Nr årgang August 2005 (104)

Transkript

1 Nr årgang August 2005 (104)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf , jhc@dmi.dk Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , hans.e.joergensen@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Arb.tlf , trimi@aub.dk, mij@dmi.dk Kasserer: Brian Riget Bro Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf brianbro@worldonline.dk, brobr@gfy.ku.dk Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Lea Siewertsen - Anders Gammelgaard. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com. Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Fra redaktøren To nuværende og én forhenværende tv-vejr-vært, en filosof og torsk er lidt af indholdet i det nummer af Vejret, som du sidder med i hånden. Så kom ikke og sig, at Vejret ikke spænder vidt. Vejret griber ind i alle dele af hverdagen, fra vejrvarsler, som vi kan på rygraden - men som vi aldrig har tænkt over - til historiens største tænkere; fra gamle storme, der giver ny viden, til forårets vejr, som aldrig er det samme....og nu (tilsyneladende) også med poesi! God fornøjelse. Bjarne Siewertsen Indhold Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland... 1 Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der måske virker Måling af fugtighed ved DMI DMI søger sine historiske rødder Nyt fra formanden Interview: Ann Marker Forårsvejret René Descartes: En stor filosof, en ukendt meteorolog En sammenligning af to storme over Danmark 36 Set fra oven: Sirocco, jugo, lampaditsa, leveche, marin Fra læserne: Vil du virkelig være meteorolog; replik Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. oktober 2005 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Forsidebilledet Skt. Hans Aften Lunt, stille og klart vejr, perfekt til bålhygge, her stemningsbillede fra Rådvad ca Foto: Niels Woetmann Nielsen.

3 Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland Af Mads Hvid Ribergaard, DMI, Center for Marin Forecasting Den grønlandske økonomi er i høj grad afhængig af fiskerierhvervet. Dramatiske ændringer har ikke alene resulteret i en ændret fiskeflåde, men også påvirket hele den grønlandske økonomi hvilket i høj grad har påvirket befolkningen socialt (Hamilton et al, 2000; Hamilton et al., 2003). Før i tiden var torskefiskeriet det altdominerende fiskeri ved Grønland, men et kollaps i slutningen af 1960erne bevirkede, at de grønlandske fiskere måtte se sig om efter nye marine arter. I dag er den grønlandske økonomi næsten udelukkende afhængig af fiskeri på den grønlandske rejebestand, hvilket udgør 73 procent af Grønlands samlede eksport. Områderne omkring Sydøstog specielt Vestgrønland er de kommercielt vigtigste områder for fiskeri. Disse farvande er stærkt påvirkede af udefra kommende vandmasser fra både polare og tempererede områder, hvilket har stor indflydelse på den marine produktivitet over den grønlandske shelf. Det er styrkeforholdet mellem disse forskellige havstrømme, der bestemmer hydrografien over de sydøstlige og vestlige fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på fordelingen af arter og dermed fiskeriet (Pedersen og Smidt, 2000; Pedersen og Rice, 2002; Buch et al., 2004). Her gives en kort gennemgang af variationerne i både fiskeriet og de hydrografiske forhold ved Vestgrønland siden 1950erne og deres mulige relationer til klimavariationer primært udtrykt ved Den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Det meste er hentet eller direkte oversat fra Buch et al. (2004) og Ribergaard (2004). For en mere detaljeret gennemgang henvises til Ribergaard (2004) samt referencer i denne. 500 Total and inshore catches of cod off West Greenland 000 tonnes Figur 1. Totale årlige fangster i 1000 tons af torsk ved Vestgrønland (blå søjler og rød linie). De indenskærs fangster er vist med røde søjler og grøn linie. Fra Ribergaard (2004). Vejret, 104, august 2005 side 1

4 Variationer i det kommercielle fiskeri ved Vestgrønland Ved Vestgrønland findes der flere forskellige slags torsk - både indenskærs i fjordsystemerne og udenskærs over fiskebankerne. Fjordtorskene vekselvirker dog kun i ringe grad med de udenskærs torsk og der ses derfor bort fra dem i det følgende (Wieland and Hovgård, 2002; Storr-Paulsen et al., 2004 og referencer heri). Den altdominerende udenskærs art er Atlantisk torsk (Gadus Morhua), der også er den torskeart hvorpå der fiskes kommercielt. Det store fiskeri på Atlantisk torsk ved Grønland startede i midten af 1920erne (Figur 1; Figur 2a) og erstattede sæljagt som den vigtigste ressource for det grønlandske folk. Fangsterne øges gradvist indtil den 2. Verdenskrig, under hvilken kun den portugisiske flåde fiskede efter torsk. Herefter steg fangsterne voldsomt i starten af 1950erne og toppede i 1960erne med fangster op mellem 400,000 og 500,000 tons. I slutningen af 1960erne faldt fangsterne imidlertid dramatisk, og fangsterne har siden ikke været i nærheden af samme niveau som førhen. Der har dog været to perioder med tendenser til forbedringer, hvilket skyldes stærke torskeårgange fra 1973 og 1984/1985, men siden starten af 1990erne er torsken praktisk taget forsvundet fra de vestgrønlandske farvande. Ved at sammenligne fangsterne af torsk med den estimerede biomasse af torsk ved Vestgrønland (Figur 2f) ses det, at biomassen falder lidt tidligere end fangsterne. Dette tyder på Catch ('000 tons) Catch ('000 tons) Catch ('000 tons) Cm Biomass ('000 tons) a) b) c) d) e) No data 3000 f) No data No data Figur (a e) Årlige 1960 fangster af 1970 fire kommercielt 1980 vigtige 1990fiskearter 2000 ved Vestgrønland, (e) Middellængde af 6 år gamle torsk og 3 års løbende middel. (f) estimeret biomasse og årgangsstyrke af vestgrønlandske torsk. Fra Buch et al. (2004). overfiskning, men dette er ikke den eneste forklaring på det dramatiske fald i fangsterne. Ændringer i de hydrografiske forhold spillede også en væsentlig rolle, hvilket der gøres rede for i de følgende afsnit. Mens torsken forsvandt fra de grønlandske farvande, begyndte Atlantic cod Redfish Greenland halibut Northern shrimp Mean length (cm) of Atlantic cod at age 6 years Estimated Atlantic cod stock biomass ('000 tons) Atlantic cod year-class strength (columns) Number (x 10 6 ) et stort fiskeri på hellefisk (Figur 2c) og specielt rejer (Pandalus borealis, Figur 2d), som er blevet den foretrukne marine ressource. Fangsterne på rejer steg gradvist til mere end 75,000 tons. I starten af 1990erne medførte en regulering i fiskeriet et svagt fald, men fra slutningen af 1990erne 0 side 2 Vejret, 104, august 2005

5 Figur 3. (a) Biomassen af rejer ved Vestgrønland og rekrutteringsindekset beregnet vha. det årlige rejetogt. (b) Middel breddegrad af kommercielt rejefiskeri ved Vestgrønland. (c) Middel bundtemperatur under rejetogter. Modificeret fra Buch et al. (2004). er fangsterne igen steget moderat. Til trods herfor er den estimerede biomasse af rejer faktisk steget i slutningen af 1990erne (Figur 3a). Klimavariationer Igennem de sidste 50 år af det tyvende århundrede har det sydvestlige Grønland oplevet store variationer i klimaet, hvilket har haft indflydelse på forholdene for både landdyr og marine dyrearter. Derfor virker det naturligt, at disse klimatiske variationer kan forklare dele af den variation, der er sket i fiskeriet som beskrevet i forrige afsnit. De fleste stednavne der benyttes i det følgende kan genfindes i Figur 7. Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) De største variationer i atmosfæren på tidsskalaer fra år til årtier er over Nordatlanten tæt forbundet med den Nordatlantiske Oscillation (NAO), som er et udtryk for en meriodional oscillation af luftmassen mellem det subtropiske højtryk nær Azorerne og de subpolare lavtryk nær Island (Hurrell, 1995). Dette kan direkte relateres til styrken af vestenvindsbæltet, således at når trykforskellen er stor, så er vestenvinden ligeledes stærkere end normalt (Figur 4). Da dette signal er stærkt regionalt og stærkest om vinteren, defineres ofte et simpelt indeks som trykforskellen i vintermånederne mellem Ponta Delgadas, Azorerne og Reykjavik, Island. Hermed har man en tidsserie, der i grove træk beskriver atmosfærens opførsel over det Nordatlantiske område gennem de sidste godt 150 år. Variationerne af NAO indekset siden 1865 er vist i Figur 5. I perioder med høje NAO værdier vil den stærkere vestenvind bevirke, at det nordeuropæiske kontinent vil opleve generelt varmere og fugtigere vejr, da luftmasserne har en mere maritim oprindelse. Det modsatte gør sig gældende ved Sydvestgrønland, hvor kolde luftmasser fra det nordlige Canada strømmer udover Labradorhavet og Davisstrædet (Figur 4a). I perioder med lave NAO værdier er der en tendens til, at stormlavtrykkene tager en mere sydlig rute og at disse er svagere. Dermed påvirkes det sydlige Grønland mere af relativt varmere og mere maritime luftmasser fra det nordlige Atlanterhav og området opvarmes relativt i forhold til en periode med høje NAO værdier. Denne sammenhæng ses tydeligt hvis man sammenligner NAO værdierne (Figur 5) med lufttemperaturen i Nuuk og Tasiilaq (Figur 6). I perioden fra midten af 1920erne til slutningen af 1960erne var der en lang periode med generelt lave NAO værdier, hvilket reflekteres i høj lufttemperatur i både Nuuk og Tasiilaq. Herefter skiftede NAO værdierne tilbage til en lang periode med fortrinsvis høje værdier. Perioderne i starten af 1970erne, og var alle år med markante høje NAO værdier, og her faldt lufttemperaturen mærkbart. Vejret, 104, august 2005 side 3

6 Figur 4. Illustration af de atmosfæriske forhold ved høje NAO værdier (øverst) og lave NAO værdier (nederst). Figurerne er hentet fra CLIVAR transparency D1 (courtesy of CEFAS, UK). d1_transp.htm. side 4 Vejret, 104, august 2005

7 Siden slutningen af 1990erne har lufttemperaturene været relativt høje til trods for høje NAO værdier. Dette skyldes, at lavtrykscellen nær Island i disse år var forskudt mod nordøst (f.eks. ICES 2000). Disse sidste år viser, at man skal være varsom med brugen af NAO som indikator for klimavariationer ved Vestgrønland, da specielt positionen af lavtrykscellen ændrer sig med tiden. Bruges NAO indekset derimod med omtanke, er det et godt redskab der forklarer de store træk af klimaændringerne. NAO anomaly [hpa] Figur 5. Tidsserie af vinter (december marts) NAO værdier for perioden Med sort er vist 3 års løbende middel. Opdateret fra Buch et al. (2004) year running mean Nuuk Hydrografiske forhold ved Vestgrønland Vandet over de vest- og sydøstgrønlandske fiskebanker består primært af to meget forskellige vandmasser: Varmt og saltholdigt Irmingervand. Transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm Air Temperature 3 year running mean Tasiilaq Koldt Polarvand med lav saltholdighed stammende fra det Arktiske Ocean. Dette føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm. Disse to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet (Figur 7), hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet. Undervejs blandes vandmasserne, og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm, der Figur 6. Årlig middeltemperatur sydvest (Nuuk) og sydøst (Tasiilaq) for Grønland for perioden bestemmer hydrografien over de vestgrønlandske fiskebanker. Variationerne i saltholdighed og havtemperatur over kontinentalsoklen vest for Fyllas Banke er vist i Figur 8. Her er forholdene vist i forskellige dybdeintervaller siden Kernen af Polarvand ligger normalt i dybdeintervallet m (blå) mens kernen Air Temperature 3 year running mean af Irmingervandet ligger under 400 m (rød). Der er stor år til år variation hvilket i nogle tilfælde kan skyldes lokal hvirvelaktivitet. Derfor er der lavet et 3-års løbende middel for bedre at fange de storskalaede variationer. I slutningen af 1960erne til starten af 1970erne faldt temperaturen med flere grader Vejret, 104, august 2005 side 5

8 Figur 7. Bundtopografien og overfladestrømningen omkring Grønland. Med mørkerød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd mens den lysere røde er en sidegren heraf kaldet Irmingerstrømmen (IC). Den mørkeblå pil viser Den Østgrønlandske Strøm (EGC) og med violet vises Den Vestgrønlandske Strøm (WGC). Konturlinier for bundtopografien er vist for 500, 1000, 2000, 3000 og 4000 meters dybde m m m m Temperature m m m m Salinity Figur 8. Middel temperatur (øverst) og saltholdighed (nederst) i fire forskellige dybdeintervaller vest for Fyllas Banke (station 4) over kontinentalsoklen for perioden Bemærk ændringen i skalaen for saltholdighed ved De tykke linier angiver 3-års løbende middel. Polarvandet har sin kerne i intervallet m (blå) mens kernen af Irmingervandet findes under 400 m (rød). Fra Ribergaard (2004). side 6 Vejret, 104, august 2005

9 i de øvre vandlag. Dette skyldes hovedsagelig the Great Salinity Anomaly (GSA), hvor store mængder lav-salint Polarvand og havis forlod Arktis gennem Fram Strædet, hvilket de efterfølgende år kunne observeres over det meste af den subpolare cirkulation (Dickson et al., 1988; Belkin et al., 1998). Således var temperaturfaldet ledsaget af et fald i saltholdigheden i slutningen af 1960erne. Omtrent samtidigt i starten af 1970erne faldt middeltemperaturen i atmosfæren i samme område, reflekteret i skiftet fra lave til høje NAO værdier. Ligesom i atmosfæren var perioderne og karakteriseret ved meget kolde havtemperaturer i de øverste lag, hvilket hænger sammen med lokal afkøling i perioder med meget høje NAO værdier. Siden slutningen af 1960erne er saltholdigheden faldet samtidigt med et mindre fald i temperaturen i kernen af Irmingervandet (rød, m) hvilket indikerer, at transporten af Irmingervand til området er mindsket siden 1960erne. I de seneste par år ser det imidlertid ud som om, at Irmingervandet er vendt tilbage igen med forøget styrke. Dette kan forklares ved variationer i NAO set over en lang tidsperiode. Perioden før 1960erne var udpræget år med lave NAO værdier, men fra slutningen af 1960erne skiftede NAO værdierne fra lave til høje værdier. Ændringer i NAO medfører ændringer i overfladevinden over Nordatlanten, hvilket igen påvirker havets overfladecirkulation (se f.eks. Dickson et al., 1996; Dickson et al., 2000; Blindheim et al., 2000; Blindheim et al., 2001; Buch et al., 2004). Ifølge Blindheim (2000; 2001) vil Den Nordatlantiske Strøm blive stærkere men smallere i perioder med høje NAO værdier og dermed kraftige vestenvinde (Figur 9). Irmingerstrømmen, der er en vestlig sidegren af Den Nordatlantiske Strøm, vil derved svækkes. Det er netop denne svækkelse af Irmingerstrømmen man ser på stationen vest for Fyllas Banke. Relationer mellem klimavariationer, hydrografien og det marine økosystem ved Vestgrønland Ændringen i det biologiske samfund og fangstsammensætningen af fisk ved Vestgrønland i sidste halvdel af det tyvende århundrede foregik på samme tid som der blev observeret store klimatiske variationer i det grønlandske område. Det virker derfor oplagt, at ændringerne i den biologiske sammensætning i høj grad er styret af ændrede hydrografiske forhold. Pedersen og Rice (2001) foreslog, at rekrutteringen af fisk og skaldyr ved Vestgrønland er relateret NAO+ NAO Figur 9. Illustration af overfladecirkulationen i Nordatlanten ved a) høje NAO værdier og b) lave NAO værdier. Med rød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd, der transporterer varme og salt nordpå, mens koldt og lav-salint vand eksporteres sydover fra det Arktiske Ocean gennem Framstrædet. Sidegrenen af Den Nordatlantiske Strøm, der syd for Island drejer mod vest kaldes Irmingerstrømmen. Figuren er hentet fra Blindheim et al. (2001). Vejret, 104, august 2005 side 7

10 Year class size at age 3 [10 6 ] Potential Temperature [ o C] til havtemperatur, stabiliteten af vandmassen samt driften af fiskelarver i overfladestrømmen. Alle disse mekanismer er relateret til input af udefrakommende vandmasser til området - hovedsageligt Irmingervand og Polarvand - som igen er relateret til NAO som beskrevet i forrige afsnit. Transporten af varmt og saltholdigt Irmingervand til Vestgrønland er faldet betydeligt siden slutningen af 1960erne (se forrige afsnit, Buch et al., 2004), hvilket ser ud til at have haft en negativ indflydelse på rekrutteringen af torsk og rødfisk ved Vestgrønland, men en positiv effekt for de grønlandske rejer og hellefisk (se også Figur 2). At temperaturen har en positiv indflydelse på opvæksten af torsk ved Grønland er ikke nyt. Allerede i starten af 1950erne fandt Hermann (1953) en positiv sammenhæng mellem havtemperatur og årgangsstyrken af vestgrønlandske torsk. Det generelle fald i havtemperaturerne efter slutningen af 1960erne resulterede i dårlige opvækstbetingelser, hvilket kom til udtryk ved f.eks. reduceret vækst i de meget kolde perioder (Figur 2e), og torsken migrerede sydover for til sidst at forlade det vestgrønlandske område (Schopka, 1991). Figur 10. Årgangsstørrelser af 3 års torsk ved Vestgrønland (målt i tons) som funktion af temperaturen på toppen af Fyllas Banke (station 2, 0 40 m) for perioden Bemærk, at 1984 årgangsstørrelsen går udenfor y-aksen. Årene er tilbageregnet til fødselsåret, dvs. f.eks årgangen er estimeret ud fra fangster af 3-årige torsk i Se teksten for forklaring af den blå og grønne ellipse samt den røde linie. Fra Ribergaard (2004). Hansen og Buch (1986) genanalyserede rekrutteringsdata af Vestgrønlandsk torsk og fandt en lineær sammenhæng mellem havtemperaturen målt på toppen af Fyllas Banke og årgangsstyrken af den lokale torskebestand målt som 3-årige (reproduceret og opdateret i Figur 10 og hentet fra Ribergaard, 2004). Denne sammenhæng gjaldt imidlertid ikke i bestemte år, hvor årgangsstyrken var exceptionel høj. Hansen og Buch (1986) argumenterede, at der i alle disse år havde været et stort input af torskelarver, der var gydt ved Island og blevet transporteret med havstrømmene til Grønland. Denne transport var direkte blevet observeret i 1963, 1973 og Mærkningsforsøg har tilmed indikeret, at en tilsvarende transport havde fundet sted i tidligere år i 1950erne og 1960erne. Dette under antagelse af, at kønsmodne torsk vender tilbage til det sted hvor de selv er blevet gydt. Således vil kønsmodne torsk fanget ved de islandske gydeområder, der som unge var blevet mærket ved Vestgrønland, sandsynligvis selv være af islandsk oprindelse. side 8 Vejret, 104, august 2005

11 Senere har man brugt mængden af kuller ved Grønland som en indikator for transporten af fiskelarver fra Island til Grønland. Dette kan lade sig gøre, fordi kuller ikke gyder i grønlandske farvande. Ved at bruge fangstdata for kuller argumenterede først Hovgård og Messtorff (1987) og senere Dickson og Brander (1993), at kollapset af det grønlandske torskefiskeri i høj grad hang sammen med et lille tilskud af torsk fra Island til Grønland siden midten af 1960erne, hvilket er samme konklusion som Hansen og Buch (1986) nåede frem til. Ved at følge tankegangen fra Hansen og Buch (1986) kan Figur 10 tolkes således: Den røde linie viser en positiv sammenhæng mellem årgangsstyrke og havtemperatur. Årene, der ligger tæt på denne lige linie, er den lokale grønlandske torskebestands reaktion på ændringer i det marine miljø, som kommer til udtryk gennem den lokale havtemperatur. Årene, der falder indenfor den blå ellipse, er alle år hvor årgangsstyrken har været meget høj. Disse stærke årgange tolkes som år, hvor der har været en betydelig drift af torskelarver fra de islandske gydeområder til Grønland. Alle disse år er fra 1950erne og starten af 1960erne, samt 1973 og 1984/1985. Fangsterne af torsk (Figur 1) i 1950erne og 1960erne er alle høje og de stærke årgangsstyrker fra 1973 og 1984/1985 ses begge som små forbedringer i fangsterne de følgende år. De år, der falder indenfor den grønne ellipse, er alle fra midten af 1980erne og 1990erne, hvor torsken næsten var forsvundet fra Vestgrønland. Da der ikke er nogen lokal bestand, så kan den ikke opretholde sig selv og årgangsstyrken vil naturligvis være nær nul. Dette under forudsætning af, at der ikke i samme år har været et betydeligt input af torskelarver fra Island. Dette kan relateres til NAO. I 1950erne og 1960erne var styrken af Irmingerstrømmen stærkere end perioden efter I disse år var succesraten af transporten af torskelarver fra Island til Grønland tilsvarende højere, hvorved den lokale grønlandske torskebestand regelmæssigt rekrutterede fra de islandske farvande. Efter kollapset nær 1970 ændrede hydrografien sig og opvækstbetingelserne for torsken blev forværret. Samtidigt forsvandt rekrutteringen af torskelarver fra Island. Dette enten fordi transporten var lille eller måske nærmere, at torskelarverne simpelthen ikke overlevede turen langs Grønlands østkyst i det ændrede oceanklima. Ydermere havde fiskeriet ikke indstillet sig på et mindre fiskeri i slutningen af 1960erne, så i denne periode blev der overfisket, og kollapset blev derved mere voldsomt. Der findes andre faktorer der har indflydelse på opvæksten af torsk ved Vestgrønland, som f.eks. variationer i mængden af føde for torskelarver, men overfiskning, ændringer i rekrutteringen af torskelarver fra Island samt lokalt koldere omgivelser er de mest accepterede forklaringer på det pludselige kollaps af den vestgrønlandske torskebestand. En videre diskussion af andre faktorer kan findes i Ribergaard (2004) samt referencer i denne. Stigningen i rejefiskeriet kan til dels forklares ved, at rejelarver er mindre påvirkelige overfor temperatur end torskelarver, men hovedforklaringen skal nok nærmere findes i, at en stor fjende torsken er forsvundet fra området (Koeller, 2000; Lilly et al., 2000). Det intense rejefiskeri har desuden resulteret i en stor bifangst af torsk, og dermed medvirket til at holde torskebestanden nede og dermed holde en fjende i skak (Kingsley et al., 1999; Pauli et al., 2001). Siden midten af 1980erne har fiskeriet på rejer flyttet sydover (Figur 3b). Dette indikerer, at rejerne har migreret sydover til varmere omgivelser under den kolde periode fra slutningen af 1980erne til starten af 1990erne. Fra 1995 steg bundtemperaturen markant (Figur 3c), men rejerne migrerede ikke nordpå igen. Disse varme betingelser ser ud som om de er favorable for rejerne, da både den totale biomasse og rekrutteringen af rejer er steget i sidste halvdel af 1990erne (Figur 3a). Diskussion og fremtidige undersøgelser Hypotesen, oprindeligt stillet af Hansen og Buch (1986), at de stærke årgange af torsk ved Vestgrønland er et resultat af en stor rekruttering af torskelarver fra Island, er nærmere under- Vejret, 104, august 2005 side 9

12 søgt af Ribergaard (2004). For at undersøge driften fra Island til Grønland nærmere, så er der lavet statistik på drivbøjer med et sejl i 15 meters dybde. Alle de drivbøjer fra 1990erne, der på et tidspunkt befandt sig over den sydvestlige islandske shelf, er grupperet efter deres videre færd (Figur 11). Godt halvdelen fortsætter nord om Island (grøn), mens procent ender i Irmingervandet langs Grønlands østkyst (rød). Dette stemmer godt overens med statikken over driften af torskelarver beregnet ud fra 0-gruppe togterne for perioden (Astthorsson et al., 1994). Tilbage er så at forklare de procent af drivbøjerne, der også ender ved Grønland men i Polarvandet i den Østgrønlandske Strøm (blå). Hvis man antager, at disse torskelarver pga. den lave havtemperatur i Polarvandet og pga. anden fødesammensætning heri ikke overlever, så stemmer statistikken fra drivbøjerne forbavsende godt overens med driften af torskelarver. Dette indikerer, at torskelarverne i deres første levemåneder passivt driver rundt med havstrømmen. Hermed synes det muligt at modellere transporten af torskelarver fra Island til Grønland. Således er overfladestrømfelter fra en regional nested oceanmodel med horisontal opløsning på km brugt som forcering til en partikelmodel, der skulle repræsentere torskelarvernes drift. Simuleringerne dækker perioden og oceanmodellen er forceret med NCAR/NCEP re-analyser (Ribergaard, 2004). Overraskende nok kunne dette model-setup ikke reproducere 68 o N 66 o N 64 o N 62 o N 60 o N 68 o N 66 o N 64 o N 62 o N 60 o N 68 o N 66 o N 64 o N 62 o N 60 o N 50 o W 50 o W 45 o W 50 o W 19 drifters 12 drifters 45 o W 40 o W 35 o W 40 o W 35 o W 81 drifters 45 o W 30 o W 30 o W 25 o W 25 o W Figur 11. Højfrekvent filtrerede trajektorier af drivbøjer med sejl i 15 meters dybde i 1990erne. Kun de drivbøjer, der på et tidspunkt befandt sig over den sydvestlige islandske shelf er inkluderet. Alle drivbøjerne har fået hver deres farve afhængig af deres slutposition. Blå: Krydser Danmarkstrædet og fortsætter i Polarvandet i Den Østgrønlandske Strøm tæt ved kysten. Rød: Krydser Danmarkstrædet og fortsætter i Irmingervandet nær m dybdekonturene i Den Østgrønlandske Strøm. Grøn: Transporteres nord om Island. Violet: Transporteres sydøst om Island. Dybdekontur er vist for følgende dybder: 500, 1000, 2000, 3000 m. Fra Ribergaard (2004). en stor transport af torskelarver fra Island til de grønlandske farvande i de år, hvor årgangsstyrken af torsk ved Vestgrønland var stor. Man kunne derfor umiddelbart fristes til at kassere hypotesen af Hansen og Buch (1986). Imidlertid viste en detaljeret validering af oceanmodellen, at den havde store problemer med at gengive de rigtige fordelinger af 40 o W 35 o W 68 o N 66 o N 64 o N 62 o N 60 o N 68 o N 66 o N 64 o N 62 o N 60 o N 50 o W 50 o W 45 drifters 45 o W 7 drifters 45 o W 30 o W 40 o W 35 o W 40 o W 35 o W 25 o W 30 o W 30 o W 25 o W 25 o W salt, temperatur og specielt havis i det nordvestlige Atlanterhav omkring Grønland, hvilket igen påvirker overfladecirkulationen (Ribergaard, 2004). Derfor kan man ikke konkludere noget endeligt ud fra dette modeleksperiment. Ved nærmere analyse af drivbøjerne ses det, at drivbøjernes slutposition er stærkt bestemt side 10 Vejret, 104, august 2005

13 af strømmene i Danmarksstrædet specielt i et lille område omkring 66 N, hvor mange af drivbøjerne krydser strædet i den stærke front mellem Irmingervandet og Polarvandet. Således vil selv små forstyrrelser i overfladestrømmen bestemme torskelarvernes skæbne. Hermed synes de individuelle lavtrykspassager at være overordentligt vigtige for transporten fra den ene vandmasse til den anden, ligesom den kraftige hvirvelaktivitet på fronten synes vigtig. For at reproducere disse strømforhold korrekt konkluderede Ribergaard (2004), at både oceanmodellen og atmosfæremodellen skulle have en væsentlig højere opløsning både rumligt og tidsligt end i det pågældende eksperiment. For at imødegå disse krav, så arbejder DMI s Center for Marin Forecasting (CMF) på at opsætte en oceanmodel med høj opløsning i Nordatlanten med speciel fokus på farvandene omkring Grønland. Under de tyske trawltogter ved Sydøst- og Vestgrønland i 2003 blev der fanget forholdsvis mange 1-års torsk og specielt 0- gruppe torsk samt kuller (Stein, 2004). Et hurtigt estimat giver, at 2003-årgangen er i samme størrelsesorden som 1984-årgangen (Manfred Stein, personlig samtale). Dette kunne tyde på en tilbagevenden af udenskærs torsk ved Vestgrønland, men dette kræver en regulering af fiskeressourcerne for at minimere fremtidige bifangster og overfiskning. Man skal dog holde sig for øje, at de klimatiske forhold kan ændre sig drastisk på kort tid og med store konsekvenser for det marine miljø som f.eks. omkring Fysikken bag disse klimatiske ændringer er dårlig forstået og bør udforskes detaljeret i fremtiden. Resumé Hvor den grønlandske økonomi førhen i høj grad var afhængig af torskefiskeri, så er den i dag næsten udelukkende afhængig af rejefiskeriet. Siden omkring 1970 har det grønlandske klima været betydelig koldere end perioden , hvilket kan relateres til et skift i NAO indekset fra lave til høje værdier. Ændringen i atmosfærens trykfordeling, reflekteret ved NAO, har resulteret i en mindskelse af transporten af varme, saltvand og torskelarver til det vestgrønlandske område. Stigningen i biomassen af rejer ved Vestgrønland kan ikke alene forklares ved ændrede klimatiske betingelser. Med torskens forsvinden forsvandt også en af rejens store fjender. Desuden har bifangst af torsk ved rejefiskeriet medvirket til at holde torskebestanden nede på et minimum. Klimavariationerne ved Grønland er hovedsagelig baseret på havtemperaturer. Der findes stort set ingen direkte strømmålinger i området, der kan bruges til en beregning af styrken og variabiliteten i transporten af Irmingervand og Polarvand til området. Derfor anbefales det at opsætte strømmålere med tilhørende temperatur og saltholdigheds-målere ved f.eks. Kap Farvel. For at undersøge disse hydrografiske forhold nærmere, herunder driften af torskelarver fra Island til Grønland tilbage i tiden, så anbefales det at opsætte en oceanmodel med høj horisontal og tidslig opløsning og drive den med en atmosfæremodel, der også har en høj rumelig og tidslig opløsning. Referencer Astthorsson, O.S., Gislanson, A., and Gudmundsdottir, A., Distribution, abundance, and length of pelagic juvenile cod in Icelandic waters in relation to environmental conditions. ICES marine Scientific Symposium 198, Belkin, I.M., Levitus, S., Antonov, J., and Malmberg, S.-Aa., Great Salinity Anomalies in the North Atlantic. Progress in Oceanography 41, Blindheim, J., Borovkov, V., Hansen, B., Malmberg, S.-Aa, Turrell, B. and Østerhus, S., Upper layer cooling and freshening in the Norwegian Sea in relation to atmospheric forcing. Deep-Sea Research I 47, Blindheim, J., Toresen, R., and Loeng, H., Fremtidege klimatiske endringer og betydningen for fiskeressursene, Havets miljø Buch, E., Pedersen, S.A. and Ribergaard, M.H., Ecosystem variability in West Vejret, 104, august 2005 side 11

14 Greenland waters. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 34, Dickson, R.R., and Brander, K.M., Effects of a changing windfield on cod stocks of the North Atlantic. Fisheries Oceanography 2(3/4), Dickson, R.R., Lazier, J.R.N., Meincke, J., Rhines, P. and Swift, J., Long-term coordinated changes in the convective activity of the North Atlantic. Progress in Oceanography 38, Dickson, R.R., Meincke, J., Malmberg, S.-Aa., and Lee, A.J., The Great Salinity Anomaly in the northern North Atlantic Progress in Oceanography 20, Hamilton, L., Lyster, P., and Otterstad, O., Social change, ecology and climate in 20th-century Greenland. Climatic Change 47, Hamilton, L.C., Brown, B.C., and Rasmussen, R.O., West Greenland s cod-to-shrimp transition: Local dimensions of climate change. Arctic 56, Hansen, H., and Buch, E., Prediction of Year-class Strength of Atlantic Cod (Gadus morhua) off West Greenland. NAFO Scientific Council Studies 10, Hermann, F., Influence of temperature on strength of cod year-classes. Annales Biologiques 9, Hovgård, H. and Messtorff, J., Is the West Greenland cod mainly recruited from Icelandic waters? An analysis based on the use of juvenile haddock as an indicator of larval drift. NAFO Scientific Council Research Documents 87/031. Hurrell, J.W Decadal trends in the North Atlantic Oscillation: regional temperatures and precipitation. Science 269, ICES The 1999/2000 ICES annual ocean climate status summary. Prepared by the Working Group on Oceanic Hydrography. Editor: Bill Turrell. ( Kingsley, M.C.S., Kanneworff, P., and Carlsson, D.M., By-catches of fish in the West Greenland shrimp survey: an initial analysis. NAFO Scientific Council Research Documents 99/111. Koeller, P.A., Relative importance of abiotic and biotic factors to the management of the northern shrimp (Pandalus borealis) fishery on the Scotian Shelf. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 27, Lilly, G.R., Parsons, D.G., and Kulka, D.W., Was the increase in shrimp biomass on the northeast Newfoundland Shelf a consequence of a release in predation pressure from cod? Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 27, Pauly, D., Palomares, M.L., Froese, R., Sa-a, P., Vakily, M., Preikshot, D., and Wallace, S., Fishing down Canadian aquatic food webs. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 58, Pedersen, S.A., and Rice, J., Dynamics of fish larvae, zooplankton, and hydrographical characteristics in the West Greenland Large Marine Ecosystem In: Shermann, K.S., and Skjoldal, H.R. (eds). Large Marine Ecosystems of the North Atlantic: Changing States and Sustainability. Elsevier Science, Amsterdam, The Netherlands, Pedersen, S.A., and Smidt, E.L.B Zooplankton distribution and abundance in West Greenland waters, Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 26, Ribergaard, M.H., On the coupling between hydrography and larval transport in the Southwest Greenland waters. Ph.D. thesis. University of Copenhagen. Schopka, S.A., The Greenland cod at Iceland, , and its impact on assessment. NAFO Scientific Council Research Documents 91/102. Stein, M., Transport of Juvenile Cod (Gadus morhua) and Haddock (Melanogrammus aeglefinus) from Iceland to Greenland Is there environmental forcing? NAFO Scientific Council Research Documents 04/004. Storr-Paulsen, M., Wieland, K., Hovgård, H., and Rãtz, H-.J., Stock structure of Atlantic cod (Gadus morhua) in West Greenland waters: implications of transport and migration. ICES Journal of Marine Science 61, Wieland K., and Hovgård, H., Distribution and Drift of Atlantic Cod (Gadus morhua) Eggs and Larvae in Greenland Offshore Waters. Journal of Northwest Atlantic Fishery Science 30, side 12 Vejret, 104, august 2005

15 Anmeldelse: 50 vejrvarsler, der [måske] virker Af John Cappelen Jesper Theilgaard 50 vejrvarsler, der (måske) virker Gyldendal 2005, 140 sider ISBN Indb. Kr. 129,- Når Solen går ned i en sæk, står den op i en bæk er et ret kendt vejrvarsel og på en eller anden måde er der noget om snakken i dette korttidsvarsel. Modsat gør sig nok gældende, når talen falder på de 12 julemærker bonden i gamle dage skar i sin loftbjælke en for hver af de 12 julehelligdage som, så skulle være en langtidsprognose for hver af de 12 måneder i det kommende år. Alle har nok en fornemmelse af, hvad der er lidt kød på, og hvad der måske mere er overtro og underholdning. Men hvordan er det nu lige det hænger sammen? Jesper Theilgaard har i en ny bog taget nogle gamle vejrvarsler og mundheld op og tilsat lidt højteknologisk krydderi. Korttidsvarsler, generelle varsler og langtidsvarsler bliver gennemgået og bedømt igennem Jesper s faglige briller i hvert sit afsnit i bogen, og dette hele er illustreret med søde tegninger af grafikeren og tegneren Jytte de Mylius. Udover det indeholder bogen et historisk vejr afsnit fra Middelalderen til nu, og så er der et lille godt leksikon. Endelig er der en alfabetisk oversigt over alle bogens varsler og et register. Gamle danske vejrvarsler er stadig i disse højteknologiske dage et meget populært emne, selvom en del er det rene vås, og selvom vi nu har rig mulighed for alskens vejrudsigter lokalt og globalt i en mangfoldighed af medier. Jesper har begået en god bog om noget, der optager mange sind og vil blive ved med det. Det eneste, jeg synes, mangler er en henvisning til andre gode bøger om vejrvarsler fx Ib Askholm s Gamle danske vejrvarsler, der indeholder en beskrivelse af langt flere vejrvarsler, fordi der er jo mange flere end de 50, Jesper har behandlet. Og så kunne jeg også godt have tænkt mig nogle gode fotos af specielt himlen og skyer under behandlingen af varslerne, men Jesper har valgt en ren stil med tegninger igennem hele bogen og det virker bestemt også godt. Vejret, 104, august 2005 side 13

16 Måling af luftfugtighed ved DMI Af Claus Nordstrøm, Observationsafdelingen, DMI Indledning Et hygrometer er den videnskabelige betegnelse for et instrument beregnet til måling af luftfugtighed. Den følgende tekst vil fokusere på hygrometre og luftfugtighedsmålinger. Problemer mht. strålingsafskærmning, ventilation, målingernes arealrepræsentativitet, metadata med mere, ligger uden for rammerne af denne artikel. Manuelt eller automatisk opererede instrumentopstillinger i Stevenson screens, de såkaldte Engelske hytter, har operationelt set været fortid længe, med enkelte kuriøse undtagelser. Bortset fra instrumenterne i det marine meteorologiske målenet, der hovedsagligt er af psykrometertypen, er alle de øvrige hygrometre fuldautomatiske. Instrumenter, der anvendes til luftfugtighedsmålinger i forbindelse med radiosonderinger og mere specielle målinger, vil ikke blive behandlet her. Kun hygrometerinstrumenteringen i det meteorologiske målenetværk fra stationer på landjorden og observationer fra skibe vil blive omtalt i det nedenstående. Assmann-psykrometre, der i visse tilfælde bliver medbragt som reserverejsenormaler, er i realiteten udgået af rutinemæssig brug. Nogle instrumenter f.eks. Vaisala-sensoren, der er et integreret instrument til måling af temperatur (PT100 modstandstermometer) og luftfugtighed (HUMICAP kapacitans-princip), bliver i det nedenstående kun omtalt som værende et hygrometer, og instrumentet som termometer er blevet behandlet særskilt i artiklen om måling af temperatur. Det skal her pointeres, at der kun er medtaget de instrumenter, som DMI har ansvar for. I målenettet indgår der yderligere et antal hygrometre, hvor serviceansvaret ikke ligger hos DMI (men især hos luftfartsvæsnet i Danmark, SLV, og hos lufthavnsvæsnet i Grønland, GLV). Der indgår p.t. ingen målinger fra bøjer i målenettet administreret og drevet af DMI. Hygrometre på meteorologiske stationer under DMI s ansvarsområde I Danmark måles der luftfugtighed på ca. 55 fuldautomatiske meteorologiske målestationer og hygrometrene er hovedsagligt at typen Vaisala HUMI- CAP placeret i en Young-type strålingsafskærmning (se figur 1). Sensorhovederne på Vaisala-stationshygrometrene bliver rutinemæssigt udskiftet ca. hvert andet år med nykalibrerede sensorhoveder, hvorfor der ikke bliver foretaget kalibrering i felten på den enkelte lokalitet, da al kalibrering af denne type instrumenter foretages i elektroniklaboratoriet. På de grønlandske stationer, der er bestykket med Vaisala HMP45D, udskiftes sensorhovederne ligeledes mindst en gang hvert andet år i forbindelse med stationsbesøg. Hygrometre, der måler forkert af årsager, som ikke har noget at gøre med fysiske nedbrud af hygrometret eller systemet, søges detekteret ved en regelmæssig stikprøvekontrol (ca. to gange ugentligt). Luftfugtighedsmålingerne fra de enkelte stationer vurderes så i forhold hinanden, og som supplement kan der f.eks. genereres et isodrosotermkort (kort med linjer igennem områder med samme dugpunktstemperatur) eller et isohumekort (kort med linjer igennem områder med samme relative fugtighed; en isohume kan også være en linje igennem områder med samme absolutte fugtighed, samme specifikke fugtighed, eller hvilket som helst andet aktuelt fugtighedsmål), tegnet på basis af alle luftfugtighedsmålingerne i det danske målenet. En meget afvigende luftfugtighedsmåling vil således resultere i et bemærkelsesværdigt isolinjeforløb, hvorved det fejlbehæftede hygrometer kan lokaliseres og fejlmeldes. I Grønland opererer DMI med i alt ca. 26 hygrometre. Hygrometerbestykningen fordeler sig med 6 stk. Vaisala HUMICAP på de såkaldte V98-stationer; 20 stk. af typen Wilh. Lambrecht hårhygrometre på de 20 såkaldte ødeside 14 Vejret, 104, august 2005

17 stationer. For typen Lambrecht Hårhygrometer sensorerne (alle i Grønland) gælder det, at alle bliver et-punkt-kontrolleret, for de flestes vedkommende ca. en gang om året ellers mindst en gang hvert andet år. Et-punktkontrollen foregår ved at omvikle instrumentet med et med vand gennemvædet klæde: efter ½- time bliver hygrometret justeret til vise 95% RH, og kalibreringen er slut. Justeringen til de 95%RH er almindelig tradition ved vådtklæde-kalibrering af hårhygrometre (og nævnes også i instrumentmanualer), selv om en indstilling til 100% ved vådt-klæde-princippet umiddelbart burde være det mest nærliggende. Erfaringer fra felten peger dog på, at de bedste resultater fremkommer ved justering til 95%. På Færøerne opererer DMI med i alt 4 stk. hygrometre: ét instrument på hver af DMI s 4 meteorologiske målestationer, hvor der sidder 3 stk. af typen Lambrecht Hårhygrometer og 1 stk. af typen Vaisala HUMICAP på V98-stationen på Fugloy. Kalibrering og kontrol af stationshygrometrene på Færøernes foretages på samme måde som de øvrige automatiske meteorologiske stationer i rigsfællesskabet. I tilfælde af decideret akutte tekniske problemer omkring det enkelte hygrometer (både Figur 1. Vaisala HUMICAP-sensor med en YOUNG strålingsafskærmning. Bemærk den lille størrelse på selve fugt-føleelementet (den såkaldte HUMICAP), der er forstørret op. Dette instrument anvendes til måling af luftfugtighed på de såkaldte V98-stationer både i Danmark, Grønland og Færøerne. V98 hentyder til den seneste generation af meteorologiske målestationer, hvor moderniseringen startede i kapacitans- og hårhygrometertyperne), fejlmeldes dette, i forbindelse med den almindelige stationsovervågning, til observationsafdelingens tekniske sektion, som derefter tager aktion på problemet ved næste servicebesøg. Stikprøvekontrol, hvor den enkelte luftfugtighedsmåling visuelt vurderes vha. et isodrosoterm- eller isohumekort, som det sker for de danske luftfugtighedsmålinger, bliver ikke foretaget for de grønlandske og færøske temperaturmålinger, da stationerne ligger for spredt, men der foretages almindelige stikprøvevurderinger af hvert enkelt termometer to gange ugentligt. Hygrometrene i det marine meteorologiske målenetværk Kun de skibe i det marine meteorologiske målenet, der melder fuld synop, er bestykket med hygrometre. Dvs., at ud af i alt ca. 50 skibsfartøjer (både flåde-, fiskeri- og civilfartøjer) er der ca. 20 skibe, hvorfra der meldes luftfugtighed. Hygrometrene her er af psykrometertypen (nærmere betegnet at typen slyngpsykrometre), hvis måleprincip består i en samtidig tør og våd temperaturmåling (se figur 3). Som led i PMO s (Port Meteorological Officer) aktiviteter besøges hvert enkelt skib i det marine meteorologiske målenetværk ca. en gang hver 1-1½ år bl.a. med henblik på kalibrering af de meteorologiske instrumenter, hvor der foretages en kalibrering af det termometerpar, der indgår i psykrometerinstrumenterne. Kalibrering af skibstermometrene foregår ved, at temperaturrejsenormalen sammen med termometerparret fra slyngpsykrometret Vejret, 104, august 2005 side 15

18 nedsænkes i et vandbad, hvor det enkelte termometers afvigelse fra referencen kontrolleres. Slyngpsykrometrene på skibene er p.t. ved at blive udskiftet med elektroniske hygrometre af HU- MICAP-typen. Referencenormal (og Arbejdsnormal) En reference til kalibrering af hygrometre af typen Vaisala eksisterer ved DMI i form af et luftfugtighedskalibreringskammersystem. Dette kalibreringssystem anvender det princip, at en meget ren mættet saltopløsning i et lukket kammer, resulterer i en ganske bestemt relativ luftfugtighed i kammeret over opløsningens overflade. Forskellige typer saltopløsninger resulterer i forskellige luftfugtigheder, og når temperaturens rolle indregnes, kan relative luftfugtigheder vha. kalibreringskammersystemet reproduceres i området fra ca % RH til at ligge indenfor en usikkerhed på ± % RH ved 25 C. Følgende referencemålepunkter anvendes ved DMI (referencefugtigheden og usikkerheden varierer lidt med temperaturen): LiCl-saltopløsning ved 25 C: 11.3 %RH NaCl-saltopløsning ved 25 C: 75.3 %RH K 2 SO 4 -saltopløsning ved 25 C: 97.3 %RH Til fastsættelse af 0-punktet (RH = 0%) benyttes en tør luft. ligevægtsluftfugtighedsspecifikationer ændres irreversibelt, når temperaturen kommer under ca. 18 C. En mættet saltopløsnings egenskaber i et kalibreringskammer kan ikke betegnes som en kalibreringsmæssig sporbar normal i almindelig forstand, idet Dette luftfugtighedskalibreringskammersystem anvendes kun i laboratoriet/værkstedet og ikke i felten, da nogle saltopløsningers Figur 2. Lambrecht Hårhygrometer: Dette instrument anvendes til måling af lufttemperatur på de grønlandske ødestationer og på 3 ud af de 4 færøske stationer. På selve stationen er instrumentet arrangeret i en strålingsafskærmning. side 16 Vejret, 104, august 2005

19 den i modsætning til et instrument A kalibreret op mod et instrument B, ikke direkte er sammenkædet med referencen. De kemisk rene salte i portionsmål, der leveres med kalibreringscertifikater, certificerer saltopløsningernes præstation i forhold til fugtighedsangivelser i en særlig kalibreringstabel. Det målestandardlaboratorium, hvorfra DMI anskaffer saltopløsningerne, udfører stikprøvekontrol af saltopløsningernes præstation i et tilsvarende kalibreringskammersystem, og er akkrediteret af FINAS (FINlands Akkrediterings- Service). Måleprincippet i hygrometrene på DMI s meteorologiske stationer Sensoren, der anvendes til måling af luftfugtighed på DMI s nyeste meteorologiske målestationer, de såkaldte V98-stationer, er et kapacitanshygrometer fra det finske firma Vaisala (se figur Figur 3. Slyngpsykrometer. Bemærk kanten af strømpen på det ene termometer. I det marine meteorologiske målenet anvendes stadig mange hygrometre af psykrometertypen, selv om instrumentbestykningen på skibene p.t. er under modernisering. 1). Instrumentet er i sin helhed et integreret termometer og hygrometer, men er her kun vist med hygrometerdelen og er på billedet præsenteret sammen med strålingsafskærmningen, som instrumentet er placeret inden i, når det er i drift på en meteorologisk målestation. Selve sensoren er af dimensionerne ca. 4 x 3 x 0,5 mm og består af en kapacitor, hvis dielektrikum udgøres af en polymérfilm. Som funktion af luftens relative fugtighed (0-100%) optager eller afgiver polymérfilmen fugtighed, der bevirker, at kapacitansen ændrer sig, hvilket kan omsættes til et mål for relativ luftfugtighed. Sensortypen, der anvendes til måling af luftfugtighed på DMI s såkaldte ødestationer, dvs. de vanskeligt tilgængelige meteorologiske målestationer i Grønland, er et hårhygrometer fra det tyske firma Wilh. Lambrecht (se figur 2). Hårhygrometrets måleprincip bygger på, at et hår, som funktion af luftens relative fugtighed (0-100%), optager eller afgiver fugtighed og dermed udvider sig (forlænges) eller trækker sig sammen (forkortes). Denne ændring i hårenes længde kan omsættes til et mål for relativ luftfugtighed. I gamle instrumenttyper anvendtes hestehår, men i moderne hårhygrometre anvendes hår af kunststof (fine pernix-tråde). I det viste instruments tilfælde benyttes tre bundter af pernixtråde for at gøre målingen mere stabil. Den samlede teoretiske måleusikkerhed for det enkelte hygrometer i drift ude på den enkelte meteorologiske målestation kan med god tilnærmelse bestemmes, hvis det forudsættes, at strålingsskærmen er helt ren, og der er gode naturlige ventilationsforhold (dvs. at placeringen er optimal, og at vindforholdene samtidigt er tilstrækkelige til at sikre en god luftudskiftning). Måleusikkerhed vurderes da til at ligge i området ±2-5% RH, afhængig af instrumenttypen, modellen, sensorelementets alder samt tiden, der er gået siden sidste kalibrering. En luftfugtighedsmåling fra f.eks. en sensor i en snavset strålingsafskærmning under vindstille forhold, vil giver større måleusikkerheder. Hygrometre har generelt en større måleusikkerhed og en langsommere responstid, end hvad der gælder for barometre og termometre i tilsvarende kalibreringsklasse. Normalt er instrumenterne til måling af luftfugtighed placeret i niveauet 2 m over jordoverflade, men på skibene i det marine meteorologiske målenet er de af logistiske årsager placeret tæt ved fartøjets Vejret, 104, august 2005 side 17

20 styrehus og således i variabel højde (typisk mellem 10 og 20 m) over havoverfladen, afhængig af skibstypen. I det marine meteorologiske målenet anvendes stadig hygrometre af psykrometertypen, selv om instrumentbestykningen på skibene p.t. er under modernisering. Måleprincippet i et psykrometer bygger på termodynamik og anvender temperaturforskellen mellem et lufttermometer og et termometer, som er stofomviklet og fugtet med destilleret vand, hvor fordampningsraten er en funktion af atmosfærens luftfugtighed. Energien, som går til fordampning af vand fra det fugtige stofomviklede våde termometer, tages fra termometerkuglen, som dermed afkøles, hvis den relative luftfugtighed i atmosfæren er mindre end 100%. Sammenholdt med en måling af lufttemperaturen er en bestemmelse af dugpunktstemperaturen og dermed den relative luftfugtighed mulig. Slyngpsykrometret ventileres ved manuelt at svinge termometerparret rundt vha. et håndtag (figur 3). Udover hygrometre kan det nævnes, at DMI opererer med et antal bladfugtsensorer, der er en slags fugtighedssensor, men som kun finder anvendelse på DMI s jordbrugsstationer. Denne målertype, der er af typen Ja/ Nej-sensorer, detekterer antallet af minutter den foregående time, hvor der har været registreret overfladefugt på en slags kunstigt blad i form af et 7x4cm areal på en plade, belagt med et fint arrangeret labyrintagtigt kredsløb. I tilfælde af en dråbe på pladen kortsluttes kredsløbet, hvilket er ensbetydende med tilstedeværelsen af fugtighed [på pladen]. Målingerne antager værdierne fra 0 til 60 minutter. Således registreres kun bladfugt i form af nedbør eller dugdannelse. Bladfugtsensorer i DMI s målenet beløber sig antalsmæssigt til ca. 20 instrumenter. DMI søger sine historiske rødder De danske vejrtjenester, der nu er samlet i DMI har en historie, der går helt tilbage til Der har i den periode været mange forskellige tjenestesteder, opgaver og personer. Det er en del af et historisk forløb, og det vil være trist, hvis de mange gamle informationer går tabt. Lige efter 2. verdenskrig gik det stærkt, specielt indenfor flyvemeteorologien, så der kom en stor tilgang af personale, et personale, der nu er gået på pension, men fortsat har en stor viden om tiden, og som kan have et stort materiale fx billeder, scrapbøger, anekdoter og minder om vejrsituationer. Det er dette materiale DMI nu gerne vil have indsamlet og overført til elektronisk form. Der er i nutidens statslige organisationer ikke midler til en sådan historisk indsamling, men på DMI håber vi, at nogle aktive seniorer, der fortsat har interesse for meteorologi og de danske vejrtjenester i dag DMI har lyst til på frivillig basis at finde gammelt materiale sammen. Der søges tilmed nogle tovholdere, både i Jylland og på Sjælland, der vil sørge for at scanne materialet ind, sætte navne, tider og steder på billedmaterialet, og således få ordnet det materiale, der kommer ind. Indsamlingsprojektet kan fx arrangeres i forbindelse med etablering af seniorklubber fx på et eller to af DMIs tjenestesteder, hvor der er indscanningsudstyr, men det kan også være mobilt i forbindelse med en bærbar PC, så man kan komme rundt i landet. Som det måske kan fornemmes, er projektet stadig på skitseplanet, så de, der melder sig, vil selv kunne få nogen indflydelse på, hvor det hele skal føre hen og på, hvordan arbejdet skal i det hele taget udføres. Har du eller kender du nogen, der har materiale, har du bare gode ideer, eller har du lyst til at være tovholder eller blot at deltage i seniorklub arrangement, så mail, skriv eller ring til: Nina Wallin Danmarks Meteorologiske Institut Lyngbyvej København Ø niw@dmi.dk Tlf.: side 18 Vejret, 104, august 2005