Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne
|
|
- Ingelise Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk biavl et samlet forslag til en uddannelse for biavlere i Danmark. De fem foreninger, der fremlægger forslaget er: Danmarks Biavlerforening Danske Biavleres Landsforening Erhvervsbiavlerne Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Dronningeavlerforeningen af 1921 Indledning De fem foreninger, der organiserer danske biavlere, er gået sammen for at udarbejde et forslag til en samlet ny dansk uddannelse for danske biavlere. Nærværende oplæg er en første skitse til form, omfang og indhold af en sådan uddannelse. Oplægget er kommet i stand efter en meget intensiv og komprimeret arbejdsproces, der har samlet de fem foreninger i enighed om nødvendigheden af én samlet uddannelse på tværs af foreninger og interesser. De fem foreninger støtter således alle op om etablering af én samlet dansk uddannelse for biavlere. Uddannelsen er en både generel og udvidet uddannelse for biavlere. Den overtager ikke de introduktionsforløb, der gennemføres i dag på lokalt initiativ, men er en overbygning på disse introduktionsforløb. Det betyder, at man godt kan være biavler uden at tage uddannelsen, men man er ikke en uddannet biavler. Det skal altså defineres, hvad uddannelsen gør for den enkelte biavler, og hvad det betyder at være en uddannet biavler. Baggrund Plantedirektoratet har sat en frist til d. 23. maj for indsendelse af en skitse for en samlet dansk biavleruddannelse. Dette er den efterspurgte skitse. De fem foreninger er parate til at arbejde hurtigt for at kunne aflevere en mere kvalificeret skitse til en uddannelse til den kommende frist d. 15. juni De fem foreninger har været samlet til et udviklingsseminar med udviklingen af en samlet uddannelse som eneste arbejdspunkt. Der er blevet arbejdet med kompetencebegrebet, med omfang og dybde og med teknisk og fag-
2 ligt indhold af uddannelsen. Uddannelsen, som den er skitseret i nærværende papir, er et særdeles konsistent bud på, hvordan en uddannelse kunne skabe maksimal værdi for den samlede danske stand af biavlere. Uddannelsens rammer I forbindelse med udviklingen af en ny uddannelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke kompetencer man ønsker, deltagerne på uddannelsen kommer til at tilegne sig. Ved at have kompetenceudvikling som det væsentligste pejlemærke ved udviklingen af en ny uddannelse ser vi ikke bare på konkrete fagligheder og færdigheder, som det vi kan, men også på erfaringer og viden der kan omsættes til en handling, der var anderledes end den, man tidligere ville have foretaget sig i en given situation. Når vi tale om kompetencer, er det også vigtigt at definere i hvilken grad, man tilegner sig disse altså hvor dybt læringen går. Hvor godt skal man kunne mestre en bestemt kompetence, hvilken grad af viden, anvendelsesgrad og refleksion skal man kunne forvente en gennemsnitlig deltager kan tage med videre fra en uddannelse. Uddannelsen består af to linier en faglig linie, der handler om bier og en linie, der handler om de mennesker, der har med bier at gøre. Den faglige linie indeholder moduler som håndtering af bier, driftsplanlægning, biologi og fysiologi, dronningeproduktion og sygdomme. Disse faglige kompetencer tilegnes ikke kun på skolebænken, men i særdeleshed ved at være med i en uddannelsesbigård, der foreslås etableret i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse. Ligeledes skal denne del af uddannelsen have som et centralt element, at man er i praktik i en bigård hos en biavlsleder eller bimester, (begreberne er lidt vanskelige at definere præcist, da f.eks. titlen Bimester ikke er beskyttet. Alle kan kalde sig bimester, uden at det nødvendigvis betyder, man også er en dygtig biavler). At tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at blive en god biavler, handler ikke kun om at tilegne sig de færdigheder (tekniske såvel som biologiske), der umiddelbart ligger i forlængelse af at være biavler. En dygtig biavler skal også vide noget om f.eks. driftsplanlægning, markedsføring, produktudvikling og noget om at behandle honningen på den rigtige måde. Derfor består uddannelsen af en linie, der hovedsageligt afvikles om sommeren (den linie, der handler om bierne, og hvor man kan arbejde med staderne) og en linie, der hovedsagligt afvikles om vinteren (den linie, der handler om de mennesker, der har med bierne at gøre).
3 Uddannelsen får således denne grundstruktur med fire hovedelementer: Overbygningsmoduler vedr. BIER Overbygningsmoduler vedr. det, der ikke direkte relaterer sig til bier Grundmoduler vedr. BIER Grundmoduler vedr. det, der ikke direkte relaterer sig til bier De grønne linie er grunduddannelsen, og de røde moduler er overbygninger på grunduddannelsen. Den horisontale pil er udtryk for forløbet i uddannelsen, mens den vertikale pil er et udtryk for progressionen i uddannelsen. Deltagerne på uddannelsen Der strømmer mange nye medlemmer til foreningerne for tiden. De nye medlemmer er fortrinsvis personer og familier, der ser biavl som et projekt for dem selv og for deres omgivende samfund. De fleste af de fremtidige deltagere på en biavls-uddannelse vurderes at være primært hobbybiavlere, der er optaget og engageret i biavl på en måde, så deltagerne ønsker at vide så meget som muligt om biavl. Ønskerne og optagetheden kan ligge indenfor forskellige områder, og derfor skal det også være muligt at hoppe imellem de enkelte moduler alt efter lyst og interesse. Det forudses, at denne tendens fortsætter, og derfor skal uddannelsen tilrettelægges, så deltagerne kan se fleksibiliteten i uddannelsen og kan se sammenhængen mellem de enkelte moduler. Uddannelsen skal med andre ord være så tilgængelig og transparent som muligt. Den anden gruppe på uddannelsen er de biavlere, der gerne vil have mange bier, og er de biavlere, der vil komme til at benytte sig af overbygningerne på grunduddannelsen. Det er deltagere, som ønsker at skabe sig et indtægtsgrundlag baseret på biavl, eller deltagere, der ønsker at ekspandere og undersøge, hvor mange bier man kan have på hobbyplan. Lige nu er det vurderingen, at der en er pukkel af biavlere, der venter på at deltage på en samlet uddannelse i biavl. Derfor vil volumen umiddelbart efter opstart være større end to til tre
4 år efter opstart af uddannelsen. Det er vigtigt at tage højde for dette ved planlægning af volumen i uddannelsen på lidt længere sigt. Biavlere er ikke en homogen gruppe. Derfor skal biavlere heller ikke tilbydes en homogen uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt med vægt på fleksibilitet og gennemsigtighed af samme grund, da alle biavlere uanset uddannelsesmæssig baggrund og fagligt ståsted skal kunne tilbydes en konsistent kompetenceudvikling igennem uddannelsen. Validering af uddannelsen Det er vigtigt med en form for validering af uddannelsen, der gør det muligt at vise den progression, der er i uddannelsen, ligesom der er vigtigt at vise, at man som biavler er nået til et vist niveau i uddannelsen. Valideringen er ikke en karaktergivning eller et pointgivning for modulernes gennemførsel eller måling af kvaliteten af gennemførslen. Valideringen skal heller ikke ses som en mulighed for kompetencegivning, der kan overføres til andre sektorer. Dette kan blive en mulighed på et senere tidspunkt, men i opstarten af uddannelsen er det ikke ambitionen at skabe et system for overførsel af kompetencer fra denne sektor til andre sektorer. Valideringen består af et bevis, der udstedes efter hvert modul, og som samlet set kan føre til, at man kan få en betegnelse som biavler. Denne betegnelse kan man få, når man har gennemført hovedparten eller alle grundforløbets moduler, mellemforløbets moduler og det højeste niveaus moduler. Der er tre niveauer Det er ønsket, at man starter på et vist niveau på uddannelsen. Det betyder typisk, at man skal have arbejdet med bier før, og man skal have gennemgået et introduktionsforløb i en bigård, før man kan starte på uddannelsen. For at sandsynliggøre dette niveau startes der med en test for at klarlægge forudsætningerne for uddannelsesstart. 1. Grundforløbstest. Når man har deltaget i hoveddelen af de grønne moduler, kan man tage en test. Beståelse af denne test giver mulighed for at betegne sig som (måske) Udvidet Biavler. Man kan fortsætte på de enkelte moduler på overbygning I, når man har modtaget et bevis for deltagelse i de enkelte grundmoduler. 2. Overbygning I Når man har deltaget i hovedparten af overbygning I (røde) modulerne, kan man tage en test. Beståelse af denne test giver mulighed for at betegne sig som (f.eks,) Biavlsleder. Man kan fortsætte på de enkelte moduler på overbygning II, når
5 man har modtaget et bevis for deltagelse i de enkelte moduler på overbygning I. 3. Overbygning II Når man har deltaget i hovedparten af overbygning II (de røde moduler), kan man tage en test. Beståelse af denne test giver mulighed for at betegne sig som (måske) Bimester. Figur 1. Uddannelseslinie der handler om bier, herunder biologi, anatomi og sygdomme. Denne uddannelseslinie foregår fortrinsvis igennem sommersæsonen, hvor det er muligt at arbejde praktisk med bierne sideløbende med den teoretiske undervisning. En undervisningsbigård defineres som en arbejdende bigård, hvor man kan komme og få erfaring med pasning af bier fra erfarne biavlere. Man kan som deltager på uddannelsen deltage så meget, som man har lyst til og mulighed for i undervisningsbigårdens aktiviteter. Deltagelse er ikke afhængig af, hvilket modul man deltager på, og deltagelse i bigården koster ikke ekstra. Praktik: I forbindelse med uddannelsen i alt det, der handler om bier, er der tilknyttet en praktikperiode, hvor man som deltager på uddannelsen følger en erfaren biavler i dennes bigård. Figur 2. Uddannelseslinie der handler om de mennesker, der har med bier at gøre, herunder økonomi, markedsføring og planlægning Denne uddannelseslinie foregår fortrinsvis igennem vintersæsonen, hvor det ikke er muligt at arbejde direkte med bierne.
6 Figur 1
7 Figur 2
8 Skitse til en uddannelse På de foregående sider er uddannelsen skitseret baseret på den forudgående beskrivelse. De grønne bokse er grundforløb, mens de røde bokse repræsenterer overbygningsmoduler. De enkelte moduler er beskrevet med en hovedoverskrift og nogle enkeltelementer, der vil være centrale indholdsmæssige elementer i de enkelte moduler. Der er valgfrihed i forhold til, i hvilke rækkefølge man tager modulerne med undtagelse af visse moduler, hvor det er en forudsætning, at man har deltaget i et bestemt forudgående modul f.eks. er det nødvendigt at have modulet om biologi før man kan tage modulet om sygdomme. Denne kortlægning mangler pt. Det er altid en forudsætning, at man skal have haft et grønt modul, før man kan tage et rødt. Det betyder, at måden, man kan lære mere indenfor en bestemt søjle, ligger fast man starter i bunden og arbejder sig op igennem niveauerne og øger dybden af læringen. I bunden af hvert modul er der en kode. Første tal er udtryk for uddannelsens omfang i antal timer. Mindste enhed er 8 timer. De 8 timer kan afvikles på mange måder; det kan være én dags samlet undervisning, det kan være to aftener, eller det kan være virtuel undervisning af 8 timer eller kombinationer af forskellige fremmødeformer eller undervisningsformer. Andet tal er et udtryk for dybden af læringen, som det enkelte modul skal munde ud i. Dette tal refererer til den tidligere præsenterede taksonomi efter følgende nøgle: Enkeltstrukturel læring: 1 Flerstrukturel læring: 2 Relationel læring: 3 Abstrakt læring: 4 Grundforløbet (den grønne linie) kan tages over sammenlagt to intensive ugers forløb. Det betyder, at den grønne linie gennemføres over én sommer sæson og én vinter sæson. Overbygningen gennemføres ligeledes over ét år. Det betyder, at man principielt kan tage den samlede uddannelse over tre år. I realiteten vil det være svært at gennemføre, da volumen på niveau I modulerne på de røde moduler vil have en væsentligt mindre efterspørgsel end modulerne på niveau to og på den grønne linie og dermed ikke kan garanteres at blive gennemført hvert år. Det betyder, at en samlet uddannelse kan tages over ca. fire år. Det videre arbejde Ovenstående arbejde er som tidligere nævnt en råskitse til en samlet uddannelse for danske biavlere.
9 Frem mod d. 15. juni udestår følgende hovedelementer i en kvalificering af den samlede uddannelse for danske biavlere: mere indholdsbaseret og deltaljeret beskrivelse af de enkelte moduler, hvad de indeholder, hvilken faglighed, de udvikler, og hvilken undervisningsprofil, der skal efterspørges, økonomisk overslag for udvikling af grunduddannelsens enkelte elementer, økonomiske overslag for udvikling af overbygningens enkelte elementer, tidsplan for en uddannelses forløb og ikrafttræden, overslag på volumen i uddannelsen fremskrevet over ca. fem år, og samlet økonomisk overslag for udvikling af denne uddannelse inkl. undervisningsmaterialer, undervisere, faciliteter (herunder undervisningsbigård, praktikophold m.v.) og følgeudgifter. Afslutning Nærværende oplæg til en ny samlet uddannelse er et realistisk bud på en konsistent, tilpas ambitiøs og fleksibelt opbygget uddannelse for alle, der gerne vil bedrive god og solid biavl i Danmark. Vi mener, at denne uddannelse vil dække de behov, som biavlere vil have for uddannelse, og alle de danske organisationer støtter op om dette forslag, som de gerne ser videreudviklet, implementeret og ser sig selv som deltagende i. Efter den 15. juni 2011 forestår opgaven med at få udviklet selve uddannelsen frem mod en pilotuddannelse, der skal danne grundlag for igangsættelse af selve den nye uddannelse. Pilottesten skal opsamle eventuelle mangler ved uddannelsen, som med fordel kan implementeres inden uddannelsen udrulles for alvor.
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereDag Tid Emne Underviser
Basiskursus i Biavl Program for Basiskursus i Biavl, del I - A og del I-B på Dalum Landbrugsskole. Kurset holdes over 2 weekender, del I A i weekenden lørdag, d. 23. februar og søndag, d. 24. februar 2019
Læs mereEn guide til Den gode kursusbeskrivelse
En guide til Den gode kursusbeskrivelse 1. Hvorfor dette arbejde? 2. Hvad siger brugerne? 3. Ind i og rundt om guiden o Fra behov til AMU-kursus o Taksonomi o Sprog Hvorfor dette arbejde? Brugerne ønsker
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereUddannelsesordning for Generel kontoruddannelse
Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereO&M Orientering og Mobilityuddannelsen efterår
2013 O&M Orientering og Mobilityuddannelsen efterår 1 Indhold O&M - Orientering og Mobilityuddannelsen...3 Formål...3 Uddannelsesplan...3 Eksamen...4 Uddannelsesbevis...4 2 uger børnedel på Synscenter
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereBaggrund bekendtgørelser
Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereUddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereKravspecifikation til at udvikle forbedret brugervenlighed af. det elektroniske Centrale BigårdsRegister (CBR)
BILAG 1 Kravspecifikation til at udvikle forbedret brugervenlighed af det elektroniske Centrale BigårdsRegister (CBR) Formål: Projektet har til formål, at udvikle forbedret brugervenlighed af det elektroniske
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereNLP PRACTITIONER COACH
NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereUndervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.
Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereKvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg
Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne
Læs mereProjektledelse - og ledelse af mennesker
Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og
Læs mereUddannelsesordning for digital media uddannelsen
Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereOpformering af bifamilier baggrund og metoder.
Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En
Læs mereUddannelsesordning for digital media uddannelsen
Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen
Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder
Læs mereEtablering og drift af akademi for efteruddannelse af koloskopører
Etablering og drift af akademi for efteruddannelse af koloskopører Baggrund Med vedtagelse af Region Midtjyllands budget for 2014 blev det af Regionsrådet besluttet, at regionens koloskopører skal tilbydes
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011 om uddannelserne i den
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereIndstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.
Indstilling Til Magistraten Den 6. november 2012 Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Denne indstilling indeholder forslag til tids- og procesplan
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVORFOR SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Vi ved, at elevernes læring styrkes, når undervisningen er varieret og anvendelsesorienteret,
Læs mereFORUNDERSØGELSE_VOLUMENSTUDIE
UDVIDELSE AF BEHANDLERHUSET DOKKEN FORUNDERSØGELSE_VOLUMENSTUDIE 2 scenarier_arealstudier Dato 23.09.018 Sagsnr. 302131-1 PROGRAM Behandlerhuset Dokken på Havnen i Thisted er en succes for det sundhedsfaglige
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereVejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt
Vejledning til praktik på VUU, Formålet med uddannelsen er: - at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori - at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVejledning om praktik på it-teknologuddannelsen
Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereKNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER
KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereEksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10
Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen Årgang 2018 Gældende for efterår-2018 Udarbejdet 31-07-2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk
Læs mereStudieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole
Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE
4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereHar du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?
Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereUddannelsesordning for Flytekniker
Uddannelsesordning for Flytekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen indeholder
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereNVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København
NVL konference Nynäshamn 14 15. maj 2008 Professionshøjskolen København 1 Oplægget og diskussionen vil tage afsæt i case 61, der trækker typer af voksenuddannelser i Danmark frem. Der relateres til proces
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne
Læs merePractitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016
Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse
Læs mereVejledning i at logge på Centralt BigårdsRegister
1 Vejledning i at logge på Centralt BigårdsRegister Centralt BigårdsRegister, også kaldet CBR, er udviklet som led i arbejdet med at overvåge spredningen af alvorlige skadedyr og sygdomme hos honningbier.
Læs mereAMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN
AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Rengøringstekniker- og serviceassistentuddannelsen 2018 - STH /LR//sit 181218 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Skolen... 3 3. Pædagogiske overvejelser...
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereHF s elitetræneruddannelse
HF s elitetræneruddannelse Oversigt Dansk Håndbold Forbund s Elitetræneruddannelse blev omstruktureret i 2000. Siden er den løbende blevet opdateret og tilpasset de aktuelle krav. Denne folder beskriver
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber
NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende Arbejdsfællesskaber Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre
Læs mereResultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007
Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...
Læs mereTilrettelæggelsen af arbejdet i LUU
Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan
Læs mereMASTER i. offentlig ledelse
E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske
Læs mere