Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten 1. Efter reformationen tilhørte kirken kronen, indtil den på auktionen over det falsterske ryttergods blev solgt til grev Gustav Frederik Holck-Winterfeldt 2, der samtidig havde købt en af de udbudte hovedgårde med tilhørende bøndergods, hvoraf imidlertid største delen solgtes til selveje 3. Af godset i Skelby sogn opstod dog Gedsergaard med tilliggende bøndergods, der 1773 solgtes til sognepræsten Niels Frederiksen Amager (sml. maleri, s. 1365, og epitafium, s. 1366) og 1789 blev overtaget af kammerråd J. C. Friis. Senere kom kirken under Orupgaard, indtil den overgik til selveje 1. april Kirken ligger på en bakke midt i den lille by. Den uregelmæssigt formede kirkegård er næppe væsentlig udvidet; den omgives af en mur af kløvet kamp og har jernlåger mellem murede piller i nord og en lille jernlåge i øst omsatte man 81 favne af muren, sikkert som kampestensdige, og i 1746 fortsatte man med 21 favne. Samme år blev tre låger malet røde med hvide lister, og porten fik kongeparrets navnetræk. En låge har ført ind til præstegården vest for kirken (rgsk.). Kirken består af kor og skib, der blev nybygget 1857 af gule sten med

2 1360 FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 2. Skelby. Plan. 1:300. Målt af Tove Bojesen skifertag, samt et gotisk tårn, hvori indgår den romanske kirkes vestgavl. Et våbenhus er forsvundet. Den romanske vestgavl ses i tårnets overstokværk. Den er bygget af munkesten i munkeskifte med mange sorte bindere. Fugerne er ret stærkt forvitrede. I rejsehojde ligger to savskifter med et almindeligt skifte imellem; derover er gavlen ved skæve savskifter mellem løberskifter delt i fire ligebenede trekanter. Den synlige del af taglinien er afbrudt efter en uregelmæssig linie. Romansk kor og skib må antages at have været bygget af munkesten som vestgavlen. Høyen noterer , at kirken har skråkantsokkel over kampestenssyld, at koret har præstedør på sydsiden, samt at korbuen er»fremtrædende og ei meget høj«. Denne sidste, lidt dunkle bemærkning betyder, at korbuevangerne springer langt frem, og selve korbuen således er smal og lav. Høyen tilføjer, at sydportalen er næsten som den i Maglebrænde, men en vedføjet skitse viser ingen større overensstemmelse. Skitsen viser en mangefalset portal med affasninger på alle de lodrette false og yderst trekvartsøjler med klokapitæler og hjørneblade på baserne; på de indre false er vist stærkt fremspringende sokler under vulster, et træk, der ellers ikke kendes fra amtet. Den romanske kirke må have været temmelig lille, idet koret 1761 omtales som tre bjælkefag langt, altså 4 5 m, og det var så lavt, at brædderne i det østre fag måtte danne en bue over altertavlen (syn). I året truede en tårnbrand hele kirken, og»folkene som reddede kirken drak 10 kander øl«. I de umiddelbart foregående år var kirken blevet repareret med lybske og lollandske mursten, tømmer og tagsten fik kirken egetræsvinduer, og blev en vindueskarm i koret og en i skibet malet blå med hvide lister. Nordsiden synes dog at have bevaret sine romanske vinduer nogenlunde uændret i den ydre form i 1757, da der blev indsat to nye karme, som kun var tre kvarter brede og to alen høje. Det er muligvis de samme vinduer, der allerede tre år efter blev gjort større og fik seks ruder hver med tre vind-

3 SKELBY KIRKE 1361 Fig. 3. Skelby. Indre, set mod øst. E. Skov 1952 jern. Kirken havde bræddeloft; blev skibets malet»med blå og hvide skyer med engle udi«, og 1762 blev de to nye fag over koret malet blå med skyer i stedet for olie-perlefarve (rgsk.) havde korgavlen kam, og hele kirken og tårnet var dækket med munketegl 5. Tårnet, der har en meget skæv plan, er bygget af røde munkesten i munkeforbandt på meget svær syld. De diagonale støttepiller på vesthjørnerne trængte i 1838 til udbedring (syn) og er ligesom hele tårnets underdel stærkt skalmuret i nyere tid. Mod nord er en stor, ny portal, mod syd og vest små rundbuede, falsede vinduer, der indvendig har moderne smige. Mod kirken vender en nyere, ret lille, rund tårnbue; syd for den er gennem muren en tilmuret, lavtsiddende, rundbuet åbning med stik af to rulskifter, antagelig en tidligere indgang til et gravrum i tårnet. På tårnrummets vægge er mærker efter et måske aldrig opført hvælv. Tårnrummet har gulv af gule fliser. Første mellemstokværk har mod syd og vest falsede, rundbuede glugger, andet mellemstokværk er mørkt; det har i sin øvre del radiale, helt igennem muren gående bomhuller. Udvendig sidder udfor dette mellemstokværk på nord- og sydsiden en cirkelblænding og to skjoldblændinger. Klokkestokværket har Danmarks Kirker, Maribo amt 86

4 1362 FALSTERS SØNDER HERRED E. Skov 1952 Fig. 4. Skelby. Alterkalk (s. 1362). mod de tre sider fladbuede tvillingglamhuller i fladbuet spejl, mod øst to små, fladbuede glugger. Ny gesims af gule sten under skifertækket pyramidespir med vindfløj mærket Spirkonstruktionen er nyere fyr. Tårnet er mindst to gange blevet lynramt; 1686 meddeles, at tårnet var meget forfaldent»af uformodenlig torden«6, der synes at have fundet sted året før og have udbrændt tårnets bjælkelag. I forvejen var tårnet så brøstfældigt, at der til reparationen måtte skaffes hjælp ude fra, og som så ofte før måtte den rige Kippinge kirke holde for ødelagde lynet en 11 år tidligere opsat kobberfløj på fløj stangen (rgsk.). Det samtidige trappehus har falset, fladbuet dør og spindeltrappe uden formede spindelsten under tøndehvælvet loft. Trappehusets overdel er nymuret samtidig med opførelsen af det nuværende skib. Våbenhus har været af bindingsværk blev indlagt nye fodremme af eg, på hver langside et stykke 8 alens, under gavlen et stykke 6 1 / 2 alens, alle 7 9 tommer i tværmål (rgsk.). INVENTAR Alterbordet er fra 1858 (syn). Alterklæder. 1) Nævnt som gammelt ) 1660 nævnes et alterklæde af gyldenstykke, som dronning Sophie havde foræret, måske det samme, der omtales som gammelt ) købtes 13 alen sort og rødt»kaf fløjl«, ni alen rødt lærred og otte lod guldkniplinger til et alterklæde, måske det samme, der nævnes 1727, af sort blommet fløjl med gamle guldkniplinger (rgsk.). Altertavlen er et maleri (olie på lærred), Kristus og den samaritanske kvinde, signeret F. Lund 1857, i nygotisk ramme fra 1858 (syn). Altertavle, bortsolgt fra Nysted kirke 1698 (sml. s. 185) og ifølge indskrift foræret til Skelby af Jens Rask og bekostet stafferet af almuen beskrives den som en altertavle af snedkerarbejde, malet og lidet forgyldt på kanterne (rgsk.). Altersolv. Kalk (fig. 4) i senempire, vistnok fra Rund, profileret fod med bladbort, balusterformet, riflet skaft med bladsmykket krave under det

5 SKELBY KIRKE 1363 Fig. 5. Skelby. Døbefont (s. 1364). E. Skov 1952 høje, udsvejfede bæger, der forneden er formet som en blomsterkalk og foroven har en rankebort. Københavns bystempel vistnok 1843 og mestermærke for Asbjørn Jacobsen (Boje s. 143). Samtidig disk. Alterkalk af sølv nævnes 1597 (inventarium). Dække til kalk og disk af sort, blommet fløjl med sølvkniplinger omtales (rgsk.). Vinflasker nævnes to vinflasker og en tinpotte med pibe på 7 og 1680 en vinflaske af tin (rgsk.). Oblatæske af træ nævnes (rgsk.). Sygekalk fra Alterstager fra 1689, med lav, profileret fod, slankt balusterskaft med flad midtkugle og rillet, tunget lyseskål; på foden graveret:»h N M S F anno 1689 C H D F«. Højde 36 cm. 86*

6 1364 FALSTERS SØNDER HERRED Fig Skelby. Detailler af døbefonten (s. 1364). O. N Alterstager nævnes to gamle lysestager af tin, der duede ganske lidet 7, og 1680 to alterstager af messing (rgsk.). Messehageler nævnes en messehagel (inventarium) og 1660 to, den ene af gyldenstykke og foræret kirken af dronning Sophie, den anden, som daglig brugtes, vævet af guld og silke omtales to messehageler, den ene gammel og ubrugelig, af rødt fløjl med guld forblandet, den anden af brun silke med guld og sølv forblommet; købtes fire alen karmoisinrødt fløjl, rødt lærred samt brede og smalle sølvtresser til en ny messehagel (rgsk.). Messeklokke i koret nævnes 1727 (rgsk.). Døbefont (fig. 5), senromansk, o , et importarbejde af gotlandsk kalksten, hugget af den såkaldte»anonymus calcarius«(den navnløse kalkstensmester) og beslægtet med fonten i Nora kirke i Ångermanland. Den ottekantede kumme er helt dækket af kraftige relieffer, der adskilles af halvsøjler på hjørnerne; på de lodrette sider ses Kristi fødsel, de hellige tre kongers tilbedelse, flugten til Ægypten, korsegangen, Kristi nagling til korset (fig. 6) og Kristus i de dødes rige, alle med plumpe og undersætsige figurer. Kummens skrå underside har livfulde dyrerelieffer: fugle (fig. 7) og et egern i et træ, modvendte dyr stående på bagbenene, eet af dem holdende en bispestav, samt en løve og en påfugl. Det runde skaft, der hviler på en profileret fodplade, har i meget hojt relief fire figurer: et udyrshovede, en liggende løve, en drage med små vinger og en mand, der holder sig i skægget. Højde 110 cm, tvm. 84 cm (Mackeprang: Døbefonte, s. 375) Dåbsfad (fig. 8), ottekantet, af messing, et stort og smukt nederlandsk

7 SKELBY KIRKE 1365 arbejde fra o. 1625; i bunden ses uddrivelsen af Paradis, på randen springende dyr, alt på baggrund af tætte rankeslyng. Tvm. 68 cm. *Dåbsfad af nederlandsk arbejde fra o. 1625, med Kristi dåb i bunden og rankeværk på randen. Tvm. 34 cm. I Maribo stiftsmuseum. *Dåbskande af tin, skænket 1717, 19 cm høj. Rund fod med fodplade og platte over vulst, lille, fladtrykt kugleformet korpus og bred hals, hvis tud er formet som et skægget mandshovede. På låget en medaillon med en præst, der døber E. Skov 1954 et barn. Under tuden graverede versaler i hjerteformet bladramme:»denne Fig. 8. Skelby. Dåbsfad (s. 1364). kande haver Engel Eilertz Daatter sl. Jacob Jacobsøns forrige degns enke givet til Skielbye kirkes gudelig brug 1717«. Mestermærke 1709 for kandestøber Oluf Holm i Nykøbing F. I Nationalmuseet. *Korbuekrucifiks, ung-gotisk, fra 1300'rne. Den 1,08 m høje figur har snoet tornekrone, langt, folderigt lændeklæde, der dækker venstre knæ, og krydslagte fødder. Korstræet har ædelstensgruber på kanterne, rund glorieskive og firkantede endeplader med firpasformede fordybninger. Gråmalet. I Nationalmuseet ønskedes krucifikset ved indgangen til koret borttaget, da det vansirede kirken (syn). Prædikestol i ny-gotisk stil, fra satte snedker Hans Philip Møller en ny egepille under prædikestolen, og Hans Elers malede den; 1753 blev prædikestolens himmel forhøjet (rgsk.). Stolestader fra Stolestader malede Chr. Hvid den øverste kvindestol blå med hvide lister, reparerede Anders snedker tre mandsstole bag kirkedøren med tre nye brædder til to»recher«og lister samt tre fyldinger, og 1764 maledes 14 kvindestole med perlefarve og røde lister (rgsk.) ønskedes de nye stole og bænke i koret malet (syn). Skab i kormuren, med jernbeslag og stor hængelås, nævnes 1727 (rgsk.). Pulpitur repareredes af en tømrer med to egestolper, fyrretræ og gullandske brædder, og 1732 reparerede snedker Hans Wibertsen af Nykøbing trappen dertil (rgsk.). Pengeblok ved kirkelågen repareredes (rgsk.). Maleri, portræt af sognepræst Niels Amager 9 (sml. epitafium, s. 1366), olie på lærred, i forgyldt, profileret ramme. Brystbillede, trekvart profil til højre;

8 1366 FALSTERS SØNDER HERRED præsten er malet i ornat, med højre hånd hvilende på en bordplade i forgrunden, bag ham ligger bøger. Højde 79, bredde 63 cm. På skibets sydvæg. Klokker. 1) Fireliniet versalindskrift om halsen:»anno domine(!) 1594 her Peder Christensen sonne(!) prest och Christen Bage Hans Knusen kirke werre«. Stærkt profileret slagring og hanke med tovsnoning. Tvm. 52 cm. 2) Versaler:»Støbt af H. Gamst og H. C. Lund Kiøbenhavn. Omstøbningen bekostet af F. Friis og C. F. Friis anno 1847«(sml. kirkegårdsmonument nr. 3, s. 1366). Tvm. 87 cm. Klokker. Ved klokkeskatten 1529 afleveredes en klokke, der vejede to et halvt skippund, ni lispund (472 kg) nævnes to klokker (rgsk.), og 1835 var den store klokke, der var revnet, blevet repareret ved indlodning (syn). GRAVMINDER Epitafium over konsistorialråd Niels Amager (sml. maleri, s. 1365), sognepræst for Schielbye og Giedesbye og ejer af Gedsergaard og gods her på Falster (sml. s. 1359), født i Fridericia i Jydland 13. juni 1722 som søn af hr. Friderich Amager, kommerceråd, borgmester og postmester sammesteds, og Anna Scholastica Samsøe; 18. febr beskikket til sognepræst for Schielbye og Giedesbye, beæret med konsistorialråd-titlen 14. april 1774, død 31. jan Epitafium af rødlig, gotlandsk kalksten, 128 x 68 cm, med indskrift af fordybede versaler; øverst, under et bueslag, en Louis seize-vase med blomsterklynger og bånd, i hjørnerne foroven vingede englehoveder. Spor af forgyldning. I skibets nordvæg. Gravsten over Thøger Stistrup, født 11.sept. 1729, kaldet til sognepræst for Bogøe 1765, gift samme år med Christina Busch, der døde 1780 (to døtre); 1780 sognepræst for Gundslev, 1781 for Schielbye og Giedesbye, gift 1782 med Karen Krag Halmsted (to døtre), død 11.sept. 1786, 57 år gl. Stenen bekostet af hans døtre. Grå kalksten med affasede hjørner, 175 x 128 cm, indskrift af fordybede versaler; i hjørnerne felter med blomster, langs kanten borter, alt ret groft. I tårnrummets sydvæg. Ved kirkens ombygning 1857 flyttedes stenen fra sin plads i korets gulv til tårnrummets gulv 10. Kirkegårdsmonumenter. 1) Margrethe Clausen, født Sørensen, født i Møgeltønder 17. maj 1811, død i Staurbye 17. jan Støbejernskors med relieffraktur og -versaler. Hensat i et hjørne af kirkegården. 2) Johan Christian Friis, født 6. jan. 1747, død 5. maj Sandstensblok med marmortavle. 3) Christian Frederik Friis, født 27. juni 1782, død 28. sept Sandstensblok med indsat marmorplade, indskriften med fordybede versaler.

9 SKELBY KIRKE ) Elisabeth Marie Friis, født Aagaard, født 22. nov (?), gift med kammerråd Friis, død 22. okt (?). Sandstensblok med fordybede versaler. Monumenterne nr. 2 4 står på et gravsted syd for tårnet, omgivet af et støbejernsgitter. Kirkeregnskaber , ; Falsters gamle Rytterdistrikts Kirkeregnskaber med Bilag (RA). Kopier af Kasseregningerne for de 26 Hans Majestæts Kirker i Falster (LA). Synsprotokol over Falsters sdr. Herreds Kirker fra ; Synsprotokol over Falsters sdr. Provsti ; Synsforretninger for Falsters Provsti 1856; Synsforretninger over Kirker og Præstegaarde i Falsters Provsti (LA). Dokumenter vedrørende Dronning Sophies Livgeding Lolland-Falster (RA). Jordebøger, Herredsbøger m. m (LA). Dokumenter og Breve for hele Stiftet (LA). Kommissionsakter angaaende lolland-falsterske Kirker 1741 (RA). Museumsindberetninger af Erik Schiødte 1883, O. Norn 1942 og Aa. Roussell 1953 (NM). S. Abildgaard: Notesbog I S. 114 (NM). N. L. Høyen: Notesbog XIII S. 6 f. (NM). 1 KILDER OG HENVISNINGER Frederik l.s danske Registranter, s. 92. Rentekammeret. Rytterdistrikternes Kontor. Bilag til kgl. Resolutioner, nr. 23, 23. maj 1767 (RA). 3 Danske Slotte og 4 Herregaarde. Ny Samling II, 121; sml. Friis II, 88. Høyen: Notesbog XIII, Kommissionsakter ang. lolland-falsterske Kirker 1741, 2. bd. (RA). Dokumenter 7 ang. Kirkernes Tilstand. Kgl. Majestæts Kirker i Lolland-Falster (RA). Jordebøger, Herredsbøger m. m. 8 Larsen III, bl. 37 r 9. Danske malede Portrætter IX, Danske Kirker, Slotte og Mindesmærker IV, Fig. 9. Skelby 1794.

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Fig. 1. Christiansø kirke. Indre, set mod øst. O. 1900. B. Kjöller o. 1900

Fig. 1. Christiansø kirke. Indre, set mod øst. O. 1900. B. Kjöller o. 1900 Fig. 1. Christiansø kirke. Indre, set mod øst. O. 1900. B. Kjöller o. 1900 CHRISTIANSØ KIRKE Kaldet er stiftet 1684 samtidig med fæstningens anlæggelse, og 1685 indrettedes for garnisonen en kirkesal i

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1953 HORBELEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var i katolsk tid viet til S. Peder 1 (sml. fig. 14). Kort før reformationen sad kongen inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( )

Forfædre til Anna Margrethe Hansen ( ) Forfædre til Anna Margrethe Hansen (1890-1967) Generation nr. 1 1. Anna Margrethe Hansen, født 16. juni 1890 i Kraghave, Tingsted sogn; død 12. okto Grønsundshjemmet, Stubbekøbing. Hun er datter af 2.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 TORSLUNDE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der efter et nu forsvundet dokument siges opfort 1440 og viet til S. Peder 1, er siden 1635 anneks til Taagerup

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Langå Kirke Information om kirken, inventar og kirkegård

Langå Kirke Information om kirken, inventar og kirkegård Langå Kirke Information om kirken, inventar og kirkegård 1 Kirken Langå Kirke og kirkegård ligger smukt placeret på en af Gudenådalens bakker med udsigt over å, marker og skove. Langå Kirkes alder kan

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere