UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI"

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

2 2 Forudsætning for fagområdeuddannelsen Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi eller evt. andet speciale (f.eks. ØNH-sygdomme, arbejds- og miljømedicin, anæstesiologi). GENEREL MÅLSÆTNING Det overordnede mål for uddannelsen inden for fagområdet er, at den uddannelsessøgende efter afsluttet ansættelse har erhvervet sig en teoretisk-videnskabelig viden om det allergologiske sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og færdigheder, der gør ham/hende kvalificeret til selvstændigt at varetage funktioner inden for fagområdet allergologi. Dette betyder, at den uddannelsessøgende ud fra anamnese og objektiv undersøgelse af en patient skal kunne tilrettelægge et diagnostisk udredningsforløb, der under hensyntagen til aktuel viden, fører til den korrekte diagnose. Herudover skal den uddannelsessøgende være i stand til at iværksætte forebyggelse og behandling af de allergologiske sygdomme. Den uddannelssøgende skal desuden have gjort sig bekendt med og forholdt sig til de etiske aspekter af faget. Endelig skal den uddannelsessøgende efter endt uddannelse kunne deltage i undervisning på specialistniveau af yngre kolleger og andre grupper af sundhedspersonale. Sammenfattende sigter uddannelsen mod at opfylde de vigtigste krav, UEMS har opstillet til den kliniske del af en allergologisk speciallægeuddannelse. Formålet er, at den uddannelsessøgende efter afsluttet uddannelse skal kunne påtage sig et selvstændigt ansvar for undersøgelsesprogram, behandling, og kontrol samt profylakse af allergologiske patienter. En fagområdeuddannelse er bygget oven på en af flere forskellige speciallægeuddannelser. En fagområdeekspert forventes, i forhold til sit fagområde, at have erhvervet særlig viden og kompetence inden for sit felt ud over, hvad der er indeholdt i speciallægeuddannelsen. De primære forudsætninger er forskellige, og det samlede endelige kompetenceniveau inden for visse områder af allergologien vil derfor variere afhængigt af grundspecialet. I fagområdeuddannelsen sikres dog at alle uafhængigt af speciale opnår fuld kompetence i et allergologisk kerneområde og et vist minimum af kompetencer inden for alle områder af allergologien. Dette vil sikre dækning af de områder af allergologien, der stort set ikke dækkes af de nuværende speciallægeuddannelser, samt sikre en bred tilgang til det allergologiske fagområde og de ofte komplekse problemstillinger, allergologiske patienter præsenterer. I respekt for dette er kompetencekravene i færdighedslisterne forskellige for læger med specialet intern medicin: lungemedicin og for læger med specialet dermatologi. En allergologisk fagområdeuddannelse skal også være mulig for læger med andre speciallægeuddannelser (f.eks. ØNH-sygdomme eller arbejds- og miljømedicin ), og en tilpasset færdighedsliste kan skabes i samarbejde med det givne speciallægeselskab og DSA. Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) har allerede etableret et fagområde for pædiatrisk allergologi i overensstemmelse med UEMS s retningslinier og med et 3-årigt klinisk uddannelsesforløb. Det vil være hensigtsmæssigt at udvikle et nærmere samarbejde mellem DSA og DPS om f.eks. fælles kliniske uddannelsesmoduler og allergikurser, hvor indholdet er fælles for børneog voksenlæger. På længere sigt kan fagområdeuddannelserne evt. yderligere integreres.

3 3 Varetagelse af børn med allergi (på højt specialiseret niveau) er forskelligt organiseret i de forskellige regioner. Andelen af pædiatriske patienter, der ses af en lungemediciner eller en dermatolog i et fagområdeuddannelsesforløb, vil derfor variere og bero på lokale forhold. For de der tager fagområdeuddannelsen i allergologi på baggrund af en speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin er det primære krav at de kan varetage udredning og behandling af voksne patienter, hvorimod der kun stilles beskedne absolutte krav om at kunne varetage pædiatriske patienter. Dermatologer behandler i forvejen både børn og voksne, således at det for dermatologer, der tager fagområdeuddannelsen i allergologi, vil være naturligt, at de også som fagområdeallergologer kan varetage såvel pædiatriske som voksne patienter, og deres fagområdeuddannelse skal reflektere dette. Mens der er et veldefineret og etableret fagområde for pædiatrisk allergologi har der efter nedlæggelsen af specialet Medicinsk allergologi kun været en etårig fagområdeuddannelse primært tiltænkt speciallæger i intern medicin: lungemedicin, og det har kun været muligt at give meget få læger denne videreuddannelse. Da flertallet af de læger, der har en speciallægeuddannelse i medicinsk allergologi (voksenallergologi), nærmer sig pensionsalderen, er der et stort tidspres for etablering af en bredere og mere omfattende fagområdeuddannelse svarende til den i andre lande for at sikre befolkningen at der i fremtiden vil være allergologisk kompetence til udredning, behandling, forskning og udvikling på højt niveau også vedrørende voksne patienter med allergiske sygdomme. Fagområdeuddannelsen i relation til de grundlæggende specialer Den fagområdeuddannede læge vil, ud over områder der på nuværende ikke eller kun dårligt er dækket af eksisterende specialer, have erhvervet en særlig viden og kompetence inden for sygdomsområder, der i forvejen varetages af speciallæger i grundspecialet. Med sin specielle viden og ekspertise kan den dedikerede fagområdeuddannede speciallæge fungere som særlig henvisningsinstans, superviser og underviser vedrørende udredning og behandling af særligt komplicerede patienter samt varetage udredninger og behandlinger, hvor centralisering er hensigtsmæssig. I de sygdomsområder der omfattes af fagområdet forventes en fagområdeekspert at have erhvervet særlig viden og kompetence vedrørende epidemiologi, ætiologi, patofysiologi, diagnostik, sygdomsforløb, co-morbiditet, farmakologisk behandling, miljø- og livsstilsfaktorer, psykologiske og sociale faktorer, tidlig intervention, kvalitetsudvikling, forskning, undervisning og supervision. Det allergologiske fagområde berører sygdomsområder, der udover den primære udredning og behandling i almen praksis allerede varetages af organspecialer som internmedicin: lungemedicin, dermatologi og øre-, næse-, halssygdomme, og indgår i disse specialers uddannelsesprogrammer. Speciallægeudredning og behandling af fx eksem, urticaria og rhinit vil fortsat være hjemmehørende i organspecialerne, men der bør kunne henvises til en allergologisk uddannet fagområdespecialist ved mistanke om en særlig allergologisk problematik ved sådanne tilstande. I det daglige kliniske arbejde forventes fagområdeeksperten således at kunne varetage organisering af fagområdet guidelines for fagområdet uddannelse indenfor fagområdet konsulentfunktion indenfor fagområdet

4 4 supervisorfunktion indenfor fagområdet udrednings- og behandlerfunktion indenfor fagområdet evt. udøvelse af ledelse indenfor fagområdet. VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE Fra starten på fagområdeuddannelse skal lægen have en vejleder med en funktion svarende til vejlederopgaven i speciallægeuddannelserne. Der skal dertil på uddannelsesstederne være en uddannelsesansvarlig overlæge, der superviserer vejlederne og sikrer at uddannelsesfunktionen er en prioriteret og integreret del af afdelingens arbejde. Funktioner for og krav til vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger skal beskrives nærmere med inspiration fra reglerne i speciallægeuddannelserne. GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN Der skal før påbegyndelse af fagområdeuddannelse søges om forhåndsgodkendelse hos DSA og det pågældende specialeselskab. Ansøgningen sendes til sekretær i DSA. Efter ansøgningen er modtaget i DSA vil der blive nedsat et udvalg bestående af en repræsentant fra hhv. DSA og specialeselskabet med henblik på bedømmelse af ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ansættelse på allergologisk specialafdeling eller allergicenter i 24 mdr.. Heraf kan dog op til 6 mdr. s ansættelse kan være i andre relevante specialer (f.eks. klin. biokemisk eller immunologisk laboratorium, ØNH-afdeling, lungemedicinsk afd., dermatologisk afd., pædiatrisk afd.) eller arbejde med allergologisk/allergirelateret forskning. Herudover skal ansøgningen indeholde oplysninger om forventet kursus og konference deltagelse samt videnformidling. Når de 2 år er fuldført indsendes ansøgning med redegørelse for forløb inkl. undervisning/videnformidling, kurser, konferencer og evt. forskningdeltagelse samt færdighedsskema til DSA s sekretær mhb. at udvalget bestående af DSA repræsentant og repræsentant fra specialeselskabet godkender fagområdeuddannelsen endeligt. BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU I det følgende anvendes beskrivelsen af kompetenceniveauer på følgende måde: Have kendskab til betyder at den fagområdeuddannede skal kunne arbejde på det pågældende område under supervision. Have et dybtgående/indgående kendskab til betyder at den fagområdeuddannede i detaljer skal kende ætiologi, patogenese, diagnostiske og terapeutiske muligheder for de omhandlede sygdomskategorier. Han/hun skal kunne anvende denne viden i undersøgelse og behandling af ukomplicerede tilfælde uden supervision. Have rutine i betyder at den fagområdeuddannede skal kunne fungere på området uden supervision.

5 5 Have viden og kompetence som dedikeret specialist betyder at den fagområdeuddannede skal have en særlig viden og kompetence sammenlignet med, hvad der kræves af en speciallæge i det pågældende sygdomsfelt.

6 6 UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD TEORETISK VIDEN Selvstudium Det forudsættes, at lægen i uddannelsesforløbet ved selvstudium af internationale allergologiske tekstbøger og internationale videnskabelige tidsskrifter sikrer sig en indgående teoretisk viden om faget. Den teoretiske viden, der forventes tilegnet i uddannelsesforløbet omfatter: * De allergiske sygdomme (inkl. allergilignende og allergirelaterede sygdomme) * Immunsystemets opbygning og funktion og allergologiske/immunologiske sygdomsmekanismer * Anatomi, fysiologi og patologi i involverede organer * Klinisk farmakologi relevant for fagområdet * Klinisk epidemiologi relevant for fagområdet Det forventes, at lægen i uddannelsesforløbet er bekendt med de vigtigste internationale allergologiske tidsskrifter og regelmæssigt læser disse samt øvrig litteratur og artikler med relevans for allergologi i de store internationale medicinske tidsskrifter. En opdateret viden om nyere forskningsresultater, opnået specielt ved læsning af relevante oversigtsartikler, er en forudsætning for at kunne opnå fagområdekompetence. Uddannelsen er ikke primært baseret på en systematisk gennemgang af det allergologiske sygdomsspektrum via lærebøger, men på en problemorienteret undervisning med baggrund i specifikke patientorienterede problemstillinger. Det forventes således, at den uddannelsessøgende på egen hånd eventuelt efter rådføring med vejlederen søger den nødvendige information for at kunne diagnosticere og behandle komplicerede sygdomstilstande. Oplysningerne kan findes i internationale tekstbøger, oversigtsartikler og relevant litteratur om emnet. Den problemløsende undervisning formodes at have en større indlæringsværdi og dermed større anvendelighed i de daglige kliniske patientsituationer end en systematisk gennemgang af lærebogsstof. Konferencer Lægen i uddannelsesforløbet skal deltage i uddannelsesafdelingens konferencer/møder og i fælleskonfrerencer med relevante afdelinger og samarbejdspartnere (f.eks. arbejds- og miljømedicin, lungemedicin, dermatologi, pædiatri, ØNH-sydomme mm). Lægen i uddannelsesforløbet skal på ovennævnte møder fremlægge relevante problem-cases, kongres/mødereferater, og referat af relevante videnskabelige artikler.

7 7 Lægen i uddannelsesforløbet skal regelmæssigt deltage i indenlandske møder af relevans for området, specielt møder arrangeret af Dansk Selskab for Allergologi samt gerne også andre møder arrangeret af videnskabelige selskaber med relation til fagområdet. Kurser Lægen i uddannelsesforløbet skal gennemgå mindst 2 specialistkurser i allergologi (f.eks. det engelske Basics of Allergy samt et dansk eller nordisk specialistkursus eller et EAACIkursus). Lægen bør deltage aktivt i kurser omhandlende allergologiske emner arrangeret af det videnskabelige selskab eller andre institutioner. KLINISK UDDANNELSE De relevante kompetencer i fagområdeuddannelsen forventes opnået ved klinisk ansættelse på en allergologisk specialafdeling/afsnit eller allergicenter i 24 mdr. Op til 6 mdr. s ansættelse kan være i andre relevante specialer (f.eks. klinisk biokemisk eller immunologisk laboratorium, ØNH-afdeling, lungemedicinsk afd., dermatologisk afd., pædiatrisk afd.) eller arbejde med allergologisk/allergirelateret forskning. Generel målsætning Lægen i uddannelsesforløbet skal efter gennemførelse af uddannelsesprogrammet med tilhørende færdighedsliste, som mere specifikt beskriver sygdomme, procedurer mm. samt forventet kompetenceniveau, have erhvervet sig en bred teoretisk viden om det allergologiske sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og færdigheder, der gør ham/hende kvalificeret til selvstændigt at varetage fagområdet allergologis funktioner på en allergologisk specialenhed, eller i speciallægepraksis. Det allergologiske sygdomsspektrum omfatter både rent allergiske tilstande, sygdomme hvor allergi kan spille en større eller mindre rolle samt allergilignende sygdomme. * Astma * Rhino-conjunctivitis og rhino-sinusitis * Urticaria/angioødem * Anafylaksi * Allergiske lægemiddelreaktioner (inkl. intolerancereaktioner) * Fødevareallergi/intolerance * Insektstiksallergi * Atopisk dermatitis * Allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolitis * Erhvervsbetingede allergiske sygdomme

8 8 * Indeklimarelaterede tilstande med allergilignende symptomer Lægen i uddannelsesforløbet skal efter endt uddannelse kunne klassificere de allergiske sygdomme samt kende de væsentligste differentialdiagnoser og opstille et udredningsprogram for de pågældende tilstande. Diagnostiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal jvf. Færdighedslisten med tilhørende kompetenceniveau kunne udføre/ordinere de procedurer, der anvendes ved diagnostisk af de allergiske sygdomme, således at lægen besidder det beskrevne kompetenceniveau m.h.t. indikationer, tolkning, fejlkilder og evt. komplikationer ved disse procedurer. * Allergologiske specialundersøgelser - Hudtest (hud priktest & intracutantest) - Serologiske undersøgelser (totalt, specifikt IgE, CRD, specifikt IgG, histaminfrigørelsestest samt måling af forskellige allergi- eller inflammationsmarkører (f.eks. tryptase, ECP). - Lappetest (test for type IV allergi) i relation til mistænkt lægemiddel- og fødevareallergi * Nasale undersøgelser - Smear for eosinofili - Anterior rhinoskopi - Røntgen/ CT-scanning af næsens bihuler * Provokationsundersøgelser - Bronkiale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener - Nasale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener - Conjunctivale provokationer med allergen - Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fødevareprovokationer - Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fødevareprovokationer med tilsætningsstoffer - Åbne fødevareprovokationer - Provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener ved urticaria/ angioødem - Provokationer med lægemidler - Provokationer med erhvervsallergener - Stikprovokation med levende insekt * Miljøanalyser - Bolig- og erhvervsmæssig miljøudredning, incl. støvanalyser for allergener og metoder for måling af skimmelsvampeforekomst samt vurdering af peak flow og lungefunktionsundersøgelse i hjemmet og på arbejdspladsen med henblik på identifikation af provokerende faktorer * Lungeundersøgelser - Alm. spirometri, helkropspletysmografi, lungerumfang og diffusions-måling - Ekspiratorisk NO-måling - Blodgasanalyse & pulsoximetri - Specialundersøgelser, incl. beskrivelse af røntgen af thorax og vurdering af CT-thorax

9 9

10 10 Terapeutiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal erhverve sig erfaring, der gør vedkommende i stand til selvstændigt at vurdere behandlingsindikationer, terapeutisk effekt, rationale for behandling, alternative behandlingsmuligheder, interaktion og bivirkninger ved alment anvendte allergologiske behandlingsprincipper som: * Allergensanering (sekundær profylakse) * Medikamentel behandling (vedligeholdelsesbehandling) af astma (og kronisk obstruktiv lungesygdom), allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolit * Behandling af akut astma * Medikamentel behandling af allergisk og non-allergisk rhinitis, rhino-sinusitis, næsepolypper og allergisk conjunctivitis * Behandling af atopisk dermatitis * Behandling af urticaria/angioødem * Behandling af anafylaksi inklusive anafylaktisk chok * Behandling af allergiske lægemiddelreaktioner * Behandling af fødevareallergi/-intolerance * Behandling af allergi overfor insektgift * Allergen-specifik immunterapi/hyposensibilisering * Basal lungefysioterapi inkl. PEP-maske/fløjte og CPAP Profylaktiske procedurer Lægen i uddannelsesforløbet skal erhverve sig indgående viden om hvilke faktorer, der kan fremkalde, provokere og forværre udvikling af allergiske sygdomme samt hvilke primære & sekundære profylaktiske foranstaltninger, specielt af rådgivningsmæssig karakter, der skal træffes for at imødegå udvikling af disse sygdomme. Der tænkes i den sammenhæng specielt på rådgivning vedr. graviditet, amning, kost, rygning, erhvervsvalg, husstøvmidesanering og an-/afskaffelse af husdyr m.m. Med hensyn til erhvervsallergologiske sygdomme (herunder medregnes i denne sammenhæng astma og atopisk eksem) bør lægen have kendskab til arbejdsprocesser, der specielt rummer risiko for allergikere og for udvikling af allergi, samt kunne rådgive om forebyggelse af disse sygdomme.

11 11 Patientinformation/kommunikation Lægen skal i uddannelsesforløbet have opnået teoretisk viden om patientinformation/ - kommunikation og dennes betydning for patientens oplevelse og håndtering af sygdommen inkl. compliance ved behandling og kontrol af sygdommen, samt praktisk vejledning i og erfaring med god patientinformation/- kommunikation. Lovgivningsmæssige forhold Lægen i uddannelsesforløbet vil under ansættelsen skulle udfylde attester og erklæringer fra offentlige myndigheder, forsikringsselskaber m.m. Det forventes, at lægen qua sin allerede erhvervede speciallægeanerkendelse er bekendt med love, bekendtgørelse, cirkulærer m.m. som er af betydning for det lægelige arbejde specielt regler for anmeldelse af arbejdsbetingede sygdomme. EGEN VEJLEDERFUNKTION Lægen i uddannelsesforløbet skal på baggrund af teoretisk viden og erfaringer opnået under ansættelsen, kunne vejlede kliniske assistenter og andre yngre læger. UNDERVISNING Lægen i uddannelsesforløbet skal kunne deltage i bedside undervisning af yngre læger både vedr. teori og praktiske færdigheder og deltage i undervisning af øvrigt personale så som sygeplejersker, fysioterapeuter, laboranter m.m. HOLDNING OG ETIK. Lægen i uddannelsesforløbet vil under hele uddannelsesforløbet blive konfronteret med etiske aspekter af klinisk praksis. Det forventes, at den uddannelsessøgende qua sin allerede erhvervede speciallægeanerkendelse, har de nødvendige kvalifikationer på dette område.

12 12 FÆRDIGHEDSLISTE * = kendskab; ** = dybtgående/indgående kendskab; *** = rutine, **** = dedikeret specialist For yderligere definition se side 4, Beskrivelse af kompetenceniveau DIAGNOSTIK Alment om diagnostik: Anamnese, valg af metoder, tolkning af anamnese og tests Allergenekstrakter: Typer, Kvantitering, Standardisering Symptomregistrering: Miljø-undersøgelse: Hud priktest: Intracutan test: Specifikt IgE: Indikation, Tolkning Total IgE: Indikation, Tolkning Eosinofil-tælling: Indikation, Tolkning Specifikt IgE med Resolved component diagnosis Indikation, Tolkning Basofil histaminfrigørelse (HR-test) Basophil Activation Test (BAT) Indikation, Tolkning Tryptase (og histaminmetabolitter): ECP Specifikt IgG mål Specialeuafhængigt **** ** **** *** **** *** **** **** *** *** *** *** ** *** Opnået

13 13 Conjunctival allergenprovokation: Nasalallergenprovokation: Bronchial allergenprovokation: Anstrengelsesprovokation: Bronkial metakolinprovokation: Bronkial mannitolprovokation: Peak flow måling: Spirometri (inkl. reversibilitetstest): Udvidet lungefunktionsmåling incl. diffusion: Exhaleret NO-måling: Anterior rhinoskopi: Røntgen af thorax: Indikation, Tolkning CT-scanning af thorax: Indikation, Tolkning Epicutantest (lappetest) Mål Lungemed. Dermatolog *** *** *** *** *** ** *** *** *** ** *** ** **** *** **** *** *** ** **** ** ** ** *** ** ** * * **** Opnået

14 14 SYGDOMME Mål Opnået Specialeuafhængigt ANAFYLAKTISKE REAKTIONER Definitioner **** Udredningsprogram **** Behandling og monitorering **** FØDEVAREALLERGI Specialeuafhængigt Definitioner **** Udredningsprogram **** Diagnostiske diæter **** Provokationsmodeller **** Diætvejledning ** Medicinsk behandling *** LÆGEMIDDELALLERGI Specialeuafhængigt Definitioner **** Udredningsprogram **** Behandling og monitorering **** Intravenøs provokation **** Peroral provokation **** Desensibilisering ** Præmedicinering ved røntgenkontrastallergi **** INSEKTALLERGI Specialeuafhængigt Definitioner **** Udredningsprogram **** Behandling og monitorering **** ASTHMA BRONCHIALE Lungemed. Dermatolog Definitioner **** *** Udredningsprogram **** ** Behandling og monitorering **** ** Akut asthma **** *** ALLERGISK RHINOCONJUNCTIVITIS Lungemed. Dermatolog Definitioner **** **** Udredningsprogram **** **** Behandling og monitorering **** ****

15 15 ERHVERVSALLERGI, LUFTVEJE Lungemed. Dermatolog Definitioner *** ** Udredningsprogram *** ** Behandling og monitorering *** ** ALLERGEN SPECIFIK IMMUNTERAPI **** **** LUFTVEJSALLERGI Behandlingsvejledning samt rådgivning vedr. sanering, miljø, arbejde og livsstil **** **** URTICARIA/ANGIOØDEM Lungemed Dermatolog Definitioner *** **** Udredningsprogram *** **** Behandling og monitorering *** **** ATOPISK DERMATITIS Lungemed Dermatolog Definitioner *** **** Udredningsprogram ** **** Behandling og monitorering ** **** KONTAKTDERMATITIS Lungemed Dermatolog Definitioner ** **** Udredningsprogram * **** Behandling og monitorering * **** ERHVERVSALLERGI, HUDEN Lungemed Dermatolog Definitioner ** **** Udredningsprogram * **** Behandling og monitorering * **** ATOPISK EKSEM / KONTAKTEKSEM Behandlingsvejledning samt rådgivning vedr. eksponering, miljø, arbejde og livsstil ** ****

16 16 PRAKTISK ERFARING (antal egne patienter) Minimumsantal Udført antal Lungemed. Dermatolog Lungemed. Dermatolog Nye patienter Kontrolbesøg Rhinitis (allergisk, non-allergisk) Astma (allergisk, non-allergisk) Urticaria/angioødem Insektallergi Fødevareallergi Lægemiddelallergi Erhvervsallergi Atopisk dermatitis Anafylaksi Sjældne allergiske/allergilignende tilstande 20 15

UDDANNELSESPROGRAM FOR

UDDANNELSESPROGRAM FOR UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 1 Indhold FORUDSÆTNING FOR FAGOMRÅDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI... 3 GENEREL MÅLSÆTNING... 3 VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE... 5 GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN...

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI DSA Juli 2015 Forudsætning for fagområdeuddannelsen i allergologi: 2 Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller

Læs mere

Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi

Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalg for pædiatrisk pulmonologi og allergologi under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og godkendt af Uddannelsesudvalget

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk astma og allergologi hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI. Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI. Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark 2. maj 2006 Varetagelse af allergiske sygdomme i det regionale Danmark Sammenfatning Som forslag til en optimal anvendelse af sundhedssystemets ressourcer og for at begrænse sygelighed med deraf følgende

Læs mere

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives. SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv

Læs mere

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i allergi Senest opdateret December 2018, godkendt af Sundhedsstyrelsen Januar 2018 Deltagerantal 12 20

Læs mere

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i allergi Senest opdateret December 2017, godkendt af Sundhedsstyrelsen Januar 2018 Deltagerantal 12 20

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1

Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1 Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i astma og allergi Senest opdateret 17. januar 2016. Godkendt i Sundhedsstyrelsen december 2015. Deltagerantal

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Er vi snart flere raske tilbage?

Er vi snart flere raske tilbage? Er vi snart flere raske tilbage? Hyppige lidelser i Danmark Lidelse(r) Antal i Danmark Kilde Psykiske lidelser incl misbrug 1,2 million Psykiatrifonden 2015 Kræft 285.000 lever med kræft Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale dermato-venerologi. 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi

Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalg for pulmonologi og allergologi under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og godkendt af Uddannelsesudvalget under

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Opsplitning af ydelser vedrørende årskontrol i forbindelse med allergivaccination i speciallægepraksis

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Opsplitning af ydelser vedrørende årskontrol i forbindelse med allergivaccination i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK Nyt Praksis nr. 013 18 Opsplitning af ydelser vedrørende årskontrol i forbindelse

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Specialeansøgning. Vedr. speciale: Intern Medicin: lungesygdomme. Dato: Den 26. maj 2009

Specialeansøgning. Vedr. speciale: Intern Medicin: lungesygdomme. Dato: Den 26. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Intern Medicin: Dato: Den 26. maj 2009 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den planlagte

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien

Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien (revideret juni 2016) Indholdsfortegnelse Generelt om fagområdeuddannelse i pædiatri... 1 Kompetence til godkendelse af fagområdeuddannelse... 2

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri.

Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri. Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri. Ved socialpædiatri forstås den del af pædiatrien der beskæftiger sig med forebyggelse diagnostik og behandling af sygdomme og symptomer

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 8 Videnskabelige konklusioner Solu-Medro 40 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, (herefter benævnt "Solu- Medrol") indeholder methylprednisolon og,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.

Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Abdomen semester mål

Abdomen semester mål Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk pulmonologi (PP) hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere