Danmark bruger færre penge på uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark bruger færre penge på uddannelse"

Transkript

1 Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det står slet ikke mål med den store stigning i antallet af elever. Danmark bruger i dag færre penge pr. studerende end i 28. Det gælder både, når man ser på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, og i udpræget grad på de videregående uddannelser. Danmark er det land i OECD, hvor uddannelsesudgiften pr. studerende på de videregående uddannelser er faldet mest siden 28, kun overgået af Irland. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Frederik Steiner 17. juli 217 Analysens hovedkonklusioner Danmark er det land i OECD, hvor de offentlige udgifter til uddannelse målt i forhold til BNP er næsthøjest. Ser man udgiften pr. studerende er billedet et ganske andet. Danmark ligger ikke i top, når det kommer til udgifterne pr. studerende på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Danmark ligger hhv. nr. 12 og nr. 14 blandt OECD-landene. Danmark bruger i dag færre penge pr. studerende, end vi gjorde i 28. En udvikling, der går stik imod udviklingen i mange andre lande. Danmark sakker bagud. På grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet er det danske forbrug pr. studerende faldet med 5 procent siden 28. tet er en stigning på 8 procent. På de videregående uddannelser i Danmark er udgifterne pr. studerende faldet med 25 procent siden 28. Det er det næststørste fald i OECD. Gennemsnittet er en stigning på 5 procent. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 AE har gennemgået den seneste OECD-publikation Education a Glance 216 og set på, hvor mange penge Danmark bruger på uddannelse i forhold til andre lande. Ifølge OECD s seneste opgørelse over OECD-landenes offentlige udgifter til uddannelse, så er Danmark det land, der bruger næstmest på uddannelse opgjort i forhold til BNP. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Offentlige udgifter til uddannelsesinstitutioner, opgjort som andel af BNP Pct. Austria New Zealand Switzerland Canada Latvia Offentlige udgifter som pct. af BNP Pct Anm.: Figuren dækker kun OECD-lande (der mangler data for Luxembourg og Grækenland). Kun offentlige udgifter til uddannelse indgår i denne figur. Figuren bygger på uddannelsesudgifterne i 213. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, indikator B2. Således tegner der sig umiddelbart et billede af, at Danmark er et af de lande, der bruger flest på uddannelse. Men ser man på forbruget i forhold til antallet af studerende, så er billede et ganske andet. Figur 2 viser det samlede uddannelsesforbrug på uddannelsesinstitutionerne i landene opgjort pr. studerende, når man ser fra de primære uddannelser (svarende til grundskolen) til de tertiære uddannelser (dvs. de videregående uddannelser). Her ses det, at Danmark ligger på en 1. plads og kun lige over tet. Danmark ligger væsentligt under både Norge og Sverige. Da OECD lavede samme opgørelse i baseret på tal fra 28, lå Danmark på en 5. plads. OECD-opgørelsen over forbruget på uddannelsesinstitutionerne dækker det forbrug, der finder sted inden for institutionerne såvel offentligt som privat finansieret. Mange forskellige typer af udgifter spiller ind. Udover kerneaktiviteten undervisning dækker opgørelsen også udgifter forbundet med supplerende aktiviteter (transport, mad samt bolig som institutionerne står for) samt udgifter til forskning og udvikling. Udgifter til uddannelsesstøtte, dvs. SU, indgår dog ikke i denne opgørelse. 1 Se Education at a glance 211 table b1.1a. 2

3 Selvom indikatorerne i OECD s talmateriale er internationalt sammenlignelige, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i uddannelsesstruktur og datakvalitet OECD-landene imellem. Figur 2. Årlige udgifter på uddannelsesinstitutionerne opgjort pr. studerende $ pr. studerende 25. $ pr. studerende Luxembourg Switzerland Austria Canada New Zealand Latvia Forbrug pr. studerende, alle uddannelser Anm.: Kun OECD-lande. Indeholder privat forbrug på uddannelse. Opgørelsen dækker udgifter på institutionerne og udover kerneaktiviteter til undervisning dækker opgørelsen også forskning og udvikling samt udgifter til andet end undervisning såsom supplerende services som måltider, transport, boligforhold. Figuren bygger på uddannelsesudgifterne i 213. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, indikator B1 Ser man på forbruget pr. studerende på institutionerne på det primære uddannelsesområde, der dækker -6. klasse, så ligger Danmark nummer 4, og pænt over tet på niveau med, Sverige, og Østrig, jf. figur 3. Det er især forbruget pr. studerende i det primære område, der trækker Danmark op, sådan at vi i gennemsnit ligger på 1. pladsen samlet set jf. figur 2. Figur 3. Udgifter på uddannelsesinstitutionerne pr. studerende i primær uddannelse Luxembourg Switzerland Austria Canada New Zealand Latvia Forbrug pr. studerende Anm.: Se figur 2. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.3 3

4 Ser man på det sekundære område, der i Danmark dækker udskolingsområdet og ungdomsuddannelserne, så ligger Danmark på en 12. plads ud af de 33 OECD-lande, der indgår i opgørelsen, jf. figur 4. Dette er under flere af de lande, som vi normalt gerne vil sammenligne os med. I OECD s opgørelse i 211 lå Danmark som det land, der brugte 8. mest pr. elev på det sekundære område 1. Figur 4. Udgifter til uddannelsesinstitutionerne pr. studerende i sekundære uddannelser Luxembourg Switzerland Austria New Zealand Latvia Forbrug pr. studerende Anm.: Se figur 2. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.3 I den seneste rapport fra OECD, Education at a glance 216 har man opgjort udviklingen i det samlede forbrug på de primære og sekundære uddannelser fra 28 til 213 og sammenlignet med, hvordan antallet af studerende har udviklet sig i samme periode. Tallene er gengivet i figur 5, hvor de mørkeblå søjler til viser, hvordan udgiften til de primære og sekundære uddannelser har udviklet sig fra 28 til 213. De lyseblå søjler viser, hvordan antallet af studerende har udviklet sig. I de fleste lande er de samlede udgifter til de primære og sekundære uddannelser steget mere end antallet af studerende. Det ses, at antallet af studerende i Danmark er steget mere, end forbruget er. Mens forbruget steg 9 procent fra 28 til 213, steg antallet af studerende på de primære og sekundære uddannelser 14 procent i samme periode. Selve forbruget er altså steget på de primære og sekundære uddannelser, men forbruget er ikke fulgt med antallet af elever på uddannelserne. 4

5 Figur 5. Udvikling i udgifter og antal studerende på primære/sekundære uddannelser, Indeks (=28) Indeks (=28) Forbrug Antal studerende Anm.: Ingen data for nogle af de andre OECD lande. Indeholder privat forbrug på uddannelse. Denne indikator indeholder også post secondary non tertiary se boks 1. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.5a Ser man på udviklingen i forbruget pr. studerende (dvs. forskellen mellem de to søjler i figur 5), får vi billedet i figur 6. Her ses at, at i 18 ud af de 28 EU-lande er forbruget pr. studerende på de primære og sekundære uddannelser steget siden 28. Men ikke i Danmark. Vores udgift pr. studerende er faldet 5 procent fra 28 til 213. Danmark er således blandt de 1 lande, som bruger mindre pr. studerende på de primære og sekundære uddannelser end tidligere. Det bringer os i klub med bl.a. Slovenien,, Irland, Italien og Spanien, som også har haft faldende udgifter pr. studerende. Det bemærkes, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med fx Norge, Sverige,, Nederlandene, og Tyskland, alle har øget udgiften pr. studerende fra 28 til 213. I OECD-landene som gennemsnit har man øget udgiften pr. studerende med 8 procent. 5

6 Figur 6. Udvikling i udgifter og antal studerende på primære/sekundære uddannelser, Indeks (=28) Indeks (=28) Forbrug pr. studerende Ændring Anm.: Ingen data for nogle af de andre OECD lande. Indeholder privat forbrug på uddannelse. Denne indikator indeholder også post secondary non tertiary se boks 1. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.5a Markant fald i udgiften pr. studerende på de videregående uddannelser På det tertiære niveau, dvs. det område, der i Danmark dækker de videregående uddannelser, er Danmark ifølge de seneste opgørelse fra OECD helt nede på en 14. plads ud af de 34 lande, der indgår i opgørelsen. Det fremgår af figur 7. Danmark ligger således på et lavere niveau end flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Sverige, Norge og Nederlandene. OECD bemærker i rapporten fra 216, at Danmark er et af de lande, der bruger under 1,5 så meget pr. studerende på tertiære uddannelser som på det primære område. I gennemsnit inden for OECD bruges 1,9 gange så meget pr. studerende på de videregående uddannelser som på det primære område. I 211-rapporten var Danmark det land, der brugte 6. mest per studerende på det tertiære område 1. 6

7 Figur 7. Udgifter på uddannelsesinstitutionerne pr. studerende i tertiære uddannelser Luxembourg Switzerland Canada Austria New Zealand Latvia Forbrug pr. studerende Anm.: Se figur 2. Kun OECD-lande. Der mangler data for Grækenland. Figuren bygger på uddannelsesudgifterne i 213. Incl. udgifter til forskning og udvikling. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.3 På det tertiære område er der ifølge OECD (216) sket et endnu større fald i forbruget pr. studerende end på det primære og sekundære område, jf. figur 8 og 9. Her er Danmark ikke kun dårligt placeret i forhold til de lande, som vi normalt gerne vil ligge på niveau med, Danmark er det land, som har den næst dårligste udvikling. Af figur 8 ses det, at den samlede udgift til de tertiære uddannelser i Danmark kun er steget spinkelt med 3 procent fra 28 til 213, mens antallet af studerende er steget markant i samme periode nemlig med 38 procent. Det bringer os som sagt på en næstsidste plads i figur 9, hvor det ses, at udgiften pr. studerende på de tertiære uddannelser er faldet med hele 25 procent. Kun Irland ligger dårligere. Mange af lande, vi normalt sammenligner os med, har også haft en markant stigning i antallet af studerende. Men i de fleste lande har man samtidig valgt at bruge flere penge på uddannelserne. I Danmark er udgifterne steget meget, meget lidt i forhold til antallet af studerende, og dermed er vi på nær Irland dét land i OECD, hvor udgiften pr. studerende på de tertiære uddannelser er faldet med. 7

8 Figur 8. Udvikling i udgifter og antal studerende på tertiære uddannelser, Indeks (=28) Indeks (=28) Forbrug Antal studerende -2 Anm.: Ingen data for nogle af de andre OECD lande. Indeholder privat forbrug på uddannelse. Incl. udgifter til forskning og udvikling. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.5b Figur 9. Udvikling i udgifter og antal studerende på tertiære uddannelser, Indeks (=28) Indeks (=28) Forbrug pr. studerende -4 Anm.: Ingen data for nogle af de andre OECD lande. Indeholder privat forbrug på uddannelse. Incl. udgifter til forskning og udvikling. Kilde: AE pba. OECD, Education at a Glance 216, B1.5b Det er en kedelig tendens, at Danmark bruger mindre pr. studerende på uddannelserne. Når antallet af studerende stiger voldsomt, må udgifterne i et eller andet omfang følge med. Ellers kan man frygte, at det går ud over kvaliteten. Uddannelsesudgifterne er slet ikke fulgt med det stigende antal studerende i Danmark især ikke på de videregående uddannelser. I gennem de seneste to finanslove har regeringen med Venstre i spidsen gennemført milliardbesparelser på uddannelse. Besparelserne betyder, at vi formentligt vil se, at Danmark de kommende år falder endnu længere ned i de internationale sammenligninger. 8

9 At spare på uddannelse er den helt forkerte vej at gå. Ser vi på tendenserne frem imod 225, så tegner der sig et billede af, at vi kommer til mangle personer med erhvervskompetencegivende uddannelser. Vi kommer både til at mangle faglærte og personer videregående uddannelser, mens vi har overskud af ufaglærte. Det er bydende nødvendigt, at vi Danmark investerer massivt i uddannelse og efteruddannelse frem for at spare. Uddannelse er en god investering for staten. Når vi poster penge i at uddanne befolkningen, kan vi se frem til et højere skattegrundlag og en højere produktivitet i samfundet. I dag er det stadighver sjette elev, der forlader folkeskolen uden at få en uddannelse bagefter. Analyser fra Undervisningsministeriet har vist, at mere end 7. unge under 3 år står uden for job og uddannelse uden at have en ungdomsuddannelse 2, og ifølge de seneste prognoser vil 19 procent eller næsten hver femte ikke have fået en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. 3 Det er alt for mange. Og det bliver dyrt for samfundet på den lange bane. 2 23/2/17 7. unge har hverken ungdomsuddannelse eller er i job 3 UVM s profilmodel 8 år efter 9. klasse. 9

10 Boks 1: Sådan har vi gjort OECD samler hvert år en lang række indikatorer i rapporten Education at a glance. OECD skriver i noterne (Se anneks 3, s. 75) til rapporten Education at a glance 216 om indikator B1 samt B2, at de dækker alle uddannelsesniveauer undtagen ISCED, dvs. førskolealderen, dvs. børnehaver. Selvom indikatorerne i OECD s talmateriale er internationalt sammenlignelige, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i uddannelsesstruktur og datakvalitet OECD-landene imellem. Undervisnings- og forskningsministeriet har i rapporten, der er kommentarerne til Education at a Glance 216 noteret sig, at man mener at udgifterne pr. studerende på de videregående uddannelser varierer for meget fra år til år. Man har derfor igangsat et arbejde i forhold til at højne kvaliteten af dataindberetningerne. ISCED: Da der kigges på Danmarks rangering i forhold til de andre OECD lande, bruges der det internationale klassifikationssystem for uddannelsesniveau ISCED. International Standard Classification of Education, som det står, rangerer uddannelsesniveauer inden for 3 hovedgrupper: Primær primary education ISCED 1 Sekundær secundary education ISCED 2 og 3 Tertiær tertiary education ISCED 5-8 Disse tre grupper inddeles yderligere i flere understadier, der i alt giver 8 niveauer af uddannelser. I Danmark har man etableret DISCED, et dansk klassifikationssystem for uddannelsesniveau, etableret for at kunne bruges til statistiskanalyse indenfor Danmark, samt for at kunne sammenlignes med det internationale klassifikationssystem ISCED. ISCED til DISCED ISCED DISCED Navn Early Childhood Education 5 Førskoleuddannelser (børnehave og andet) Primary klasse Lower Secondary klasse Upper Secondary 3 3 Post-secondary, non-tertiary Gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser 4 - Forberedelseskurser 4 Short cycle tertiary 5 4/5/6 Bachelor or equivalent 6 6 Master or equivalent 7 7 Doctoral or equivalent 8 8 Korte og mellemlange videregående uddannelser Akademiske- og professionsbachelorer Lange videregående uddannelser Ph. d. og forskeruddannelser Not elsewhere classified 9 9 Uoplyst mf. Anm.: Alt over niveau 4, er klassificeret overordnet som tertiære uddannelser. Kilde: AE pba. DST 4 Kilde: https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/overblik-over-det-danske-uddannelsessystem/det-ordinaere-uddannelsessystem 1

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse

Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Når SKAT inddriver gæld til det offentlige, friholdes et vist rådighedsbeløb, så den enkelte kan opretholde en beskeden husførelse

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere