Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra

Transkript

1 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra Januar 2012

2 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske konjunkturer, og dimittenderne rammes hårdt af krisen. Dimittendledigheden var i kriseåret 2009 markant højere end i de foregående år, hvilket har betydet, at 2009 årgangen var længere om at komme i arbejde end dimittenderne fra 2007 og 2008, og det er også gået hurtigere for 2010 årgangen at komme i arbejde. På en række andre områder har krisen også påvirket dimittendernes møde med arbejdsmarkedet. Der er i perioder med stor ledighed således en svag stigning i andelen, der får job helt uden for deres fagområde. Krisen har også betydet, at dimittenderne, i forbindelse med jobskifte, nu vægter jobsikkerhed højere end de gjorde i perioden, hvor ledigheden var meget lav. Dimittenderne har nu også en meget bredere jobsøgningsadfærd end tidligere, den offentlige sektor opfattes som mere attraktiv, og både udlandet og overvejelser om at blive selvstændig er mere udtalte nu end tidligere. Dimittenderne kommer ud på et stærkt globaliseret arbejdsmarked, som bl.a. er karakteriseret ved, at en tredjedel er i virksomheder, hvor koncernsproget er et andet end dansk, og at ca. hver anden taler fremmedsprog hver dag, og mere end 60 pct. skriver på fremmedsprog hver dag. Dimittenderne peger på en række forhold, de oplever som relevante at opprioritere i deres uddannelse, og disse er de samme som før krisen: projektledelse og forretningsforståelse. Herudover finder mere end hver tredje af dimittenderne, at der er behov for at opprioritere de dele af deres uddannelse, der giver dem globalt udsyn og international forståelse. Anbefalinger En lang ledighedsperiode som start på arbejdslivet som færdiguddannet er et tab for både den enkelte og for samfundet, og der er behov for ordninger, der hjælper de dimittender, der kommer på arbejdsmarkedet i kriseperioder, hvor der er høj ledighed. Det betyder, at der er behov for at fastholde initiativer, der sikrer, at der er støtte til denne overgang. Dimittenderne kommer ud på et globaliseret arbejdsmarked, hvorfor der skal fokus på, at de har de rette kompetencer med fra uddannelserne og dimittenderne peger på behov for bl.a. øget fokus på globalt udsyn og international forståelse i deres uddannelser.

3 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 3 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Indhold Indledning Svære konjunkturer vanskeliggør indtræden på arbejdsmarkedet Relevant studiejob og gode karakterer reducerer ledighedsperioden Vejen til det første job Jobsøgningspraksis Ændringer i brugen af forskellige jobsøgningskanaler Studiejob som kilde til job Brug af test i forbindelse med ansættelsen Det første job Globalisering af dimittendernes arbejdsmarked Behov for ændring i uddannelsen Det næste job Ønsker til det nye job Mobilitet i forbindelse med jobsøgningen Dimittendernes studietid Studierelevant arbejde, studietid Kontakt... 21

4 Procent 4 Indledning Analysen af dimittendernes møde med arbejdsmarkedet har særligt fokus på de erfaringer, dimittenderne fra de seneste fire år ( ) har med at få beskæftigelse. Analysen trækker derudover perspektiver til situationen tilbage i 2002 og 2007, således at der samlet tilvejebringes et billede af dimittendernes erfaringer hen over en periode både karakteriseret af gode og mindre gode konjunkturer Svære konjunkturer vanskeliggør indtræden på arbejdsmarkedet Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet, også for ingeniører, har været igennem nogle markante skift i de senere år, jf. figur 1. Årene 2007 og 2008 var karakteriseret ved en historisk lav ledighed (under 2 pct. i august 2008) for ingeniørerne som samlet gruppe, men også for sommerdimittenderne 2, hvor ledigheden i de to år var nede på godt pct. (september i årene). Dimittendledigheden blandt sommerdimittenderne har i de senere år fluktueret sammen med den generelle ledighed for ingeniører, men på et markant højere niveau, jf. figur 1 nedenfor. Figur 1: Ledighedsberørte ingeniører og ledighed blandt sommerdimittender ,1 51,2 46,9 44, ,5 36,9 3,3 3,9 5 6,5 6,3 37,8 5,3 32,6 3,8 26,8 27,4 2,7 1,8 4,4 37,0 36,8 4,7 3, pct. ledighedsberørte, august året Dimittendledighed (højre akse) Kilde: IAK (ledighedsberørte) og AC (dimittendledighed). Ledighedsberørte er opgjort august måned, og dimittendledigheden september måned i året. Dimittenderne er sommerdimittenderne det pågældende år. Se mere om opgørelse af dimittendledighed i metodeboksen bagerst i notatet. 1 Når der ikke konsekvent inddrages sammenligninger til 2002 og 2007 skyldes det, at ikke alle spørgsmål blev behandlet i 2008-surveyen. 2 Sommerdimittenderne er dimitteret i månederne juni, juli og august i året.

5 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 5 Den generelle ledighedssituation for ingeniørerne, der er beskrevet i figur 1 ovenfor, genses også i denne survey blandt dimittenderne. Det er meget tydeligt, at I år med lav ledighed blandt ingeniørerne er ingeniørerne markant hurtigere i job end i år med høj ledighed. I 2007 og 2008 med lav ledighed var pct. i job inden for en måned, mens det i 2009 kun var 39 pct. af dimittenderne, der var i job efter en måned, og den generelle ledighed blandt ingeniørerne var også steget fra 1,8 pct. til 4,4 pct. Tabel 1: Hvor længe gik du ledig, efter du afsluttede din uddannelse? Dimittendår: En måned eller derunder 47 % 65 % 64 % 38 % 46 % 46 % 2-5 måneder 24 % 29 % 23 % 27 % 28 % 27 % 6-12 måneder 17 % 6 % 9 % 24 % 19 % 6 % Mere end 12 3 % 8 % 2 % 0 % måneder* 11 % 0 % Ikke opnået 2 % 3 % 7 % 22 % job* I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og * I 2008-surveyen er der ikke spurgt til, om dimittenderne slet ikke har været i job efter deres dimission. 2. Relevant studiejob og gode karakterer reducerer ledighedsperioden 3 Analysen viser, at de dimittender, der har haft relevant studiejob, generelt har kortere ledighed end dem, der ikke har haft studierelevant arbejde. Det er således 66 pct. af de dimittender, der har haft studierelevant arbejde, der er i arbejde efter 1 måned, mens det kun gælder 40 pct. af de dimittender, der ikke har haft studiearbejde eller har haft ikke-relevant studiearbejde, jf. tabel 2 nedenfor. Intet studiearbejde 66 % 38 % 59 % 40 % Tabel 2: Ledighedslængde efter afsluttet uddannelse, i forhold til studiearbejde Studierelevant arbejde Arbejde, ikke studierelevant Både studierelevant og andet arbejde En måned eller derunder 2-5 måneder 22 % 31 % 26 % 34 % 6-12 måneder 10 % 25 % 13 % 20 % Mere end 12 måneder 2 % 6 % 2 % 6 % Alle 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey 2011, alle årgangene ( ), kun beskæftigede. Det er samme tendens, når der ses på tværs af konjunkturperioden. 3 I kapitel 7 er der en gennemgang af karakteristika ved dimittendernes studietid, herunder andel med studiearbejde, udlandsophold og karakterer.

6 6 Andelen, der går hurtigt i job, er forskellig fra dimittendårgang til dimittendårgang, primært som konsekvens af konjunkturerne, men tendensen er den samme; de, der har haft studierelevant arbejde, er hurtigere i arbejde end dem, der enten ikke har haft arbejde eller alene har haft ikke-studierelevant arbejde. Tabel 3: Sammenhæng mellem studierelevant arbejde og ledighed efter uddannelse I arbejde efter højst 2 måneder efter dimission Dimittendår: Studierelevant arbejde 70 % 85 % 79 % 54 % 66 % 72 % Ikke-studierelevant 52 % 74 % 56 % 20 % 36 % 51 % Både studierelevant og ikkestudierelevant arbejde 65 % 81 % 72 % 51 % 56 % 64 % Intet studiearbejde 47 % 70 % 54 % 35 % 33 % 43 % Total 57 % 77 % 65 % 39 % 49 % 58 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og I 2011-surveyen kun beskæftigede. I tabel 25 ses andelen med studiearbejde blandt dimittenderne. Når der ses på andelen af dimittender, der er i arbejde efter højst 2 måneders ledighed, ses der i alle årene, der indgår i analysen, samme mønster: relevant studiearbejde reducerer ledighedsperioden efter dimission. På samme måde viser analysen, at der er en klar positiv sammenhæng mellem dimittendernes karakter og den periode, de går ledige efter dimissionen, jf. tabel 4 nedenfor. Tabellen viser andelen af dimittender, der er kommet i arbejde efter højst to måneder efter deres dimission. Der er, som tidligere vist, en markant konjunkturforskel på de seks årgange, der indgår i tabellen, men for alle år gælder det, at andelen af dem, der højst var ledig i to måneder, stiger markant med stigende karakterer. Tabel 4: Sammenhæng mellem karakterer og ledighed efter uddannelse I arbejde efter højst 2 måneder efter dimission Dimittendår: Karakter 1 : eller mindre 17 % 63 % 46 % 19 % 38 % 29 % 7 54 % 75 % 57 % 34 % 40 % 52 % 10 eller mere 81 % 86 % 68 % 41 % 52 % 62 % Alle 58 % 77 % 65 % 39 % 49 % 59 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Karaktererne for knytter sig til karaktergennemsnit, mens karaktererne for knytter sig til karakterer for afgangsprojekter. Kun beskæftigede. 1: For er de tre grupper i forhold til 13-skalaen: under 8, og 10 og over. Analysen kan ikke påvise, at der er en positiv effekt på at komme hurtigt i job af at have studeret i udlandet. I tabel 5 nedenfor ses det, at der nærmest er den omvendte sammenhæng, særligt for dimittenderne fra 2010 og Det er 46 pct. af dimittenderne, der har taget en del af deres uddannelse i udlandet, der er kommet i beskæftigelse inden for 2 måneder, mens det er 53 pct. af dimittenderne, der ikke har studeret i udlandet, der er kommet i job inden for 2 måneder.

7 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 7 Tabel 5: Sammenhæng mellem uddannelse i udlandet og ledighed efter uddannelse I arbejde efter højst 2 måneder Har taget en del af uddannelsen i udlandet? Dimittendår: Hele gruppen Ja 66 % 37 % 41 % 52 % 46 % Nej 65 % 40 % 51 % 60 % 53 % Kilde: Dimittendsurvey Andel der var/er i arbejde efter højst 2 måneder. Kun beskæftigede. 3. Vejen til det første job På trods af at der i de senere år har været et markant strammere arbejdsmarked, er der stadig dimittender, der har sagt nej til jobtilbud, inden de fik deres første job, jf. tabel 6 nedenfor. Niveauet er dog markant lavere for dimittenderne fra end det er for 2007 og 2008-dimittenderne. Ikke overraskende gælder det således: at kampen om dimittenderne er markant skærpet i perioder med lav ledighed, men samtidig er der også i perioder med noget højere ledighed en vis interesse for de nye dimittender, og mange får tilbudt job, de ikke ønsker at tage. Tabel 6: Sagde du nej til et eller flere jobtilbud, inden du fik dit første job? Dimittendår: Ja 21 % 38 % 27 % 18 % 20 % 20 % Nej 79 % 62 % 72 % 81 % 79 % 78 % Ved ikke/kan ikke huske % 1 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey Kun blandt dem der har, eller har haft, job. Andelen, der har fået sign-on fee, er meget lav og relativt stabil, også når den ses over konjunkturcyklen, jf. tabel 7 nedenfor. Der er således ikke noget i analysen, der tyder på, at sign-on-fee bruges over for dimittenderne i noget større omfang, heller ikke i perioder hvor der er mere intensiv konkurrence om dimittenderne, som fx i Tabel 7: Andel der har modtaget et sign-on-fee i forbindelse med deres første job Ja 1 % 1 % 1 % 0 % 0 % 1 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Note: Modtog du et sign-on-fee (engangsbeløb), for at underskrive kontrakten?

8 8 3.1 Jobsøgningspraksis I tabel 8 nedenfor ses dimittendernes svar på, hvordan de fik deres første job. De har kunnet angive flere svar, hvorfor der ikke kan summeres op til 100 pct. i kolonnerne. Tabellen viser således også, hvordan virksomhederne rekrutterer. I en beskrivelse af hvordan virksomheder rekrutterer, skelnes der ofte mellem brugen af forskelige typer af rekrutteringskanaler, hvor der grundlæggende skelnes mellem lukkede og åbne rekrutteringskanaler. Lukkede rekrutteringskanaler er måder at rekruttere på, hvor jobåbningerne ikke synliggøres for en bred vifte af ansøgere, men hvor de alene synliggøres for en begrænset mængde af ansøgere. Lukkede rekrutteringskanaler er fx brug af netværk og headhunting samt uopfordrede ansøgninger. De åbne rekrutteringskanaler er fx annoncering i aviser, fagblade eller på internetportaler, eller brug af jobcenter eller a-kasse. Grundlæggende peger tabellen på, at ingeniørdimittenderne bevæger sig på et arbejdsmarked, hvor der i meget høj grad bruges lukkede rekrutteringskanaler. Tabel 8: Hvordan fik du dit første job efter at have afsluttet din uddannelse? Jeg svarede på en annonce på nettet/ 26 % 29 % 28 % 37 % 35 % 28 % 33 % jobdatabase Via mit netværk 25 % 21 % 25 % 30 % 32 % 31 % 30 % Jeg havde allerede været ansat på virksomheden, mens jeg studerende 10 % 15 % 21 % 19 % 20 % 26 % 21 % Jeg blev headhuntet 9 % 18 % 14 % 8 % 14 % 15 % 12 % Uopfordret ansøgning 15 % 12 % 10 % 11 % 11 % 13 % 11 % Andet 11 % 16 % 12 % 7 % 7 % 11 % 9 % Jeg svarede på en annonce i Ingeniøren 9 % 4 % 5 % 4 % 2 % 1 % 3 % Jeg svarede på en annonce i et andet trykt medie 9 % 6 % 4 % 4 % 2 % 3 % 3 % Jeg blev henvist af AF/jobcenter Jeg fik kontakt til en virksomhed via min profil på jobnet.dk Jeg fik kontakt til en virksomhed via min profil på mitiak.dk 1 % 0 % 0 % 2 % 2 % 1 % 1 % 1 % 2 % 1 % 0 % 0 % 1 % 1 % % 0 % 0 % 0 % 0 % Åbne i alt 46 % 41 % 38 % 47 % 41 % 34 % 41 % Lukkede i alt 59 % 66 % 70 % 68 % 77 % 85 % 74 % Kilde: Dimittendsurvey Respondenterne har kunnet sætte flere markeringer, hvorfor der ikke summeres op til 100 pct.

9 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 9 Analysen viser, at det er ca. 40 pct. af dimittenderne, der har fået job vha. de åbne rekrutteringskanaler. Heraf er jobannoncer på nettet den måde, de fleste har fået deres første job på (33 pct.). Videre har ca. 70 pct. fået deres første job vha. de lukkede rekrutteringskanaler som fx deres netværk, headhunting eller som et tilbud om job på den virksomhed, de var på som studerende. Blandt de lukkede rekrutteringskanaler er dimittendernes eget netværk den måde, de fleste har fået deres første job på (30 pct.). Til forståelsen af denne opgørelse gælder det, at virksomhederne godt kan bruge de lukkede rekrutteringskanaler i kombination med åbne rekrutteringskanaler (når fx en dimittend får job via sit netværk, kan det godt have været slået op i en åben jobdatabase). Videre gælder det, at de beskrevne veje til job ikke er gensidigt udelukkende (man kan godt være headhuntet til et job på en virksomhed, man var på som studerende). Det er dog grundlæggende vigtigt at være opmærksom på, at virksomhedernes brug af de lukkede rekrutteringskanaler stiller særlige krav til jobsøgerne. Når virksomhederne i så høj grad bruger lukkede rekrutteringskanaler, er det vigtigt, at jobsøgerne selv er udadvendte og opsøgende i deres indsats. Analysen understreger således betydningen af, at dimittenderne har opmærksomhed på, at virksomhedernes rekrutteringspraksis stiller krav til dem om selv at være ekstra opmærksomme og udadvendte i deres jobsøgning. 3.2 Ændringer i brugen af forskellige jobsøgningskanaler Analysen viser, at der er tale om et relativt stabilt billede for alle dimittendårgangene fra Dog ses det, at i det år hvor dimittendledigheden var højst (2009), var der en del flere, der fik job gennem de åbne rekrutteringskanaler end i de øvrige år. I 2009 var det således 47 pct., der fik job via de åbne rekrutteringskanaler, mens det blandt 2008-dimittenderne kun var 37 pct. Dette kan være et udtryk for, at virksomhederne i år med høj efterspørgsel på dimittender (lav ledighed) finder det nødvendigt at gå mere målrettet til værks i deres rekruttering og være mere opsøgende i deres adfærd end i perioder, hvor der er større ledighed. Det kan dog ikke tolkes sådan, at dimittenderne i perioder med høj ledighed skal ændre deres jobsøgningsadfærd og være mere mindre opmærksomme på de lukkede rekrutteringskanaler. Uanset konjunkturerne er de lukkede rekrutteringskanaler de vigtigste, og forandringerne, i hvordan dimittenderne får job, afspejler givet virksomhedernes behov for at være opsøgende for at finde netop de kandidater, de har behov for. Endeligt peger tabellen også på, at de trykte medier får en stadig mindre rolle i rekrutteringen. Hvor det i 2002 var 9 pct., der fik deres job ved at svare på en annonce i Ingeniøren, så var det i pct. Faldet er næsten tilsvarende for andre trykte medier: fra 9 pct. i 2002 til 3 pct. i 2011.

10 Studiejob som kilde til job Blandt dimittender, der havde studierelevant arbejde under studierne, er der stor enighed om, at studiejobbet har haft en betydning for, at de fik deres første job. Det er ca. hver fjerde af dem med studierelevant job, der finder, at det var afgørende for, at de fik deres første job, mens det derudover er 45 pct., der finder, at deres studierelevante job var meget eller delvist vigtigt for, at de fik deres første job, jf. tabel 9. Tabel 9: Hvor vigtigt oplevede du, at dit studierelevante job var, for at du fik dit første job? Dimittendår: Afgørende 23 % 21 % 25 % 26 % 23 % Meget vigtigt 15 % 24 % 18 % 16 % 19 % Delvis vigtigt 25 % 24 % 25 % 32 % 26 % Mindre vigtigt 23 % 17 % 17 % 11 % 17 % Ikke vigtigt 13 % 13 % 13 % 14 % 14 % Ved ikke 1 % 1 % 2 % 3 % 2 % Kilde: Dimittendsurvey Kun beskæftigede med relevant studiejob. 3.4 Brug af test i forbindelse med ansættelsen En stor del af dimittenderne har i deres nuværende job gennemgået en test i forbindelse med deres ansættelse. Det er særligt de private virksomheder, der tester i forbindelse med ansættelsen. Blandt de dimittender, ( ) der har fået job på private virksomheder, er det 33 pct., der har fået testet deres personlige kompetencer, og 22 pct. har fået testet deres faglige kompetencer. Tabel 10: Brug af test i ansættelsesprocessen Gennemgik du en test før din ansættelse for at afdække dine faglige kompetencer Gennemgik du en test før din ansættelse for at afdække dine personlige kompetencer Privat virksomhed 22 % 18 % 25 % 22 % 22 % 32 % 34 % 33 % 28 % 33 % Staten, kommuner, regioner 4 % 6 % 2 % 7 % 4 % 6 % 7 % 6 % 11 % 7 % Alle 17 % 14 % 18 % 19 % 17 % 25 % 26 % 25 % 24 % 25 % Kilde: Dimittendsurvey De offentlige arbejdsgivere tester i noget mindre omfang. Kun 7 pct. af de dimittender, ( ) der har fået job i det offentlige, har fået testet deres faglige eller personlige kompetencer Der er ingen entydig udvikling i virksomhedernes brug af test hen over konjunkturcyklen (fra ). Analysen peger på en relativt stabil brug af tests de bruges således ikke mere nu end tidligere, og der er ikke markante ændringer i takt med konjunkturerne.

11 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Det første job Der er ofte en meget tæt relation mellem dimittendernes første job og deres uddannelse eller endda deres speciale. For tre fjerdedele af dimittenderne ( ) lå det første job i direkte forlængelse af deres speciale eller inden for deres traditionelle fagområde. Det er videre godt hver fjerde af dimittenderne, der får job, der forudsætter generelle faglige kompetencer fra deres uddannelse, men altså ikke ligger inden for deres fagområde. Det er heldigvis kun 1-2 pct. af dimittenderne, der får job, hvor der ingen faglig sammenhæng er mellem deres uddannelse og deres job. Tabel 11: Hvordan var det faglige indhold i dit første job i forhold til din uddannelse? Det var Diplomingeniører ( ) Civilingeniører ( ) i direkte forlængelse af mit speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde 73 % 73 % uden for uddannelsens fagområde, men forudsatte generelle faglige kompetencer fra min uddannelse 26 % 25 % Ingen faglig sammenhæng mellem min uddannelse og mit job 1 % 2 % Kilde: Dimittendsurvey Kun dimittender der har opnået beskæftigelse. Der er ofte bekymring for, at dimittender, der kommer på arbejdsmarkedet i perioder med relativt høj ledighed, kan blive tvunget til at tage job, hvor de ikke kan bruge deres uddannelse. Undersøgelsen peger på, at der for civilingeniørerne ses denne negative effekt af konjunkturerne. I tabel 12 ses det, at andele af civilingeniørerne, der fik job helt uden for deres fagområde, steg noget fra 2008 til 2009, men dog stadig på et meget lavt niveau (3 pct.). Samtidig var der et fald i andelen af dimittender, der fik job, der lå i forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Tabel 12: Hvordan var det faglige indhold i dit første job i forhold til din uddannelse, civilingeniører? Dimittendår: i direkte forlængelse af mit speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde 73 % 68 % 73 % 75 % uden for uddannelsens fagområde, men forudsatte generelle faglige kompetencer fra min uddannelse 26 % 29 % 23 % 23 % Ingen faglig sammenhæng mellem min uddannelse og mit job 1 % 3 % 4 % 2 % Kilde: Dimittendsurvey Kun dimittender der har opnået beskæftigelse. Det samme billede ses ikke så tydeligt for diplomingeniørerne. For denne gruppe har den stigende ledighed således kun i meget begrænset omfang resulteret i, at de har taget job, der ligger helt uden for deres fagområde, jf. tabel 13 nedenfor.

12 12 Tabel 13: Hvordan var det faglige indhold i dit første job i forhold til din uddannelse, diplomingeniører? Dimittendår: i direkte forlængelse af mit speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde 67 % 71 % 77 % 77 % uden for uddannelsens fagområde, men forudsatte generelle faglige kompetencer fra min uddannelse 32 % 28 % 21 % 20 % Ingen faglig sammenhæng mellem min uddannelse og mit job 0 % 1 % 2 % 3 % Kilde: Dimittendsurvey Kun dimittender der har opnået beskæftigelse. 4.1 Globalisering af dimittendernes arbejdsmarked Dimittenderne er langt overvejende beskæftiget i Danmark. Kun 5-6 pct. arbejder primært i udlandet eller lige meget i udlandet og i Danmark. Der er generelt ingen forskel på hhv. diplomingeniører og civilingeniører, hvad angår deres beskæftigelse i eller uden for Danmark. Tabel 14: Arbejder du primært i Danmark eller udlandet? Diplom Civil I Danmark 94 % 95 % I udlandet 4 % 3 % Ca. lige meget i Danmark og i udlandet 2 % 2 % I alt 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey Alle årgangene og kun dimittender der har opnået beskæftigelse. At der er så få, der arbejder helt eller delvist i udlandet betyder dog ikke, at dimittenderne har et rent dansk perspektiv på deres arbejdsliv. Analysen viser, at de i høj grad arbejder på fremmedsprog, at de ofte har ikke-dansktalende kolleger, eller at de har rejseaktivitet som del af deres arbejde, jf. tabel 15 nedenfor. Videre gælder det: At 39 pct. af civilingeniørerne og 33 pct. af diplomingeniørerne er i virksomheder, hvor koncernsproget IKKE er dansk. Tabel 15 viser, at det er mere end halvdelen af dimittenderne, der bruger fremmedsprog i deres arbejdsliv, enten i skrift eller i tale hver dag. Det er noget mere udtalt blandt civilingeniørerne end blandt diplomingeniørerne, og blandt civilingeniørerne er det 59 pct., der taler et fremmedsprog, og 73 pct., der skriver på fremmedsprog hver dag.

13 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 13 Tabel 15: Andel der bruger fremmedsprog i sit arbejde Diplom Civil Taler du fremmedsprog i din hverdag på arbejde 45 % 59 % Skriver du på fremmedsprog i din hverdag på arbejde 59 % 73 % Har du inden for det seneste år deltaget i et møde eller en forhandling, der foregik på et fremmedsprog 62 % 77 % Har du været på forretningsrejse i udlandet inden for det seneste år? 34 % 44 % Er der ikke-dansktalende blandt dine nærmeste kolleger 36 % 53 % Er koncernsproget i din virksomhed dansk 67 % 61 % Kilde: Dimittendsurvey Alle årgangene og kun dimittender der har opnået beskæftigelse. Herudover er det godt halvdelen (53 pct.) af civilingeniørerne, der har ikke-dansktalende blandt de nærmeste kolleger, mens det er godt en tredjedel af diplomingeniørerne der har det. Analysen peger således på, at dimittenderne har et arbejdsliv, der på mange måder allerede er påvirket af globaliseringen, hvilket også afspejles i deres vurdering af, om der er behov for ændringer i uddannelsen, for at de nye kandidater skal kunne klare sig godt på arbejdsmarkedet. 5. Behov for ændring i uddannelsen De dimittender i undersøgelsen, der har mellem 0 og 3 års erfaring på arbejdsmarkedet (som færdiguddannede), er blevet bedt om at vurdere, om der er behov for ændringer i deres uddannelse, således at uddannelserne ruster de studerende bedre til arbejdslivet. I tabel 16 nedenfor ses dimittendernes vurderinger, både fra 2008-undersøgelsen og fra 2011-undersøgelsen. Når der ses på de nyeste tal, adskiller de to uddannelser sig fra hinanden på en række områder, og der er også nogle forskelle på de job, som de to grupper af dimittender får, umiddelbart efter de færdiggør deres uddannelse. På trods af disse forskelle er der et tydeligt ønske om prioritering af to forhold i uddannelsen hos begge grupper af ingeniører. Det er: Projektledelse Forretningsforståelse. Det er således ca. halvdelen af dimittenderne, der peger på, at disse forhold bør opprioriteres i uddannelserne for at ruste de kommende dimittender bedre til arbejdslivet. Det er en mere udtalt vurdering blandt diplomingeniørerne end blandt civilingeniørerne, men de er de to forhold, som flest (46-60 pct.) finder, at der er behov for at opprioritere blandt begge grupper.

14 14 Tabel 16: Andel der svarer, at følgende forhold bør opprioriteres meget/opprioriteres på uddannelserne for at ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedet Diplom Civil Diplom Civil Projektledelse 59 % 55 % 60 % 48 % Forretningsforståelse 54 % 51 % 52 % 46 % Globalt udsyn/international forståelse % 38 % Kommunikation 51 % 48 % 45 % 36 % Udlandsophold % 34 % Ledelse 44 % 38 % 40 % 31 % Personlig udvikling 39 % 35 % 30 % 29 % Speciel fagteknik 35 % 22 % 35 % 27 % Grundlæggende ingeniørteknik/naturvidenskab 27 % 25 % 26 % 22 % Sprog 23 % 20 % 25 % 19 % Teamarbejde 19 % 23 % 16 % 16 % Jura 26 % 20 % 22 % 16 % Salg 19 % 18 % 21 % 14 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og markerer, at spørgsmålet ikke indgik i 2008-surveyen Hvad det derudover er vigtigt at opprioritere på studierne, er der lidt forskellige vurderinger af blandt hhv. diplom- og civilingeniører. Diplomingeniørerne peger på kommunikation og ledelse som områder, der bør opprioriteres i uddannelsen, mens civilingeniørerne særligt peger på behov for at udvikle kompetencer, der kan ruste de nye dimittender til det globaliserede arbejdsliv, de kan forvente at møde. Civilingeniørerne peger således på behovet for at opprioritere områderne globalt udsyn/international forståelse og udlandsophold for at ruste de nye dimittender bedre til arbejdsmarkedet. De specifikke faglige kompetencer er stadig vigtige for dimittenderne, og der er, særligt blandt diplomingeniørerne, en del (hhv. 35 og 27 pct.) der vurderer, at der er behov for at opprioritere specifik fagteknik for at ruste de kommende dimittender til arbejdsmarkedet. Teamarbejde synes efterhånden at have fundet et passende niveau i uddannelserne det er således kun 16 pct. af dimittenderne, der vurderer, at der er behov for at opprioritere dette område i uddannelserne Når dimittenderne i samme spørgsmål bedes svare på, om der er emner, der skal nedprioriteres, så er det kun få områder, de kan pege på. Det er således kun to områder: salg (10 pct.) og jura (hhv. 8 og 6 pct. af diplom- og civilingeniørerne), som de mener bør nedprioriteres. De andre elementer i uddannelserne (nævnt i tabellen ovenfor) er der kun 2-4 pct., der vurderer bør nedprioriteres (ikke vist i tabellen). Dette illustrerer en central pointe i relation til tilrettelæggelsen af uddannelserne, hvor ønskerne til indholdet i uddannelserne hurtigt kan resultere i meget lange uddannelser. Det peger på et behov for, at der kan arbejdes med den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelserne. Det er de samme elementer, som mange finder, der er behov for at opprioritere i uddannelserne i 2008 og Der er således ikke sket en ændring i uddannelserne/de krav, dimittenderne møder, der betyder, at der overordnet kommer nye prioriteringer frem. Samtidig er det dog et vigtigt signal at sende til uddannelsesin-

15 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 15 stitutionerne, at de forhold, dimittenderne finder, der er behov for at opprioritere, ikke har ændret sig bemærkelsesværdigt i de senere år. Det er dog videre værd at bemærke, at der generelt er sket et fald i andelen, der finder, at de enkelte områder skal opprioriteres. Det kan tages som udtryk for, at uddannelserne er ved at håndtere udfordringerne - men at der stadig skal være opmærksomhed mod området. 6. Det næste job På trods af at 2011-analysen kun omfatter dimittender med op til tre års erhvervserfaring, er det halvdelen af dimittenderne, der overvejer at skifte job, jf. tabel 17 nedenfor. Tabel 17: Overvejer du at skifte job? Dimittendårgange: 2002 og Alle Off. ansat Privat Alle Ja, jeg søger aktivt 6 % 15 % 8 % 13 % Ja, jeg overvejer det seriøst, men har 8 % ikke søgt noget endnu 10 % 8 % 8 % Ja, leger med tanker i ny og næ 39 % 28 % 32 % 29 % Nej 47 % 48 % 52 % 50 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Kun beskæftigede. Der er kun marginale forskelle på, hvor mange blandt hhv. privat og offentligt ansatte der overvejer det, men der er flere med seriøse overvejelser (aktivt jobsøgende) blandt de offentligt ansatte end blandt de privat ansatte. Analysen viser videre, at der er en stigende andel, der overvejer at skifte job, jo længere tid det er, siden de dimitterede blandt 2008 dimittenderne er det ca. 60 pct., der overvejer jobskifte, mens det kun er 35 pct. blandt 2011 dimittenderne. I forhold til population 4, der blev interviewet på et tidpunkt med markant lavere ledighed end populationen, er der stort set samme jobsøgningsovervejelser. Jobsøgningsovervejelserne er dog lidt mere konkrete i populationen end i populationen, jf. tabel 17 ovenfor. Det, som dimittenderne søger i deres nye job, er i høj grad faglige udfordringer og tilfredsstillende rammer for udfoldelse af deres faglighed. Næsten 50 pct. peger på, at de søger job, hvor deres faglighed i højere grad kommer til sin ret, og 40 pct. søger job med større udfordringer, jf. tabel 18 nedenfor. I relation til faglighed er det også interessant, at en del (27 pct.) peger på, at de søger nyt job, fordi de mangler ressourcer til at løse deres nuværende job på en tilfredsstillende måde; 25 pct. ønsker mere ansvar, og 14 pct. ønsker større selvstændighed. 4 Der er sammensat af dimittender med 1-6 års erhvervserfaring på interviewtidspunktet.

16 16 To andre overordnede temaer spiller også en vis rolle i dimittendernes overvejelser om at søge nyt job: Ønsket om mere løn er motivation for 40 pct., ligesom 30 pct. er motiveret til deres jobskifte ud fra ønsket om at opnå større jobsikkerhed. Tabel 18: Andel som svarer, at følgende forhold er afgørende/meget vigtige for deres overvejelser om at skifte job. Dimittendår: Ønsker et job, hvor min faglighed kommer mere til sin ret 44 % 53 % 50 % 47 % 49 % Ønsker mulighed for højere løn 39 % 44 % 38 % 41 % 40 % Ønsker større udfordringer 41 % 44 % 35 % 37 % 40 % Ønsker stor sikkerhed i ansættelsen 26 % 33 % 29 % 37 % 30 % Mangler mulighed for forfremmelse i mit nuværende job 35 % 24 % 25 % 20 % 27 % Der er ikke ressourcer til at løse opgaverne i mit nuværende job på en tilfredsstillende måde 27 % 31 % 24 % 23 % 27 % Ønsker at få flere internationale erfaringer 30 % 25 % 29 % 23 % 27 % Er træt af mit nuværende job 30 % 28 % 21 % 26 % 26 % Ønsker mere ansvar 28 % 25 % 18 % 31 % 25 % Er utilfreds med nuværende chef/ledelse 25 % 25 % 20 % 24 % 24 % Ønsker bedre balance mellem arbejde og fritid 20 % 19 % 22 % 23 % 21 % Ønsker større grad af selvstændighed 13 % 14 % 13 % 14 % 14 % Ønsker en mere prestigefuld stilling 12 % 11 % 9 % 7 % 10 % Arbejdstiden i mit værende job er for lang 9 % 9 % 10 % 11 % 10 % Er utilfreds med kolleger 7 % 8 % 9 % 11 % 9 % Kravene i mit nuværende job er for hårde 5 % 6 % 5 % 7 % 6 % Kilde: Dimittendsurvey 2011 Analysen viser herudover, at dimittenderne har mange forskellige årsager til at søge nye job. Når dimittenderne, ud over de ovenfor nævnte, peger på konkrete forhold, de opfatter som kritisable i deres nuværende job som årsag til, at de søger nyt job, så er de væsentligste: Manglende muligheder for forfremmelse (27 pct.) Utilfredshed med chefen/ledelsen (24 pct.) og Bedre balance mellem arbejde og fritid (21 pct.) Det er få, der peger på, at de ønsker nyt job ud fra kritik af konkrete forhold som krav i jobbet (6 pct.), utilfredshed med deres kolleger (9 pct.) og for lang arbejdstid i deres nuværende job (10 pct.). I forhold til 2008-undersøgelsen er der sket nogle interessante skift i motivationen for jobskifte. På trods af at det i både 2008 og 2011 er muligheder for højere løn, ønske om job hvor min faglighed kommer mere til sin ret og større udfordringer der er de tre hyppigst nævnte motivationer for at skifte job, så synes krisen at have slået igennem på motiverne for at søge job.

17 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 17 I 2008 var den 4. hyppigst angivne årsag til at søge nyt job således ønske om bedre balance mellem arbejde og fritid, mens denne årsag var dumpet ned på en 11. plads i 2011-analysen. Omvendt er ønsker stor sikkerhed i ansættelsen den 4. hyppigste årsag i 2011, men var nede på en 10. plads i 2008-undersøgelsen. Krisen har tilsyneladende flyttet medlemmernes opmærksomhed mod tryghed og har reduceret deres opmærksomhed på at sikre en god balance mellem arbejds- og familieliv. 6.1 Ønsker til det nye job Når de jobsøgende skal pege på, hvilke sektorer de ønsker at arbejde i, så er der en meget stærk præference for ansættelse i det private. 91 pct. af dimittenderne i 2011-surveyen ønsker at arbejde i den private sektor, mens 45 pct. ønsker at arbejde i den offentlige sektor. Det er næsten halvdelen (47 pct.), der ønsker at arbejde i udlandet, mens godt hver fjerde (26 pct.) ønsker at blive selvstændig, jf. tabel 20. Tabel 19: Hvilken sektor ønsker du at arbejde i? Privat 95 % 91 % Staten/kommune/region 32 % 45 % Selvstændig 18 % 26 % Udlandet 33 % 47 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Respondenterne har kunnet svare at de ønsker beskæftigelse i flere sektorer Der er interessante forskelle på resultaterne fra denne survey og surveyen gennemført i 2008 (hvor ledigheden var historisk lav). Jobsøgerne i 2011-surveyen skal ud på et mere presset arbejdsmarked end jobsøgerne, hvilket kan være en central forklaring på en række af forskellene. Det er markant, at de jobsøgende i 2011-surveyen har en meget bredere jobsøgningsprofil, end de jobsøgende i 2008-surveyen havde. Der er generelt markant flere, der vælger de fire muligheder- dog er der ganske få færre i 2011-surveyen end i 2008-surveyen, der ønsker at arbejde inden for den private sektor. Den offentlige sektor og ikke mindst udlandet er blevet markant mere interessant som jobmulighed nu end før krisen i 2009, hvor 33 pct. havde det i overvejelserne, mens det nu er 47 pct., der har denne mulighed i overvejelserne. Muligheden at blive selvstændig er dog også mere interessant nu end tidligere. Dette tyder på, at krisen ikke har reduceret dimittendernes overvejelser om at blive selvstændige. Når dimittenderne ikke ønsker at arbejde i den offentlige sektor, skyldes det primært, at de mener, at lønnen er for lav, men også manglende karrieremuligheder spiller ind for en relativt stor gruppe. I forhold til målingen er det de samme forhold, der gør sig gældende, men andelen, der peger på lav løn som en barriere, er reduceret fra 75 pct. i 2008 til 58 pct. i 2011.

18 18 Tabel 20: Hvilke årsager er der til, at du ikke ønsker at arbejde i staten eller i en kommune/region? Lønnen er for lav 75 % 58 % Manglede jobsikkerhed 2 % 5 % Arbejdsugens længde 2 % 2 % Manglende udviklingsmuligheder 42 % 45 % Manglende karrieremuligheder 38 % 47 % Andre årsager 23 % 26 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Kun svar fra dem, der ikke ønsker at arbejde i en offentlig virksomhed Når dimittenderne uddyber deres svar i kategorien andet, så nævner de hyppigt, at de ikke mener, der er relevante opgaver for personer med deres uddannelse i det offentlige, eller at de ikke kan varetage de opgaver, de gerne vil have i det offentlige. Derudover er der en del, der peger på det offentlige bureaukrati som en faktor samt forhold som deres vurdering af manglende dynamik, dårlig ledelse og skrabede vilkår mv. i det offentlige. De dimittender, der ikke ønsker job i en privat virksomhed (kun 9 pct.), angiver en bred vifte af årsager, og den entydige afvisning af den private sektor på grund af arbejdsugens længde ses ikke nær så markant i 2011-undersøgelsen som i 2008-undersøgelsen, jf. tabel 21. Tabel 21: Hvilke årsager er der til, at du ikke ønsker at arbejde i en privat virksomhed? Lønnen er for lav 3 % 2 % Manglede jobsikkerhed 10 % 10 % Arbejdsugens længde 59 % 15 % Manglende udviklingsmuligheder 7 % 10 % Manglende karrieremuligheder 2 % 6 % Andre årsager 23 % 32 % Ikke anført årsag - 25 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Kun svar fra dem, der ikke ønsker at arbejde i en privat virksomhed Dette peger også på, at dimittenderne generelt er blevet mindre kritiske i deres tilgang til forskellige typer af arbejdsgivere. 6.2 Mobilitet i forbindelse med jobsøgningen I tabellerne 22 og 23 ses dimittendernes parathed til at flytte efter et attraktivt job. Langt hovedparten af dimittenderne er villige til at udvise en betydelig geografisk mobilitet for at få et attraktivt job. Tabellerne viser videre, at de er mere motiverede for international geografisk mobilitet end for intern (i Danmark) geografisk mobilitet. Det er således 71 pct., der vil udvise international geografisk mobilitet, mens 66 pct. vil udvise intern geografisk mobilitet.

19 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 19 Tabel 22: Er du parat til at flytte til en anden landsdel for at få et attraktivt job? Dimittendårgang Helt sikkert 17 % 20 % 25 % 25 % 22 % Muligvis 43 % 44 % 43 % 47 % 44 % Nej 40 % 35 % 32 % 29 % 34 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey Tabellerne viser også, at der er en svagt faldende geografisk mobilitet med stigende kandidatalder. Mobiliteten er således lidt lavere for dimittenderne fra 2008, end den er for dimittenderne fra 2010 og Dette kan skyldes, at der med stigende dimittendalder opnås en stærkere forankring på arbejdsmarkedet og etablering med bolig, evt. ægtefælle og børn, der kan vanskeliggøre geografisk mobilitet, som indebærer en flytning. Tabel 23: Er du parat til at flytte til udlandet for at få et attraktivt job? Dimittendårgang Helt sikkert 20 % 26 % 26 % 27 % 25 % Muligvis 46 % 42 % 49 % 48 % 46 % Nej 34 % 32 % 25 % 25 % 29 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey Dimittendernes studietid Langt hovedparten af de studerende har haft arbejde under studierne. En del (ca. en tredjedel) har alene haft ikke-studierelevant arbejde, mens ca. halvdelen har haft studierelevant arbejde, mens de studerede. Kun ca. 15 pct. har ikke haft arbejde, mens de studerede., jf. tabel 24. Tabel 24: De studerendes studiearbejde Dimittendår: 2002/ Studierelevant arbejde 11 % 16 % 15 % 16 % 19 % Ikke-studierelevant 41 % 35 % 34 % 31 % 37 % Både studierelevant og ikkestudierelevant arbejde 28 % 34 % 37 % 39 % 31 % Intet studiearbejde 20 % 15 % 14 % 14 % 13 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Dimittendsurvey 2008 og 2011 Det er relativt udbredt at tage en del af uddannelsen i udlandet, jf. tabel 25 nedenfor. Tabel 25: Uddannelse i udlandet, andel (pct.) der har taget en del af deres uddannelse i udlandet Dimittendår: Diplom 11 % 18 % 16 % 22 % 17 % Civil 28 % 36 % 27 % 25 % 30 % Alle 21 % 32 % 27 % 24 % 26 % Kilde: Dimittendsurvey 2011

20 20 Hver fjerde af dimittenderne har gennemført en del af deres uddannelse i udlandet. Det er mere udbredt blandt civilingeniørerne (30 pct.) end blandt diplomingeniørerne (17 pct.). Der er nogen variation mellem de fire dimittendårgange, som analysen ikke umiddelbart kan pege på en årsag til. 7.1 Studierelevant arbejde, studietid Der er generelt nogen diskussion om, hvorvidt henholdsvis studiejob og studieophold i udlandet er studietidsforlængende. Analysen viser, at det for dimittenderne kun i begrænset omfang har været studietidsforlængende at have studiearbejde. Tabel 26: Studietid i år, i forhold til studiearbejde Studietid i år Diplom Civil Diplom Civil Studierelevant arbejde 3,9 5,6 3,7 5,7 Ikke-studierelevant 4,0 5,6 3,9 5,6 Både studierelevant og ikkestudierelevant arbejde 4,1 5,7 3,9 5,7 Intet studiearbejde 3,8 5,3 3,8 5,5 Total 3,9 5,6 3,9 5,6 Kilde: Dimittendsurvey 2008 og Resultater præsenteret for de to samlede grupper af dimittender. Det generelle billede er, at dimittenderne uden studiearbejde er marginalt hurtigere gennem studiet end dem, der har haft studiearbejde (0,1-0,3 år afhængig af hvilken periode og hvilken uddannelse), og at der ikke er entydige forskelle på, om dimittenderne har haft studierelevant arbejde eller andet arbejde. For diplomingeniørerne er der dog en svag tendens til, at dimittender, der alene har haft studierelevant arbejde, var hurtigere færdige med deres studium end dem, der har haft ikke-relevant arbejde. I tabel 27 nedenfor ses sammenhængen mellem udlandsophold og studietid. Analysen viser, at civilingeniørdimittender, der har haft udlandsophold, ikke har haft længere studietid end dem, der ikke har haft udlandsophold, mens der for diplomingeniørdimittenderne ses en vis sammenhæng. De diplomingeniører, der har haft ophold i udlandet, har i gennemsnit været 0,3 år længere om deres studium end dem, der ikke har været i udlandet. Tabel 27: Udlandsopholds betydning for studietiden Gennemsnitlig studietid i år Diplom Civil Ja 4,1 5,6 Nej 3,8 5,7 I alt 3,9 5,6 Kilde: Dimittendsurvey Alle årgange.

21 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet 21 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Fin Krog Jørgensen journalist Tine Bøge eller chefanalytiker Finn Tidemand Metode Analysen er primært baseret på en medlemssurvey gennemført blandt IDAs dimittender fra årene Skemaerne er udsendt i august Skemaet er udsendt til 6401 medlemmer, hvoraf 1693 medlemmer svarede, svarende til en svarprocent på 26,4. Dette giver en statistik usikkerhed beregnet til +/- 2 pct. på svarene for den samlede gruppe. Ledighedsoplysninger i figur 1. Oplysningerne i figur 1 stammer dels fra IAK, dels fra AC. I IAK s opgørelse er der tale om ledighedsberørte, mens der i AC s opgørelse er tale om brutto fuldtidsledige, svarende til fuldtidsmodtagere af dagpenge beregnet ved at summere dagpengegraderne for samtlige dagpengemodtagere i referenceperioden. Sommerdimittenderne udgøres af dem, der færdiggør deres uddannelse i månederne juni, juli og august.