Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2011."

Transkript

1 Side 1 af 25 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efter (September 2012 Christina Falkenberg)

2 Side 2 af Indholdsfortegnelse. 1. Indholdsfortegnelse Indledning Markante resultater Generaliserbarhed Demografi Kønsfordeling Aldersfordeling Geografi Primære bopæl de sidste Bopæl ved studiestart Uddannelsesmæssig baggrund Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Antal mellem ungdomsuddannelse og studiestart på DMJX Forberedelseskurser De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder Information om uddannelsen Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efter Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"?...20

3 Side 3 af 25 Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efter Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen?... 25

4 Side 4 af Indledning. Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. september Respondenterne udgør første halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i ud af 140 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 91, hvilket ligger lidt lavere end undersøgelsen for foret Ud af de 128, der har svaret på undersøgelsen, er de 123 journaliststuderende og de resterende 5 er fotojournaliststuderende. 42 heraf er kvinder og 86 er mænd. Hvor det er muligt, er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det giver det mest præcise billede af f.eks. køn og alder. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende har givet til optagelsesprøvens opgaver. 3. Markante resultater. En markant større gruppe studerende bruger kun 1-2 mellem ungdomsuddannelse og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Andelen, der bruger 3-4, er faldet tilsvarende markant. Andelen, der læser pjecen om uddannelsen, er faldet markant. Der er en stigning i nye studerende, der kommer fra nordjylland. Studievejledningen angives hyppigere som informationskilde. 4. Generaliserbarhed. Svarprocenten er igen lavere end de foregående undersøgelser, men høj nok til at svarene fra de 128 respondenter er nok til at kunne generalisere til alle nye studerende startet i efteret Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi. 5.1 Kønsfordeling. Som i de to foregående semestre er det mændene, der dominerer blandt de nye studerende. I figur 1 ses udviklingen over de seneste fire semestre.

5 Side 5 af Aldersfordeling. Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal. I tabel 1, som ses nedenfor, fremg det, at gennemsnitsalderen er konstant ift. forssemestret. Dette resultat gælder både for mænd og kvinder. Kvindernes og mændenes gennemsnitsalder ligger som i forrige semester forbavsende tæt med 23,23 for kvinderne og 23,3 for mændene. Det har tidligere været tendensen, at efterssemestrenes studerende er en smule ældre end de, der starter om foret. Men dette efterssemester har samme aldersgennemsnit som foret. For fotojournalisterne er aldersgennemsnittet 26,5, hvorfor denne gruppe studerende som forrige semester er lidt ældre, men da dere kun optages otte, kan gennemsnittet let svinge. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste og Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Efter 19 og og og 52 23,30 23,23 23, og og og 40 For ,16 23,46 23,29 Efter 19 og og og 50 23,44 23,40 23, og og og 51 For ,68 21,61 22,27 Efter 19 og og og 48 23,72 23,35 23, og og og 45 For ,15 21,44 21,79

6 Side 6 af Geografi Primære bopæl de sidste 10. Som i de seneste semestre kommer de fleste nye studerende fra Østjylland. I dette semester er der tale om 29,7%, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tilmed er der en stor stigning i antallet af nye studerende fra Nordjylland, hvor der i dette semester er en stigning på 8,8 procentpoint ift. sidste semester. Til gengæld er der et fald i antallet af nye studerende fra stort set alle de andre geografiske områder. Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10. Efter 2011 For 2011 Efter 2010 For 2010 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland 24 18,8% 13 10% 17 14,8% 8 7,1% Østjylland 38 29,7% 28 22% 29 25,2% 40 35,7% Midt- og Vestjylland 17 13,3% 23 18% 21 18,3% 15 13,4% Syd - og 9 7% 13 10% 13 11,3% 7 6,3% Sønderjylland Fyn 7 5.5% 13 10% 6 5,2% 4 3,6% København % 25 19% 17 14,8% 22 19,6% Nordsjælland 4 3,1% 5 4% 7 6,1% 5 4,5% Øvrige Sjælland 10 7,8% 9 7% 4 3,5% 8 7,1% Bornholm Andet % 1 0,9% 3 2,7% Total % % % % Note: Nordjylland (postnr ), Østjylland (postnr ), Midt- og Vestjylland (postnr ), Syd - og Sønderjylland ( ), Fyn (postnr ), København (postnr ), Nordsjælland (postnr ), Øvrige Sjælland (postnr ). 6.2 Bopæl ved studiestart. 75 % af de nye studerende svarende til 105 personer - bor ved studiestart i Aarhus. Det er er noget lavere end de forrige semestre. 7. Uddannelsesmæssig baggrund. 7.1 Ungdomsuddannelse. Som det fremg af figur 2, har 93,8 % af de nye studerende ved semesterstart i efteret 2011 en gymnasial uddannelse, hvilket er næsten samme høje niveau som i et før. Modsat sidste semster har kun 88,1% af kvindene en gymnasial uddannelse, hvor tallet for mændene er 96,5%.

7 Side 7 af 25 Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden efter 2009 til efter Videregående uddannelse. Andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er generelt lidt højere om efteret end om foret. Tabel 3 viser udviklingen i den andel, der har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse over de seneste seks semestre. I dette semester har 32,8 procent af de studerende påbegyndt en videregående uddannelse. Det er en lille stigning ift. foret 2011, men et fald i forhold til forrige efter hvor 41,7 procent havde påbegyndt en uddannelse. Af de studerende, der er startet på en uddannelse, har kun 7 procent afsluttet den. Det er således et kraftigt fald fra foret og forrige efter, hvor 16,7 procent afsluttet en videregående uddannelse. En stor del af denne forskel kan formentlig tilskrives aldersforskelle mellem fors- og efterssemestre, men et mere målrettet og hurtigere valg i uddannelsessystemet kan også være en forklaring. Det tyder således på, at de studerende, der er startet på journalist- og fotojournalistuddannelsen i efteret 2011, er gået mere direkte efter uddannelsen end tidligere. Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse for delt på mænd og kvinder, set over perioden for 2009 til efter a)bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. Mænd Kvinder Total Påbegyndt videregåend e uddannelse Andel af disse, der har afsluttet denne a) Påbegyndt videregåend e uddannelse Andel af disse, der har afsluttet denne a) Påbegyndt videregåend e uddannelse Andel af disse, der har afsluttet denne a) Efter ,2% 4,7% 38,1% 11,9% 32,8% 7% For ,4% 7,7% 28,8% 33,3% 26,0% 23,5% Efter ,7% 16,7% For ,9% 11,1% 17,8% 0% 23,2% 7,7% Efter ,2% 27,3% 22,9% 9,1% 33,8% 22,7% For ,9% 0% 32,2% 10,5% 32,2% 10,5%

8 Side 8 af 25 Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere. Dramaturgi Historie Statskundskab Jura Humanistisk informatik Lingvistik Diverse sprog og kultur (Dansk, engelsk, nordisk og italiensk) Økonomi Designteknolog Lærer Bioanalytiker Filosofi Serviceøkonom Teologi Biologi Litteraturvidenskab HA almen Branding og Marketing Mamagement Kemi International Communication and Multimedia Idehistorie Sydasienstudier Ingeniør Tegnsprogtolkeuddannelsen Digital design 7.3 Antal mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nedenstående figur 4 viser udviklingen over de seneste tre semestre i det antal, som de nye studerende har brugt mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX. Som det fremg af figuren, er der denne gang en markant stigning i andelen af studerende, der bruger mellem 1 og 2 mellem UU og DMJX. Andelen, der bruger mellem 3 og 4, er til gengæld faldet markant ift. sidste semester. Det kan hænge sammen med, at de unge er hurtigere til at komme i gang med en ungdomsuddannelse end tidligere. Andelen, der har mere end 5 eller mere mellem afslutningen af deres UU og studiestart på DMJX, ligger på omtrent samme niveau som de to forrige semestre. Af tabel 4 fremg andelen, der har brugt hhv. 1 til 5 mellem UU og DMJX, fordelt på mænd og kvinder. Der er flest kvinder, der bruger 1 mellem UU og DMJX, mens der er flest mænd, der bruger 2 mellem UU og DMJX. For 3 er andelen af kvinder igen højest, men for 4,5 og flere end 5 tegner mændene sig for den største andel. Således bruger kvinderne i efteret 2011 generelt mindre tid mellem UU og DMJX end mændene.

9 Side 9 af 25 Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 mellem UU og JH fordelt over perioden efter 2010 til efter Mænd F10 Mænd F11 Mænd E11 Kvinder F10 Kvinder F11 Kvinder E11 0 1,5% 4,5% - * 0,0% 0,0% - * 1 16,4% 7,6% 18,6% 24,4% 15,5% 26,2% 2 29,5% 16,7% 37,2% 24,4% 3,4% 28,6% 3 19,7% 21,2% 10,5% 36,6% 37,9% 14,3% 4 14,8% 31,8% 10,5% 9,8% 22,4% 7,1% 5 6,6% 10,6% 7,0% 2,4% 13,8% 2,4% Flere end 5 11,5% 7,6% 12,8% 2,4% 6,9% 9,5% Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 mellem UU og JH, fordelt på mænd og kvinder, over perioden for 2010 til efter Pga. databrud er er ingen kønsopdelt opgørelse for efter * Ved undersøgelsen i efteret 2011 var det ikke muligt at svare 0, hvorfor der ikke er nogle besvarelser i den kategori. Da alle har svaret, er det usikkert hvilke andre kategorier, der indeholder afsluttet ungdomsuddannelse i 2011 altså Forberedelseskurser De studerendes deltagelse i forberedelseskurser. Figur 4 viser udviklingen i andelen af studerende med et forberedelseskursus i bagagen. I dette semester har 48% - svarende til 62 af de 128, der har svaret på undersøgelsen, deltaget i et forberedelseskursus. Igen er andelen højere om efteret end om foret. Årsagen til denne skæve fordeling mellem fors- og efterssemestrene er det ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på. Dog er aldersgennemsnittet, som før nævnt, en anelse højere om efteret. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen på næste side.

10 Side 10 af 25 Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efter 2007 til efter Uddrag af kommentarer til forberedelseskurser. Det gjorde det hele meget nemmere og overskueligt. Jeg blev forberedt godt i almen viden, som jeg haltede noget bagefter i. På projekt fik jeg tildelt en mentor, hvilket har hjulpet mig rigtig meget i forhold til at bygge en reportage op. Det var helt klart det, der gjorde, at man lige fik de der ekstra points. Det var en stor hjælp. Jeg er ret sikker på, at jeg blev styret på rette kurs mht. kommatering, vinkling og kreativ skrivning. Fik skrevet og fotograferet en masse og arbejdede mig ligesom frem til, hvad der blev forventet til prøven. Derudover mere studieegnethed/modenhed. Jeg tror ikke, jeg havde klaret optagelsesprøven lige så godt, hvis jeg ikke havde gået på højskole. Meget udbytterigt! Det gav et klart overblik over, hvad der ville komme til prøven, hvilket hjalp mig til at disponere prøven bedre. Jeg føler, det var en kæmpe fordel at have været på kurset. Jeg følte mig meget bedre forberedt til prøven. Fokus i faget var ikke rettet på optagelsesprøven, men det at skrive bedre og mere fængende. Ud af 12 kursusdeltagere, var vi tre, der kom ind på DJH. Jeg lærte at sætte komma, og det hjalp mig også at have prøvet at arbejde med tidligere prøver fra journalistuddannelser. Kurset gav mig en rigtig god skabelon til at klare opgaven Find Kernen. Kurset sikrede uden tvivl, at jeg var i stand til at fremhæve det væsentlige i artikelopgaven. Det var samtidig motiverende for min forberedelse af sprogprøverne. Alt i alt er jeg sikker på, at kurset har sikret min optagelse på DJH.

11 Side 11 af 25 Jeg følte mig godt rustet til optagelsesprøven, da vi havde gennemgået adskillige tidligere optagelsesprøver. Opholdet gav god indsigt i arbejdsmetoder inden for de forskellige medietyper, som journalister benytter sig af. 9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Også blandt efterssemestrets nye studerende er DMJX prioriteret højt hos langt de fleste. 123 af de 128, der har svaret på undersøgelsen, har haft DMJX som 1. prioritet. Figur 5 viser udviklingen over de seneste semestre, og andelen i dette semester er på linje med den i de foregående semestre. Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efter 2008 til efter Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet. I tabel 5 fremg bevæggrundene for de nye studerendes valg af DMJX som 1. prioritet. Det er som sædvanlig DMJXs ry/omdømme og Faglige sager, der er de primære grunde til, at de nye studerende har valgt DMJX som 1. prioritet. DMJXs ry / omdømme er på samme niveau som sidste semester. Procentdelen for Faglige sager er faldet i forhold til sidste semster, men Geografiske sager har en mere markant betydning blandt de nye studerende denne gang. Lidt færre fotojournaliststuderende vælger kategorien Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse, og lidt flere studerende angiver Størst kendskab til DMJX og Forventninger til / viden om optagelsesprøven som grund. Af kommentarerne i boksen nedenfor tabellen fremg det, at fraværet af en gymnasial uddannelse har en betydning for nogle af de, der søger ind på DMJX.

12 Side 12 af 25 Tabel 5: Fordeling af sager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden efter 2009 til efter Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Efter 2011 For 2011 Efter 2010 For 2010 Efter 2009 DMJXs ry / omdømme 70,3% 70,1% 72,3% 67,9% 71,1% Faglige sager 64,1% 67,9% 65,2% 78,9% 71,9% Størst kendskab til DMJX 30,5% 28,5% 35,7% 26,6% 28,1% Geografiske sager 39,8% 30,7% 33,9% 25,7% 42,2% Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 16,4% 15,3% 8,9% 15,6% 15,6% 3,1% 3,6% 5,4% 4,5% 6,3% Andre sager 8,6% 7,3% 11,6% 10,1% 12,5% Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet: Mere praktisk orientert undervisning end i Odense og Roskilde. Større fokus på gruppearbejde og socialt liv. Skønt Odense ligger tættere på, hvor jeg kommer fra, valgte jeg DMJX, da det meste af min familie bor i Aarhus. Samtidig ville jeg helst lidt væk fra Fyn. Journalist har gennem en række været mit drømmestudie. For mig var en af de primære sager, at der var en hovedvægt på det rent håndværksmæssige, og at uddannelsen havde en knap så teoretisk indfaldsvinkel i forhold til mit billede af SDU. Derudover ville jeg hellere bo i Aarhus end Odense. Fordi det er det eneste jeg vil være. Eneste uddannelse med fri adgang. Da jeg vendte tilbage til skolebænken, efter 7 i kokkebranchen for at tage supplerende HF fag, gjorde jeg det, fordi jeg gerne ville søge ing til politiet, som har lavet HF adgangskrav. Gennem samfundsfag og skrivende opgaver fandt jeg ud af, at samfundet opbygning og muligheder interesser mig. Derudover kan jeg virkelig godt lide at stille spørgsmål, undersøge og videreformidle den nye viden. Der glemte jeg politiplanerne for en stund og søgte ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som jeg blev optaget på gennem en samtale. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole virker speciel af den simple sag, at I kun udbyder kommunikative uddannelser. Der er med andre ord megen ekspertise samlet under ét tag. En forældet studentereksamen, som umuliggjorde optage på lange, videregående uddannelser uden supplering. Jeg bor her. Jeg søgte både SDU og DMJX og følte derefter mest for DMJX Derudover pga. uddannelsens opbygning. Mit mål har altid bare været at skulle ind på DMJX. Af ovenstående sager har den bare altid været langt mere tillokkende end fx journalistik på SDU.

13 Side 13 af 25 Kommer fra Aalborg. Tror på størst faglighed her. Kender flere elever som er/var glade for at gå her. Har kendt længst og bedst til skolen. Efter min opfattelse er DMJX den eneste, der sætter fokus på den praktiske undervisning, hvilket er vigtigt for mig. Desuden ville jeg have undervisning og ikke selvstudie. Ville gerne bo i Aarhus og mødte en masse kammarater på højskolen, som var eller gerne ville bosætte sig i Aarhus. Derfor valget. Venner og veninder bosiddende i Aarhus. Jeg ville gerne på den rigtige journalisthøjskole eller ingen. Det var den eneste prioritet. Hvis jeg ikke var kommet ind, var jeg fortsat i mit nuværende job. 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 26 af de 128, der har svaret på undersøgelsen svarende til 20,3% - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU. Dette tal ligger en smule over niveauet fra forets 19,4%. Igen er det tendensen, at andelen er højere om efteret end om foret. Det kan skyldes, at SDU s journalistuddannelse ikke har studiestart om foret, hvorfor de, der ønsker studiestart i februar, ikke søger ind på SDU Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet. Kun 5 af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet. Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til ikke at vælge JH som 1. prioritet: Jeg ønskede at søge optagelse på pilotuddannelsen i forsvaret, men mens jeg var udsendt blev den lukket ned på ubestemt tid Så jeg søgte ind på DMJX. Jeg ville gerne til Fyn eller Sjælland. Jeg blev af flere journalister anbefalet SDU. Derudover skulle flere af mine venner begynde der. Jeg var meget sikkert på, at jeg ville tage journalistuddannelsen i Odense, men efter længere tids research på begge uddannelsessteder, valgte jeg DMJX, trods det faktum, at Odense på papiret var min førsteprioritet. 10. Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad. Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven 2011 til journalistuddannelsen. Igen i dette semester er det sprogtesten, der vægtes sværest. Denne gang er der 65%, der betegner den som svær. Dette er 10 procentpoint lavere end ved sidste undersøgelse i februar 2011, hvor der var tale om en anden optagelsesprøve (2010). De opgaver, der bliver til vurderet som de letteste er Artikel, Viden og Tekst til evt. samtale.

14 Side 14 af 25 Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Artikel 24 19% 79 62% 16 13% 4 3% 123 Sprog og idé 14 11% 76 59% 29 23% 4 3% 123 Sprog 6 5% 32 25% 83 65% 2 2% 123 Viden 20 16% 45 35% 57 45% 1 1% 123 Tekst til evt % 66 52% 10 8% 9 7% 123 samtale Optagelse ssamtalen 8 7% 32 26% 8 7% 3 2% 51 Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. Generelt vurderes delopgaverne middelsvære, men Foto i marken vurderes svær af 3 ud af 5. Derudover synes hele 80%, at videnstesten var svær. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Indsend billeder 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5 Artikel 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5 Foto i marken 0 0% 2 40% 3 60% 0 0% 5 Sprog 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5 Viden 1 20% 0 0% 4 80% 0 0% 5 Tekst til samtale 1 20% 4 80% 0 0% 0 0% Antal optagelsesprøver inden studiestart. 70 procent af de nye studerende er kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Det er et fald på 7 procentpoint ift. sidste semester. Der er modsat en stigning i nye studerende, der har været til optagelsesprøve 2 gange. Der er denne gang ingen, der har været til optagelsesprøve mere end 3 gange. Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden efter 2009 til efter Antal Efter 2011 For 2011 Efter 2010 FORÅR 2010 Efter 2009 prøver Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent % 97 77% 77 67% 97 86,6% 92 71,3% % 26 21% 30 26% 14 12,5% 32 24,8% 3 4 3% 2 2% 7 6,1% ,3% ,6% % 1 0,9% 1 0,9% - -

15 Side 15 af Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder. Tabel 9 viser udviklingen i holdningen til de jobmuligheder, der vil være efter endt uddannelse. Troen på, at der vil være jobs efter endt uddannelse er steget i forhold til foret. Det samme er troen på, at der altid vil være job til de bedste. Til gengæld er spørgsmålene Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. og Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling faldet tilsvarende. Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden for 2010 til efter Efter 2011 For 2011 Efter 2010 For 2010 N jeg er uddannet vil der sikkert være 11,7% jobs. 7,9% 12,6% 6,8% Journalistik er min store interesse, hvorfor 25% den jobmæssige situation ikke er vigtig. 28,6% 22,3% 26,2% De bedste journalister vil altid kunne få et 38,3% job. 38,1% 45,6% 37,9% Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at 14,1% 19,1% 9,7% 14,6% jeg vil beskæftige med journalistik bagefter. Ingen af de ovenstående. 7,0% 4,8% 6,8% 10,7% Ved ikke. 3,9% 1,6% 2,9% 3,9% 12. Information om uddannelsen Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats. Tabel 10 viser hvor de studerende har fundet deres informationer om uddannelsen. Som vanligt er det hjemmesiden og familie og bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelsen. Andelen, der angiver Studievejledningen som informationskilde, er steget, mens færre har angivet Studievalg og vejledning på tidligere uddannelsessted. Der er fortsat stigning i kategorien Andet som angivelse af informationskilder.

16 Side 16 af 25 Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden for 2010 til efter Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Pga. databrud er der ikke kønsopdelte tal for efter Efter 2011 FORÅR 2011 EFTERÅR 2010 FORÅR 2010 Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Total Mænd Kvinder Total Studievejledning på DMJX 7,0% 4,8% 6,3% 5,5% 6,9% 6,1% 9,8% 4,5% 0,0% 2,9% Studievejledning på tidligere uddannelsessted 11,6% 9,5% 10,9% 15,1% 17,2% 16,0% 7,1% 16,4% 26,7% 20,5% Studievalg/Studietræf 14,0% 16,7% 14,8% 19,2% 24,1% 21,4% 14,3% 17,9% 8,9% 14,3% Åbent Hus på DMJX 32,6% 40,5% 35,2% 26,0% 34,5% 29,8% 40,1% 29,9% 33,3% 31,3% DMJXs hjemmeside 87,2% 81,0% 85,2% 82,2% 87,9% 84,7% 88,4% 79,1% 80,0% 79,5% Andre steder på Internettet 28,0% 38,1% 31,3% 21,9% 17,2% 19,8% 22,3% 29,9% 8,9% 21,4% DMJXs pjece om uddannelsen 8,1% 14,3% 10,2% 9,6% 22,4% 15,3% 11,6% 9,0% 24,4% 15,2% Familie og venner/bekendte 53,5% 54,8% 53,9% 60,3% 44,8% 53,4% 59,8% 58,2% 55,6% 57,1% Omtale af optagelsesprøven i dagspressen 31,4% 19,1% 27,3% 27,4% 34,5% 30,5% 31,3% 44,8% 40,0% 42,9% Biblioteker 1,2% 2,4% 1,6% 1,4% 1,7% 1,5% 0,9% Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF 11,6% 4,8% 9,4% 15,1% 19,0% 16,8% 12,5% 19,4% 4,4% 13,4% Andet 12,8% 7,1% 10,9% 6,8% 6,9% 6,9% 3,6% 1,5% 4,4% 2,7%

17 Side 17 af 25 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. Fik meget info om den via mit højskoleophold fra tidligere elever og folk fra branchen. På UG.dk Via mit højskoleophold. Tidligere studerende Højskole, nuværende studerende. Gennem Askov højskole De journalister der var ansat på børneradio, dengang jeg lavede det. Uddannelsesguiden- ug.dk Gennem andre journalister Askov Højskole Højskolen Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremg det, at andelen, der har læst pjecen, samlet er faldet med hele 17,5 procentpoint. Kvinder læser som i de foregående semestre i højere grad pjecen end mænd, men forskellen er ikke længere så markant som tidligere. Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. MÆND KVINDER TOTAL Efter ,7% 33,3% 28,9% For ,9% 56,6% 46,4% Efter ,7% For ,8% 40,0% 30,4% Efter ,5% 44,7% 28,7%

18 Side 18 af Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats. Sende startskuddet og generel information af sted tidligere, hvis dette er muligt. Hjemmesiden bør fokusere mere på at være overskuelig og informerende, end smart. I gør det brandgodt! N man laver et ændringsprioriteringsskema efter, at man har fået at vide, at man er kommet ind, må skolen meget gerne sende en meddelelse ud for at informere, at I har modtaget det nye skema. Jeg var en af dem, der helt frem til to uger før studiestart ikke vidste, om det hele var gået i gennem. Jeg manglede lidt mere konkrete informationer om studiet. F.eks. hvor meget skole der er, hvor meget læsning man skal regne med og den slags mere praktiske oplysninger om studiets opbygning. Synes måske hjemmesiden er en smule mangelfuld i forhold til at give mig som ansøger en bedre fornemmelse af optagelsesprøven og skolehverdagen. Det hjalp mig meget, at jeg tog et intensivt kursus på højskole, fordi jeg der fik mange praktiske oplysninger om prøven, som jeg ikke havde kunnet læse mig til på hjemmesiden. Jeg synes ikke jeg er gået glip af noget ved bare at orientere mig på nettet og møde op ved Åbent Hus arrangementet. Flere åbenthus arrangementer. Jeg tror lidt, at DMJX har et ret elitært ry, hvilket nogen måske ser som dligt, men nok også kan være svært at undgå med optagelsesprøven og den famøse videnstest! Åbent hus var genialt! Jeg har ikke nogen kritik, eller forslag, da jeg ikke har søgt så meget oplysning udover optagelsessvar. Information før studiestart må meget gerne sendes ud tidligere. I kunne eksempelvis sende repræsentanter ud på gymnasier- og handelsskoler rundt om i landet, for at informere om DMJX. På den måde øges oplysningsindsatsen, og studerende, der overvejer journalistuddannelsen, kan få svar på eventuelle spørgsmål. Kom ud på uddannelsesmesser. Lave nogle mediespots på de sociale medier. En simpel ting som at kvittere for modtagelse af ansøgning, vil give ro i mange sind. Lær lidt af SDU... Optagelsesprocessen ved SDU var generelt en mere behagelig oplevelse. Personligt så jeg gerne at man fik lidt mere info inden 2 uger før skolestart. Derudover syntes jeg at det var godt forrige, da jeg fik et brev om min score til optagelsesprøven, så man kunne se hvor man ikke var god nok. Beskeden om optagelse fik jeg kun på mail, et bekræftende brev ville have været rart :) Jeg synes, at det kunne være dejligt, hvis man fik oplyst pointtallene fra optagelsesprøven. Evt. kun for dem der ikke kommer ind. Det er nemlig godt at vide hvor man skal forbedre sig. I forløbet før og efter prøven er mange ret usikre på, om de dels overhovedet bliver inviterede til prøven. Derudover blev en del overraskede over, at svaret på optagelsesprøven kommer per . Mange ville nok have foretrukket et fysisk

19 Side 19 af 25 dokument. Det kunne være rart, især for dem der ikke er kommet ind, at få svar på pointantallet fra optagelsesprøven. For mig der er kommet ind, er det ren grådighed, men dem, der ikke er, savner måske svar på, hvad der gik galt for dem. Jeg var i hvert fald glad for at vide, hvor tæt jeg var på, og hvad jeg skulle forbedre. Det er vigtigt at komme ud til de unge i gymnasier og folkeskoler, så de har tid til at forberede sig på evt. optagelsesprøve. Det ville være rart at få flere informationer på skrift. Det har ikke specielt meget at gøre med oplysningsarbejdet, men mere i perioden efter optagelsesprøven. Informationsniveauet har været tilfredsstillende. Gid oplysningerne om uddannelsen (n man er kommet ind) ville blive udsendt tidligere end to uger før studiestart. Omdømmet taler for sig selv. En mere aktiv profil på Facebook til at forbedre indtrykket af hvor moderne studiet/uddannelsen egentlig er... Der måtte gerne være flere informationer om studiestartforløbet på hjemmesiden. Genindfør point-oplysningen på svarmailen fra optagelsesprøven.

20 Side 20 af 25 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efter 2011 Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til eventuel samtale"? Det var et emne, som de fleste kunne skrive et eller andet om. Jeg synes ikke, den blev inddraget i min samtale... Klappen gik lidt ned for mig. Jeg sad i fem minutter og undrede mig over, hvilken historie jeg i ugens løb havde studset over. Men det kom rimelig hurtigt til mig. Den havde nok ikke været så svær resten af ets 356 dage, men n man lige sidder ved bordet, kan man ikke komme på noget der er sket i medierne for nylig. Var svært at finde en god historie med substans, som jeg synes ville være spændende at snakke om til en samtale. Lidt svært at beslutte sig for hvilken historie man ville vælge, men ellers var den forholdsvis nem. Kan virke en smule abstrakt, da man ikke ved hvordan samtalen kan/vil forløbe. Man kender heller ikke tidsbegrænsninger til selve samtalen, og det kan flytte fokus fra selve teksten til en undren over, hvad samtalen mon g ud på. Jeg havde ikke fulgt så godt med i medierne ugen op til prøven, så det var lidt svært at finde på en historie. Opgaven var forholdsvis let, men klappen gik ned for mig, da det var den aller første opgave, og min hjerne var ikke kommet op i gear. Interessant opgave, der gav god mulighed for at reflektere over ugens mediehistorier. Det var godt. Det var en opgave jeg ikke havde set komme, så den kom bag på mig. Samtidig tvang det mig dog til at tænke meget over, hvad der var sket det sidste stykke tid, og det tror jeg var godt, fordi man jo også skulle begrunde sit svar. Forholdsvis fri opgave, så ingen problemer. Var blank da jeg skulle svare, kunne ikke huske hvad jeg havde læst. Opgaven blev sværere af at være første del af optagelsesprøven, men lettere af ikke at være bedømmelsesgrundlag. Det kunne godt være svært at komme i tanke om, hvad der lige præcis var sket i den forgangne uge. Det var stressende, pga. tidspresset. Nåede kun lige at blive færdig. Det var en relativ fri opgave uden egentlige rammer. Det var svært, fordi man var tidspresset og derfor mere eller mindre tvunget til at skrive om det første, der faldt én ind. Svært at vurdere hvilken betydning opgaven ville have til en eventuel samtale, men samtidig ikke ligeså 'vigtig' som de andre opgaver. Da der var mulighed for kreativitet gav den frirum og derfor virkede den ikke direkte svær. Det tog lidt tid at finde en "god historie", men selve opgaven var let forståelig og rimelig ligetil. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville skrive om. Jeg var ikke tilfreds med det jeg skrev. Måske det var pga. nervøsitet. Jeg synes man burde overveje, om denne opgave skulle ligge i slutningen eller midtvejs i prøven.

21 Side 21 af 25 Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"? Det var den, jeg havde størst problemer med. Fandt den udfordrende, men ikke skræmmende som nogle af de andre prøver. Jeg synes, det er let at lege med sproget, så den opgave var jeg ikke bange for. 'Sprog og idé' var den opgave, jeg bedst kunne lide. Den var både udfordrende og spændende at skrive. Især den første del af opgaven, hvor man skulle beskrive humor med nogle få sætninger. Emnerne var meget enkle og derfor umiddelbart lette, men det var svært at blive udfordret ud fra noget så simpelt som: Beskriv din bedste ven. Jeg synes, det var relativt svært at finde på nogle gode emner til spørgsmålet om, hvad man selv synes manglede i de danske nyhedsfora. Igen skulle man lige over beslutningsbarrieren, men ellers gik det fint. Meget abstrakt, men underholdende. Opgave 3, hvor man skulle undre sig, var genbrug fra sidste. Så den kunne man i vist omfang have forberedt hjemmefra. Alt i alt var opgaven MEGET bedre end sidste, men der kom jeg selvfølgelig heller ikke ind... Men god. Svær men udfordrende. Jeg synes, at opgaven var kedeligere end den tilsvarende opgave fra Det sværeste ved opgaven var ordbegrænsningen. Det var udfordrende at skulle formulere sig på så begrænset plads. Min favoritopgave, med plads til leg og sproglig udfoldelse. Sværere end sidste, da der var mindre mulighed for at udfolde sig kreativt. Udfordrende og rammesprængende.

22 Side 22 af 25 Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Emnet var godt, og spændende, jeg faldt hurtigt ind i materialet, og gik godt i gang. På Esbjerg Højskole havde vi et langt avisforløb, så selve opsætningen af en artikel var ikke svær. Jeg kunne ikke lide emnet GMO. Jeg synes, det var rimelig åbenlyst, hvad man skulle skære væk. Godt emne der er let at forholde sig til for alle. God opgave med mulighed for at vise sine evner til at udvælge relevante infomationer. Frøer var et ret trist emne..! Her følte jeg mig via. mit forberedelseskursus ret godt forberedt. Det var måske en anelse for tydeligt, hvad der skulle vrages, og hvad der skulle vælges. Det var noget af det, vi havde arbejdet mest med på højskolen. Der var meget stof, der skulle sorteres i, men opgaven blev forklaret temmelig klart, så det var klart, hvad vi skulle gøre. Den fandt jeg meget let, men det var nok kun fordi, jeg var på højskole/forberedende kursus, ellers tror jeg godt jeg kunne have faldet i hullerne. God overskuelig opgave, men det kan jo have noget at gøre med, at jeg tidligere har været til prøve og kursus. Sjovt at skulle filtrere oplysninger, og finde kernen i historien. Bedre end sidste, kunne nemmere finde kernen. Jeg var til samtale i Jeg har stået på venteliste i et, siden jeg var til samtale, så den tekst jeg bedømmer er den fra Igen synes jeg det var en sjov udfordring, men var tidspresset. Der var mange oplysninger, så det var lidt svært at sortere i oplysningerne. Der var lagt en del "slør" eller "fælder" ud i denne del, som var ret gennemskuelige. Dog var det en anelse svært at komprimere hele teksten til så kort en artikel. Niveauet var også her tilfredsstillende. Det var desuden sjovt at skulle formidle om noget så fjernt fra ens hverdag som løvfrøers levevilk. Det var godt, at opgaven var udformet som en "step-by-step"-opgave, så man ikke kom i tvivl om formen. Men ikke for svær. Det føles meget relevant at kunne koge ned. Den tid, der var afsat til opgaven, var alt for lang. Meget læsestof, og tiden var ved at løbe ud. Jeg kunne bruge nogle teknikker fra danskundervisningen i gymnasiet.

23 Side 23 af 25 Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Jeg er blevet oplært i gammelt komma, så den fandt jeg svær. Meget sværere end forventet. Jeg synes godt nok, man kom under en vis stressfaktor. Tiden var meget knap, men heldigvis kom jeg i gennem. Det var den klart sværeste opgave. Har svært ved at se stavefejl, og derfor var prøven for mig personligt svær. Jeg var overrasket over, at man i forhold til de andre opgaver var under stort tidspres i opgaven. Det sværeste var at nå alle opgaverne rent tidsmæssigt. Tidspres. Kommaregler er ikke min ven. Svær er ikke ordet. Den var sindsygt svær. For mig var det helt umuligt, at finde bare halvdelen af svarene. Det gav en lidt dlig stemning at forlade prøven på, fordi jeg i hvert fald havde mistet håbet om at komme ind. Den var alt for nem. Sidste s sprogtest var hammersvær, så det grammatiske niveau blandt de nye studerende må formodes at være lavere, end sidste kulds. Kom under tidspres til sidst, men fik gennemgået opgaven fra start til slut et par gange. Niveauet var vel det samme, men man fik ikke længere lette point ved at angive, hvor der IKKE var fejl. Nåede slet ikke det hele, og var generelt usikker i mine svar. Det, der er svært ved sprogtesten, er, at der er et enormt tidspres. Samtidig kan naboordopgaven godt være lidt kringlet. Det kan være svært at vurdere, n vi ikke har fået svaret på testen retur. Enkelte dele var ret overkommelige, eksempelvis indsæt det manglende ord eller find fejl-testen. Omvendt fandt jeg en del af de andre opgaver sværere. Den var svær. Det skal den selvfølgelig også være, men der var flere steder, hvor jeg måtte gætte mig frem. Svær og især svær at nå til tiden. Der var alt for mange delopgaver. For stort tidspres. Men ikke for svær. Det virker som rimeligt at skulle kunne. Men den sidste opgave, med ordenes dobbelte betydning var sjov. Altid svær - sådan er det bare. og det SKAL også være sådan. Utroligt krævende, jeg troede i starten, at der slet ingen fejl var, i opgaven hvor man skulle finde fejl.

24 Side 24 af 25 Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Jeg var til optagelsesprøve i 2010, og der var spørgsmålene ikke særlig svære. I modsætningen til paratviden på SDU's optagelsesprøve synes jeg, DMJXs videnstest var langt mere relevant og gav i min optik et langt bedre syn på, om man forstod verdens mekanismer, og om man havde en nok viden til at logiske kunne tænke sig frem til de rigtige svar. Meget sværere end den fra sidste. Handlede mere om økonomi og samfundsopbygning, end om kultur. Den var i hvert fald sværere end den videntest fra et før, som jeg havde taget på nettet. En del sværere end den fra sidste. Den var ikke almen nok, synes jeg. Den var alt, alt for samfundsfaglig! Mange politiske spørgsmål ellers meget meget bred. Sværere end de sidste par s videnstests. Forholdsvis let opgave, da det jo bare er multiple choice og man ikke skal uddybe noget. Der manglede nogle kultur/sport-spørgsmål, hvis man spørger mig. Den var sværere end i Odense, men heller ikke ligeså aktuel. Spørgsmålene omhandlede mere ældre emner, end dem i Odense. Niveauet virkede en del højere end sidste s videnstest. Meget blandede spørgsmål gør prøven svær at forberede sig på. Men det er vel også meningen et eller andet sted. Fik 6 færre rigtige i end sidste, så niveauet var umiddelbart højere. Det var vist også nødvendigt, da de havde gjort den forholdsvis nem sidste Den eneste opgave hvor jeg ikke var tidspresset, men hvor jeg famlede i blinde ved flere af spørgsmålene. Noget sværere end sidste. Der var mange almenvidenspørgsmål, men ikke så mange spørgsmål om, hvad der i ets løb er sket. Hovedparten af spørgsmålene var mulige at svare på ved grundig avislæsning osv. inden prøven. Jeg synes, den var sværere end tidligere. Gode spørgsmål, som ikke var helt umulige at forstå. Markant sværere end sidste efter min mening.

25 Side 25 af 25 Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efter Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Det var lidt udfordrende at finde motiv/emne, men derefter gik resten rimeligt let. Fremragende emne der åbnede op for en del vinklinger. Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? N man først havde pejlet sig ind på emne og idé, gik resten fint. Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"? Den helt store udfordring lå i at finde egnede motiver. Herefter gik forløbet rimeligt Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"? Jeg har ikke arbejdet meget med tekst førhen, så der var en del tænken over, hvordan opgaven skulle gribes an. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Ingen data Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Nu kender jeg jo ikke resultatet, men der var en del spørgsmål, jeg var godt og grundig i tvivl om, og en del hvor jeg var totalt blank. Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? Ingen data

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Efterår 2010

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Efterår 2010 på Journalisthøjskolen 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 4 4.1 Kønsfordeling... 4 4.2 Aldersfordeling... 4 5. GEOGRAFI... 5

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012 (Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012 Side 1 af 20 Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012 (Januar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen) 1 Side 2 af 20 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Efteråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014 (Juni 2014 Alexander Clausen) 1 1. Indholdsfortegnelse UNDERSØGELSE AF NYE

Læs mere

Side 1 af 26. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011.

Side 1 af 26. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011. Side 1 af 26 Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011. Side 2 af 26 1. Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011.... 1 1. Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014 (November 2014 Alexander Clausen) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015 (Juli 2015 Christina Falkenberg) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Forår 2010

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Forår 2010 på Journalisthøjskolen 1 1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 4 4.1 Kønsfordeling... 4 4.2 Aldersfordeling... 4 5. GEOGRAFI... 5 5.1. Primære bopæl de

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013 (Marts 2014 Alexander Clausen & Mette Dalgaard Troelsen) 1 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på TV- og Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 4 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 4 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af DJH s nye studerende foråret 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. MARKANTE RESULTATER...3 3. GENERALISERBARHED...4 4. DEMOGRAFI...5 4.1 KØNSFORDELING...5 4.2 ALDERSFORDELING...5

Læs mere

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 (Udarbejdet af Christina Falkenberg maj 2016) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning:...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2015 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2015 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2015 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2015 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 215 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 215 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2014 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2014 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2014 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2024 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole DECEMBER 2014 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole DECEMBER 2014 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Visuel Kommunikation på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole DECEMBER 2014 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen Spørgeskemaundersøgelse 2014 By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen 1. Kønsfordeling - 49 respondenter pige dreng i alt København 10 21 31 Aalborg 9 9 18 I alt 19 30 49 2. Hvornår blev du interesseret

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole

Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole Undersøgelse af nye studerende på Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole SEPTEMBER 2014 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Markante resultater

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0%

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0% Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2011 3K i Århus (svarprocent: 77,4%) 1. Hvor har du hørt eller set noget om 3K-uddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere x) www.viauc.dk/3k

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND Ansøgning og optagelse 2014 Er du klar til at vælge? Ved Ved du, du, hvilke(n) hvilken uddannelse(r) du du vil vil søge søge ind ind på? på? Ja Nej Kender du uddannelsens: Indhold? Opbygning? Arbejdsformer?

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: 30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37

Læs mere

Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede. tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014

Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede. tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014 Brugeroplevelse 3: Ansøgere, der blev afvist/ ikke opnåede tilstrækkelige point til at blive optaget på læreruddannelsen i 2014 Respondenter: 20 ansøgere Evalueringsmetode: Der er gennemført hhv. telefoninterviews

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Indhold Oversigt... 1 Fordeling af praktikanter... 2 Den typiske Studiepraktikant... 3 Hvorfor praktikanterne tager i praktik... 6 Hvor praktikanterne har

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2016 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2016 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 16 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik TEK Uddannelseskvalitet Nov. 16 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Metode... 1 Resultater... 2 Opsummering

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere