Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole/IT Skolen Grundforløb Skoledel. Teknologi og kommunikation/ IT & data

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole/IT Skolen Grundforløb Skoledel Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknologi og kommunikation/ IT & data Bek. Nr. 341 af 10/05/2005 Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne Lbk. Nr. 183 af 22/03/2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Bek. Nr. 714 af 01/07/2005 Erstatter bilag 7 Bek. Nr af 12/12/2004 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bek. Nr.374 af 23/05/2005 Bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen Bek. Nr. 916 af 28/09/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen (Uddannelsens struktur m.v.) Bek. Nr. 272 af 15/04/2005 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker Bek. Nr af 02/11/2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til frontline pc-supporter Bek. nr. 855 af 12/10/2002 Bekendtgørelse om uddannelsen til teknisk designer Bek. Nr. 689 af 28/06/2004 Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne Betegnelse Grundforløbet Periodens længde Fra 10 til 60 uger Udgave Den 21. juni 2004 Revideret den Ansvarlige for udarbejdelsen Henning Jørgensen og Niels Arne Madsen Version 1.3 den Side 1 af 26

2 Lokal undervisningsplan/ skoledel Grundforløbet "Teknologi og kommunikation" 1.0 Indledning til lokal undervisningsplan for grundforløbet teknologi /kommunikation Læsevejledning Skoledel Undervisningsdel Strukturen i grundforløbet Definitioner Pædagogiske principper på erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole/IT Skolen Revision af undervisningsplanen Skolen Samarbejde med andre skoler Samarbejde med virksomheder Informations- og kommunikationsteknologi Pædagogiske og didaktiske overvejelser Kompetencer og kvalifikationer Skolen fysiske rammer Lærer Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Kontaktlærer Kontaktlærerens funktionsbeskrivelse Kontaktlærer indsats Kontaktlærer på hovedforløbet Indmeldelse Intromøde Indgangssamtalen Opfølgningssamtaler Midtvejssamtale Afslutningssamtale Merit...14 Version 1.3 den Side 2 af 26

3 7. 12 Uddannelsesbøger Skolepraktik Specialpædagogiske foranstaltninger Ramme for kontaktlærer Elevens kvalifikationer og særlige forhold Information om valgmulighederne på grundforløbet Dialog og perspektivering omkring uddannelsesmål og ønsker Planlægning af uddannelsesforløbet og udarbejdelse af den foreløbige uddannelsesplan Ramme for de opfølgende uddannelsessamtaler Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter Evaluering af elevens indsats Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen Ramme for afslutningssamtale Uddannelsen Uddannelsens formål Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Bedømmelsesplan for grundforløbet i Teknologi og kommunikation Generel del Tidspunkt for bedømmelse Standpunktskarakterer Dokumentation Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Regler for prøver skolen foranstalter Bedømmelse for grundforløbet Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i grundforløbet Tidspunkter for vurderingerne Specielt for uddannelserne Hvordan og hvornår den løbende og den afsluttende bedømmelse gennemføres Tidspunkter for vurderingerne Skolevejledning og skolebevis...22 Version 1.3 den Side 3 af 26

4 12.0 Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Lærerroller og teamkompetencer...23 Bilag...24 Bilag 1, Evalueringsskema...24 Bilag 2, Omvalgsskema/Udmeldelsesskema...25 Bilag 3, Dokumentation for skolens vejledning om skolepraktik og EMMA-reglerne...26 Version 1.3 den Side 4 af 26

5 1.0 Indledning til lokal undervisningsplan for grundforløbet teknologi /kommunikation Denne undervisningsplan dækker grundforløbet inden for teknologi og kommunikation på Vejle Tekniske Skole/IT Skolen. 1.1 Læsevejledning 1.2 Skoledel Undervisningsplanen er lavet således, at der er en overordnet principiel del, der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsernes grundforløb på samt har henvisninger til relevante regelsamlinger (love, bekendtgørelser). Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet. 1.3 Undervisningsdel Den overordnede del er efterfulgt af en bilagssamling, hvor eksempler på læringsaktiviteter er vedlagt. 1.4 Strukturen i grundforløbet Strukturen følger anvisningerne i bekendtgørelsen og er beskrevet i undervisningsdelen. 2.0 Definitioner I undervisningsplanen og i elevens plan bruges følgende betegnelser: Obligatoriske forløb På elevens plan fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Disse er læringsaktiviteter, som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter, der bygger ovenpå målpindene, som er de mindste enheder mål) fra bekendtgørelsen. Eksempelvis kan eleven tage et grundfag på et højere niveau eller forbedre sit niveau/ sin karakter på et eksisterende niveau. Alternative forløb Alternative forløb er flere sideløbende forløb, der kan indeholde samme målpinde, men hvor målpindene kan opnås på forskellige måder, fx kan de særligt dygtige eller de med anden uddannelse/erfaring få afkortet grundforløbet i et særligt tilrettelagt turboforløb. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer der af skolen er lagt. Det betyder at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold der udfordrer eleven. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Version 1.3 den Side 5 af 26

6 Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre. Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner, der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner, der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer, der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding af emner, opsamling, evaluering samt skabe mulighed for at elever, der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Der differentieres efter elevens niveau, således at der er både obligatoriske opgaver og supplerende opgaver. De obligatoriske vil altid være direkte kompetencegivende, de øvrige kan være det, men kan også løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleres handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Reform 2000 arbejder med tre niveauer: begynder, rutine og avanceret niveau. (se omstående model på side 9. Opgaver/øvelser af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde, som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte på hovedforløbet, kan underviseren sammen med eleven finde opgaver eller forløb, eleven skal løse for at opnå kompetencen. Begrebsafklaring: Undervisningsfag Et undervisningsfag er et forløb der kan indeholde flere bekendtgørelsesfag, fx Fra elværk til Internet Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisningsaktivitet/et forløb. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten, som kan indeholde flere læringselementer. Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder en eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindste enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opsplitning af målpindene. Delmålpinde forekommer ikke i elevens plan, da det teknisk ikke er en god løsning. Delmålpindene fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer er den enkelte elevs samlede oversigt over, hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde, for at der kan afvinges målpinde i elevens plan. Version 1.3 den Side 6 af 26

7 3.0 Pædagogiske principper på erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole/IT Skolen Kvalifikations- og kompetenceudviklingen sker ved en styrkelse af det faglige niveau samtidigt med de personlige og metodiske kompetencer med udgangspunkt i fra reproduktion til problemløsning L = Lærer og E = elev Mål. Færdighedskompetencer Principper Mål: Forandringskompetencer Principper Reproduktion Rekonstruktion Problemløsning Problemorienteret Faglige kvalifikationer - Kan udføre opgaver efter instruktion - Kan følge regler, fx sikkerhedsregler og Den elektroniske Emma Gad - Kan gengive - Kan gentage Undervisningsforløb - Kan komme med egne forslag - Kan selvstændigt udføre opgaver inden for kendte områder Faglige og metodiske kvalifikationer - Kan skabe indsigt og forståelse ved at anvende kendt viden i nye sammenhænge - Kan drage selvstændige konklusioner - Kan vurdere og perspektivere Undervisningsforløb - Systemforståelse og overblik - Kan selvstændigt løse problemer indenfor nye områder - Kan skabe nyt - Kan vurdere og perspektivere L: Forklarer/viser L: Uddeler lukket opgave i kendt stof L: Formulerer åben opgave i kendt stof L: Formulerer åben opgave i ukendt stof E: Øvelser/opgaver/flersvar test L: Giver feed-back samt igangsætter elevens refleksion E: Producerer efter arbejdsbog eller tegning/opskrift/vejledning L: Giver feed- back samt igangsætter elevens refleksion E: Arbejder selvstændigt Fra ide til produkt L: Feed-back E: Arbejder og reflekterer selvstændigt L/E: Evaluerer sammen Lærer bedømmer produktet Ingen refleksioner over processen, men over indsats og mål læreren medvirker Læreren bedømmer produktet Ingen refleksioner over processen, men over indsats og mål læreren medvirker Eleven dokumenterer: arbejdsprocessen Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces Eleven dokumenterer: systemforståelse Arbejdsproces Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces Version 1.3 den Side 7 af 26

8 Niveau Udbudsform Begynder Fagligt Løse opgaver i kendt situation Udføre mere kompliceret aktivitet under vejledning Personligt Lyst til faget Udvikle ansvarlighed Begyndende selvstændighed i opgaveløsning Kurser Test Opsamlingsopgaver Temaer Produktprojekter Temaprojekter Rutine Fagligt Planlægge, og gennemføre en opgave/aktivitet i kendte situationer, alene eller sammen med andre. Personligt Sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation Fleksibilitet og omstillingsevne Kurser Test Opsamlingsopgaver Temaer Produktprojekter Temaprojekter Avanceret Fagligt Planlægge, løse, gennemføre og vurdere en opgave i ikkerutine situationer alene eller i samarbejde med andre. Personligt Selvstændigt ansvar Vise initiativ Formulere og løse faglige og sociale problemer. Kvalitetssans Kreativitet Problemorienteret - projekt Temaer Princip Reproduktion Rekonstruktion Problemløsning Problemløsning Version 1.3 den Side 8 af 26

9 Den faglige kompetence styrkes ved At eleven lærer at fastsætte og forholde sig til klare og forståelige mål. At eleven lærer at lære. At den enkelte bliver i stand til at tænke over, hvad han/hun har lært, og hvad det kan bruges til. At eleven arbejder med projekter eller andre faglige opgaver med det mål at give den enkelte overblik over konstruktioner /systemer / processer, fx: "Hvordan er principperne i at bygge en pc?" "Hvordan fungerer en pc? dette er delprojekter, der indgår i forløbsoverskrifterne: " Fra elværk til Internet", "Fra computerens digitale verden", "Kredsløbsmontage" og "Den praktiske opgave (kabeltester)". (For Teknisk Design: "Hvad består et hus af?", "Hvordan fungerer en maskine?", "Pc'en som arbejdsredskab") Bedømmelse på grundlag af troværdige og fremadrettede evalueringer / delbedømmelser. Den personlige kompetence udvikles ved at eleven Lærer at kommunikere med respekt for egne såvel som andres synspunkter. Lærer at opøve og udvikle selvstændighed. Lærer via dialog at forholde sig til egen kunnen og kan formulere behov for vejledning og hjælp. Lærer at give og modtage ærlige, fremadrettede, og effektive evalueringer. Lærer at samarbejde. Metodiske kompetencer udvikles ved at eleven Lærer at søge, sortere og vurdere relevant viden / informationer Lærer at bruge projektstyringsværktøj Lærer at arbejde målrettet med dokumentation af egen læring. Lærer at arbejde i selvstyrende grupper Version 1.3 den Side 9 af 26

10 4.0 Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages med udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer eller i bekendtgørelsesmæssige ændringer. 5.0 Skolen 5.1 Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole/IT Skolen har indgået samarbejdsaftaler omkring de uddannelser, som skolen ikke gennemfører. Ud over disse samarbejdsaftaler er der indgået et formelt samarbejde imellem 9 skoler, et såkaldt 9-skole-samarbejde", der udbyder data- og kommunikationsuddannelserne. Der er et struktureret samarbejde med Fredericia Middelfart Tekniske Skole omkring grundforløbselevernes valg af uddannelsesrettede områdefag. Elever fra denne skole kan gennemføre de uddannelsesrettede områdefag på Vejle Tekniske Skole/IT Skolen. 5.2 Samarbejde med virksomheder Vejle Tekniske Skole/IT Skolen samarbejder med forskellige virksomheder bl.a. i forbindelse med fremskaffelse af praktikpladser. 5.3 Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT- strategi som skal sikre, at eleverne har adgang til pc'er, primært i flexlokalet, men ofte også i elevens basislokale. Alternativt kan Studiecentret, som har et selvstændigt læringsmiljø, på Boulevarden 36 benyttes. 5.4 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole/IT Skolen har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Det betyder, at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændrer status fra en træningsskole til en kompetenceskole, hvilket sætter de uddannelsessøgende i centrum. 5.5 Kompetencer og kvalifikationer På Vejle Tekniske Skole/IT Skolen arbejdes med begreberne kompetencer og kvalifikationer. En kompetence er udtryk for den måde, hvorpå en elev bruger sine kvalifikationer til at løse en bestemt opgave eller problemstilling. Skolen forholder sig således både til det faglige og det personlige plan. Forskellige fag - kompetencemål Gennem arbejdet på grundforløbet får eleverne mulighed for at udvikle en række faglige og personlige kvalifikationer. Målene i de fælles områdefag er almene, det er i de fag, eleven uddanner og danner sig inden for det pågældende område. Her skal eleverne møde de kulturer, der kendetegner fagene og gennem arbejde med praktiske og faglige opgaver/problemstillinger inden for teknologi og kommunikation, specialisere sig inden for konkrete fagområder. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med områdefagene og grundfagene er: Samarbejdsevne Version 1.3 den Side 10 af 26

11 Ansvarlighed Selvstændighed Iværksætterevne Fleksibilitet Parathed vedrørende anvendelse af IT Engagement og aktivitet Systematik Grund- /paratviden 5.6 Skolen fysiske rammer Undervisningen udbydes i et læringsmiljø, som er fagligt præget. På grundforløbet lægges der vægt på IT/datakommunikation, automatik, elektronik og installation. Her skabes rammer, så eleven i eget basislokale eller andet lokale har udstyr til rådighed til at arbejde med mindre, praktiske eksperimenter. Der lægges vægt på elevens muligheder for eget arbejde under vejledning. Eleven arbejder med teoretiske emner, projekter og andre opgaver, der kan løses ved brug af IT, og der vil være computere til rådighed. På adressen Boulevarden 36 er der biblioteksfaciliteter og mulighed for at skabe supplerende fysiske rammer, fx i Studiecentret eller i værkstederne. 5.7 Lærer Det tilstræbes at eleven har få gennemgående undervisere på grundforløbet, og at en af disse er elevens kontaktlærer. 6.0 Faglig erhvervsrettet og studierettet påbygning Eleverne på grundforløbet har mulighed for at deltage i studierettet påbygning. 7.0 Kontaktlærer Kontaktlæreren er elevens vigtigste holdepunkt i skolesystemet, hvor eleven sættes i centrum og hvor alle aktiviteter skal tilrettelægges individuelt. Eleven er afhængig af kontaktlærerens hjælp til valg af uddannelse, projekter, grundfag og til at følge op på, om den aftalte plan følges. Det er derfor vigtigt, at de efterfølgende procedurer følges af såvel kontaktlærere som øvrige aktører i vejledningsprocessen samt at kontaktlæreren i videst mulige omfang er den lærer, der har flest timer med eleven. Eleven skal tildeles sin kontaktlærer i løbet af den første introducerende undervisningsuge, evt. før. Version 1.3 den Side 11 af 26

12 7.1 Kontaktlærerens funktionsbeskrivelse Det er kontaktlæreren opgave at: Føre introduktions- og planlægningssamtaler om mål Befordre/sikre valgprocesser Vejlede om muligheder for delkompetence/påbygning Vejlede om meritmuligheder Formidle kontakter vedrørende eventuelle læse- og skriveproblemer Planlægge den tildelte SP-støtte til eleven Sammensætte uddannelsesforløb via modulvalg Registrere elevens valg af læringsaktiviteter/forløb i elevplan Udforme og ajourføre elevens individuelle uddannelsesplan Understøtte elevens arbejde med den personlige uddannelsesbog Understøtte elevens selvevaluering i forhold til uddannelsesforløb Overgang fra grundforløb til hovedforløb, herunder eventuelt kontaktlærerskift Understøtte i samarbejde med uddannelses- og erhvervsvejleder elevernes praktikpladssøgning Være bindeled til studievejleder, uddannelsens ledelse og administration, samt øvrige kolleger og elevens øvrige undervisere Formidle information fra skolen til eleverne Følge op på eventuelle fraværsproblemer Skabe sociale rammer Understøtte elevtrivsel Vejlede om eventuelle uddannelsesskift herunder, henvise til studievejledningen 7.2 Uddannelse af kontaktlærere Alle kommende kontaktlærere modtager et eksemplar af Håndbog for kontaktlærere på Vejle Tekniske Skole". Kontaktlæreruddannelsen vil løbende blive ajourført. 7.3 Kontaktlærer indsats Kontaktlærerindsatsen tilpasses den enkelte elev og skemalægges på lige fod med øvrige aktiviteter. 7.4 Kontaktlærer på hovedforløbet Kontaktlærer på hovedforløbet er klasse/team læreren. 7.5 Indmeldelse Eleven tilmeldes koordineret eller direkte til Vejle Tekniske Skole/IT Skolen. Af tilmeldingen skal fremgå hvilken indgang eleven har valgt, og hvis det er muligt, forventning om hvilken uddannelse vedkommende ønsker, samt den foreløbige tidsramme. Ved indmeldelse tages kopi af tidligere skolepapirer og andre relevante uddannelsespapirer m.h.p. bl.a. meritvurdering. Version 1.3 den Side 12 af 26

13 7.6 Intromøde Fra indtag til indtag aftales det, hvordan der afholdes informationsmøde. Informationsmøderne afholdes op til 2 måneder før eleven starter på uddannelsen. De udsendte ansøgningsskemaer afleverer eleven på informationsmødet. På mødet orienteres eleven om: - indgangsvejen - uddannelserne i indgangsvejen - de fag/ projekter, der kan vælges i uddannelsen - merit - grundfag - mulighed for påbygning i grundforløbet - mulighed for SP-støtte - kontaktlærerordningen 7.7 Indgangssamtalen I løbet af den første undervisningsuge oplyser kontaktlæreren eleven om, hvilke projekter der udbydes, og udarbejder elevens uddannelsesplan. Ud fra afdelingens projektoversigter præsenteres eleven for såvel obligatoriske projekter som påbygningsprojekter. Elevens valg noteres i uddannelsesplanen. Kontaktlæreren er ansvarlig for tastning og opfølgning i elevens plan. 7.8 Opfølgningssamtaler Der vil være opfølgningssamtaler i løbet af uddannelsesforløbet. Samtalerne gennemføres i de lektioner, hvor eleverne arbejder med projekt/eller studietid. Eleven har pligt til at lave en aftale med sin kontaktlærer for disse samtaler. Ved samtalerne følges der op på uddannelsesplanen/ elevens plan, der orienteres om lærepladser, skolepraktik, vilkår og muligheder. Intentionen med de opfølgende uddannelsessamtaler er, at eleven sammen med kontaktlæreren løbende følger op på de mål, faglige såvel som personlige, som eleven har formuleret i forbindelse med uddannelsesplanen/elevens plan. Samtalerne gennemføres som en dialog, hvor eleven i samarbejde med kontaktlæreren danner sig et overblik over elevens generelle faglige standpunkt. Forud for samtalen, skal kontaktlæreren have undersøgt elevens status i elevens plan (godkendte læringsaktiviteter/forløb). Endvidere er det intentionen, at samtalen skal give eleven mulighed for at evaluere på sin egen indsats i forbindelse med undervisningen, idet eleven med hjælp fra kontaktlæreren foretager en evaluering af f.eks. arbejdsmåder og samarbejdsevner (elevens personlige og sociale kvalifikationer). Det er intentionen, at samtalen skal give eleven mulighed for gennem en dialog med kontaktlæreren at opstille nye faglige og personlige mål og evt. revidere uddannelsesplanen. Version 1.3 den Side 13 af 26

14 De opfølgende uddannelsessamtaler vil efter behov kunne placeres på et hvilket som helst tidspunkt i grundforløbet. Antallet af samtaler vil i høj grad være afhængige af den enkelte elevs behov og lærerens vurdering. 7.9 Midtvejssamtale Når eleven er ca. midt i sit grundforløb, afholdes en samtale og midtvejsevaluering, hvor der følges op på de planlagte mål. Er der ændringer, noteres de i uddannelsesplanen. Evalueringsskemaet kan benyttes (bilag 1) Afklaringssamtale URO Inden eleven vælger sit URO-modul, gennemføres en samtale, hvor eleven hjælpes til afklaring af hvorvidt vedkommende er klar til at fortsætte på URO-modulet eller om der skal træffes andre beslutninger. I den sidste uge af URO-modulet helhedsvurderes eleven med henblik på vejledning. Der tages her stilling til evt. forlængelse, fortsættelse på andet URO-modul, m.m Afslutningssamtale Når eleven er ved at være færdig med sit grundforløb, afholdes en afslutningssamtale. Samtalen skal sikre, at de forventede mål er nået, at der ikke er afvigelser i forhold til uddannelsesplanen, og sikre, at der er en plan for forløbet efter det afsluttede grundforløb. Dvs. at eleven er bevidst angående læreplads, skolepraktik eller andre muligheder. Har eleven læreplads forberedes vedkommende til det kommende praktikforløb. Hvis eleven ikke har læreplads, skal der ligge en plan for forløbet indtil vedkommende, såfremt det ønskes, kan søge i skolepraktik for de uddannelser der har disse. Spørgeramme til brug ved afslutningssamtale (bilag 2) Afgangsårsager Når en elev har afsluttet grundforløbet eller forlader uddannelsen i utide, udfyldes en udmeldelse (bilag 2). Af denne udmeldelse skal det fremgå, hvorfor eleven forlader uddannelsen, og hvad eleven går videre til Merit Det er kontaktlærerens opgave at orientere om elevens meritmuligheder og forklare proceduren, omkring søgning af merit. Kontaktlæreren henviser til og samarbejder med øvrige kolleger, faglærere og studievejledere på skolen. Faglæreren godkender merit Uddannelsesbøger Vi benytter afdelingsrettede uddannelsesbøger. Information om skolen findes på VTS-hjemmeside, samt i det udleverede elevinformationshæfter Skolepraktik Opfylder eleven kravene til skolepraktik, og denne ordning findes for den pågældende uddannelse, kan vedkommende søge ind efter de gældende regler. I uddannelsesbogen kommer der fremtidigt til at sidde et bilag 3 om dokumentation for kendskab til EMMA-kriteriet, dette udfyldes og Version 1.3 den Side 14 af 26

15 underskrives efter elevens orientering om skolepraktik. Orienteringen skal være gennemført af skolepraktikkonsulenten, før afslutning på grundforløb. EMMA-kriteriet betyder at eleven skal være egnet, mobil (faglig), mobil (geografisk) og aktivt jobsøgende Specialpædagogiske foranstaltninger Alle elever med handicap har mulighed for at søge specialpædagogisk støtte allerede ved indgangssamtalen. Ved handicap forstås vanskeligheder i forhold til at gennemføre uddannelsen på sædvanlige vilkår. Der findes hos alle vejledere materiale eller der kan henvises til materiale om søgning af specialpædagogisk støtte. Undervisningsministeriet har samlet et materialesæt i en lyseblå mappe Specialpædagogisk støtte - Erhvervsskoleafdelingen, den findes i biblioteket. Konstateres det, at en elev har brug for specialpædagogisk støtte, enten ved den første samtale med kontaktlæreren eller i løbet af undervisningen, skal vedkommende tilbydes en samtale med sin kontaktlærer og den af IT Skolen udpegede SP-koordinator med henblik på at få klarlagt omfanget af handicappet, og få søgt den nødvendige støtte. SP-koordinatoren indsamler oplysninger til ansøgningen, og sørger for afsendelse af ansøgningen. Bliver støtten bevilget, sikrer elevregistreringen orientering til elevens kontaktlærer og studievejleder. Kontaktlæreren orienterer de involverede faglærere samt eleven Ramme for kontaktlærer Orientering om kontaktlærerordningen og introduktion af uddannelsesplanen Det er på dette møde mellem kontaktlærer og elev vigtigt, at eleven opnår forståelsen af kontaktlærerens funktion som elevens sparringspartner i uddannelsesforløbet. Det vil være oplagt at anvende uddannelsesplanen som udgangspunkt for samtalen, da mødet mellem kontaktlærer og elev ofte vil være centreret omkring denne. Det er ligeledes væsentligt, at eleven får en forståelse for uddannelsesplanens rolle i uddannelsesforløbet. Dialog om forventninger Som kontaktlærer er det vigtigt at få en fornemmelse for elevens overvejelser i forbindelse med uddannelsesvalg samt de forventninger eleven har til uddannelsen. En indgang til denne dialog vil typisk være spørgsmål der går på baggrunden for uddannelsesvalg, elevens forestillinger om uddannelsen etc. Dette punkt i samtalen kan ligeledes munde ud i en mere uformel og personlig dialog om elevens livssituation, ambitioner og drømme etc Elevens kvalifikationer og særlige forhold Elevens allerede opnåede kvalifikationer er vigtige i forbindelse med den efterfølgende vejledning og uddannelsesplanlægning. Det er vigtigt at få et overblik over elevens uddannelsesmæssige baggrund, idet denne kan have indflydelse på valget af projekter og niveauer samt muligheden for at få merit i visse fag. Desuden kan oplysninger om erhvervskompetence være relevante. Det er samtidig væsentligt at få oplysninger om eventuelt særlige forhold, som kan have betydning for uddannelsesforløbet, fx sociale, fysiske, psykiske, indlæringsmæssige forhold, evt. med henblik på at søge specialpædagogisk støtte. Version 1.3 den Side 15 af 26

16 7.17 Information om valgmulighederne på grundforløbet For at sikre eleven, en reel indflydelse på uddannelsesforløbet skal eleven under uddannelsessamtalen informeres om de muligheder, som vedkommende har for på forskellig vis at sammensætte grundforløbet. Informationen skal dels beskrive de overordnede forhold omkring valgmulighederne på grundforløbet samt en mere detaljeret beskrivelse af enkelte fag, projekter m.m. Der skal lægges vægt på at synliggøre de muligheder, de forskellige fag giver i forhold til valg af hovedforløb, samt at synliggøre de faglige, personlige og sociale kompetencer, som de enkelte fag og projekter udvikler Dialog og perspektivering omkring uddannelsesmål og ønsker Eleven skal med udgangspunkt i sine forventninger, mål, forudsætninger og evner med hjælp fra kontaktlæreren søge at identificere de muligheder, som vedkommende har for at præge sin uddannelse, og eleven skal på basis af samtalen nå til en afklaring i forhold til valg af projekter på grundforløbet. Afklaringen omfatter også en identifikation af f.eks. de personlige og sociale kompetencer, som eleven ønsker at arbejde med Planlægning af uddannelsesforløbet og udarbejdelse af den foreløbige uddannelsesplan Samtalen munder ud i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, som sikrer at eleven foretager valg, der er i overensstemmelse med elevens uddannelsesmål og forudsætninger, samt i en udarbejdelse af den første uddannelsesplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at der laves uddannelsesplan for hele forløbet uger af hensyn til overskueligheden for både elev og kontaktlærer/skolen. Det er ikke altid muligt, da eleven ikke altid er afklaret ved uddannelsens start eller af forskellige årsager må have uddannelsen forlænget Ramme for de opfølgende uddannelsessamtaler Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter/fag Evaluering af elevens indsats vha. kompetenceskemaer, elevens plan og bedømmelser Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen/ elevens plan 7.21 Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de enkelte projekter Evalueringen af elevens faglige standpunkt foretages af faglæreren i de respektive projekter eller af lærerteamet. Det påhviler dog kontaktlærer og elev at samle op på den evaluering, der finder sted i forbindelse med undervisningen, så eleven sammen med kontaktlæreren kan skaffe sig et overblik over elevens generelle faglige standpunkt. Dette overblik er nødvendigt for både kontaktlærer og elev i forbindelse med den videre uddannelsesvejledning og planlægning. Evaluering af elevens generelle standpunkt kan evt. danne udgangspunkt for initiativer af f.eks. specialpædagogisk karakter, der kan være med til at sikre, at eleven når uddannelsesplanens mål Evaluering af elevens indsats Samtalen skal give eleven mulighed for at foretage en evaluering af sin indsats i de forskellige fag og i forhold til de mål eleven har opstillet i uddannelsesplanen. Som hjælperedskaber benyttes elevens plan og faglærernes bedømmelser. Version 1.3 den Side 16 af 26

17 7.23 Dialog og afklaring omkring nye uddannelsesmål og ønsker Opfølgningen på elevens faglige standpunkt, samt elevens evaluering af sin personlige indsats skal føre frem til en dialog omkring nye uddannelsesmål og ønsker. Kontaktlæreren skal i den forbindelse informere eleven om valgmulighederne i det videre forløb på grundforløbet. Kontaktlæreren fungerer som sparringspartner i forbindelse med elevens indkredsning af nye faglige og personlige mål Planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen Opstilling af nye faglige og personlige mål vil evt. medføre ændringer i tilrettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb. Samtalen munder derfor ud i en revidering af uddannelsesplanen, så alle væsentlige ændringer fremgår af denne Ramme for afslutningssamtale Eleven forberedes på en evt. ny kontaktlærer. Eleven forberedes til den kommende praktikperiode. Eleven informeres om lærepladssøgning i karensperioden Der følges op på skolepraktik. Eleven informeres om indholdet på hovedforløbet. 8.0 Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser LBK nr. 183 af 22/03/2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Bek. Nr. 714 af 01/07/2005 Erstatter bilag 7 Bek. Nr af 12/12/2004 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Bek. Nr. 341 af 10/05/2005 Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne Bek. Nr.374 af 23/05/2005 Bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen Bek. Nr. 916 af 28/09/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om data- og kommunikationsuddannelsen (Uddannelsens struktur m.v.) Bek. Nr. 855 af 12/10/2002 Bekendtgørelse om uddannelsen til teknisk designer Bek. Nr. 272 af 15/04/2005 Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker Bek. Nr. 689 af 28/06/2004 Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne Bek. Nr af 02/11/2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til frontline pc-supporter 8.1 Uddannelsens formål 3. Grundforløbene har det overordnede formål at være fleksible, indledende dele af erhvervsuddannelserne. De skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige og almene kvalifikationer. Stk. 2. Formålet med den obligatoriske undervisning i grundforløbet er, at eleven erhverver almene, faglige og personlige kvalifikationer, som kræves for at kunne fortsætte i et hovedforløb. Stk. 3. Den valgfrie undervisning i grundforløbet skal kunne understøtte og bidrage til at supplere kvalifikationer med hensyn til hovedforløb og studiekompetence ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, jf. 7. Version 1.3 den Side 17 af 26

18 9.0 Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Retningslinierne følger vejledningen til bekendtgørelsen Bedømmelsesplan for grundforløbet i Teknologi og kommunikation. Angivelse af mål der ligger til grund for bedømmelsen Bedømmelsesplan for erhvervsuddannelserne på Vejle Tekniske Skole for indgangsvejene Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Jord til bord Teknologi og kommunikation Bedømmelsesplanen tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens afsnit om bedømmelse af elever, prøver og beviser mv. Skolevejledning og skolebevis Ved afslutningen af det enkelte skoleophold udsteder skolen en vejledning (skolevejledning) efter reglerne i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders restforhold mv. i erhvervsuddannelser Generel del Mål der lægges til grund for bedømmelsen Målene for grundfag, områdefag og specialefag i de respektive bekendtgørelser er udgangspunkt for bedømmelserne. Det vil fremgå af læringsaktiviteterne, hvilke målpinde der bedømmes hvornår Tidspunkt for bedømmelse Bedømmelse finder sted ved afslutningen af en skoleperiode eller afslutningen af grundforløbet. Bedømmelsen har karakter af en helhedsvurdering (faglige, metodiske og personlige kompetencer) af elevens standpunkt i forhold til de mål og niveau, der er opsat for den del af uddannelsen, som eleven afslutter. Eleverne evaluerer skolen både hvad angår tilfredshed og studiemiljø ved grundforløbets afslutning. Dette foregår via skolens interne evalueringssystem Standpunktskarakterer Standpunktskarakterer fremkommer ved en samling af de delkarakterer og vurderinger som gives ved gennemførelsen af hver enkelt læringsaktivitet, samt evalueringer ved kontaktlærersamtaler. I Elevplan indføres noter om eleven som kontaktlæreren samler i den endelige vurdering af eleven og afgivelse af standpunktskarakterer. Version 1.3 den Side 18 af 26

19 10.4 Dokumentation Ved hver læringsaktivitet er det beskrevet hvilken dokumentation eleven skal vise for at dokumenterer, at målpindene er opfyldt. Denne dokumentation kan have karakter af Portfolio Rapporter Fremlæggelser Produkter Bedømmelsesskemaer 10.5 Hvordan standpunktskarakterer fremkommer Karaktergrundlag Niveau Progression Bestået Tid Helhedsvurdering/ Svendeprøve Start/ Test Test/ vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio Test / vejledning Portfolio Samlet resultat af Test Portfolio = Tilbud til elever med merit- gennemfører uddannelsen på kortere tid. = Grundforløb i op til 20 uger, hovedforløb på ordinær tid. = Grundforløb fra 20 til 60 uger, hovedforløb med faglig påbygning i op til 4 uger. Bedømmelsesskemaer Karakteren fremkommer ved underviserens bedømmelse af elevens udbytte af læringsaktiviteten. Denne standpunktskarakter skal forelægges eleven, med begrundelse for bedømmelsen Regler for prøver skolen foranstalter De anvisninger der kan være beskrevet i vejledningen til bekendtgørelserne følges, og eksamensreglementet Bedømmelse for grundforløbet Formål: Helhedsvurderingen er skolens samlede vurdering af, om eleven har udviklet nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, således at han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis/svendebrev. Version 1.3 den Side 19 af 26

20 Krav: For beståelse af grundforløbet med tilhørende fag, skal karakterniveauet opnås i henhold til gældende bekendtgørelser. Graden af kompleksitet i de enkelte fagbeskrivelser relaterer sig til tre niveauer: - Begynder - Rutineret - Avanceret De 3 tre niveauer er uddybet på side 9 i dette skrift. Fag: Der henvises til den lokale undervisningsplan for grundforløbet Skolens procedure for bedømmelse af eleverne i grundforløbet Som udgangspunkt skal alle grundfag, familierettede områdefag og uddannelsesrettede områdefag bestås med karakteren som angivet i bekendtgørelsen. Dette for at, styrke elevens studiekompetencer. Man må dog ikke undlade at udstede et grundforløbsbevis, hvis et eller flere grundfag ikke bestås. Grundforløbsbeviset udstedes ud fra en helhedsvurdering. Elevens lærer skal sammen drøfte den enkelte elevs kundskaber, færdigheder og motivation for uddannelsen med inddragelse af nedenstående 6 muligheder. Skolens samlede vurdering kan resultere i følgende muligheder for den enkelte elev på grundforløbet. Helhedsvurderingen er en samlet vurdering af eleven, og lærergruppen laver sammen en konklusion. 1. Hvis en elev har opnået karakteren, angivet i bekendtgørelsen, i de fælles områdefag, og udviser praktisk håndelag og talent for de håndværksmæssige sider, erklæres eleven egnet til et hovedforløb. Grundforløbsbeviset udstedes. 2. Eleven har vanskeligheder ved at opnå karakteren, angivet i bekendtgørelsen, i et eller enkelte fælles områdefag og uddannelsesrettede områdefag. Lærerne vurderer de enkelte fags sværhedsgrader og betydning for den uddannelse eleven stiler imod. Eleven erklæres egnet til hovedforløb, hvis den samlede vurdering af elvens personlige og faglige kompetencer viser, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at fortsætte i hovedforløbet, og lærerne skønner at eleven har mulighed for i rette tid i uddannelsesforløbet at tilegne sig de nødvendige faglige og personlige kompetencer. Grundforløbsbeviset udstedes. 3. Hvis en eleven med tilsvarende profil som under punkt 2, men med vanskeligheder ved at opnå karakteren, angivet i bekendtgørelsen, i flere områdefag eller grundfag som ikke er kernefag, kan eleven erklæres egnet i det ønskede hovedforløb. Såfremt eleven er ved en samlet afvejning af de personlige og faglige kompetencer, suppleret med målrettet brug af valgfag, vil have de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, kan grundforløbsbeviset udstedes. Det skal noteres i elevens uddannelsesbog, at der skal bruges målrettet valgfag i hovedforløbet. 4. Ved flere grundfag og områdefag, hvor der er tale om kernefag, ikke er opnået karakteren, angivet i bekendtgørelsen, og der i den samlede vejledning ikke skønnes at eleven har de nødvendige personlige og faglige kvalifikationer, udstedes grundforløbsbeviset ikke, men eleven tilbydes påbygning med mulighed for at dygtiggøre sig i de områder der er problemer i. 5. Er det samtlige grundfag og områdefag elven har vanskeligheder ved at opnå karaktererne, angivet i bekendtgørelsen, og lærerne skønner at det praktiske håndelag og Version 1.3 den Side 20 af 26

21 talent ikke er udpræget, og man ikke skønner at eleven kan opnå dette, vejledes til andre uddannelsestilbud i samarbejde med studievejlederen. Der kan overvejes om der skal satses på individuelle delkompetenceforløb. 6. Der kan sammen med eleven overvejes, om der skal satses på et individuelt delkompetenceforløb, der tager hensyn til hvilke fag eleven har vanskeligheder med, og som i den konkrete situation udgør en uoverstigelig barriere for eleven. Drøftelsen i lærergruppen skal især koncentrere sig om at vurdere de elever, som har svært ved at nå målene. Kontaktlæreren har ansvaret for at iværksætte aktioner der kan hjælpe eleven. Kontaktlæreren har ansvar for at indsamle noter, delkarakterer, vurderinger og anden dokumentation som skal danne grundlaget for drøftelsen i lærergruppen. Helhedsvurderingen skal drøftes med eleven ved kontaktlærersamtaler igennem hele grundforløbet, således at eleven reelt har mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren en ansvarlig for at den endelige konklusion indskrives i elevens uddannelsesplan Tidspunkter for vurderingerne Eleven vurderes og bedømmes efter endt læringsaktivitet i forhold til de læringsmål og faglige mål, der er beskrevet i læringsaktiviteten. Kontaktlæreren samler vurderingerne. Ved afslutningen af de uddannelsesrettede områdefag foretages den endelige helhedsvurdering med angivelse af elevens muligheder Specielt for uddannelserne Underviseren fastlægger den endelige karakter. Faglige mål Der tages udgangspunkt i bekendtgørelsernes målpinde inden for Grundfagene Fælles områdefagene Uddannelsesrettede områdefag Påbygning Personlige mål vurderes ligeledes. Både m.h.t. de faglige og de personlige mål henvises til vejledningen til bekendtgørelse. Personlige kompetencer De personlige kompetencer bedømmes ud fra elevens væremåde og den udvikling der sker mellem kontaktlærersamtalerne. I dialog finder kontaktlærer og elev et OK- niveau som eleven enten er på eller skal stile hen imod. Elevens personlige udvikling medtages i bedømmelse der afslutter grundforløbet og i erklæringen om elevens egnethed til et hovedforløb Hvordan og hvornår den løbende og den afsluttende bedømmelse gennemføres Ved afslutningen af hvert projekt afsluttes med en projektbedømmelse, hvor der bedømmes både på faglige og læringsmål. Der bedømmes løbende i de første 12 uger, og inden for hvert af de fem undervisningsfag karaktergives i de relevante bekendtgørelsesfag. Version 1.3 den Side 21 af 26

22 Disse bedømmelser indgår i den endelige bedømmelse ved helhedsvurderingen af eleven, når grundforløbet afsluttes. Til bedømmelse af de personlige kompetencer bruges en dialogform mellem kontaktlærer og elev sammen med bilag fra uddannelsesbogen. Bilag der bruges i bedømmelsen Projektrapporter eller andet Mundtlige fremlæggelser Diverse afleveringsopgaver Fredags-prøver Samtale ark til bedømmelse af personlige kompetencer. Andre evalueringsark og bedømmelsesark jævnfør afsnittet om kontaktlærer Tidspunkter for vurderingerne Eleven vurderes og bedømmes løbende efter endt læringsaktivitet i forhold til de læringsmål, faglige mål, og arbejdsmåde, samarbejdsevne og personlig egenskaber, der er beskrevet i læringsaktiviteten, samt generelt. Kontaktlæreren samler vurderingerne. Ved afslutningen af de uddannelsesrettede områdefag foretages den endelige helhedsvurdering med angivelse af elevens muligheder Skolevejledning og skolebevis Efter hver skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning som indgår i elevens uddannelsesbog. Når skoleundervisningen er gennemført udstedes et skolebevis Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever, der afbryder en uddannelse, har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever, der ikke opnår en eksamenskarakter, angivet i bekendtgørelsen, tilbydes reeksamen Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Retningslinierne følger proceduren beskrevet under punktet kontaktlærer Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Der henvises til skolens eksamensreglement Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Kontaktlæreren har den almindelige kontakt til virksomheden for de elever med praktikaftale Praksis vedrørende samarbejdet med praktikstederne Det er uddannelseslederen og kontaktlæreren der forestår kontakten til praktikstederne. Kontakten understøttes af en praktikpladsopsøgende person og skolepraktikpladsafdelingen. Version 1.3 den Side 22 af 26

23 17.0 Fraværsregistrering Der foretages elektronisk fraværsregistrering i Pro-elev samt manuel registrering i protokol, hvor der registreres hvornår eleven er mødt og hvornår eleven har forladt skolen. Læreren fører evt. også en særprotokol for sit eget fag, for at registrere det procentvise fravær i faget Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven Lærerroller og teamkompetencer Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforbedrende oplæg (se afsnittet om pædagogiske og didaktiske overvejelser). På grundforløbet er en høj grad af læreransvarlighed nødvendig. Version 1.3 den Side 23 af 26

24 Bilag Bilag 1, Evalueringsskema Personlige kvalifikationer Eksempel på evalueringsskema der kan anvendes ved de opfølgende uddannelsessamtaler. Følgende vurderingstermer anvendes --- over middel --- acceptabel --- ikke acceptabel Område Delområde Evaluering Mål i uddannelsesplanen Arbejdsmåde Samarbejdsev ne Personlige Egenskaber Koncentration Fordybelse i løsning af opgaver. Præcision Møder præcist, overholder aftaler. Indsats Flittig, engageret, konstruktiv, målrettet. Kvalitetsbevidsthed Kritisk stillingtagen, stiller høje krav. Ordenssans Omhyggelig, struktureret. Kommunikationsevne Lytter, forstår andre, giver udtryk for egne synspunkter. Tolerance Hensynsfuld, tålmodig, flexibel. Ansvarlighed Pligtopfyldende, solidarisk, hjælpsom. Selvstændighed Handlekraft, beslutsom, udholdende. Initiativ Nysgerrig, dynamisk, videbegærlig. Kreativitet Tænker utraditionelt, opfindsom Udadvendthed Aktiv, deltagende Skemaet opbevares i : - elevens uddannelsesbog - kontaktlærerens elevbog Version 1.3 den Side 24 af 26

25 Bilag 2, Omvalgsskema/Udmeldelsesskema Indgang: Navn: Cpr.: Kontaktlærer: Du har valgt at stoppe på: Hvornår er du startet på grundforløb? Hovedforløb hvornår er du startet på hovedforløb? Dato: Dato: Begrundelse for udmeldelse: Tilmeldes anden uddannelse (hvilken): Hvad er din nye plan for fremtiden?: Har fået job (Anfør: Firma, adresse, jobfunktion, første mødedag, evt. kontaktperson, telefon): Firma/Person Adresse Jobfunktion Startdato: Dato og underskrift: Elev Kontaktlærer Studievejleder Skemaet afleveres til registrering i studievejledningen, herefter videresendes skemaet til elevregistreringen Version 1.3 den Side 25 af 26

26 Bilag 3, Dokumentation for skolens vejledning om skolepraktik og EMMAreglerne Elevens navn Dato Jeg ønsker at blive registreret som praktikpladssøgende Ja Nej (sæt kryds) (Elevens underskrift) Såfremt eleven er under 18 år Forældre eller værges underskrift Jeg bekræfter, at jeg er blevet orienteret om EMMA-reglerne Jeg ønsker skolepraktik Ja Nej (sæt kryds) Dato (Elevens underskrift) Såfremt eleven er under 18 år Forældre eller værges underskrift Dato (skolens underskrift) Skemaet afleveres til LOP- konsulenten Version 1.3 den Side 26 af 26