Vordingborg Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009/2010 Vordingborg Kommunes Skolevæsen

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Metode og proces 5 Politiske mål og visioner 5 Organisering 7 Evaluering 7 De 6 lokalområder er 7 Skolevæsenets struktur 8 Økonomi 8 Udviklingsmål kommunen samlet 9 Trivsel/Mobning 9 Læsning 9 LP-Modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse 10 Videoprojektet I gode hænder 11 Evaluering I gode hænder 11 Fremadrettede udviklingsmål 12 Optik 12 Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Udviklingsmål de enkelte skoler 13 Abildhøjskolen 13 Fanefjordskolen 14 Hjertebjergskolen 15 Iselingeskolen 16 Kastrup Skole 17 Klosternakkeskolen 18 Langebækskolen 19 Marienberg Skole 21 Stege Skole 22 Svend Gønge Skolen 23 Vintersbølle Skole 24 Ørslev Skole klasse Centret 26 Sammenlignende kommunestatistik Skolevæsnets struktur og ressourcer nøgletal 27 Opfølgning på handleplan 33 Fra Kvalitetsrapporten 2009/2010 Vordingborg Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009/2010 Fagsekretariatet for Pædagogik Fagchef Jesper Kjærulff Vordingborg Kommune Tlf.: Layout og grafisk produktion: Pihl - grafisk design Tryk: Grafikom A/S

3 Forord Formålet med kvalitetsrapporten er at beskrive Vordingborg Kommunes skolevæsen. Rapporten indeholder skolevæsenets rammebetingelser, skolernes faglige niveau, det pædagogiske arbejde, udviklingsprojekter, samt eventuelle initiativer iværksat som opfølgning på foregående års kvalitetsrapport. Vordingborg Kommune ønsker fortsat at arbejde med udformningen af kvalitetsrapporten, således at rapporten udvikles til et fremadrettet og anvendeligt evalueringsredskab med sigte på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Med fokus på dialog mellem skolens parter søges at fastholde de gode elementer fra de første rapporter, og samtidig arbejdes der videre med løbende forbedring af organiseringen af, ejerskabet til og den lokale forankring af arbejdet med kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten indeholder kvantitative data på en lang række områder samt kvalitative data bestående af interviews med skoleledelserne, anlagt som gruppeinterviews med flere skoleledelser samtidig for at fremme dynamikken og den interne videndeling. Der arbejdes på målfastsættelse og evalueringer af kommunalpolitiske mål, opfølgning på tidligere års kvalitetsrapport, samt virksomhedernes egne mål i henhold til Vordingborg Kommunes aftalestyring, koordineres og om muligt samles i en samlet evalueringsproces. 3

4 Indledning Kvalitetsrapporten tjener flere formål: For det første skal den give kommunalbestyrelsen et sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg Kommune. For det andet skal den give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til skolernes faglige niveau. For det tredje skal den danne baggrund for at identificere de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov for at arbejde med inden for den nærmeste årrække. Kvalitetsrapporten 2009/2010 beskriver: Status for skolevæsenet 2009/2010 Udviklingsmål for det samlede skolevæsen Udviklingsmål for den enkelte skole Status på skolernes fælles udviklingsarbejde Læringsmiljø og Pædagogisk analyse- LP-modellen 1 Status på og del-evaluering af I gode hænder den relationskompetente medarbejder 2 Status på tidligere besluttede handleplaner Kommende udviklingsmål/projekter For det fjerde skal den bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplaner for udviklingen af skolerne i Vordingborg. 4 1 LP-modellen: Formålet er at skabe et læringsmiljø, der skaber gode muligheder for social og faglig læring for alle elever. Gennem fælles struktureret refleksion systematiseres og revitaliseres den enkelt medarbejders pædagogiske viden. Der anvendes systemisk metode til forståelse af elevernes adfærd og samspil med omgivelserne i skolen. Ved at ændre disse omgivelser, ændres elevernes læring og udvikling i positiv retning 2 I gode hænder er et projekt hvor der arbejdes med den enkelte medarbejders evne til at skabe relationer. Metoden er baseret på videofilm og analyse af samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der er i fokus. Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende analyse er der fokus på det, der virker i samspillet, for således at kunne gøre mere af det, der virker.

5 Metode og proces Som nævnt i indledningen ligger der en naturlig fremadrettet bevægelse i arbejdet med kvalitetsrapporten. Fagsekretariaterne arbejder med at udvikle både den kvantitative og kvalitative del af rapporten, og ikke mindste at blive bedre i selve processen omkring arbejdet. Kvalitetsrapporten er et fremadrettet evalueringsredskab og en proces, der udvikler et bedre samarbejde mellem alle skolens aktører. Kvalitetsrapporten rummer en blanding af kvantitative og kvalitative data. Der er indsamlet talmateriale fra indberetningerne til Undervisningsministeriet samt indberetninger fra skolerne. Al talmateriale findes på vedlagte Cd-rom, bagest i rapporten. Udvalgt talmateriale og tabeller findes i selve rapporten. I forhold til de pædagogiske udviklingsmål for hele kommunens skolevæsen og den enkelte skole er anvendt semi-strukturerede gruppeinterviews med flere skoleledelser samtidig. Dette for at sikre både den direkte dialog med skoleledelserne og den dynamik og videndeling som er væsentlig for den videre udvikling af det samlede skolevæsen. Skoleledelserne blev inddelt i 4 grupper som hver, efter en på forhånd kendt spørgeramme, blev interviewet. Resultatet af de 4 interviews præsenteres under de enkelte skolers udviklingsmål. Fagsekretariaterne planlægger desuden at indlægge møder med de samme grupper efter færdiggørelsen af kvalitetsrapporten. Møderne har til hensigt at følge op på muligheder og udviklingspunkter, som er kendetegnende for den enkelte skole. Politiske mål og visioner Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune ønsker, at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en demokratisk kultur. Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation, der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor vægt på, at kommunens generelle tilbud herunder børnepasning i dagpleje, institutioner samt skolemiljø rummer tilbud til alle børn. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger. I et tæt samarbejde mellem Fagsekretariatet for skoler og dagtilbud, Pædagogiksekretariatet, Børne- og familiesekretariatet sikres sammenhængen mellem centrale lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i kommunens skoler og daginstitutioner. Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele børne-, unge- og familieområdet. Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, og nedenstående skematiske opstilling beskriver de politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder som er gældende for skoleåret 2009/2010. Der er i forhold til den samlede Børne-, Unge- og Familiepolitik fastsat 5 politiske delmål. I skoleåret 2008/2009 blev det besluttet, at der skulle arbejdes med initiativer indenfor alle delmål. De igangsatte indsatser og udviklingsarbejder er endnu ikke afsluttet og er derfor videreført i skoleåret 2009/2010. For skoleåret 2010 er det besluttet, at der særligt skal arbejdes med indsatsområdet trivsel og mobning i forhold til delmål 3. Derfor formuleres i 2009/2010 ikke succeskriterier og evalueringsmetode for delmål 1, 2, 4 og 5 som alle videreføres; men udelukkende for delmål 3. 5

6 Politiske delmål (Hvad skal virksomhederne opnå?) Delmål 1. Tidlig og forebyggende indsats Delmål 2. Indsatser i lokalområdet Delmål 3. Sundhed, kost og trivsel At sikre børnenes og medarbejdernes trivsel At forebygge at mobning opstår At ingen børn/grupper af børn systematisk udelukker andre børn fra det sociale fællesskab At støtte de sider af barnet, der gør det muligt for barnet at manøvrere i forskellige sociale systemer: tage initiativ til samvær, empati At udvise rummelighed, at vise accept, at vise imødekommenhed, at kunne invitere og at kunne udvise anerkendelse I relation til indsatsområdet Trivsel/mobning, er målene følgende: At samarbejde med forældrene omkring forældrenes ansvar dels som rollemodeller for deres børn dels deres ansvar i forhold til deres børns sprog og adfærd i skolen At sikre børnenes og medarbejdernes trivsel Delmål 4. Plads til alle Delmål 5. Høj faglighed Succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) Skolebestyrelsen behandler indsatsområdet ved bl.a. at fremkomme med ideer til skolebestyrelsens arbejde med trivsel og mobning herunder med forældrene som rollemodeller, og forældrenes ansvar overfor børns sprog og adfærd. Der udarbejdes trivselspolitik på den enkelte skole. Der arbejdes med at træne børnene i konflikthåndtering. Evalueringsmetode (Hvordan måles succeskriterierne?) Dokumentation i form af referater fra skolebestyrelsens møder på den enkelte skole. Emnet optræder som punkt på skolebestyrelsens årsberetning. Ide-katalog oprettes i samarbejde med Fagsekretariatet for pædagogik på skoleintra/fællesnettet og præsenteres på skolesamrådsmøde. Idekatalog er ikke oprettet. Den enkelte skoles trivselspolitik er nedskrevet og tilgængelig på skolens hjemmeside Dansk Center for Undervisningsmiljøs udarbejdede trivselsbarometer anvendes på alle klassetrin. Dokumentation i form af årsplaner for den enkelte klasse på skoleintra. Skolens ledelse evaluerer i samarbejde med Fagsekretariatet for pædagogik arbejdet omkring de pædagogiske processer. Evalueringen medtages i arbejdet med kvalitetsrapport 2009/2010 og Kvalitetsrapport 2010/2011. Trivselsresultaterne omkring medarbejdertrivsel fra LP-kortlægningsundersøgelse 2009/10 samt 2010/2011. Trivselsresultaterne fra LP-kortlægningsundersøgelse 4. og 7. klassetrin Medtages i kvalitetsrapport 2010/2011. For skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 er det besluttet at det primære fokusområde er: Klasserumsledelse Relationskompetence 6

7 Organisering Implementering af Børne-, Unge og Familiepolitikken Fra d. 1/ er arbejdet omkring børn og unge med særlige behov organiseret i 6 lokalområder. Hvert lokalområde er defineret ud fra en overbygningsskole med tilhørende klasses skoler, daginstitutioner og en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er sagsbehandlere, psykologer osv. rent fysisk placeret ude på eller i nærhed af overbygningsskolen. For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med samlede udgifter op til kr. i lokalområdet. Områdelederen samt den sagsbehandler og den psykolog, som er aktør i forhold til den pågældende indsats danner tilsammen visitationsgruppen, der har beslutningsog handlekompetencen. Relevante institutionsledere og fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske, specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv. For at opnå tidlige, tværfaglige initiativer i lokalområdet, skal medarbejderne være synlige og tilgængelige i lokalområdet. Arbejdet tilrettelægges således at for psykologer og sagsbehandlere foregår ca. 70 % af arbejdstiden i lokalområdet og ca. 30 % af arbejdstiden centralt eller som specialist på tværs af lokalområderne. Evaluering Implementering af Børne-, Unge- og Familiepolitikken er en successiv proces, der stadig pågår. Intentionen med og organiseringen af Børne-, Unge- og Familiepolitikken er imidlertid blevet evalueret sommeren 2010 af KPMG (Kommunes Revisionsfirma). Evalueringens anbefalinger vil, sammenholdt med en økonomisk gennemgang af områdets samlede økonomi foretaget af Deloitte, danne baggrund for eventuelle justeringer af den nuværende organisering. De 6 lokalområder er Område 1 med udgangspunkt i Svend Gønge Skolen Område 2 med udgangspunkt i Abildhøjskolen Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole Område 5 med udgangspunkt i Langebækskolen Område 6 med udgangspunkt i Stege Skole Børnepolitikområder Bårse Kostræde Banker Præstø Gl. Lundby Svinø Køng Lundby Skibbinge Grumløse Sværdborg Allerslev Udby Ugledige Klarskov Mern Ørslev Jungshoved Sandvig Kastrup / Ndr. Vindinge Vordingborg Nyråd Stensved Bakkebølle Viemose Udby Kalvehave Hjertebjerg Borre Gl. Kalvehave Langebæk Keldby Stege Magleby Busemarke Tjørnemarke Neble Klintholm Havn Store LInd Sprove Damsholte Distrikt Kastrup/Ørslev/Iselinge Langebæk Marienberg Møn Præstø Svend Gønge Vejmidte Bogø By Tostenæs Damme Hårbølle Team GIS / aep 7

8 Skolevæsenets struktur Området er reguleret i henhold til Lov om Social Service, Folkeskoleloven samt Lov om dagtilbud. I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud samt folkeskoleundervisning. Skolevæsenet består af flere typer skoler: 6 skoler med 0.-6.klasse 6 skoler med 0.-9.klasse 10.klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks, hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen er placeret. Vordingborgskolen center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser Ørslev Skoles afdeling for autisme Økonomi Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning i forhold til klasseundervisning. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen maximalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Ligeledes er midler til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Der er endvidere afsat budget til børn med vidtgående behov. Skolerne har en decentral budgetramme, som består af udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter. Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøring, servicepersonale, indvendig vedligeholdelse og energi. Budgettet til børn med vidtgående behov var på i alt 37,3 mio. kr. i Budgettet administreres i det enkelte område. Beløbet der tildeles pr. klasse, er beregnet med udgangspunkt i elevernes årlige undervisningstid, således at der er resurser til 1 lærer pr. klasse. Dertil kommer tildeling af holdtimer til klasser med mere end 20 elever samt tildeling af timer til specialundervisning fra 0. klasse til 10. klasse. Udgift pr. normalklasseelev Skolen Skolens udgift pr. elev Skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i Klasse Centret Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Stege Skole Langebækskolen Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gøngeskolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Vordingborg kl Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer m.fl excl. skoleleder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, vidtgående specialundervisning og bygninger. Skolens udgift pr. elev er beregnet af skolen ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste finansår er opgjort konkret af skolen. 8

9 Udviklingsmål kommunen samlet Udviklingsmål for det samlede skolevæsen: For skoleåret 2009/2010 blev af Børne-, Unge- og Familieudvalget den 3/ besluttet, at det centralt udmeldte indsatsområde for Vordingborg Skolevæsen for skoleåret 2009/2010 skulle være: Trivsel/Mobning Det centrale ønske om at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring, medfører at der skal være fokus på den adfærd, der kan fremme eller hæmme den enkeltes trivsel. Hvis den enkelte elev ikke føler sig set, mødt, hørt og forstået af kammerater og voksne vil elevens muligheder for at modtage ny viden, og ønske om at indgå i udviklende fællesskaber blive forringet. Den enkelte skal i trygge rammer kunne udtale, afprøve, fremlægge, spørge ind til alt som en del af en læringsproces. Det er derfor vigtigt at forebygge at mobning opstår, at ingen systematisk udelukkes fra det sociale fællesskab. Gennem at støtte de sider som giver os alle mulighed for at manøvrere i forskellige sociale systemer, får vi bedre mulighed for at opleve den tryghed, som er så væsentlig for en faglig indlæring og udvikling. At kunne tage initiativ til samvær, at udvise empati, at vise rummelighed, at udvise accept og imødekommenhed, at evne at invitere ind til, men også respektfuldt at kunne afvise, er sider, der giver os manøvremuligheder. At have fokus på evnen til at håndtere og løse konflikter er ligeledes et vigtigt element i arbejdet. Denne samlede opgave skal løses i et tæt og forpligtende samarbejde med skolens forældre, idet forældrenes funktion som rollemodeller for deres børns adfærd og sprog i skolen er meget betydningsfuld. Læsning Kvalitetsrapport 2007 for Vordingborg Kommunes Skolevæsen viste et behov for at øge opmærksomheden på skolernes læseresultater, en forstærket indsats for at sikre, at både de svageste og de dygtigste, bliver gode begynderlæsere og fortsat udvikler deres læsekompetence på skolens mellemtrin og i udskolingen. Der bør være fokus på både tale- og skriftsprog i førskolealderen. Et godt og veludviklet talesprog samt et begyndende kendskab til skriftsproget er grundlaget for videre udvikling af læsefærdigheder i skolen. Der er således behov for en bred indsats, der strækker sig fra det lille barns sprogudvikling til den unge skoleelevs stadige udvikling af læsekompetence. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af kvalitetsrapporten at tildele området en etårig bevilling til gennemførelse af en handleplan med uddannelse af læsevejledere samt dannelse af et læsevejledernetværk. Efterfølgende blev der i skoleåret 2008/2009 uddannet læsevejledere, sådan at alle skoler i Vordingborg Kommune som minimum har en læsevejleder. Skolernes læsevejledere er således den mest betydningsfulde faglige ressource i Vordingborg Kommunes målrettede indsats på læseområdet. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Læsning i Folkeskolen konkluderer, at skoler ikke i tilstrækkeligt omfang inddrager viden fra f.eks. forskning og større undersøgelser. Rapporten understreger betydningen af at fremme en faglig og pædagogisk begrundet praksis, hvor egne erfaringer kobles med forskningsmæssig viden. Indsatsen på læseområdet i Vordingborg Kommunes skolevæsen målsættes bl.a. ud fra den nyeste forskningsbaserede læseteori og praksis i Danlæs-projektet (Jørgen Christian Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet). Danlæs-projektets forskningsresultater viser med al tydelighed, at hvis en kommune vil forbedre sine læseresultater, kræver det, at top og bund er helt koordinerede. Kommunen skal have en handleplan for læsning med fokus på videnopsamling, videnkoordinering og videnspredning. 9

10 LP-Modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen beskriver en fremgangsmåde, der har til formål at opnå en tydelig forståelse hos pædagoger og lærere af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Målet er at skabe gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Modellens fokus er de skolesammenhænge som eleven befinder sig i. Det pædagogiske personale løfter så at sige problemet væk fra, at det nødvendigvis er eleven, der er problemet og søger i stedet for at finde og beskrive lærings- og adfærdsfremmende faktorer i de sammenhænge som eleven befinder sig i. LP blev introduceret på landsbasis i 2007 og Vordingborg Kommune har været med fra begyndelsen af. LP-modellen har således været i gang de sidste 3 år og har siden begyndelsen udviklet sig til et af landets største skoleudviklingsprojekter. LP-modellen er implementeret på alle kommunens skoler og efter 3 års implementering, er det naturligt at evaluere projektet. LP-projektet er evalueret ud fra en kvalitativ undersøgelse, hvor LP-vejlederne fra Familierådgivningen har foretaget interview i deres LP-grupper ud fra en enslydende spørgeguide 3. Se konklusionerne i højre spalte. Evaluering LP Hvad er det bedste ved LP-arbejdet? 1. Flere perspektiver Især det refleksive rum fremhæves, hvor der drøftes pædagogik og hvor man opnår indsigt ved at høre kollegaers perspektiver på specielt aktør (ofte elev eller elevgruppe) og kontekst (læringsmiljø). 2. Faste møder Mange er tilfredse med at der er sat tid og hegnspæle op omkring LP-mødet og at der er kontinuitet i møderækken. 3. Øget kollegialt samarbejde Mange fremhæver, at det øgede kendskab til hinanden skaber fællesskabsfølelse og fælles fodslag. 4. Den faste struktur i modellen Referatskabelonen giver fokus og fordybelse. 5. At trivslen øges og at fagligheden dermed styrkes Elevfagligheden har ikke været i fokus, men mange adfærds- og trivselsproblematikker er blevet løst, hvilket har fremmet fagligheden. 6. Opbakning fra ledelsen Opbakningen fremhæves som en vigtig del, man er tilfreds med. Hvad kan blive bedre ved LP-arbejdet? 7. Mødeinterval og gruppesammensætning Flere ønsker møder hver 14. dag og flere møder om efteråret end om foråret. Mange ønsker at have indflydelse på gruppesammensætningen. 8. Bekymring for at LP-møderne forsvinder Her ønskes klare tilkendegivelser fra ledelserne at LP stadig prioriteres. 9. Et ønske om at man kan trække på LP-vejledere, når der er brug for det Vejledningen er værdsat og man ønsker at vejledning er tilgængelig. Flere har oplevet skiftende vejledere, hvor man har ønsket en større kontinuitet. 10. Det har til tider været svært at vælge passende cases Nogle problematikker opleves som for små og andre som alt for store. Nogle steder har man haft gavn af at tage fat på mindre dele af en større problematik. 11. Mange ønsker mulighed for indhentning af ny viden gennem litteratur, vejledning og kurser Elevernes oplevelse af LP-arbejdet vil blive synliggjort i Kortlægningsundersøgelse 4, der foretages i efteråret Evalueringen af LP-arbejdet vil indgå i skolernes fremadrettede arbejde med LP-modellen Gennem foråret har LP grupperne sammen med LP vejlederne evalueret LP udviklingsarbejdet. 51 ud af de 84 lp grupper har besvaret. Hvilket er en svarprocent på 61%. Materialet er sammenfattet af LP koordinator Nikolaj Flor Rotne og koordinator på Klosternakkeskolen Karin Hansen. 4 Elektronisk spørgeskemaundersøgelse for elever, klasselærere og for lærere og pædagoger. Spørgsmålene er udarbejdet via Professionshøjskolen University College Nordjylland.

11 Videoprojektet I gode hænder Vordingborg Kommune fik i 2008 tildelt midler fra Undervisningsministeriets satspulje og har deltaget i det 2-årige projekt Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed med projektet I gode hænder. I gode hænder er et støtteprojekt til LP, som har arbejdet med videoanalyse i 10 LP-grupper. Projektet har fokus på lærerens relationskompetence og evne til klasserumsledelse. Med afsæt i en LP-problematik, kommer der en videokonsulent ind i klassen og filmer en lektion. Herefter analyseres videoklippet ud fra 8 samspilstemaer (Hundeide, 2001). Konsulenten har udelukkende fokus på dét, der virker. Konsulenten mødes herefter med LP-teamet og gennemgår de situationer, hvor samspillet og klasserumsledelsen fungerer rigtig godt. Projektet har været meget vellykket og er i direkte tråd med den seneste forskning på skoleområdet, hvor såvel Thomas Nordahl og John Hattie dokumenterer den enorme betydning, lærerens evne til at indgå i relationer samt evne til at lede klasserummet, har for elevernes læring! Evaluering I gode hænder Forskningschef Bent B. Andresen fra DPU har evalueret projektet I gode hænder. Her følger dele fra den første delrapport. Formålet med evalueringen er todelt. For det første at evaluere projekt I gode hænder den relationskompetente medarbejder, som gennemføres på 10 skoler i Vordingborg Kommune i For det andet at undersøge, om og på hvilken måde disse relationer bliver påvirket af, at lærere og pædagoger videofilmer og analyserer dem. Casestudierne er baseret på fokusgruppeinterview med de pædagogiske medarbejdere og samtaler med de konsulenter, som har været tilknyttet projektet. Forskning peger på, at relationerne mellem børn, unge og voksne i skolen er en af de faktorer, som har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan udvikle disse relationer. Hensigten med det gennemførte udviklingsprojekt er at udvikle den enkelte medarbejders evne til at skabe relationer. Metoden er baseret på videofilm og analyse af samspil mellem den lærer/pædagog og den/de elever, der er i fokus. Ved redigeringen af videofilmene og den efterfølgende analyse er der fokus på det, der virker i samspillet. Denne tilgang skal skabe øget bevidsthed om samspilsformer, der mindsker udfordringerne i hverdagen. Det sker efter devisen det gør vi godt, og derfor vil vi gøre mere af det fremover. Projektet er gennemført som en slags overbygning på det omfattende arbejde med LP-modellen, som involverer alle pædagogiske medarbejdere på skolerne i Vordingborg Kommune. Delrapporten beskriver et vellykket projekt, der har stor indflydelse på lærernes relationskompetence og arbejdsglæde. Som det lyder i rapporten: Det kan beskrives som en sneboldeffekt. LP-gruppens medlemmer får anerkendelse for alt det, de gør godt, og de bliver mere bevidste om det. De vokser og får mere energi til at løse problemerne i klassen. For fem år siden var det utænkeligt at se så meget på relationer, som det sker i dag. Fokus er blevet ændret. Det er en god idé at give flere lærere og pædagoger muligheder for at arbejde med disse relationer. Pengene er godt givet ud. På længere sigt kommer de tilbage i form af større arbejdsglæde, trivsel og mindre stress og sygefravær hos med-arbejderne. Den endelige rapport foreligger med udgangen af

12 Fremadrettede udviklingsmål Børne-, Unge- og Familieudvalget har for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 vedtaget, at de centralt udmeldte indsatsområder for Vordingborg Kommunes Skolevæsen skal være: Relationskompetence og Klasserumsledelse To indsatsområder der, ligesom de øvrige politiske mål for skolerne, har baggrund i visionen om at skabe et læringsmiljø, der giver de bedste betingelser for elevernes læring og udvikling/dannelse. Klasserumsledelse og relationskompetence er to elementer ud af en mangfoldighed af betingelser for elevernes læring og udvikling, som er indbyrdes afhængige. Forudsætningen for at de enkelte læreres viden om det faglige indhold, kan komme børnene i den enkelte klasse til gode, er at undervisningen giver mening for børnene, at børnene lærer tillid og respekt at børnene lærer at lære. Optik Som et led i den forebyggende indsats er Vordingborg Kommune sammen med 5 andre kommuner blevet særlig udvalgt til at deltage i et landsdækkende udviklingsprojekt kaldet OPTIK (Opkvalificering af den Tidlige Indsats i Kommunerne). Vordingborg Kommune blev udvalgt grundet sin sammenhængende Børn-, Unge- og Familiepolitik fra 0-18 år og den konkrete udmøntning i 6 Lokalområder. OPTIK er et forskningsprojekt styret af AKF (Anvendt Kommunal Forskning). Målgruppen for projektet er børn i aldersgruppen 0 10 år. Projektet har til hensigt, at: afdække udfordringer i den tidlige og forebyggende indsats fremme sundhedsplejerskers, dagplejepædagoger, pædagoger, lærere og tandlægers forståelse af udsathed udvikle redskaber til at opspore børn styrke den enkelte faggruppes handlemuligheder fremme det tværfaglige samarbejde Sideløbende med projektet vil AKF undersøge og dokumentere, hvilke tiltag der har betydning for indsats. Projektet iværksættes fra jan 2010 august Ved projektets afslutning skal forskningsresultaterne videreformidles til hele landet. 12

13 Udviklingsmål de enkelte skoler Abildhøjskolen Trivsel Vi har over nogle år arbejdet med værdier (som hænger sammen med kommunens værdier) Vi har lavet et værdiregelsæt, som er helt gennemarbejdet. Det har givet os en langt større fællesskabsfølelse. Vi har lavet vores egen skolesang, som synges ved hver given lejlighed. Rundt omkring på skolen hænger der billeder, som fortæller om værdierne. Vi har lavet trivselsgrupper, hvor børnene sættes sammen på kryds og tværs og er hjemme hos hinanden. Så har vi som noget helt nyt indført en teaterklokke, sådan at der ringes 3 minutter før den rigtige klokke ringer (læreren skal være dér, når klokken ringer det samme gælder for børnene) Det har vi gjort for at øge vores trivsel, og for at undgå uro i starten af en time. Elever som lærere er rigtig glade for klokken. Så bakker skolen aktivt op om Præstø-løbet og opfordrer forældre og børn til at deltage. Vi gennemfører DCUMs Termometerundersøgelse hvert år, og opfordrer alle team til at benytte de relevante oplysninger til det pædagogiske arbejde i klasserne/teamene. For personalet har vi afdelingssamlinger. Vi har en fast årlig værdiaften for personalet, hvor vi følger op på værdierne. Vi holder årlige fester (julefrokost, sommerfest + to andre fester med workshops, man kan melde sig i f.eks. Croquis tegning, hockey mm. Det er vigtigt, at også personalet trives. Læsning Vi har et aktivt bibliotek med fast bibliotekstid. Vores læsevejleder er meget aktiv på skolen og deltager i rigtig mange forældremøder. Her bliver det fortalt, hvor vigtig en medspiller forældrene er i forhold til elevernes læsefærdigheder. Dette er også gældende i overbygningen. 1. Vi laver test på samtlige klassetrin (udover de nationale test) Vi har klassekonference med meget fokus på den faglige læsning. 3. Vi har studiekredse hvor vores læsevejleder står som tovholder på kredsene + der er givet tid til egne studiekredse for dansklærerne. 4. Vi har en kultur/holdning til, at der skal læses 20 min om dagen. 5. Vi har læseuger på mellemtrinnet på tværs af klasserne. 6. Vi har læseløft med vores specialundervisningslærer. 7. Vi har fast læse-maratonuge i Bårse én gang om året i 2. klasse. Egne mål Læsepolitikken for hele skolen. Mediehandleplan Implementering af skolens vision og vores værdier Kommunikationspolitik (intra) 5 En klassekonference er et årligt møde omkring en klasse for yderligere at kvalificere undervisningen for klassen og for den enkelte elev. En klassekonference indeholder en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige-, personlige- og sociale udvikling. 13

14 Fanefjordskolen Trivsel Vi har legepatruljer. Især i indskolingen er det systematisk, at der evalueres efter frikvarteret. Vi har prøvet at etablere legegrupper, men har rigtig mange familier, der har svært ved at indgå i den ordning. Vi har brobygning med børnehaverne. Så har vi vores morgenmodul med morgenmotion, hvor klasserne blandes. Sidste år oplevede vi, at dialogmødernes antal steg voldsomt. Vi begyndte derfor at holde sparringsmøder af minutters varighed hver 6. uge med vores områdepsykolog. Vi er nu nede på ét dialogmøde om ugen. Vi har forsøgt samtalegrupper med børn sammen med pædagoger, men det fungerede ikke i gruppen. Vi har holddeling hvor 5 elever (fra 2. og 3. klasse) var på et særligt hold for overhovedet at lære at gå i skole. Efter en måneds tid kunne de sluses tilbage i klassen. Vi har etableret et rum, vi kalder Pusterummet, hvor elever kan trække sig tilbage til, hvis de har brug for det. Det er mellemtrinnet, der kører Pusterummet som er bemandet 5 lektioner om ugen. For at forebygge evt. konflikter og derved afhjælpe overgangen mellem skole og SFO, er der afsat ressourcer til at en pædagog i en halv time, kan samle en gruppe børn, inden de deltager i fællesskaberne med de andre børn. Vi har fokus på at lave fælles lege, som så mange som muligt er med i. På personalesiden har medarbejdertrivslen været belastet af nedskæringer og omstrukturering. Fokus har været på lærernes professionalitet. Vi har arrangeret efteruddannelsforløb med cooperative learning, med oplæg af Sten Clod Poulsen mm. Efter LP-kortlægningen lavede vi handleplaner på baggrund af undersøgelsen. Vi havde en fælles dag sammen med LP-Koordinator Nikolaj Flor Rotne. LP opleves som et meget positivt element. Vi har fredagskage. Læsning Vi prioriterer læsning meget højt. Vi har fokus på hvilken litteratur, vi skal læse. Drengene læser f.eks. Fantasy. Vi har brobygning med børnehavebørn, blandt andet omkring et bogprojekt. Der skal læses et kvarter hver eneste dag. Udlånet på biblioteket er steget væsentligt. Vi har tidlig læsehjælp. Vi har test. Vi har en aktiv læsevejleder, som er meget opsøgende. Egne mål Vi har lavet egne mål i forlængelse af de fælles mål. Vi har i de sidste par år arbejdet på skolens profil og på hvilke elementer, vi vil lægge vægt på. Eksempelvis har vi haft stort fokus på skolens ude-område (er i gang med en stor omlægning). Vi har haft indsats på sunde vaner, frugt, motion, bevægelse, vi cykler til skolen (har et flot skole-bmi). Vi har haft fleksibel planlægning fokus på holddannelse. 14

15 Hjertebjergskolen Trivsel Vi har videreført morgenmotionen og morgensangen. Vi har videreført venskabsklasserne. Vi forsøgte i elevrådet at spørge til, hvordan trivslen kunne øges. Vi har kunnet imødekomme nogle at de konkrete ønsker til legeudstyr + udvidelse af skolebodens tilbud, samtidig med at den stadig er sund. På personalesiden har vi arbejdet med værdier. Vi har arbejdet med værdierne ud fra en systemisk og anerkendende tilgang. Det vi siger, er vores værdier Tør vi gå så langt og se, hvor langt vi er på det personlige plan. Eksempelvis gjorde processen, at vi opdagede, at mange tiltag bare blev gjort, uden at der f.eks. blev lavet de aftalte brainstorms og inddragelse af hinanden. Vi har arbejdet med positiv runder og prøvet at gå tættere på, hvad der var godt. Hvad er det for nogle vibrationer, man i en personalegruppe sender ud. I SFO en har vi haft konsulent ude for at hjælpe os med at prioritere i arbejdsopgaverne, fordi vi havde gang i alt for meget. Læsning optimere elevernes trivsel lige som de mange projektorienterede og tværfaglige emner har medvirket til, at skolens elevgruppe har et godt kendskab til hinanden. Hver dag er startet med morgenmotion, hvor eleverne i grupperinger på tværs af årgangene får en god start på dagen med fokus på bevægelse og efterfølgende ro til faglige aktiviteter fortrinsvis læsning. På alle klassetrin arbejdes målrettet med temaet konfliktløsning, så eleverne får redskaber til selv at løse nogle af de konflikter de uundgåeligt løber ind i. I skolefritidsordningen har indsatsområdet handlet om at udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer. Dette sker bl.a. ved at man også i SFO en arbejder med konfliktløsning som tema, og ved, at personalegruppen jævnligt har det enkelte barns udvikling i fokus, så man kan tilrettelægge en målrettet indsats. I forbindelse med morgenmotionen er der læsero efterfølgende, så læses der et kvarter eller mere. Vi har etableret tidlig læsehjælp. Vi har læseuge én gang om året På klassekonferencerne opfandt vi en ny kategori hvordan bevæger eleven sig indenfor sin egen udviklingszone (kører eleven bare på frihjul, eller kan vi se en progression). Det har været godt. I SFO en er der læsehjælp. Egne mål Et af de centrale indsatsområder har været en fortsat implementering af arbejdet med LP-modellen. Vurderingen er, at personalet efter den 3-årige projektperiode er rutinerede og positive i forhold til at anvende LP-modellen. Tovholderne har alle gennemgået tovholder-uddannelsen og der foreligger til alle møder en dagsorden og et efterfølgende referat. LP-grupperne har som et led i deres arbejde erfaring med videoanalyse. For at udvide de værktøjer, som kan bringes i spil i LP-gruppernes refleksion afholdtes sammen med Stege Skole et pædagogisk arrangement af 5 timers varighed i begyndelsen af skoleåret. Temaet var Anerkendende pædagogik v. oplægsholder Bente Lynge. Formålet var bl.a. at sætte fokus på relationens betydning for læreprocessen. Arrangementet var en behersket succes, da Bente Lynge havde svært ved at få sin omfattende viden på området formidlet på en måde, så det for alvor engagerede deltagerne. Et andet fokuspunkt har været elevernes trivsel. Skolens venskabsklasseordning har været et væsentligt led i at 15

16 Iselingeskolen Trivsel Vi har vedtaget et værdiregelsæt herunder med samværsregler, som er blevet uddybet i foldere i forhold til, hvad man gør i klasserne, så alle har det bedst muligt. Vi har trivsel og konfliktmægling. Der er etableret legepatruljer, som er blevet sammenkørt med vores konfliktmægling. Der er etablerer venskabsklasser. Vi har fast samarbejde med pædagogerne. Der er primærpædagoger på alle årgange i bh-klassen til 3. klasse. De følger klasserne gennem de 4 år. Vi har en massiv tilstedeværelse af pædagogerne i bh-klassen i første halvår. Alle de nye elever begynder 1.8, så de kender skolen, inden den store gruppe af elever vender tilbage. Vores souschef i SFO en er forbindelsesled til bh-klassen. Ift. de tosprogede har vi haft en særlig indsats. På alle personalemøder er trivsel et fast punkt på dagsordenen. LP er også været et fast punkt på de møder. På møder i Pædagogisk udvalg er trivsel ligeledes et fast punkt på dagsordnen. Personalet har selv lavet forskellige tiltag som litteraturklub mm. Læsning Vi har en fast procedure i indskolingen for, hvad man gør, hvornår. Vi har en meget dygtig læsevejleder. Iselingeskolen ligger rigtig godt på de 95% på de fleste årgange. Et særligt tiltag, som vi har, er et kursus i fonologi for forældre til børn i bh-klassen, så de kan støtte børnene i, hvordan de lærer. Vi oplever, at alt for mange kommer ind i udskolingen og har meget svært ved at læse, og så er det næsten for sent at handle på. Den udvikling ønsker vi at vende. Vi har derfor lavet en forebyggende indsats funderet i området. Sammen med Kastrup Skole og Ørslev Skole testes for dysleksi og der planlægges forældrekurser på mellemtrinnet. Egne mål Der er ekstra på fokus på de to-sprogede. Det er kommet lidt bag på os, at vi er blevet en to-sprogsskole, men det er vi. Vi har stået overfor nogle udfordringer, som vi har måttet tage op. Det har foranlediget os til at lave en plan for, hvordan vi vil introducere to-sprogsfamilierne til skoleforløbet. Vi laver nu særligt møde for de familier. Vi har lavet vores aftale sådan, at de lokale mål understøtter de fælles mål. Vi har haft fælles uge for hele skolen (en stor succes). Vi arbejder med SSP (følger Ringsted modellen). Vi har for første gang på de 3 skoler gennemført risiko-undersøgelse (Ørslev og Kastrup skole). Vi har søgt midler i SSP, men fik private midler i Bikuben fonden, så vi kan få de børn til at komme, som ikke så gerne vil i skole det bliver et indsatsområde til næste år. Vi har på Iselingeskolen et særligt fokus på efteruddannelse. På den baggrund har vi besluttet i , at der over de næste to til tre år gennemføres et uddannelsesprojekt Mange måder at lære på for skolens ledelse, lærere og pædagoger i takt med ibrugtagningen af de renoverede lokaler. Uddannelsen skal ses som en forlængelse af arbejdet med LP og sætter øget fokus på såvel voksne, som børns læringsstile og skal dermed være med til yderligere at udvikle læringsmiljøet på skolen. Det sker i samarbejde med konsulent Marianne Bruun Okholm. 16

17 Kastrup Skole Trivsel På Kastrup Skole er der altid fokus på elevers og medarbejders trivsel. Elevernes trivsel er et fokuspunkt i vores daglige virke. Gennem skoleåret har vi lavet forskellige trivselsforløb i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der arbejdes på tværs af klasser og årgange, hvilket giver eleverne mulighed for at lære skolens øvrige elever at kende. Skolens gospeldag, spil dansk dagen, Borgdagen, fordybelsesdage mv. giver lærere, pædagoger og elever lyst og mulighed for at hive undervisningen ud over den normale klasseundervisning. Gennem specialundervisningen og AKT 6 sættes der særligt fokus på elevernes faglige, personlige, sociale og almene udvikling. Gennem AKT forløb i klassen og individuelt styrkes eleverne i udvikling af positiv adfærd. I hver klasse er der udarbejdet et regelsæt, der tager afsæt i skolens værdisæt. Der er fokus på sproget og der sættes ligeledes fokus på børnenes trivsel gennem samarbejdet med forældrene gennem skole-hjem samtaler, trivselsarrangementer, sociale arrangementer i og uden for skolen. I vores arbejde med LP er et af kerneområderne elevernes trivsel. Der er igangsat et udvidet samarbejde med forældrerådene i klasserne og skolebestyrelsen for at sikre den gode dialog der understøtter elevernes trivsel i hverdagen. For personalet er der årligt to sociale arrangementer, individuelle arbejdspladser, pc`er til alle medarbejdere, aftenarrangementer vedr. stress/trivsel, trivselsundersølgelser mm. Derudover er der diverse personaleaktiviteter. Læsning Egne mål Vores egne indsatsområder har været: Kost, sundhed og motion Cooperativ learning Projektsamarbejde med Ørslev og Iselinge Vi har gennem hele skoleåret deltaget i FIT KIDS projektet. På årgang har vi 4 idrætstimer ugentligt og i indskolingen er der morgenmotion fra aug. okt. og igen i marts juni. Mange af skolens børn deltog i alle børn cykler projektet, ligeledes deltog de fleste lærere i vi cykler på arbejde projektet. I SFO en er vi begyndt at give børnene morgenmad og alle klasser har hver dag spisepause sammen med en voksen. Cooperativ learning bruges i dagligdagen i større eller mindre grad både som fagdidaktisk arbejdsmetode og som en socialdidaktisk metode. Alle lærere har derfor deltaget i kursus vedr. Cooperative learning. Derudover har alle lærere fået udleveret faglitteratur vedr. samme emne. Evalueringen har forgået i vores storteams. Vi fortsætter med Cooperative learning (som udbygges med endnu en kursusdag) samt Kost, Sundhed og Motion. Projektsamarbejdet mellem Ørslev, Kastrup og Iselinge fortsætter ligeledes. Kastrup Skole har en læsepolitik, som skolens lærere arbejder ud fra. Vores læsevejleder har en vejledende rolle i forhold til lærernes undervisning og følger alle børnenes læseudvikling. Læreren planlægger og koordinerer specialundervisningen. læreren tester alle elever i. flg. læsepolitikken. Læsevejlederen deltager på forældremøderne på 0., 1., 2. og 4. årgang for at inddrage forældrene i børnenes læseudvikling. Derudover deltager læsevejlederen i klassekonferencer, hvor klassetest og nationale test evalueres i forhold til indsatsen i klassen og for den enkelte elev. Der bliver tilbudt læsekurser og tidlig læsehjælp til børn med behov derfor. Derudover laves der læsekurser, læselog og 2 årlige læseuger. 6 AKT (Adfærd, Kontak og Trivsel) AKT-læreren varetager en række vigtige funktioner inden for disse områder i samspil med elever, forældre og lærere. 17

18 Klosternakkeskolen Trivsel Vi har lavet trivselspolitik, som skolebestyrelsen har arbejdet med gennem længere tid. Vi har lavet en definition på trivsel, målsætning samt handleplan for, hvad vi gerne vil på trivselsområdet. Det har virket i et års tid. Vi har netop vedtaget at følge op på vores målsætning igen for at se på, om vi gør det, som vi siger, vi gør. Så har vi haft et forsøgsarbejde med en undervisningsassistent, sådan at vi hurtigt efter et dialogmøde har kunnet iværksætte at støtte op omkring enkelte elever, der har mere brug for støtte. På den måde har lærere og elever oplevet, at der hurtigt er sket en handling. Vi arrangerer legegrupper sådan at forældrene foretager sig noget med grupper af børn. Lærerne har været meget aktive i at skubbe til forældrene. På personalesiden har vi vores M-møde. Her mødes man om en kort dagsorden, så ugens problemer kan blive ordnet og ikke vente på det næste møde. 40 dagsordener med bullets er opsat i personalerummet, og i ugens løb skriver man på. På den måde bliver der ryddet op i meget, og det giver bedre trivsel. Fredagskagen må vi ej heller glemme. Klosternakkeskolen har også mange traditioner i forbindelse med skolestart., julefrokosten og sommerferiefrokost, hvor der uddeles priser af enhver art. Samtidig er der en kvindeklub og en mandeklub, som afholder forskellige arrangementer. Vi har altid to hold med til DHL-stafetten og vi deltager også i Tappenøjefestivalen. Læsning Vi reorganiserede specialundervisningen og støttecentret sidste år. Vi har indført klassekonferencer. Vi har test i dansk og matematik. Vores læsevejleder blev færdiguddannet til dette skoleår og er meget på baneen ift. testresultater og på vores klassekonferencer. Vi har Reading Recovery indsatser for de svage læsere. Vi har et godt mediatek. Egne mål Støttecentret og implementeringen af Støttecentret har været et af vores indsatsområder. Det skal evalueres i år. Så har vi haft mediehandleplan som indsats i samarbejde med Abildhøjskolen. Vi skal i år i gang med de interaktive tavler. Endelig har vi arbejdet med Klosternakkeskolens identitet. 18

19 Langebækskolen Langebækskolen har siden 1. august 2005 været en skole med flere afdelinger samlet under én fælles ledelse. Dette har åbnet op for nye muligheder; både fagligt og personligt på tværs af personalegrupperne. Med den nye struktur har ledelsesgruppen i høj grad også kunne drage nytte af, at vi er en skole på tre matrikler og dermed tre kulturer. Trivsel Gennem Langebækskolens arbejde med trivsel har følgende fem gyldne ord været anvendt: Glæde Tillid Omsorg Omtanke Udvikling I forhold til trivsel har der været igangsat en proces. I skoleåret blev der nedsat trivselspartnere blandt personalegruppen. Disse mødtes i løbet af året og drøftede forskellige tiltag på skolens afdelinger. Endvidere kørte der en proces på elevsiden, som handlede om at sætte fokus på trivsel. Afdelingerne har udlevet arbejdet med trivsel på forskellige måder. Kalvehave har blandt andet lagt vægt på at samle alle klasser en gang om ugen til Kulturtimen. Klasserne skiftes til at underholde hinanden med aktuelt fra undervisningen. Timen styrker fællesskabet på tværs af klasserne. Forældregruppen giver stor opbakning, og viser god interesse for skolens arbejde. På afdelingen holdes en lang pause fra kl. 11 til 12. I denne pause gives der mulighed for frisk luft og god tid til at afslutte de lege, der iværksættes. Afdelingen har fokus på at være en lille afdeling hvor eleverne kender hinanden og fokus er på det enkelte barns trivsel, som følges op af alle voksne. Afdelingens voksne er meget opmærksomme på at tage vare på hinanden. Alle (børn og voksne) bestræber sig på en generel god tone. Afdelingen arbejder meget på den gode kontakt med forældrene. Læsning På Langebækskolen er der generelt fokus på læsning, men også her udleves dette lidt forskelligt. I Kalvehave er der indarbejdet et læsebånd hver dag. I dette sikres det, at der læses i 20 minutter hver dag. På afdelingen er tidlig læsehjælp i 1. klasse godt indarbejdet, dette i samarbejde med en af Langebækskolens læsevejledere, der udover dette deltager i forældremøder i 0. og 1. klasse. Afdelingen arbejder målrettet med evaluerende test. I Stensved afholdes der ligeledes tidlig læsehjælp på baggrund af test i 1. klasse. Endvidere afholdes der læsekonferencer i 1. og 4. klasse. I Mern arbejdes med gode læsevaner. Eksempelvis er fokus på morgenlæsning, hvor der, som i Kalvehave, er fokus på at alle elever får læst. I Udskolingen ønskes mere tid til at inddrage den anden af Langebækskolens læsevejledere til arbejdet med læsning. Alle Langebækskolens afdelinger arbejder med Projekt Læselyst, hvor børnehavebørn fra daginstitutioner en gang om måneden besøger biblioteket. Ved disse besøg får børnene mulighed for at låne en bog. Mern har arbejdet i Trivselsuger og har inddraget afdelingens pædagoger i Tidlig Trivsels Indsats i indskolingen, på tværs af klasserne. Afdelingen har arbejdet med morgenmotion. Afdelingen har kontinuerligt haft fokus på evnen til at grine med og af hinanden. I Stensved/udskoling arbejdes der meget med den gode relation mellem voksen og barn. Eleverne får mulighed for at udvikle sig og ændre karakter gennem skolegangen. Der er særligt fokus på 7. årgang, hvor alle bliver samlet i udskolingsafdelingen. Lærerne har stort fokus på elevernes trivsel og sårbarhed og drager nytte af hinandens erfaringer og viden. Alle sørger for, at ingen står alene med problemerne. Lærere og pædagoger er meget opmærksomme på hinanden dette ved eksempelvis vidensdeling, hjælp til materialet og arbejdet omkring eleverne. 19

20 Egne mål I Mern har været der fokus på at skabe større samarbejde mellem skole/sfo i brugen af Skoleintra. Afdelingen har arbejdet med udnyttelse af Klasseloggen samt en fuld integration af Skoleintra. I Kalvehave har et fokus været på at opfordre eleverne til mere motion gennem varieret undervisning. Herudover er der særligt fokus på, hvordan der tales til hinanden, både på skolen og hjemme. Afdelingen har i løbet af skoleåret gjort brug af Kultur- og Naturbasen Kalvehave. Stensved afdelingen har arbejdet videre med Udeskole som udvidet undervisningsrum. Det vægtes at Udeskole placeres på de dage, hvor skolepædagogen er i klassen således, at samarbejdet anvendes kvalitativt. Arbejdet med Udeskole videreføres på mellemtrinnet, dog uden pædagogsamarbejdet. I Stensved SFO er der arbejdet med tre fokusgrupper; Krop & Bevægelse, Udeliv og Teater. Flere gange er der lavet temaforløb, hvor alle SFO-børn inddrages og blandes efter forskellige parametre. Dette er en stor succes, og arbejdet vil fortsætte med henblik på at blande elever på tværs af klasser, køn etc. I Udskolingen er der arbejdet med skolens kostpolitik. Denne støttes og underbygges af skolens sund-madordning med Finn. Ordningen sender et vigtigt signal til alle, og samarbejdet med Finn Thuesen skal meget gerne fortsætte og udbygges. På alle Langebækskolens afdelinger har der været fokus på afdelingsrådene. Langebækskolens afdelinger er fysisk adskilte, derfor udleves målsætninger og indsatsområder forskelligt. Erfaringer fra de forskellige afdelinger anvendes ved viderudvikling af indsatsområder/målsætning. Når en afdelingen har gjort erfaringer med udmøntning af eksempelvis tidlig læsehjælp kan de andre afdelinger arbejde videre med de gode erfaringer og behøver ikke nødvendigvis at gøre de samme dårlige erfaringer som tidligere er tillagt. 20