Fag og Uddannelse

Transkript

1

2 Fag og Uddannelse

3 Fag og Uddannelse Fremtidens erhvervsuddannelser Politisk ansvarlig: Nanna Højlund Redaktion: Christian Schultz Forfattere: Lotte Meilstrup, Jan Simon Petersen, Asbjørn Christiansen, Gitte Vind & Christian Schultz Grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue Tryk: Pjec1heden/FOAs trykkeri 1. oplag, 2008: stk. ISBN nr

4 Fag og Uddannelse Fremtidens erhvervsuddannelser

5 temaindlæg Pædagogisk indholdsfortegnelse assistent hvorfor? Forord 05 Baggrund: Det danske erhvervsuddannelsessystem en mulighed for alle 06 Baggrund: Realkompetencer og individuel kompetencevurdering 10 Temaindlæg: Pædagogisk assistent 13 Uddannelse: Pædagogisk assistent 14 Uddannelse: Social- og sundhedshjælper 16 Uddannelse: Social- og sundhedsassistent 18 Temaindlæg: Vekseluddannelser er det sagen? 20 Uddannelse: Neurofysiologiassistent 22 Uddannelse: Ejendomsservicetekniker 24 Uddannelse: Serviceassistent 26 Temaindlæg: Opgaveglidning kompetenceudvikling? 28 Uddannelse: Sikkerhedsvagt 30 Uddannelse: Redder 32 Aftalebaserede uddannelser: Portør og P-vagt 34 Temaindlæg: Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet? 36 Efterskrift 40 Bilag: 42 Bilag 1: Kildeliste, links, love og regler 43 Bilag 2: Eksempler på uddannelsesforløb 44 Bilag 3: Grund- og videreuddannelsessystemet i DK 45 Bilag 4: AMUs placering i det danske uddannelsessystem 46 Bilag 5: Eksempel på IKV i AMU 47 Bilag 6: AMU kompetencebevis 48

6 FORORD Uddannelse handler om muligheder: Muligheden for at få et job og en karriere, muligheden for at udvikle sig fagligt og personligt samt muligheden for at påvirke sin dagligdag. Den bog, du nu sidder med mellem hænderne, handler derfor om uddannelse, der giver en bred vifte af muligheder. Udviklingen i velfærdssamfundet i disse år har sat fokus på uddannelse og danskernes kompetencer, samt individets behov og muligheder. Derfor skal de uddannelser der udbydes være i overensstemmelse med den enkeltes ønsker og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse og kompetencer er en forudsætning for at udvikle og skabe kvalitet, når de fremtidige velfærdsopgaver skal løses. En vigtig del af FOAs faglige virke de kommende år er fx at få resultaterne fra trepartsaftalen med regeringen udmøntet i, at vilkårene under uddannelse bedres. FOA skal også udvikle nye uddannelser, så vi hele tiden sikrer, at de medarbejdere som arbejder inden for FOAs fagområder, har de bedste muligheder for at være en attraktiv arbejdskraft. Fag og uddannelse hænger sammen, specielt når uddannelsen er en erhvervsuddannelse, som i sin struktur og indhold retter sig meget konkret mod faget. Det indebærer at erhvervsuddannelserne er bygget op, så der er en vekselvirkning mellem teori og praksis et princip som sætter praksis meget i fokus. Derfor er vekseluddannelsesprincippet et indsatsområde i FOAs uddannelsesarbejde, og et tema i denne bog. Med Fag og Uddannelse vil FOA gerne beskrive de uddannelser, som en række af vores faggrupper henter deres kompetencer i. Det er uddannelser, som danner fundamentet for service og velfærd i dagens Danmark. Bogen beskriver de 8 erhvervsuddannelser eller aftalebaserede uddannelser, som findes på FOAs område. Derudover indeholder bogen en række tværgående artikler, som sætter fokus på realkompetencevurdering, vekseluddannelsesprincippet og andre aktuelle emner. Målsætningen er at give viden om uddannelserne, samt at inspirere til det konkrete, aktive arbejde med uddannelse. Rigtig god læsning Nanna Højlund Forbundssekretær i FOA fag og uddannelse

7 baggrund Det danske erhvervsuddannelsessystem En mulighed for alle Det danske erhvervsuddannelsessystem er resultatet af en lang uddannelsestradition. Erhvervsuddannelserne er, i modsætning til de gymnasiale uddannelser, praksisorienterede. De tager udgangspunkt i den praktiske virkelighed og opbygger teorierne herpå. Strukturen i de nuværende erhvervsuddannelser, er resultatet af en årelang udvikling med en række reformer og tilpasninger i forhold til samfundets kompetencebehov. Da Folketinget startede den seneste reformproces, var det med 5 overordnede målsætninger som katalysatorer: Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, så de kan løfte de uddannelsespolitiske, integrationspolitiske og beskæftigelsespolitiske intentioner. Ønsket om et énstrenget erhvervsuddannelsessystem. Målsætningen om at 95 % af en ungdomsår - gang skal have en uddannelse i Skabelsen af et overskueligt, sammenligneligt og målbart uddannelsessystem. Forenkling af administration af ungdomsuddannelserne. 1. juli 2008 oprettes 12 nye indgange til erhvervsuddannelserne. Formålet er at løfte uddannelsesniveauet blandt unge, og forbedre tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse gennem en fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Fornyelsen omfatter erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelsen. Målet er, at det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal give alle elever mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud. For at mindske det høje frafald på mange af erhvervsuddannelserne, skal der sikres en højere og mere rummelig kvalitet. Det sker bl.a. ved undervisningsdifferentiering med fokus på både de dygtigste elever samt elever med svage forudsætninger. For at ovenstående målsætninger kan opfyldes, indføres 2 nye tiltag: Der skabes en uddannelsesgaranti i form af adgang til skolepraktik eller en skolebaseret erhvervsuddannelse. Alle der starter på en erhvervsuddannelsesindgang er således sikret en praktikplads inden for mindst én af indgangens uddannelser. Dog er der ingen garanti for den specifikke valgte uddannelse. Alle erhvervsuddannelser skal som udgangspunkt trindeles, så der undervejs i uddannelsen bliver mulighed for afstigning til arbejdsmarkedet, og siden hen gennemføre sin uddannelse på basis af en godskrivning- eller realkompe - tencevurdering. De 12 erhvervsuddannelsesindgange (FOAs uddannelser ligger i de røde indgange) 1. Bil, fly og andre transportmidler 2. Bygge og anlæg 3. Bygnings- og brugerservice 4. Dyr, planter og natur 5. Krop og stil 6. Mad til mennesker 7. Medieproduktion 8. Merkantil 9. Produktion og udvikling 10. Strøm, styring og it 11. Sundhed, omsorg og pædagogik 12. Transport og logistik Adgang Alle unge, der har afsluttet folkeskolens afgangsprøve, har adgang til ungdomserhvervsuddannelserne. Voksne, der mangler kvalifikationer, som svarer til folkeskolens afgangsprøve, kan opnå disse gennem enkeltfagsundervisning på et voksenuddannelsescenter (VUC) og tage en voksenerhvervsuddannelse eller en grundlæggende erhvervsuddannelse GVU. Voksne, der mangler grundlæggende kvalifikationer i forhold til læsning/stavning eller regning/matematik, kan tilegne sig disse gennem forberedende voksenundervisning FVU. fag og uddannelse

8 baggrund Hvad betyder det at tage en erhvervsuddannelse? En erhvervsuddannelse er en praktisk faglig uddannelse, der varer mindst 1½ år. Den har oftest en varighed på 3-4 år, men kan i enkelte tilfælde tage op til 5 år. Ungdomselever kan begynde lige efter folkeskolen. Erhvervsuddannelserne består af en indgang med tilhørende grundforløb, typisk et skoleforløb på 20 uger, der dog kan udvides op til 60 uger, hvis eleven ønsker at afklare sit uddannelsesvalg. Dernæst følger et erhvervsrettet hovedforløb. Hovedforløbet for næsten alle erhvervsuddannelser foregår efter det såkaldte vekseluddannelsesprincip, hvor forløbet veksler mellem skole og praktik. Læringen tager udgangspunkt i det praktisk-faglige, modsat de teoretisk funderede gymnasiele uddannelser, og efter endt uddannelse har man kompetencer til at bestride et job på arbejdsmarkedet. Skoleundervisningen omfatter grundfag, bundne og valgfrie specialefag, samt valgfag. Voksne med erhvervserfaring kan vælge et særligt voksenuddannelsesforløb, hvor uddannelsen afkortes i forhold til individuelle erfaringer, fx GVU. Hvorfor skal vi have kompetencer på minimum erhvervsuddannelsesniveau? Det danske samfund har brug for en arbejdsstyrke med brede kvalifikationer, der samtidig er i stand til at tilegne sig nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets behov. Samtidig er der en række fordele for individet ved at være faglært. De umiddelbare og store forskelle ligger fx på følgende områder: 1) Faglærte har en højere grundløn og en væ- sentligt højere livsløn end ufaglærte 2) Faglærte har et væsentligt højere kompeten- ceniveau. 3) Faglærte har større jobtilfredshed 4) Faglærte er mere åbne overfor og villige til forandringer 5) Faglærte er mere fleksible og mobile på arbejdsmarkedet 6) Faglærte har højere beskæftigelsesgrad Hvordan kommer jeg videre? Det danske erhvervsuddannelsessystem giver gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. Efter afsluttet uddannelse er der rige muligheder for efteruddannelse i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Det er også muligt at fortsætte med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse på mange erhvervsområder 1. Erhvervsuddannelser i fremtiden hovedforløb Uddannelsesaftale Skolepraktik Produktionsskole Erhvervsrettede uddannelser 12 indgange Egu Praktikadgang Adgangsbegrænset indgang Skoleadgang Vejledning, brobygning Grundskole (introduktionsforløb) Mesterlære 1 Se bilag der grafisk viser opbygningen og sammenhængen af uddannelsessystemet fag og uddannelse

9 baggrund Johns historie: John Hansen er 48 år gammel. Han er oprindelig uddannet tømrer i 1980, og har indtil 1995 arbejdet inden for sit fag. I 1995 fik John problemer med sin ryg, og havde svært ved at leve op til akkorderne indenfor branchen. Derfor fik han et job som skolepedel. I årene 1995 til 1999 efteruddannede han sig inden for varmestyring og ventilation ved at gennemføre forskellige kurser i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU). Imidlertid følte han, at han ofte kom til kort, når han skulle arbejde sammen med andre håndværkere i forbindelse ved vedligeholdelsesarbejde og tilbygninger på skolen. Derfor indgik han en uddannelsesaftale, som voksenelev på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, med sin arbejdsgiver. Efter en individuel kompetenceafklaring på skolen, gennemførte John uddannelsen på ¾ år. Han har efterfølgende haft lettere ved at få sine ideer til faglige løsninger igennem i forhold til andre faggrupper, og har derved sparet skolen for en del penge. Karins historie: Karin Petersen er 42 år gammel. Som helt ung havde Karin en drøm om at blive frisør. Drømmen gik i opfyldelse, men desværre viste det sig, at Karin udviklede allergi overfor en del af de produkter hun arbejdede med, og derfor måtte skifte job. Hun startede arbejdet som pædagogmedhjælper da hun var 29 år, og fandt hurtigt ud af, at det var lige hende. Karin har løbende deltaget på pædagogiske AMU-kurser, men på et tidspunkt fik hun lyst til noget mere. Efter aftale med sin arbejdsgiver, søgte hun om optag på merituddannelsen til den pædagogiske grunduddannelse PGU-merit (nu GVU), som hun afsluttede i Efterfølgende har Karin fået flere selvstændige opgaver og oplever en større forståelse for det pædagogiske arbejde. Hvis Karin igen får lyst til at uddanne sig inden for det pædagogiske arbejdsfelt, har hun med den pædagogiske grunduddannelse kvalificeret sig til at søge om optag på pædagoguddannelsen. Hun kan oven i købet søge ind på den særligt tilrettelagte uddannelse til pædagog (STU), som udbydes under åben uddannelse. STU er tilrettelagt således, at man er på fuldtidsstudie det første år, og på andet og tredje år er man på studie en dag og to aftener om ugen. De øvrige dage arbejder man som normalt. fag og uddannelse

10 baggrund Mettes historie: Mette Christensen er 35 år gammel. Hun startede oprindeligt på en Social- og sundhedshjælperuddannelse, men fandt ud af, at hun ikke brød sig om den ofte tætte kontakt med ældre mennesker, og droppede ud af uddannelsen inden hun blev færdig. Siden 2001 har hun arbejdet som ufaglært husassistent på et plejehjem. Hun har uddannet sig gennem en række AMU-kurser på rengøringsområdet. Mette følte efterhånden, at hun manglede viden i forhold til en række serviceopgaver på arbejdspladsen. Det medførte, at hun fik en uddannelsesaftale som elev på den 1-årige voksenuddannelse til serviceassistent. Mette afsluttede uddannelsen i 2006, og har siden fået et mere varieret arbejde med flere serviceopgaver på sin gamle arbejdsplads. Omars historie: Omar er nu 27 år. Han arbejdede for flere år siden i et botilbud for borgere med psykiatriske lidelser, hvor han bl.a. havde ansvar for alt omkring indkøb, madlavning og anretning af maden. Han havde på daværende tidspunkt ingen formel grunduddannelse, men deltog i AMU-uddannelser i relation til socialpsykiatri. Som tiden gik, fandt Omar ud af, at han ville noget mere inden for det psykiatriske område. Derfor søgte han ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor han fik godskrevet dele af uddannelsen på baggrund af de AMU-uddannelser han havde gennemføt. Han blev således social- og sundhedshjælper på 8 måneder. Derefter arbejdede Omar i den kommunale hjemmepleje i nogle år, men psykiatrien trak stadigvæk. En af Omars kollegaer sagde, at det var lige ham, at læse videre til social- og sundhedsassistent. Det er nu 1 år siden Omar blev færdiguddannet, og han arbejder aktuelt på en hospitalsafdeling, hvor hovedparten af patienterne lider af skizofreni. Det er planen, at Omar inden for det næste år skal på en videregående uddannelse, hvor der er mulighed for at fordybe sig endnu mere i skizofrenes vilkår i hospitalssystemet. fag og uddannelse

11 temaindlæg baggrund Realkompetencer og individuel kompetencevurdering Der har gennem de senere år været en stigende samfundsmæssig interesse i at finde frem til, hvad mennesker kan, uanset om de har papir på det eller ej. Der er mange grunde til, at realkompetencevurdering (RKV) og individuel kompetencevurdering (IKV), er kommet i fokus 1. En realkompetencevurdering reducerer dobbeltuddannelse, og synliggør såvel praktiske som teoretiske kompetencer og motiverer til fortsat uddannelse. Endelig styrker en vurdering progressionen i uddannelsen, når undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens faktiske indgangsniveau. Samfundsmæssigt vil RKV øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, både internt i virksomheden, lokalt, regionalt og internationalt, og individet får højere løn, større jobtilfredshed og arbejdsmarkedsfleksibilitet med i købet. læring fører traditionelt ikke til egentlige uddannelsesbeviser, men der kan som oftest fremskaffes forskellige former for dokumentation, udtalelser med videre. 3. De uformelle kompetencer Kompetencer erhvervet fra læring, som ikke er forgået under skolemæssige forhold, men som finder sted i alle livets sammenhænge. Uddannelsessystemet Realkompetence Definition på realkompetencer: Realkompetencer omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, det vil sige alt, hvad personen kan og ved uanset hvor og hvordan denne person har lært det. Det kan fx være lært gennem deltagelse i formelle uddannelser, i arbejdslivet, gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, gennem frivilligt foreningsarbejde o. lign. Uanset omfanget af den uddannelsessøgendes erfaring skal indgangsniveauet vurderes. Nogle kan på baggrund af realkompetencevurderingen tilbydes højere niveauer, mens andre kan få afkortet uddannelsesforløbet og hurtigere nå uddannelsens slutmål. En IKV eller RKV kan tage fra ½ dag til 2 uger. Kompetencerne kan opdeles i 3 kategorier: 1. De formelle kompetencer Kompetencer erhvervet og vurderet gennem det formelle uddannelsessystem det vil sige, at man har dokumentation for kompetencerne, som kan være meritgivende efter meritreglerne. 2. De ikke-formelle kompetencer Kompetencer erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold eller lignende. Denne form for Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne Alle elever der påbegynder en erhvervsuddannelse skal have udarbejdet en personlig uddannelsesplan. Den giver et overblik over de faglige udfordringer, som eleven skal igennem for at nå sine uddannelsesmål. Planen skal udformes på baggrund af elevens reelle kompetencer. Således sikrer realkompetencevurderingen, at eleven får netop den personlige uddannelsesplan, som passer til elevens forudsætninger uanset om de er dokumenteret i form af eksamensbeviser eller er erhvervet på anden måde. Ansøgerskaren til erhvervsuddannelserne er stor og meget forskellig, hvad angår uddannelsesmæssig baggrund, alder og erfaring. Er ansøgeren 25 år eller derover, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen, kan hun/han blive realkompetencevurderet i forhold til den erhvervsrettede grunduddannelse for voksne (GVU), som har sin egen individuelle kompetencevurdering GVU-IKV. GVU Med GVU får voksne kortuddannede mulighed for 1 Realkompetencevurdering (RKV) omfatter hele merit- og godskrivningssystemet, hvoraf man på det område hvor man er kommet længst med kompetencevurdering, nemlig på AMU og erhvervsuddannelsesområdet, anvender Individuel Kompetence Vurdering (IKV) som værktøjet. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem de to begreber, og det er muligt at IKV vil blive anvendt på de øvrige uddannelsesområder (LVU, MVU, KVU osv.). IKV trådte i kraft i AMU 1. august Se eksempel på IKV i AMU i bilag 5 side fag og uddannelse

12 Pædagogisk assistent hvorfor? temaindlæg baggrund ved at kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser at gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Det betyder, at voksne med erfaring inden for et fagområde ikke længere behøver at indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive faglært og få et officielt anerkendt bevis på deres kvalifikationer. Gennem GVU vil den enkelte deltager nå samme mål og samme faglige niveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. Deltageren gennemfører samme afsluttende prøve (svendeprøve/fagprøve) som elever, der gennemfører den tilsvarende ungdomsuddannelse. GVU giver fælles rammer og vilkår for et stort udsnit af tilbuddene til kortuddannede voksne, herunder klare og synlige regler for hvilke kurser, der giver ret til merit i GVU. GVU tager udgangspunkt i den enkelte kortuddannedes forudgående erfaringer og kvalifikationer, så disse bliver udnyttet på bedst mulig måde. Det betyder, at hver enkelt kortuddannet har mulighed for at træde ind i GVU på lige præcis det niveau, som de forudgående kvalifikationer giver mulighed for. Individuel kompetencevurdering i AMU Formålet med individuel kompetencevurdering i AMU er, at give den enkelte deltager mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen af den enkeltes realkompetencer sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser FKB 2 som målestok og vurderingsstandard. Der er 2 anerkendelsesformer Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er), når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til henholdsvis en hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag optaget i FKB, og/eller anerkendelse i form af et AMU-kompetencebevis 3, når uddannelsesstedet har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag i FKB. Fremtiden for RKV Det danske system til kompetencevurdering er ikke unikt, og der arbejdes i alle EU-lande på at udbygge anerkendelsen af realkompetencer. EU har som følge heraf udarbejdet nogle fælles retningslinjer for anerkendelse af kompetencer, som allerede nu er indarbejdet på erhvervsuddannelserne, og arbejdet vil yderligere tage fart i fremtiden, bl.a. med indførslen af et EUROPASS, der er en slags fælles kompetence CV, der vil øge mobiliteten i Europa 4. Før skole 1) Informations- og forberedelsesfase Skolen: Information på websted Brochurer Guider Ansøgeren: indsamling af information På skole 2) Screening og vejledningssamtaler Grundmodel Realkompetancevurdering Vejledningsamtale på baggrund af medbragt dokumentation Identificere mål Opstille afklaringsforløb 3) Afklaringsaktiviteter og vurdering Samtale med faglærer/vurdering 1 Test/vurdering 2 Praktisk afprøvning/ vurdering 3 Realkompetancevurdering en del af grundforløbet 4) Registrering og dokumentation Personlig uddannelsesplan 5) Uddannelsesforløbet Deltagelse i konkrete fag, moduler og læringsforløb 2 En FKB omfatter 1) en beskrivelse af jobområdet 2) en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet 3) en beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen. 3 Se bilag 6, side 48 4 Se temaafsnittet Fremtiden på erhvervsuddannelsesområdet side 36 hvor det internationale samarbejde bliver præsenteret. fag og uddannelse

13 temaindlæg

14 Pædagogisk assistent temaindlæg Af pædagogisk konsulent i FOA Jan Simon Petersen Uddannelsen til pædagogisk assistent er en videreudvikling af Den Pædagogiske Grunduddannelse (PGU). FOA har deltaget i udviklingsarbejdet omkring den nye uddannelse, med det formål at de pædagogiske medarbejdere, der kommer ud efter uddannelsen, især skal være dygtige til at gøre pædagogik i praksis, og at kunne gøre en begrundet pædagogisk overvejelse. Denne pædagogiske overvejelse over hvad og hvordan børn, unge og voksne kan udfordres, til at lære sig det, som de selv synes er vigtigt, og det som samfundet synes er nødvendigt, er forudsætningen for pædagogikken. Pædagogikken drejer sig grundlæggende om forhold mellem mennesker. Pædagogikken åbner verden for mennesker, så disse mennesker selv kan og vil åbne sig for verden. Men pædagogikken er først og fremmest en praksis, hvor et forhold mellem mennesker udmøntes i samværet, fællesskabet og som det man gør sammen det er det som vi i FOA kalder, at gøre pædagogik. At gøre pædagogik kommer altid først bagefter kommer den begrundede pædagogiske overvejelse som igen fører til, at gøre pædagogik måske på nye måder. Det at kunne gøre pædagogik i praksis, er det som børn, unge og voksne oplever som pædagogikken. Det betyder, at den pædagogiske medarbejder skal kunne handle og have noget at byde på i praksis. Det drejer sig om aktiviteter, indsigt og interesse for fænomener i den verden der omgiver os. Den pædagogiske assistent må være optaget af noget, interesseret i noget og må kunne gøre noget. Et eksempel på noget der er god grund til at gøre sammen, er leg, idræt og bevægelse. Derfor er netop disse 3 elementer vigtige bestanddele i uddannelsen til pædagogisk assistent. Idræt og bevægelse er noget som er ved at forsvinde ud af vores liv. Vi rører os for lidt, sidder for meget ned og trykker på knapper. Det gælder børn, unge og voksne. Derfor er netop det, at kunne gøre pædagogik med et indhold, der blandt andet bygger på idræt og bevægelse, en vigtig del at sikre i vores kultur. Vi har godt af det, vi får energi af det, vi bliver bedre til at udfordre os selv og lære os noget nyt. Og ikke nok med det alene bevægelsen og kropsligheden, som en del af den natur vi er en del af giver os også umiddelbar glæde. Derfor er netop glæden, legen, idræt og bevægelse væsentlige elementer i uddannelsen til pædagogisk assistent. Men også det musiske område, naturfag, kunst, kultur og håndværk er noget der fylder i uddannelsen igen med det formål at kunne gøre pædagogik. Herudover er der en erkendelse af, at mennesker lærer sig noget i disse tilbud. Det har mennesker altid gjort men det er først nu, at der er en erkendelse af dette. Derfor er netop læringsbegrebet centralt i den pædagogiske overvejelse. Hvad skal læres, hvordan skal det læres, hvem skal bestemme hvad der skal læres, og hvordan skal det gøres? Gennem uddannelsen til pædagogisk assistent, bliver man klædt på, til at kunne tænke over disse spørgsmål, og til at kunne gøre en fælles pædagogisk overvejelse sammen med kollegaer, pårørende og de børn, unge og voksne, der er en del af den fælles pædagogiske praksis. Uddannelsen indeholder desuden masser af praktik, praktisk samvær og mulighed for at kunne gøre pædagogik sammen med andre. Legen lærer vi af, selvom det ikke er det, der er legens mening især børn i vuggestue og børnehave lærer sig verden at kende gennem legen men også voksne har glæde af at lege, og have det sjovt uden at det altid har et bestemt formål og også voksne kan lære gennem leg. fag og uddannelse

15 uddannelse Pædagogisk assistent Jobbet Pædagogisk assistentuddannelse kan bruges i arbejdet med børn, unge og voksne. Uddannelsen giver efterfølgende mulighed for flere forskellige job, fx pædagogmedhjælper, omsorgsmedhjælper og dagplejer. Uddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse træder i kraft i 2008, og afløser PGU, der startede i 1997 og blev en erhvervsuddannelse i Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder eksklusiv grundforløbet på 20 uger, og tages på enten en social- og sundhedsskole, eller enkelte steder i landet på et pædagogseminarium. Man søger om optagelse direkte på skolen eller man bliver ansat af en kommune, der sørger for at man kommer i gang med selve uddannelsen. Kernekompetencer og menneskelige egenskaber Når man har gennemført den pædagogiske assistentuddannelse, skal man bl.a. ud fra indsigt i den enkeltes behov og udviklingsmuligheder, kunne gennemføre begrundede pædagogiske forløb alene og sammen med andre. Det være sig i forhold til fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksne. Når man arbejder med mennesker sker der også en personlig udvikling med en selv. Gennem uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt, etisk og du lærer at samarbejde med dine kollegaer. Som pædagogisk assistent er det godt at kunne modtage og give kritik både positiv og negativ til dem man arbejder sammen med. Det er blandt andet det, der udvikler en selv. Man skal også have lyst til at lære, være spørgende og tænke over hvordan arbejdet påvirker en personligt. Uddannelsesforløb Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du veksler mellem mindst 3 skoleperioder og mindst 2 praktikperioder, afhængigt af fx realkompetencevurderingen 2. Når du er i skole er der undervisning i følgende fag: Grundfag: Dansk C-niveau / Samfundsfag C-niveau / Engelsk E-niveau. Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer efter aftale med skolen. Du kan også få dispensation for engelsk. Der aflægges prøve i dansk eller samfundsfag. Områdefag: Pædagogik / Bevægelse og idræt / Kultur- og aktivitet / Sundhedsfag og sprog / Kommunikation og psykologi. Der afholdes prøve i ét områdefag. Valgfri specialefag: Socialpædagogik / Specielpædagogik / Folkesundhed og sundhedsfremme / Kost og bevægelse / Børn og Natur / Æstetiske udtryksformer. Praktik: 2 praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder. Praktikperioder afsluttes med en bedømmelse fra hvert praktiksted, der minimum skal være godkendt. Ved uddannelsens afslutning aflægges der mundtlig prøve på baggrund af et temaprojekt. Adgangskrav Hvis du har folkeskolens 10. klasse, kan du umiddelbart optages på den ordinære pædagogiske assistentuddannelse. Hvis du har mindre end 10 års skolegang, kræves det, at du udover folkeskolen har: Gennemført grundforløbet på ca. 20 uger inden for indgangen, Sundhed, omsorg og pædagogik eller har 1 års anden uddannelse eller har mindst 1 års erhvervserfaring eller har indgået en uddannelsesaftale med kommunen. 1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser Vekseluddannelser er det sagen? på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side 44 2 Læs afsnittet Realkompetencer og individuel kompetencevurdering side fag og uddannelse

16 Pædagogisk assistent uddannelse Ansøgningsfrist Der er optag en til to gange årligt. Skoler og uddannelsessteder Den pædagogiske grunduddannelse foregår på en social- og sundhedsskole. Enkelte steder i landet kan man tage uddannelsen på et pædagogseminarium. På linket: dk kan du finde det nærmeste uddannelsessted. Når du er kommet ind på linket skal du trykke i den øverste bjælke under skoler. Godskrivning Der er godskrivningsmuligheder, som både kan afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid foretages en realkompetencevurdering før man starter på en erhvervsuddannelse. Videre- og efteruddannelsesmuligheder Som pædagogisk assistent kan man tage en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket findes der en oversigt over alle de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser, fx Børns udtryksformer, Børns leg, Teater og drama i pædagogisk arbejde, Børn og natur m.fl. Den pædagogiske assistentuddannelse er direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% PGU medlemsundersøgelse marts 2008 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ikke relavant Skole Praktik Job Antal estimerede årsværk marts 2008 på pædagogmedhjælperområdet (inkl. dagplejere og omsorgs- og pædagogmedhjælpere): Antal aftalte uddannelsespladser 2008: ca : ca : ca 1500 Kønsfordeling marts 2008: kvinder ca. 92%/mænd ca. 8% Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 98% fag og uddannelse

17 uddannelse Social- og sundhedshjælper Jobbet Som social- og sundhedshjælper kan du typisk få job i en kommune eller et privat firma, der yder praktisk bistand og personlig hjælp til ældre og handikappede mennesker. Du skal arbejde med at aktivere og give personlig pleje og udføre indkøb, lettere madlavning og rengøring. Uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen startede i 1991 og bliver en del af en erhvervsuddannelse i sommeren Uddannelsen til social- og sundhedshjælper varer inkl. grundforløb på 20 uger, ca. 1 år og 7 måneder. Hvis du ikke tager grundforløbet varer uddannelsen 1 år og 2 måneder. Uddannelsen tager du på en af de mange social- og sundhedsskoler der ligger rundt om i landet. Du søger om optagelse direkte på skolen eller du bliver ansat af en kommune, der sørger for at du kommer i gang med selve uddannelsen. Der er garanti for praktikplads på uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Kernekompetencer og menneskelige egenskaber Som social- og sundhedshjælper kommer du til at arbejde tæt med mennesker, der behøver hjælp. Den hjælp du skal yde, har til formål at styrke en persons muligheder for livsudfoldelse og livskvalitet. Det sker ved at arbejde med aktivering og sundhedsfremme, hvor du sammen med fx en borger afdækker behov for hjælp, planlægger hvordan du kan hjælpe borgeren samt laver en evaluering om hjælpen var til gavn for borgeren. Du skal vide mange ting for at kunne yde god hjælp. I uddannelsen får du viden om pleje, kost og motion, sygdomme, aktiviteter, sociale foranstaltninger, kommunikation, hvordan du arbejder med mennesker uden at du selv får skader, brug af hjælpemidler, rengøring, hvordan man dokumenterer sit arbejde og en lang række andre vigtige ting. Når man arbejder med mennesker sker der også en personlig udvikling (med dig). Gennem uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og etisk, og du lærer at samarbejde med de borgere du hjælper, samt dine kollegaer. Som social- og sundhedshjælper er det godt at kunne modtage og give kritik både positiv og negativ til dem du arbejder sammen med. Det er blandt andet det, der udvikler dig. Du skal også have lyst til at lære, være spørgende og tænke over hvordan arbejdet påvirker dig. Uddannelsesforløb Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du veksler mellem skoleperioder og praktikophold. Social- og sundhedshjælperuddannelsen har 3 skoleperioder af en sammenlagt varighed på ca. 24 uger og 2 praktikperioder på ca. 31 uger, afhængigt af fx realkompetencevurderingen o. lign. Når du er i skole er der undervisning i følgende fag: Grundfag: dansk D-niveau / naturfag E-niveau / engelsk E-niveau. Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer efter aftale med skole. Du kan også få dispensation for engelsk. I sidste skoleperiode skal du udarbejde et tværfagligt projekt, som du skal til mundtligt prøve i, samt prøve i ét af grundfagene. Områdefag: Sundhedsfag / Social- og samfundsfag / Pædagogik med psykologi / Aktivitets- og praktiske fag. Der afholdes prøve i ét områdefag. Praktik: To praktikperioder med tilknyttet praktikvejleder. Praktikperioderne afsluttes med en bedømmelse givet af hvert praktiksted, der minimum skal være godkendt 1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser Vekseluddannelser er det sagen? på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side fag og uddannelse

18 Social- og sundhedshjælper uddannelse Adgangskrav For at starte på uddannelsen skal du have: Gennemført et grundforløb på ca. 20 uger inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik eller minimum have kvalifikationer svarende til grundforløbet eller have indgået en uddannelsesaftale med kommunen. Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde på et grundforløb, som er direkte adgangsgivende til social- og sundhedsuddannelserne. Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan være et trin på vejen til socialog sundhedsassistentuddannelsen. Du kan altså tage et sammenhængende forløb fra grundforløbet via social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Ansøgningsfrist Der er løbende optag. Skoler og uddannelsessteder Social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår på en social- og sundhedsskole. Skolerne ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor der ligger en social- og sundhedsskole tæt på dig, på linket: Tryk derefter i den øverste bjælke under skoler. Godskrivning Der er godskrivningsmuligheder, som både kan afkorte og forlænge uddannelsen. Der skal altid foretages en realkompetencevurdering før man starter på en erhvervsuddannelse 2. Videre- og efteruddannelsesmuligheder Som social- og sundhedshjælper kan man tage en stribe af de relevante arbejdsmarkedsuddannelser. På linket findes der en oversigt over alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der kunne være interessante fx Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge eller Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet m.fl. Social- og sundhedshjælperuddannelsen er direkte adgangsgivende til social- og sundhedsassistent uddannelsen. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SOSU-HJÆLPER medlemsundersøgelse marts 2008 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ikke relavant Skole Praktik Job Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99% Antal årsværk på social- og sundhedshjælper-området: (feb. 2008) Antal aftalte uddannelsespladser på socialog sundhedsuddannelsen (trin 1) 2008: Øget årlig dimensionering på socialog sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3 Kønsfordeling marts 2008: kvinder ca. 94% / mænd ca. 6% 2 Læs afsnittet om Realkompetencer og individuel kompetencevurdering side Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007 fag og uddannelse

19 uddannelse Social- og sundhedsassistent Jobbet Som social- og sundhedsassistent vil du typisk få job på sygehuse, i psykiatrien, på plejehjem eller i hjemmeplejen. Her tilrettelægger, udfører og evaluerer du grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, aktivitetsopgaver og har ofte koordinerende og vejledende funktioner. Uddannelsen Uddannelsen til social- og sundhedsassistent startede i 1991 og blev en erhvervsuddannelse i sommeren Uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer i alt 3 år og 3 måneder, hvis du medregner grundforløb og trin 1 (social- og sundhedshjælper). Selve uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer 1 år og 8 måneder, og er trin 2 oven på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsen tages på en de social- og sundhedsskoler, der findes rundt i landet, og som starter hold flere gange om året. Du søger om optagelse direkte på skolen. Der er garanti for praktikplads på hele social- og sundhedsassistentuddannelsen. Kernekompetencer og menneskelige egenskaber Uanset hvor du får job som social- og sundhedsassistent, vil arbejdet bestå i at samarbejde med den person, der har behov for pleje. Du skal arbejde selvstændigt med sundhedsfremme og forebyggelse, kunne observere symptomer på sygdom, dårlig trivsel og selv planlægge, udføre og evaluere den pleje du iværksætter. Aktiviteter der er rettet imod genoptræning, psykisk udvikling og det kreative, er også opgaver, der varetages af social- og sundhedsassistenten. Du skal have viden om og kunne vejlede fx patienter om sociale forhold, og varetage undervisning af både patienter og elever. Desuden har social- og sundhedsassistenten en koordinerende funktion, og du har mulighed for at udvikle ledelsesmæssige kompetencer. Da du arbejder så tæt på et andet menneske, vil der gennem uddannelsen ske en personlig udvikling af dig. Menneskelige værdier spiller en stor rolle under uddannelse til social- og sundhedsassistent. Etik, respekt, empati, ligeværd og det at give og modtage kritik, er store fokusområder, ligesom selvstændighed og samarbejdsevner udvikles løbende. Hvordan arbejdsmiljøet påvirker dig eller dine kollegaer, bliver du også god til at observere og reagere i forhold til. At arbejde med mennesker både patienter, borgere, pårørende og kollegaer giver en unik mulighed for social- og sundhedsassistenten til at få et givende og fagligt udviklende job. Uddannelsesforløb Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du veksler mellem skoleperioder og praktikperioder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen har 4 skoleperioder af en sammenlagt varighed på ca. 32 uger, og 3 praktikperioder på ca. 48 uger, afhængigt af fx realkompetencevurderingen o. lign. Når du er på skole får du undervisning i følgende fag: Grundfag: Dansk C-niveau / Naturfag C-niveau / Engelsk D-niveau. Det er muligt at tage grundfag på andre niveauer efter aftale med skole. Der er også mulighed for at søge dispensation fra engelsk. I sidste skoleperiode skal du udarbejde et tværfagligt projekt, som du skal til mundtlig prøve i, samt prøve i ét grundfag. Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag / Pædagogik med psykologi / Kultur- og aktivitetsfag / Social- og samfundsfag / Medicinske fag. Der afholdes prøve i ét områdefag. Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af fag, som du frit kan vælge imellem. Praktik: I alle praktikperioderne får du tilknyttet en praktikvejleder. Ved afslutningen af hver praktikperiode får du en bedømmelse af praktikstedet. Alle perioderne skal være godkendt af praktikstedet. 1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser Vekseluddannelser er det sagen? på side 20, og se eksempel på vekseluddannelsesforløb på side fag og uddannelse

20 Social- og sundhedsassistent uddannelse Adgangskrav Gennemført trin 1 (social- og sundheds hjælperniveauet) eller have kvalifikationer der svarer til ovenstående. Har du 9. klasses afgangsprøve kan du begynde på et grundforløb, som er direkte adgangsgivende til social- og sundhedsuddannelserne. Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan være et trin på vejen til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Du kan altså tage et sammenhængende forløb fra grundforløbet via social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Ansøgningsfrist Der er løbende optag. Som regel 2 gange om året. Skoler og uddannelsessteder Social- og sundhedsassistentuddannelsen foregår på en social- og sundhedsskole. Skolerne ligger spredt rundt om i landet. Du kan se hvor der ligger social- og sundhedsskoler tæt på dig, på linket: Tryk derefter i den øverste bjælke under skoler. Godskrivning Der skal altid foretages en realkompetencevurdering før man starter på en erhvervsuddannelse, og der er masser af godskrivningsmuligheder, der kan både afkorte og forlænge uddannelsen 2. Videre- og efteruddannelsesmuligheder Social- og sundhedsassistentuddannelsen er direkte adgangsgivende til en række mellemlange videregående grunduddannelser, såsom sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, farmakonom og ergoterapeut. Det forudsætter grundfag på højeste niveau. Der findes også en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser, der bidrager til udvikling af kompetencer inden for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde. Det kan fx være Kirurgisk fordybelsesmodul eller Det retspsykiatriske område. Du har også andre videreuddannelsesmuligheder inden for voksen- og efteruddannelsessystemet. Disse uddannelser er på højere niveau end det grunduddannelsesniveau, som social- og sundhedsassistentuddannelsen er på. Det kræver blandt andet, at du mindst har arbejdet inden for faget i 2 år. Du kan fx tage en videregående voksenuddannelse (VVU) i sundhedspraksis, hvor du udvikler dig inden for social- og sundhedsassistentens eget kompetenceområde. VVU kan tages på udvalgte skoler rundt om i landet fra august VVU er på et uddannelsesniveau mellem GVU og diplom-niveauet og giver således en formel adgang til diplomuddannelserne. VVU overordnede formål er at forbedre den studerendes erhvervs- og personlige kompetencer inden for sundhedspraksis. Uddannelsen svarer til 1 årsværk (= 60 ECTS) og kan tages på fuld- eller deltid. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SOSU-assistent medlemsundersøgelse marts 2008 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ikke relavant Skole Praktik Job Beskæftigelsesgrad marts 2008: ca. 99% Antal årsværk marts 2008 på social- og sundhedsassistent-området: Antal aftalte uddannelsespladser på socialog sundhedsuddannelsen (trin 2) 2008: Øget årlig dimensionering på socialog sundhedsuddannelsen: 1100 pladser 3 Kønsfordeling: kvinder ca. 94% / mænd ca. 6% 2 Læs afsnittet om Realkompetencer og individuel kompetencevurdering side Som et resultat af trepartsaftalen fra 2007 fag og uddannelse

21 temaindlæg Vekseluddannelser er det sagen? Af uddannelsespolitisk konsulent i FOA Lotte Meilstrup Erhvervsuddannelsernes styrke er, at de er vekseluddannelser. Det er der enighed om blandt de fleste uddannelsesforskere og undervisere på erhvervsuddannelserne. Dette temaindlæg bruger social- og sundhedsuddannelserne som case for en diskussion af ovenstående udsagn, da det er velfungerende vekseluddannelser, hvis man skal tro både elever og skoler. Men hvorfor er vekseluddannelser gode? Social- og sundhedsuddannelserne har som princip, at eleven flere gange i løbet af uddannelsen opholder sig dels på skole og dels i praktik. Tanken er traditionelt, at på skolen læres teori, og i praktikken læres praktiske færdigheder. Sagt på en anden måde på skolen tilegnes viden og under praktikopholdet omsættes denne viden til færdigheder, også kaldet kompetencer. Både i skole og praktik udvikles holdninger i relation til selve arbejdet, og til de vilkår, som fx en social- og sundhedsassistent arbejder under. Mange teoretikere mener, at mennesker har et grundlæggende behov, for at forstå det de oplever. Vi skal kunne forstå vores erfaringer og give dem mening, for at kunne handle. Det siges også, at når vi møder nye situationer, forsøger vi konstant at passe dem ind i de erfaringer, vi har i forvejen. Kan vi ikke det, er der en mulighed for, at vi må revidere vores gamle erfaringer, og nye erfaringer bliver til. Man kan også sige, at de nye situationer vi møder på vores vej, giver andre vinkler på det, vi ved i forvejen. Det er dette møde mellem gamle erfaringer og opståede situationer, der rummer mulighed for at vi høster nye erfaringer eller lærer noget nyt. Nok om teori hvad har det så med social- og sundhedsuddannelsen at gøre? Er uddannelsen tilrettelagt, så en social- og sundhedsassistentelev har de bedste vilkår for at lære? Lad os gå ud fra som før nævnt, at social- og sundhedsassistenteleven som menneske har behov for at forstå det hun oplever under uddannelsen. For at det kan ske, må hun have nogle værktøjer til at forstå med. Vel at mærke værktøjer, som er supplement til det hun allerede har af nyttige værktøjer, fra tiden før hun gik i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen. De værktøjer hun har brug for, kan man lidt firkantet sige, er dem hun tilegner sig i teoritimerne på skolen. I teoritimerne får hun viden om den praksis hun møder på praktikstedet. Hun får fx viden om symptomer på sygdommen diabetes og viden om, hvordan hun skal tilrettelægge en plejeopgave til en person med diabetes. Under skoleopholdet arbejder hun meget af tiden med cases fra praksis, som hun analyserer ud fra sin teoretiske viden. Når praksissituationer på den måde analyseres, vil der være mulighed for at få ny viden om en situation. Det kan siden afprøves rigtigt under praktikopholdet, når hun står i mødet med en borger med diabetes, der skal have kostvejledning eller have hjælp til at tage sin insulin. En situation som beskrevet oven for rummer et læringspotentiale. Social- og sundhedsassistenteleven lærer injektionsteknik, gør brug af sin viden om insulin, kommunikerer relevant med borgeren og omgås kanyler på forsvarlig vis. Læringssituationen giver hende mulighed for at bruge sin viden og eventuelt tænke på en ny måde om situationen og/eller i situationen. Det er refleksion i en nøddeskal. I sidste ende vil det måske betyde, at hun handler anderledes, end sidste gang hun stod i en lignende situation. Det kan være svært at få øje på de situationer, der rummer læringspotentialer. Hvis man har spottet dem, kan det også være svært at knytte teorien til. Hvis man ikke formår det, har refleksionen trange vilkår, og social- og sundhedsassistenteleven lærer måske ikke noget særligt netop i den situation. Derfor har praktikvejlederen en væsentlig rolle i forbindelse med at sætte elevens refleksion i spil. Praktikvejlederen skal i et samspil med eleven, så at sige hjælpe med at oversætte teorien til noget anvendeligt i praksis. Netop oversættelsen gør socialog sundhedsassistenteleven i stand til at udøve sin 20 fag og uddannelse

22 temaindlæg pleje på et teoretisk fundament. Det siger sig selv, at et fundament skal være bæredygtigt for at det holder. Elevens fundament af viden og erfaringer skal vedligeholdes og udvikles. Det sker til stadighed i uddannelsesforløbet i et samarbejde mellem elev, undervisere, praktikvejledere, kolleger og ikke mindst i mødet med borgeren eller patienten. Hvad er konklusionen? Svaret på spørgsmålet om hvorvidt social- og sundhedsuddannelserne, som vekseluddannelser giver de bedste læringsvilkår for eleverne, vil således være lidt tvetydigt. Vekseluddannelsesprincippet forsøger at give eleven mulighed for at møde praksis tidligt i uddannelsesforløbet. I praksis er der uddannede praktikvejledere, som hjælper eleven med at oversætte teoretisk viden, til gavn for en reflekteret og dermed kvalificeret pleje. Og når eleven er på skolebænken, har hun mange situationer og oplevelser med fra praksis, som skal bruges til at give nye vinkler, og sætte gang i elevernes diskussioner af deres praksisoplevelser. Det store spørgsmål er derfor er vekseluddannelsesprincippet den rigtige måde at uddanne socialog sundhedsassistenter på? Det er i hvert fald en forudsætning, at læring i skole og læring i praksis er nært forbundet, ellers får eleven ikke det fulde udbytte af vekselvirkningen. Teori og praktik skal indgå i et tættere samspil, end det gør i dag. Det vil stadig være udfordringen for såvel social- og sundhedsuddannelserne som for de 121 andre erhvervsuddannelser, der alle er vekseluddannelser. fag og uddannelse

23 uddannelse Neurofysiologiassistent Jobbet Neurofysiologi er læren om hvordan hjernen og nerverne fungerer, og som neurofysiologiassistent planlægger og udfører du neurofysiologiske undersøgelser, og du er med til at undersøge patienter for sygdomme som epilepsi, betændelse, hjerneblødninger og andre hjerneskader. Neurofysiologiassistenten varetager også patientmodtagelse, information og vurdering af resultater. Uddannelsen Neurofysiologiassistent uddannelsen startede som erhvervsuddannelse i Erhvervsuddannelsen til neurofysiologiassistent varer 2 år og 6 måneder. Uddannelsen tages på Odense tekniske Skole, som starter hold én gang om året. Du søger om optagelse direkte på skolen. Kernekompetencer og menneskelige egenskaber Som neurofysiologiassistent kommer du til at bruge de nyeste og mest avancerede instrumenter, der er i stand til at kortlægge, hvordan hjerne og nervesystem fungerer. Gennem disse målinger kan lægerne diagnosticere sygdomme som bl.a. epilepsi, betændelse, hjerneblødninger og andre hjerneskader. Arbejdet kræver selvstændighed, nøjagtighed og præcise kommunikationsevner, og du får tæt patientkontakt og kendskab til, hvordan du anbringer elektroder på patientens hoved, passer de forskellige maskiner, aflæser resultaterne og videregiver dem til lægerne. Det er vigtigt, at du har teknisk forståelse og sygdomsmæssig indsigt, samtidig med at du har indlevelsesevne i forhold til patientens situation. Uddannelsesforløb Uddannelsen er en vekseluddannelse 1 hvor du veksler mellem skoleperioder og praktikophold. Du kan starte på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet (G) varer normalt 20 uger på teknisk skole, men kan forlænges op til 60 uger. På hovedforløbet for specialet neurofysiologiassistent er der 4 skoleperioder. Resten af tiden er du i praktik 2. Undervisningen indeholder Grundfag: Fysik F-niveau Områdefag: Sygdomslære og patientdokumentation / Fagrelevant psykologi / Kommunikation og etik / Fagrelevant engelsk. Bundne specialefag: Elektroence, Phalografi (EEG) / Evoked potentials (EP) / Elektromyografi (EMG) / elektroneurografi (ENG) / Nervesystemets anatomi / Neurofysiologi / Neurologi og specialerettet farmakologi / Teknik 2 / Specialerelevant informationsteknologi. Valgfri specialefag: Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi / Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi / Elektrofysiologisk udredning af patienter med polyneuropati / Søvnregistrering / Nerveledningsundersøgelse (overfladeteknik) Valgfag: Den enkelte skole tilbyder en vifte af fag, som du frit kan vælge imellem. I praktikperioderne arbejder du praktisk med alt det, du har lært. Du får ny erfaring og lærer at arbejde sammen med kolleger. Gennem praktikken får du efterhånden en vis rutine i at beskrive og videreformidle resultaterne. 1 Læs temaindlæg om vekseluddannelser Vekseluddannelser er det sagen? på side 20 2 Se eksempel på et vekseluddannelsesforløb i bilag 2 side fag og uddannelse