Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler"

Transkript

1 university of copenhagen Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., & Nissen, C. J., (2008). Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder, Nr. 1/2-01, 22 s., jun. 24, Download date: 17. Sep. 2017

2 24. juni 2008 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Jour. Nr. 1/2-01 Afd. for miljø og regional analyse Brian H. Jacobsen og Carsten Junker Nissen Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Direktoratet for FødevareErhverv har anmodet Fødevareøkonomisk Institut om en beregning af indkomsttab ved forskellige jordbrugsforanstaltninger. Beregningen er en revision af den tidligere vurdering der blev foretaget i foråret De foranstaltninger, der regnes på er de samme som tidligere, nemlig: Pleje af græs og naturarealer Etablering af brak i randzoner Etablering og drift af vådområder Endvidere har Direktoratet ønsket at beskrivelsen koordineres med de analyser der foretages indenfor skovordningen. Der er dog den grundlæggende forskel, at skovordninger omfatter udbetaling af større beløb ved etablering og at indkomsten fra salg af skov først realiseres mange år senere. Valg af rente er derfor langt vigtigere end ved kompensation for løbende udgifter som det er tilfældet i ovennævnte ordninger. Analysen gennemføres med udgangspunkt i de betragtninger og de beregninger som er gengivet i Abildtrup (2005). De lovgivningsmæssige rammer i form af centrale bekendtgørelser fremgår af bilag 1-3. I forhold til tidligere analyser er der sket den ændring at der anvendes et gennemsnit af de seneste 3 års realiserede priser som anbefalet af Kommissionen. Endelig kan det anføres, at analyser omfattende miljøbetinget tilskud og omlægning til økologisk jordbrugsproduktion er behandlet i to særskilte notater (Tvedgaard, 2008a+b), der er under udarbejdelse Beregningsforudsætninger Beregningerne gennemføres med de realiserede priser for som opgjort af Dansk Landbrugs-rådgivning jf. Budgetkalkuler for 2007 (Dansk Landbrugsrådgivning, 2008). Priserne er nærmere angivet i tabel 1. I forhold til tidligere notat fra 2007 (Jacobsen og Nissen, 2007) er der i 2007 sket en stigning i priserne, men da også 2005 priserne indgår betyder det, at gennemsnittet kun er lidt højere end for Der er dog tale om en stigning i kornprisen på ca. 28% fra 2006 til gennemsnit for For en række afgrøder er det høje prisniveau fortsat i 2008, hvorfor prisniveauet i 2008 forventes kun at være lidt lavere end i For sukkerroer gælder, at prisniveauet er markant lavere i 2008 i forhold til det anførte gennemsnit for

3 2 Tabel 1. Priser i dyrkningsåret Enhed Gns. Byg kr/hkg Hvede (foder) kr/hkg Raps kr/hkg Sukkerroer (inkl. fragtgodtgørelse) kr/hkg Industrikartofler 1) kr/hkg Frøgræs (rajgræs og rødsvingel) kr/kg Grovfoder kr/fe 0,9 0,9 1,05 0,95 Græs fra vedvarende græsmarker kr/fe 0,6 0,6 0,75 0,65 Kvælstof kr/kg 5,4 4,8 5,9 5,4 1. Prisen for industrikartofler inkluderer efterbetaling. Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Der benyttes en intern pris på grovfoder på 0,95 kr. pr. FE, svarende til den interne pris der er blevet anvendt i Prisen på græs fra afgræsning på vedvarende græsarealer er sat til en intern pris på 0,65 kr. pr. FE. Den lavere pris på græs fra vedvarende græsarealer sammenlignet med andet grovfoder skyldes, at foderværdien for græs fra ekstensivt dyrkede vedvarende græsarealer er lav, og at der er begrænset efterspørgsel efter græs til afgræsning fra vedvarende græsarealer. Endvidere sker der det, at de almindelige enkeltbetalingsrettigheder for permanent græs der i dag er på 499 kr. pr hektar pr år stiger til kr i 2009, i 2010 til kr, i 2011 til kr, og i 2012 vil de have samme basisværdi som almindelige betalingsrettigheder svarende til kr. (RFO 1782/2003). Dette vil give en løft i indtjeningen på bedrifter med meget permanent græs primært kvægbedrifter. Endvidere kan det betyde, at den enkelte landmand i mindre grad frygter at arealet efter en årrække defineres som permanent græs. De bedrifter der har mere end en gennemsnitlig andel med permanent græs vurderes at være kvægbedrifter på sandjord, økologiske bedrifter og deltidsbedrifter. Disse bedriftstyper vil de nærmest år opleve en indkomstfremgang. Omvendt har planteavlsbedrifter på lerjord en meget lille andel permanent græs. Endelig så forventes brakordningen at ophører, men der er i de senere analyser set på en situation både hvor brakordningen bibeholdes og hvor den ophører.

4 3 2. Omlægning og pleje af græs- og naturarealer Det samlede økonomiske tab ved omlægning fra omdrift til græs- og naturarealer omfatter den tabte indtjening ved den nuværende produktion, samt nettoomkostningerne ved den nye anvendelse af arealet (pleje eller slæt). For at tilgodese dette blev der i de tidligere ordninger givet tilskud, dels til omlægning fra almindelige drift til græs, dels til pleje af arealerne ved afgræsning eller slæt. I den nye ordning for 2008 gives der ikke længere tilskud til selve omlægningen, bl.a. fordi arealet også efter omlægning giver mulighed for, at der kan udbetales enkeltbetalingsstøtte. Den fremtidige støtte vil således kun omfatte selve plejen af arealet. For at få en vurdering af, hvor en sådan ordning vil være attraktiv, gives der først en kort gennemgang af økonomien ved overgang fra agerjord i omdrift til græs- eller naturarealer. Derefter beskrives en række plejeformer så som afgræsning og slæt. Omlægning fra areal i omdrift til plejeareal betyder også at arealet ikke længere indgår som harmoniareal. Det betyder, at arealet ikke længere kan tilføres husdyrgødning og ikke har en N- kvote. I husdyrtætte områder kan tabet af harmoniarealer have en væsentlig økonomisk betydning. Dette analyseres ikke nærmere her, idet omkostningerne vil være meget bedriftsspecifikke og variere meget mellem ensartede bedrifter. Det er i andre analyser (Jacobsen et al., 2002 og Hansen, 2002) skønsmæssigt anslået, at værdien af harmoniareal kan være kr. pr. ha årligt. Værdien er bestemt ud fra de jordkøb der foretages, hvor der betales op imod kr. pr. ha mere end hvad, som planteproduktionen kan forrente. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i den nye husdyrlov ved udvidelser skal angives, hvilke arealer der er nødvendige for gødningsudbringningen. Det vurderes, at dette giver en yderligere binding på disse udbringningsarealer, hvorfor de i mindre omfang vil blive omlagt til naturarealer Omlægning af agerjord til græs- eller naturarealer Det økonomiske tab ved at gå fra omdrift til mere ekstensiv anvendelse består af den tabte indtjening opgjort som Dækningsbidrag II (efter variable omkostninger og udgifter til maskiner og arbejdskraft). I tabel 2 er der lavet en samlet opstilling over indtjeningen med et typisk planteavlssædskifte, der også indgår som det typiske sædskifte på svinebedrifter. Indtjeningen fra markdriften på en kvægbedrift er angivet i tabel 3. Som tidligere angivet er salgsprisen 95 øre pr. FE. Det fremgår endvidere, at indtjeningen på varige græsarealer, der modtager kvælstof er lavere end gennemsnittet for sædskiftet, mens indtjeningen på varige græsarealer er endnu mindre. Indkomsttabet kan være større for bedrifter med specialafgrøder (sukkerroer, frøgræs og kartofler). For at beskrive dette er indkomsttabet for bedrifter med en mindre andel af højværdiafgrøder angivet. Omfanget af højværdiafgrøder svarer til omfanget i regionen for den pågældende bedriftstype. Indtjeningen i højværdiafgrøder har været faldende og Dækningsbidrag II for sukkeroer er således i 2008 under kr. pr. ha, ligesom også indtjeningen ved fabrikskartofler forventes at falde fra 2007 til I fremtiden forventes merindtjeningen fra traditionelle højværdiafgrøder således at være mindre. Som det fremgår, er indkomsttabet på plantebedrifter på sandjord lavest og det må derfor forventes, at primært disse bedrifter vil være interesserede i at deltage i denne MVJ-ordning. Det vil dog kun være arealer hvor indtjeningen er tæt på 0, der sandsynligvis vil indgå i ordningen.

5 4 Tabel 2. Budgetkalkule for for Plante- og Svinebedrifter Sandjord (kr./ha) Svine- og plantebedrifter Lerjord (kr./ha) Vårbyg (foder) Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede (1. års) Vinterhvede (2. års) (efter korn) Gns Frøgræs (alm. rajgræs) Fabrikskartofler Sukkeroer Gns. for bedrift med 1) højværdiafgrøder Bem: Omfatter dækningsbidrag II baseret på realiserede tal for ) På sandjord indgår 2% frøgræs og 4% fabrikskartofler svarende til arealfordeling på heltidsbedrifter i Ringkøbing Amt. For lerjord indgår 10% frøgræs og 7% sukkerroer svarende til arealfordelingen på Øerne. Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning 2007, FOI 2006 og Abildtrup (2005). Tabel 3. Budgetkalkule for for kvægbedrifter Kvægbedrift: Sandjord (kr./ha) Lerjord (kr./ha) Vårbyg med kløver udlæg Græsudlæg efter korn Kløvergræs (i 2 år) Vårbyg Vårbyghelsæd Græsudlæg -10-7,Gns Varige græsarealer (68 N, 2500/4000 FE/ha) Varigt ekstensivt græs ( 0 N, 1200 FE/ha) Bem: Omfatter dækningsbidrag II baseret på realiserede tal for Pris for græs er angivet i tabel 1. Kilde: Budgetkalkuler for og Abildtrup (2005) Plejeomkostninger Omlægningen betyder, at arealerne ikke længere anvendes i deres traditionelle landbrugsmæssige anvendelse, men overgår til en ekstensiv anvendelse. Der tales i beskrivelsen af disse arealer om ekstensiv drift og afgræsning. Der må ikke tilføres gødning (bortset fra græssende dyr) og ikke tildeles pesticider. Ligesom græsarealer max må have 25% kvælstoffikserende planter. Ved afgræsning skal der være minimum 0,3 DE/ha. Arealerne vil således over en årrække minde om permanente græsarealer, der i enkeltbetalingsordningen defineres som:

6 5 Arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andre græsmarksplanter, fx kløver og lucerne, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som har været holdt udenfor bedriftens omdrift i mindst 5 år. Kilde: Vejledning om enkeltbetalingsordningen, Dec For arealer, der skal anvendes til ekstensiv jordbrugsproduktion, fastsættes hvorvidt der er en forpligtelse til afgræsning, til slæt, eller til afgræsning eller slæt. Behovet for pleje af arealer opstår primært i situationer, hvor det ikke længere er økonomisk attraktivt at dyrke jorden (enten manglende efterspørgsel efter græsningsarealer eller hvor arealerne har en dårlig arrondering). Plejen der drøftes i det følgende omfatter : Afgræsning Slæt Der tales i andre sammenhænge om slåning og forskellen mellem slåning og slæt er, at ved slæt fjernes græsudbyttet, mens græsset ved slåning bliver græsset liggende Pleje ved afgræsning Omkostninger ved afgræsning vil være stærkt afhængige af en række areal- og bedriftsspecifikke forhold. Derfor er der i de følgende beregninger af plejeomkostninger foretaget beregninger for arealer på henholdsvis 2 og 40 hektar, og for hver af disse arealstørrelser er omkostningerne estimeret for situationer med lavt, henholdsvis højt omkostningsniveau. Omkostningerne er baserede dels på Budgetkalkuler 2006 og et notat om pleje af paragraf 3 arealer fra Dansk Landbrugsrådgivningscenter (Kristensen et al. 2002). Først er omkostningerne beregnet ved afgræsning på arealer på bedrifter, som i forvejen har husdyr til afgræsning. Hvis der for gennemførsel af afgræsningen skal etableres et nyt dyrehold, eksempelvis en ammekvægbesætning, vil omkostningerne være større, idet dette i de fleste tilfælde ikke vil være rentabelt. De specifikke beregningsforudsætninger og resultater fremgår af Tabel 4. Det høje omkostningsniveau gælder for ukurante arealer beliggende langt væk fra bedriften, og hvor der ikke i forvejen er elhegn og fangfolde, ligesom det ikke er muligt at løse vandforsyningen med mulepumper (vandpumpe, hvor dyrene selv kan pumpe vand op fra vandløb eller lign.). Ved det lave omkostningsniveau er der mulighed for at bruge eksisterende fangfolde og koble hegnet på et eksisterende elhegn, vandforsyningen kan løses med mulepumper, og opsynet foretages uden et væsentlig tidsforbrug, da arealerne er beliggende i nærheden af vedkommende med ansvaret for opsynet. I alle beregningerne benyttes en kalkulationsrente på 5 pct. og en levetid på 5 år af hegn, fangfold, og vandforsyning. Engangsudgifter er omregnet til gennemsnitlige årlige omkostninger i fem år med en kapitalvindingsfaktor (0,05/(1-(1+0,05) -5 )=0,231). Der regnes med en belægning på i gennemsnit 0,3 DE i perioden medio maj til medio oktober svarende til en kvie eller stud per hektar. Afgræsningen giver 1000 FE pr. ha. Beregningerne viser, at der er stor variation i omkostninger som følge af forskelle i arealstørrelser og omkostningsstrukturerne for arealerne. For store velarronderede arealer, hvor der ikke er udgifter til fangfolde, og hvor vandforsyning kan ske ved mulepumper, vil værdien af afgræsningen kunne betale for afgræsningen. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, kan omkostningen være op til

7 6 omkring kr. pr. ha for større sammenhængende arealer og kr. pr. ha for mindre arealer på 2 hektar. Tabel 4: Årlige omkostninger pr. ha ved afgræsning 2 ha, lave omk. 2 ha, høje omk. 40 ha, lave omk. 40 ha, høje omk. Afgræsning kr/ha Forklaring kr/ha Forklaring kr/ha Forklaring kr/ha Forklaring Hegning 327 Kvadratisk mark (5 kr/m) 2) meter bred mark (10 kr/m) 1) 73 Kvadratisk mark (5 kr/m) 2) m bred mark (10 kr/m) 1) Elhegn 1600 kr. 2) 0 Anvender eksisterende elhegn Anvender eksisterende elhegn 9 Vandforsyning, inkl. vedligehold mulepumpe, 2200 kr/stk kr/stk til opsætning, vedligehold 130 kr/stk 1168 transport vand 10 min hver anden dag 86 5 mulepumper 2200 kr/stk kr/stk til opsætning, vedligehold 130 kr/stk 345 rørledning, 1,5 km á 25 kr/m, vedligehold 10% årligt af etableringsomk. Fangfolde 0 Uden fangfolde 250 Leje af kreaturvogn med fanggitter 0 uden fangfolde 248 fangfolde kr vedligehold 3000 kr / år Tilsyn, 5 mdr. på græs, 150 kr/time inkl. omk. til bil min dagligt min dagligt min dagligt time dagligt Flytning og behandling af dyr gange i alt 10 timer gange i alt 20 timer 65 2 gange i alt 20 timer gange i alt 40 timer Omkostninger ved hegning Værdi af græsudbytte Nettoomkostninger ) Kristensen et al. (2002) uden vedligeholdelsesomkostninger, da der kun er regnet med et holdbarhed på 5 år og en rente på 5%.. 2) Budgetkalkuler 2007 (Landskontoret, 2008) Plejeomkostningerne i Tabel 4 er baseret på, at der er tale om eksisterende husdyr, som kan flyttes til de plejede arealer. Hvis det derimod antages, at der skal etableres nye besætninger til afgræsning af arealerne, vil omkostningerne blive højere, da der typisk vil være tale om ammekvæg. Det driftsøkonomiske overskud ved ammekvægproduktion er i dag negativ (jf. Nettooverskud : kr. pr. ammeko (FOI, 2006). Der findes ikke en opgørelse for 2006 og Ved en belægning på 0,3 DE pr. ha afgræsningsareal, vil omkostningerne således være kr. pr. ha, som skal lægges oven i hegningsomkostningerne.

8 7 Det antages, at satser for afgræsning af særlig værdifulde og svært tilgængelige arealer vil følge de omkostninger for afgræsning på små arealer, der er angivet i tabel Pleje ved slæt I Tabel 5 er omkostninger ved naturpleje ved høslæt beregnet. Det antages, at værdien af høet er 0,65 kr. pr. FE og udbyttet er 800 FE pr. ha. Omkostningerne er beregnet på grundlag af maskinstationstakster. Der er endvidere beregnet omkostninger for et scenario, hvor maskinomkostningerne er 50 pct. højere end i normalsituationen. Dette scenario tager højde for, at at en del af de plejekrævende arealer vil have begrænset størrelse og vil være ukurante. Det skal endvidere understreges, at på meget våde arealer eller på meget stærkt skrånende arealer vil det ikke være muligt at gennemføre et høslæt. Det kan konkluderes, at omkostninger til høslæt vil ligge i intervallet kr. pr. ha. For arealer, hvor hegningsomkostningerne er høje, og det er muligt at foretage slæt, kan naturpleje ved slæt være en billigere metode til naturpleje. Dette forudsætter dog, at slæt opfylder kravene til områdets naturpleje. Tabel 5. Pleje ved høslæt Omkostningsniveau Enhed Normal Højt (50 %) Høstudbytte FE/ha Værdi af høstudbytte Kr/ha Slåning af græs Kr/ha vendinger/rivning af hø 1) 3 * 144 Kr/ha Presning 2) 800 FE* 1,88 FE/kg * 210 kr/ton Kr/ha Hjemkørsel af hø 1) Kr/ha Omkostninger ved slåning af hø Kr/ha Nettoomkostninger ved slæt Kr/ha ) Maskinomkostninger fra Budgetkalkuler (Landskontoret, 2008). For hjemkørsel af hø antaget satser svarende til hjemkørsel af alm. rajgræs 2) For presning er der antaget satser pr. tons svarende til presning af småballer (Landscentret 2007)

9 8 3. Etablering af brak i randzoner I udgangssituationen er der en 2 meter dyrkningsfri bræmme i medfør af 69 i lov om vandløb, hvor der ikke må foretages dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring eller anbringelse af hegn. Det har tidligere været et krav at 8-10% af landbrugsarealet skulle braklægges. I efteråret 2007 besluttede kommissionen at brakforpligtigelsen midlertidig skulle reduceres til 0% i høståret 2007/2008. Det forventes, at brakforpligtigelsen ophæves som del af den det nuværende sundhedscheck af landbrugsreformen. Direktoratet har på den baggrund bedt om, at analysen både beskriver situationen, hvor der ikke er et krav og hvor der er et krav om braklægning. Alt andet lige vil ændringen betyde, at der etableres færre braklagte randzoner langs vandløb og søer. Såfremt der er et krav om braklægning så kan arealet flyttes til randzoner nær vandløb og søer for at opnå den største miljøeffekt. I denne analyse er udgangspunktet, at randzonerne skal være 10 meter brede, når de ligger langs vandløb og søer. Sagt med andre ord vil de 10 meter bræmmer også omfatte de 2 meter dyrkningsfrie bræmmer. Da det overvejes, at udbyde mere fleksible ordninger i relation til randzoner, så vil der i notatet også ske en diskussion af indkomsttabet på arealer 10 til 20 meter fra vandløb m.m Indkomsttabet ved randzoner på bedrifter uden udtagningsforpligtigelse For bedrifter med under 22 ha har der indtil nu ikke været et krav om udtagning. Tabet ved at etablere randzoner svarer derfor til den tabte indtjening plus omkostninger til yderligere pleje m.m., der behandles i næste afsnit. Sædskifterne i Tabel 2 og 3 vurderes som udgangspunkt at være repræsentative for dyrkningen af omdriftsarealer i randzonerne. For plante- og svinebedrifter kan indkomsttabet opgøres inkl. højværdiafgrøder. Randzoner vurderes at have et lavere udbytte end det gennemsnitlige markudbytte, idet randzoner ofte i) anvendes som forager (forpløjning), ii) påvirkes af hegn og andre beplantninger, som konkurrerer om lys, vand og næringsstoffer, og iii) er vandlidende langs vandløb og søer. (Abildtrup, 2005). Derfor er udbyttet i randzonerne, som et forsigtigt skøn, fastsat 10% lavere end i standardkalkulerne. Endvidere regnes med et lavere udbytte som følge af restriktioner på pesticidanvendelsen langs målsatte vandløb og søer. En række pesticider må ikke benyttes inden for en afstand på 2, 10 eller 20 meter fra vandløb (Dansk Landbrugsrådgivning). Dette reducerer yderligere indkomsttabet på arealer nær målsatte vandløb. Afstandskrav på 2 m fra vandløb og søer antages ikke at have dyrkningsmæssige konsekvenser, da de første 2 meter fra vandløb og søer udgøres af dyrkningsfri bræmmer. Der vil dog i nogle få tilfælde, f.eks. ved bekæmpelse af bjørneklo, kunne opstå en meromkostning ved ophør med sprøjtning af dyrkningsfri bræmmer. Ingen insektcider er godkendt til anvendelse i de ti første meter fra målsatte vandløb og søer. Kun et begrænset antal fungicider er tilladt de første 10 meter fra vandløb og søer. Det vurderes, at denne restriktion begrænser en optimal beskyttelse mod svampesygdomme med 25 pct.

10 9 Det vurderes, at for standardsædskifterne vil der ikke være problemer med ukrudtsbekæmpelsen med de tilladte midler langs vandløb og søer. Dette gælder dog ikke for sukkerroer, hvor det normalt ikke vil være muligt at gennemføre en effektiv ukrudtsbekæmpelse med de tilladte midler (Jensen 2004). Ved massive forekomster af flyvehavre kan der endvidere opstå en mindre meromkostning til lugning, idet sprøjtemidlerne mod flyvehavre har afstandskrav på 10 m. Kun et begrænset antal pesticider er omfattet af afstandskravet på 20 m fra vandløb og søer. Derfor vurderes afstandskravene ikke at have økonomiske konsekvenser for dyrkningen i meters afstand fra vandløb og søer. Der vil således her være tale om gennemsnitlig indtjening som angivet i tabel 2 og 3. Indkomsttabet ved udlægning af sprøjte- og gødningsfrie randzoner på vedvarende græsarealer antages at svare til indkomsttabet ved miljøvenlig drift af vedvarende græsarealer. Tabel 6. Udbytte i udgangssituationen før etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner på plante- og svinebedrifter Areal før Jordtype Sandjord Afgrøder Vårbyg Normal Randzone (90% udbytte) Randzone nær målsatte vandløb Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede (1. års) Vinterhvede (2. års) Lerjord Vårbyg Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede (1. års) Vinterhvede (2. års) Kilde: Egen beregninger og Abildtrup (2005) Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der også kan være mindre reduktioner i stykomkostninger. I de fleste tilfælde vil dyrkningen af højværdiafgrøder flytte til andre dele af bedriften, og for bedrifter med stor dyretæthed kan den ændrede placering af brakarealet betyde en ændring i hidtidige aftaler og ændret transportafstand for husdyrgødning. Det vurderes, at driften vil ophøre i randzonerne, idet det ikke vil være rentabelt at opretholde driften, når der ikke må tilføres gødning og plantebeskyttelsesmidler. Derfor vil indkomsttabet ved etablering af randzoner svare til udtagning af agerjord. Dertil kommer så yderligere krav til afpudsning m.m. som beskrevet nedenfor. Udbytter for de forskellige sædskiftetyper er beskrevet i tabel 6. Der er angivet tre niveauer for udbytter. Dels normaludbytte, dels randzoneudbytte på 90% og endelig udbytte for randzoner langs målsatte vandløb og søer, hvor restriktioner på pesticidanvendelsen er indregnet. Indkomsttabet ved gødnings- og sprøjtefri drift af randzoner langs vandløb og søer er beregnet på grundlag af, at kun arealer, som må dyrkes kan få tilskud, hvorfor evt. udtagningsforpligtelser er ignoreret. Pesticidrestriktionerne langs målsatte vandløb og søer i nudriften gælder kun de 8 meter af randzonen (10 m-2 m dyrkningsfrie bræmmer) og det angivne tab omfatter dette areal.

11 10 Tabel 7. Indtjening i randzoner langs naturarealer og målsatte vandløb og søer Areal før Alm. omdrift Alm. randzone Kr/ha Jordtype Bedrift Sandjord Randzone nær målsatte vandløb Kr/ha Plante/svin Plante/svin med højværdiafg Kvæg Vedvarende græs (kvægbedrifter) (2.500 FE) Ekstensive græsarealer (1.200 FE) (kvæg) Lerjord Plante/svin Plante/svin med højværdiafg Kvæg Vedvarende græs (kvægbedrifter) (4.000 FE) Ekstensive græsarealer (2.500 FE) (kvæg) Kilde: Egne beregninger baseret på Abildtrup (2005) De generelle restriktioner på anvendelsen af herbicider langs vandløb og søer vanskeliggør dyrkning af sukkerroer. De indgår dog her som angivet i tabel 2. Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der kan være mindre reduktioner i stykomkostninger. De vedvarende græsarealer tilføres ikke pesticider i udgangssituationen. På de ekstensive græsarealer sælges græsset til den prsi der er anført i tabel 1 Der er ikke antaget lavere udbytte på vedvarende og ekstensive græsarealer da de ikke tilføres pesticider. Samlet vurderes det, at der på bedrifter uden udtagningsforpligtigelse sker et fald i indtjeningen på kr., pr. ha pr. år ved randzoner nær målsatte vandløb. Såfremt brakforpligtigelsen fastholdes vil det for bedrifter med udtagningsforpligtigelse typisk være en økonomisk gevinst på ca kr. pr. ha ved at placere brakarealet nær vandløb og søer. Dette afhænger dog af den alternative placering af brakarealerne. Når bedrifter ikke i et større omfang placere brakarealer nær vandløb må det skyldes, at der ikke i alle tilfælde er et lavere udbytte. Dertil kommer en række andre forhold der drøftes i det næste afsnit Omkostninger ved etablering af brak i randzoner Udgangspunktet for at yde tilskud til pleje er, at der gøres mere end det der allerede forventes under enkeltbetalingsordningen. Om pleje står der i bekendtgørelse om enkeltbetalingsordningen: 20. Udtagne arealer, permanente græsarealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. Arealer, der ikke er slået i 2006, skal slås i For permanente græsarealers vedkommende kan slåning erstattes af afgræsning. Kilde: BEK nr af 19/12/2006 Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen Der er således ifølge enkeltbetalingsordningen et krav om slåning hvert andet år, mens MVJ-kravet er, at arealerne slås hvert år (se bilag). Det vurderes, at en almindelig afpudsning koster ca. 200 kr. pr. ha (Håndbog for driftsplanlægning 2007). Da randzonerne er placerede nær vandløb, er det i nogle tilfælde ikke muligt at foretage slåningen med almindelige maskiner. De lettere maskiner, der kan anvendes, kan øge

12 11 omkostningerne. Det er således tidligere anslået, at omkostningen kan være over kr. pr. ha pr. år (Abildtrup, 2004). Dertil kommer, at der kan være behov for såning af speciel græsblanding ved tilsagnsperiodens start, idet brakarealet ikke kan etableres med spildfrø m.m. Omkostningen til dette anslås til kr. pr. ha pr. år. Andre forhold omfatter: Rotationsbrak versus permanent brak Brak, som indgår i rotationen, kan for visse sædskifter have en positiv forfrugtvirkning, som mistes ved omlægning til permanent brak. Dette tab vil kunne estimeres for forskellige typebedrifter vha. af FØIs driftsøkonomiske planteavlsmodel DØPII (Ørum 2003). De estimerede omkostninger vil dog kun være en omkostning for bedrifter, som i forvejen benytter rotationsbrak. Mange bedrifter braklægger arealer med den laveste dyrkningsværdi permanent, mens der på arealerne med høj dyrkningsværdi haves et sædskifte uden udtagning. Arrondering Braklægning i randzoner kan for nogle bedrifter betyde forringet arrondering og dermed højere transportomkostninger, såfremt randzoner ligger tæt på ejendommen, mens de udtagne arealer til brak i dag ligger på arealer længere væk fra ejendommen. Det betyder, længere transporttid med maskiner, udsæd, handels- og husdyrgødning, afgrøder, husdyr til afgræsning. Eller bedrifterne har valgt at udlægge deres brak på små eller ukurante marker, som medfører forholdsvise høje omkostninger til maskiner og arbejdsindsats. Det vil være muligt at lave nogle overslagsberegningerne af omkostninger for nogle eksempelbedrifter, men ikke muligt at estimere, hvad det i gennemsnit vil betyde for bedrifterne, idet danske bedrifters arronderingsforhold ikke er kendte. Mistede harmoniarealer Mistede harmoniarealer ved udlæg af brak i randzoner enten, fordi bedriften ikke har brakforpligtelser i dag, eller benytter sig af fjernbrak eller dyrker non-food afgrøder på det udtagne areal. Værdien af harmoniarealer er anslået af Hansen (2002) til ca kr. pr. ha. Det er imidlertid kun muligt at give et meget forsigtigt skøn over omfanget af bedrifter, hvor braklægning i randzoner vil medføre reduktion i harmoniarealet. Udtagning af relativt gode boniteter Braklægning på arealer med god bonitet, hvor brakarealerne i dag er udlagt på arealer med dårlig bonitet. Der kan kun gives en skønsmæssig vurdering af, hvor ofte boniteten er højere i randzonen end på de arealer, der i dag benyttes til udtagning. Ændret markstørrelse Hvis kun en del af marken indgår i randzonen, reduceres markstørrelser, hvilket giver højere maskin- og arbejdskraftomkostninger. Der kan kun gives skønsmæssige vurderinger af omkostningerne ved ændrede markstørrelser. Økologiske bedrifter Økologiske bedrifter må i dag dyrke foderbælgplanter på brakarealerne. I den udstrækning dette ikke tillades i randzonerne, kan økologiske bedrifter påføres et tab.

13 12 Endelig så vil etablering af randzoner, hvor der tidligere har været permanent græsning betyde, at der ikke længere vil kunne forekomme afgræsning på disse arealer (se tabel 8). Bemærk her, at permanent græs ikke kan være en del af det udtagne areal. Tabel 8. Krav ifølge enkeltbetalingsordning og MVJ randzoner Afpudsning Enkeltbetalingsordningen Udtagne arealer afpudses hvert 2. år Yderligere krav som fx braklagte randzoner Hvert år Afgræsning: - Udtagne arealer - Permanente græsarealer Ikke tilladt *) Tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Kilde: Bekendtgørelse om enkeltbetalingsordning og MVJ-ordning (Fødevareministeriet, 2005 og 2006). *) Dog tilladt egne dyr fra 31. august (ved udtagningsperiodens ophør) og indtil den efterfølgende 15. januar 3.3. Administrative omkostninger Ved udlæg af randzoner vil der i de fleste tilfælde være tale om forholdsvis små arealer, hvorfor landmandens omkostninger i forbindelse med aftaleindgåelse til eksempelvis konsulentbistand kan være betydelige i forhold til den støtte, der udbetales. Transaktionsomkostningerne beregnes over hele forpligtigelsesperioden, og det der kan indregnes kan maksimalt udgøre 20% af det indkomsttab og de ekstraomkostninger der følger af forpligtigelsen. De empiriske erfaringer med administrative omkostninger ved ansøgninger om MVJ-randzoner er begrænsede, men det vurderes, at en typisk MVJ-ansøgning omkring randzoner koster konsulenthonorar i 1 time svarende til 670 kr. (Pers. komm.: Erik K., Hedens og Fjorden Landbocenter). Fordelt på de 5 år giver det en årlig udgift på 134 kr. pr. år. Da den typiske ansøgning omfatter ca. 0,8 ha, så kan den administrative omkostning omregnes til ca. 170 kr. pr. ha. Det vurderes på den baggrund, at de administrative omkostninger er kr. pr. ha pr. år. Dertil kommer landmandens egen tid der ikke indgår i denne opgørelse Opsummering Samlet viser analysen, at indkomsttabet ved etablering af braklagte randzoner på bedrifter, der ikke har udtagne arealer, udgør kr. pr. ha udtagen for vedvarende græsarealer, hvoraf tabet udgør kr. pr. ha. Det lavere udbytte i randzonen betyder, at indtjeningen er negativ for nogle afgrøder. Der vil i disse situationer ikke være et økonomisk tab. Omvendt vil randzoner ikke længere kunne indgå som harmoniareal. På bedrifter der har udtagning, vil en omplacering af brakarealer til arealer langs vandløb og søer betyde en mindre stigning i indtjeningen på kr. pr. ha. Omvendt er der imidlertid andre omkostninger så som øgede plejeomkostninger og andre omkostninger, der kan beløbe sig til over kr. pr. ha pr. år. Endelig forventes de administrative omkostninger, der er forbundet med ordningen, at udgøre kr. pr. ha pr. år, men de omfatter ikke landmandens administrative omkostninger.

14 13 4. Vådområder Ved etablering af vådområder kan det samlede projektareal opdeles i tre typer. Det inderste areal (zone 1) vil typisk være permanent vådt, og der etableres en stor eller mindre sø. Det midterste areal (zone 2) vil være vådt i en del af året (1-3 mdr.), mens den yderste del af projektarealet (zone 3) måske bliver blødt, men søen dækker ikke dette areal. Hvor stor en del af det samlede areal der er vådt hele året vil variere fra år til år, ligesom fordelingen af de tre arealtyper vil variere for det enkelte projekt. En del af arealet vil således stadig kunne afgræsses, og en del af arealet skal plejes. Den beregnede indkomststøtte omfatter i udgangspunktet hele arealet. Det samlede projektareal sikres ved en tinglysning af deklaration om projektarealets fremtidige anvendelse. Det tinglyses således som servitut på de deltagende ejendomme. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opnå enkeltbetalingsstøtte på de arealer, der er våde hele året. Baseret på samtaler med DFFE har det hidtil været forudsat, at det samlede projektareal også efter etablering af vådområdet kan opnå enkeltbetalingsstøtte, da de er underlagt en MVJaftale. Imidlertid lægges der i den nye forordning op til at der ikke kan ydes enkeltbetalingsstøtte til disse arealer. Indkomsttabet omfatter herefter det løbende driftstab ved omlægningen, samt reduktion i enkeltbetalingsstøtte. I disse beregninger indgår ikke, at der tabes harmoni- og udbringningsareal som følge af etableringen af vådområdeprojektet. Udover tabet skal omkostninger til nye plejeforanstaltninger inkluderes i det samlede tab. Krav om afpudsning af arealet knyttes til det areal, hvor der er græs, hvilket som angivet ovenfor kan variere fra år til år. Dette skal også ses i sammenhæng med krydsoverensbestemmelsernes krav om slåning hvert 2. år. Ved etablering af vådområder kan der i dag opnås tilskud. I det følge behandles dette ikke, da beløbet er fastsat på baggrund af erfaringer med anlæg af vådområder og ikke er relateret til tab af indtjening. Der kan også opnås støtte til statsligt opkøb af jord i projektområdet, men dette diskuteres heller ikke i dette notat. I det følgende vurderes det hvilket indkomsttab der må forventes på henholdsvis omdriftsarealer og græsarealer, der indgår i vådområdeprojekter. Derefter beskrives hvilket satser, der vil gælde for pleje, slæt og afgræsning Tab af indkomst for omdriftsarealer i vådområdeprojekter Indkomsttabet på omdriftsarealer, der overgår til vådområder, er angivet i tabel 9. Tabet er opgjort som den tabte indkomst, men der indgår ikke omkostninger til pleje, ligesom tab af enkeltbetalingsstøtte ikke er indregnet. Der er ikke indregnet indtægt fra den del af arealet, der måske fortsat kan dyrkes specielt i den yderste del af projektarealet. Som det fremgår, er der en betydelig forskel på indkomsttabet på sand- og lerjord.

15 14 Tabel 9. Indkomsttab for omdriftsarealer der udgår af drift Sandjord (kr./ha) Lerjord (kr./ha) Svine- og plantebedrifter (uden højværdiafgrøder) Svine- og plante med en mindre andel højværdiafgrøder Kvægbedrift Kilde: Tabel Tab af indkomst for græsarealer i vådområdeprojekter Indkomsttabet for arealer som i nudriften er vedvarende græs, er beregnet for henholdsvis sand- og lerjord ved to forskellige udbytteniveauer og gengivet i tabel 10. Det må i praksis forventes, at et givet vådområdeprojekt forud for etableringen vil bestå af både omdriftsarealer og vedvarende græsarealer. Tabel 10. Årligt indkomsttab ved etablering af vådområder på vedvarende græsarealer Sandjord (kr./ha) Lerjord (kr./ha) Vedvarende græs (2.500 / FE/ha) Ekstensivt græs (1.200 / FE/ha) Kilde: Tabel Pleje af vådområdearealer De forventede omkostninger til pleje fremgår af tidligere beregninger og er gengivet i tabel 11. Det må antages, at arealet hvortil der er knyttet en plejeforpligtigelse kan variere fra år til år, men at den pågældende støtte er fastsat på baggrund af det gennemsnitlige omfang for det givne projekt. Tabel 11. Plejeomkostninger Plejemetode Plejeomkostning (kr/ha) Afgræsning Høslæt Afpudsning af græsmarker 206 Afpudsning af naturarealer 309 Kilde: Tabel 3 og Løbende indkomsttab i forhold til værditab Ved etablering af vådområde og etablering af en servitut for en uendelig tidshorisont, så taber landmanden en fremtidig indtjeningsmulighed. Denne fremtidige indtjeningsmulighed kan opgøres på to måder. Enten som reduktionen i den løbende indtjening eller reduktionen i salgsværdien for det pågældende areal. I princippet bør de to beregningsmåder give den samme reduktion i kapitalværdien for ejeren, men justeringer i salgsværdien kan være påvirket af flere forhold end der indgår i en partiel beregning af indkomsttabet for det enkelte areal. Som det fremgår af analyserne, er omkostningen opgjort til ca kr. pr. ha. (tabel 9+10). Omregnet til en engangskompensation svarer dette til kr. pr. ha. ved en realrente på 4%., mens det ved 5 og 6% udgør henholdsvis og kr. pr. ha.

16 15 Dertil kommer så de andre omkostninger, som fx tab af harmoniareal, der kan sættes til kr. pr. ha svarende til et engangsbeløb på (5%) og kr. pr. ha (6%). Det skal her understreges, at landmanden selv, efter den pågældende servitut er pålagt området, vil kunne få udbetalt enkeltbetalingsstøtte, hvorfor det samlede kapitaliserede tab ikke må sammenlignes med et egentligt salg af jord og de priser, der opnås derved. Det kan nævnes, at kapitalværdien af enkeltbetalingsstøtten på ca pr. ha svarer til en kapitalværdi på (5%) og kr. pr. ha (6%), hvis støtten betales i alt fremtid. Nedenfor i tabel 12 er den årlige betaling ved forskellige engangsbeløb og renter angivet til sammenligning. Tabel 12. Årlig udbetaling over 20 år for forskellige niveauer af kapitaltab Rente \ Beløb % (0,0612) % (0,0736) % (0,0802) % ( 0,0872) Kilde: Egne beregninger 4.5. Opsummering Det samlede indkomsttab vil dels bestå af tab af indtjening fra omdriftsarealer, dels fra græsarealer, samt omkostninger ved etablering af vådområder. Det sidste er ikke opgjort her, mens det årlige indkomsttab for omdriftsarealer er opgjort til kr. pr. ha. For græsarealer er tabet mindre, typisk kr. pr. ha. Udbetalt som engangsbeløb svarer tabet til og kr. ved en rente på 6% og 5%. Ejeren vil fortsat modtage enkeltbetalingsstøtte, og kompensationen skal derfor ikke svare til det tab, der er ved salg af jorden. Dertil kommer, at der vil være nogle øgede naturmæssige værdier af jorden. Det antages, at de administrative omkostninger i forbindelse med etablering af vådområdeprojekter er dækket af en anden støtteordning, hvorfor de yderlige administrative omkostninger er begrænsede.

17 16

18 17 Referencer Abildtrup (2004): Overslag over omkostninger ved slåning af randzoner. Notat til DFFE af Abildtrup (2005): Indkomsttab ved miljøgræs, vådområder og ekstensive randzoner. Notat til DFFE af Fødevareøkonomisk Institut. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (2007): Budgetkalkuler Landbrugsforlaget, Århus. ( Dansk Landbrugsrådgivning, Landcentret (2007): Håndbog for driftsplanlægning. Landbrugsforlaget. Fødevareministeriet (2006). Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Bekendtgørelse nr. BEK nr af 19/12/2006. Fødevareministeriet (2005) Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugs-foranstaltninger Bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 med efterfølgende justeringer. Fødevareøkonomiske Institut (2006). Økonomien i landbrugets driftsgrene Fødevareøkonomisk Institut. Hansen, J. (2002). Dansk Svineproduktion økonomisk betydning og miljømæssige problemer. Fødevareøkonomisk Institut. Jacobsen, B.H.; Gregersen, K.H., Sørensen, C.G. and Hansen, J.F. (2002). Separation af gylle en teknisk-økonomisk systemanalyse. [Separation of slurry a technical and economic assessment]. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. Jacobsen, B.H og Nissen, C.J. (2007). Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder. Notat udarbejdet for Direktoratet for FødevareErhverv. Jacobsen, B.H (2008). Etablering af randzoner under nye prisforhold. Notat udarbejdet for Direktoratet for FødevareErhverv. Kristensen, O, Høgild, S. J., Munk, A, (2002): Naturpleje af 3 områder. Landskontoret for kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter. Miljøministeriet (2004). Bekendtgørelse af lov om vandløb. Bekendtgørelse nr. 882 af 18/08/2004 Tvedgaard, N. (2007a). Notat om omlægningstilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Notat. Fødevareøkonomisk Institut. Tvedgaard, N. (2007b). Notat om Miljøbetinget tilskud. Notat. Fødevareøkonomisk Institut. Tvedgaard, N. (2008a). Notat om omlægningstilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Notat. Fødevareøkonomisk Institut. (under udarbejdelse) Tvedgaard, N. (2008b). Notat om Miljøbetinget tilskud. Notat. Fødevareøkonomisk Institut. (under udarbejdelse)

19 18 Bilag 1 BEK nr af 19/12/2006 Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen 1) Permanente græsarealer 17. Ved permanente græsarealer forstås arealer, som nævnt i art. 2, litra 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og hvor plantedækket består af græs og andet grøntfoder, som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august. Dele af markens overflade, hvor plantedækket overvejende består af andre plantearter end græs og andet grøntfoder, er ikke støtteberettiget. God landbrugs- og miljømæssig stand 19. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i 20, stk. 2, er overholdt. Stk. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af 1) fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder, eller 2) græsmarksplanter, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes til frøproduktion, eller 3) frøblandinger, herunder blandinger af vildt- og bivenlige planter, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 4. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i 12, stk. 3, nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Stk. 5. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække. 20. Udtagne arealer, permanente græsarealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. Arealer, der ikke er slået i 2006, skal slås i For permanente græsarealers vedkommende kan slåning erstattes af afgræsning. Stk. 2. Plantedækket på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke slås i perioden 1. maj juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte frøavler. Endvidere må plantedækket slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som

20 19 fastlægges af Direktoratet for Fødevareerhverv. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan slåning undlades, hvis arealet samme år er slået i henhold til stk. 2. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde, dog skal vedplanter holdes nede. 21. Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til midlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, foretages mekanisk jordbehandling og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år. 22. På udtagne arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke 1) anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektive midler til bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det øvrige plantedække ikke beskadiges, 2) tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller 3) kunstvandes. Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der dog udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner under forudsætning af, at udbringningen forinden er godkendt af fødevareregionen. Krydsoverensstemmelsesområde 4: God landbrugs- og miljømæssig stand 4.1 Etablering af plantedække på udtagne og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Nærværende bekendtgørelses Vedligeholdelse af udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Nærværende bekendtgørelses Plantedække på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Nærværende bekendtgørelses Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Nærværende bekendtgørelses Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Nærværende bekendtgørelses 20, stk Opretholdelse af permanente græsarealer (Kravet er udgået.)

21 20 Bilag 2 LBK nr 882 af 18/08/2004 Bekendtgørelse af lov om vandløb 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m 2. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til 31, stk. 1.

22 21 Bilag 3 Udtræk fra MVJ-bekendgørelsen (december 2006): Kapitel 9 Betingelser for tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 44. Den miljøvenlige drift i tilsagnsperioden skal mindst omfatte 1) forpligtelse til ekstensiv jordbrugsproduktion med årlig afgræsning eller slæt, 2) forpligtelse til årlig afpudsning med mulighed for ekstensiv jordbrugsproduktion med afgræsning eller slæt, når forpligtelse til afpudsning ikke er kombineret med forpligtelse som anført i nr. 1 eller 3, eller 3) forpligtelse til udtagning af produktion. Kapitel 11: Betingelser for tilsagn om tilskud til etablering af braklagte randzoner 55. Tilsagn om tilskud kan omfatte arealer, 1) der er beliggende langs vandløb og søer, 2) der er 10 meter brede, regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, og 3) som i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden har været anvendt som anført i 52, stk. 1, nr. 3. Stk. 2. Den i 52, stk. 1, nr. 3, litra f, anførte procentstørrelse kan fraviges, hvis dette efter amtsrådets vurdering indebærer klare fordele for miljøet eller naturen. Stk. 3. Tilsagn om tilskud er betinget af, at de i 57 anførte betingelser kan opfyldes samtidig med overholdelse af bestemmelserne om udlæg af bræmme på 2 meter (dyrkningsfri bræmme) langs visse vandløb og søer i lov om vandløb, jf. 69 i lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august I tilsagnsperioden kan braklagte randzoner ikke anvendes til at opfylde en forpligtelse som følge af et påbud om retablering af permanente græsarealer, der er givet i medfør af reglerne for enkeltbetalingsordningen. 57. Braklagte randzoner skal i tilsagnsperioden være udlagt med tæt, lavt plantedække. Områder uden tilstrækkeligt plantedække, der er opstået som følge af trampestier med lovlig adgang for offentligheden, er dog tilladt. Stk. 2. Når arealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden har været udlagt som græsarealer eller som naturarealer med plantedække, der er eller ved slåning forud for tilsagnsperioden kan blive tæt og lavt, skal det eksisterende plantedække opretholdes. Stk. 3. Arealer, der ikke er omfattet af stk. 2, skal være udlagt med græs, der er udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter. Græsarealerne skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse.

23 22 Stk. 4. Småbiotoper, der var på arealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperiodens begyndelse, kan opretholdes i tilsagnsperioden. Amtsrådet kan efter ansøgning tillade, at der i tilsagnsperioden etableres småbeplantninger. Stk. 5. Plantedække kan undlades i en bredde af højst 2 meter (barjordsstribe), der ved mekanisk bearbejdning kan holdes plantefrit hele året. Barjordsstriben skal placeres op til og langs med den braklagte randzones afgrænsning. Barjordsstribe kan dog ikke etableres på den del af den braklagte randzone, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m², kystlinier og fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumslovens 29 e. Afstanden fra vandløb og søer regnes fra vandløbets eller søens øverste kant, og afstanden fra kystlinier regnes fra årets normale højeste vandstandslinie. Stk. 6. Amtsrådet træffer afgørelse om undtagelser fra stk. 3, sidste pkt., og stk. 5, 2. pkt., og kan uanset stk. 1 i særlige tilfælde tillade, at plantedækket på arealerne midlertidigt ikke opretholdes. Stk b finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud til etablering af braklagte randzoner. 58. Braklagte randzoner skal hvert tilsagnsår afpudses mindst en gang. Stk. 2. Afpudsning må ikke foretages i perioden fra 1. maj og til og med 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal afpudsning dog foretages inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Afpudsning må endvidere foretages i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af Direktoratet for FødevareErhverv. Afpudsning må foretages hele året, hvis plantedækket igennem hele foråret ved afpudsning med jævne mellemrum holdes helt kort. Stk. 3. Der skal foretages bekæmpelse af rød hestehov på arealerne, hvis amtsrådet meddeler tilsagnshaver, at en sådan bekæmpelse skal finde sted af hensyn til at forhindre erosion. 59. I tilsagnsperioden må arealerne 1) ikke omlægges, 2) ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke anvendes til frøproduktion og ikke plejes ved afgræsning, 3) ikke gøres til genstand for udnyttelse, der er uforenelig med betingelser vedrørende plantedækket, 4) ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder, 5) ikke vandes, 6) ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler, 7) ikke tilføres gødning og 8) ikke tilføres jordforbedringsmidler.

University of Copenhagen. Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler

University of Copenhagen. Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler Publication date: 2007 Document Version

Læs mere

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner Udkast af 22. august 2013 Tekst med gul baggrund = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2013 om randzonekompensation til landbrugere. Bestemmelser, der udgår, fremgår alene af den

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner BEK nr 978 af 08/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-80-000049 Senere ændringer til

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1) BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til

Læs mere

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. af 0. marts 009 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 009, december 008 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal. 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3690-09-26 Senere ændringer til forskriften BEK nr 373 af 12/04/2010 BEK nr

Læs mere

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger 2008 Pleje af græs- og naturarealer, Braklagte randzoner, Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud Januar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000047 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen)

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Dette retteblad indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Bilag 2 Sprøjtefrie randzoner Materialet er udarbejdet, så man kan udvælge enkelte underpunkter elle bruge hele materialet samlet. Materialet indeholder gennemgang af følgende emner: OH 1 OH 2 OH 3-4 OH

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer BEK nr 83 af 30/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 3670-11-142 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud

Bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud BEK nr 95 af 28/01/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3690-09-26 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aktuelt tinglyst dokument

Aktuelt tinglyst dokument Aktuelt tinglyst dokument Dokument: Dato/løbenummer: 23.06.2017-1008782358 Servitut: Dokument type: Servitut Senest påtegnet: 23.06.2017 14:47:07 Ejendom: Adresse: Krogshedevej 9A 7650 Bøvlingbjerg 0006h

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger 2009 Pleje af græs- og naturarealer, Braklagte randzoner langs vandløb og søer, Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud Februar 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Navn. Virksomhed. Telefonnr.   Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug

Læs mere

Servitut. Ejendom: Matrikelnummer: Matrikelnummer: Ejer: Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Cvr-nr.:

Servitut. Ejendom: Matrikelnummer: Matrikelnummer: Ejer: Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Cvr-nr.: Servitut Ejendom: Matrikelnummer: 0065c Matrikelnummer: 0085 Ejer: Påtaleberettiget: Myndighed: Anmoder: Arealanvendelse: Anvendelsesforhold Servitut tekst: Vådområde Haverslev Mølleå Vådområdedeklaration

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag

. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer UDKAST af 10. januar 2011 Fed = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 92 af 28. januar 2010 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn

Læs mere

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009 university of copenhagen Københavns Universitet Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere