Baggrund for udvikling af SyreN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund for udvikling af SyreN"

Transkript

1

2 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange former for kemi er en integreret del af produktionen. Siden 1980, har en række af reguleringer fjernet en mængde stoffer og begrænset anvendelsen af de tilbageværende. I moderne landbrug, er også husdyrgødning blevet til et problem, ved at husdyrintensiteten er blevet for høj i forhold til det omkringliggende miljøs mulighed for at absorbere den store mængde næringsstoffer, uden at påvirke miljøet meget negativt. I den kommende regulering Grøn vækst, tages for første gang seriøst fat i begrænsning af eutrofiering af vandløb og sensitiv natur igennem reduktion af luftbåren kvælstofbelastning fra ammoniak. Et reguleringsoplæg, der påbyder nedfældning af gylle i jorden for græs og sortjord pr. 2011, er en realitet. På den baggrund har BioCover A/S udviklet produktet SyreN, et system der kan begrænse ammoniakemission ved udbringning. SyreN systemet anvender en kendt teknologi sænkning af gyllens ph, kendt som forsuring til at stoppe emission fra gylleudlægning med slæbeslangesystemer. SyreN - system Ammoniak og ammonium er i kemisk ligevægt i gyllen. Ved sænkning af ph værdien, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken vil være at finde som ammonium som modsat ammoniakken ikke kan fordampe fra gyllen. SyreN systemet tilsætter svovlsyre til gyllen da dette er en bæredygtig og effektiv måde at sænke ph i gylle. Ammonium er umiddelbart tilgængeligt som plantenæringsstof når gyllen efter udbringning bliver suget ned i jorden. Den er særligt velegnet som kvælstofgødning da den er positivt ladet og derfor binder sig til jorden med en minimal risiko for udvaskning eller tab til omgivelserne. Ammoniak emission er en meget variabel størrelse og afhænger af mange faktorer. Forsøg foretaget i juni 2010 af Dansk jordbrugsforskning, har dokumenteret en 50 % reduktion i emission af ammoniak. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre ved en ph værdi på 7.8 Mængden af svovlsyre er afhængig af gyllens ph værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. I ca. 50 % af udbringninger i 2010, blev der anvendt en mængde fra 1.2 til 1.5 liter syre pr. m3. ph værdien var her fra 6.5 til 7.2. Generelt er der i praksis fundet en god overensstemmelse mellem den mængde svovl som afgrøden har behov for og den anvendt mængde syre. Der er dog også tilfælde med meget høje ph værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +3 liter pr. m3.

3 Miljøeffekt. Ammoniakemission fra gylle er hovedkilden til luftbåren eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af åer, søer, fjorde og alle kvælstof følsomme naturområder. Ved at anvende SyreN på ha græs i Danmark, vil effekten være en reduktion på ca ton ammoniak pr. år. Det samlede potentiale for Dansk landbrug er en reduktion på ca ton ammoniak pr år. Det bør huskes at denne reduktion ikke er en reduktion i den samlede mængde kvælstof som landbruget anvender, men en reduktion i kvælstoftilførsel til den natur vi ikke ønsker får den tilført. Dette betyder at det er en bedre udnyttelse af husdyrgødning til vores kulturafgrøder og er derfor er en bonus på landmandens gødningsregnskab! SyreN er derfor en enestående ny teknologi der giver mulighed for et meget vigtigt og stort miljøtiltag samtidig med at landmandens indtjening forbedres meget markant. Estimeret bedre udnyttelse af N i gylle % Bedre udnyttelse af N Nuværende udnyttelse af N Ny teknologi i marken Der er mange forskellige grunde til at vælge SyreN teknologien. Den vigtigste er selvfølgelig at der er en god økonomi i systemet, men der er flere måder at opnå en god indtjening med SyreN. Der er hele 5 forskellige indfaldsvinkler til at forbedre indtjening for sit landbrug: Ekstra N tilførsel Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning S gødskningsstrategi Miljøgodkendelse Lugtreduktion Ekstra N tilførsel Ved hjælp af forsuringsteknologien, bindes ammoniak som ammonium, der ikke kan fordampe. Det betyder at gyllens indhold af N udnyttes bedre og at der dermed er en større mængde N til rådighed for planterne. Denne er i gennemsnit: Græs / kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr Ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. Ha = + 2 Hkg udbytte pr. Ha Forsøgsresultater for 2010 kan downloades fra

4 Der er imidlertid en lang række faktorer der har indflydelse på emission og gennemsnitstal kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på om teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen ph værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jordfugtighed Normalvariationen kan derfor være fra 5 kg til 50 kg N pr. Ha. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdende på den dag der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Kvægejendom - eksempel: Forudsætning: Ejendom m. 200 Ha og 6000 m3 kvæggylle 100 Ha græs m. 40 ton gylle pr. Ha 100 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.20 kr. = Kr. Udbringning : 4 kr. x 6000 m Kr Kr. Indtægter: 100 Ha x 230 Fe = Fe x 1 kr Kr. 100 Ha x + 2 HKg pr. Ha. = 2 x 120 kr. x 100 ha Kr. Svovlgødning 100 Ha x 30 kg x 4 kr. pr. kg Kr. Svovlgødning 100 Ha x 15 kg x 4 kr. pr. kg Kr Kr. Net. (Skade ved nedfældning - 5 % = 600 Fe x 1 kr. x 100 = Kr Kr.) Svineejendom - eksempel: Forudsætning: Ejendom m. 300 Ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.20 kr. = Udbringning : 4 kr. x 6000 m3 Indtægter: Merudbytte vintersæd: + 2 HK pr. Ha. 2 x 120 kr. = 240 kr. x 300 Ha = Svovlgødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr. Net indtægt Kr Kr kr kr kr.

5 Begge eksempler er præsenteret med anvendelse af gennemsnits emission i april måned og gennemsnits ph værdi. På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til % eller der over. På de dage, kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt, kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, der medfører en så lav emission at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Der er derfor meget god praksis i at optimerer anvendelsen af SyreN og til at få et endnu bedre resultat end ovenstående. Som det fremgår af nedenstående, kan gennemsnitsemissionen forøges med 10 % alene ved en temperaturstigning. En meget stor hjælp til at estimerer ammoniakemissionen på den pågældende dag, findes i Alfam modellen. Alfam modellen er en samling af over 2000 emissionsforsøg i en model der kan anvendes til at forudsige emissionen under en given vejrsituation. Modellen kan downloades som excel regneark fra under resultater

6 Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele er store. Under forudsætning af at forsuring af gylle bliver sidestillet med nedfældning i græs i husdyrbekendtgørelsen, er der i sammenligning med nedfældning på græs ca. 700 kr. mere i dækningsbidrag pr. Ha. Ud over de direkte omkostninger, skal øvrige fordele også indgå i økonomi / overvejelser: Længere levetid for græsmark - undgår køre- og nedfældningsskader 24-30m arbejdsbredde - øget kapacitet til gylleudbringning Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Tilføjelse til eksisterende teknologi. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Bedre vægtfordeling traktor / gyllevogn Neutralt CO 2 / drivhusgas ved nedbrydning (N 2 O lattergas) Gødning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr liter og er derfor en båden velegnet og billig kilde til S gødning til for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede, skal der således tilsættes ca. 1 liter svovlsyre pr m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. og til raps tilsættes ca. 2 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. Begge afgrøder har godt af at få svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen

7 Afgrøde behov for S S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H 2 SO 4 pr. ton gylle Vinterhvede, lerjord ,5 0.9 Vårbyg, sandjord ,3 0.6 Vinterraps, lerjord ,2 2.1 Slætgræs, vandet sandjord ,8 1.3 (Torkild Birkemose Videncenter for landbrug) Samtidig har svovlsyre en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. Den medfølgende sænkning af ph og dermed mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning og lugt fra gyllen. Afhængig af gylletype og ph værdi, kan gødning med svovl igennem gylle næsten eliminerer emission af ammoniak fra gylleudbringning. Miljøgodkendelse: I den nye aftale om Grøn vækst, er der stillet et lovforslag om ændring i ammoniakreguleringen: Denne ændring kan få stor betydning for anvendelse af forsuring under udbringning. Alle bedrifter der har arealer i ammoniakfølsomme områder, kan efter at denne ændring er trådt i kraft, opnå en reduktion i kravet om reduktion i ammoniakemission fra stalde. I visse tilfælde, måske helt undgå at skulle foretage sig andet end at forsure gyllen under udbringningen. Det er endnu for tidligt at sige noget fast om hvordan denne nye regel vil blive administreret. Lugtreduktion: Der er mange faktorer der påvirker lugtemission fra gylle. Disse kan beskrives ved: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring ) Gyllebehandling (forsuring, bioafgasning, beluftning ) Opløselighed af det enkelte lugtstof i gylle (ph, ionstyrke, temperatur ) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder Afstand til lugtkilden SyreN system anvender 2 forskellige virkemidler til lugtreduktion. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminerer lugt fra svovlbrinte. Svovlbrinte er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes i dag mange rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under fyldning af vognen. Dette er vigtigt da mængderne af jernsulfat er små typisk ml pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning til at virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte; => H + + H 2 S = 2H + + S 2- = ingen lugt

8 Svovlsyre er også stærkt medvirkende til at reducerer lugt. Ved tilsætning af svovlsyre under udbringning, bindes ammoniak som ammonium: => H + + NH 3 - = NH 4 + = ingen lugt Tilsætning af svovlsyre medfører desuden at en række lugtstoffer ændrer karakter eller spaltes som svovlbrinte. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion at sporer. Som grundforudsætning, kan dette skyldes et forskelligt indhold af svovlbrinte i gyllen (mink, svin, kvæg) men også temperatur og vind kan skabe store variationer i effekten. Lugtreduktion er således et individuelt skøn der skal foretages på dagen for udbringningen. En vigtig detalje er, at dem der arbejder i gyllelugt eller har opholdt sig i gyllelugt i et stykke tid, ikke er særlig gode til at vurderer effekten, da lugtesansen bliver påvirket efter længere tids ophold i gyllelugt. Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn at vi ønsker en lugtreduktion. I forholdet til naboer er vindretning og afstand til gyllelugt meget vigtige størrelser. Det er kendt at man ikke kan lugte mod vinden, men der er færre der tænker over, at ved at reducerer mængden af lugt, vil effekten af lugtreduktionen på grund af fortynding over afstanden til naboen, være stærkt stigende jo længere væk man opholder sig fra lugtkilden. Naboer kan derfor godt opleve en meget markant lugtreduktion ved anvendelse af SyreN under gylleudbringning, uden at dette nødvendigvis gælder for dem der opholder sig på gyllesprederen eller på stedet for gylleudbringningen. Produktet: AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle SyreN er et system til montering på eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse, griber ikke grundlæggende ind i eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. De forskellige funktioner er indbygget i traktor /gyllevogn således at de integreres som en enhed.

9 Transportregler Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige at som udgangspunkt, falder det under ADR konventionen for regler om transport af farligt gods. I forhold til landbrug er der særlige regler. Her gælder følgende: Traktorer, transport af farligt gods Fra national bekendtgørelse: Forskrifterne i Bekendtgørelsen gælder ikke: - Traktorer, uden krav om registrering i Køretøjsregisteret. - Transport, udført med traktorer, iht. reglerne for "Godkendt" traktor. Dette betyder at en traktor med redskab der ikke er indregistreret eller kun godkendt, gerne må transporterer farligt gods når dette anses for forsvarligt under reglerne for forsvarlig anbringelse. SyreN system er forhåndsgodkendt af rigspolitiet som forsvarlig anbringelse under færdselslovens 3 stk 2. Fronttank Fronttanken forrest på traktoren indeholder 3 forskellige tanke samt teknik skab med pumper og elektronik til styring af systemet. Systemet er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikre at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kunne være en farlig og tidskrævende operation. I stedet kan traktorføreren ganske enkelt fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletank til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med syre bestilles fra leverandør leveret til gylletanken og er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til pumpe. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 3 minutter pr. skift. Frontlift systemet er konstrueret af meget svære dimensioner og er således kollisionssikret. Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret holder til tørkoblingen, eliminerer muligheden for syrespild. Tank til jernsulfat Tank til vand Palletank til svovlsyre

10 Svovlsyre pumpe Den rustfri svovlsyre pumpe er en tandhjulspumpe med en meget høj doseringsnøjagtighed også for små mængder syre. Den styres igennem en proportionalventil forbundet med en oliemotor. Tilsætning af svovlsyre Mængden af syre der skal tilsættes, indlæses i SyreN styringsprogram. Dette kan være en fast mængde syre der svare til afgrødens behov for Svovl. Denne omsættes herefter til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle der udbringes og justerer automatisk syremængden efter m3 pr. minut. Tilsætning af svovlsyre efter fast ph værdi Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph værdi. Her indtastes for eksempel en værdi på ph 6. Ved opstart af et nyt job, vil systemet først udbringe ca. 3 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces, måler sensoren ph værdien uden syretilsætning og låser denne værdi fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist indtil den ønskede ph værdi er fundet og den mængde syre der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Endelig kan der også indlæses en ønsket sænkning af ph værdi. Indlæses således for eksempel 1 ph værdi i systemet, vil SyreN først måle den aktuelle ph værdi og lagre denne i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre indtil den ønskede ph sænkning er nået og den nødvendige mængde syre doseres herefter automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Programmet for tilsætning af svovlsyre efter en ph sænkning er særligt egnet til at reducerer ammoniakemission og dermed tilfører afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N og samtidig være et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph værdi under 6, er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset og under ph 5.5 er den helt bragt til ophør. Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagerst på gyllevognen. Selve injektoren er udført i rustfrit stål og forbundet direkte med en statisk mikser. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner der bliver udløst ved en blanding af en stærk syre og gylle. I sidste ende er det ph sænkningen der er den ønskede effekt og ved en hurtig og effektiv iblanding, kan man reducere den mængde syre der skal anvendes. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere der sikre at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort efterfølgende, får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Syre injektor med statisk mikser Tilsætning af jernsulfat Ved tilsætning af jernsulfat, er det muligt at reducerer lugt fra gylle yderligere. Jernsulfat anvendes i stort omfat i rensningsanlæg til at fjerne lugten af svovlbrinte (rådne æg) der spaltes i brint og svovl. Jernsulfat tilsættes under fyldning af vognen da mængden der anvendes er beskeden med ca. 0.2 til 0.5 liter pr. m3. Iblanding under fyldning af gyllevognen sikre en optimal blanding og reaktionstiden for optimal virkning er længere end den for svovlsyre. Statisk gyllemikser indvendig

11 Max. kapacitet er 1 liter pr. m3 som doseres på ca. 3 minutter. Lugtreduktion er afhængig af mange faktorer og der kan være stor forskel på mængde tilsat og effekt. Det anbefales at starte med 0.2 liter pr. m3 og herefter øge mængden, hvis der ikke kan spores en tilstrækkelig effekt, Jernsulfat pumpe Jernsulfatpumpen aktiveres manuelt ved hver fyldning af gyllevognen. Jernsulfat tilsættes gyllevognen med en elektrisk drevet pumpe og mængden af jernsulfat styres efter den tid som pumpen er aktiveret. Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100 % sikkert system. Et vigtigt element af sikkerheden er også gode rutiner i betjeningen. Den samme tørkoblingssko som er monteret på palletanken, er også monteret på den fast indbygget vandtank. Når SyreN systemet således skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til vandtank. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning, vil pumpen således aktiveres på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikre at systemet tømmes fuldstændigt for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dette sikre at der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. dele der har været i berøring med syre. Der er flere kriterier der skal være opfyldt før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktiverer syretilsætning uden at der er sikkerhed for at syren omgående bliver omsat til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed / Software SyreN styringssystem er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab Isobus. Isobus standarden muliggør at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabine. Naturligvis forudsætter dette at traktoren er udstyret med en Isobus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig Isobusterminal. Massey Ferguson terminal med SyreN software

12 Data samling - GPS / GSM enhed til dokumentation En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. I teknikskabet på fronttanken, befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GPS enhed. Denne logger en lang række data hver 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr job ph værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Mængde jernsulfat forbrugt Tid Mobiltelefon med GPS Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in, kan data som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger løbende monitoreres. Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal automatisk og ligger som en dokumentationsfil på serveren. Herfra kan maskinstation eller landmanden så downloade data ved hjælp af et log-in og har dermed automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og kontrol til afregning med maskinstation. Der betales normal datatrafik takst for mobiltelefoner og det er således en variabel omkostning afhængig af data trafik over systemet. ph sensor ph sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt af tilsætning af syre og leverer den dokumentation som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph værdi, er den en central del af processen til at identificerer den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udbringning. Ved start af et nyt job, vil de første 3 m3 gylle blive langt ud uden tilsætning af syre. Her måler ph sensoren således den aktuelle ph værdi. Herefter tilsætter SyreN systemet automatisk syre indtil den indtastet ph værdi ph 6 anbefalet) er nået og systemet overvåger således kontinuerligt at ph værdien er optimal i forhold til emission og mængde af syre. Gyllesump med ph sensor Det er vigtigt at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. ph sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i en sump, når der ikke flyder gylle igennem systemet.

13 Når sensoren ikke er i anvendelse, anbefales det at den flyttes til en holder med rensevæske, der sikre sensorelementet en levetid på min. en sæson. Øvrige fordele: SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele der er- eller kan kvantificeres i gennemsnitsbetragtninger, da der ofte er tale om fordele der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. En opsummering af de vigtigste fordele kan ses af nedenstående: Meget god driftsøkonomi. Mulighed for arbejdsbredde op til 30m - ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning. Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholds indflydelse på emission eller reduceret kørselsperiode ved nedfældning) Stor miljøgevinst ved reduktion i eutrofiering af vandløb, søer, heder mm. Tilføjelse til eksisterende teknologi. Meget prisgunstigt alternativt til nedfældning. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Forbedret vægtfordeling for gyllevogn Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ekstra tilførsel af N igennem reduktion af ammoniakemission Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af brug af svovlsur ammoniak Afgrødespecifik gødning med svovl. Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse. Stor lugtreduktion Ideelt system for myndigheder - skaber nødvendig dokumentation for emission og miljøbelastning. Forventede mulighed for fortsat anvendelse af slæbeslanger ved gylleudbringning på græs Reduktion i udledning af klimagasser i sammenligning med nedfældning SyreN er en ny teknologi, der i de næste måneder og år vil blive afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomiestimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochurer. BioCover V. Morten Toft. Oktober 2010.

14 Landbrug og miljø

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft

Forhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse

Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendel se med aut. rækkestyring med sektionsløft

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Hvorfor lugter gylle så slemt?

Hvorfor lugter gylle så slemt? Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Gyllevogne. Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke. www.ap-gyllevogne.dk

Gyllevogne. Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke. www.ap-gyllevogne.dk Gyllevogne Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke www.ap-gyllevogne.dk Effekt og driftssikkerhed Mange års erfaring AP Gyllevogne AS har mere end 20 års erfaring i udvikling af gyllevogne

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Universalspreder VS 2403

Universalspreder VS 2403 Universalspreder VS 2403 S trautmanns årelange erfaring med konstruktion af spredervogne og det høje kvalitetsniveau har gjort, at universalsprederne i praksis Universalsprederen har bevist deres duelighed.

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Kyndestoft trailersprøjter

Kyndestoft trailersprøjter Kyndestoft trailersprøjter Den fremtidssikrede sprøjte 7000 liter, 24m bom, affjedring, injektion og Air-spray Meget kraftig udførelse for lang holdbarhed Nem og logisk betjening af funktioner Betydelig

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

SAMSON SG gyllevogn - growing together SAMSON SG gyllevogn med svanehals-træk SAMSON AGROs SG gyllevogn produceres i 2 modeller: SG 23 med 2 aksler og 22,6 m³ tankvolumen samt SG 28 med 3 aksler og 27,8

Læs mere

Uovertruffen kvalitet

Uovertruffen kvalitet Uovertruffen kvalitet Flydende gødninger i uovertruffen kvalitet Flydende makro- og mikronæringsstoffer samt sporstoffer Spar penge - køb direkte fra producenten Uanset hvilke gødninger vi producerer,

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Rustfri gyllevogn 20.000-24.000 L

Rustfri gyllevogn 20.000-24.000 L 20.000-24.000 L 1 Kimadans nye rustfri gyllevogn har et rumindhold på 20-24 m 3 og to eller tre aksler. Vognen er udstyret med en rustfri ståltank, som giver vognen større styrke, mindre vægt og dermed

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning

Læs mere

Agrometer a/s. Ensartet dosering i hele bredden

Agrometer a/s. Ensartet dosering i hele bredden Gyllekørsel uden stop Hvis du har store mængder gylle, som du ønsker udbragt på kort tid - så skal du vælge en SDS gylleudlægger. Agrometers selvkørende udlægger er udviklet over mere end 15 år, og er

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere