GRØNT REGNSKAB AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2007 AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget Århus Kommune, Natur og Miljø AffaldVarme Århus Bautavej Århus V. Telefon: Telefax: Hjemmeside:

2 BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: Affaldscenter Århus Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Århus N. Virksomheden ejes af: Århus Kommune, Rådhuset, 8100 Århus C. Virksomheden drives af: Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V. CVR-nummer: P-nummer: Branchebetegnelse og Listepunkt: Hovedaktivitet: Miljøgodkendelser: K106, anlæg til forbrænding af dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. Forbrænding af husholdningsaffald, erhvervsaffald samt klinisk risikoaffald. Ved forbrændingen produceres fjernvarme og elektricitet. Forbrændingsanlægget er omfattet af følgende miljøgodkendelse og spildevandstilladelse 1. Revurdering af miljøgodkendelse for Affaldscenter Århus, forbrændingsanlægget á 7. januar Afgørelsen omfatter Forbrændingsanlægget og Trige Veksleren. 2. Revideret spildevandstilladelse for Affaldscenter Århus á 27. oktober Recipienter: Tilsynsmyndigheder: Ølsted Bæk og Egå renseanlæg. For miljøforhold herunder afledning af overfladevand: Miljøcenter Århus For afledning af spildevand: Århus Kommune, Teknik og Miljø, Virksomhed og Jord For arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4 Kontaktperson: Juul Meldgaard 2

3 BESKRIVELSE AF FORBRÆNDINGSANLÆGGET Forbrændingsanlæggets modtager brændbart affald primært fra Århus Kommune og enkelte andre kommunale affaldsselskaber i regionen. Affaldet brændes i anlæggets 3 ovne, og samtidig produceres elektricitet og varme, som distribueres til forbrugerne. Ovnlinje 1 og 2: Ovnlinje 1og 2 er kraftvarmeproducerende dvs. der produceres både elektricitet og fjernvarme i forbindelse med afbrændingen af affald. Røggassen renses i et posefilter ved en semitør rensemetode. Inden tilledning til posefilter inddysses læsket kalk samt aktivt kul / koks. Der produceres et tørt restprodukt fra processen. Ovnlinje 4: Ovnlinje 4 er kraftvarmeproducerende. Røggassen renses i et vådt anlæg. Støvpartikler samt dioxin mv. fjernes i et posefilter og røggassen vaskes herefter igennem med vand i en HCl-scrubber for at fjerne saltsyre, restpartikler og metaller. Herefter renses røggassen for svovl i en SO2-scrubber, hvor svovlsyre bindes til kalk. Røgvaskevand fra HCl-scrubber renses for partikler og tungmetaller i et kemisk renseanlæg, inden spildevandet ledes til det kommunale spildevandssystem. Rensning af røgen medfører restprodukter i form af flyveaske, brugt aktivt kul, slam og gips. Udover ovnlinjerne består forbrændingsanlægget af følgende komponenter: Neddelingsanlæg Modtagesilo og brændselssilo med en samlet kapacitet på ca m 3 affald 1 ovn til klinisk risikoaffald (er stoppet pr. 1. februar 2008) Slamsilo og 1 stk. slamtørretromler Slaggetransportanlæg 2 stk. siloer til restprodukter Mandskabsbygning Kvalitativ beskrivelse af ressource- og miljømæssige forhold I figur 1 ses en oversigtsskitse af de kvalitative ressource- og miljømæssige forhold ved driften af Forbrændingsanlægget. Forbrændingsanlægget tilføres forskellige affaldstyper. Til driften af anlæggets 3 ovnlinjer, kraner, blæsere mv. medgår et betydeligt el-forbrug. Vand anvendes til slaggekøling, styring af for høj temperatur i ovn 1 og 2 (til beskyttelse af ovnene), til turbine og kedelvand samt til rensning af røggassen. Så vidt det er muligt, anvendes sekundavand i stedet for vandværksvand ved røggasrensningen og slaggekølingen. Fyringsolie anvendes ved afbrænding af klinisk risikoaffald, til nøddiesel generatorer samt til drift af støttebrændere på de 3 ovnlinjer. Biobrændsel anvendes ved opstart af ovnlinje 1 og 2. Der indgår en del hjælpestoffer, kalk og kemikalier i forbindelse med rensning af røggasserne og den kemiske rensning af røgvaskevandet. Desuden anvendes aktivt kul til fjernelse af dioxin. Energien i det brændbare affald udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. Ved affaldsforbrændingen dannes røggasser med et indhold af syre, tungmetaller, NO x, SO 2 mv. Fra det kemiske renseanlæg til rensning af røgvaskevandet udledes spildevand med et mindre indhold af tungmetaller. Restprodukter fra røggasrensningen (kedelaske/flyveaske, slam, gips og tørt restprodukt) sendes til behandling i Tyskland/Norge. Restprodukter som slagger og jernskrot genanvendes. Slagger sorteres og modnes på en nærliggende slaggebehandlingsplads og der udtages prøver, som analyseres for indhold af bl.a. udvaskelige tungmetaller med henblik på genanvendelse til bundsikring i veje og pladser. Overskydende overfladevand fra tag og befæstede arealer ledes til Ølsted Bæk. 3

4 Derudover medfører driften af anlægget en støj- og støvbelastning dels fra selve anlægget men også fra trafn til og fra anlægget. Via portene på forbrændingsanlæggets silo kan der forekomme lugtemission, idet specielt gammelt affald kan lugte. Tilført: Husholdningsaffald Erhvervsaffald Klinisk risikoaffald Forbrug: Elektricitet Vandværksvand Sekundavand Brændsel Hjælpestoffer Aktivt kul Støv / støj / lugt Forbrændingsanlægget Spildevand Emission fra røggas Overfladevand Fraført: Restprodukter til eksport Slagger Forbrændingsjern Produktion: Elektricitet Fjernvarme Figur 1. Skitse over ressource- og miljømæssige forhold ved forbrænding af affald. 4

5 LEDELSENS REDEGØRELSE År 2007 var et år præget af stabil drift og uden ombygning og ændringer på forbrændingsanlægget. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til forbrænding af tons affald. Affaldsmængderne har fortsat været kraftigt stigende og der er i 2007 indsendt ansøgning dels til miljøstyrelsen dels til Miljøcenter Århus om tilladelse til forbrænding af tons affald samt røggaskondensering på ovnlinje 1 og 2. Den ekstra forbrændingskapacitet kan opnås dels ved ombygning af fyrrummene på ovnlinje 1 og 2 dels ved at udnytte kapaciteten bedre. Det samlede projekt vil medføre 8 MW mere varme. Vi afventer miljøgodkendelse af projektet. Iht. vilkår L2 i miljøgodkendelse á 7. januar 2005 skal der udarbejdes en redegørelse for, hvilke dele af teknologierne på forbrændingsanlægget, der påvirkes af BREF noten, herunder skal de anvendte teknologier vurderes i forhold til BREF-notens anbefalinger. Denne er ved at blive udarbejdet. AffaldVarme Århus har deltaget i en landsundersøgelse om mængden af brændbart affald i forhold til forbrændingskapaciteten. Desuden er vi i gang med at kortlægge affaldsmængder i regionen samt behov for udbygning. AffaldVarme Århus har derudover deltaget i miljøvurdering af affaldsforbrænding i forhold til andre behandlingsmetoder. Undersøgelserne afsluttes medio Danmarks Tekniske Universitet har gennemført et projekt til miljøvurdering af det ombyggede forbrændingsanlæg. Data herfra skal indgå i den samlede miljøvurdering af affaldshåndteringen i Århus Kommune. For at udnytte forbrændingskapaciteten blev der i 2006 og 2007 brændt hhv og tons tysk affald. Fremadrettet forventer vi at have kapacitet til at brænde udenlandsk affald. Der er gennemført helbredsundersøgelse for de personer der arbejder i skiftehold (natarbejde). Der er gennemført kursus i personlige værnemidler med undervisere fra CRECEA. Desuden har alle medarbejdere haft mulighed for at deltage i et kemi-kursus med grundlæggende kemi. Der er ansat en support maskinmester til at styrke vedligeholdelsesarbejdet mv. En tidligere udarbejdet ATEX rapporten er der fulgt op på i form af udarbejdelse af oversigtplaner for beredskab, brandudstyr og srhedsudstyr, som er nummereret og lagt i Logihold samt tegnet ind på planerne, Den fremtidige strategi for Forbrændingsanlægget er fremlagt af ledelsen i virksomhedsplanen for AffaldVarme Århus for Nye tiltag i 2008 Håndteringen af klinisk risikoaffald i Århus Kommune er vurderet og ovn for klinisk risikoaffald nedlukkes permanent primo februar Langsigtede leveringsaftaler som basis for udbygning af forbrændingsanlægget skal undersøges. Projekt for røggaskondensering og fyrrumsombygning forventes igangsat. Væsentlighedskriterier Udvælgelsen af oplysninger og data til det grønne regnskab for 2007 har taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat i vilkår for miljøgodkendelsen af anlægget samt spildevandstilladelsen for Affaldscenter Århus f.eks. krav til indhold af metaller i spildevand og røggasser.. 5

6 Der er valgt at opgøre tilførte og afbrændte affaldsmængder, forbrug, produktion samt udledninger og restprodukter - alt sammen væsentlige faktorer til beskrivelse af de forskellige processer i forbindelse med afbrænding af affald. Data er præsenteret som en opgørelse over input og output for forbrændingsanlægget. Mængden af forbrugt elektricitet, brændstof og vandværksvand til driften af anlægget er medtaget, da dette er begrænsede ressourcer. Miljøpolitik: Der findes en specifik miljøpolitik for Forbrændingsanlægget. AFFALDs målsætninger er formuleret i Århus Kommunes Affaldsplan samt virksomhedsplanen for AffaldVarme Århus. Nedenfor er de overordnede mål fra Affaldsplanen samt mål fra virksomhedsplanen 2008 nævnt: 1. Århus Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal håndtering af affald og forurenet jord med størst mulig ressourceudnyttelse i første række ved at udnytte materialerne, dernæst energiindholdet i affaldet. 2. Århus Kommune er nået langt i forhold til de nationale sigtelinier. Det er målet at fastholde og gerne udbygge dette niveau på områder, hvor aktuelle analyser viser, at det giver mere miljø for pengene. 3. Århus Kommune vil, med udgangspunkt i borgernes engagement, arbejde for fleksible affaldsløsninger og vil forbedre serviceniveauet på affaldsområdet, så det bliver endnu lettere for borgere og virksomheder at komme af med affald på en miljømæssig forsvarlig måde. 4. Vi vil nedbringe antallet af arbejdsulykker og nærved ulykker 5. Vi vil gennemføre arbejdsmiljøforbedringer via APV 6. Vi vil udbygge det systematiske vedligeholde for nedsættelse af de uplanlagte stop, og derved opnå flere driftstimer 7. Vi vil genvinde varme fra røggassen på forbrændingsanlægget og derved øge fjernvarme produktionen med ca. 13 % Krav til leverandører I Århus Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er det angivet, hvilke typer affald, der er forbrændingsegnet og hvordan det kan modtages. Der er derudover udarbejdet modtageregler for forbrændingsanlægget, koordineret med andre store forbrændingsanlæg i Danmark. Det er muligt at pålægge en ekstraregning, hvis modtaget affald er fejlsorteret. Medarbejderinddragelse Medstyrende grupper for forskellige funktioner (f.eks. elektriker, smede, modtagesilo) har ansvar for økonomi indenfor eget område, service og reparationer samt tilkald af ekstern assistance mv. Ansvaret for indtastning i vedligeholdelsesprogrammet er uddelegeret til medstyrende grupper. Driftsmestre har ligeledes ansvaret for forskellige funktioner (ovn, kedel, vandrens, SRO-anlæg mv.). Der holdes morgenmøder med deltagelse af anlæggets supportmester, vagthavende driftsmestre, driftsoperatører samt personale for modtagesilo. Desuden holdes ugentlige personalemøder med 6

7 driftsleder samt månedlige møder med driftsvagten. Ved disse møder informeres om diverse tiltag, resultater og initiativer, ligesom forslag fra medarbejdere diskuteres. Generel information og referater fra AffaldVarme Århus mellemledermøder, chefgruppemøder mv. er tilgængelige via EDB for hele personalet. Ved indsamlingen og vurderingen af data til det grønne regnskab har der været inddraget personer fra drift og administration. Arbejdsmiljø Løbende sikring På anlægget er der 1 srhedsgruppe for driften, samt en srhedsgruppe for administrationen på hele Affaldscenter Århus. Grupperne holder kvartalsvise møder og derudover møder efter behov. Ved møderne for srhedsgruppen for drift deltager også 2-3 observatører. Srhedsgrupperne deltager desuden i de halvårlige fællesmøder for srhedsgrupperne under affald og varme. Der igangsættes løbende APV-handlingsskemaer lokalt, når behovet opstår. Derudover gennemfører forbrændingsanlægget en fuld APV-kortlægningsrunde hvert år på 1/3 af anlægget, således at hele anlægget kortlægges i løbet af en 3-årsperiode. Brandmateriellet er i november 2007 gennemgået af Århus Brandvæsen. Srhedsudstyr som faldsikringer og seletøj dertil, samt kranudstyr (stropper, wire, kroge og andet tilbehør) er gennemgået af Fyns Kranudstyr. Kraner og taljer kontrolleres af Kone Cranes ved det lovpligtige årlige eftersyn. Der pågår løbende udformning og opdatering af srhedsdatablade. Tiltag i 2007 Rengøring: Som opfølgning på atex er der stadigvæk fokus på rengøringen, da større mængder støv kan udgøre en eksplosionsrisiko, hvis der er en tændkilde (og ilt) tilstede. Der er ansat et rengøringsfirma til at holde støvet på et acceptabelt niveau. APV: I 2007 er der gennemført en APV kortlægning for personalet i vagt og i modtagesiloen. Der arbejdes p.t. på opfølgningen. Der er i hele AffaldVarme Århus (inkl. Forbrændingsanlægget ) gennemført en arbejdsklimamåling opfølgning foregår i løbet af forår/sommer ATEX: I 2007 modtog vi rapport fra den konsulent vi havde til at gennemgå forbrændingsanlægget med henblik på ATEX-vurdering. Beredskabsplanen for brand og miljø er under revision. Der er næsten færdige oversigtsplaner for beredskab til de enkelte etager (koter). ARBEJDSMILJØLEDELSE: Der har været snakket om opbygning af et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Arbejdet fortsætter i Ulykker og sygefravær: Der er registreret 7 (heraf en fremmed håndværker) arbejdsulykker i Der er registreret 6 nærved ulykker, ulykker hvor der har været sygefravær 7

8 År Sygedage Arbejdsulykker Total m/u.langtids Pr. medarbejder Total Pr. medarbejder / 278 9,3,2 / 6,5 7 0,16 Tabel 1. Antallet af sygedage og arbejdsulykker ved forbrændingsanlægget opgjort for Tallene er angivet først med langtidssyge, derefter uden langtidssyge. Væsentlige arbejdsmiljøforhold Biologi: En af de væsentligste arbejdsmiljømæssige risici forbundet med arbejdet på Forbrændingsanlægget er indånding af støv, svampekim og mikroorganismer fra affaldet. Dette kan forekomme ved arbejdsfunktioner i modtagehal, på krandæk, ved rundering af anlægget samt ved reparation af ovnlinjerne. Derfor anvendes der masker med P3/kombinationsfilter, ved længerevarende arbejder i disse områder Støj: Der er påpeget støjgener i forbindelse med APV for håndværkerne. Der henvises især til kælder, slaggekælder, hydraulikstationer og vandrensning. Der er derfor lavet en orienterende støjmåling de nævnte steder. Nogle steder vurderes det, at en støjdæmpning er mulig, og der arbejdes videre med løsninger. Høreværn anvendes, hvor det er nødvendigt, der er opsat skilte med høreværn påbudt. Brand: Hvert år opstår mindre brande på forbrændingsanlægget specielt i modtagesilo, på krandæk og ved skæremaskine. Ved selve brandslukningen (f.eks. røggasser) og oprydningen herefter (f.eks. basisk vand) anvendes srhedsmæssige foranstaltninger som masker og skift af beklædning mv. I 2007 er der registreret 12 brande som alle er lukket af eget personale. Klager og vilkårsovertrædelser Der har været klager i år Der har været overskridelser af grænseværdi (arsen og cadmium) og flow pr. døgn for det fælles spildevand for hele Affaldscenter Århus. Et projekt til kortlægning og afhjælpning af vandmængder ved store nedbørsmængder er sat i gang. AMS-måleren til kontinuert måling af støv på ovnlinje 4 har været ude af drift i 14 døgn 4 døgn mere end de tilladte 10 døgn. Væsentlige afvigelser Den stabile drift af forbrændingsanlægget har betydet, at der er produceret rekord stor mængde fjernvarme og elektricitet samtidig med den tilførte affaldsmængde har været den største nogensinde. Udledningen af forurenende stoffer med røggassen er fortsat meget lave. Afvigelsernes størrelse samt forklaringen på disse er beskrevet i afsnittet OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD. Datagrundlag Data til det grønne regnskab er fremskaffet på følgende måde: Tilført affald mm. Alt hvad der tilføres forbrændingsanlæggets silo ved aflæsning vejes og oplysninger om mængder, art mm. registreres via det centrale database-system i vejerboden ved indkørslen til Affaldscenter Århus. Stort brændbart affald indvejes til Århus Affalds- og genanvendelsesanlæg A/S mængden af neddelt affald tilført silo findes ved forskellen mellem indvejet og udvejet affald til Århus Affalds- og genanvendelsesanlæg A/S. Fraførte mængder: 8

9 Fraførte mængder af slagge og øvrige restprodukter udvejes og registreres i vejerbodens databasesystem. Produktion: Produktion af el- og fjernvarme opgøres ud fra afregningsmålere. Desuden anvendes bi-målere i turbinebygningen, når brutto el-produktionen bestemmes. Forbrug: Forbrug af elektricitet opgøres ud fra afregningsmålere, dog opgøres forbrug af elektricitet på turbinerne ud fra bi-målere. Forbrug af fyringsolie registreres ved egne målere eller opgøres ud fra fakturaer. Forbrug af vand og varme registreres via målere. Til måling af vandforbruget er der opsat hovedmålere samt et stort antal bimålere. Forbrug af øvrige hjælpemidler og kemikalier opgøres ud fra fakturaer. Spildevand: Mængde af afledt spildevand registreres via SRO-anlægget og verificeres via aflæsning på afregningsflow-måler. Prøveudtagning og analyser Prøveudtagning og analyse af røggasemissioner, slaggeprøver og spildevandsudledninger foretages af akkrediterede analysefirmaer. Støj: Støjmålinger og støjberegninger er foretaget af akkrediteret analysefirma i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Lugt: Lugtmåling og lugtberegning er foretaget af akkrediteret analysefirma i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Emissioner: AMS måleresultater (uden fratrækning af konfidensinterval) er anvendt til beregning af røggasmængde, støv, TOC, HCl, SO2, NOx og CO.I år 2007 er der gennemført AST-test af AMSmålere på ovnlinje 1 og 2 og ovnlinje 4. Resultater af præstationsmålinger for tungmetaller, HF og dioxin/furan samt AMS måling af røggasmængde er anvendt til beregning af årsmængden af de nævnte stoffer. OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD Affaldsmængder: Erhvervsaffald og affald fra genbrugsstationer, affald fra andre kommuner samt tysk affald er samlet i fraktionen erhvervsaffald mv. Der er modtaget og brændt mere affald i 2007 end de øvrige år, hvilket skyldes tilførsel af mere affald fra Århus Kommune og samarbejdspartnere. El- og fjernvarme produktion: Som konsekvens af forbrænding af mere affald, specielt på ovnlinje 4 er både fjernvarmeproduktionen og el-produktionen det højeste, der er registreret. Vandforbrug: Vandforbruget pr. tons brændt affald er 405 liter pr. ton et lille fald i forhold til forbruget i år Forbruget af vandværksvand er tilsvarende faldet lidt. Der anvendes fortsat sekundavand dels ved slaggekølingen dels ved røggasrensningen på alle 3 ovnlinjer. El-forbrug: 9

10 El-forbruget pr. tons brændt affald er på lavere i 2007 end de to foregående år og på niveau med år Slagge/sigterest/flyveaske: Mængden af produceret slagge er pga. mere forbrændt affald højere i 2007 end tidligere år. Der er deponeret en lille mængde sigterest i år Sigteresten var produceret i år 2006 og afventede genindfyring, men da denne var blevet fugtig og der samtidig var mangel på forbrændingskapacitet, blev sigteresten deponeret. Mængden af restprodukter (flyveaske, slam, gips) er på niveau med år Fyringsolie: Forbruget af fyringsolie til driften af ovnen til forbrænding af klinisk risikoaffald er på niveau med år 2006 men mængden af olie til nød diesel var på et lavt niveau og afspejler den stabile drift af anlægget i år Ved drift af støttebrændere er der i 2007 ligeledes kun anvendt omtrent halvdelen i forhold til året før, dvs. ca liter. Heraf er ca liter indsprøjtet på ovnlinje 4, da ovnlinje 1 og 2 opstartes med biobrændsel. Forbrug af kemikalier: Forbruget af kalk og øvrige kemikalier til røggasrensning er på niveau med år 2006, dog er forbruget af jernklorid og TMT steget for at opnå en bedre spildevandsrensning. Emissioner: Den totale udledning af saltsyre (HCl), svovl (SOx), støv og hydrogenfluorid (HF) fra forbrændingsanlægget er lidt lavere end sidste år på nær for dioxin, hvor der er en lille stigning. Den totale udledning af svovl og saltsyre pr. tons brændt affald er reduceret fra 0,72 kg SO 2 og 0,30 kg HCl i 2004 til 0,20 kg SO 2 og 0,12 kg HCl i 2005 og til 0,01 kg SO 2 og 0,032 kg HCl i 2006 og 0,003 kg SO 2 og 0,027 kg HCl i Dioxinemissionen var 45,2 ng pr. ton brænd affald. Ovn for klinisk risikoaffald: Der er brændt 335 tons klinisk risikoaffald. Ovnen var i drift i 3789 timer og der blev produceret 778 MWh varme. Tabel 2 viser mængden af affald, der er tilført anlægget, vand og energiforbrug ved driften af anlægget samt tilførte mængder af hjælpestoffer ved rensning af røggassen, ved fremstilling af kedelvand samt anvendte mængder olieprodukter. Tabel 3 viser fraførte mængder samt opgørelser over restprodukter og øvrige udledninger fra Forbrændingsanlægget. 10

11 Nøgletal for Forbrændingsanlægget Input Metode 1 Enhed Affaldsmængder Husholdningsaffald M Tons Dagrenovation GBST Århus Kom. M M Tons Tons Erhvervsaffald mv. M Tons Total tilført M Tons Silostand pr. 31/12 S Tons Total brændt affald B Tons Forbrændt slam M Tons Klinisk risikoaffald M Tons sigterest fra slaggesort M Tons Vand og energi El - tekniske anlæg M MWh ) ) Elforbrug pr. ton affald B KWh/ton 74,8 80,0 79,9 74,8 55,7 Varme (opvarmning) M MWh Vandværksvand M m Sekundavand M m Vandforbrug totalt M m Vandforbrug pr. ton B l/ton Biobrændsel M Tons Fyringsolie Klinisk risikoaffald M Liter Nød diesel M Liter Støttebrænder M Liter Driftstimer Ovnlinje 1 M Timer Ovnlinje 2 M Timer Ovnlinje 3 M Timer Ovnlinje 4 M Timer Total B Timer Hjælpestoffer Røggasrensning Kalk M Tons Natriumhydroxid M Tons ,5 Jernklorid M Tons 16 1,1 3,075 0 Polymer M Tons 0,375 0,275 0,45 0,3 0,15 Trimercaptotriazin M Tons 8 2,3 5,8 4,4 4,4 Saltsyre M Tons ,05 Aktivt kul (HOK) M Tons ,38 NH3 (24%) til NOxrensning M Tons Kedelvand Natriumhydroxid M Kg Ammoniak M Kg Olieprodukter Smørefedt M Kg ) 68 3) Gearolie M Liter Hydraulikolie M Liter Tabel 2. Opgørelse over væsentlige input på Forbrændingsanlægget 1) M, B og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data 2) Elforbruget er opgjort med egetforbrug på turbinerne 3) Derudover er der købt 62 fedtpatroner i 2005 og 64 fedtpatroner i ) Intet indkøb i 2007 pga. stort lager for ) Brændt mængde indvejet over brovægt. Kranvægte viser forbrænding af tons affald 11

12 Nøgletal for Forbrændingsanlægget Output Metode 1 Enhed Produktion Prod. Fjernvarme M MWh Solgt elektricitet M MWh Egetforbrug M MWh turbiner Total energiprod. M MWh Heraf bortkølet B MWh energi Restprodukter Slagge 2) M Tons Sigterest til depot 3) S Tons Flyveaske M Tons Semitørt restprodukt M Tons Skrot og jern M Tons ) Slam M Tons Slam og gips M Tons 681 Farligt Affald Spildolie M/S Kg/Liter Spildevand Afledt spildevand 5) M M Fra våd røgrens M M Emissioner til luft Total Røggas B 10 6 Nm Støv B Kg TOC B Kg HCl B Kg SO 2 B Kg NO x B Kg Pb B Kg HF Hg Sum (Pb,Cr,Cu,Mn, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxin Ovn 1 og 2 (og 3) Ni og As B B B B B Kg Kg Kg Kg mg Kg 118 2, ,98 10, , ,37 7, , , Sum (Pb, Cr, Cu, B Kg Mn) Sum (Cd og Hg) B Kg 9, Ovn 4 Sum (Pb,Cr,Cu,Mn, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxin 6) B B B Kg Kg mg 7,8 0,11 39,3 Emissioner til M/B mg jord Støj M/B db(a) /40/40 7) Lugt M/B LE _ 12

13 Tabel 3. Opgørelse over væsentlige nøgletal for output for forbrændingsanlægget. 1) M, B og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data 2) Slaggen er vejet som våd, frisk slagge forbrændingsjern er frasorteret. 3) Frasorteret fra slaggen på slaggebehandlingspladsen efter udvejning fra forbrændingsanlægget. Tallene for 2001 og 2002 er korrigeret for skønnet lager ved årsskiftet 2001/ ) Inklusiv 775 tons frasorteret metaller ekstra sortering på slagger fra ) Afledt fra både Forbrændingsanlægget samt øvrige dele af Affaldscenter Århus 6) Kun ovnlinje 4. Ingen målinger på ovnlinje 1 og 2. 7) Støjbidraget hhv. hverdage kl (41 db(a)), aften kl (40 db(a)) og nat kl (40 (db(a)) i beregningspunktet ved nærliggende campingplads. 13

14 RESUME AF EGENKONTROL Støv: I forbindelse med AMS kontrol på forbrændingsanlægget måles støv kontinuert i afkastluften og data afrapporteres i månedsrapporter og indgår i statistn i tabel 5 under antal timer, hvor ½-times middelværdien er overskredet. Støj/lugt: Støjkortlægningen for Forbrændingsanlægget er opdateret i Der er udført lugtmålinger eller lugtkortlægning i Røggasemissioner: I 2007 er der udført 2 præstationsmålinger af røggassen på alle 3 ovnlinjer. Resultater (gennemsnit) af disse målinger er vist i tabel 4. Grænseværdier er overholdt. Parameter Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 4 Krav HF 0,1 0,1 0,03 1 Iod (I 2 ) Ingen Brom (B r ) Ingen Hg 0,001 0,001 0,002 0,05 Pb+Cr+Cu+Mn+Ni+ 0,0225 0,059 0,037 0,5 As+Sb+Co+V Cd+Tl 0,001 0,0015 0,001 0,05 DioxI-TEQ) 0,0055 0,017 0,028 0,1 Tabel 4. Resultater af præstationsmålinger (gennemsnit) for ovnlinje 1, 2 og 4. Enhed er mg pr. Nm 3 (tør røggas, 11 % ilt), dioxin dog ng pr. Nm 3. Detektionsgrænse er anvendt, hvor målt koncentration er under denne. Udledningen af NOx, HCl, CO, TOC og støv måles kontinuert. Resultatet af disse AMS-målinger afrapporteres i månedsrapporter, hvor årsager til overskridelser af grænseværdier beskrives. I tabel 5 er vist årsresultatet af overholdelse af A-krav samt krav til validitet af AMS-målere (antal døgn, måler er ude). Antal timer, hvor ½-times middelværdi er overskredet (Akrav) Udetid for AMS-målere (antal døgn) Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje ,5 7, Tabel 5. Årsresultat af overholdelse af A-krav samt udetid for AMS-målere. 14

15 I tabel 6 er fraktilen (B-grænseværdi) vist for de 3 ovnlinjer. Parameter Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 4 CO 99,8 99,9 99,8 SO2 99,9 99,9 99,6 HCl 99,6 99,7 100 NOx 99,5 99,9 99,5 Støv 99,8 99,9 100 TOC 99, Tabel 6. Fraktil (B-værdi) for de forskellige parametre for år B-kravet på 97 % fraktil af døgnværdien er overholdt for alle parametre. Spildevand: Tilladelse til udledning af spildevand fra Forbrændingsanlægget er omfattet af afledningstilladelsen for hele Affaldscenter Århus. Resultaterne for egenkontrollen af det fælles spildevand fra Affaldscenter Århus er vist i tabel 6 og tabel 7. Der er få overskridelser af cadmiumkoncentrationen, men den statistiske behandling af resultaterne i DS 2399 viser, at både tilstands- og transport grænseværdierne er overholdt. Desuden er der overskridelser af arsen-indholdet. Da der kun er 2 data, kan disse behandles statistisk. I tabel 8 og 9 er vist den månedlige egenkontrol af røggasrensningsanlæg til rensning af spildevand fra ovnlinje 4. Der er ingen overskridelse af grænseværdier. 15

16 Grænseværdi ph 6,5-9,0 8,35 7,81 7,04 6,7 7,75 7,29 7,56 7,7 Temp o C 50 o C 7 16,6 18,6 17,1 21,6 16,7 16,8 12,1 Suspenderet stof mg/l 500 mg/l Bundfældeligt stof ml/l 50 mg/l <0,1 0,2 1,3 0,2 0,8 2 0,4 1 Total kvælstof mg/l 120 mg/l * Total Phosfor mg/l 15 mg/l 0,44 0,27 0,69 1,1 1,2 1,2 0,79 1,2 BI 5 mg/l 350 mg/l 6,6 4, Kviksølv mg/l 0,003 mg/l <0,001 <0,001 0,001 <0,001 0,001 0,002 <0,001 <0,001 Cadmium mg/l 0,003 mg/l * 0,0045 0,003 0,0018 0,0014 0,0016 <0,0003 0,0007 0,0025 Bly mg/l 0,1 mg/l 0,033 0,009 0,013 0,009 0,013 0,03 0,05 0,061 Kobber mg/l 0,5 mg/l 0,13 0,015 0,014 0,043 0,027 0,062 <0,004 0,047 Chlorid mg/l Sulfat mg/l Arsen mg/l 0,013 mg/l * 0,017 0,021 Chrom mg/l 0,3 mg/l <0,002 0,01 Nl mg/l 0,25 mg/l 0,004 0,011 Zink mg/l 3 mg/l 0,092 0,249 Tabel 7. Koncentration samt grænseværdi af forskellige parametre iht. egenkontrollen for fælles spildevand for år Overskridelser af grænseværdier er markeret med fed. 16

17 g/døgn grænsev Total kvælstof g/døgn Kviksølv g/døgn 0,75 0,444 0,06 0,092 0,092 0,061 0,476 0,238 0,238 Cadmium g/døgn 0,75 1,998 0,18 0,1656 0,1288 0,0976 0,0714 0,1666 0,595 Bly g/døgn 25 14,652 0,54 1,196 0,828 0,793 7,14 11,9 14,518 Kobber g/døgn ,72 0,9 1,288 3,956 1,647 14,756 0,952 11,186 Arsen g/døgn 3,25 1,02 4,998 Chrom g/døgn 75 0,12 2,38 Nl g/døgn 63 0,24 2,618 Zink g/døgn 750 5,52 59,262 Tabel 8. Udledt mængde af stoffer i g/døgn for fælles spildevand for de døgn, hvor der har været prøvetagning samt transportgrænseværdier. Detektionsgrænse er anvendt, hvor koncentrationen af et stof < detektionsgrænse. Parametre Enhed Grænseværdi Kviksølv (Hg) mg/l 0,03 <0,001 <0,001 0,001 <0,001 0,002 0,002 <0,001 0,001 0,004 0,001 <0,001 <0,001 Cadmium (Cd) mg/l 0,05 0,0037 0,0035 0,0022 0,0043 0,0008 0,0006 0,0026 0,0017 0,0045 0,0007 0,0019 0,0014 Tallium (Tl) mg/l 0,05 <0,0005 <0,0005 0,001 <0,0005 <0,0005 <0,0005 <0,0005 0,001 <0,001 <0,001 <0,001 0,0034 Arsen (As) mg/l 0,15 0,05 0,011 <0,007 0,094 <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 0,064 <0,007 0,026 Bly (Pb) mg/l 0,2 0,004 <0,004 0,017 0,011 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 0,005 <0,004 <0,004 Chrom (Cr) mg/l 0,5 0,011 0,012 0,01 0,012 <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 0,006 0,027 0,011 0,0084 Kobber (Cu) mg/l 0,5 0,029 0,036 0,009 0,073 <0,004 <0,004 0,067 0,009 0,02 0,027 0,007 0,0084 Nl (Ni) mg/l 0,5 0,021 0,029 0,028 0,012 0,013 0,013 0,029 0,006 0,003 0,031 0,016 0,028 Zink (Zn) mg/l 1,5 0,029 0,021 0,075 0,21 0,01 0,012 0,012 0,025 0,039 0,035 0,015 <0,01 Dioxiner og furaner ng/l 0,3 målt målt målt målt 0,0089 Tabel 9. Koncentrationen af forskellige parametre i spildevandet fra røgrensningsanlæg for ovnlinje 4. målt målt målt målt målt målt 0,