil medføre øgede administrative udgifter til fakturering. Det er således svært at skønne over indtægtens størrelse, da den blandt andet afhænger af, hvilket serviceniveau man ønsker politisk. Men til sammenligning har Hørsholm kommune fået 2,0 mio. kr., Hillerød Kommune 1,7 mio. kr. og Gribskov kommune 1,6 mio. kr. i indtægter i 2016 gennem gebyrer for byggesagsbehandling. Mellem KL og regeringen er der en fælles forståelse af at byggesagsgebyrerne på sigt skal udfases. Softwarerobotter På baggrund af afsnittet om IT og digitalisering er der udarbejdet en businesscases om at få programmeret en softwarerobot, der kan udføre sagsbehandling i sager, hvor der ikke skal udøves et skøn. Softwarerobotter kan på sigt enten reducere lønudgifter til sagsbehandling eller frigøre sagsbehandlerenes tid til komplekse sager. Arbejdsgangen er: Registrering af forbrugsdata (effektiviseringspotentialet er kr.) Businesscases er vedlagt i bilag 4. Det forventes, at der fremover vil blive udviklet flere softwarerobotter, der vil kunne bidrage med flere effektiviseringer. It og digitalisering På baggrund af analysen af It og digitaliseringsudgifterne er tre områder, hvor der kan være et effektiviseringspotentiale. Områderne er: 1. At de enkelte centre analyserer deres udgiftsniveau på it området nærmere. 2. At centrene gennemgår deres it-systemer jævnligt for at vurdere systemernes nytteværdi og antal brugere 3. Det kan i en række tilfælde overvejes, om ikke en ensretning af valget af visse typer anskaffelser potentielt vil kunne indebære besparelser via udbud/samling af anskaffelserne. 4. Monopolbruddet Punkt 1 og 2 kunne godt være en sammenhængende undersøgelse, hvor en undersøgelse af udgifterne sammenholdes med muligheden for en ensretning i valget af visse typer af hardware. Til budget forventer Center for Borgerservice, IT og Digitalisering yderligere at komme med en mere præcis udmelding ift. de forventede besparelser på monopolbruddet. Der arbejdes løbende med projekterne og Helsingør Kommune indgår i en række arbejdsgrupper og samarbejder på tværs af de relevante centre. 20

139 Projekterne i monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra KMDs monopol på en række it-løsninger på kontanthjælp, sygedagpenge, sagsoverblik og tværgående støttesystemer. Der er gevinster som følge af øget digitalisering, medarbejderreduktion og lavere samlede it-udgifter. Der forventes en gevinst på 25 pct. ift. de kommende systemer, men da monopolbruddet er forsinket gennem det af KOMBIT styrede udbud, har administrationen ikke ville ilægge besparelserne i 2018 og overslagsårene, idet tidsperspektivet fortsat ikke er konkretiseret i en realistisk tidsplan. De 8 pct. af ovenstående forventede 25 procent besparelse er udmøntet i konkrete besparelser på 826 it/administration (henholdsvis 2016 og 2017). Udløbne bevillinger Ved budgetforliget for 2016 og 2017 blev der blandt andet på grund af puljen til kommuner i Region Hovedstaden med særligt socialt udsatte boligområder givet en række et- og toårige bevillinger på administrationsområdet. Bevillingerne blev hovedsagligt givet til beskæftigelsesområdet (for en oversigt se bilag 5). Samlet blev der givet ca. 13,7 mio. kr. til den centrale administration i budget Hvis disse bevillinger ikke forlænges, sænkes administrationsudgifterne med knap 13,7 mio. kr. Samtidigt blev der i budget 2017 vedtaget en række effektiviseringer med stigende profil på den centrale og det decentrale administration, som vil betyde et fald på 1,5 mio. kr. på det decentrale område og 1 mio. kr. på det centrale område. Ved budgetforliget for 2017 blev der endvidere besluttet en besparelse på administrationen, der ved fuld indfasning i 2020 er på 4 mio. kr. Disse 4 mio. kr. kan tilsvarende fratrækkes de 11,8 mio. kr., og dermed bliver forskellen i forhold til de mest sammenlignelige kommuner 7,8 mio. kr. Administrative opgaver og processer I analysen af de administrative opgaver og processer blev der peget på, at der er et muligt effektiviseringspotentiale indenfor: 1. Processen omkring den daglige regningsbetaling og kontering samt afstemning. 2. Etablering af fællessekretariater i administrationen. 3. Etablering af et kontaktcenter for borgerhenvendelser. For at undersøge effektiviseringspotentialet i de tre opgaver er det nødvendigt at foretage en mere specifik analyse af de tre opgaver. Derfor foreslås det, at de tre opgaver analyseres nærmere med henblik på at udarbejde effektiviseringsforslag til budget KL har i deres Styrings- og Effektiviseringsprogram (SEP) arbejdet med at finde effektiviseringer inden for administrationen i kommunerne. Disse effektiviseringer bliver fremlagt i forlængelse af økonomiaftalen i juni. Effektiviseringerne falder under to overskrifter den traditionelle administration og velfærdsområderne. Efter økonomiaftalen og frem mod årsskiftet bliver det muligt at vurdere eventuelle konsekvenser til budget 2018 af de forslag, der er fremkommet, eller om de skal analyseres nærmere til budget Emnerne er: Den traditionelle administration: 21

140 Effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen i løn- og regnskab Reorganisering af opgaver inden for løn og bogføring Digitalisering af rekrutteringen Samle mellem-kommunal afregning Digitalisering af udlægshåndtering (og kørsel) Fastlæg ydelses- og serviceniveau i administrationen Digitalisering af manuelle processer med robotter Velfærdsområderne: Effektiviseringer i jobcentrene Målrettet og effektiv dokumentationspraksis på det specialiserede socialområde Etablering af mini-servicecentre for botilbud I forlængelse af økonomiaftalen for 2018 er der med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) blevet præsenteret en række initiativer inden for tre hovedemner, som skal understøtte effektiviseringer for 1 mia. kr. samlet for kommunerne. Initiativerne falder inden for følgende tre kategorier: Regelforenkling og styring (525 mio. kr.) Effektiv drift (350 mio. kr.) Indkøb og digitalisering (125 mio. kr.) Initiativerne har overlap både med KL s styrings- og effektiviseringsprogram (SEP), men også med nogle af de forslag, som blev fundet ved analysen af de administrative opgaver og processer i Helsingør Kommune. Eksempelvis er der under effektiv drift fokus på løn og bogholderi og Facility management. I regelforenklinger er der blandt andet fokus på forenkling af lov om aktiv beskæftigelse (LAB) loven og ændringer af reglerne om handleplaner. Som følge af at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet først er blevet mere grundigt beskrevet i forlængelse af økonomiaftalen og der stadig afventer beskrivelser og anbefalinger til flere af forslagene, er de konkrete MEP effektiviseringsforslag ikke medtaget i denne analyse. Det inspirationsmateriale der foreligger vil indgå i budgetmaterialet til budget På baggrund af inspirationsmaterialet vil der hen imod budgetforhandlingsseminariet blive vurderet mulige effektiviseringspotentialer til budget Konklusion Helsingør Kommunes administration er dyrere end gruppen af kommuner med samme niveau i socioøkonomi som Helsingør Kommune. En af årsagerne er, at Helsingør Kommune har et højt serviceniveau. I gennem analysen er det forsøgt belyst, om det er nogle enkelte område i Helsingør Kommune, der har et højt serviceniveau, eller om det er generelt. Igennem analyserne af de forskellige områder tegner der sig et billede af, at det er generelt i administrationen, at der er et højere serviceniveau. Sammenlignes der med kommunerne i gruppen af de mest sammenlignelige kommuner, ligger Helsingør i de samlede administrationsudgifter fordelt på undergrupper (tabel 5) højst på næsten alle områderne. Ses der på varekøb og køb af tjenesteydelser ligger Helsingør Kommunes administration næsthøjest. Samtidigt med at Helsingør Kommune har de laveste indtægter på det administrative område, giver det et billede af, 22

141 at det ikke er et bestemt område i Helsingør Kommune, der har et højt serviceniveau og dermed høje administrative udgifter. Der er derfor udarbejdet en række forslag til nedbringelse af udgifterne til administrationen generelt i hele Helsingør Kommune. Hovedoverskrifterne kan ses i den nedenstående tabel. Forslag: Effektiviseringer Servicereduktioner Indtægter (cirka) Softwarerobot Et- og to-årige bevillinger I alt Derudover bliver der i analysen peget på en række områder der kan arbejdes videre med til budget 2019, hvor der er mulige effektiviseringspotentialer. Områderne er: IT området, i form af hvem der indkøber hvilket It udstyr mv. Organisering og proces omkring den daglige regningsbetaling og kontering samt afstemning Etablering og udvidelse af fællessekretariater i hele administrationen. Udvidelse af kontaktcenter til at kunne besvare flere borgerhenvendelser Mødekultur i centrene og i MED organisationen Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet (MEP) samt Styrings- og Effektiviseringsprogrammet (SEP) 23

142 Bilag 1: Kommissorium til administrationsanalyse Formål Der er tre hovedformål med analysen: Analysen skal give et solidt indblik i Helsingør Kommunes administration og dermed kunne anvendes af Byrådet i forhold til beslutninger om administrationsopgaver. Analysen skal sammenligne administrationsudgifterne i Helsingør Kommune med administrationsudgifterne i tilsvarende kommuner. Analysen skal fremkomme med mulige effektiviseringsforslag i den kommunale administration såvel centralt i centrene som decentralt i enheder. I denne forbindelse skal mulige effektiviseringer inden for digitalisering og it indgå. Det skal afdækkes, hvad administrationsmidlerne anvendes til, og hvad kommunen får for midlerne. Der vil således både være en kvantitativ og kvalitativ tilgang. Med administration menes administration i bred forstand. Det er således hensigten både at afdække den administration, der foregår i centrene, og den administration, der foregår i de enkelte institutioner. Ligesom der både tænkes på traditionelle administrative funktioner, f.eks. stabs- og økonomifunktioner, og borgerrettede funktioner, f.eks. byggesagsbehandlere. Denne analyse vil være en del af den årlige effektiviseringsproces i kommunen. Effektiviseringsprocessen skal dels reducere forbruget og skabe økonomisk råderum til nye initiativer i budgetforhandlingerne, dels sikre at kommunen efterlever moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som er aftalt mellem regeringen og KL. Forslag til effektiviseringer (og/eller besparelser) ud over de i budget allerede vedtagne besparelser for analysen vil indgå i de relevante centres effektiviseringskatalog og derved bidrage til opfyldelsen af centrenes effektiviseringsmåltal. I det omfang, der sideløbende bliver udarbejdet effektiviseringsforslag (eller servicereduktionsforslag), som er relevante for analysen, vil de blive indarbejdet i den endelige rapport. Effektiviseringsforslag skal baseres på en helhedsorienteret tilgang, således at effektiviseringer i administration ikke kræver ekstra ressourceforbrug inden for andre funktioner/områder i kommunen. Baggrund Gennem flere år har Helsingør Kommune fokuseret på at effektivisere sin administration. F.eks. indgår administrative effektiviseringer i budget med 4 mio. kr. i 2016 og 7 mio. kr. i overslagsårerne. Til budget udarbejdede Center for Økonomi og Ejendomme en forundersøgelse af administrationsudgifterne ud fra hovedfunktion Denne forundersøgelse gav et overordnet indblik i administrationsudgifterne. I budgetforliget for blev det besluttet at igangsætte en administrationsanalyse. Samtidig blev det besluttet, at der i forlængelse af analysen skal ske administrative besparelser på 0,5 mio. kr. i 2018, 2 mio. kr. i 2019 samt 4 mio. kr. i

143 Indhold Administration i Helsingør Kommune (leverance 1) Dette afsnit skal indeholde en afdækning af administrationsudgifterne såvel centralt som decentralt. Det skal endvidere afdækkes, hvilke faktorer så vidt muligt både interne og eksterne der driver administrationsudgifterne. Afdækningen skal endvidere indeholde en kort opridsning af den organisatoriske udvikling siden centerdannelsen i Derudover er der følgende fokusområder: Fokusområde 1 administrative lønudgifter Udviklingen i lønudgifter/antal af ansatte samt fordelingen skal afdækkes. Derudover skal fordelingen mellem andelen af administrative medarbejdere, der varetager koncernfunktioner, borgerbetjening og ledelse afdækkes. Det skal undersøges, inden for hvilke personalegrupper der er sket en vækst og hvorfor. Det skal undersøges, om det hovedsagligt er antallet af ansatte, der er bestemmende for lønudgifterne, eller om anciennitet, uddannelsesmæssig baggrund m.m. i lige så høj grad er bestemmende for lønudgifterne. Fokusområde 2 administrative varekøb og tjenesteydelser Udviklingen i varekøb og tjenesteydelser skal afdækkes, herunder potentielle effektiviseringer. Fokusområde 3 digitalisering og it inden for det administrative område Formålet er at afdække fremtidige effektiviseringsmuligheder gennem digitalisering af arbejdsgange samt at vurdere mulige effektiviseringer ved bedre udnyttelse af eksisterende it-løsninger og budgetter på området. Fokusområde 4 opgaveløsning Administrative opgaver løses centralt i centrene og decentralt i enheder. Ligesom løsningen af administrative opgaver inden for det enkelte center i nogle tilfælde er centraliseret og i andre tilfælde decentraliseret. Det skal derfor afdækkes, om opgaverne i dag løses dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt og effektivt. Endvidere skal det undersøges, om der sker overlap, således at der anvendes ressourcer på den samme opgave både centralt og decentralt. Af tidsmæssige årsager er det ikke muligt at afdække hele den administrative opgaveløsning. I analysen vil der derfor blive udvalgt opmærksomhedsområder, f.eks. konkrete arbejdsprocesser. En afdækning af kommunens mødekultur skal indgå. Fokusområde 5 administrative indtægter Kommunen kan opkræve gebyrer for visse administrative ydelser. Det er dog uklart, i hvor stor udstrækning kommunen gør dette. Formålet er derfor at afdække kommunens gebyrstruktur og derigennem niveauet for brugerbetaling inden for administrationen. 25

144 Antallet af fokusområder kan udvides efter behov. Center for Erhverv, Politik og Organisation vil udarbejde en særskilt udbudsanalyse, der også vil omfatte administrationen. Muligheden for at udbyde dele af administrationen indgår derfor ikke i denne analyse. Sammenligning med andre kommuner (leverance 2) Ud over at give et solidt indblik i administrationen i Helsingør Kommune skal analysen sammenligne Helsingør Kommunes administrationsudgifter med administrationsudgifterne i tilsvarende kommuner. Formålet er såvel at sammenligne de overordnede udgifter til administration som udgifter til bestemte administrationsfunktioner. Det fastsættes senere, hvilke og hvor mange kommuner der skal indgå i denne del af analysen. Effektiviseringsforslag (leverance 3) Der skal udarbejdes administrative effektiviseringsforslag. Med effektiviseringsforslag menes forslag til tiltag, hvor en aktivitet helt eller delvis kan omlægges, så den samme service kan leveres, men for færre midler. Ved en effektivisering forstås også tiltag, hvor tilbuddet omlægges til eksempelvis andre og billigere lokationer, men hvor selve tilbuddet er uændret Effektiviseringsforslagene skal angive konkrete besparelser til minimum 0,5 mio. kr. i 2018, 2 mio. kr. i 2019 samt 4 mio. kr. i Processen Analysens konklusioner og anbefalinger vil indgå i arbejdet med budget Analysen skal tilgå Økonomiudvalget i juni Der vil løbende være dialog med S-MED. 26

145 Bilag 2: Den historiske udvikling i organisationen Fra 2011 blev den tidligere forvaltningsstruktur i Helsingør Kommune erstattet af en ny centerstruktur. Indtil centerdannelsen var der en stærk forvaltningskultur, hvor hver forvaltning i høj grad fokuserede på sit eget område. Fokus skulle i stedet flyttes over på kortere kommandoveje og et stærkere kommunalt fællesskab. Hovedformålene med den nye organisation var: At imødekomme stigende krav om mere og bedre service fra borgerne. At skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor kommunen kan rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. At skabe fælles retning, hvor der er fokus på det tværgående arbejde. At skabe og bevare størst mulig tilfredshed hos borgere og brugere. At skabe en innovationskultur og styrke organisationens evne til fornyelse. At styrke det politiske system. At etablere én Borgerservice én indgang for alle direkte borgerhenvendelser. At fastholde og udvikle den daglige drift. Organisatorisk blev de 6 fagforvaltninger erstattet af 12 centre - 8 såkaldte fagcentre og 4 fællescentre. Fagcentrene skulle være specialister på bestemte områder, men også have fællesopgaver på tværs af centrene. Fagcentrene har en lang række decentrale enheder som for eksempel skoler, børnehaver, plejehjem, klubber, tandpleje, bosteder og SSPK, som er placeret under de relevante fagcentre. Fællescentre skulle servicere de øvrige centre foruden de servicerede borgere og politikere. Centerdannelsen i 2011 var en stor organisatorisk ændring for hele kommunen. Sidenhen har der været flere ændringer og forfinninger af centerstrukturen. Af større ændringer er at de 12 centre er blevet reduceret til 10 centre. I 2014 blev Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab nedlagt og sundhed blev lagt ind under Center for Sundhed og Omsorg og Idræt og Medborgerskab blev lagt ind under Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, som i 2016 blev til Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab. I starten af 2015 blev Center for Ejendomme og Center for Økonomi og Styring sammenlagt til Center for Økonomi og Ejendomme. I august 2016 blev Center for Økonomi og Ejendomme udvidet, da fælles ejendomsdrift blev etableret under Center for Økonomi og Ejendomme, hvilket betød, at ejendomsdrift på skolerne, daginstitutionerne, biblioteket, Kulturværftet, Toldkammeret og administrationen nu blev varetaget af Center for Økonomi og Ejendomme. Tilsvarende blev en række tekniske servicemedarbejdere og ledere organisatorisk placeret under Center for Økonomi og Ejendomme. De har dog stadig deres daglige gang ude på de respektive steder. Januar 2014 startede 60 selskabet Nordsjællands Park og Vej, som Helsingør Kommune har etableret i samarbejde med Fredensborg Kommune. Hermed blev en stor del af udførerenheden flyttet fra Center for Teknik, Miljø og Klima over til Nordsjællands Park og Vej. I september 2016 flyttede Center for Teknik, Miljø og Klima til nye lokaler på Prøvestensvej og blev dermed til Center for By, Land og Vand og mere myndighedsorienteret. Planområdet var flyttet til centret i september Der er løbende sket ændringer i opgaveporteføljen mellem centrene. Eksempelvis blev IT medarbejderne på skolerne flyttet fra skolerne og dermed Center for Dagtilbud og Skoler til IT området under Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i sommeren Ligesom Udbud og Indkøb blev flyttet fra Center for 27

146 Økonomi og Styring til Center for Erhverv, Politik og Organisation i sommeren 2014, og der blev oprettet en ekstra direktør stilling i foråret Helsingør Kommunes organisatoriske struktur er således ikke en statisk størrelse, men en organisation hvor der hele tiden sker ændringer og optimering af organisationen. Det er eksempelvis allerede nu besluttet at Center for By, Land og Vand skal flytte ind på Prøvestenen i 2023, når Prøvestenen er blevet ombygget til flere aktivitetsbaseret arbejdspladser. 28

147 Bilag 3 Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner De nedenfor oplistede forslag til effektiviseringer og servicereduktioner indgår i budgetmaterialet til budget og ligger på First Agenda og på Helsingør Kommunes hjemmeside. Oversigt over forslag til effektiviseringer på budgetområde 826 administration og planlægning til budget : Nr Titel e204blv-002 Overdragelse af vejbelysning - private fællesveje e619so-003 Revurdering af borgere i eget hjem e722ju-001 Arabisktalende medarbejder i stedet for eksterne tolke e826bid-001 Reduktion af driftsbudget til intranet e826bid normering mindre i pladsanvisningen e826bid-003 En normering mindre i administrationsteamet e826bid-004 Folkeregister - stilling genbesættes ikke e826bid-005 Indførelse af tidsbestilling i Borgerservice e826bid-006 Ophør af it-aftale e826buf-001 Administrative timer i forbindelse med det sammenhængende Borgerforløb Familier (SB Familier) e826ds-001 Omlægning og effektivisering af administrative opgaver e826epo-001 Reducere økonomiudvalgets tilskudskonto e826epo-003 Afskaffe bryllupsgaver e826epo-004 Reducere driftsmidlerne til HHsamarbejdet e826epo-005 Minus deltagelse i Helsingør Messen e826epo-006 Nedskrivning af udgifter til tjenestemænd, pensionsforsikringspræmier e826epo-008 Stillingsreduktion e826epo-009 Reduktion af Direktionens budget e826ju-001 e826ju-002 Mindre brug af kommunal lægekonsulent Udskiftning af udbetalingssystem på sygedagpenge med KSD

148 e826kumit- 001 e826so-001 e826so-002 (Kommunernes Sygedagpengesystem) Ændring af procedure for udbetaling af tilskud og omorganisering af bogføringsopgaver på idræt- og fritidsområdet Digitalisering af arbejdsgange i Forebyggelse og Visitation Reduktion af tidsforbrug på møder i Sekretariatet e826øe-004 Porto e826øe-006 Effektivisering på kopiering e826øe-007 Integration af scanningsopgaven i Kontaktcenteret I alt Oversigt over forslag til servicereduktioner på budgetområde 826 administration og planlægning til budget : Nr Titel sr619so-004 sr619so-006 sr619so-007 sr619so-008 Reducering i rengøring og tøjvask for hjemmeboende borgere Afskaffelse af telefonkontakt til hjemmeboende borgere Reduktion i rengøring/oprydning for hjemmeboende borgere med særlige behov Afskaffelse af bank-ærinder for hjemmeboende borgere sr620bid-004 Nedlæggelse af pensionistvejlederstilling sr826bid-001 Opsigelse af it-vagtordning sr826bid-002 Opsigelse af fysisk vagt sr826bid-003 Opsigelse af beredskabsaftale på netværket generelt sr826bid-005 Opsigelse af IT-revision sr826bid-006 Opsigelse af kontrakt om sårbarhedsanalyse sr826bid-007 Halv normering i IT sr826bid-008 Nedlæggelse af Digitaliseringskonsulent stilling sr826blv-001 Julebelysning sr826ds-001 Længere sagsbehandlingstider

149 sr826epo- 001 sr826epo- 002 sr826epo- 003 sr826epo- 004 sr826epo- 005 sr826epo- 006 sr826epo- 007 sr826epo- 008 sr826epo- 009 sr826ju-001 sr826ju-002 sr826ju-003 sr826kumit- 001 sr826so-001 sr826so-002 sr826øe-001 sr826øe-002 sr827ju-004 Afskaffe tilskud til Kronborgstaffet Afskaffe velfærdsgoderne Nedlægge seniorpuljen Afskaffe tilskud til Helsingør Kommunes Fitnesscenter Pusterummet Afskaffe abonnement på Helsingør Dagblad til Byrådet Afskaffe abonnement på Frederiksborg Amtsavis/Politiken til Byrådet Reduktion i antallet af byrådsmedlemmer Nedlægge stillingen som borgerrådgiver Afskaffe blomster til borgere på visse mærkedage Reduktion af en medarbejder i Team Sygedagpenge Reduktion af en medarbejder i Team Aktivitetsparate Reduktion af en medarbejder i Team Unge Ophør af Fitdeal administration og sekretariatsbistand til Idrætsrådet Færre borgerrettede sundhedsfremme aktiviteter og tilbud Reduktion i fremskudt visitation på Nordsjællands Hospital Afskaffe frugtordning for administrationens ansatte Nedlæggelse af frokosttilbud til administrationens ansatte Fusion af jobbutikken og borgerbetjening på ydelsesområdet I alt

150 Bilag 4: Softwarerobot Businesscase: Registrering af forbrugsdata Center: ØE Ansvarlig: Kim Jensen Forventet automatiseringsgrad: 100% Indmeldt reduktionstid: 85 timer pr. måned. Samlet økonomisk effekt Éngangsinvesteringer Øgede driftsomkostninger Forventede besparelser Nettobesparelse Akk. Besparelse ROI < 1 år Beskrivelse af arbejdsgang der skal understøttes af RPA: Der skal hver måned indhentes forbrugsdata fra de udbydere Helsingør kommune får gas, vand og fjernvarme fra. Disse forbrugsdata kan hentes fra udbydernes hjemmeside, denne opgave udføres nu hovedsageligt manuelt. Forudsætninger: For at automatiseringen kan foregå, er det nødvendigt at ØE har fået lavet en klar oversigt over hvilke adresser og målere der skal registreres data på, dette skal afspejles i min Denne oversigt skal også indgå i fremtidige udbud, som et krav til leverandørerne. 32

151 Bilag 5: Oversigt over et- og toårige bevillinger samt effektiviseringer med stigende profil Central administration Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling Normering til inddrivelse af restancer i BID Det samlende borgerforløb - Finansiering af projektudgifter i 2017 og Justering af medarbejdere til beskæftigelsesindsatsen Administration af bofælleskaber til flygtninge Medarbejdere til ekstra beskæftigelsesindsats overfor flytninge Opfølgning på Servicelovens 100 (merudgifter) En rådgiver til revisitering Fuldtidsaktivering af kriminelle unge Jobformidling til a-dagpengeområdet Jobformidler til kontanthjælpsområdet Konsulent til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Rehabiliteringsteamet Virksomhedscenter fase Koordinerende virksomhedskonsulent Erhvervs- og iværksætterrådgivning til etniske minoriteter Driftsønske - styrkelse af arbejdet med lokalplaner Videreføre ansættelse af ekstra socialrådgiver i Familierådgivningen Fremskudt indsats I alt Effektiviseringer centralt Reduktion af borger- og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme Nedlæggelse af administrative funktioner Monopolbrud på fagsystemer Servicereduktion vejbelysning på privat vej/matrikel boligselskaber I alt Beløbende i tabellen er forskellen i effektiviseringer fra 2017 til 2018 og frem 33

152 Decentral administration Tilpasning af ledelsesstrukturen i hjemmeplejen Omlægning af behandlingsskolen Bregnehøj og Familiecentret Løvdal I alt Beløbende i tabellen er forskellen i effektiviseringer fra 2017 til 2018 og frem 34

153 Bilag: : Bemærkninger fra H-MED til budgettet Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

154 Skannet: :16 Seperatorkode: OU481PE9 Tina Freving-Pedersen Emne: Fra H-MED - medarbejdersidens bemærkninger til 1. behandlingen af budgettet Medarbejdersiden ønsker opmærksomhed på, hvad der flyttes fra stat og region til kommunerne uden at der samtidig tilflyder finansiering. Som eksempler nævnes opgaver, der tilflyder fra sygehusene, idet kommunen får borgere tidligere hjem. Et andet eksempel er skoleområdet. Medarbejdersiden ønsker opmærksomhed på, hvornår en investering samtidig kan skabe et afkast. I relation til fokus på mødekultur tilkendegiver medarbejdersiden, at de oplever, at der holdes møder, når der er brug for det. Det er også medarbejdersidens oplevelse, at der allerede er strammet rigtig godt op. Omkring mødekultur og MED-udvalg bemærkes det, at det er noget, man skal tale med sin daglige ledelse om. Det er aftalestof. Afslutningsvist bemærkes det, at det er værdien af mødet, som vi skal have fokus på. Vedrørende personalegoder bemærker medarbejdersiden, at det jo har indvirkning på rekruttering og fastholdelse. Kommunens seniorpolitik med blandt andet seniorstillinger er en måde at fastholde ældre medarbejdere. Kantineordning på nogle arbejdspladser er også forventeligt for de medarbejdergrupper, som arbejder dér. I forhold til de analyser, som bliver lavet, bemærker medarbejdersiden, hvad der konkret kommer ud af dem. Det ønskes, at der i stedet sættes fokus på, hvad man gerne have i stedet for at lave sammenligninger. Medarbejdersiden spørger til, om de punkter, som er oplistet i administrationsanalysen er blevet holdt op imod kommunens visioner. Endelig bemærkes det, at sygefraværet kan risikere at stige igen ved for store effektiviseringer.

155 Bilag: : Bemærkninger fra S-MED til administrationsanalysen Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

156 Skannet: :17 Seperatorkode: OU481PE9 Tina Freving-Pedersen Emne: VS: Fra S-MED - medarbejdersidens bemærkninger til administrationsanalysen Fra: Anne-Dorte Dunk Sendt: 4. september :58 Til: Tina Freving-Pedersen <tfrll(s)helsingor.dk> Cc: Stine Johansen (Kommunaldirektør) <sjol2(5)helsingor.dk>; Randi Sveistrup <rsvl2@helsingor.dk> Emne: Fra S-MED - medarbejdersidens bemærkninger til administrationsanalysen B-siden noterer sig, at analysen er oplysende i forhold til fakta, men at analysen ikke er specielt oplysende i forhold til afledte konsekvenser for borgere og ansatte ved eventuelle beslutninger om besparelser. B-siden noterer sig med tilfredshed, at det fremgår af analysen, at en stor del af de administrative medarbejdere har borgerkontakt 1 til 1. B-siden bemærkede samtidig, at så længe Helsingør Kommune ønsker et højt serviceniveau i forhold til både borgere og politikere, så har det konsekvenser for administrationens størrelse. Hvis der skal besluttes besparelser på administrationsområdet skal det ske på et oplyst grundlag med tydelige konsekvensbeskrivelser B siden ønsker at beholde vagten på Prøvestenen af hensyn til både borgernes og frontmedarbejdernes sikkerhed. Aktuelt er der en kollega sygemeldt pga begivenhed med økseoverfald for 5 år siden. Vagten fungerer samtidig som receptionist og postmodtager i Skranken. B-siden tilkendegav endvidere, at de bakker om de øvrige høringssvar.

157 Bilag: : Bemærkninger fra S-MED til budgettet Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

158 Skannet: :17 Seperatorkode: OU481PE9 Tina Freving-Pedersen Fra: Tina Freving-Pedersen Sendt: 4. september :02 Til: Økonomiudvalget; Lars Rich; Stella Hansen; Stine Johansen (Kommunaldirektør); Randi Sveistrup; Michael Christensen; Vivi Moseholm Emne: Økonomiudvalgets møde Høringssvar til 1. behandling af budget fra S-MED Vedr. sag nr behandling af budget S-MEDs bemærkninger til 1. behandling af budgettet. Der er snitfladeproblematik i forhold til hvad der er effektiviseringer og besparelser. Hvor vi ved budget 2017 havde fokus på personalegoder fremfor personalereduktioner må vi konstatere smertegrænsen er nået. Der bør ikke reduceres yderligere fsv angår velfærd/personalegoder. Skal det i spil, men det anbefales ikke, så er det frugtordningen. Det skal også i fremtiden være en god arbejdsplads med plads til enkelte personalegoder. Seniorpuljen anvendes som hovedregel kun i særlige tilfælde og de ønsker der imødekommes er der i den grad brug for, puljen bør derfor ikke reduceres yderligere. Vagten på Prøvestenen er vigtig at beholde af hensyn til både borgernes og frontmedarbejdernes sikkerhed. Aktuelt er der en kollega sygemeldt pga begivenhed med økseoverfald for 5 år siden. Vagten fungerer samtidig som receptionist og postmodtager i Skranken. Der er en grænse for, hvor længe vi kan levere besparelser/effektiviseringer uden det får utilsigtede konsekvenser på den lange bane (Skat). Det er derfor vigtigt at få beskrevet konsekvenserne for besparelserne, herunder hvorvidt opgaver skal bortfalde, eller serviceniveauet skal ændres. Hellere effektiviseringer end besparelser. Det rammer mindre hårdt for både borgere og medarbejdere

159 Bilag: : Bemærkninger fra H-MED til administrationsanalysen Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

160 Skannet: :16 Seperatorkode: OU481PE9 Tina Freving-Pedersen Fra: Sendt: Til: Emne: Tina Freving-Pedersen 4. september :21 Økononniudvalget; Lars Rich; Stella Hansen; Stine Johansen (Kommunaldirektør); Randi Sveistrup; Michael Christensen; Vivi Moseholm Økonomiudvalgets møde Høringssvar til Administrationsanalysen fra H-MED Vedr. sag nr behandling af budget H-MED har holdt møde den 4. september og har følgende bemærkninger til administrationsanalysen: Medarbejdersiden bemærker, at hvis der skæres i medarbejderstaben, så kan der ikke forventes det samme niveau. Hvis der peges på stillingsnediæggelser, skal der også peges på serviceforringelser og aktiviteter. Medarbejdersiden appellerer også til, at konsekvensbeskrivelserne af eventuelle stillingsnediæggelser bliver trukket ud i yderste led, så alle aspekter tages med.

161 Bilag: : Svar til Helsingør Kommune 16 pulje Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

162 Helsingør Kommune Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Sagsnr Dato Ansøgning om tilskud som vanskeligt stillet kommune ( 16) Helsingør Kommune har for 2018 søgt om at komme i betragtning ved fordeling af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Der henvises i den forbindelse til vedlagte orientering om kriterier og hensyn ved fordeling af særtilskud efter 16 i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed meddele, at Helsingør Kommune med henblik på budgetlægningen for 2018 er tildelt et ekstra særtilskud efter 16 på 5,004 mio. kr. Tilskuddet tildeles under henvisning til, at kommunen opfylder kriterier for udfordringer på beskæftigelsesområdet, herunder evt. konsekvenser af refusionsomlægningen, der kan have betydning for kommunens beskæftigelsesindsats. Tilskuddet udbetales via de månedlige afregninger for Skat for Kontaktperson i Økonomi- og Indenrigsministeriet er i denne sammenhæng chefkonsulent Bjarne Simonsen (bs@oim.dk / ). Med venlig hilsen Dorte Lemmich Madsen

163 Bilag: : Orienteringsskrivelse til kommuner 16 Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

164 Dato Orienteringsskrivelse til kommuner om kriterier og hensyn ved fordeling af særtilskud efter 16 for Indledning Efter 16 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner yder økonomi- og indenrigsministeren årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter konkrete ansøgninger. En del af puljen anvendes dog til udviklingspartnerskaber. I alt 58 kommuner har for 2018 søgt om tilskud i henhold til 16 i omtalte lov. 27 kommuner har i forbindelse med ansøgningsrunden fået tildelt særtilskud efter 16 på i alt 314 mio. kr. Derudover har Langeland, Vesthimmerlands og Bornholms Kommuner et udviklingspartnerskab med et tilskud på hhv. 35, 12 og 12 mio. kr. for I afsnit 2 redegøres der nærmere for lovgrundlaget for særtilskudspuljen for vanskeligt stillede kommuner. I afsnit 3 redegøres for den nærmere konkretisering af de kriterier, der er lagt til grund for vurderingen. I afsnit 4 findes en omtale af de hensyn, som ministeriet i øvrigt har inddraget i sin vurdering. I afsnit 5 redegøres for de anvendte forudsætninger ved fordelingen af særtilskud vedr. udfordringer på beskæftigelsesområdet og konsekvenser af refusionsomlægningen. I afsnit 6 konkluderes vedrørende fordeling af tilskud. 2. Særtilskudspuljen for 2018 Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er på i alt 350 mio. kr. i I tillæg hertil er reserveret 24 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner med udfordringer på beskæftigelsesområdet og konsekvenser af refusionsomlægningen I tilknytning til tilskudsudmeldingen den 30. juni 2017 har ministeriet skrevet ud til kommunerne og på et overordnet niveau gjort rede for de forhold, der bl.a. ville blive lagt vægt på ved fordelingen af særtilskudsmidlerne. Det fremgår af brevet, at der ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil blive lagt vægt på bl.a. følgende hovedkriterier:

165 Demografiske udfordringer Aktuelle økonomiske udfordringer Vedvarende økonomiske udfordringer Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområderne (dagpasning-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg Særtilskudsfordelingen skal således ses som et supplement til det generelle tilskudsog udligningssystem. Hovedkriterierne har - ud fra forskellige vinkler - det formål at pege på nogle særlige udfordringer, som kan medføre et pres for supplerende finansiering i nogle kommuner. 3. Konkretisering af kriterier 3.1. Kommuner med demografiske udfordringer Dette hovedkriterium har fokus på de økonomiske udfordringer hos kommuner, der er præget af befolkningsfald, eller som har haft en betydelig befolkningsfremgang de seneste år. Som underliggende kriterier for kommunernes opfyldelse af dette hovedkriterium indgår beskatningsgrundlaget for 2018, vækst i andel 0-16 årige og 70+ årige eller fald i andelen 0-16 årige fra 2015 til 2017, andel af 80+ årige i 2017 samt beskæftigelsesfrekvensen i Kriterierne fremgår i skematisk form af nedenstående tabel: Tabel 1: Kommuner med demografiske udfordringer Kriterier 1. Større fald i befolkningstal Fald i befolkningstal eller vækst i befolkningstal Lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2018 (statsgaranti) 4. Vækst i andel 0-16 årige og 70+ årige eller fald i andel 0-16 årige Høj andel 80+ årige i Lav beskæftigelsesfrekvens i Kommuner med aktuelle økonomiske udfordringer Dette hovedkriterium har fokus på kommunens mere øjeblikkelige økonomiske udfordringer. Som underliggende kriterier indgår likviditeten (opgjort efter kassekreditreglen) i 2. kvartal 2017, vækst i beskatningsgrundlag , den driftsmæssige balance i 2017 ifølge budgettet, ledigheden i 2016 samt de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

166 Tabel 2: Kommuner med aktuelle økonomiske udfordringer Kriterier 1. Lav gennemsnitlig likviditet pr. indbygger i 2.kvartal Lav vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger Svag driftsbalance pr. indbygger i Høj ledighed i Lave skattefinansierede bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Særlig lave skattefinansierede bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Kommuner med vedvarende økonomiske udfordringer En række kommuner er præget af økonomiske udfordringer, som må vurderes at være af mere vedvarende karakter. Udfordringerne understreges af særligt høje overførselsudgifter, udgifter til førtidspension, udgifter vedr. børn og unge med særlige behov, et lavt beskatningsgrundlag og høj langfristet gæld som antages kan være medvirkende til et højt beskatningsniveau. Som underliggende kriterier indgår høje overførselsudgifter samt udgifter til førtidspension ud fra regnskab 2016, høje udgifter vedr. børn og unge med særlige behov, et lavt beskatningsgrundlag i 2018 og et højt beskatningsniveau i 2017 samt høj langfristet gæld i Tabel 3: Kommuner med vedvarende økonomiske udfordringer Kriterier 1. Lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2018 (statsgaranti) 2. Højt beskatningsniveau i Høj langfristet gæld i Høje udgifter til overførsler pr årige i Høje udgifter til børn og unge med særlige behov pr årige i Høje udgifter til førtidspension pr årige i Kommuner med lav udgiftsvækst på kernevelfærdsområderne og lave anlægsudgifter Som underliggende kriterier indgår den enkelte kommunes udgiftsudvikling på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i perioden Desuden indgår anlægsniveauet på kvalitetsfondsområderne samt beskatningsgrundlaget i Nogle kommuner kan have særlige udfordringer i forhold til at sikre ressourcer til kernevelfærdsområderne (dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne også selvom udgifterne på de omtalte områder allerede ligger lavt. Såfremt kommunen også har et lavt beskatningsgrundlag, vurderes dette som en yderligere udfordring. 3

167 Tabel 4: Kommuner med lav udgiftsvækst på kernevelfærdsområderne og lave anlægsudgifter Kriterier 1. Lav udvikling i nettoudgifter til børnepasning pr årig og lave udgifter på området i Lav udvikling i nettoudgifter til folkeskolen pr årig og lave udgifter på området i Lav udvikling i nettoudgifter til ældreområdet pr. 65+årig og lave udgifter på området i Lave bruttoanlægsudgifter pr. indbygger på kvalitetsfondsområderne Særlig lave bruttoanlægsudgifter pr. indbygger på kvalitetsfondsområderne Lavt beskatningsgrundlag 2018 (statsgaranti) 4. Hensyn i øvrigt Udover de ovenfor beskrevne fire kommunegrupper (med kommuner der opfylder et hovedkriterium) inddrages foruden kommunernes ansøgninger og kommunernes størrelse en række øvrige forhold og økonomiske nøgletal ved fordelingen af rammen for særtilskud efter 16 på 350 mio. kr. Bl.a. inddrages i fastsættelsen af særtilskud også udviklingen i øvrige tilskud, herunder ekstraordinære udsving i tilskudsbeløb som følge af den årlige opdatering af kriterier i den generelle udligning. Det er også inddraget om kommunen modtager særtilskud for 2018 fra den ekstra ramme på 24 mio. kr. under henvisning til udfordringer på beskæftigelsesområdet og konsekvenser af refusionsomlægningen, jf. nedenfor. 5. Særtilskud vedr. udfordringer på beskæftigelsesområdet og konsekvenser af refusionsomlægningen Fra overgangsordningen i tilknytning til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet er overført et overskud på 24 mio. kr. til fordeling til særligt vanskeligt stillede kommuner med udfordringer på beskæftigelsesområdet, herunder med tab ved refusionsomlægningen. Ansøgende kommuner, der inden for den toårige periode har opfyldt kriterierne for at være vanskeligt stillet efter 16 eller 19 (hovedstadspuljen), er her kommet i betragtning. Kommunerne er herefter tildelt et tilskud, hvis de enten har et tab på refusionsomlægningen over 0,075 pct. af beskatningsgrundlaget, eller opfylder kriterier for udfordringer på beskæftigelsesområdet ud fra en mere generel betragtning. Kriterierne er høj ledighed, høj andel langtidsledige personer og et lavt beskatningsgrundlag. Tilskuddet afspejler i det første tilfælde kommunens tab og i det sidste antallet af ledige. 6. Konklusion vedrørende fordeling af tilskud Tilskud fordeles til de kommuner, der opfylder et vist antal af kriterierne i de fire kategorier nævnt i afsnit samt kriteriet nævnt i afsnit 5. I fastsættelsen af beløb fra rammen på 350 mio. kr. indgår antallet af opfyldte kriterier, eventuelle hensyn nævnt i afsnit 4 samt ansøgningen fra kommunen. 4

168 Bilag: : Svar til Helsingør Kommune 19 pulje Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

169 Helsingør Kommune Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Sagsnr Dato Ansøgning om tilskud som kommune i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) Helsingør Kommune har for 2018 søgt om at komme i betragtning ved fordeling af tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder efter 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Der henvises i den forbindelse til vedlagte orientering om kriterier og hensyn ved fordeling af særtilskud for 2018 efter 19. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed meddele, at Helsingør Kommune ikke er tildelt et særtilskud efter 19 i Kontaktperson i Økonomi- og Indenrigsministeriet er i denne sammenhæng chefkonsulent Lars Nørkjær Nielsen (lnn@oim.dk / ). Med venlig hilsen Dorte Lemmich Madsen

170 Bilag: : Orienteringsskrivelse til kommuner 19 Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

171 Dato Orientering til kommuner om kriterier og hensyn ved fordeling af særtilskud for 2018 efter indledning Social- og Indenrigsministeren yder årligt tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, jf. 19 i Lov om kommunal udligning og generelle tilskud (udligningsloven). En del af puljen er afsat til et særtilskud til Furesø Kommune i overensstemmelse med kommunens aftale med ministeriet om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner fra Tilskud til de øvrige hovedstadskommuner fordeles efter konkrete ansøgninger. Der er i alt 14 kommuner, der for 2018 har søgt om tilskud i henhold til udligningslovens kommuner har fået tildelt særtilskud efter 19 på i alt 142 mio. kr. I afsnit 2 redegøres der nærmere for lovgrundlaget vedrørende særtilskudspuljen for vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. I afsnit 3 redegøres der for den nærmere konkretisering af de kriterier, der er lagt til grund for vurderingen. I afsnit 4 findes en omtale af de hensyn, som ministeriet i øvrigt har inddraget i sin vurdering. I afsnit 5 konkluderes vedrørende fordeling af tilskud. 2. Særtilskudspuljen for 2017 Den samlede tilskudspulje er ifølge udligningsloven fastsat til 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. I tilknytning til tilskudsudmeldingen den 30. juni 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet skrevet ud til kommunerne og på et overordnet niveau redegjort for de forhold, som der bl.a. ville blive lagt vægt på ved fordelingen af rammen. Det fremgik af brevet, at der ved vurderingen af kommunernes ansøgninger ville blive lagt vægt på bl.a. følgende hovedkriterier: Demografiske udfordringer Aktuelle økonomiske udfordringer Vedvarende økonomiske udfordringer Særtilskudsfordelingen skal således ses som et supplement til det generelle tilskudsog udligningssystem. Hovedkriterierne har - ud fra forskellige vinkler - det formål at pege på nogle særlige udfordringer, som kan medføre et pres for supplerende finansiering i nogle kommuner.

172 3. Konkretisering af kriterier 3.1. Kommuner med demografiske udfordringer Dette hovedkriterium har fokus på de økonomiske udfordringer hos kommuner, der er præget af en betydelig befolkningsfremgang de seneste år os har en befolkningssammensætning, der medfører et udgiftspres. Som underliggende kriterier for kommunernes opfyldelse af dette hovedkriterium indgår væksten i befolkningstallet fra , beskatningsgrundlaget for 2018, andel af 0-16-årige og 70+årige fra , andel af 80+årige i 2017 samt beskæftigelsesfrekvensen i 2015, jf. tabel 1. Tabel 1 Demografiske udfordringer Kriterier 1. Høj vækst i befolkningstal Lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2018 (statsgaranti) 3. Vækst i andel 0-16 årlige og 70+ årige Høj andelen 80+ årige i Lav beskæftigelsesfrekvensens i Kommuner med aktuelle økonomiske udfordringer Dette hovedkriterium har fokus på kommunens mere øjeblikkelige økonomiske udfordringer. Som underliggende kriterier indgår likviditeten (opgjort efter kassekreditreglen) i 2. kvartal 2017, ledigheden i 2016, den driftsmæssige balance i 2017 ifølge budgettet samt skattefinansierede bruttoanlægsudgifter fra , jf. tabel 2. Tabel 2 Aktuelle økonomiske udfordringer Kriterier 1. Lav likviditet pr. indbygger i 2. kvt Høj ledighed i Svag driftsbalance pr. indbygger i Lave skattefinansierede bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Særlig lave skattefinansierede bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Kommuner med vedvarende økonomiske udfordringer Et antal kommuner er præget af økonomiske udfordringer, som må vurderes at være af mere vedvarende karakter. Udfordringerne understreges af særligt høje overførselsudgifter, udgifter til børn og unge med særlige behov samt udgifter til førtidspension, et lavt beskatningsgrundlag som antages kan være medvirkende til et højt beskatningsniveau. Som underliggende kriterier for kommunernes opfyldelse af dette hovedkriterium indgår beskatningsgrundlag i 2018 (statsgaranti) samt provenu fra selskabsskat, beskatningsniveau i 2017, langfristet gæld i 2016, overførselsudgifter, udgifter til børn og 2

173 unge med særlige behov samt udgifter til førtidspension ud fra regnskab 2016, jf. tabel 3. Tabel 3 Vedvarende økonomiske udfordringer Kriterier 1.a. Lav beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2018 (statsgaranti) og samtidigt: 1.b. Lavt selskabsskatteprovenu pr. indbygger i gennemsnit for perioden Højt beskatningsniveau i Høj langfristet gæld i Høje udgifter til overførsler pr årig i regnskab Høje udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig i regnskab Høje udgifter til førtidspension pr årig i regnskab Hensyn i øvrigt Udover de ovenfor beskrevne hovedkriterier inddrages kommunernes ansøgninger samt en række øvrige forhold ved fordelingen af særtilskud efter 19, herunder øvrige økonomiske nøgletal. Bl.a. inddrages i fastsættelsen af særtilskud også udviklingen i øvrige tilskud, herunder om kommunen modtager særtilskud for 2017 efter 16 under henvisning til udfordringer på beskæftigelsesområdet, herunder tab ved refusionsomlægningen. 5. Konklusion vedrørende fordeling af tilskud Tilskud fordeles til de kommuner, der opfylder en vis andel af kriterierne i de tre hovedkriterier nævnt i afsnit I fastsættelsen af beløb indgår kommunens ansøgning, kommunens størrelse, antallet af opfyldte kriterier, eventuelle hensyn nævnt i afsnit 4 samt andre økonomiske nøgletal for kommunen mv. 3

174 Bilag: : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 på det ordinære anlægsområde - afslag Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

175 Helsingør Kommune Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Afslag på ansøgning om lånedispensation for 2018 på det ordinære anlægsområde Sagsnr Dato Helsingør Kommune har søgt om lånedispensation på 43,461 mio. kr. fra lånepuljen for 2018 på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved fordeling af lånepuljen lagt vægt på kommunens indbyggertal, kommunens likviditet efter kassekreditreglen ved udgangen af 2. kvartal 2017, kommunens strukturelle underskud samt størrelsen på kommunens langfristede gæld. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal på det grundlag meddele Helsingør Kommune afslag på ansøgning om lånedispensation fra puljen for 2018 på det ordinære anlægsområde. Med venlig hilsen Birgitte Olesen

176 Bilag: : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner - tilsagn Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

177 Helsingør Kommune Cc: Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Tilsagn om lånedispensation for 2018 til styrkelse af likviditeten Sagsnr Dato Helsingør Kommune har søgt om lånedispensation på 48 mio. kr. fra lånepuljen for 2018 på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved fordeling af lånepuljen lagt vægt på kommunens likviditet efter kassekreditreglen ved udgangen af 2. kvartal 2017 samt befolkningstallet. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed meddele Helsingør Kommune lånedispensation for 2018 på 11 mio. kr. fra lånepuljen for 2018 på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Den kun delvise imødekommelse af ansøgningen skal ses i lyset af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget 29 ansøgninger om låneadgang for ca. 1,1 mia. kr. I henhold til praksis meddeles lånedispensationen på særlige lånevilkår. Låntagning skal ske med en maksimal løbetid på 10 år og uden mulighed for afdragsfrihed. Lånedispensationen for 2018 kan udelukkende anvendes i kalenderåret Herudover skal låntagningen ske på de vilkår mv., der fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. De nærmere vilkår for låntagning er endvidere beskrevet i lånevejledningen. Endvidere vil ministeriet medio 2019 følge op på, hvorvidt den tildelte lånedispensation udnyttes. Kopi af dette brev er sendt til Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Birgitte Olesen

178 Bilag: : Svar på ansøgning om lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer i borgernære områder - tilsagn Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

179 Helsingør Kommune Cc: Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Sagsnr Dato Tilsagn om lånedispensation for 2018 fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder Helsingør Kommune har søgt om lånedispensation på 48 mio. kr. fra lånepuljen for 2018 på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved fordeling af lånepuljen lagt vægt på kommunens demografiske udfordringer i forhold til førskolebørn, skolebørn og ældre samt den aktuelle likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 2. kvartal Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed meddele Helsingør Kommune lånedispensation for 2018 på 36 mio. kr. til de ansøgte projekter. Den kun delvise imødekommelse af ansøgningen skal ses i lyset af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget 56 ansøgninger om låneadgang for ca. 1,9 mia. kr. Det skal bemærkes, at lånetilsagnet er givet ud fra en forventning om afholdte anlægsudgifter for 216,564 mio. kr. i Såfremt de forventede anlægsudgifter ikke realiseres fuldt ud, vil der ske en tilsvarende reduktion af den meddelte lånedispensation, således at låneprocenten er uændret. Lånedispensationen for 2018 kan udelukkende anvendes til anlægsudgifter, som Helsingør Kommune reelt afholder i 2018, og som falder inden for puljens formål. For den konkrete pulje skal der således være tale om anlægsudgifter inden for følgende afgrænsning af den kommunale kontoplan: Ældreområdet (funktion ) Undervisning og kultur (hovedkonto 3) Sundhedsområdet (hovedkonto 4) Sociale opgaver og beskæftigelse (hovedkonto 5 samt funktion ) Det er forudsat, at kommunen sikrer sig, at de enkelte projekter ligger inden for de lovmæssige rammer. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal understrege, at låntagningen skal ske på de vilkår mv., der fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. De nærmere vilkår for låntagning er endvidere beskrevet i lånevejledningen.

180 Ministeriet vil medio 2019 følge op på, hvorvidt den tildelte lånedispensation udnyttes. Kopi af dette brev er sendt til Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Birgitte Olesen 2

181 Bilag: : Budgettale 1. behandling Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

182 1. BEHANDLING AF BUDGET Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør Kommune Kære Alle, Jeg har set frem til i dag. For i dag tager vi for alvor fat på dette års budgetforhandlinger og det er jo altid en spændende tid på året, hvor vi både gør status og ser fremad. Men det er anderledes i år end de seneste år for denne gang er der tale om det sidste budget i denne valgperiode og dermed for dette byråd. Jeg er sikker på, at vi igen i år vil gøre os umage. Umage med at sikre, at den vækst og udvikling vi oplever i Helsingør Kommune vil fortsætte. Vi har sat os et mål om at blive Nordsjællands mest attraktive kommune og vi er kommet meget nærmere det mål. - I dag kan vi glæde os over, at det er lykkedes at tiltrække flere borgere til kommunen aldrig har vi været så mange. - Vi kan glæde os over at skatteindtægterne også er steget, så der kan sikres finansiering af vores fortsatte velfærd ligesom det giver mere omsætning for detailhandlen og håndværkerne. - Vi kan glæde os over, at flere og flere starter virksomheder op og oplever så hastig en vækst, at de opnår titlen Gazellevirksomhed. - Vi kan glæde os over, at der er skabt flere job i den private sektor og at de seneste tal viser, at der er 380 færre borgere på offentlig forsørgelse end der var i 2013 og det er på trods af, at vi har fået mange flere flygtninge og familiesammenførte i denne byrådsperiode. - Vi kan glæde os over, at de mål vi satte os om at vækste inden for turisme og kultur allerede halvt inde i byrådsperioden måtte revideres, fordi virkeligheden havde overgået visionen om vækst. Derfor satte vi os nye og endnu mere ambitiøse mål - og den positive udvikling fortsætter. Alene sidste år lagde besøgende 1,6 mia.kr og vi er nu på top ti listen over de største og mest attraktive turistkommuner i Danmark det viser de nyeste tal fra VisitDenmark. Den fremgang er også årsagen til, at investorer har fået øjnene op for Helsingør Kommune. Der bliver investeret, der bliver bygget og der bliver udvidet. Det sker, fordi vi ER attraktive. Det er ikke længere noget vi kun er på vej til at blive. Vi ér det. Det viser de omdømmeanalyser vi har fået foretaget også. Borgere oplever i stigende grad, at Helsingør Kommune er attraktiv - og et spændende og levende sted at bo og arbejde. 1

183 Det fremgang er vi ikke kommet sovende til. Jeg husker tydeligt det første budget i byrådsperioden, hvor vi skulle finde 30 millioner kr. for overhovedet at skabe et budget i balance. Samtidig var der det tidligere byråds morgengave til os - at vi skulle finde besparelser ved servicereduktioner for hele 91 millioner kroner om året - det svarer til en grønthøster på op mod 1 procent om året i fire år. Det vil sige, at nyklækkede byrødder skulle begynde deres byrådskarriere med at skære dybt og pege på, hvor der skulle ske servicereduktioner. Det var altså her vi begyndte. I de efterfølgende budgetter har vi skulle finde henholdsvis 70 og 30 millioner kr. for at skabe balance i budgettet. Sådan er det heldigvis ikke i år! Som det fremgår af budgetmappen, så skal vi denne gang finde godt 6,5 mio. kroner om året. Vi har en fornuftig likviditet. Bevares vi når ikke en gennemsnitlig kassebeholdning på de 200 millioner kroner, som fastsat i den økonomiske politik, som konstitueringsgruppen står bag, Men der er en god forklaring den hedder blandt andet et nyt sundhedshus og tillægsbevillinger til almene boliger. Ja, jeg ved godt, at vi ikke har en likviditet som i Københavns Kommune. Men nu er det i øvrigt ikke meningen, at en kommune skal puge penge sammen pengene skal bruges til at skabe værdi i vores samfund. Omvendt skal vi hele tiden sikre, at likviditeten er så solid, at den kan holde til de udsving der kommer. Og den gennemsnitlige likviditet vil komme til at holde sig inden for den anbefaling, kommunerne har fra Kommunernes Landsforening. Når vi ser videre på kommunens økonomi, så har vi i denne byrådsperiode også reduceret kommunens gæld med 130 mio.kr. Det sidste byråd efterlod en gæld på 692 mio.kr. i 2013 og det er nu lykkedes at komme ned på 562 mio.kr. Det fortæller, at økonomien er stærk i Helsingør Kommune. Vi er slået ind på rette kurs. *** Men som i alle kommuner, er der også udfordringer, der presser økonomien Helsingør Kommune. Vores skoler kæmper med at nedbringe merforbrug. De tre væsentlige årsager til det er: 2

184 At der manglede et ordentligt økonomistyringsværktøj som nu endelig er blevet indkøbt. En administrativ beslutning om at nedsætte lærernes undervisningstimetal udgør godt halvdelen af skolernes gæld. Og den budgettildelingsmodel, der er blevet indført, har flere uhensigtsmæssigheder indbygget og det vil vi nu sørge for bliver ændret. Det er taget fat om udfordringerne og der bliver kæmpet hårdt på at få rettet op på økonomien, så derfor er jeg fortrøstningsfuld. Vi bruger flere penge på skoleområdet end de kommuner, vi kan sammenligne os med - og vi satser målrettet på at udvikle vores skoler. Vi har fortaget store investeringer i at skabe innovative læringsmiljøer for vores børn med Boost projektet og vi kan også se, at elevernes faglige og sociale trivsel er i en rigtig positiv udvikling. Det viser sig nu i de bundne prøver i 9. klasse. For 4 år siden lå karaktergennemsnittet på 6,5 og i dag er vi nået op på 7. Det går i den rigtige retning. Jeg vil foreslå, at vi følger op på denne udvikling i budgetforhandlingerne blandet andet ved at sikre, at IT til skoleeleverne bliver sat ind i budgettet. Fra mig skal der lyde en stor tak til alle vores engagerede og dygtige lærere. *** Et andet område, der presser økonomien, er den udvikling vi oplever i hele Danmark og som vi også ser i Helsingør Kommune. Flere og flere mennesker lever desværre med svære og komplekse sociale og psykiske problemstillinger og har brug for massiv støtte. Vores opgave er at støtte dem i deres livssituation, men også støtte dem i at komme videre fra kommunale botilbud og stå på egne ben. Indtil videre er det i 2017 lykkedes os at hjælpe 9 borgere fra midlertidige kommunale botilbud over i egen bolig med støtte. Det er min anbefaling, at vi giver det område et løft i budget 2018 til *** At være en attraktiv kommune handler også om at være en attraktiv arbejdsplads. Vi er godt 5500 medarbejdere i Helsingør Kommune og når jeg kommer rundt på vores intuitioner og tilbud, så mødes jeg af dedikerede og engagerede fagligprofessionelle. Det varmer mig at opleve, hvordan der hvér eneste dag arbejdes for, at Helsingør Kommune leverer drift af høj kvalitet og at vi hele tiden udvikler os til det endnu bedre. Særligt vil jeg fremhæve, at det er lykkedes at sænke sygefravær med 18 procent i forhold til Det svarer til 40 årsværk. Det viser helt nye tal og det er en udvikling vi vitterligt kan glæde os over, 3

185 fordi nærvær på arbejdspladsen betyder, at vi kan levere endnu bedre på vores kerneopgaver - både når det gælder vores ældre og vores helt unge borgere. Jeg er også tilfreds med, at vi nu står med en færdig analyse af administrationen en analyse, der slår fast, at vi bruger 28 mio. kr. mere på administration end de kommuner vi kan sammenligne os med. Det gør vi, fordi vi har et højt aktivitets- og serviceniveau i Helsingør Kommune og det kan godt være, at vi har gang i lidt for meget. Jeg vil derfor anbefale, at vi i endnu højere grad retter fokus mod kommunens kerneopgaver og drift. *** Vi skal have nogle af Damarks bedste daginstitutioner - og det tør jeg godt sige, for jeg har ved selvsyn set, at vi allerede er rigtig godt på vej. Vi har nogle dygtige og dedikerede pædagoger, medhjælpere og ledere og det er et område, vi har investeret meget i gennem de seneste år bl.a. i flere uddannede pædagoger, at alle blev bevægelsesinstitutioner, læseleg og meget mere. 75 års international forskning viser, at har man gået i en god daginstitution, er det sandsynligt, at man får bedre uddannelse, bliver mindre kriminel, får bedre job og færre ender på overførselsindkomster. Den viden har nobelprismodtager, James Heckman arbejdet videre med i en model, som vi lader os inspirere af i Helsingør Kommune. For at blande os med de bedste skal vi fortsætte med at investere i vores daginstitutioner. Vi har nu en kortlægning af vores daginstitutioner og vi går i gang med at udvikle en masterplan. Målet er, at vi vil hæve kvaliteten endnu mere og så skal vi udvikle den tidlige indsats det kommer tifold igen, både menneskeligt og økonomisk. Selvom vi er i gang med at udvikle en masterplan, så synes jeg godt, at vi allerede i år kan se på området i vores forhandlinger. *** Vi bliver flere og flere der lever længere i Danmark også i Helsingør Kommune. Mange nyder deres alderdom og har et godt og aktivt liv. Det er en udvikling vi kan glæde os over. Men mange ældre har brug får ekstra støtte - og det skal de have! Derfor har vi styrket rehabilitering, demensområdet, indført akutpladser og meget mere i denne byrådsperiode. Det skal fortsat være trygt at blive ældre i Helsingør Kommune det har vi høje krav til. Vi skal være klar døgnet rundt og møde vores ældre med en høj faglighed og rettidighed, der gør, at man hurtigt kan få den nødvendige hjælp f.eks. efter en indlæggelse. 4

186 Men det er klart, at alle helst vil kunne klare sig selv længst muligt for det giver livskvalitet og frihed. Derfor er det afgørende, at funktionstab forebygges og vi tilbyder velfærdsteknologi, som f.eks. telemedicin og virtuel træning, så man ikke skal vente på at der kommer nogen og hjælper en med at komme i gang igen. *** Jeg ser frem til at det nye plejehjem i Hornbæk står færdigt i 2019, ligesom jeg glæder mig over at Sundhedshuset også blev skudt i gang i denne byrådsperiode. I det hele taget er der vedtaget meget byggeri i den nuværende byrådsperiode. Det kan vi gøre, fordi konjunkturerne er gode i Danmark, og økonomien er sund i Helsingør Kommune. Det skal borgerne i kommunen naturligvis nyde godt af. Derfor har vi en meget ambitiøs anlægsplan, hvor vi også bygger en ny moderne skole i Helsingør bymidte, en idrætsby i Espergærde, et nyt hjem for borgere med psykiske lidelser i Ålsgårde og et nyt stadion. Vi er i superligaen og FC Helsingørs succes giver genlyd over hele landet. *** Vi kan heller ikke komme udenom, at det at være en attraktiv kommune for erhvervsliv og borgere også handler om, hvor mange penge der står tilbage på kontoen, når Skat har fået sin andel. Derfor har vi i hele denne byrådsperiode sænket skatteniveauet. Dækningsafgiften er blevet nedsat fra 7,5 promille i 2014 til nuværende 6,8 promille. Grundskyldspromillen er i denne byrådsperiode sænket år for år fra 30,82 promille i 2013 til 28,5 promille i og i år vil jeg foreslå, at vi ser på indkomstskatten. Det er også værd at nævne at byggesagsgebyret helt er fjernet ligesom udearealsafgiften. Det er den linje, der er lagt og I kan regne med, at den linje jeg vil foreslår vi fortsætter ad i de kommende forhandlinger. *** Til sidst vil jeg sige: Den fremgang vi oplever i Helsingør Kommune er noget vi er mange, der har arbejdet for. Jeg vil derfor sige stort tak til hele byrådet og til budgetforligspartierne og alle medarbejdere i Helsingør Kommune for de sidste 3½ års indsats. Og tak til vores medarbejdere for endnu engang at udarbejde et godt grundlag i de kommende forhandlinger. Vi har arbejdet hårdt for de resultater vi har opnået og vi har ikke altid været enige. Men det er det hele værd, når vi står her i dag og kan se tilbage på hvor vi kom fra og hvor vi er i dag. 5

187 Jeg ser frem til endnu en runde med gode drøftelser og budgetforhandlinger om budget

188 Bilag: 5.1. Region Hovedstadens forslag til budget Udvalg: Byrådet Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

189 Forslag til budget Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Forslag til budget Region Hovedstaden