DuoFLEX Cocktail Anti-S100 Anti-Tyrosinase Anti-Melan-A Ready-to-Use (Link) Kode IC001. Tilsigtet anvendelse

Transkript

1 DuoFLEX Cocktail Anti-S100 Anti-Tyrosinase Anti-Melan-A Ready-to-Use (Link) Kode IC001 Tilsigtet anvendelse Synonymer for antigen Resumé og forklaring Leveret reagens Anvendes til in vitro diagnostik. DuoFLEX Cocktail Polyclonal Rabbit Anti-S100, Monoclonal Mouse Anti-Human Melan-A, klon A103 og Monoclonal Mouse Anti-Human Tyrosinase, klon T311, (Link), er beregnet til anvendelse ved immunhistokemi sammen med Autostainer Link instrumenter. Polyklonalt kanin anti-s100 mærker celler, der udtrykker S100 og er nyttigt til identifikation af S100-positive neoplasmer som f.eks. malignt melanom (1,2), Langerhanscellehistiocytose (3), chondroblastom (4) og schwannom (5). Et panel af antistoffer, inkl. polyklonalt anti-s100, kode Z0311, er blevet anvendt af International Lymphoma Study Group til klassificering af tumorer af den suspekte histiocytiske/dendritiske celletype (6). Monoklonalt murint anti-humant tyrosinase, klon T311 er nyttigt til identifikation af melanocytiske læsioner og melanomer. Monoklonalt murint anti-humant melan-a, klon A103 er nyttigt til identifikation af melanomer (7,8) og er også anvendeligt som en nyttig markør for angiomyolipomer (9). Den kliniske fortolkning af enhver farvning eller mangel på samme skal suppleres med morfologiske undersøgelser med anvendelse af korrekte kontroller og evalueres i relation til patientens kliniske historie og andre diagnostiske analyser af en kvalificeret patolog. Melan-A: MART-1; Tyrosinase: T311; EC S100: En multigen-familie af Ca 2+ -bindende proteiner med lav molekylvægt (MW mellem og ). Familien omfatter 19 medlemmer, der udtrykkes differentieret i et stort antal celletyper. Således er S100B (tidligere S100β) mest talrig i gliaceller i det centrale og perifere nervesystem, i melanocytter, chondrocytter og adipocytter, hvorimod S100A1 (tidligere S100A/S100α) er mest talrig i cardiomyocytter, slow-twitch skeletmuskelceller, spytepitelceller og nyreceller. Desuden findes S100B i tumorceller og subpopulationer af neuroner, mens S100A1 også er blevet fundet i neuroner i hippocampus. S100A6 udtrykkes af fibroblaster og glatte muskelceller og hjertemuskelceller (5). Medlemmer af S100-familien har været sat i forbindelse med den Ca 2+ -afhængige regulering af en række intracellulære aktiviteter såsom proteinfosforylering, celleproliferation (inkl. neoplastisk transformation) og differentiering (10). Tyrosinase: Et kobber-glycoenzym, der er involveret i produktionen af melaninpigmenter, herunder både eumelanin og phæomelanin (11,12). I denne proces katalyserer tyrosinase hydroxyleringen af L-tyrosin til L-dopa og oxideringen af L-dopa til L-dopaquinon (11,12). Som markør af melanocytisk cellelinje er tyrosinase lokaliseret til melanocytter, der kan findes på den dermale/epidermale overgang i normal hud, men detekteres ikke i andre normale celler (13). Pigmenterede dele af øjet, så som choroidea og iris, indeholder også melanocytter. Ekspression af tyrosinase ses også i melanocytiske læsioner, herunder benign nevi og størstedelen af primære og metastatiske maligne melanomer, og ikke i ikke-melanocytiske tumortyper (13,14,15). Tyrosinase kan desuden genkendes af autologe cytotoksiske T-celler fra melanompatienter, og derfor har tyrosinasepeptider anvendelighed i melanomvacciner (16,17). Melan-A: Er isoleret som et melanom-specifikt antigen, et transmembranprotein sammensat af 118 aminosyrer med ukendt funktion (7). Melan-A-genet blev klonet fra en human melanomcellelinje, og dets ekspression på melanomer genkendes af autologe cytotoksiske T-celler (19). Melan-A udtrykkes i hud, retina og i hovedparten af dyrkede melanocytter og melanomer, mens en lang række andre undersøgte væv og cancere ikke udtrykker melan-a (7,18,19). Dog udtrykkes melan-a i angiomyolipomer (9). Sammen med melan-a er syv andre melanomantigener blevet identificeret. MAGE-1, MAGE-3, tyrosinase, gp100, gp75, BAGE-1 og GAGE-1, som alle genkendes af autologe cytotoksiske T-celler (7). Se Dakos generelle vejledning i immunhistokemisk farvning eller detektionssystemets vejledning til IHCprocedurer vedrørende: (1) Princip for proceduren, (2) Nødvendige materialer, der ikke medfølger, (3) Opbevaring, (4) Klargøring af prøve, (5) Farvningsprocedure, (6) Kvalitetskontrol, (7) Fejlfinding, (8) Fortolkning af farvning, (9) Generelle begrænsninger. Cocktailen polyklonalt kanin- og monoklonalt murint antistof, der er klar til brug, leveret i væskeform i en buffer, der indeholder stabiliserende protein og 0,015 mol/l natriumazid. Polyklonalt kanin anti-s100 Monoklonalt murint anti-humant tyrosinase, klon T311, isotype: IgG2a, kappa Monoklonalt murint anti-humant melan-a, klon A103, isotype: IgG1, kappa Immunogen S100: S100 isoleret fra kohjerne Tyrosinase: Renset, rekombinant, uglykosyleret tyrosinaseprotein, der består af 452 aminosyrer af det 511 aminosyre-, modne, humane tyrosinaseprotein (11). Melan-A: Rekombinant protein udtrykt i E. coli svarende til melan-a (7). ( ) DK_001 s. 1/5

2 Specificitet S100-antistoffet er blevet fastfaseabsorberet med humane plasma- og koserumproteiner. I Western-blot af oprensede humane rekombinante S100-proteiner mærker antistoffet S100B stærkt, S100A1 svagt og S100A6 meget svagt. Der blev ikke observeret nogen reaktion med de øvrige testede S100-proteiner: S100A2, S100A3 og S100A4 (20). I indirekte ELISA viser antistoffet ingen reaktion med humant plasma og koserum. Som påvist ved immunhistokemi på formalinfikserede, paraffinindstøbte vævssnit, krydsreagerer antistoffet med det S100-ækvivalente protein i menneske, kat, hest, mus, rotte og svin. Med hensyn til anti-tyrosinase blev immunblotting udført ved hjælp af L-celler transficeret med tyrosinasegenet, og på fire cellelinjer, der udtrykker tyrosinase-mrna: SK-MEL-13, SK-MEL-19, SK-MEL-30 og SK-MEL-37 (11). I overensstemmelse med tidligere rapporter genkendtes en klynge proteiner i området kda af klon T311 ved immunblot af alle fem cellelinjer (11). Desuden blev et bånd på 55 kda farvet i blot fra cellelinjer, der er stærkt reaktive (SK-MEL-19)(1). Endvidere var immunblot af ikke-transficerede L-celler og tre cellelinjer, der ikke udtrykker tyrosinase-mrna (MZ2-MEL3.1, SK-MEL-187 og MZ2-MEL2.2), negative med klon T311 (11). L-celler transficeret med det tyrosinase-relaterede protein 1, TRP-1(gp75), var ligeledes ikke-reaktive med klon T311 i immunfluorescens- og immunblottinganalyser, hvilket indikerer, at antistoffet ikke krydsreagerer med det melanosom-associerede protein, TRP-1(gp75) (11). Anti-melan-A antistoffet mærker en proteindublet kda i Western-blot af cellelysater fra melan-a mrna positive cellelinjer, mens der ikke spores nogen mærkning i melan-a mrna-negative cellelinjer (7). I immunpræcipitater af de melan-a positive cellelinjer SK-MEL-13 og SK-MEL-19 mærker antistoffet en proteindublet på kda svarende til melan-a, hvorimod der ikke spores nogen præcipitation i melan-a mrna-negative cellelinjer (7). Forholdsregler 1. Må kun anvendes af uddannet personale. 2. Produktet indeholder natriumazid (NaN 3), et kemikalie der er yderst giftigt i ren form. Selvom koncentrationen i produktet ikke er klassificeret som farligt, kan natriumazid reagere med bly og kobber og danne meget eksplosive ophobninger af metalazider. Efter bortskaffelse skylles med rigelige mængder vand for at hindre ophobning af metalazid i afløb. 3. Som med alle produkter, der er afledt ud fra biologiske kilder, bør der iagttages korrekte håndteringsprocedurer. 4. Brug egnet personligt beskyttelsesudstyr for at undgå kontakt med øjne og hud. 5. Ubrugt opløsning skal bortskaffes i henhold til lokale, nationale og EU-bestemmelser. Opbevaring Klargøring af prøve inklusive nødvendige materialer, der ikke medfølger Farvningsprocedure inklusive nødvendige materialer, der ikke medfølger Opbevares ved 2 8 C. Må ikke anvendes efter udløbs datoen på flasken. Hvis reagenserne opbevares under andre betingelser end de specificerede, skal betingelserne verificeres af brugeren. Der er ingen synlige tegn på, at produktet kan være ustabilt. Der bør derfor udføres positive og negative kontroller samtidigt med patientprøver. Kontakt Dakos tekniske serviceafdeling, hvis der observeres uventet farvning, som ikke kan forklares med variationer i laboratorieprocedurer, og der er mistanke om et problem med antistoffet. Antistofcocktailen kan anvendes til mærkning af paraffinindstøbte vævssnit fikseret i formalin. Vævsprøverne skal skæres i snit med en tykkelse på ca. 4 µm. Det er nødvendigt at forbehandle med varmeinduceret epitop-retrieval (HIER). Der opnås optimale resultater ved at forbehandle væv med EnVision FLEX Target Retrieval Solution, High ph (50x) (kode K8004). Afparaffinerede snit: Forbehandling af afparaffinerede formalinfikserede, paraffinindstøbte vævssnit anbefales ved hjælp af Dako PT Link (kode PT100/PT101). Der henvises til brugervejledningen for PT LINK. Følg forbehandlingsproceduren, der er beskrevet i indlægssedlen til EnVision FLEX Target Retrieval Solution, High ph (50x), (kode K8004). Følgende parametre bør anvendes til PT Link: Forvarmet temperatur: 65 C; temperatur og tid for epitop-retrieval: 97 C i 20 (±1) minutter; afkøles til 65 C. Fjern hvert Autos tainer-glasstativ med objektglas fra PT Link-karret, og dyp straks objektglassene i et glas/kar (f.eks. PT Link Rinse Station, kode PT109) med fortyndet EnVision FLEX Wash Buffer (20x) (kode K8007) ved stuetemperatur. Lad dem ligge i Wash Buffer i 1-5 minutter. Paraffinindstøbte snit: Anvendelse af vandbaseret monteringsmedie (Dako Faramount kode S3025) er den foretrukne metode til montering af dækglas. Som alternativ klargøring af præparater kan både afparaffinering og epitop-retrieval udføres i PT Link ved anvendelse af en ændret procedure. Se brugervejledningen til PT Link vedrørende oplysninger. Når farvningsproceduren er fuldført, skal snittene lufttørres ved 60 C i 1 time, nedsænkes i xylen og monteres ved hjælp af et permanent monteringsmedie. Alkohol bør undgås ved permanent montering, da det kan mindske reaktiviteten af det røde kromogen. Før montering må vævssnittene ikke udtørre under forbehandlingen eller under den efterfølgende immunhistokemiske farvningsprocedure. Det tilrådes at anvende Dako FLEX IHC Microscope Slides (kode K8020), så vævssnittene hænger bedre fast på objektglassene. Det anbefalede visualiseringssystem er EnVision DuoFLEX Doublestain System, (Link) (kode SK110). Farvningstrinnene og inkubationstiderne er forprogrammerede i Autostainer Link softwaren. Se brugervejledningen til Autostainer Link vedrørende yderligere anvisninger til indføringen af objektglas og reagenser. Hvis protokollerne ikke findes på den anvendte Autostainer-platform, kontaktes Dakos tekniske serviceafdeling. Alle inkubationstrin skal udføres ved stuetemperatur. De optimale forhold kan variere afhængigt af præparatet og klargøringsmetoder og bør fastlægges af hvert enkelt laboratorium. Hvis den evaluerende patolog skulle ønske en anderledes farvningsintensitet, kan man kontakte en Dako applikationsspecialist/teknisk service specialist for at få oplysninger om, hvordan protokollen omprogrammeres. Kontrollér, at den justerede protokols præstation stadig er gyldig ved at evaluere, at farvningsmønstret er identisk med farvningsmønstret beskrevet i Præstationskarakteristika. ( ) DK_001 s. 2/5

3 Det anbefales at kontrastfarve i hæmatoxylin ved hjælp af EnVision FLEX Hematoxylin, (Link) (kode K8008). Det anbefales at anvende et ikke-vandbaseret, permanent monteringsmedium. Ved permanent montering skal objektglassene lufttørres i 1 time ved 60 C og dernæst nedsænkes i xylen i 5 minutter. Alkohol bør undgås ved permanent montering, da det kan mindske reaktiviteten af det røde kromogen. Der skal udføres positive og negative kontroller samtidigt ved hjælp af den samme protokol som patientprøverne. Det positive kontrolvæv skal omfatte appendix, colon og hud, og cellerne/strukturerne skal vise reaktionsmønstre som beskrevet for disse væv i Præstationskarakteristika i alle positive prøver. Fortolkning af farvning Præstationskarakteristika Celler, der mærkes af anti-s100-antistoffet, udviser en rød nukleær og cytoplasmisk farvning. Celler, der mærkes af anti-tyrosinase-antistoffet, udviser brun cytoplasmisk og/eller perinuklear farvning. Celler, der mærkes af anti-melan-a-antistoffet, udviser en brun cytoplasmisk farvning. Normalt væv: Positiv mærkning med anti-s100 observeres i visse Langerhansske celler og hudmelanocytter, interdigiterende retikulumceller i lymfeknuder, medullære epiteliale retikulumceller i thymus, chondrocytter i bruskvæv, adipocytter i visse, men ikke alle biopsier, myoepitelceller i spytkirtler og bryst, follikulostellat-celler i hypofysen, og Schwann-celler og gliaceller i nervevæv. Svag mærkning ses i epitelceller i mælke- og svedkirtler. En negativ reaktion med antistoffet observeres i normale hepatocytter, galdegangsepitel, galdeblæreepitel, esophagus, mave og tyk- og tyndtarmsepitel, nyreepitel og urotel- og endotelceller (21), I colon viser satellitceller i de perifere nerver i plexus af Auerbach en moderat til kraftig nukleær og cytoplasmisk farvningsreaktion, hvorimod adipocytter og ganglionceller i plexus af Auerbach viser en svag til moderat nukleær og cytoplasmisk farvningsreaktion. Anti-tyrosinase, klon T311 blev analyseret med et panel på 33 normale væv ved hjælp af immunhistokemi, og kun hud var positiv (13). I normal hud var melanocytter immunreaktive, mens basale keratinocytter i huden forblev negative (11,13). Anti-melan-A, klon A103, mærker hud, mens mave, colon, lunge, lever, milt, nyre, testis, urinblære, bryst, ovarie, glat muskel og adipøst væv ikke mærkes af antistoffet (7,9). Det er blevet rapporteret, at de steroid-producerende celler i binyrebarken, ovarie og testis bliver mærket af antistoffet (8). Unormalt væv: Af maligne melanomer mærkede anti-s100 31/31 (100 %) konventionelle kutane, 23/24 (96 %) metastatiske, herunder 10 amelanotiske, 6/6 desmoplastiske og 1/1 myxoid maligne melanomer. I 30 benigne og 15 dysplastiske naevi sås universel homogen mærkning i alle tilfælde (1). I et andet studie af primære maligne kutane melanomer (2) var 67/67 positive med antistoffet, herunder 5/5 spindelcelle- og desmoplastiske tumorer. I 27 tilfælde af Langerhanscelle-histiocytose blev 88,5% mærket af antistoffet, herunder både lokaliseret og dissemineret sygdom (3). Af 30 undersøgte chondoblastomer udviste alle en stærk mærkning af chondroblasterne med antistoffet (4). Af typiske benigne schwannomer var 12/12 positive med antistoffet, hvilket ligeledes gjaldt 2/4 maligne schwannomer. Af neurofibromer viste 6/6 svagt ekspression af S100 undtagen visse isolerede celler og et antal ålelignende celleprocesser, som var udpræget positive (5). Det er værd at bemærke, at S100 blev udtrykt af 15 ud af 133 ikke-melanocytiske primære hudneoplasmer, dvs. 7/16 eccrine carcinomer, 2/8 metastatiske viscerale carcinomer, 2/2 maligne schwannomer og 4/5 leiomyosarcomer (2). Af primære adenocarcinomer blev 24/25 (84 %) ovarie-, 12/15 (80 %) spytkirtel-, 28/36 (78 %) endometrie-, 15/23 (65 %) nyre-, 12/20 (60 %) bryst-, 7/28 (25 %) colon-/rectum-, 2/10 (20 %) mave- og 2/27 (7 %) lungeadenocarcinomer positivt mærket af antistoffet. Adenocarcinomer i oesophagus, galdeblære, pancreas og prostata var alle negative i undersøgelsen. De fleste primære neoplasmer, som udtrykte S100, var også positive for dette protein i metastatiske foci (22). Af rhabdomyosarcomer blev 7/60 (12 %) mærket af antistoffet. De S100-posaitive tumorer var også positive for vimentin og desmin (23). Anti-tyrosinase, klon T311, blev analyseret på benigne og maligne melanocytiske læsioner og viste sig at mærke størstedelen af de benigne nevi og melanomer, som blev analyseret. Lav tyrosinase-immunreaktivitet blev observeret i melanomer af den desmoplastiske og tenformede celletype (11,13,14,15). Specificiteten af antityrosinase for malanocytiske læsioner er blevet påvist ved immunfarvning af mere end 70 forskellige ikkemelanocytiske tumortyper, hvor ingen immunreaktivitet blev påvist, hvilket indikerer, at ekspression af tyosinase er begrænset til celler af den melanocytiske cellelinje (13). I metastatiske melanomer mærkede anti-melan-a, klon A103, 16/21 tilfælde, idet der vistes positiv homogen cytoplasmisk farvning i >80-90 % af melanomceller, undtagen én som viste fokal farvning (7). I en anden undersøgelse af 10 benigne melanocytisk naevi, 10 primære melanomer og 75 metastatiske melanomer mærkede antistoffet 10/10 benigne melanocytiske naevi, 7/10 primære melanomer og 61/75 metastatiske melanomer (8). Blandt 111 carcinomer, hovedsageligt adenocarcinomer og pladecellecarcinomer, 40 kimcelletumorer og 33 forskellige ikke-melanocytiske epitelioide tumorer, blev ingen mærket af antistoffet. Antistoffet mærkede 5/5 binyrebarkadenomer, 16/16 primære og 13/13 metastatiske binyrebarkcarcinomer, og også 4/4 Leydig celletumorer fra testis og 3/4 Sertoli-Leydig celletumorer fra ovarie blev mærket med antistoffet. I en anden undersøgelse med 316 tilfælde, herunder 21 binyrebarktumorer, 16 metastatiske carcinomer i binyrerne, 10 pheochromocytomer, og 269 ekstra-adrenale carcinomer mærkede antistoffet 14/14 binyrebarkadenomer, 7/7 adrenale kortikale carcinomer, 0/16 metastatiske carcinomer i binyrerne og 0/10 pheochromocytomer. Af de 269 ekstra-adrenale carcinomer blev der mærket et enkelt serøst ovariecarcinom. I en undersøgelse med 18 angiomyolipomer blev alle 18 mærket af antistoffet (9). I en anden rapport blev alle tre angiomyolipomer mærket af antistoffet (8). ( ) DK_001 s. 3/5

4 Referencer 1. Orchard GE. Comparison of immunohistochemical labeling of melanocyte differentiation antibodies melan-a, tyrosinase and HMB 45 with NKIC3 and S100 protein in the evaluation of benign naevi and malignant melanoma. Histochem J 2000; 32: Wick MR, Swanson PE, Rocamora A. Recognition of malignant melanoma by monoclonal antibody HMB-45. An immunohistochemical study of 200 paraffin-embedded cutaneous tumors. J Cutan Pathol 1988; 15: Ye F, Huang S-W, Dong H-J. Histiocytosis X. S-100 protein, peanut agglutinin, and transmission electron microscopy study. Am J Clin Pathol 1990; 94: Edel G, Ueda Y, Nakanishi J, Brinker KH, Roessner A, Blasius S, et al. Chondroblastoma in bone. A clinical, radiological, light and immunohistochemical study. Virchows Arch A Pathol Anat 1992; 421: Gould VE, Moll R, Moll I, Lee I, Schwechheimer K, Franke WW. The intermediate filament complement of the spectrum of nerve sheath neoplasms. Lab Invest 1986; 55: Pileri SA, Grogan TM, Harris NL, Banks P, Campo E, Chan JKC, et al. (review). Tumours of histiocytes and accessory dendritic cells: an immunohistochemical approach to classification from the International Lymphoma Study Group based on 61 cases. Histopathology 2002; 41: Chen Y-T, Stockert E, Jungbluth A, Tsang S, Coplan KA, Scanlan MJ, et al. Serological analysis of Melan-A (MART-1), a melanocyte-specific protein homogeneously expressed in human melanomas. Proc Natl Acad Sci 1996;93: Jungbluth AA, Busam KJ, Gerald WL, Stockert E, Coplan KA, Iversen K, et al. An anti-melan-a monoclonal antibody for the detection of malignant melanoma in paraffin-embedded tissues. Am J Surg Pathol 1998;22: Jungbluth AA, Iversen K, Coplan K, Williamson B, Chen Y-T, Stockert T, et al. Expression of melanocyte-associated markers gp-100 and Melan-A/MART-1 in angiomyolipomas. Virchows Arch 1999;434: Donato R. Functional roles of S100 proteins, calcium-binding proteins of the EF-hand type (review). Biochim Biophys Acta 1999; 1450: Chen YT, Stockert E, Tsang S, Coplan KA, Old LJ. Immunophenotyping of melanomas for tyrosinase: implications for vaccine development. Proc Natl Acad Sci USA 1995; 92(18): Garcia-Borron JC, Solano F. Molecular anatomy of tyrosinase and its related proteins: beyond the histidine-bound metal catalytic center. Pigment Cell Res 2002; 15(3): Jungbluth AA, Iversen K, Coplan K, Kolb D, Stockert E, Chen YT, Old LJ, Busam K. T311-an antityrosinase monoclonal antibody for the detection of melanocytic lesions in paraffin embedded tissues. Pathol Res Pract 2000; 196(4): Clarkson KS, Sturdgess IC, Molyneux AJ. The usefulness of tyrosinase in the immunohistochemical assessment of melanocytic lesions: a comparison of the novel T311 antibody (anti-tyrosinase) with S- 100, HMB45, and A103 (anti-melan-a). J Clin Pathol 2001; 54(3): Hofbauer GF, Kamarashev J, Geertsen R, Boni R, Dummer R. Tyrosinase immunoreactivity in formalin-fixed, paraffin-embedded primary and metastatic melanoma: frequency and distribution. J Cutan Pathol 1998; 25(4): Slingluff CL Jr, Petroni GR, Yamshchikov GV, Barnd DL, Eastham S, Galavotti H, Patterson JW, Deacon DH, Hibbitts S, Teates D, Neese PY, Grosh WW, Chianese-Bullock KA, Woodson EM, Wiernasz CJ, Merrill P, Gibson J, Ross M, Engelhard VH. Clinical and immunologic results of a randomized phase II trial of vaccination using four melanoma peptides either administered in granulocyte-macrophage colony-stimulating factor in adjuvant or pulsed on dendritic cells. J Clin Oncol 2003; 21(21): Zajac P, Oertli D, Marti W, Adamina M, Bolli M, Guller U, Noppen C, Padovan E, Schultz-Thater E, Heberer M, Spagnoli G. Phase I/II clinical trial of a nonreplicative vaccinia virus expressing multiple HLA- A0201-restricted tumor-associated epitopes and costimulatory molecules in metastatic melanoma patients. Hum Gene Ther 2003; 14(16): Coulie PG, Brichard V, Van Pel A, Wölfel T, Schneider J, Traversari C, et al. A new gene coding for a differentiation antigen recognized by autologous cytolytic T lymphocytes on HLA-A2 melanomas. J Exp Med 1994;180: Kawakami Y, Eliyahu S, Delgado CH, Robbins PF, Rivoltini L, Topalian SL, et al. Cloning of the gene coding for a shared human melanoma antigen recognized by autologous T cells infiltrating into tumor. Proc Natl Acad Sci 1994;91: Ilg EC, Schäfer BW, Heizmann CW. Expression pattern of S100 calcium-binding proteins in human tumors. Int J Cancer 1996; 68: Vanstapel M-J, Gatter KC, de Wolf-Peeters C, Mason DY, Desmet VD. New sites of human S-100 immunoreactivity detected with monoclonal antibodies. Am J Clin Pathol 1986; 85: Herrera GA, Turbat-Herrera EA, Lott RL. S-100 protein expression by primary and metastatic adenocarcinomas. Am J Clin Pathol 1988; 89: Coindre J-M, de Mascarel A, Trojani M, de Mascarel I, Pages A. Immunohistochemical study of rhabdomyosarcoma. Unexpected staining with S100 protein and cytokeratin. J Pathol 1988; 155: ( ) DK_001 s. 4/5

5 Udgave 03/09 ( ) DK_001 s. 5/5