Efterår Semesterbeskrivelse 3. semester Modul 5 og 6 Studieordning, Februar 2008

Transkript

1 Efterår 2012 Semesterbeskrivelse 3. semester Modul 5 og 6 Studieordning, Februar 2008

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Generel information om Semesterbeskrivelsen... 3 Modulbeskrivelser... 3 Fagbeskrivelser... 3 Undervisningsformer...4 Prøveformer og bedømmelse...4 Studieaktiviteter...4 Deltagelsespligt... 5 Læseplaner... 5 ECTS - points... 5 Vejledning... 5 Brug af Fronter... 5 Introduktion til modul 5 og Teoretisk og klinisk undervisning... 6 Modul Monofaglig del af det tværfaglige modul Det tværfaglige modul TPM Tilmelding Fastlagt studieaktivitet modul Intern teoretisk prøve Modul Refleksionsopgave i Sundhedsplejen modul Intern klinisk prøve Gerontologi og sygepleje Opgave i gerontologisk sygepleje modul

3 Generel information om Semesterbeskrivelsen En semesterbeskrivelse er en samling af modul- og fagbeskrivelser for de teoretiske og kliniske undervisningsforløb på et semester. Her ud over indeholder beskrivelsen kriterium sæt for interne og eksterne prøver samt fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Modulbeskrivelser Sygeplejerskeuddannelsen er opdelt i 14 moduler. Et modul består af teoretiske eller kliniske elementer eller kombinationer heraf. Hvert modul har fokus på et sygeplejefagligt tema, der belyses ud fra sygeplejefaget og øvrige udvalgte fag og fagområder. De studerendes studieindsats i modulet skal føre til, at de opnår et læringsudbytte og udvikler en helhed af faglig kompetencer inden for modulets tema. En modulbeskrivelse præciserer en sygeplejefaglig helhed, som modulet og de tilknyttede fag og delfag tilsammen udgør. En modulbeskrivelse er således en sygeplejefaglig konstruktion med udgangspunkt i et sygeplejefagligt tema. En modulbeskrivelse omfatter. Modulets overordnede idé, der skal introducere de studerende til ideen med, at fag og delfag er bragt sammen og skal udgøre en sygeplejefaglig helhed Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende kan opnå ved at arbejde i modulet Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskriver de arbejdsformer, de studerende skal indgå i i modulet Centrale fagområder orienterer de studerende om, hvordan fagene forløber i modulerne Prøver og bedømmelse beskriver kort prøvevirksomheden i det enkelte modul. Modulbeskrivelserne for de kliniske undervisningsforløb er ud over ovenstående udvidet med Målbeskrivelse for klinisk undervisning. Her beskrives, hvad de studerende skal kunne efter at have arbejdet i klinisk undervisning med modulets tema Centrale indholdskomponenter omtaler kort de emner, der i særlig grad er fokus på i det kliniske forløb Studiemetoder i praksis omtaler kort de særlige studiemetoder, der kan anvendes for at udvikle kliniske færdigheder i forløbet Pensum angiver litteratur og øvrige materialer, der er en forudsætning for, at en studerende kan lære i praksis og kan gennemføre en intern klinisk prøve Evaluering, der beskriver, hvordan evaluering kan foregå, og hvilke evalueringsredskaber der benyttes på det kliniske undervisningssted. Fagbeskrivelser En fagbeskrivelse angiver den officielle standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte teoretiske fag og fagområder. En fagbeskrivelse indledes med Målbeskrivelse for fag/delfag, der både angiver niveauet for den viden og de nye begreber, som de studerende skal tilegne sig, og hvad de studerende skal kunne beherske og gøre med det boglige stof, når arbejdet i faget eller fagområdet er afsluttet. Delfagets opdeling på moduler informerer de studerende om, hvornår der arbejdes videre med et fag, og hvornår det afsluttes Centrale indholdskomponenter angiver de overordnede emner, der behandles i faget 3

4 Undervisningens tilrettelæggelse informerer kort om undervisningsformerne i faget, og vejledningstilbuddet præciseres De studerende læringsaktiviteter beskriver de krav, der er til de studerendes egne aktiviteter, for at de studerende kan nå målene i faget IT faciliteter informerer de studerende om, hvor de selv kan arbejde videre med fag, finde læseplaner og anvende uddannelsens læringsplatform og konferencesystem Prøve og bedømmelse angiver prøveformen Pensum er en overordnet beskrivelse af den litteratur, der skal belyse faget. Desuden er pensumbeskrivelserne identisk med eksamenspensum Evaluering angiver den form, som de studerende skal bruge for at vurdere undervisningen og deres eget udbytte. Undervisningsformer Undervisningsforløbene er præget af varierende undervisnings-, studie- og læringsformer, der i høj grad har udgangspunkt i situationer og erfaringer i praksis. Undervisningsformerne er valgt, så de understøtter de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer og deres udbytte af at arbejde med fagene. I sygeplejefaget indgår problembaseret læring (PBL), der er en vifte af undervisnings- og læringsformer, der overordnet handler om at lære at arbejde ud fra problemer og understøtte de studerendes selvstændige læring. Der ud over omfatter PBL både individuelt arbejde, holdundervisning og gruppearbejde samt opgave - og projektarbejder. Der tilbydes forskellige former for vejledning med udgangspunkt i de studerendes eget initiativ og behov. Prøveformer og bedømmelse Der indgår både interne og eksterne prøver i uddannelsen. I hvert modul afholdes enten intern eller ekstern prøve. Prøverne er tilrettelagt således, at de kan dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til krav og mål. Interne prøver kan indgå både i kliniske og teoretiske moduler. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator evt. flere eksaminatorer. Alle kliniske prøver er interne og bedømmes med Bestået/Ikke bestået. I teoretiske forløb med interne prøver anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02. Eksterne prøver er teoretiske prøver. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Til bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). Studieaktiviteter Studieaktiviteter er aktiviteter der bedømmes ved, at de studerende gennemfører disse. Fastlagt studieaktivitet indgår som et krav til de studerende i visse moduler, og er her en forudsætning for, at de studerende kan deltage i den prøvevirksomhed, der ligger i et modul. Studieaktivitet omfatter mange forskelligartede aktiviteter som fx aflevering af en mindre opgave eller gennemførelse af en praktisk færdighed. Planlagt studieaktivitet er en aktivitet, som uddannelsesstedet eller det kliniske undervisningssted kan indlægge i form af fx aflevering af mindre opgave eller gennemførelse af et gruppearbejde, hvor de studerende skal fremstille et mindre produkt.. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet kan være forudsætning for indstilling til en prøve eller, for at uddannelsen kan afsluttes. 4

5 Deltagelsespligt I de teoretiske undervisningsforløb deltager de studerende i undervisning og øvrige uddannelsestilbud samt gennemfører fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltager i prøvevirksomheden. I de kliniske undervisningsforløb har de studerende deltagelsespligt. De studerende skal i gennemsnit være til stede på undervisningsstederne 30 timer pr. uge for at deltagelsespligten er godkendt, og de studerende kan gå til intern klinisk prøve. En tilstedeværelse på 75 % af et klinisk undervisningsforløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger den studerende til at gå til prøve. I visse teoretiske undervisningsforløb kan der ligeledes være krav om deltagelsespligt. En tilstedeværelse på 75 % af det samlede lektionsantal kan godkendes og berettiger en studerende til at gå til en eventuelt efterfølgende prøve. Læseplaner En læseplan er en konkretisering af en fagbeskrivelse. Læseplanen udarbejdes af underviseren i et fag og kan hentes på Fronter. Den beskriver lektionernes fordeling, samt undervisningens forløb, form og det indhold, der vil være centralt i undervisningen. Desuden præciseres pensum, og der kan anvises supplerende litteratur til yderligere belysning. ECTS - points I hvert modul- og fagbeskrivelse er angivet omfanget af ECTS-points. Dette pointsystem angiver den forventede studenteraktivitet, der knytter sig til de enkelte fag og moduler. ECTS-points er således et udtryk for den studenterbelastning, der skønnes at være for at gennemføre et fag eller et fagområde. I begrebet indgår undervisningslektioner, vejledningstilbud, de studerendes egne læringsaktiviteter, samt prøver og andre former for opgaveløsninger. Studenterbelastningen i sygeplejestudiet bedømmes til ca. 40 timers studierelevant indsats pr. studieuge for den enkelte studerende. Modul 5 og 6 udgør 3. semester. Modul 5 er tilrettelagt med undervisning på 15 ECTS, svarende til 12 ECTS teoretisk undervisning og 3 ETCS- point klinisk undervisning. På modul 6 er der teoretisk undervisning svarende til 3 ECTS og klinisk undervisning på svarende til 12 ECTS. Vejledning Vejledning er en professionel assistance til de studerendes læring. Vejledning er en faglig og personlig læringsproces. Den tilbydes de studerende i form af faglig vejledning, opgavevejledning og studievejledning. I visse fagområder og ved opgaveskrivning angiver fagbeskrivelsen og kriterierne for prøver vejledningsform og omfang. Brug af Fronter Fronter er et undervisnings- og konferencesystem, der skal anvendes af alle studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. I Fronter henter de studerende skema, fagbeskrivelser og læseplaner, samt andet undervisningsmateriale til de enkelte fag. På Fronter opdateres uddannelsens aktiviteter af både faglig og social karakter. Herud over meddeles over Fronter fx ændringer eller om muligt aflysning af undervisningslektioner, der indkaldes til semesterstart og gives meddelelser om prøveresultater ved skriftlige prøver. På Fronter ligger en del litteratur, der er indscannet efter kopieringsaftale med Copydan. Der kan lægges materiale ind fra både fagbeskrivelsernes pensumopgivelser og læseplanerne. 5

6 Aftalen tillader, at der indscannes max 20 sider fra en fagbog, dog max 20 % af en hel bogs omfang pr. hold pr. studieår. Indscanning foretages af biblioteket og sker automatisk for pensumopgivelserne i fagbeskrivelserne. Indscanning fra læseplaner sker kun på undervisernes foranledning. Indscanningen omfatter IKKE de lærebøger, der indgår i lærebogsoversigterne. Introduktion til modul 5 og 6 Hensigten med undervisningen i modul 5 er, at de studerende får viden om tværprofessionel virksomhed og tværfagligt samarbejde om patient/klientforløb. Det overordnede formål med modulet er således at bidrage til udvikling af professionsbachelorfagligheden, der kan ses som en faglighed, der ligger på et overordnet tværfagligt niveau i forhold til alle professionsuddannelserne. Modulet er opdelt i en monofaglig og en tværfaglig del. De studerende skal vælge tværfagligt emne på tværs af professionsuddannelserne i University College Lillebælt. Hensigten med undervisningen i modul 6 er, at de studerende får viden og færdigheder inden for sundhedspædagogisk virksomhed og kompetencer indenfor sygeplejen til børn, unge og kronisk syge borgere i eget hjem. Sygeplejefaget på modul 5 og 6 retter sig mod ikke-problematiske, problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer, og de udvalgte fag og fagområder medvirker til, at de studerende kan opnå indsigt og kompetencer inden for disse sygeplejesituationer. Den ikke-problematiske situation er kendetegnet ved, at det ofte er indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er kendte, og situationen er stabil. Patienten har brug for at på hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. Den problemidentificerende situation er kendetegnet ved, at det forebyggende aspekt har en fremtrædende position. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og / eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som mulig. Den problematiske situation er kendetegnet ved, at situationen er uklar eller ikke-defineret. Patientens problemer eller behov kan være uklare og er ofte kendetegnet af individuelle karakteristika ved situationen. Patienten har brug, at sygeplejersken kan tyde og tolke situationen, og dermed afklare patientens behov for sygepleje. Sygeplejersken skal derfor besidde omfattende fagkundskaber inden for området. Teoretisk og klinisk undervisning Modul 5 omfatter teoretisk undervisning i sygeplejefaget, sygdomslære, folkesundhed herunder epidemiolotgi og miljømedicin, sundhedsinformatik, jura herunder social- og sundhedslovgivning, organisation og ledelse samt sociologi- og sundhedsantropologi. I modulet indgår studiebesøg i kliniske praksis. Modulet afsluttes med intern teoretisk prøve.. Modul 6 omfatter klinisk undervisning i sygepleje og folkesundhed, og foregår i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen i Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding kommuner. På modul 6 indgår et kortere teoretisk undervisningsforløb med fokus på gerontologi og sygepleje. Forløbet er planlagt som 2 teoretiske undervisningsuger svarende til 3 ETCS point, og afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Som afslutning på modulet gennemføres intern klinisk prøve i sundhedsfremmende, fore- 6

7 byggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende sygepleje til udvalgte grupper af patienter og borgere. Prøven afvikles i uddannelsesperioden i ældreområdet. Den teoretiske del på modul 6 kan gennemføres som engelsksproget modul For nærmere information kontakt det internationale Team På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikles modul 7 fra 4. semester før modul 6, der afvikles på halve hold i vekselvirkning med modul 8. 7

8 Teoretisk undervisning Modul 5 Sygeplejefagligt tema Tværfagligt modul Tværprofessionel virksomhed Modulets ECTS points 15 Teoretiske fag og ECTS points Sygepleje (2 ECTS teoretisk og 1 klinisk) Jura herunder social- og 3 2 Sundhedslovgivning (1 ECTS teoretisk og 1 ECTS klinisk) Sociologi og sundhedsantropologi 3 Delfag og ECTS points Sygdomslære Sundhedsinformatik Organisation og ledelse Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin (2 ECTS teoretisk og 1 ECTS klinisk Teoretiske elementer (ECTS 12 points) Kliniske elementer (ECTS points) Modulets overordnede idé Modulet retter sig mod velfærdsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patient/klientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulet afvikles med en vekslen mellem monofaglighed og tværprofessionel virksomhed i samspil med andre velfærdsprofessionsuddannelser. I den monofaglige del vægtes den studerendes kendskab til egen faglighed som udgangspunkt for et velfungerende tværprofessionelt samarbejde. I den tværprofessionelle del arbejdes der med tværprofessionelle kompetencer og relationskompetencer med udgangspunkt i konkrete tværprofessionelle projekter. Læringsudbytte At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. 8

9 At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Model for afvikling af Tværprofessionelt modul 5 IP = Intern prøve Uge IP IP Uge IP IP IP = Intern prøve Tværprofessionel Monofaglig Fastlagt studieaktivitet Udarbejdelse af IP KAPE maj 2012 Undervisningen på modul 5 afvikles i ugerne 35/6 36/7 37/8 38/9 39/10 40/11 41/12 42/13 43/14 44/16 45/16 Undervisningen er inddelt i 3 perioder. En monofaglig del på 3 uger En tværprofessionel del på 4 uger En monofaglig del på 4 uger. Undervisningen tilrettelægges i 1. del af det monofaglige område som temauger i ugerne 35/6 36/7 37/8. De studerende arbejder med følgende temaer 1: Professionsidentitet og værdier i sygepleje 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder 3: Sundhedsvidenskab Undervisningen i den tværprofessionelle del tilrettelægges af de forskellige undervisningsteams. Udgangspunktet er de emner, som de studerende har valgt. Undervisningen vil foregå i ugerne: 38/9 39/10 40/11 Modulkoordinator og relevante undervisere er til rådighed, hvis de studerende har spørgsmål i forhold til undervisningens indhold eller valg af emne. 9

10 I den sidste uge af den tværprofessionelle del (uge 41/12) vil der være: Gruppe refleksion, IT - fremlæggelser, udarbejdelse af individuel studieaktivitet på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Undervisningen tilrettelægges i 2. del af det monofaglige område, som temauger i ugerne 42/13 43/14 Her arbejder de studerende med temaerne 4: Sundhedsfremme- forebyggelse og rehabilitering 5: Antropologi og sociologi Centrale fagområder Sygepleje fokus på kernefagligheden og flerfaglig opgaveløsning Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin der arbejdes med professions-, udviklings- og forskningsbaseret viden og med videnskabsteoretiske aspekter med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelser. Sundhedsinformatik udgangspunktet er kommunikations og informationsmetoder, der anvendes i sundhedsprofessionel praksis og deres bidrag til dokumentation og kvalitetssikring. Sygdomslære fokus her er udvalgte folkesygdomme, herunder faktorer af sundhedsfremmende, forbyggende diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende karakter. Organisation og ledelse der arbejdes med sundhedsvæsenets organisering i samfundet, herunder sundhedsøkonomiske og sundhedspolitiske forhold. Jura fokus er lovgrundlag og etiske forhold i sundhedsvæsenet. Sociologi og sundhedsantropologi der tages udgangspunkt i udvalgte samfundsvidenskabelige teoriers betydning for faget. Prøve og bedømmelse Modulet afsluttes med Intern teoretisk prøve. Prøven er individuel og skriftlig. Det skriftlige produkt bedømmes med karakterfastsættelse ud fra 7- trins-skalaen (BEK nr. 262 af 20/03/2007). 10

11 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Videnskabeligt fagområde Semester- og modulplacering ECTS-points og lektioner Monofaglig del af det tværfaglige modul Sundhedsvidenskabelige fagområde 3 Semester Modul 5 9 ECTS (incl. 2 kliniske) 80 lektioner Centrale indholdskomponenter Tema 1: Professionsidentitet og værdier i sygeplejen. Monofaglighed Kernefaglighed Professionsidentitet Videnskabsteori Sundheds- og sygdomsbegreber Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder. Sygeplejens organisering, rammer og kvalitetskrav Lovgivning i sundhedsvæsenet Et organisationsperspektiv og et patientperspektiv Sundhedspædagogik Tema 3: Sundhedsvidenskab. Tværprofessionalitet Folkesygdomsbegrebet Telemedicin Epidemiologi Tema 4: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering Tema 5: Antropologi og sociologi Kultur Stigmatisering Social ulighed Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges med en vekselvirkning mellem oplæg på hold eller som 11

12 auditorieundervisning, gruppearbejde, samt praksisbesøg. Den lægges vægt på, at den studerendes kompetence i at beskrive emner og temaer er baseret på refleksion samt teoretisk argumentation. Der vægtes brugen af IT som støttemiddel til kommunikation og samarbejde, hvilket stiller krav til de studerendes brug af dette medie. Vejledningen i relation til casearbejde, praksisbesøg o.a. vil foregå i grupper. De studerendes læringsaktiviteter Holdundervisning, auditorieundervisning, casestudier, film, praksisbesøg o.a. efterfulgt af gruppearbejde. IT- faciliteter Læseplanen tilgængelig på fronter 14 dag før undervisnings start. Øvrige undervisningsmaterialer lægges på fronter Prøve og bedømmelse Gennemførslen af den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den interne teoretiske prøve på modul 5 Intern prøve indgår i den monofaglige del at modulet se prøvekriterier. Pensum Tema 1: Professionsidentitet og værdier i sygeplejen: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed De Sygeplejeetiske Retningslinier Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Drew, Dee (2011): Professional identity and the culture of community nursing. British Journal of Community Nursing. Vol 16, no. 3, p Järvinen, Nargaretha og Mik-Meyer, Nanna (2012): At skabe en professionel. I: At skabe en professionel. Hans Reitzels Forlag. S Grundlagsdokument fra Sygeplejeskolen i Vejle: Sygeplejefaglig profil Kan findes på Fronter. Laursen Per Fibæk (2004): Hvad er egentlig pointen ved professioner? om professionernes samfundsmæssige betydning. I: De professionelle forskning i professioner og professionsuddannelser af Katrin Hjort (red.) Roskilde Universitetsforlag. S.? Madsen, Kirsten Halskov og Winther, Bodil (2011)Sygeplejeprofessionen. I: Basisbog i sygepleje - krop og velvære. (Red.) Suhr, Lis Kristine og Winther, Bodil. Munksgaard Danmark. 2. udgave S og Nielsen, Niels Grønbæk (2010): Profession i praksis. I: Professionsbachelor, uddannelse, kompetence og udvikling af praksis. (Red.) Nielsen, Bodil et al. Professionshøjskolen UCC. S

13 Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder: Birkler, J og Dahl, M R 2011, Den digitale patient. Munksgaard Danmark 1. udgave. S Bruun Jensen, Bjarne (2009): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende sundhedsarbejde. Kamper- Jørgensen, Finn; Almind, Gert, Bruun Jensen, Bjarne (red.). Munksgaard Danmark. p Bruun Jensen, Bjarne (2009): Sundhedspædagogik og intervention. I: Forebyggende sundhedsarbejde. Kamper- Jørgensen, Finn; Almind, Gert, Bruun Jensen, Bjarne (red.). Munksgaard Danmark. p Danielsen, Maria 2009, sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I: Sundhedsvæsenet på tværs opgaver og regulering. Forlag Munkgaard 1 udg, 3. oplag. S Engelund, Gitte (2011): I balance med kronisk sygdom. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse. Steno. P og Kan downloades på: Glinsvad, Birthe (2006): Sundhedspædagogik. I: Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gads Forlag. Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten (red.). p Juhl, L B, Retlig regulering og sundhedsinformatik. I Erdmann, L W (red.) 2011, Sundhedsinformatik I klinisk praksis. Gads Forlag. 1. Udgave. S Just, E og Nordentoft, H M, 2012, Tværfaglig praksis. Hans Rietzels Forlag1. udgave s Kristensen, K 2011, Sundhedsjura Patientens retsstilling, Sundhedspersoners ansvar, Myndigheders tilsyn. Gads Forlag 4. udgave. S og Kristensen, Kent 2008, Patienters ret til selvbestemmelse. I: Sundhedsjura. Patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. Gads Forlag. S Kristensen, Kent 2008, Aktindsigt i helbredsoplysninger. I: Sundhedsjura. Patienters retstilling, sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. Gads Forlag. s ICN sygeplejeetiske retningslinjer ( Juni 2012) Nordentoft, H M, 2012, Tværfaglig praksis. Hans Rietzels Forlag1. udgave s ( juni. 2012) ( juni. 2012) (juni. 2012) Sundhedsloven ( juni 2012) Sygeplejeetiske retningslinker Dansk Sygeplejeråd ( juni 2012) Aadland, Einar 2008, Etik- dilemma og valg. Dansk psykologisk forlag. 1 udg. 7. opl. S 19-25, 37-45,

14 Tema 3: Sundhedsvidenskab: Andersson, Ingemar. Oversat af Petersen, Alice.(2008): Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. Gads for lag p , Hulbæk, L, Telemedicin og e-kommunikation. I Erdmann, L W (red.) 2011, Sundhedsinformatik I klinisk praksis. Gads Forlag. 1. Udgave. S Kjøller, Mette; Juel, Knud og Kamper-Jørgensen, Finn (red.) (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark 2007: 2004, 2005, Statens Institut for Folkesundhed, København, Kapitel 2: Baggrund og Formål, s esundhedsrapporten% aspx (juni 2012) Patofysiologi: Det syge menneske, Wyller et al. Gads forlag, 2. udgave , , , , , , , , , , , Tema 4: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering: Jensen L., Petersen L. og Stokholm G. (2011) Rehabilitering teori og praksis. 1.udgave. 3 oplag. Munksgaard Danmark. København. s Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., og Jensen, B.B. (2009): Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udg. Munksgaard, København. S og Regeringen (2009): Sundhedspakke 2009 Godt på vej mod et sundere Danmark. København. S %20dokumenter/Sundhedspakken09/Sundhedspakke09.ashx (juni 2012) Vallgårda, S. (2011): Livsstilssygdomme og livsstil. I Brock, S.( red.2011): Folkesundhed perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia. S Litteratursøgning: Buus, Niels; Kristiansen, Hanne Munch; Tingleff, Ellen Boldrup; Rossen, Camilla Blach (2008): Litteratursøgning i praksis : begreber - strategier - modeller. I: Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd, nr. 10. Bilag p. 1-8 Bønløkke, Mette (2011): Informationskompetence. I: Erdmann, Lone Withen (red.): Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag. P Internet: gning.aspx ( ) Tema 5: Antropologi og sociologi: Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne (2009): Sociologisk og socialantropologisk tænkemåde. I: Sociologi og socialantropologi. Mellem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Danmark. 2. udgave side S Giddens, Anthony (2002): Class, stratification and inequality. I Sociology. Polity Press, Cambridge. UK. S

15 Lauvås, K og Lauvås, P, 2006, Kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse. I:Tværfagligtsamarbejde. Perspektiver og strategi. Forlag Klim, 2.udg, 1.oplag. S Petersen, Helle, 2088, Det kommunikerende hospital. Forlaget Børsen, 1udg, 1 oplag. S 71-93Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Københavns Universitet. pp. 5,7-9, og Rapporten kan downloades på df Mogensen Hanne, Oberlander Lars (2006): Antropologiske perspektiver på kultur. I: Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. (Red.) Niklasson Grit. Frydenlund. 1. udgave S Norvoll Reidun (2009): Social afvigelse og social kontrol. I: Sociologi og socialantropologi. Mellem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Danmark. 2. udgave side S Thorbjørnsrud Berit (2009): Kultur, sundhed og sygdom. I: Sociologi og socialantropologi. Mellem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Danmark. 2. udgave side S Evaluering Dialogbaseret 15

16 Modulets ECTS points Valgfag og ECTS points Det tværfaglige modul TPM 6 ECTS TPM - uge 4 ½ ETCS point (tre uger) TPM 1 ½ til dokumentation for deltagelse (en uge) Modulets overordnede idé Formålet med modulet er, at kvalificere de studerendes evne til at studere og løse aktuelle problemstillinger i et praksisfelt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. I modulet lægges vægt på, at den studerende deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet og opnår kendskab til grænser og berøringsflade mellem egen og andre professioner. De studerende reflekterer over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus og kvalificere og nytænker egen tværprofessionelle indsats. Hensigten er at medvirke til at uddanne professionsbachelorer, der gennem tværprofessionelt samarbejde kan imødekomme behovet for at skabe sammenhæng og overgange mellem forskellige velfærdsydelser med udgangspunkt i borgernes behov. Derudover skal modulet bidrage til at udvikle de studerendes professionsbachelorfaglighed, og et fælles professionsbachelorfagligt sprog. Professionsbachelorfaglighed kan defineres som; virke i praksis, udvikling af praksis og forvalte praksis på et etisk og fagligt grundlag. Læringsudbytte Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i sin professionelle identitet: opnår en indsigt i andre relevante professioner og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession kan bringe sin egen profession og faglighed i spil med andre fagligheder i løsningen af problemstillinger i en praksis, der er kompleks, forskelligartet og under stadig udvikling og forandring opnår erfaring med at samarbejde med professionelle inden for andre professionsområder, herunder kompetence til at facilitere effektivt teamsamarbejde og netværksdannelse. Det er målet, at den studerende gennem deltagelse i udviklings- og innovationsprocesser: kan indgå i et tværfagligt arbejde med henblik på udvikling af problemstillinger inden for velfærdsområdet i samarbejde med andre professionelle kan identificere og formulere problemstillinger, samt arbejde på et professionsbachelorfagligt niveau med udvikling af konkrete løsningsforslag kan arbejde tværfagligt, dvs evne at kombinere viden, forståelser og metoder fra andre fagområder. Det er målet, at den studerende på grundlag af faglig og professionel etik: kan arbejde med problemstillinger inden for velfærdsområderne med en professionel etik samt personlig og faglig integritet har forståelse for, at praksis inden for velfærdsområderne både har et nært perspektiv knyttet til den enkelte borger og et større samfundsmæssigt politisk perspektiv udvikler evne og vilje til at øve personlig og professionel indflydelse på beslutninger i de 16

17 sammenhænge, den enkelte indgår i. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Det Tværprofessionelle Modul er et forløb på fire uger, hvor de studerende arbejder med et tværprofessionelt emne, der har en særlig relation til professionernes tværprofessionelle kompetencer og / eller til relationskompetence til aktuelle professionsudfordringer i velfærdssamfundet. Den studerende skal tilmelde sig elektronisk til de emner de ønsker at deltage i. De skal angive en 1. prioritet og samtidig tilkendegive, hvad der vil være deres 2. og 3.prioritet. Der vil være mulighed for at vælge emner i Svendborg, Odense og Vejle /Jelling. Emnerne vil i foråret blive udmeldt den 1. marts og i efteråret den 1. september Undervisningen og vejledning tilrettelægges i de tre uger på mandage, tirsdage og fredag. I den fjerde uge arbejder den studerende med at dokumentere deltagelsen og udbyttet med udgangspunkt i den enkelte grunduddannelses anvisninger. For sygeplejerskeuddannelserne vil der her være tale om udarbejdelse af en fastlagt studieaktivitet, som skal rettes mod IT - baseret kommunikation (Se afsnittet: Fastlagt studieaktivitet modul 5). Centrale indholdskomponenter I det Det Tværfaglige Modul udbydes emner som vil have en varighed af tre uger. Et emne beskriver den faglige standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte emner. Beskrivelsen omfatter: Titel Kort beskrivelse Uddybende beskrivelse Udbudssted: (UCL/uddannelse og adresse) Undervisere: (navn, stilling, titel og ansættelsessted) Valgfagsspecifikke læringsmål Centrale indholdskomponenter Tilrettelæggelse Undervisning- og læringsaktviteter Dokumentation for deltagelse Læremidler/pensum Undervisningens tilrettelæggelse Det Tværprofessionelle modul giver de studerende og underviserne mulighed for at mødes på tværs af uddannelsesretningerne. Modulets indholdsmæssige struktur er bygget op omkring to overordnede kompetencer og temaer, som er fælles for alle uddannelserne. Kompetencer Den tværprofessionelle kompetence Kan defineres som professionernes forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet et gennem tværfagligt samarbejde. 17

18 Relationskompetencer Kan defineres som den professionelles fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremme, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Temaer Tre temaer som afspejler aktuelle, relevante samfundsmæssige udfordringer for alle de involverede professionsuddannelser. Temaerne skal medvirke til, at grundlaget for TPM er aktuelt og i overensstemmelse med de behov, der er i praksisfeltet. Temaerne afspejler samtidig nogle af UCL s centrale indsatsområder. Der er således tale om tre overordnede temaer: Inklusion Sammenhængende forløb og Sundhedsfremme. Emner Kompetencer og temaer udgør tilsammen rammen, for udvikling af de enkelte Emner. Se beskrivelsen af de enkelte emner. Fastlagt studieaktivitet Gennemførslen af den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan gennemføre den interne teoretiske prøve på modul 5. Intern prøve indgår i den monofaglige del at modulet se prøvekriterier. Tilmelding Tilmelding foregår på følgende måde: Du skal tilmelde dig elektronisk. Tilmelding vil foregå på modul 3, i månederne marts/april og september / oktober Du skal tilmelde dig på din 1. prioritet og samtidig oplyse din 2. og 3. prioritet. Når du har oplyst din kontakt mail vil du automatisk modtage en bekræftelse på din tilmelding. Du vil modtage et brev fra UCL hvori det vil fremgå, hvilket emne du er optaget på. 18

19 Fastlagt studieaktivitet modul 5 Formål: At de studerende individuelt dokumenterer deres læringsudbytte af deltagelse i den Tværprofessionelle del af modul 5. At de studerende øger deres IT-baserede kompetencer. Afvikling: Afvikles i uge 12/41 Mandag/tirsdag Der skemalægges 3 lektioner med mulighed for vejledning. Basisgrupperne mødes på sygeplejeuddannelsen og diskuterer følgende spørgsmål: Hvordan er det tværprofessionelle kommet til udtryk i arbejdet med det valgte emne? Hvordan er egen kærnefaglighed blevet udnyttet i arbejdet med det valgte emne? Hvordan kan læringsudbyttet anvendes i eget studie? Udbyttet af ovenstående skal præsenteres i elektronisk form. Torsdag Der skemalægges 3 lektioner hvor de studerende præsenterer deres elektroniske produkt. for hinanden, underviserne og andre interesserede. Dette foregår på skolen. Fredag Den enkelte studerende uploader eget læringsudbytte fra det valgte emne i den Tværprofessionelle del af modul 5 (max 1500 tegn eksklusiv mellemrum) senest kl Aflevering af dokumentet på Fronter er en betingelse for deltagelse i intern prøve på modul 5. 19

20 Intern teoretisk prøve på Modul 5 3. Semester 20

21 Intern teoretisk prøve modul 5 Prøven er en teoretisk og individuel skriftlig prøve indenfor fagene; Sygepleje, Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin, Sundhedsinformatik, Organisation og ledelse, Jura herunder social- og sundhedslovgivning og Sociologi Sundhedsantropologi. Prøven har fokus på tværprofessionelle problemstillinger og sygeplejeinterventioner knyttet hertil. Formål Prøven skal vise, at de studerende med udgangspunkt i modulets teori kan foretage en faglig undersøgelse af en udvalgt tværprofessionel problemformulering. Prøven skal vise, at de studerende kan forklare og beskrive sammenhængen mellem problemstillinger i praksis og anvendelsen af teori med henblik på at øge deres forståelse for tværprofessionelle problemstillinger i praksis. Prøven skal således øge de studerendes kompetencer i at arbejde med en akademisk arbejdsproces, der er kendetegnet ved analytiske og metodiske færdigheder og evne til argumentation. Mål for intern prøve Prøven skal vise, at den studerende i forhold til en tværprofessionel problemformulering: kan demonstrere en forståelse for hvordan egen professionsidentitet og inddragelse af andre professioners kernefaglighed, kan medvirke til tværfaglige problemløsninger til gavn for patienter og borgere. kan beskrive hvordan etiske og retslige principper danner grundlag for de beslutninger, der træffes i forhold til patienten og borgeren. kan forklare og udvise forståelse for de retlige og etiske princippers betydning for kommunikation, dokumentation og kvalitetssikring i relationen mellem de fagprofessionelle, patient og borger. kan beskrive hvordan forskellige videnskabsteoretiske perspektiver kan få betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og patienter. kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende opgaver. Rammer En forudsætning for at kunne gennemføre den interne prøve er, at de studerende har gennemført en fastlagt studieaktivitet rettet mod IT baseret kommunikation og samarbejde. Den fastlagte studieaktivitet afslutter TPM forløbet. Underviserne udarbejder 2 tværprofessionelle problemformuleringer med baggrund i de formuere der læringsudbytterne for modul 5 og den gennemgående case anvendt på modulet. De studerende vælger en af disse problemformuleringer som udgangspunkt for prøven. Problemformuleringerne offentliggøres på Fronter fredag i uge 14/43. 21

22 Prøven afvikles i ugerne 15-16/ afleveringstidspunkt fremgår af prøveoversigten. Kriterier for den skriftlige prøve Indledning En kort argumentation for valg af problemformulering En kort beskrivelse af casen som danner udgangspunkt for den valgte problemformulering. Metode Formål med opgaven. Beskrive valg og begrundelse af de teorier, der kommer til at indgå i besvarelsen af den valgte problemformuleringen. Her forventes også inddragelse af en national eller international undersøgelse som har fokus på det sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende perspektiv Undersøgelse Problemformuleringen forklares/undersøges ud fra den valgte teori, og der søges efter svar på problemformuleringen. Fokus er det tværfaglige samarbejde Konklusion Undersøgelsesafsnittets svar på problemformuleringen sammenfattes. Refleksion En sammenfatning og beskrivelse af, hvordan arbejdet med problemformuleringen kan få betydning for den studerendes fremtidige tværfaglige samarbejde i praksis. Prøvens form og referencer Den individuelt udarbejdede opgave omfatter max anslag (bogstaver, tal og tegn - en normal tekstside er 2000 anslag). Heri er forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtaget. Antallet af anslag skrives på projektets forside. Overskridelse af max. antal anslag medfører at opgaven afvises. Til nedskrivning af antal anslag anvendes nyt prøveforsøg. I opgaven skal der indgå litteratur af minimum 500 sider. På referencelisten angives ud for hver reference det antal sider, der er læst. Disse sammentælles til sidst på referencelisten. Referencerne skal have relation til den valgte problemformulering og til indholdet på modul 5. Prøven afleveres i 2 papireksemplarer i Studiesekretariatet. Desuden afleveres et eksemplar kun af opgavens tekstsider i afleveringsmappen på Fronter. Afleveringstidspunktet skal overholdes, ellers bortfalder retten til at få opgaven bedømt ved den prøve, som den studerende er indstillet til, og dette betragtes som første prøveforsøg. 22

23 Tidspunktet for karaktermeddelelsen og resultatet af bedømmelsen ses på Fronter. Den skriftlige prøve udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt 09/2011. Vejledning Under udarbejdelse af prøven tilbydes gruppevejledning til hver basisgruppe - 1 lektion svarende til 45 min. Lektionen planlægges i slutningen af uge 15/44 Bedømmelsesgrundlag Prøven bedømmes ud fra Mål for intern prøve Modul 5, hvor der især lægges vægt på metode, det undersøgende afsnit og konklusionen. Karakterfastsættelsen sker efter 7-trinsskalaen, og karakteren skal være mindst 02 for at præstationen er bestået (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Manglende formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse (BEK nr af 24/08/2010). Prøven bedømmes af intern underviser på modulet. Beskrivelse af karaktererne 12 og 02 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende opgaver med en tydelig relation til problemformuleringen. Kan sikkert identificere egen kernefaglighed og andres professions kernefaglighed, og beskrive hvordan tværfaglige problemløsninger kan være til gavn for patienter og borgere Kan beskrive retslige og etiske principper samt forklare disse princippers betydning for den måde der kommunikeres, dokumenteres og kvalitetssikres i det danske sundhedsvæsen. Kan beskrive styrker, svagheder og forskelle i videnskabsteoretiske perspektiver og deres betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og patienter. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Det betyder at de studerende: Kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende opgaver på en måde så minimal relevans for problemformuleringen fremstilles 23

24 Kan på minimalt niveau identificere egen kernefaglighed og andres professions kernefaglighed, og beskriver mangelfuldt, hvordan tværfaglige problemløsninger kan være til gavn for patienter og borgere Kan beskrive retlige og etiske principper; men forklarer mangelfuldt disse princippers betydning for den måde der kommunikeres, dokumenteres og kvalitetssikres i det danske sundhedsvæsen. Udviser minimal forståelse i beskrivelsen af styrker, svagheder og forskelle i videnskabsteoretiske perspektiver og deres betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og patienter. Pensum I eksamenspensum indgår pensum opgivet i modul 5 s fagbeskrivelser. Praktiske forhold Indstilling De studerende er automatisk indstillet til den ordinære prøve. Prøven skal være bestået inden de studerende kan afslutte bachelorprojektet. Framelding Såfremt en studerende ikke ønsker at afvikle prøven ved det ordinære prøvetidspunkt, skal den studerende skriftligt framelde sig på formularen Framelding til Interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver Uddannelsen Tidspunktet for framelding kan ses på Fronter. Når framelding sker indenfor det fastsatte tidspunkt, har den studerende ikke brugt første prøveforsøg. Den studerende kan herefter indstille sig til næste ordinære prøve på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver uddannelsen Prøven skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet (BEK nr. 29 af 24/01/2008). Regler for sygeeksamen En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges derfor således, at den studerendes uddannelsesbehov videst muligt tilgodeses (BEK nr.1016 af 24/08/2010). Ny prøve Ved ikke bestået prøve kan de studerende indstille sig til Ny prøve. Ny prøve kan kun finde sted, såfremt den studerende har indstillet sig til omprøve på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver uddannelsen De studerende indstiller sig til næste ordinære prøve. Tidspunktet for indstilling og afvikling af prøven aftales med bedømmer. Vejlederen og den studerende drøfter prøven, og de områder af prøven, der skal laves om, for at forbedre den studerendes muligheder for at bestå prøven. Tildeling af vejledningslektioner afhænger af, hvor meget den studerende skal forbedre i projektet. 24

25 Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Prøven er omfattet af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24/08/2010. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20/03/2007 og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24/01/2008. Regler for klager over eksamensafgørelser Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24/08/2010. En klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. Klagen skal være begrundet. 25

26 Modul 6 Modul Klinisk undervisning Sygeplejefagligt tema Modulets ECTS points Teoretiske fag og ECTS points Delfag og ECTS points Teoretiske elementer (ECTS points) Kliniske elementer (ECTS points) Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 15 ECTS Sygeplejefaget ( 1 ECTS teoretisk 12 ECTS og 11 ECTS klinisk) Folkesundhedsvidenskab, epidemiologi og miljømedicin 3 ECTS ( 2 ECTS teoretisk og 1 ECTS klinisk) 3 ECTS 12 ECTS Modulets overordnede idé Det sygeplejefaglige tema er kliniske sygeplejefaglige forløb inden for sygeplejerskens sundhedspædagogiske, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende opgaver. Patientgruppen er ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme samt gravide kvinder, nyfødte samt børn og familier. Fokus er, at de studerende reflekterer over og opnår kompetencer til at observere og udføre velbegrundet og vidensbaseret sygepleje fra vugge til grav. Sygeplejen i modulet retter sig mod ikke-problematiske, problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. Læringsudbytte Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/ borgere At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, 26

27 forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Målbeskrivelse for klinisk undervisning Læringsmålene skal bidrage til den samlede idé, der handler om at reflektere over og udføre sundhedspædagogisk virksomhed og sygepleje til børn og familier samt til ældre patienter/ borgere med kroniske sygdomme i primær sundhedstjeneste. Læringsmålene for det kliniske undervisningsforløb i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen er, at de studerende anvender kliniske metoder til at identificere aktuelle og potentielle behov for sygepleje hos patienter/borgere med kroniske sygdomme tilrettelægger, koordinerer og udfører sygepleje til udvalgte patienter/borgere med kroniske sygdomme, så patienternes/ borgernes behov er imødekommet selvstændigt definerer og dokumenterer sygeplejeopgaver og udfører sygeplejen til patienter/ borgere med udvalgte kroniske lidelser samarbejder med andre faggrupper og borgere/ patienter og koordinerer tilbuddet til borgere med henblik på at opnå den bedste helhedsløsning for en borger /patient redegør for sine refleksioner over risikovurderinger af sundhedsfremmende og forebyggende karakter set i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv under vejledning og i samarbejde med sundhedsplejersken planlægger og udfører sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til raske børn i hjem og skole redegør for sine refleksioner over sundhedsfremmende tiltag og tilbud til gravide, nyfødte, børn og familier og intervenerer her ud fra redegør for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats hos børnefamilier i forhold til livsstil og livsstilssygdomme. Centrale indholdskomponenter Klinisk undervisning i hjemmesygeplejen De studerende indleder modul 6 med 8 uger i hjemmesygeplejen, der inkluderer 2x1 uges teoriundervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Undervisningen i hjemmesygeplejen centrerer sig om, at den studerende udfører sygepleje i problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. Fokus er, at den studerende får indsigt i og kan udføre det sundhedspædagogiske arbejde til ældre mennesker med kroniske sygdomme. Introduktionsperioden 1. uddannelsesuge i hjemmesygeplejen Introduktion til områdets specielle opgaver og kultur. Sammen med forventningssamtalen udarbejdes en skriftlig individuel studieplan. Studieplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den individuelle studieplan kan ses som bilag 1.4 til Klinisk Studiemappe et værktøj til læring og vejledning i praksis (University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2. udgave, aug 2004, red. aug. 2008). Den individuelle studieplan anvendes til planlægning af det kliniske undervisningsforløb, og udarbejdes med udgangspunkt i mål for det kliniske undervisningsforløb, uddannelsesmulighederne og ud fra de studerendes uddannelsesbehov. 27