markeds- model 2.0 Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "markeds- model 2.0 Slutrapport"

Transkript

1 markedsmodel 2.0 Slutrapport

2 Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede løsninger er en vigtig brik, for at omstillingen kan ske så omkostningseffektivt som muligt. Derfor skal rammerne for elmarkedet fremtidssikres, så vi er klar til endnu mere vedvarende energi og fortsat høj forsyningssikkerhed. Markedsmodel 2.0-projektet har set frem mod Elmarkedet har brug for nye mekanismer Et velfungerende elmarked med en sund konkurrence bidrager til at sikre, at vi kan omstille energisystemet til vedvarende energi så omkostningseffektivt som muligt. Derfor skal markedsdesignet også ændres, i takt med at energisystemerne forandrer sig. De bedste løsninger finder vi kun i fællesskab og på tværs af landegrænser. Med EU s Energiunion og bevægelser i landene omkring os åbnes mulighed for endnu mere grænseoverskridende samarbejde. Energinet.dk vil i tæt samarbejde med interessenter fremtidssikre rammerne for elmarkedet. Flere områder kan kræve ny lovgivning og politisk stillingtagen eller vil kræve enighed i nordisk regi eller fælles EU-regler. På mange områder skal mange parter gå i samme retning for at løfte fremtidens udfordringer. 1. Kapacitet: Fortsat høj forsyningssikkerhed kræver handling- Hvis det nuværende elmarked fastholdes, øges risikoen for effektmangel, altså at der ikke bliver produceret eller importeret tilstrækkeligt el til at dække det østdanske elforbrug i de perioder, hvor flere ting fejler. Det vil betyde, at Østdanmark fra omkring 2025 vil kunne mangle strøm i kontakten i længere tid, end Energinet.dk har sat som målsætning. Derfor er der brug for nye mekanismer. Vestdanmark forventes, at kunne opretholde Energinet.dk s målsætning for forsyningssikkerhed. 2. Fleksibilitet: Vind og vejr ændrer elsystemet Elmarkedet mangler incitamenter til at drive en udvikling, der sikrer mere brug af strøm, når den er billig, og mindre når det ikke blæser, og strømmen derfor er dyr. Der er brug for mere fleksibilitet hos forbrugerne. Derfor skal markedsregler ændres, ligesom der er brug for nye forretningsmodeller på markedet. 3. Kritiske egenskaber: Hvem skal levere, når kraftværkerne ikke kører? En række af de egenskaber, der er kritiske for at kunne drive et elsystem, leveres i dag af kraftværkerne. Men kraftværkerne kører i færre og færre timer. Der er derfor behov for nye måder at fremskaffe og betale for de kritiske egenskaber. Tre hovedproblemstillinger og indsatsområder står klart, efter at Markedsmodel 2.0-projektet har analyseret og undersøgt regler, mekanismer og tendenser i det nuværende elmarked. 2

3 3

4 Baggrund Fremskrivning af kapacitet Kilde: Energinet.dk 5,5 6,9 9,2 8,1 6,4 5,2 5,2 4,4 GW Sol og vind (fluktuerende produktion) Kraftværker (regulerbar produktion) 2030 Elkapaciteten forventes i fremtiden i langt højere grad at komme fra sol og vind end fra kraftvarmeværker. Vi går mod et nyt energisystem Ikke bare Danmark men hele Europa er i gang med en omstilling til mere vedvarende energi, og det er ikke blot grønnere kilojoule på nye kedler. Der er tale om et paradigmeskifte. Vi kommer forsimplet sagt fra en tid, hvor der hver dag bliver skønnet, hvad husstande og virksomheder i morgen skal bruge af strøm. Derefter bliver der produceret den mængde energi, der passer til forbruget. Fremover kommer langt hoveddelen af strømmen ikke fra kraftværker, men i stedet som vinden blæser, eller solen skinner. Det bliver altså ikke forbruget, men produktionen, der bliver styrende. Derfor skal forbrugerne i fremtiden bruge mere strøm, når der er rigeligt, og mindre, når der er lidt. Det kræver nye prissignaler, nye ydelser, ny teknik, og også nye måder at sikre vores forsyningssikkerhed på. Vi ser allerede nu eksempler på udviklingen og udfordringerne. Energinet.dk har netop udbudt en strategisk reserve i Østdanmark for perioden for at kunne opretholde det samme niveau af forsyningssikkerhed. Og i Tyskland arbejdes der hårdt på at udbygge højspændingsnettet, så mere strøm kan flyde mellem markederne lige nu er der f.eks. en flaskehals i det nordtyske net, der begrænser, at store mængder strøm kan sendes frem og tilbage. (Se figur) Markedsmodel 2.0 Mere svingende elproduktion giver flere udfordringer for forsyningssikkerheden. Derfor inviterede Energinet.dk i maj 2014 repræsentanter fra producenter, brancheforeninger, statslige organisationer, forbrugere mv. til at deltage i Markedsmodel 2.0-projektet. Målet har været at identificere udfordringer og pege på løsninger for fremtiden. Projektet er gennemført med bistand fra Quartz+Co og Copenhagen Economics. (Se figur) Markedsmodel 2.0-projektet har set meget bredt på udfordringerne. Oftest er det spørgsmålet om effekt hvem skal sikre strøm i stikkontakterne i fremtiden? der bliver diskuteret i offentligheden, men andre markedsmekanismer er også meget vigtige og afgørende for udviklingen af elmarkedet. Markedsmodel 2.0-arbejdet er blevet fulgt af et advisory board, hvor repræsentanter fra branchen har givet råd og input. Arbejdet er udført af flere underliggende arbejdsgrupper med repræsentanter fra de deltagende organisationer. Det er bl.a. sket i workshops og med studietur til Bruxelles. Projektet sluttede i september 2015 med en teknisk baggrundsrapport, der dels indeholder analyser af det nuværende elmarked og forsyningssikkerhedsniveauet frem mod 2030 mv., dels beskriver en række løsningsforslag. Danmark hænger sammen med sine naboer Når vi skal finde fremtidens løsninger, kan vi ikke bare viske den danske tavle helt ren og begynde forfra. For det første er elmarkedet fyldt med eksisterende danske, nordiske og europæiske regler og rammer, for det andet bliver markedet i stigende grad grænseoverskridende, og vi er dybt afhængige af, hvad der sker i vores nabolande, og hvilken vej både de enkelte lande og EU vælger at gå. 4

5 producenter myndigheder brancheforeninger forbrugersiden øvrige Markedsmodel 2.0 er udviklet af Energinet.dk, med bistand fra Quartz+Co og Copenhagen Economics, samt med løbende input og feedback fra producenter, brancheforeninger, forbrugssiden samt myndigheder Når vi skal designe fremtidens markedsregler, skal vi se mod både nord, syd, øst, vest og Bruxelles. Vi kan ikke nøjes med at have det korte lys på og kun søge efter løsninger og lappeløsninger på nutidens problemer, omvendt kan vi heller ikke kun have det lange lys på og udelukkende pejle efter 2050, hvor Folketingets mål er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Vi skal sikre konkurrence, innovation og sikker forsyning både i morgen og efter Energiunion og Europa i flere retninger Danmark er en integreret del af det europæiske elmarked, og strøm handles på elbørsen Nord Pool Spot. Strøm flyder på tværs af grænser, og udbud og efterspørgsel afgør time for time elprisen og handlen mellem lande. Der er desuden lavet mange succesfulde samarbejder og fælles regler, som løbende har koblet Europas elmarkeder tættere på hinanden. Bl.a. er landene fra Finland i nord til Portugal i syd nu sammen i Markedskobling af regioner, der har fjernet nogle grænsebomme og gjort det lettere at sende strøm på tværs af grænser og de regioner, som det elektriske europakort er delt op i. Og udviklingen går mod et endnu større og et endnu mere integreret europæisk marked. Europa-Kommissionen vil med sit forslag om en Energiunion tage det indre marked for energi et skridt videre, bl.a. mere forpligtende europæisk og regionalt samarbejde og bedre grænseoverskridende infrastruktur, så mere strøm kan flyde over grænserne vind og vandkraft fra nord mod syd, sol den anden vej osv. Forslaget peger også på, at der er brug for et nyt elmarkedsdesign, der skal understøtte konkurrence og en effektiv omstilling til mere vedvarende energi, involvere forbrugerne og samtidig sikre forsyningssikkerheden. Bl.a. mener EU-Kommissionen, at landene i højere grad skal dele back up-kapacitet. Netop spørgsmålet om back up - Hvad sker der, når kraftværkerne lukker, og mere strøm kommer, som vinden blæser - har sat initiativer i gang i en række lande. Flere lande er allerede i gang med at implementere løsninger. Men landenes løsninger varierer i både mål og midler. Også Tyskland arbejder med at fremtidssikre sit elmarked. Tyskland er ikke bare Danmarks naboland mod syd, men også storforbruger, storproducent og knudepunkt i Europa. Den vej, Tyskland vælger at gå, vil smitte af på det danske elmarked. Det tyske økonomi- og energiministerium er kommet med konkrete forslag til at: etablere en strategisk reserve til at sikre effekttilstrækkelighed åbne balancemarkedet, så nye aktører kan deltage (fleksibelt forbrug, nødstrømsgeneratorer, producenter af vedvarende energi, elbiler og batterier mm.) kombineret med tiltag, der skal gøre det nemmere at handle med fleksibilitet udvikle markedet, så der kan handles tættere på forbrugstidspunktet fjerne restriktioner på prisdannelsen i elmarkedet og stærkere incitamenter til at skabe balance mellem produktion og forbrug 5

6 Desuden har Tyskland taget initiativ til en Joint Declaration for Regional Cooperation on Security of Electricity Supply in the Framework of the Internal Energy Market. Erklæringen, som 12 lande, heriblandt Danmark, er fælles om, lægger op til mere åbne el-grænser og øget samarbejde, når systemerne i de enkelte lande er pressede. Erklæringen lægger også op til, at forsyningssikkerheden skal vurderes regionalt frem for nationalt. 6

7 Sikring af elkapacitet Hvad er forsyningssikkerhed? Er der også strøm i stikkontakterne den kolde, vindstille vinterdag, eller når anlæg skal vedligeholdes om sommeren? Spørgsmålet er relevant, i takt med at mere vindkraft tager over. Når nye vedvarende energikilder kommer ind, skubbes andet ud, og nogle kraftværker og kraftvarmeværker vil blive udkonkurreret, lukke eller blive omdannet til rene varmeværker. Diskussionen kan ikke isoleres til et spørgsmål om for eller imod flere danske vindmøller. For uanset hvordan og hvor hurtigt Danmark udbygger med vindmøller, vil vind blive dominerende for vores elmarked. Det skyldes en kraftig vindudbygning i regionen, og i den sammenhæng spiller Danmark en mindre rolle. Nordtyskland har allerede tre gange så meget vindmøllekapacitet som Danmark og vil i 2020 have fem gange så meget. Sverige overhalede sidste år den totale danske vindkapacitet. Også andre lande i regionen udbygger vindkapaciteten kraftigt. De store mængder vindenergi rundt om os smitter af på det danske elmarked og de danske elpriser. (Se figur på næste side) Danmark har ikke i nyere tid oplevet strømsvigt på grund af effektmangel, men der er på den helt korte bane tegn på, at fem-minutters-ambitionen kan blive udfordret i Østdanmark. Derfor har Energinet.dk netop udbudt 200 MW strategisk reserve i Østdanmark. Reserven skal virke frem til udgangen af 2018, hvorefter en ny elforbindelse til Tyskland i forbindelse med den kommende havmøllepark Kriegers Flak sættes i drift og forbedrer effektsituationen i Østdanmark. På den længere bane er det Markedsmodel 2.0-projektets konklusion, at Vestdanmark kan opretholde ambitionen om, at den gennemsnitlige forbruger maksimalt må opleve fem minutters Danmark har en af Europas højeste forsyningssikkerheder. I 2014 havde elforbrugerne f.eks. strøm i 99,996 procent af tiden. Forsyningssikkerhed består af to dele: 1. Systemtilstrækkelighed om der bliver produceret eller importeret nok strøm til at dække behovet, også kaldet effekt, og om der er tilstrækkelig infrastruktur til at få den frem til forbrugerne. 2. Systemsikkerhed om der er de egenskaber tilstede i systemet, der gør, at det kan håndtere fejl, f.eks. en kortslutning. Danmark har aldrig i nyere tid haft strømsvigt pga. effektmangel. Strømsvigt har altid skyldtes storme, væltede træer, kortslutninger i transformere, lynnedslag, overgravning af ledninger, overrivning af søkabler osv. Det er Energinet.dk s ambition, at elforbrugere fortsat oplever en høj forsyningssikkerhed, dvs. at danskerne i gennemsnit, set over en årrække, maksimalt skal undvære strøm 20 minutter om året som følge af effekttilstrækkelighed og systemsikkerhed i Energinet.dk s net. Heraf må effektmangel i gennemsnit maksimalt udgøre 5 minutter. De 5 minutter er et gennemsnit og dækker f.eks. over en årrække med ingen afbrud efterfulgt af ét stort nedbrud, hvor strømmen forsvinder i længere tid, f.eks. 60 minutter i en del af landet. De 5 minutter dækker over sjældne hændelser, hvor det f.eks. er vindstille, solen ikke skinner, hvor der er havari på en udlandsforbindelse, og hvor lokalområder eller regioner vil miste strømmen. 7

8 Installeret vindkapacitet GW 1 2 norge 5 8 sverige 5 6 danmark nordtyskland Kilde: Energinet.dk Vindkapaciteten i og omkring Danmark vokser kraftigt frem mod 2020 Hvad er en strategisk reserve? afbrud i et gennemsnitsår på grund af effektmangel. I Østdanmark ser det anderledes ud, og udviklingen peger på, at om ca. ti år vil ambitionen kunne begynde at komme under pres. Forskellen mellem Vest- og Østdanmark skyldes i sær, at Vestdanmark har større kapacitet på udlandsforbindelser og er forbundet til flere forskellige naboområder end Østdanmark. Vestdanmark har dermed sine æg i flere forskellige kurve end Østdanmark, og den udvikling forstærkes med nye forbindelser til Holland og potentielt England. I Østdanmark forventes niveauet i 2030 at vokse til ca minutter, viser Markedsmodel 2.0-analyserne. Spændet fra 7 til 14 minutter er et resultat af, at der er regnet på flere scenarier, som tager højde for flere hastigheder i omstillingen til mere vedvarende energi, elprisernes udvikling og udbygningen af elforbindelser. Skulle der opstå mere uventede situationer, f.eks. at elpriserne bliver lavere end forventet, kan antallet af afbrudsminutter blive op imod det dobbelte. Omvendt kan uventede situationer også betyde, at udviklingen bliver bedre end forventet. (Se figur på næste side) En strategisk reserve står uden for markedet og aktiveres kun, når markedet ikke selv kan få udbud og efterspørgsel til at mødes. En strategisk reserve kan være elproduktionsanlæg eller enheder med fleksibel forbrugsafkobling. Reservekapaciteten bydes ind til et såkaldt prisloft. Elmarkedet har i dag et prisloft, fordi forbrugssiden traditionelt har været ufleksibel. Forbrugeren har været blind for elprisen i den enkelte time, og derfor ikke reageret, og det har potentielt resulteret i en uendelig høj pris uden et prisloft, når udbud og efterspørgsel ikke kunne mødes. I en strategisk reserve køber TSO en den manglede kapacitet. Den skal kun anvendes, når alle kommercielle muligheder er udtømte. Den giver derfor mindre påvirkning af kommercielle dispositioner i markedet. Udviklingen i afbrudsminutter afspejler, at der sker en stor reduktion i den centrale og decentrale termiske kraftværkskapacitet både i Øst- og Vestdanmark frem mod Danmark har historisk haft stor produktionskapacitet på centrale og decentrale kraftvarmeværker. Mange står de næste 5-15 år over for større investeringsbeslutninger, som kan afgøre, om de skal lukke eller forblive i markedet. For de centrale værker ventes det, at kapaciteten vil kunne falde fra 3800 MW til mellem 1900 og 2350 MW i 2030, afhængigt af 8

9 Forventede afbrud for en gennemsnits forbruger i Østdanmark Minutter pr. år Kilde: Energinet.dk Målsætning: maks 5 min. Forventet udfaldsrum Forventet udvikling i Østdanmark. Uden tilpasning af markedsmodellen, vil antallet af minutter med afbrud for den gennemsnitlige forbruger forventes at kunne stige hen over årene Ophævelse af kraftvarmekrav i de decentrale kraftvarmeområder: Hvis det besluttes at give decentrale kraftvarmeværker mulighed for at omlægge produktion fra samproduktion til billigere metoder fx biokedler. Lave brændselspriser til 2020: En fortsat stagnering af priserne på el eroderer det økonomiske grundlag for de termiske kraftværker hurtigere end forventet. Forventet udfaldsrum: Energinet.dk har med input fra branchen regnet på sandsynlige scenarier, hvilket resulterer i et udfaldsrum med øvre og nedre spænd for regulerbar elkapacitet. Ved hjælp af en simulationsmodel er kapaciteten testet over for en række udfald på elnettet for at vurdere udfald af elforsyningen. hvilket scenarie udviklingen vil følge. Det kan i dag ikke betale sig for aktører at bygge nye, centrale kraftværker. Ren strømproduktion kan ikke klare sig på elmarkedet. Priserne er for lave. De mindst rentable værker ventes at lukke. Andre værker vil foretage levetidsforlængelser og deciderede konverteringer til biomasse. Mange af værkerne ventes at nedskalere elkapaciteten og gå fra at være kraftvarme til at være varmekraft, hvor strømproduktionen er sekundær. For de decentrale værker ser situationen tilsvarende ud. Afhængig af hvilket scenarie udviklingen vil følge, forventes den decentrale kraftværkskapacitet at kunne falde fra 2400 MW til mellem 1550 og 1700 MW. Tallene inkluderer affaldsværker m.v. Kun de største og mest effektive værker forventes at kunne se et potentiale i at reinvestere i kraftvarmeproduktion. Flere ventes at supplere varmeproduktionen med en varmepumpe eller lignende og dermed ikke reinvestere i noget, der i samme grad kan producere el. Andre vil lukke. En særlig driver af udviklingen er den særlige støtte, grundbeløbet, som mange værker får, falder bort efter Andre begivenheder kan også få betydning for udviklingen, som f.eks. ophævelse af kraftvarmekrav i de decentrale kraftvarmeværker. I Markedsmodel 2.0-projektet er der vurderet forskellige muligheder for at fastholde ambitionen om de fem minutter ved at etablere en strategisk reserve og eller et kapacitetsmarked. I Europa har en række lande foretaget forskellige valg. Sverige, Finland, Belgien og senest Tyskland går efter en strategisk reserve, mens Storbritannien, Frankrig og Italien går efter et kapacitetsmarked. (Se figur på næste side) Analyserne i Markedsmodel 2.0 peger på, at en strategisk reserve vil være den bedste måde at håndtere de forventede behov på. En strategisk reserve er en afgrænset, målrettet betaling for at fastholde kapacitet og er derfor en mindre vidtgående løsning. Samtidig er det et fleksibelt instrument, der relativt hurtigt kan skrues op og ned for, i takt med at behovet opstår. Det vil være en større ændring af markedet, hvis man vælger at indføre et kapacitetsmarked. Samtidig påvirker et kapacitetsmarked konkurrencen i nabolandene. Netop derfor anbefaler Europa-Kommissionen, at en sådan løsning skal tænkes ind i en bredere regional sammenhæng. Da Tyskland og Sverige går en vej med strategiske reserver, er der også af den grund god fornuft i, at Danmark ikke isoleret forfølger en vej mod et kapacitetsmarked. Danmark adskiller sig fra resten af Europa ved at have mange kraftvarmeværker, der producerer både varme og el. Derfor har projektet analyseret en særlig variant af en strategisk reserve, som gør det muligt, at et kraftværk fortsat kan agere i varmemarkedet, samtidig med at det deltager i en strategisk reserve. Analyserne peger på, at både fordelene og ulemperne ved den model afhænger meget af, hvilke kraftværker der på det helt konkrete tidspunkt byder sig til en strategisk reserve. Derfor anbefales det, at man kigger på modellen igen, når det måske igen bliver aktuelt at etablere en strategisk reserve. Markedsmodel 2.0-analyserne peger på, at betalingerne fra forbrugere til producenter i et kapacitetsmarked vil kunne udgøre ca. 750 mio. kr. årligt stigende til mere end tre gange så meget, hvis udenlandsk kapacitet skal kunne modtage danske 9

10 Etablerede kapacitetsmekanismer Kilde: ENTSO-E? Hvad er et kapacitetsmarked? Kapacitetsmarked Strategisk reserve Kapacitetsbetalinger Europas lande har forskellige strategier. Det påvirker Danmarks råderum I kapacitetsmarkedet købes den samlede ønskede mængde af kapacitet. Markedsaktørerne byder ind i en kapacitetsauktion og modtager den pris, markedet bestemmer. Aktørerne får betaling for at stille kapacitet til rådighed. Kapacitet, som lever op til kravene, modtager betalingen i tillæg til deres almindelige indtjening på andre elmarkeder, f.eks. spotmarkedet. Det adskiller sig fra strategisk reserve ved at kapacitet fortsat agerer normalt på elmarkedet og sælger sin produktion i tillæg til sin indtjening på kapacitetsmarkedet. kapacitetsbetalinger. Årsagen er, at Danmark derved skal betale for den kapacitet, der i dag stilles til rådighed over udenlandsforbindelserne via elmarkedet. En strategisk reserve på Sjælland forventes at medføre betalinger fra forbrugere til producenter på op til 60 mio. kr. stigende til 100 mio. kr. årligt, hvis tingene udvikler sig mere negativt end forventet. Betalingerne er ikke udtryk for den samfundsøkonomiske omkostning, der vil være lavere. Energinet.dk anbefaler: Der arbejdes på at anvende en strategisk reserve som udgangspunkt for at løse et eventuelt problem med manglende kapacitet i Østdanmark efter Løsningen skal, når behovet opstår, holdes op mod andre alternativer, f.eks. en ny elforbindelse mellem Vestdanmark og Østdanmark, en ny variant af strategisk reserve, som i højere grad muliggør, at kraftvarmeværker kan deltage i en strategisk reserve samtidig med at de kan deltage i varmemarkedet mv. Energinet.dk følger udviklingen i ind- og udland, i især Tyskland og de nordiske lande, nøje og redegør for den i den årlige Forsyningssikkerhedsredegørelse, for at kunne vurdere om den valgte løsning fortsat er hensigtsmæssig. 10

11 Fleksibilitet hos forbrugerne Markedet er stift og mangler fleksibilitet Hvis en omstilling til mere vedvarende energi skal lykkes, skal el anvendes i flere sektorer og fortrænge brændsler som olie og kul. For at det kan ske effektivt, skal fleksibelt forbrug spille en større rolle. Det skal ske gennem effektive markeder med lavere adgangsbarrierer og bæredygtige forretningsmodeller frem for støtteordninger møntet på fleksibelt forbrug. Varmepumpen skal køre i private hjem, når der er rigeligt med vind og lave elpriser, og elbilen skal pause sin opladning, hvis det er vindstille, kraftværkerne kører på fuldt tryk, og elprisen er høj. Virksomheden skal nemmere kunne byde sin strømforbrugende smelteovn ind og tjene penge på at levere fleksibilitet i få minutter eller timer, ligesom hospitaler og institutioner med nødstrømsanlæg skal have en gevinst ud af at anvende deres back-up-forsyning i de perioder, hvor det også gavner det samlede elsystem. Der er allerede udført masser af forskning og udvikling i netop fleksibelt forbrug, og elsystemet har de senere år taget store teknologiske skridt i den fleksible retning. Dertil kommer timeaflæste målere, som bliver installeret hos alle de mindre forbrugere, en DataHub, der samler alle oplysninger om vores elforbrug, og en såkaldt Engrosmodel, der bygger ovenpå og skaber mulighed for yderligere konkurrence og innovative forretningsmodeller. Det er forventningen, at elsektoren gradvist vil opleve en lige så stor udvikling, som den f.eks. telesektoren har gennemgået. Hvor nye produkter og abonnementer ændrer forbrugernes opfattelse af det at være elkunde f.eks. ved at man køber sin kummefryser inkl. elforbruget eller får et skræddersyet elabonnement, der præcist passer til sit forbrug ift. mængde og tidspunkt. Samlet set vurderer Markedsmodel 2.0-projektet, at på den korte bane kan MW fleksibilitet umiddelbart bringes i spil. Her er kun talt nødstrømsanlæg, bygninger og el-intensiv industri med. Det vil kunne give et væsentligt bidrag til at løse den forventede forværring i forsyningssikkerhedsniveauet i Østdanmark. Frem mod 2030, hvor elbiler, varmepumper mv. sammen med mange andre nye intelligente apparater forventes at komme til at spille en langt større rolle, skønnes potentialet at vokse. Alene elbiler og varmepumper ventes at kunne bidrage med MW. (Se figur på næste side) Ny rolle skal pulje fleksibilitet En af de vigtigste barrierer, Markedsmodel 2.0 identificerer, er manglen på aktører, der kan og vil samle og koordinere fleksibelt forbrug fra private husstande, institutioner og virksomheder. Der er brug for en ny rolle i elmarkedet, en såkaldt 3. parts aggregator. Begrebet dækker over en specialiseret funktion, der kan skabe nye forretningsmuligheder, fordi aggregatoren både kender de enkelte elbilbatteriers ydeevne, og ved hvordan den samme type varmepumpe virker i henholdsvis et 70 er parcelhus og en murermestervilla fra 30 erne. En helt ny aktør eller en eksisterende aktør, der dels kan tilbyde nye specialprodukter til 11

12 Fleksibelt forbrug Kilde: Energinet.dk Kapacitet 2015 Bygninger Industri 2030 Varmepumper Nødstrøm 2045 Elbiler den enkelte kunde og dels pulje fleksibiliteten fra mange kunder og spille den ind som en samlet mængde i markedet og understøtte behovet for fleksibilitet i elsystemet. En række nuværende regler, både danske og europæiske, tager dog ikke højde for behovet for den nye rolle. Problemet er todelt. For det første er adgangsbarriererne høje, bl.a. fordi den nye 3. parts aggregator indledningsvist skal forhandle aftaler på plads med de ca. 15 forskellige selskaber, som har balanceansvaret for aggregatorens potentielle kunder. For det andet er de løbende omkostninger høje ift. indtjeningspotentialet, og omkostningerne for målingen af det fleksible forbrug hos den enkelte kunde og på det enkelte apparat diskuteres. I dag har langt de fleste forbrugere kun én hovedmåler, men der kan være behov for at udvide med en ekstra måler til afregning af det fleksible forbrug. Energinet.dk foreslår: At Energinet.dk i dialog med branchen arbejder videre med at fastlægge rammer og skabe grobund for en 3. parts aggregator. F.eks. ved at reducere adgangsbarriererne og løbende omkostninger til aggregering. Erfaringer fra Storbritannien og det øvrige udland inddrages i vurderingen. Derefter kan Energinet.dk tilpasse forskrifterne til 3. parts aggregatorer. Ændringerne skal godkendes af Energitilsynet. At Energinet.dk i internationalt regi arbejder på at ændre regler, der vil gøre markedet mere tilgængeligt for fleksibelt forbrug. Det er vigtigt, at evt. tiltag koordineres med det arbejde, der foregår i vores nabolande. At Energinet.dk støtter op om initiativer i branchen, der understøtter øget fleksibilitet. Det kan f.eks. være temadage, kurser, besøg hos relevante aktører mv. for at opbygge viden om fleksibelt forbrug hos forbrugere, virksomheder, bygningsejere og elleverandører mv. Højere prislofter Mange forbrugere mangler incitamenter til at gøre deres forbrug mere fleksibelt. Der mangler et what s in it for me?, når den enkelte familie kun kan spare få hundrede kroner om året. Forskellen mellem at varme vandet, vaske tøjet eller lign. i perioder med lave eller høje elpriser er lille. Et hævet prisloft den maksimale pris for en kwh på spotmarkedet - vil være et af de tiltag, der vil øge incitamentet hos elforbrugerne til at tilpasse forbrug efter, hvor meget de er villige til at betale. I dag er prisloftet euro pr MWh. Fleksibiliteten forventes at kunne stige, når der er større forskel på de billige og dyre timer. Desuden vil et højere prisloft i højere grad overlade det til markedet at fordele strømmen i situationer, hvor Energinet.dk ellers ville være nødt til vilkårligt at bortkoble elforbrugere for at opretholde spændingen i elnettet, såkaldte brown outs. I dag vil brown outs blive foretaget uden hensyntagen til individuel betalingsvilje. Et hævet prisloft vil også bidrage til effekttilstrækkeligheden ved at give elproducenterne en større betaling for at levere kapacitet i pressede effektsituationer. En højere betaling for strøm i knaphedssituationer vil til dels modsvares af lavere omkostninger til Energinet.dk s betaling for strategiske reserver, da behovet falder med et højere prisloft. Forbrugere forsikrer sig mod prissvingninger ved at indgå kon- 12

13 trakter med leverandørsiden, f.eks. via fastprisaftaler eller prisafhængige bud. Energinet.dk foreslår: At Energinet.dk arbejder for at hæve prisloftet fra pr. MWh til et niveau, der i højere grad afspejler forbrugernes reelle værdi af strøm. Det skal undersøges nærmere, hvilket prisloft der vil være det rigtige. Danmark kan ikke isoleret hæve prisloftet, det skal foretages i fællesskab med landene i det priskoblede område, men tendenser i flere lande, bl.a. Tyskland og Frankrig, peger allerede i den retning. 13

14 Fleksibilitet i markedet Også når det kommer til de dele af elmarkedet, som den almindelige forbruger sjældent, måske aldrig, tænker over, er der brug for ændringer. Der er gennem årene udviklet forskellige markeder og platforme for at skabe konkurrence og sikre, at strøm kan handles på tværs af grænser og mellem producenter og forbrugere. Elmarkedet består i dag bl.a. af: Dayahead-markedet Det meste af danskernes el handles på den fællesnordiske elbørs Nord Pool Spot, som er en integreret del af markedskoblingen. På day ahead-markedet angiver producenter, hvad de vil sælge af strøm i det efterfølgende døgn. Kl. 12 indsender elleverandører og producenter hhv. købs- og salgsbud. Udbud og efterspørgsel afgør time for time spotprisen. Intraday-markedet Alle aktører skal have tilknyttet en balanceansvarlig, som skal sikre balance mellem indmeldt produktion og indmeldt forbrug. Balanceansvarlige kan på intra day-markedet handle sig i balance og evt. korrigere for uforudsete ubalancer indtil 45 min. før driftstimen. Derefter overtager Energinet.dk balancestyring og -afregning. Regulerkraft- og balance-markedet Der findes også et regulerkraftmarked, hvor producenter og forbrugere sælger kapacitet til Energinet.dk, hvis der er behov i selve driftstimen for at regulere op eller ned for at sikre balancen. Desuden køber Energinet.dk automatiske reserver for at kunne opretholde forsyningssikkerheden i driftsøjeblikket, og udjævne selv de mindste ubalancer i forbrug eller produktion, eller hvis f.eks. kraftværker, havmølleparker eller udlandsforbindelser falder ud. Elmarkedet har yderligere en række platforme, auktioner mv., bl.a. auktioner over transmissionsrettigheder på højspændingsforbindelserne mellem Danmark og Tyskland. Mere marked, mindre TSO Markedsmodel 2.0 har undersøgt en række regler og mekanismer der til trods for at de i sin tid er lavet for at fremme konkurrence og sikker forsyning - ikke fremover er hensigtsmæssige. Oftest giver det ikke mening at se isoleret på én mekanisme og løse ét specifikt problem, da ændringer ét sted får konsekvenser flere andre steder. Mere marked, mindre TSO kunne være den overordnede linje, Markedsmodel 2.0 lægger op til, når det kommer til at redesigne og fremtidssikre reglerne inden for balancemarkedet. Herunder er flere eksempler på mekanismer, der er brug for at tilrette, ændre eller fjerne. Bedre mulighed for handel tættere på driftstimen I takt med at der kommer mere og mere vindproduktion, vil uforudsigelighed i elsystemet spille en langt større rolle. Derfor får aktørerne behov for at kunne handle tættere på driftstimen. I dag kan de i intra day-markedet kun handle indtil en time før driftstimen. Derefter lukker markedet, og Energinet.dk overtager ansvaret. Analyser viser, at der i dag er væsentlige prognosefejl en time før driftstimen. Kun halvdelen af de fejlskøn, der bliver lavet et 14

15 døgn før driftstimen, bliver fjernet med muligheden for handel indtil 60 minutter før driftstimen. Der er derfor behov for at aktørerne kan handle tættere på driftstimen, når de er blevet klogere på deres endelige position i markedet. Det kan bidrage til at sikre den samlede balance i elsystemet. Handel tættere på driftstimen er også i tråd med udviklingen mod et kvartersmarked på regulerkraftmarkedet. Men kortere deadline skaber omvendt udfordringer og bekymringer andre steder. Jo tættere man handler på driftstimen, jo mindre manøvretid har det ansvarlige kontrolrum for at reagere på ubalancer og dermed undgå eksempelvis strømsvigt. Løsningerne skal derfor findes i krydsfeltet mellem, at det som udgangspunkt er markedet og ikke det systemansvarlige transmissionsselskab, der skal skabe den nødvendige balance, og at der skal være de nødvendige redskaber i værktøjskassen hos den systemansvarlige. Andre lande, bl.a. Holland og Belgien, har i dag et marked, hvor der handles tættere på driftstimen, og der kommer sandsynligvis også fælles EU-regler, network codes, der trækker samme vej. Energinet.dk anbefaler: At Energinet.dk sammen med de nordiske TSO er arbejder på at indføre handel tættere på driftsøjeblikket. Det er i tråd med de network codes, som sideløbende er ved at blive udarbejdet i EU. Balance før driftsdøgnet skal tilpasses En anden regel, der bør tilpasses, er Balance før driftsdøgnet. Den er lavet i en tid, hvor det var nødvendigt for det systemansvarlige transmissionsselskab at planlægge i god tid, men må anses for at være forældet i sin nuværende form: Reglen siger dybest set: Du må ikke være i ubalance, men med meget mere svingende elproduktion strider en regel om at være i balance et helt døgn før produktionen imod naturlige karakteristika i det nye marked. Energinet.dk råder i dagligdagen over både hurtige og langsomme reserver til at håndtere ubalancer. Med flere af de hurtige reserver kan Energinet.dk handle mere effektivt, og dermed bliver der plads til at markedet kan arbejde tættere på driftsøjeblikket. Energinet.dk anbefaler: Energinet.dk arbejder på at tilpasse markedsforskriften om balance før driftsdøgnet, fordi den går imod principperne om at bringe handlen tættere på driftsøjeblikket. Praksis er allerede i løbet af de seneste år blevet blødt op, så kravet ikke længere fremstår som en pligt, men en service. Ubalancer skal afregnes ens Det er svært at lave præcise prognoser over elproduktion fra vindmøller og solceller. Og det er ikke nødvendigvis dårligt, at der er forskel på den strøm, aktører forventer at producere, og den de ender med at producere, blot der er et reelt og gennemskueligt marked, hvor aktøren med ubalancen har incitament til at handle sig i balance. Men i dag er der regler, der ikke tilskynder til fleksibilitet eller modarbejder incitamenterne, fordi der er forskellige priser og sanktioner. I dag er der forskel på, hvordan ubalancer afregnes for forbrugsansvarlige og for produktionsansvarlige. Forskellen er baseret på, om en aktørs ubalancer hjælper systemet i balance f.eks. 15

16 mindre produktion end ventet i en time med overproduktion - eller forværrer ubalancen f.eks. overproduktion i en time med samlet overproduktion. For produktion anvendes den såkaldte topris-model, hvor der gives en dårligere afregning, hvis en aktørs ubalance forværrer situationen, end hvis ubalancen hjælper systemet. For forbrug gælder derimod énpris-modellen, og den har samme afregningspris, uanset om ubalancen hjælper eller forværre systemet. Den uens betaling mellem forbrug og produktion kan give incitamenter til suboptimering. Energinet.dk anbefaler: At Energinet.dk arbejder på, i samarbejde med de nordiske TSO er, at ensrette ubalanceafregningen. Priser på ubalancer skal som udgangspunkt afspejle den marginale omkostning til håndtering af ubalancer. Energinet.dk vil arbejde på en énprismodel. Afregningen af ubalancer skal ses i sammenhæng med Energinet.dk s indkøb og brug af reserver, herunder prissætningen af reserverne i markederne samt størrelsen på ubalancer. Arbejdet skal ske under hensyntagen til de øvrige markedsdesignændringer, og i tråd med network codes, som sideløbende udvikles i EU. Effektubalance afregnes kun i vest Nogle regler i balancemarkedet er meget komplicerede og svært gennemskuelige. Eksempelvis findes der afregningsregler som kun gælder i Vestdanmark og kun gælder store produktionsenheder (kraftværker og havmølleparker). De samme regler findes af historiske årsager ikke i Østdanmark. For at skabe et velfungerende marked er der brug for transparente, gennemskuelige og ens regler. Energinet.dk anbefaler: At Energinet.dk arbejder på, at reglerne omkring effektubalanceafregning forsimples og ændres, så det bliver nemmere for aktører at handle. Ændringerne i effektubalanceafregningen skal koordineres med det arbejde, der allerede er i gang i nordisk regi om udvikling af markedet for automatiske reserver. Mere gennemskuelig anvendelse af specialregulering Der er i nordisk regi en regel om specialregulering, som skal sikre, at fejl i TSO ers elnet, udfald af udlandsforbindelse eller lign. ikke går ud over aktørerne og deres bud i regulerkraftmarkedet. Reglen kommer også i spil i perioder, hvor f.eks. meget stor nordtysk produktion i meget blæsende perioder presses nordpå, fordi det ikke kan komme sydover, da der er en flaskehals i det interne tyske elnet. I de situationer har Tyskland problemer med at holde balancen i nettet og nedregulerer først egne kraftværker, derefter spørger de Energinet.dk, om danske aktører kan levere specialregulering, altså nedregulere kraftværker eller vindmøller, da det endnu ikke er tilladt for tyske vindmøller at deltage i deres balancemarked. Specialregulering er i dag en kilde til forvirring, da aktører i markedet afregnes forskelligt afhængig af, om de aktiveres som specialregulering eller i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk anbefaler: At principperne og metodikken omkring specialregulering gøres mere transparente over for markedsaktørerne arbejdet er allerede i gang. 16

17 At Energinet.dk afventer resultatet af et dansk-tysk pilotprojekt om at koble regulerkraftmarkederne tættere. De kan på sigt overflødigøre behovet for noget specialregulering. At Energinet.dk tager reglen om specialregulering op til vurdering i nordisk regi, evt. med henblik på at fjerne den. Ændringerne skal laves i overensstemmelse med det arbejde til ændrede netværkskoder, der sideløbende sker i EU regi. Desuden har Markedsmodel 2.0-projektet identificeret flere andre markedsmekanismer og regler, som Energinet.dk foreslår justeret eller ændret. 17

18 Kritiske egenskaber Den generelle opfattelse af forsyningssikkerhed er nok, at så længe der er kul eller biomasse i kraftværkerne eller blæsevejr og gang i vindmøllerne, så har vi strøm i stikkontakterne. Men forsyningssikkerhed handler ikke kun om at putte nok kul eller biomasse i ovnene eller skrue nok op for gashanerne. Tilstrækkelig effekt eller systemtilstrækkelighed er kun den ene del af at sikre strøm i stikkontakterne. Den anden del af ligningen, systemsikkerhed, handler om, at selve systemet skal være tilstrækkelig stabilt. Så stabilt, at selvom en komponent som et kraftværk eller en udlandsforbindelse falder ud, må systemet ikke komme ud af balance. Det kan f.eks. være, hvis der sker kortslutninger, en komponent er defekt, eller et stormvejr giver væltede træer og nedfaldne ledninger. Systemsikkerheden skabes ved hjælp af såkaldte systembærende egenskaber, som i dag leveres fra kraftværker, jævnstrømsforbindelser eller synkronkompensatorer. Flere af de i alt forskellige tekniske egenskaber leveres af kraftværker. De tekniske egenskaber er indbygget i værkerne, som i dag er forpligtede til at stille dem til rådighed for elsystemet. I nogle tilfælde bliver omkostningen ved aktivering kompenseret, andre gange leveres egenskaben vederlagsfrit. om der kan skabes konkurrence om at levere ydelserne. At lave produkter, som kan handles og afregnes, er med til at skabe konkurrence og derved også gøre plads til nye aktører på markedet, f.eks. vindmøller. Dermed er der heller ikke tale om, at ændringerne er tænkt til at understøtte kraftværkernes vilkår. Det handler om at sikre, at markedet også i fremtiden har adgang til de nødvendige, kritiske egenskaber. Energinet.dk har i forbindelse med arbejdet med en ny systemydelsesstrategi taget hul på udfordringerne, bl.a. også TSO ens rolle og ejerskab af anlæg, der kan levere systembærende egenskaber. Energinet.dk anbefaler: At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang. På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene markedsgøres, afregnes eller forsat dækkes vederlagsfrit. Løsningsforslagene skal være i overensstemmelse med de fælles europæiske network codes. Men efterhånden som flere kraftværker lukker eller kører i færre og færre timer, vil egenskaberne mangle. Lidt populært sagt, kan det godt være, at elsystemet formelt har krav på at få ydelserne vederlagsfrit, men hvis ikke der er nogen til at levere dem, står vi alle sammen med et gevaldigt problem. Og man bør også både diskutere, om det ikke er rimeligt, at aktører direkte bliver kompenseret for de tekniske egenskaber, de leverer, og 18

19 Sammenfatning Markedsdesignet skal skabe rammer for markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling, og understøtte en øget internationalisering af energimarkederne. Overordnet er konklusionen i Markedsmodel 2.0-projektet, at det nuværende markedsdesign på en række punkter er lavet til det nuværende elsystem og ikke til fremtidens system. I fremtidens system skal markedet kunne endnu mere. Mere vedvarende energi betyder mere svingende produktion, og forbrugeren skal gå fra primært at være en passiv modtager til at være en aktiv deltager, der leverer nødvendig fleksibilitet. Derfor er der behov for alt fra små justeringer og ændringer til mere grundlæggende forandringer. En del af ændringerne og justeringerne har Energinet.dk allerede lavet eller er i gang med at gennemføre. Flere områder kan kræve ny lovgivning og politisk stillingtagen eller vil kræve enighed i nordisk regi eller fælles EU-regler. Omvendt er der områder, hvor det giver god mening at se tiden an og følge det arbejde, der parallelt bliver lavet i EU og vores nabolande. Vi har brug for at se, i hvilken retning de bevæger sig. Deres beslutninger vil påvirke det danske elmarked. Bl.a. er der tid til at følge effektsituationen nærmere, inden der på længere sigt træffes beslutning om evt. strategisk reserve eller kapacitetsmarked i Østdanmark. Europa-Kommissionen er netop i gang med en undersøgelse af kapacitetsmekanismerne ifm. kulegravning af statsstøtteregler, ligesom nabolandenes beslutninger kan få afsmittende virkning på Danmark. Desuden vil udfordringerne først vise sig om en årrække, og der vil være tid til at reagere og indføre tiltag også hvis udviklingen kommer til at gå hurtigere end ventet. Energinet.dk vil løbende overvåge situationen nøje. (Se figur på næste side) Markedsmodel 2.0 projektet har identificeret 24 aktiviteter. I de kommende uger og måneder vil Energinet.dk, i samarbejde med branchen og myndigheder, tage initiativ til at udmønte forslagene, herunder hvilke konkret samarbejdsmodeller, der bedst kan realisere initiativerne. Samlet set er det forventningen, at de foreslåede ændringer vil løse de udfordringer, som det nuværende markedsdesign vil støde ind i. Det har kun været muligt at regne på de økonomiske konsekvenser for tiltagene på effektområdet. Yderligere analyser af f.eks. de kritiske egenskaber - funktionaliteter skal afdække de økonomiske konsekvenser på de øvrige områder. Markedsmodel 2.0-projektet har fokuseret på perioden Men selv om der i perioden er lagt op til en række ændringer og tiltag, som vil lægge vigtige spor for de næste år, så kan de anbefalede aktiviteter ikke alene løse alle de skitserede udfordringer. I dag har vi 40 procent vind i vores elsystem, i 2020 har vi over 50 procent og i 2030 meget mere. Tingene udvikler sig, nye udfordringer og problemer vil vise sig, og der vil være brug for nye løsninger. Derfor skal udviklingen løbende følges og vurderes, så vi også fremover har et elmarked med konkurrence, innovation og sikker forsyning. 19

20 næste skridt markedsmodel 2.0-forløbet munder ud i 24 aktiviteter sikring af kritiske egenskaber Behovsafdækning Anbefalinger om tilvejebringelsesformer til nye systemydelser Juridisk analyse Opfølgning og implementering af eventuelle nye systemydelser Metodegodkendelse af nye systemydelser sikring af f leksibilitet i markedet Revurdering af krav om balance før driftsdøgn Opfølgning og info til aktører Tilpasning af effektubalanceafregning m.v. Opfølgning og info til aktører Analyse af veje til at åbne for handel tættere på driftsøjeblikket Udarbejdelse af Position Paper sikring af f leksibilitet på forbrugssiden Undersøg muligheder for statistiske metoder til måling af forbrug fra homogene enheder Tilpasning af produktdesign til fleksibelt forbrug Opfølgning, forberedelse og info til aktører Udarbejdelse af standardiserede aftalevilkår for 3. parts aggregering Vurdering af lempeligere krav til forbrugsmåling og evt. udvikling af DataHub Opbygning af viden om fleksibel forbrugsafkobling med markedsaktører bl.a. for at aktivere fleksibelt forbrug fra bygninger, industri og nødstrømsanlæg Implementering hævelse af prislofter Analyse af hvilket prisloft, der skal foreslås Forankring i det videre samarbejde med de europæiske TSO er sikring af tilstrækkelig kapacitet Udrulning af strategisk reserve Sammenligning af løsninger fra MM2 med DK1-DK2-infrastruktur Evaluér strategisk reserve med varme model i lyset af den udrullede strategiske reserve i 2016 Godkendelse og tilpasning af hjemler, som baner vej for evt. udrulning 20

21 21

22 Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 54 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 54 Offentligt 1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 54 Offentligt Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR Dok. 15/06357-1 1/170 8. september 2015 MSO/DGR Forord Af Søren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og Elmarked i Energinet.dk Elmarkedet skal fremtidssikres Et velfungerende elmarked er helt

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Vindkraftens Markedsværdi

Vindkraftens Markedsværdi Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018

Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker? Aktuel Konkurrenceforvridende vilkår i kraftvarmesektoren Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker? Dette

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen.

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen. Kontor/afdeling FOR Dato 13. december 2018 J nr. 2018-2460 /eko/kni/mhu Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Fremtidens markedsdesign

Fremtidens markedsdesign Fremtidens markedsdesign Aktørmøde 11. oktober 2012 Thomas Elgaard 1 Fysik Marked Tanker bag projekt: Velkendt problemstilling > er undersøgt løbende Kender vi udfordringerne og potentielle løsninger på

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Hvad skal supplere sol og vind i 2020?

Hvad skal supplere sol og vind i 2020? TEMA FOR MØLLEEJERE PÅ VEJ MOD 2020 Hvad skal supplere sol og vind i 2020? Af Paul-Frederik Bach Konsulent, tidligere underdirektør i Elsam og Eltra MW 6.000 4.000 Danmark 14 dage i september 2020 Det

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af: Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser

Læs mere

Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi

Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi Største energipolitiske udfordringer for energiproduktion - Ustabilt investeringsklima! Charlotte Søndergren Dansk Energi Energipolitiske udfordringer Energisystem under forandring kraftvarmeproduktion

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet

Elnettet. Analyse af elnettets funktionalitet Elnettet Analyse af elnettets funktionalitet Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Indledning 1 3. Det nuværende elsystem frem mod 22 14 4. Forsyningssikkerhed i elsystemet 2 5. Energisystemet frem mod 235 og

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND 1/5 NOTAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND Dato: 1. marts 2019 Forfatter: SCR/SCR Energinet

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING

MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING MARKEDER OG BEHOV FOR LAGRING Korttids- og langtidslagring Loui Algren Forretningsstøtte og -udvikling INDHOLD Behov for lagring i dag Behov for lagring i fremtiden DTI - Avanceret Energilagring 30-11-2017

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere