Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Transkript

1 Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. information til vejledere og integrationsmedarbejdere Uddannelse for voksne R. U. E

2 Indhold information til vejledere og integrationsmedarbejdere Ophavsret: Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 2003 Redaktion: Inger Bruun Redaktionsgruppe: Inger Bruun (R.U.E.) og Peter Villads Vedel (Integrationsministeriet) Forlagsredaktion: Benedikte Andersen og Dorit Priisholm Andersen Grafisk tilrettelægning og sats: Nielsen & Baillie Skrift: Myriad Roman Fotos: Simon Lautrop, Getty Images Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk a-s Oplag: Denne publikation findes også i elektronisk udgave på ISBN: Udgivet i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) Efter den 1. januar 2004 bestilles pjecen hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, tlf.: Redaktionen er afsluttet februar 2006 (2. udg.) Deklaration af hæftet, se side Et fleksibelt samspil 8 Tre uddannelser 9 Danskuddannelse 1 9 Danskuddannelse 2 9 Danskuddannelse 3 10 En fleksibel undervisning 10 Seks moduler 13 Omfang 13 Tempo 13 Kursister med særlige undervisningsbehov 14 Samspil med job, praktik og anden uddannelse 14 Job og praktik 14 Anden uddannelse 16 Prøver og bevis for aktiv deltagelse 16 Test og evaluering 16 Prøver 16 Bevis for aktiv deltagelse 17 Kommunalt ansvar 17 Uddannelsessteder 17 Adgang og optagelse 17 Voksne udlændinge 18 Danske statsborgere 18 Ledige danske og udenlandske statsborgere 18 Tilmelding 18 Ret til uddannelse i tre år 19 Fravær og indberetning 19 Kursister under integrationsloven 19 Økonomi under uddannelse 19 Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) 20 Andre (voksen)uddannelser 20 Anden undervisning i dansk som andetsprog 21 Flere oplysninger

3 3 Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har til formål at give voksne udlændinge de nødvendige dansksproglige forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark. Uddannelserne tilrettelægges efter lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven), som trådte i kraft 1. januar Uddannelserne foregår efter centralt fastlagte mål og rammer, men bliver tilrettelagt fleksibelt ud fra den enkelte udlændings baggrund og forudsætninger. Undervisningen bygger på kombination med job, arbejdspraktik, anden uddannelse eller undervisning. undervisning praktik job Der er tale om grundlæggende uddannelser, hvor kursisterne lærer at forstå, tale, læse og skrive dansk. Undervisningen erhvervsrettes afhængigt af målet for den enkelte kursist.viden om kultur og samfundsforhold i Danmark står også centralt i uddannelserne.

4 4 De tre uddannelser afsluttes med centralt stillede prøver, der giver landsdækkende kompetence i dansk sprog, så udlændingen bl.a. kan klare kravene til dansk i det danske samfund, herunder de krav til dansk, som stilles for at få beskæftigelse eller påbegynde anden uddannelse samt opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret. Både danskuddannelsesloven og integrationsloven forudsætter, at uddannelserne i dansk understøtter den øvrige integrationsindsats, herunder især indsatsen for integration på arbejdsmarkedet. Med denne pjece ønsker Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration at informere om lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Pjecen henvender sig til integrationsmedarbejdere inden for kommuner og AF, til udbydere af danskuddannelse og til uddannelsessteder, som samarbejder med udbyderne af danskuddannelse, samt til private og offentlige virksomheder. Mod på dansk I foråret 2003 har de tre sprogcentre i Ishøj, Hjørring og Holbæk afprøvet et seks måneders introduktionsforløb med 30 timers danskundervisning om ugen. Kursisterne har især arbejdet med et praktisk anvendeligt hverdagsdansk og med emner, som har spændt fra lægebesøg og indkøb til affaldssortering og jobsøgning. Der har været besøg af gæstelærere med praktisk erfaring, og kursisterne har selv været gæster i børnehaver, biblioteker, arbejdsformidling m.m. Endelig har kursisterne været i minipraktikker i fx cafeteria, butikker og lokale institutioner.

5 5 fabrik it forretning Alle deltagerne har lært mere dansk end normalt efter 6 måneders undervisning og har fået mere mod på at kontakte danskere og tale dansk. Et job i Danmark Undervisningen på Næstved Sprogcenter søger at støtte kursisterne i deres ønske om job i Danmark. Sideløbende med eller i forlængelse af den grundlæggende danskundervisning tilrettelægges undervisningen i forhold til sprog- og arbejdspraktik. Undervisningen målrettes også mod forskellige brancher afhængigt af forudsætningerne hos kursisterne og behovene på arbejdsmarkedet. Dertil kommer tilbud om undervisning af personer i arbejde. I en række tilfælde foregår danskundervisningen på selve arbejdspladsen, fx på en fabrik eller i et supermarked.

6 6 Blandt legetøj og køkkengrej Kagerulle! Ludospil! Opvaskebørste! Olga Filiti mindes, da hun endnu ikke kendte de danske ord på varerne på hylderne. Olga startede som servicemedarbejder i Bilka i Næstved via et integrationsprojekt og fik i starten kunderne til selv at forklare, hvad de skulle have. I dag guider hun sikkert andre rundt i virvaret af køkkengrej og legetøj. Olga er 24 år og uddannet miljøtekniker i Polen. Hun var godt på vej til en uddannelse i turisme, da hun mødte sin dansk/ italienske mand på Sicilien for et par år siden. De flyttede sammen til Danmark. Hun trives med at yde god service, så hun sætter pris på kontakten med både kunder og kolleger i Bilka. Jobbet kombinerer hun med danskundervisning, som foregår på et særligt hold for udenlandske medarbejdere i Bilka. Olga regner med at afslutte undervisningen med sprogprøve til jul. Derefter håber hun at få en elevaftale i Bilka og en handels- og kontoruddannelse. Hendes mål er enten at få mere ansvar i en forretning som Bilka eller allerhelst at arbejde på det lokale turistkontor. Olga

7 Et fleksibelt samspil 7 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådte i kraft den 1. januar Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indebærer: Tre danskuddannelser (1, 2 og 3), der alle er opdelt i seks moduler Hver af de tre uddannelser retter sig mod særskilte grupper af kursister Hvert modul har klare, evaluerbare mål På uddannelsernes to første moduler lærer kursisten at tale og forstå dansk på basalt niveau og får også grundlæggende forståelse for forholdene i Danmark med vægt på det danske arbejdsmarked Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt, hvad angår tid, sted, indhold og form. Undervisningen skal kunne følges uden for normal arbejdstid og kunne foregå i forbindelse med job, arbejdspraktik og anden uddannelse Danskuddannelse må aldrig spærre for et job Kultur- og samfundsforhold i Danmark har en central plads i uddannelserne Hver uddannelse afsluttes med en statskontrolleret prøve Et modul, der ikke afsluttes med en prøve, afsluttes med en intern modultest, der er adgangsgivende til det næste modul i rækken Den enkelte kursist har ret til uddannelse i tre år. Kommunen skal forlænge de tre år, når kursisten på grund af fx ustøttet fuldtidsjob, sygdom eller barsel m.m. har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse i løbet af treårsperioden. Danskuddannelse til voksne udlændinge er et kommunalt ansvar. Undervisningen foregår på kommunale sprogcentre og andre offentlige eller offentligt godkendte uddannelsessteder, ved private sprogcentre samt andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller job på en privat eller offentlig virksomhed. Udbyderne af danskuddannelse kan også formidle job og praktikpladser samt løse andre integrationsopgaver efter aftale med kommunen.

8 8 Tre uddannelser Indhold, tempo og niveau for danskuddannelse 1, 2 og 3 tilrettelægges, så undervisningen svarer til kursisternes mål og forudsætninger. Det korte sigte for alle tre uddannelser er, at kursisten hurtigt kan komme i gang på arbejdsmarkedet. Det lange sigte indeholder et bredere integrationspolitisk perspektiv. Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Niveaumodel Prøve i Dansk 2 Mundtligt Studieprøven Skriftligt Mundtligt Modul 6 Prøve i Dansk 3 Modul 5 Prøve i Dansk 1 Mundtligt Skriftligt Modul 6 Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Skriftligt Modul 4 Modul 6 Modul 3 Modul 2 Modul 3 Modul 1, 2, 3, 4 og 5 Modul 2 Modul 1 Modul 2 Modul 1 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

9 9 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem. Uddannelsen lægger især vægt på mundtligt dansk, så kursisterne kan begå sig i hverdagens almindelige situationer. Kursisterne lærer også at læse og skrive enkle tekster på dansk samt får viden om arbejdsmarkedet og det nære samfund. Målet for uddannelsen er, at kursisterne kan varetage et ufaglært job og virke aktivt som borgere i Danmark. Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Kursisterne lærer at forstå, tale og læse dansk, så de kan klare sig i hverdagen og på arbejdspladsen. Der lægges vægt på at lytte og (sam)tale. Kursisterne skal også kunne skrive enkelte tekster. Målet for uddannelsen er, at kursisterne skal kunne få et job og fungere aktivt som borgere i det danske samfund. Desuden skal undervisningen kvalificere kursisterne til at deltage i kompetencegivende AMU-kurser eller anden faglig efteruddannelse sammen med danske kolleger. De skal også kunne deltage i sosu-uddannelserne (grundlæggende social- og sundhedsuddannelser) eller andre kompetencegivende erhvervsuddannelser, evt. med støtte i form af supplerende danskundervisning under uddannelsen. Danskuddannelse 3 Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan fx være en erhvervsuddannelse, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Tempoet og niveauet er noget højere end på Danskuddannelse 2. Kursisterne lærer at perspektivere problemstillinger og inddrage generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden. De nuancerer deres talte og skrevne sprog, så de kan argumentere for personlige holdninger og synspunkter på dansk. Målet for uddannelsen er, at kursisterne skal kunne få et job eller tage fortsat uddannelse samt at kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund.

10 10 En fleksibel undervisning Målet er at sikre en høj kvalitet af danskuddannelserne over hele landet, samtidig med at undervisningen tilpasses kursisternes individuelle behov specielt i kombinationen af uddannelse og arbejde. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt som holdundervisning, selvstudium, it-baseret undervisning, fjernundervisning, hjemmearbejde, opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte. At lære dansk foregår imidlertid ikke blot i undervisningen, men også ved at kursisterne arbejder selvstændigt med sprogindlæring via samspil med job, praktik eller anden undervisning for at styrke sprogtilegnelsen. at (sam)tale og forstå dansk for hurtigt at kunne klare sig på en arbejdsplads og i dagliglivet her i landet. De to moduler sætter derfor fokus på hverdagssprog, lokalsamfund og arbejdsforhold samt på rettigheder og pligter. De to moduler vil ofte kunne gennemføres over seks måneder og tilrettelægges som heltidsundervisning. Kursister i job skal kunne følge undervisningen samtidig med jobbet. Samtidig med danskundervisningen gives særligt tilrettelagt undervisning i kulturog samfundsforhold i Danmark. Undervisningen i kultur- og samfundsforståelse giver kendskab til institutioner og værdier i det danske samfund. Hjælp til jobsøgning er en del af undervisningen. Seks moduler Hver uddannelse omfatter seks moduler. Hvert modul har nogle klare, evaluerbare mål. Kursisten skal have nået målene for et modul (bestå modultesten) for at kunne rykke op på det næste i rækken. Her og nu-dansk på modul 1 og 2 På de to første moduler lærer kursisten Grundlæggende dansk på modul 3 til 6 De fire øvrige moduler giver grundlæggende dansksproglige færdigheder med det formål, at kursisterne kan klare sig på arbejdsmarkedet og som aktive samfundsborgere på lige fod med andre i det danske samfund. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold er integreret i danskundervisningen.

11 11 Danske venner til at diskutere med Ibrahim Türksoy, 26 år og læreruddannet i Tyrkiet, brænder for historie, fodbold, musik og lystfiskeri. Og så for at virke som lærer i Danmark. Et par måneder med 30 timers danskundervisning om ugen på Ishøj Sprogcenter gav ham et vældigt mod på at tale dansk. Det bruger han, når han fx leder efter bøger om Danmarks historie på biblioteket. Og så søger han danske venner, så han også kan få snakket om det, han læser. Han vil lige nu lære så meget dansk, at han senere kan arbejde som lærer i Danmark. Ibrahim

12 12 Geologi og ingeniør Selim Baran arbejder på et blomsterpakkeri i Ishøj.To gange om ugen går han til undervisning på Ishøj Sprogcenter. Selim, 23 år, kom til Danmark fra Tyrkiet for 2 år siden med nogle års studier inden for geologi i bagagen. Hans drøm er at få en uddannelse inden for det samme område. En uddannelse, der, som Selim udtrykker det, er god for Danmark. Lige nu koncentrerer han sig om at lære dansk og om at tjene penge til sit og sin kones liv. Bagefter håber han at gå i gang med uddannelsen. Selim

13 13 De fire moduler vil normalt være tilrettelagt på deltid, så de kan kombineres med job, arbejdspraktik samt med anden uddannelse og faglig opkvalificering i fuldtidsforløb. Det kan være i samarbejde med virksomheder eller uddannelsessteder som sosu-skoler og erhvervsskoler. Omfang Danskuddannelse 1, 2 og 3 er alle normeret til 1,2 års fuldtidsuddannelse. Hvert modul svarer i gennemsnit til 0,2 årsværk. Uddannelserne tilrettelægges, så de kan afsluttes med prøve inden for tre år. Tempo Uddannelsesstedet udarbejder sammen med kursisten en individuel læringsplan for dennes danskuddannelse og sprogtilegnelse. For kursister omfattet af integrationsloven eller af lov om en aktiv beskæftigelsespolitik bygger læringsplanen på den individuelle kontrakt eller jobplan.tempoet for gennemførelsen af et modul er således helt individuel afhængig af kursisternes indlæringshastighed, samtidige beskæftigelse m.v. Kursister med særlige undervisningsbehov Nogle kursister har særligt svært ved at lære dansk. Det kan skyldes ordblindhed eller andre læse- og stavevanskeligheder, krigs- og torturtraumer, psykiske lidelser eller sent erhvervede hjerneskader. Mange uddannelsessteder kan tilbyde disse kursister undervisning på små hold eller eneundervisning i helt særlige tilfælde. I andre tilfælde kan kursisten få undervisning efter lov om specialundervisning for voksne eller egentlige behandlingstilbud. Danskuddannelse og undervisning efter lov om specialundervisning for voksne kan også supplere hinanden.

14 14 Samspil med job, praktik og anden uddannelse Danskuddannelsesloven forudsætter et tæt samspil med kursistens ustøttede eller støttede job, praktik og anden uddannelse. Job og praktik Den grundlæggende dansksproglige undervisning inden for danskuddannelsesloven kan tilpasses, så den understøtter den enkelte udlændings aktuelle job fra ufaglært, branchespecifikt arbejde til højt kvalificerede job inden for fx industrien eller sundhedssektoren. Danskuddannelse foregår i videst muligt omfang som ud af huset-undervisning på arbejdspladser og på uddannelsessteder. Virksomhederne skal selv betale for virksomhedsspecifik danskundervisning, der alene tager sigte på forhold eller produktion på konkrete virksomheder. Medarbejdere, som har opnået dansk statsborgerskab, deltager i danskuddannelsen mod fuld brugerbetaling. Anden uddannelse Danskuddannelserne kan efter aftale med kommunen også udbydes af andre uddannelsessteder som voksenuddannelsescentre (VUC), sosu-skoler, erhvervsskoler og folkehøjskoler m.fl. Det giver særlige muligheder for sammenhængende forløb mellem danskuddannelse og anden kompetencegivende uddannelse. At arbejde med børn Serpil Ôztürk, 20 år, har gået 5 år i skole i Tyrkiet, så måske er vejen lang, inden hun får opfyldt sit ønske om at arbejde med børn i Danmark. Hun vil gerne være pædagogmedhjælper. Lige nu slider hun i det med at lære dansk ivrigt bistået af sin mand, så drømmen kan blive til virkelighed.

15 15 Serpil

16 16 Prøver og bevis for aktiv deltagelse Test og evaluering Uddannelsesstedet tester kursisternes dansksproglige niveau efter centralt fastsatte retningslinjer som led i afslutningen af de enkelte moduler. Uddannelsesstedet tester ud fra materiale udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Prøver De afsluttende, statskontrollerede prøver foregår to gange om året i maj/juni og november/december. Tilmeldingsfristen ligger normalt 10 uger før prøverne. Alle prøver består af en skriftlig og en mundtlig del og omfatter fire færdigheder: læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation. Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1. Uddannelsen tager sigte på kvalificering til at varetage ufaglært arbejde og tilværelsen som aktiv medborger i det danske samfund. Prøve i Dansk 2 Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2. Uddannelsen tager sigte på ufaglært og faglært arbejde samt på deltagelse i kompetencegivende, faglige uddannelser og kurser som AMU og sosu-uddannelserne. Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse 3, modul 5, afsluttes med Prøve i Dansk 3. Uddannelsen sigter på erhvervsarbejde samt på deltagelse i kompetencegivende erhvervsog voksenuddannelse. Danskuddannelse 3, modul 6, afsluttes med Studieprøven. Denne prøve er normalt det dansksproglige adgangsgrundlag til de videregående uddannelser. For at blive optaget på en videregående uddannelse kræver uddannelsesstedet normalt, at Studieprøven er bestået med karakteren 6 i fire delprøver. Nogle uddannelsessteder kræver dog prøven bestået med en højere karakter. Studieprøven er også det dansksproglige krav for at få autorisation inden for enkelte erhverv. Klage over prøve Den enkelte kursist kan klage over prøven og prøveafholdelsen til den udbyder, hvor prøven er aflagt. Kursisten kan indbringe udbyders afgørelse til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Dansk indfødsret Ansøgere om dansk indfødsret kan bruge prøverne til at dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold. Fra 2006 er minimumskravet til dokumentation af danskkundskaber Prøve i Dansk 3, der afløser den hidtidige Prøve i Dansk 2. Derudover er der krav om en indfødsretsprøve med fokus på viden om danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Bevis for aktiv deltagelse Bopælskommunen giver kursister, som er omfattet af integrationsloven, og som ikke har bestået en danskprøve, et bevis for aktiv deltagelse. Kursisterne skal normalt have fulgt 85% af de gennemførte skemalagte undervisningsaktiviteter, som har været lærerstøttet. Under særlige omstændigheder kan der udstedes bevis for aktiv deltagelse til kursister, som ikke har deltaget i 85% af de nævnte undervisningsaktiviteter. Øvrige kursister kan bede uddannelsesstedet om et bevis for aktiv deltagelse, som kan udstedes, hvis kursisten har deltaget i mindst 85% af den gennemførte skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktivitet.

17 Kommunalt ansvar Adgang og optagelse 17 Bopælskommunen skal tilbyde alle, som er omfattet af danskuddannelsesloven, et relevant tilbud. Desuden skal kommunen informere om tilbuddet samt sikre kvaliteten af uddannelserne. Kommunen har ansvar for, at undervisningen udbydes i henhold til gældende regler, men kan overlade dette ansvar til en anden kommune eller et kommunalt fællesskab. Uddannelsessteder Danskuddannelserne kan foregå på: Kommunale og private sprogcentre Erhvervsskoler, andre uddannelsessteder med arbejdsmarkedsuddannelser, ungdomsskoler, VUC, socialog sundhedsskoler, folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, landbrugsskoler, daghøjskoler og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige Andre private uddannelsessteder, når uddannelsen er led i job eller aktivering på en privat eller offentlig virksomhed. Et sprogcenter skal udbyde mindst to danskuddannelser. Øvrige uddannelsessteder kan udbyde en eller flere af danskuddannelserne, evt. kun enkelte af uddannelsernes moduler. Uddannelsesstederne kan have afdelinger permanent eller ad hoc på flere forskellige lokaliteter, herunder arbejdspladser, så undervisningen foregår så tæt på kursisterne som muligt. Praktik, jobformidling og andre integrationsopgaver En udbyder af danskuddannelse kan efter aftale med en kommune varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse, fx virke som et integrationscenter, dvs. tilrettelægge integrationsforløb og formidle praktikforløb og job. Uddannelsesstedet kan også tilbyde undervisning i andre fag som indtægtsdækket virksomhed, fx it og matematik. Voksne udlændinge Udlændingen skal være fyldt 18 år og have opholdstilladelse eller på anden måde have ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid efter den gældende lovgivning samt være folkeregistreret i Danmark (have fået et cprnummer). Unge udlændinge under 18 år kan deltage i danskuddannelse, når det ikke er muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud. Gratis Uddannelserne er gratis for udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, samt for øvrige udlændinge, der ikke er selvforsørgende. For dagpengeog kontant-/starthjælpsmodtagere betaler den henvisende myndighed for undervisningen. Gebyr Kommunen kan opkræve deltagergebyr hos kursister, som er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven. Det gælder fx borgere fra EU- og EØS-lande, personer med au pair-status og udvekslingsstuderende. Hertil kommer selvforsørgende udlændinge, der er kommet til Danmark før 1999.

18 18 Prisen er højst: 500 kr. for kursister, som har opholdstilladelse, der giver mulighed for varigt ophold i Danmark, fx familiesammenførte kr. for kursister, som har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, fx på grund af arbejde, studier eller au pair-arbejde kr. for kursister, som har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark på grund af uddannelse eller undervisning, som primært betales af den studerende selv, fx højskoleophold. Selvstuderende, dvs. prøvedeltagere, der ikke har fulgt undervisningen på det prøveforberedende modul, betaler et gebyr på kr. for at gå til prøve. Dog betales 612 kr. for at gå til prøve på henholdsvis den skriftlige og den mundtlige del af Studieprøven eller i alt kr. Beløbene reguleres én gang årligt. Danske statsborgere Grønlændere og færinger, som bor i Danmark og har mangelfulde danskkundskaber, kan deltage i uddannelserne på lige fod med udlændinge. Det samme gælder hjemvendte udlandsdanskere og deres børn over 18 år, hvis de ikke behersker dansk. Gratis eller gebyr Der gælder de samme regler om gratis uddannelse eller gebyr som for voksne udlændinge. Fuld betaling Personer med udenlandsk baggrund i øvrigt, som har fået dansk statsborgerskab, men som behersker dansk dårligt, har ret til at deltage i uddannelsen mod at betale den fulde pris. Kommunen kan yde fuldt eller delvist tilskud til betalingen for uddannelsen. Ledige danske og udenlandske statsborgere Kommunen og AF kan henvise forsikrede ledige og kontant-/starthjælpsmodtagere til uddannelse i dansk som andetsprog som led i en jobplan i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uddannelsen betales af kommunen eller AF. Tilmelding Kursisten skal henvende sig til sin bopælskommune, som henviser til en udbyder. Forsikrede ledige kan også henvises til danskuddannelse direkte af AF. Integrationskursister, dagpenge- og kontant-/starthjælpsmodtagere m.fl. bliver henvist til en bestemt udbyder. Kommunen eller AF kan dog tage hensyn til ønsker om udbyderen. Selvforsørgende kursister, som ikke modtager aktivtilbud, har ret til selv at vælge udbyder. Kursisterne kommer normalt til samtale hos udbyderen, når de skal starte på uddannelsen for at kunne blive placeret på den relevante uddannelse og det rette modul. Maks. 1 måneds ventetid Alle udlændinge skal kunne begynde uddannelsen inden for en måned fra deres ankomst til kommunen eller fra deres anmodning om optagelsen på danskuddannelse.tidspunktet regnes fra den dag, kommunen har overtaget ansvaret for kursister omfattet af integrationsloven. For øvrige kursister regnes tidspunktet fra den dag, kursisten har søgt kommunen om uddannelsen eller er blevet henvist til uddannelsen af kommunen eller AF som led i aktivering. Ret til uddannelse i tre år Retten til uddannelse gælder i op til tre år, efter det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen.

19 Økonomi under uddannelse 19 Kommunen skal forlænge treårsperioden for kursister,som ikke har afsluttet uddannelsen inden for de tre år pga. sygdom,barsel eller ustøttet fuldtidsjob.kommunen kan forlænge uddannelsestiden for øvrige kursister,som ikke har påbegyndt eller afsluttet en danskuddannelse inden for de tre år. Kursister,som er startet på undervisning i dansk som andetsprog inden d. 1.januar 2004,har op til tre år til at afslutte uddannelsen fra den 1.januar Fravær og indberetning Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i danskuddannelsen. Uddannelsesstedet indberetter løbende kursisternes sproglige udvikling og tilstedeværelse i den skemalagte undervisning med lærerstøtte til bopælskommunen eller anden henvisende myndighed. Kursister under integrationsloven Danskuddannelse er en del af introduktionsprogrammet for nyankomne udlændinge, som er omfattet af integrationslovens bestemmelser om dette program. Det betyder, at danskuddannelse er omfattet af de regler, som gælder for introduktionsprogrammet vedr. aktiv deltagelse i programmet, betingelser for introduktionsydelse og tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Mange kursister i danskuddannelse forsørger sig selv og deltager i uddannelsen ved siden af job eller studier. Kursister, som er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsespolitik eller lov om aktiv socialpolitik, får ydelser efter disse love til at dække deres leveomkostninger under uddannelsen. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Kursister, som er mellem 25 og 59 år, kan få Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til at deltage i uddannelse i dansk som andetsprog, når de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage støtte. Kursister i job kan få støtte i op til 80 ugers undervisning omregnet til heltid. Ledige, som er fyldt 25 år og har ret til dagpenge, kan deltage i op til seks ugers selvvalgt uddannelse med SVU inden for de første 12 måneders ledighed. En af betingelserne for at modtage SVU er, at kursisterne er kortuddannede. Man er kortuddannet, når man har højst 10 års skolegang og en toårig eller forældet erhvervsrettet uddannelse. Der kan ses bort fra dele af skolegang eller uddannelse fra udlandet, som ikke kan bruges i Danmark. Du kan få mere at vide om SVU hos a-kasser og VUC, hvor kursisten også kan søge om SVU. Du kan også få mere at vide på hjemmeside under SUstyrelsen, som er den centrale SVU-myndighed.

20 20 Andre (voksen)uddannelser Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er et godt dansksprogligt grundlag for såvel de ordinære ungdomsuddannelser og videregående uddannelser som til andre voksenuddannelser. Ungdomsuddannelserne og de øvrige voksenuddannelser som AMU og erhvervs- og sosu-uddannelser bygger på dansksproglige forudsætninger svarende til Prøve i Dansk 2 og 3. Der kan evt. tilrettelægges forkurser eller undervisning i dansk som andetsprog sammen med eller på de pågældende uddannelsessteder. Studieprøven i dansk som andetsprog, som afslutter Danskuddannelse 3, modul 6, er det dansksproglige adgangsgrundlag til hovedparten af de videregående uddannelser, evt. bestået med bestemte karakterer i de fire delprøver. Der findes formaliserede forkurser til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne. Udlændinge har mulighed for kompetenceafklaring på AMU, GVU og erhvervsuddannelserne. Anden undervisning Udlændinge, der har afsluttet deres danskuddannelse, kan fortsætte med undervisning i dansk andre steder i uddannelsessystemet. Læseundervisning i den forberedende voksenundervisning (FVU-læsning) FVU-læsning henvender sig til voksne med behov for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen er opdelt i fire trin. Undervisningen på trin1 kan tilrettelægges særligt for deltagere, som har dansk som andetsprog og har et mundligt dansksprogligt niveau mindst svarende til Prøve i Dansk 1, gennemført modul 5 i Danskuddannelse 2 eller gennemført modul 4 i Danskuddannelse 3. Undervisningen kan på hvert af de fire trin afsluttes med en prøve. Det er frivilligt at deltage i prøve. Dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse (avu) Faget Dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse (avu) henvender sig til voksne, der ikke har dansk som deres modersmål. Undervisningen omfatter mundtlig og skriftlig fremstilling, tekstlæsning og sproglære. Undervisningen bygger normalt på, at kursisten har dansksproglige forudsætninger svarende til Prøve i Dansk 3. Undervisningen svarer til dansk trin 1 på avu og afsluttes med en tilsvarende prøve, der svarer til folkeskolens afgangsprøve (efter 9. klassetrin i grundskolen). Med denne eksamen eller voksenprøven dansk trin 1 kan kursisten fortsætte med dansk trin 2 på avu, hvor prøven svarer til folkeskolens 10.- klasse-prøve. Disse avu-prøver henvender sig til kursister, som fx ønsker at fortsætte på hf eller enkeltfag på studenterkurser.

21 Flere oplysninger 21 Dansk for tosprogede som hf-enkeltfag Faget Dansk for fremmedsprogede er et fag på Særligt hf-forløb for fremmedsprogede, som er et 1-årigt hfforløb. For at kunne blive optaget skal kursisten have 12 års skolegang i hjemlandet og en eksamen, der svarer til en dansk gymnasial uddannelse, men som ikke umiddelbart giver adgang til videregående uddannelse i Danmark. Der undervises både i fagene dansk og historie efter en særlig læseplan for fremmedsprogede. AMU med danskundervisning AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) tilbyder særligt tilrettelagte forløb med danskundervisning for indvandrere og flygtninge. AMU retter sig mod ufaglærte og faglærte. Få flere oplysninger om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., herunder om regler og bestemmelser på hjemmesiden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Læs også om danskuddannelse på som er en hjemmeside for offentlig voksen- og efteruddannelse. Her finder man bl.a. en oversigt over alle sprogcentre og andre offentlige og private udbydere af dansk som andetsprog. Eller kontakt det enkelte sprogcenter, andre udbydere eller bopælskommunen.

22 22 Kompetencesystemet Videregående uddannelser Master Diplom Kandidat LVU VVU KVU MVU Bachelor Hf m.v. AMU GVU/VEUD m.v. EUD m.v. Gymnasiale uddannelser AVU trin 2 Danskuddannelse til voksne udlændinge FVU AVU trin 1 Grundskole Basis Voksenuddannelser Grundskole og ungdomsuddannelser

23 Deklaration 23 Uddannelser for voksne og unge Nogle uddannelser er især for unge. Andre uddannelser er især for voksne. De er vist i hver sin kolonne i skemaet på modsatte side. Skemaet viser, hvordan alle uddannelser er bygget sammen som byggeklodser, og hvordan danskuddannelse til voksne udlændinge er placeret i forhold til andre uddannelser. FVU Forberedende voksenundervisning Avu Almen voksenuddannelse Hf m.v. Gymnasiale uddannelser for voksne AMU Arbejdsmarkedsuddannelser Titel Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. information til vejledere og integrationsmedarbejdere. Redaktion Inger Bruun. Udgiver Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Kilder Pjecens tekst er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Formål, målgruppe og anvendelse Pjecen præsenterer uddannelse i dansk til voksne udlændinge og henvender sig til de medarbejdere inden for kommuner og AF, som varetager opgaver vedr. voksne udlændinge, samt virksomheder, som beskæftiger udlændinge. GVU Grunduddannelse for voksne VEUD Voksenerhvervsuddannelse Datering Pjecen er udgivet 1. gang december Revideret februar Eud Erhvervsuddannelse KVU Korte videregående uddannelser MVU Mellemlange videregående uddannelser Omfang, udgave og versioner Pjecen er på 24 sider. Den findes i elektronisk form på Integrationsministeriets netsted: LVU Lange videregående uddannelser VVU Videregående voksenuddannelser

24 Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning