JØP Generalforsamling. Tirsdag den 28. april 2015

Transkript

1 JØP Generalforsamling Protokol Tirsdag den 28. april 2015 Den 28. april 2015 afholdtes ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse i Flintholm Company House, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg. Fra bestyrelsen deltog Anders Eldrup (formand) Lars Quistgaard (næstformand) Tina Aggerholm Peter Løchte Jørgensen Martin Randrup Klintholm Charlotte Münther Sven-Karsten Topp Der deltog 280 medlemmer i generalforsamlingen og herudover var 784 repræsenteret ved fuldmagt. Ad dagsorden pkt. 1 valg af dirigent Formanden God eftermiddag og hjertelig velkommen til generalforsamling i JØP. Det er første gang, jeg har fornøjelsen, og det er mig en stor glæde at byde velkommen. Indledningsvis skal jeg oplyse, at hvis I har lagt mærke til, at der er en fotograf, der går rundt i lokalet, så er det en, JØP har arrangeret, sådan at vi kan bruge billeder fra i dag på vores hjemmeside og andre steder. Men det håber jeg, at I er indforståede med. Vi glæder os over, at så mange er kommet i dag, og jeg tror, der er stadigvæk nogen, der er på vej ind, men vi har aftalt med dirigenten, at vi så småt går i gang med nogle af de formelle ting, som starter generalforsamlingen og det første punkt i den henseende, det er valg af dirigent. Og jeg foreslår på bestyrelsens vegne, at vi vælger advokat Lars Svenning Andersen som dirigent, og jeg skal spørge, om der er nogen, der har andre forslag? Og da det ikke ser ud til at være tilfældet, så er Lars Svenning valgt til dirigent og ordet er dit. Tak skal I have, Det er jo sådan, at I plejer at starte med at vedtage nogle taletidsregler, så vi er sikre på, at det kommer til at foregå på en god og ordentlig måde, alle bliver hørt og ingen er gået hjem, inden vi er færdige og navnlig, at vi når frem i rimelig tid til buffeten, den skulle nødig blive for kold. Og disse taletidsregler fremgår jo af den dagsorden, der er sendt ud, side 3 med indlæg, første og anden og tredje indlæg og jeg vil høre, om vi kan det er de samme som sidste år om vi kan godkende disse taletidsregler? Det betyder, at vi allerede nu er ovre det første punkt og kan kaste os ud i punkt 2. Beretningen fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år, og det er således, at det er formanden, Anders Eldrup, der aflægger beretningen og jeg giver ordet til dig, Anders, værsgo Ad dagsordenens pkt. 2 beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i den forløbne år. Ad dagsordenens pkt. 3 forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport 2014 til godkendelse.

2 Formanden Kan renten blive lavere end den er nu? Nej, det er jo svært at forestille sig, men der er mange af vores vante forestillinger, som har ændret sig, selv om vi nu har en virkelighedsopfattelse, hvor investorer, der køber obligationer med en negativ rente, sådan som vi ser det i øjeblikket. Det var der ikke mange, der havde forestillet sig for et år eller to siden. Og vi kigger ind i en fremtid med lave afkast på de traditionelle obligationer, som jo normalt har været den stabiliserende faktor i danskernes pensionsopsparinger. I JØP har vi for længst indrettet os på den nye virkelighed. Vi investerer i dag inden for en bred palette af aktiver, der omfatter aktier, ejendomme, kreditobligationer, infrastruktur, grøn energi, skov og en række andre ting. For når nogle døre lukkes, så er der som regel også nogle andre, der går op. På bagkanten af den finansielle krise og det rentefald, vi har set, så er der opstået nye, interessante muligheder for udlån til virksomheder, for eksempel. Også muligheden for at indgå i infrastruktur-investeringer rummer andre og spændende perspektiver. Herunder at foretage grønne investeringer, sådan som vi gjorde det i efteråret ved at placere omkring en halv mia. kroner i en grøn fond i samarbejde med andre. For samarbejde, det er i det hele taget vejen frem, også for JØP og som I sikkert ved, besluttede vi i marts at lave et fuldt integreret, administrativt samarbejde med ingeniørerne i pensionskassen DIP. Det nye administrationsfællesskab skal ikke alene give os en endnu bedre pensionsordninger - det er samtidig et meget klart og ambitiøst signal om at skabe landets bedste pensionsselskab for akademikere. Vi sætter barren højt, men det kommer jeg nærmere ind på senere. Under medlemsforslag skal vi blandt andet diskutere vores investeringer i selskaber inden for fossile brændsler. Det gjorde vi også sidste år og det ser jeg frem til en god debat om, men lad mig nu allerførst give et overblik over pensionskassens drivmiddel, nemlig afkastet. Formanden I JØP fik vi sidste år et afkast på 8,0 pct. før skat, og selv om det isoleret set var ganske tilfredsstillende i en tid, hvor inflationen er meget lav, så var det i den nedre del af branchen i Den væsentligste forklaring på efterslæbet var rentefaldet. Selskaber, som i modsætning til JØP, har mange kunder på høje garantier, fik høje afkast i Det skyldes, at høje garantier kræver renteafdækning, og renteafdækning giver gevinst, når renten falder. I JØP havde vi som rigtigt mange andre forventet en rentestigning i 2014, og det gik som bekendt lige modsat, og vores taktiske rentedispositioner trak derfor ned i afkastet. Omvendt lykkedes vi med vores aktivfordeling - hvor vi øgede aktieandelen det har været en god investering, en god forretning i år og vi fik ret i vores forventninger til, at dollaren ville stige, sådan som det skete, kraftigt. Hvis vi sammenligner vores afkast i 2014 med de andre større akademikerkasser, så har Unipension med bl.a. Magistrenes Pensionskasse haft et rigtig godt 2014, Lægernes Pensionskasse halter lidt efter og DIP og JØP kommer hånd i hånd, da vi jo har en fælles investeringsafdeling og en fælles overordnet investeringsstrategi. Generelt klarer akademikernes pensionskasser sig betydeligt bedre, både på afkast og på omkostninger, end de kommercielle selskaber, og det gælder både den seneste femårs periode og på længere sigt, sådan som vi også redegjorde for det i JØP NYT, det blad, der blev udsendt for kort tid siden. Men vi har taget sliden med her for at vise, at vi under de senere års aktieoptur og altså også i har ligget noget under de andre AC-kasser. Det skyldes bl.a., at vi har valgt en mere forsigtig investeringsstrategi for de omtegnede medlemmer. Hvis vi tager et kig ind på de enkelte aktivgrupper, så blev 2014 et nyt, herligt år for aktieinvestorerne, og især her i Danmark. Vores danske aktier gav et afkast på - hold jer godt fast 17, 2 pct. langt mere end de 6,5 pct., som vi fik på det mere lunkne europæiske aktiemarked. På vores amerikanske aktier og vores

3 Emerging Markets-aktier fik vi et afkast i niveauet pct. Vores stats- og realkreditobligationer gav 3 pct. i afkast. Det er meget tilfredsstillende, når man tager renten i betragtning, så lav den er. Afkastet skyldes primært kursgevinster som følge af rentefaldet. Investeringerne i den aktivklasse, vi kalder kreditobligationer, gav et afkast på 2 pct. Vi fik pæne afkast på senior banklån og alternativ kredit. Kollapset i olieprisen punkterede til gengæld obligationerne i de nye emerging markets-økonomier, og det gav os et minus på 7,8 pct. Den aktivklasse, vi kalder reale aktiver, gav et samlet set tilfredsstillende afkast på 7,7 pct. trukket op af gode afkast på indeksobligationer og på ejendomme og det er også i den aktivgruppe, man finder de alternative investeringer, som fx vores investeringer i grøn energi, som vi har fortaget via målrettede fonde. Formanden Kigger vi på afkastet i vores tre investeringsprofiler, så gav profil 2 sidste år et afkast på 8,1 pct. Investeringsprofil 2 er jo den investeringssammensætning, som følges af medlemmerne i afdeling 2. Der er mange begreber, man skal lære her. Afdeling 2 er vores, om man så kan sige, folkerigeste afdeling, altså den med flest medlemmer, og det er der, hvor vi har de mange unge medlemmer med en lang investeringshorisont foran sig, og derfor kører vi i den afdeling med en relativt høj aktieandel. Vores omtegnede medlemmer - herunder hovedparten af vores alderspensionister - følger profil 3. Her var afkastet 7,0 pct. i en anelse lavere end i profil 2, hvilket skyldes, at man i profil 3 har en lavere aktieandel. Som I kan se bag mig, så er både medlemmer og formue koncentreret i investeringsprofil 2 og 3, men vi skal ikke glemme profil 1. Her fik man et afkast på hele 16,4 pct. Medlemmerne i profil 1 har fastholdt deres ydelsesgaranti. Derfor bruger vi renteafdækning, som jo på grund af rentefaldet udløste store gevinster i Gevinsterne gør det muligt for os at leve op til garantierne, men så heller ikke mere. Selv om afkastkapløbet sidste år blev, om man så kan sige, vundet af selskaber med mange garantipensioner og dermed renteafdækninger, så ligger vi fortsat meget fint til, når vi kigger på den vigtige bane, når det handler om pensioner, nemlig den lange bane. Set over en længere årrække så har vores afkast i JØP ligget over branchen som helhed. Hvad enten man kigger på 10-års sigt, 15-års sigt, 20 år tilbage, så ligger vores afkast tydeligt højere end sektorens gennemsnit. Det er også værd at bemærke, hvor godt de akademiske kasser i det hele taget klarer sig i forhold til de kommercielle selskaber. Foretager vi et smugkig på JØPs afkast for indeværende år, altså 2015 så langt vi er kommet med det, så viser det i øvrigt, at vi har fået den bedste aktiestart i over 25 år. Pr. 22. april lå afkastet på 6,4 %, trukket frem af børsnoterede aktier og i mindre grad af obligationer og reale aktiver samt vores valutaafdækning. Så indtil videre, men det kan jo ændre sig, men indtil videre tegner 2015 til at blive et rigtig godt afkastår. Et par ord om investeringsstrategien. En god investeringsstrategi, det er jo grundlaget for et godt afkast. Den lave rente giver hele branchen udfordringer, også fremover, med at skaffe fornuftige afkast, og derfor er investeringsstrategien for fremtiden højt placeret på bestyrelsens dagsorden. Gennem de seneste 2 år har vi foretaget en betydelig omlægning fra obligationer til aktier, som det fremgår af figuren bag mig. Bestyrelsen har i år planlagt et grundigt review af investeringsstrategien, og i den forbindelse vil vi overveje, om investeringsstrategien for de omtegnede i afdeling 1 skal ligge tættere op ad investeringsstrategien for afdeling 2. Vi kommer senere tilbage til det tema med et af de forslag, der er stillet fra generalforsamlingens medlemmer. Hvis man har langt til pensionsalderen, så kan det være en god løsning med højere aktieandel, fordi der er god tid til at indhente de tab, som også følger med den højere risiko, der knytter sig til aktierne. Men for ældre og pensionerede medlemmer er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Vi skal jo huske på, at for langt hovedparten af vores medlemmer er pensionen fra JØP det økonomiske fundament for

4 pensionstilværelsen. Vi får senere i dag, som jeg nævnte, lejlighed til at drøfte det, idet der er stillet et medlemsforslag om, at de omtegnede afdeling 1-medlemmer skal følge samme investeringsstrategi som medlemmerne i afdeling 2. Som det fremgår af vores bemærkninger til forslaget, så er vi ikke afvisende - men vi er på den anden side heller ikke færdige med vores overvejelser endnu. Formanden Med 100 mia. kroner under forvaltning er vores fælles investeringsafdeling sammen med DIP spreder vi vores investeringer over hele verden. Og vi samarbejder i stigende grad med andre pensionskasser, når vi investerer. Det er effektivt, og vi sparer meget store beløb i investeringsomkostninger ved at gå sammen med andre. Et frisk eksempel er vores investering i en ny fond med fokus på vindkraft, biomasseanlæg, eltransmissionsnet og lignende former for infrastruktur på energiområdet. Det er den aftale, som JØP, DIP og Lægernes Pensionskasse indgik sammen med en række andre pensionskasser og investorer PBU, Nordea, Nykredit, PFA og PensionDanmark. De otte investorer har tilsammen givet fonden et tilsagn på 8 milliarder kroner, hvoraf JØP kommer med 545 millioner. Investeringer i energibesparelser og vedvarende energi giver mulighed for et stabilt og højere afkast, end vi kan få fra de traditionelle obligationer. Det gør investeringen interessant ud fra afkast- og risikomæssige synspunkter, og det styrer vores valg af investeringer. Grønne investeringer er et forholdsvist nyt område for investering. Der er ikke en lang historik at støtte sig til. Derfor sker JØPs investeringer på det område primært i samarbejder med andre, som giver adgang til de nødvendige kompetencer. Det giver samtidig mulighed for en god risikospredning, fordi vi som nævnt investerer sammen med andre pensionskasser gennem fonde. Med ejerandele i mere end selskaber og kapitalfonde over hele verden, så har vi selvfølgelig ikke i JØP en detaljeret indsigt i alle selskabers gøren og laden. Derfor forpligter vi vores forvaltere til at efterleve vores politik for samfundsmæssigt ansvar for investeringer det vi kalder SRI-politikken og desuden betaler vi et bureau for at holde fast øje med, at selskaberne lever op til vores etiske retningslinjer, som der er redegjort for i årsberetningen. Det sker ud fra en overbevisning om, at selskaber, der udviser samfundsansvar, klarer sig bedst. Hvis der er selskaber på vores aktieliste, som ikke lever op til vores SRI-politik, vil vi søge at påvirke selskabet gennem dialog. Det er ikke altid muligt, og hvad gør man så? Vi har drøftet det indgående i bestyrelsen, og har valgt at skærpe holdningen til selskaber, som er immune over for en dialog. Er selskabet hverken til at hugge eller stikke i, så vælger vi ultimativt, ikke som det første, men ultimativt vil vi vælge at sælge aktierne. Det skal have konsekvenser. For hvis et selskab ikke lytter til SRI-henstillingerne, så er det vores opfattelse, at så er risikoen for, at et sådant selskab hen ad vejen får problemer relativt stort. I årsrapporten kan man læse mere om vores SRI-politik og en række af de internationale konventioner, aftaler og hensigtserklæringer, som vi har underskrevet og bakker op på anden vis. Jeg vil gerne knytte et par særlige bemærkninger til SRI-politikkens afsnit om klimapåvirkninger, som jo også bliver et tema senere på generalforsamlingen. På det område lægger vi vægt på, at selskaberne udviser en adfærd, som ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Vi har tilsluttet os Carbon Disclosure Project. Det er en organisation, der kaster lys over selskabernes CO2-udledninger. Sidste år indgik vi i en organisation, der hedder IIGCC. Det er en gruppe, der har tilknyttet internationale institutionelle investorer og som vil skabe bedre rammebetingelser for investering i aktiviteter og teknologi, der kan reducere C02-udledningen. Som på SRI-området i øvrigt så er det vores overbevisning, at selskaber, der ikke respekterer disse hensyn på klimaområdet, før eller senere risikerer at få problemer og derfor vil vi have en skærpet opmærksomhed på dem.

5 Jeg nævner disse ting for at understrege, at bestyrelsen tager klimapolitikken lige så alvorligt, som vores ansvar for at sikre det højest mulige afkast til medlemmerne. Vi vender ansigtet til de store problemer, og vi anerkender, de er der og vi forholder os til det. Men vi er investorer i pensionskassen, vi er ikke politikere - og det skal vi holde fast i, og vi mener grundlæggende, at klimaproblemet først og fremmest er et politisk spørgsmål. Vi skal senere i dag diskutere et medlemsforslag om at standse alle investeringer i selskaber inden for kulindustrien og indlede en dialog med olie- og gasselskaberne. Vi har sympati med ånden i forslaget. Det er veldokumenteret, at kul er en af de helt store syndere på klimaområdet. Kommende klimaaftaler vil formentlig yderligere sænke rentabiliteten ved kulinvesteringer og samtidig ser vi, at fx Kinas import af kul er faldende i de senere år. Og målt på produktionskapacitet så lukkede der i Europa dobbelt så mange kulværker, som nye kom til. Efterhånden som vedvarende energiformer tager over, så vil kul formentlig blive udfaset hurtigere end olie og gas. De vil i mange år frem være en uundværlig del af verdens energiforsyning - og derfor også tiltrække investorer fremover. Men vi er i bestyrelsen opmærksomme på, at den omstilling på energiområdet, som foregår i disse år på energiproduktionens område, medfører en særlig risiko for investorer, mens omstillingen pågår. Det vil vi holde meget bevidst øje med, når vi planlægger investeringerne fremadrettet. Af disse grunde kan vi støtte intentionen i det forslag, der er fremlagt fra en række medlemmer af pensionskassen, men vi finder, forslagets ordlyd er for vidtgående, bl.a. fordi det ikke tager hensyn til de begrænsninger, som følger af vores investeringssamarbejde med andre pensionskasser som vi lægger meget stor vægt på at bevare. Formanden De høje pensioner kræver høje kontorenter, og kontorenterne for 2015 er foreløbigt fastsat på samme niveau, som det var i For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 4,4 pct. efter skat. I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 pct., ligeledes svarende til det forventede afkast. Sidste års afkast på 8,1 pct. efter skat er, som det fremgår, noget højere end kontorenten, og de overskydende reserver har vi henlagt til reserverne med henblik på udjævning af kontorenten over tid. I afdeling 2 tildeles medlemmerne også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er p.t. 5 pct. Tillægget skal udlodde de kollektive særlige bonushensættelser, når der er råd til det. Det har der altid været, og det er altså også tilfældet i år. Selv om afkastet i 2014 måske tilsiger en højere kontorente end dem, jeg lige har nævnt, så har bestyrelsen valgt at henlægge årets overskydende afkast til reserverne. Pensionsprognoserne regner med et afkast på omkring 4,5 pct. efter skat. Det kan over tid blive vanskeligt og krævende at fastholde, hvis renten fremadrettet vedbliver at være så lav, endog negativ, som vi ser det i øjeblikket. Vi vil gerne undgå, at vi kommer i en situation, hvor vi skal til pensionsnedsættelser, og derfor har vi valgt at konsolidere os og giver dermed medlemmerne i afdeling 2 og de omtegnede medlemmer i afdeling 1 nogle ekstra reserver at tære på fremadrettet. Den gode nyhed er, at konsolideringen med sikkerhed kommer medlemmerne til gode på et senere tidspunkt og historisk set har JØP heller ikke holdt igen på kontorenten, når man sammenligner med andre, som det fremgår af sliden her. Det har vi illustreret på denne slide, og som jeg sagde indledningsvist, så er afkastet pensionskassens drivmiddel, og det er en vigtig forudsætning for gode kontorenter, men en pensionskasse skal i høj grad

6 også bedømmes på evnen og på viljen til at udbetale penge til medlemmerne og til kundernes depoter i form af hørere kontorenter. Og her giver JØP altså, som vi kan se, en markant højere kontorente end de kommercielle selskaber. Formanden JØP har gennem en årrække oplevet en stabil vækst i medlemstallet på omkring fem pct. om året. Sidste år blev vi flere i JØP, så vi nu er godt Væksten drives af efterspørgsel på Djøf-arbejdskraft både på det private og det offentlige arbejdsmarked. På overenskomstområdet er vi som bekendt ikke i direkte kamp om pensionskunderne, men vi agerer som om vi var. Vores eksistensberettigelse er at levere et fuldt konkurrencedygtigt produkt, en tidssvarende pensionsordning, en effektiv og professionel rådgivning samt gode afkast. God medlemsservice, det er et særligt fokusområde i disse år. God service handler om faglighed, god kommunikation, indlevelse og imødekommenhed og for at sikre, at ordene omsættes i handling, så arbejder vi ud fra et servicekoncept, der beskriver den ideelle medlemsdialog med afsæt i JØPs unikke viden om djøferne. Servicekonceptet skal sikre høj medlemstilfredshed, og er indrettet på, at man kan måle medlemstilfredsheden systematisk og på den måde blive bedre og bedre. Apropos konkurrence, så indledte vi i år en profileringskampagne, der var målrettet mod djøferne. Vi indrykkede budskaber i Djøfbladet, på web og på andre fora, hvor djøfere færdes, sådan at kampagnen kan gøre opmærksom på de måske oversete fordele ved JØP. Vi sigter ikke mindst efter vores yngre medlemmer med mindre interesse for pension, for JØP har et konkurrencedygtigt produkt, og er i en stadigt stigende konkurrencesituation, og derfor er det vigtigt, at djøferne kender til fordelene. Fordelene kan man også læse på joep.dk, som er medlemmernes indgang til alle oplysninger om deres pension samt pensions- og depotoversigter, omkostninger, beregningsmoduler og meget mere. JØP Nyt er vores kommunikationskanal i forhold til at holde medlemmerne løbende orienteret og gøre aktivt opmærksom på forhold, der har betydning for deres pension, fx nye skatteregler, ændrede ydelser eller omlægning af pensionerne. Vi er også tilsluttet Pensionsinfo.dk, der samler danskernes pensionsoplysninger - og det gør de rigtig godt. Navnlig efter omlægningen i slutningen af 2014, hvor de relancerede sitet i en ny indpakning og med nye funktioner. Bl.a. kan man nu trække en depotoversigt, hvis ellers pensionsudbyderen kan levere tallene. JØPs medlemmer ventes at kunne få adgang til depotoversigter via PensionsInfo i løbet af 1. halvdel af 2015, men ellers kan I jo altid finde dem på joep.dk. Et par ord om omkostninger. Det er vanskeligt at sammenligne omkostninger på tværs af pensionsbranchen, for selskabernes rapporterer noget uens om det. Der findes dog nøgletal, som alle i branchen skal beregne. Der er de såkaldte Årlige Omkostninger i Kroner (ÅOK) og de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). Her bag mig kan I se en sammenligning af ÅOP for en person, der bliver kunde ved forskellige alderstrin. Man kan således se, at fx en 40-årig, der bliver medlem af JØP, betaler en ÅOP på 0,8 pct. mens det tilsvarende koster 1,31 pct. i et kommercielt selskab. Vores omkostninger er med andre ord lave og de har den rigtige retning: Administrationsomkostningerne faldt i 2014 til 894 kr. pr. medlem. Året før var de kr. Det var i øvrigt tredje år i træk, at omkostningerne faldt, og bestyrelsen forventer et yderligere fald i de kommende år. I 2015 regner vi med administrationsomkostninger på 825 kr. pr. medlem. Omkostningerne er et af de områder, hvor vi adskiller os tydeligt fra de kommercielle selskaber. Det er simpelthen billigere at drive et arbejdsmarkedspensionsselskab som JØP, med en homogen kundeskare og

7 målrettede produkter, hvor overskuddet tilfalder medlemmerne og hvor der ikke er store udgifter til marketing og lignende. Og for fremtiden skulle det gerne blive endnu billigere og endnu bedre. Min gennemgang, som jeg lige foretog af omkostningerne, medregner nemlig ikke effekten af, at vi nu har besluttet at lave en administrationssammenlægning med DIP, som effektueres pr. den 15. juni. Formanden Sammenlægningen er for os en naturlig afslutning på den rejse, som vi indledte tilbage i 2006 sammen med DIP, og som undervejs har ført til et stadigt tættere samarbejde. Forrige år sammenlagde vi investeringsafdelingerne i de to pensionskasser, og vi har samordnet vores it-systemer. Så det sidste skridt var måske ikke så stort og så alligevel. For med sammenlægningen signalerer vi en fælles ambition om at give ingeniører og jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige akademikere en endnu bedre pensionsløsning, end hver for sig. DIP/JØP vil være den bedste pensionskasse på det voksende akademikermarked. Det er en offensiv sammenlægning og den skal være med til at skabe konsolideringen i markedet og give de bedste tilbud til medlemmerne på investeringer, produkter og services.vi tror på, at vi sammen kan forbedre serien af rigtigt gode afkast. Samtidig ved vi, at en større administrativ enhed langt bedre kan imødegå øgede myndighedskrav. Vi kan også bedre udnytte skalafordele til at sikre en fortsat høj kvalitet i betjening af medlemmerne. Vi får også bedre mulighed for at skabe et bredere fagligt miljø, så vi kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere. Vi har naturligvis fået spørgsmålet: Hvorfor så ikke lave en fuld fusion? Hvorfor opretholde to bestyrelser, når vi nu etablerer et administrationsfællesskab? Det er jo grundlæggende et spørgsmål, som medlemmerne skal afgøre. Vi har i begge pensionskasser vurderet, at medlemmerne lægger vægt på egen identitet og på at vælge egne repræsentanter til at styre deres pension. Men måske kan tiden blive moden til en egentlig fusion? Kommer vi dertil, så vil det kræve en forudgående diskussion og beslutning på en generalforsamling. Med hensyn til den anden bofælle her i huset, Lægernes Pensionskasse, så har de ikke ønsket at udvide samarbejdet udover det samarbejde, vi allerede har i dag på primært investeringsområdet. Men vi har afleveret en stående invitation til at tale om mulighederne for vores langsigtede vision om en stærk pensionskasse for akademikere omfatter naturligvis også andre gruppe end blot ingeniører og djøfere. Vi tror på, at det vil kunne blive rigtig godt og fordelagtigt for alle parter. I henhold til reglerne skal der hvert år på generalforsamlingen redegøres for bestyrelsens og direktionens aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som man kan læse om på hjemmesiden. Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis et fast honorar og en fast løn uden nogen former for variable lønandele som fx bonusordninger. I april 2014 blev bestyrelsesformandens honorar fastsat til kr., næstformanden modtager det halve på kr., mens de øvrige medlemmer honoreres med kr. Formanden for revisionsudvalget får et tillæg på ét basishonorar, dvs kr. De to øvrige medlemmer af revisionsudvalget får et tillæg på et halvt basishonorar, altså kr. Bestyrelseshonorarerne forventes at forblive uændret i Lønnen til JØPs direktør inkl. pension udgjorde 2,5 mio. kr. i Lønnen reguleres i 2015 til 2,6 mio. kr. JØPs lønpolitik, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2013, fremgår af hjemmesiden på følgende adresse og der indstilles ingen ændringer i den. Og så er det jo et valgår i år ikke kun i Folketinget, men også i JØP. Bestyrelsen foreslår for den kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm, Sven-Karsten Topp, Peter Løchte Jørgensen og Torben Huss. Som kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. Som

8 formand for Djøf Offentlig fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen og derudover har DJØF udpeget direktør Marianne Thyrring. Endelig har Djøf indstillet, at I genvælger undertegnede som formand for bestyrelsen. Når vi kommer til valgpunkterne på dagsordenen, så vil kandidaterne give en kort præsentation af sig selv. Og ellers kan jeg opfordre til at læse deres kandidatfolder, som ligger omdelt og selvfølgelig også er på nettet. Her kan I læse mere om de enkelte kandidater, om kompetencekrav osv. Formanden Jeg vil afslutte min beretning med at rette en varm tak til Torben Visholm og JØPs administration for et godt samarbejde i årets løb. I har gjort livet let for den nye formand. Det takker jeg for. Og I har på en meget professionel måde gennemført det store arbejde med at etablere administrationsfællesskabet med DIP. Det kan I godt være tilfredse med. Det er bestyrelsen i hvert fald. Og overskriften i alt, hvad I har foretaget jer i årets løb, har hele tiden været, at gøre de ting, som tjener JØPs medlemmer bedst. Tak for det og tak for ordet. Tak til Anders Eldrup. Jeg kan oplyse, at der er ca. 280 til stede og at der er ca. 784 fuldmagter, altså i alt stemmer, hvis vi skal stemme om et eller andet. Det er jo således, at beretningen her også indeholder rigtig meget økonomi, og vi har det sidste par år gjort det, at vi også har taget det næste punkt, altså beretning om regnskab og så har taget debatten samlet under et og det vil jeg høre, om man er indstillet på? Så får vi ligesom rundet det hele af. Og det er man indstillet på, fordi så vil jeg tage punkt 3. Forelæggelse af årsrapporten til godkendelse og give ordet til Torben Visholm og så tager vi den samlede debat om de to punkter efterfølgende. Så værsgo, Torben Visholm. Torben Visholm Tak. Ja, pensionskassens regnskab, som vi nu skal forelægge, er en del af årsrapporten, som er lagt ud på hjemmesiden. Og vi har desuden trykt et mindre oplæg til dem, der ønsker en præsentation. Jeg vil kort gennemgå resultatopgørelsens hovedposter, som fremgår af planchen bag mig. På indtægtssiden udgør medlemsbidragene 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på næsten 9 % i forhold til året før. Investeringsafkastet blev på 4,5 mia. kr., tæt på en fordobling i forhold til Medlemsbidrag og investeringsafkast udgør til sammen de samlede indtægter i JØP, som beløb sig til i alt 7,3 mia. kr. På udgiftssiden udgjorde udbetalte pensioner 1,5 mia. kr., en stigning på knap 11 pct. Stigningen var lidt større end stigningen i antallet af pensionister, der samlet set udgjorde 8,5 pct. Næste post er rentetilskrivning, som viser udgifterne til forrentning af pensionsopsparingen. Beløbet udgjorde 2,1 mia. kr. Der er tale om en stigning på knap 9 pct. i forhold til året før, der afspejler væksten i medlemmer og indbetalinger -kontorenterne var fastholdt på samme niveau som året før. Næste post er vores skattebetaling, som vi ikke slipper uden om. I 2014 udgjorde pensionsafkastskatten 667 mio. kr., en fordobling i forhold til året før, svarende til stigningen i det samlede afkast. Pensionskassens administrationsomkostninger udgjorde, som det fremgår, 48 mio. kr. i 2014, hvilket er en reduktion på 5 mio. kr. i forhold til året før. Opgjort pr. medlem faldt omkostningerne fra kr. i 2013 til 894 kr. i 2014 og vi forventer, som allerede nævnt, et yderligere fald i år. Flere oplysninger om omkostninger fremgår af nøgletallene i beretningen. Desuden viser vi på hjemmesiden under Min pension, hvor store de samlede administrationsomkostninger er for det enkelte medlem opgjort i både kroner og procent, de føromtalte ÅOK og ÅOP opgørelser, altså ikke samlet for kassen, men det, der vedrører hvert enkelt medlem. Den sidste post på udgiftssiden er ændring i akkumuleret værdiregulering, der i 2014 udgjorde 702 mio. kr. mod en reduktion på 202 mio. kr. året før. Stigningen i denne post skyldes øget merhensættelser til

9 pensionerne som følge af årets rentefald. Pensionskassens samlede udgifter kan herefter opgøres til 5,1 mia. kr. og forskellen mellem indtægter og udgifter blev dermed 2,3 mia. kr., hvilket er årets resultat før hensættelser. Overskuddet blev først og fremmest anvendt til forøgelse af pensionshensættelserne på 1,3 mia. kr. Det noget højere beløb i 2013 afspejlede omtegningsbonus i forbindelse med omtegningen tilbage i De særlige bonushensættelser, der er en del af basiskapitalen øremærket medlemmerne, blev forøget med 288 mio. kr. Det større beløb i 2013 hænger igen sammen med omtegningen i 2012, hvor en del af omtegningsbonus blev udloddet i form af individuelle særlige bonushensættelser tilskrevet i Den sidste regnskabspost er henlæggelse til kollektivt bonuspotentiale, som i 2015 beløb sig til 636 mio. kr. Der er her tale om en forøgelse af medlemmernes ufordelte reserver, som skyldes, at årets afkast blev noget større end de forlods fastsatte kontorenter. Efter henlæggelse til kollektive reserver kan årets resultat opgøres til et overskud på 13 mio. kr., som efter fradrag af udgifter til pensionisttillæg på 2,6 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Egenkapitalen udgør herefter 1 mia. kr. pr Som følge af omtegningerne i 2011 og 2012 er kassens solvensmæssige styrke øget meget væsentligt. Kassens basiskapital omfatter, udover egenkapital på 1 mia. kr., individuelle og kollektive særlige bonushensættelser og udgjorde i alt 8 mia. kr. ved årets udgang. Basiskapitalen overstiger dermed solvenskravet med 6,3 mia. kr. Med disse ord indstiller jeg årsregnskabet til godkendelse. Tak for det. Og dermed er der nu mulighed for debat under både punkt 2 og punkt 3. Jeg vil lige sige om det rent praktiske, at vi har for enden af stolerækkerne forhåbentligt alle steder har lagt nogle små sedler, som man kan skrive sit navn på, hvis man ønsker ordet, og så vil jeg bede om, at man lige afleverer dem hernede ved Charlotte. Så kan I også lige aflevere den til en af medarbejderne, der lige markerer der. Der er også medarbejder, der markerer lige herinde, sådan at I lige kan give ordet der. Så sørger jeg for at sige, hvem der har meldt sig og hvem der er den næste taler og sådan, at der er en lille stol heroppe, sådan at vi kan få et flow i det. Det skulle meget gerne være systemet i det. Der blev jo nævnt en række ting af formanden, som vi kommer tilbage til. Det beder jeg om, vi gemmer til når vi når til det punkt der. Men ellers om der er kommentarer til beretning. For ellers kan vi tage den til efterretning, og så skal vi jo gerne have godkendt regnskabet. Kan vi godkende regnskabet? Det gør vi, det er godkendt. Ad dagsorden pkt. 4 Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2. Ja, så kommer vi jo til punkt 4. Forslag fra bestyrelsen om ændring of vedtægt, regulativ 1 og regulativ 2. Dem vil jeg prøve at gå igennem, og jeg vil prøve at følge den udsendte dagsorden med bilag. Det er således, at på side 4 i den udsendte dagsorden med bilag er der en oversigt over, hvad det er for nogle forslag vi skal igennem, og jeg vil tage dem enkeltvis. Jeg beder så om, at der bliver markeret, hvis der er nogen, der ønsker ordet. Det er således, at det gælder både for vedtægterne og for regulativerne, at ændringerne kræver to tredjedels flertal. Det første, vi skal kigge på, er at der foreslås i 1, stk. 2 i vedtægten, at der åbnes mulighed for at optage studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf under Djøf-uddannelse samt ansatte i pensionskassen. Det kan man se på side 5 i det udsendte materiale, og jeg gør opmærksom på, at en fuldstændig tilsvarende bestemmelse er indsat i regulativ 2. Og man ønsker altså at give den mulighed for, at også studerende djøfere og ansatte kan få mulighed for at blive medlem af pensionskassen. Kan vi bakke op om flere medlemmer?

10 Jo, vi stemmer om det, hvis der er nogen, der ønsker en afstemning om det. Ellers stemmer vi ikke om det. Der ønskes en afstemning om det. Jeg tror, vi prøver med en håndsoprækning, fordi det er et lidt tungt system med det skriftlige, men hvis det er nødvendigt, så vil jeg selvfølgelig gennemføre en skriftlig afstemning. Vi prøver i første omgang og jeg har allieret mig med nogle revisorer, de skulle være pålidelige, indtil andet er bevist de har i hvert fald skrevet under på regnskabet. Jeg beder om, at dem, som kan stemme for denne ændring, rækker hånden op nu. Det er mange. Hvem stemmer imod denne ændring? Det er Det er vedtaget med to tredjedeles flertal, ikke også? Tak for det. Vi går videre til det næste punkt, som vi skal kigge på. Det er således, at der er et forslag om, at direktionen fremover kan bestå af flere medlemmer og det giver anledning til en tilpasning af tegningsreglen. Det er således 9, stk. 2 og 4, og 10, og det er på side 5 og 6, I kan se det. Det er således, at man foreslår, at der i stedet for, at man har en ansat direktør, så har mulighed for at få en ansat direktion. De skarpe vil jo kunne se, at det hænger snævert sammen med det næste forslag i 9, stk. 2, idet man samtidig foreslår at afskaffe bemærkningen om, at det er en ansat direktør i samråd med pensionskassens aktuar og forsikringsmedicinske konsulent, fordi hverdagen ikke ser sådan ud, og sådan fungerer det ikke i dag. Man vil derimod gerne lægge op til, at man har mulighed for at ansætte en direktion og ikke kun en direktør, og det er dét, jeg spørger, om der er tilslutning til? Er der nogen, der ønsker en afstemning om det eller kan vi sige, det går nok? Der er en, der ønsker en afstemning om det. Vi får en afstemning om det. Jeg beder om, at dem, der kan tilslutte sig forslaget om, at direktør ændres til direktion, rækker hånden op nu. Tak. Og dem, der stemmer imod. Det er vedtaget med to tredjedele. Så foreslår man, at vi konsekvensretter vedtægten fire steder, hvor der står rateforsikring, så der kommer til at stå ratepension alle steder, fordi det er det udtryk, man bruger, og så kan det være hensigtsmæssigt, at det også er det, der står. Tror I, det kan gå uden en afstemning? Det er jeg glad for, at vi har fået på plads, og dermed har vi i virkeligheden fået klaret vedtægten. Men vi har jo en række forslag til regulativerne. Det første er et forslag om ændring i 3, stk. 4, og det er det udsendte materiale på side 8 og det gælder i virkeligheden både regulativ 1 og 2, så det er side 8 og side 13 for dem, der måtte følge godt med. Det, der ønskes, er simpelthen, som man kan se i 3, stk. 4, på side 8, et nyt stykke, hvor der står, at bidrag og indskud til ratepension, der overstiger den i pensionsbeskatningsloven fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til den livsvarige ydelse efter pensionskassens nærmere bestemmelse. På godt dansk betyder det, at med de begrænsninger, der er lavet i at få fradrag på indbetalinger til ratepensioner, så ønsker man med denne bestemmelse at sikre, at hvis der bliver indbetalt mere, så går de automatisk over til anvendelse til en livsvarig ydelse efter nærmere bestemmelse i pensionskassen, således at man opretholder fradraget. Det er det, der sådan set er filosofien, at medlemmet stadigvæk får et fradrag, men når man ikke kan få ratepension, så overgår det til en fradragsret ved den livsvarige pension. Det er sådan set for at sikre en fradragsret. Er der nogen, der synes, at det er en dårlig ide? Kan vi tilslutte os det? Det kan vi.. Så er der forslag om ændring af en bestemmelse i 6 b, stk. 4, som man kan finde på side 10 i det udsendte materiale. Det går på, at man ønsker at indsætte et nyt stykke i 6, stk. 4,, hvor man siger, at medlemmet kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens nærmere bestemmelse herom. Og det, det handler om er, at når man køber en supplerende alderspension, så vil man jo normalt få den udbetalt, når man bliver pensioneret. Det kan være, man har indbetalt et stort beløb eller et lille beløb, og så får man jo det i rigtig mange år på et eller andet tidspunkt. Så dør man, og så får man det ikke mere. Og det er således, at man også har mulighed for at købe den tilbage imod at betale en afgift. Det forslaget her går på, er at undgå, at man kommer i en situation, hvor dem, der lever længe, fortsætter med den ordning, og dem, som af en eller anden grund

11 bliver syge og tænker, at de vil have ordningen udbetalt inden dødsfald, fordi den i så fald bortfalder, de skal ikke kunne udnytte systemet. Der skal ligesom være fornuft i det forhold, så derfor lægger man op til, at man altid kan genkøbe disse ordninger, men det må kræve tilfredsstillende helbredsoplysninger.. Det hører jeg, om der er nogen bemærkninger til? Skal vi sige, det er i orden? Det er jeg glad for. Vi har vedtaget dette også. Så er det således, at i Regulativ 1 har man talt om brøkdelsbestemt førtidspension i 8, stk. 4, og der siger man, at vi taler i virkeligheden ikke længere om det. Vi taler om alderspension og derfor vil man bare gerne sprogligt have ændret det til delvis alderspension i stedet for brøkdelsbestemt førtidspension. Det lyder også fornuftigt, ikke? Det kører rigtig godt nu. Så må vi se om I andre kan få jeres forslag lige så hurtigt igennem. Okay, så er det således, at der lægges op til en ændring i Regulativ 2, 7, stk. 2, på side 15 og det har noget at gøre med, at i og med at der er åbnet op for mulighed for, at studerende og også JØP-ansatte kan blive medlemmer af pensionskassen, så skal man have indsat en bestemmelse i 7, stk. 2, om, at erhvervsevnenedsættelsen for medlemmer efter 1, stk. 2, skal vurderes i forhold til tilsvarende arbejdsområder, hvor man i dag for jer andre har faginvaliditet som udgangspunktet. Vi får nu nogle studenter ind og nogle ansatte, og hvad er det så lige, man skal sammenligne det med? Der skal man altså vurdere det i forhold til tilsvarende arbejdsområde, så det er i virkeligheden en konsekvens af ændring af det, at vi har vedtaget den første bestemmelse. Er alle enige i, at det lyder fornuftigt? Det gør det også. Så er det således, at der lægges op til i begge regulativer jeg henviser til 13 og jeg henviser til side 11 og side 16, at der i regulativerne kommer en bestemmelse om, at man skal oplyse medlemmer om pensionskassens anvendelse af persondata og om adgangen til egne oplysninger, hvor man skriver i 13, stk. 2 og 3, at man har ret til at få oplyst, hvad der er registreret i anledning af et medlemskab. Det lyder jo også meget fornuftigt. Det kan vi også slutte os til. Det kan vi også vedtage. Så er der endelig en præcisering af, at kommunikation med pensionskassens medlemmer kan ske elektronisk. Det er en ny 16 på side 16, som også gælder både på side 11 og side 16. Det betyder selvfølgelig, at når det er en ny bestemmelse, at bliver Det kan vi også godkende. Det var rigtig dejligt. Så er der endelig en bestemmelse, der hedder 8, hvor man henviser til Djøf Overenskomstforening og det er Djøf Overenskomstforening ikke rigtig glade for længere, fordi nu hedder de Djøf Offentlig efter sidste repræsentantskabsmøde. Og derfor foreslår vi så, at vi af hensyn til dem også skriver Djøf Offentlig. Så hedder de det samme alle steder. I kan se, Lars bliver glad. Ja, skal vi ikke gøre det? Så har jeg nemlig kun en ting tilbage, og det er, at det er således, at vi altid beder om en generel bemyndigelse til, hvis Finanstilsynet eller andre beder om sproglige rettelser uden ændring af det indholdsmæssige, at man så bemyndiger bestyrelsen til at kunne lave sådanne alene sproglige rettelser. Kan jeg få den bemyndigelse også? Det kan jeg godt. Det er jeg rigtig glad for. For så er jeg nemlig færdig med punkt 4 og jeg siger rigtig mange tak for de gode resultater. Ad dagsordenens pkt. 5 Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens 8, stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse Så er vi fremme ved punkt 5, som jo er godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens 8, stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse og som Anders Eldrup var inde på, så er det jo sådan, at den måde, man vælger formand her, det er, at Djøfs bestyrelse modtager en indstilling fra

12 bestyrelsen i JØP her og bestyrelsen i Djøf Offentlig, og så er det JØPs bestyrelse, som vælger formanden og det skal godkendes her på generalforsamlingen eller om nødvendigt ved en urafstemning. Der er i begge bestyrelser enighed om igen at indstille Anders Eldrup til formand og der er en enig bestyrelse i Djøf, som har genvalgt Anders Eldrup til formand fra 2015 til 2017 og jeg ved ikke, om formanden vil sige et par ord? Nu har han jo sagt meget allerede, men ellers har du lejlighed til det nu. Formanden Ja, tak for det. Jeg vil gerne sige to ord om mig selv. Jeg er jo pensionist i JØP, så forud for det er gået en lang erhvervskarriere. Jeg har været 25 år i Finansministeriet, 10 år i DONG og driver nu konsulentvirksomhed. Jeg har siddet i et utal af bestyrelser i min tid, offentlige og private. Jeg sidder stadigvæk i en lang række bestyrelser, og jeg har nu det sidste år haft fornøjelsen at være formand for JØP, så jeg har vel nu udstået prøveperioden her, så med disse ord anbefaler jeg mig selv. Kan vi godkende det? I har godkendt valget af formand. Tillykke med det. Det er således, at Charlotte Münter, som har siddet i bestyrelsen, har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen og det er således, at man fra Djøf udpeger i bestyrelsen to repræsentanter og den ene af dem var Charlotte Münter og man har nu i stedet udpeget cand. scient. pol. Marianne Thyrring, som er direktør for DMI, som medlem af bestyrelsen og du er jo til stede. Måske du bare lige vil sige, hvem du er, Marianne. Marianne Thyrring Jo og rigtig mange tak. Allerførst så vil jeg gerne sige tak til Djøfs bestyrelse for tilliden, der går ud på at blive medlem af JØPs bestyrelse, og jeg vil selvfølgelig love at bestræbe mig på at løfte opgaven som bestyrelsesmedlem både ved flittigt arbejde, det kan jeg i hvert fald fornemme, der bliver brug for, men også nysgerrigt og forhåbentligt også perspektivrigt, når jeg nu ellers lige bliver lidt klogere på substansen. Jeg har tænkt meget over, hvor meget sådan street credit det her pensionsområde egentlig har. Og jeg har så fundet ud af, at den street credit, som vi har her, faktisk er rigtig stor. Jeg ved ikke helt, om det skyldes, at ja, nu har jeg efterhånden min alder selv hvor jeg er 55½ år næsten eller at jeg har taget imod opfordringen til at være bestyrelsesmedlem, eller det i realiteten handler om, at emnet har street credit, og jeg er kommet til den konklusion, at der er rigtigt mange gode grunde til, at det her er rigtig interessant. I forvalter, som Anders, formanden, jo også har redegjort for, meget store værdier, som skal forvaltes både godt og med det størst mulige udbytte og de laveste administrationsomkostninger, vores kunder og medlemmer skal have mest pension for pengene. Der bliver flere og flere ældre, ikke kun i vores regi. Selv inden for vores del af arbejdsmarkedet er det jo blevet om ikke normalt, men så i hvert fald ikke usædvanligt, at folk må forlade deres stillinger, før de måske selv ønsker det, og det her med at knappe systemer sammen, det bliver også mere og mere interessant. Og så er vi jo meget, meget tæt på den enkelte. Rent faktisk så har vi alle sammen månedligt i alle årene oplevet, at JØP har beslaglagt den nutidige købekraft, selvfølgelig i forventningen om, at der er penge til os, når vi bliver ældre. Så samlet set synes jeg, at der er rigtig meget street credit over det arbejde, vi skal lave i JØPs bestyrelse, og et betydeligt ansvar, som det ligger mig på sinde at, bidrage til at løfte med den øvrige bestyrelse så godt som overhovedet muligt. Og hvad har jeg så med, der kan bidrage til det her og bidrage til at løfte det her ansvar? Jeg er, som I kan se på planchen, cand. scient. pol., så jeg er ikke ringere stillet end formanden, kan man sige. Min erfaring er ledelse, ledelse, ledelse, fra Miljøministeriet, fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og nu i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvor jeg er direktør for DMI. Jeg glæder mig til at være med til at skulle arbejde med en ny investeringsstrategi og at få det maksimale ud af det gode naboskab med DIP. Jeg har faktisk tænkt over, om mit nuværende arbejde som direktør for meteorologerne overhovedet har

13 nogen relevans i denne her sammenhæng, og det er jeg faktisk nået frem til, det har rigtig stor relevans. For det første har vi jo på DMI meget stor kundefokus på alt, hvad vi laver. Vi har en meget stærk teknologivinkel på vores arbejde, og så lever vi jo af at lave prognoser, enten for det daglige vejr eller for vejret om 50 og 100 år, når det er klimaforskning, det handler om. Så alt i alt, så vil jeg sige, det minder lidt om det, der foregår i bestyrelsen i JØP, går jeg ud fra. Så det er en meget lang vejrudsigt for pengene. Jeg er en lille bitte smule dus med bestyrelsesarbejde. Jeg har selvfølgelig som en god mor været bestyrelsesformand skolens bestyrelse i den folkeskole mine børn gik i, og derudover har jeg fornøjelsen af at være bestyrelsesmedlem i Djøfs forlag. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og tak for tilliden. Tak for det. Jeg har aftalt med Marianne Thyrring, at under buffeten er der mulighed for at spørge hende, hvad det der street noget det er for noget, hvis der er andre end mig, der ikke ved det.som jeg nævnte, så udpeger man yderligere en fra Djøfs side og det er således, at det typisk er formanden for Djøf Offentlig og det er også således, at Lars Qvistgaard er genudpeget af Djøf. Han er jo nærmere beskrevet på side 18 og ellers vil han da gerne supplere, hvis det er nødvendigt, men vi regner med, I kender ham. Det satser vi på. Så nok om det. Ad dagsorden pkt. 6 Valg af uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen eller revision. Nu kan vi gå videre til punkt 6. Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Det er således, der skal vælges sådan et medlem og det skal vælges på generalforsamlingen. Det er således, at det pågældende medlem ikke må være medlem af JØP og at bestyrelsen indstiller det pågældende medlem. Bestyrelsen foreslår genvalg af Vice President, statsautoriseret revisor Tina Aggerholm, og du vil også gerne lige sige, hvem du er, selv om nogle kender dig. Tina Aggerholm Ja, tak for ordet. Som der står på sliden, så er jeg statsautoriseret revisor af baggrund. Jeg følger fortsat de kurser, der kræves for at opretholde min godkendelse på trods af, at jeg nu arbejder i Carlsberg, så jeg har stadigvæk min godkendelse, og jeg følger som en del af det også de kurser, som Finanstilsynet inden for det seneste år har påkrævet, at man skal følge, hvis man skal være autoriseret revisor, der skriver på forsikrings- og bankregnskaber og har valgt at gøre det, fordi jeg synes, det er relevant i forhold til det at bestride posten i JØPs bestyrelse og som formand for revisionsudvalget. I mit daglige virke i Carlsberg har jeg ansvar for vores eksterne regnskabsaflæggelse. Qua det arbejder jeg intensivt med de regelændringer, der hele tiden kommer og mange af dem er jo de samme for børsnoterede og for finansielle virksomhed, så jeg har en tæt opfølgning, og jeg er qua mit arbejde i Carlsberg en del af revisionsudvalgets arbejde der, fordi jeg sidder som Carlsbergs repræsentant i revisionsudvalget, og prøver jeg at tage mange af de erfaringer, jeg har derfra, med ind i arbejdet her. Noget af det, jeg lægger meget vægt på, som jeg arbejder rigtig meget med i min hverdag, det er effektiv administration, og jeg glæder mig meget til og håber på at have generalforsamlingens opbakning til at kunne fortsætte arbejdet og der være en del af det omfattende arbejde, der skal til at ske i sammenlægningen med administrationen med DIP. Afslutningsvis skal jeg selvfølgelig bekræfte, at jeg fortsat er uafhængig, idet min arbejdsgiver kræver, at mine pensionsordninger ligger et andet sted. Tak Tak til Tina Aggerholm og må jeg forstå det sådan, at vi har tilsluttet os indstillingen? Det har vi. Tillykke med det.

14 Ad dagsorden pkt. 7 Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse. Så kommer vi jo til valg af fire medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for dem og der er det jo således efter vedtægterne, at det ikke sker her på generalforsamlingen, men bestyrelsen kan komme med forslag her til generalforsamlingen og så er der mulighed for også efterfølgende at komme med andre, og det er således, at bestyrelsen skal sikre, at hver afdeling i JØP er repræsenteret med mindst et bestyrelsesmedlem og en suppleant, og jeg vil til det punkt lige give ordet til formanden. Formanden Ja, tak for det. Som nævnt har jeg nu haft fornøjelsen at være formand for bestyrelsen i et år, og der har jeg oplevet en bestyrelse, som er særdeles kompetent og særdeles velfungerende. De faglige og også menneskelige kompetencer, som er repræsenteret i bestyrelsen, supplerer hinanden på en rigtig fin måde, og jeg må sige, når jeg også sammenligner med andre bestyrelser, jeg har haft lejlighed til at deltage i, så er JØP-bestyrelsen en meget, meget velfungerende og kompetent enhed og derfor er forslaget jo også, at vi bortset fra Charlotte, som har ønsket at træde ud, at vi så kører videre med det samme hold i næste periode, og det skal jeg varmt støtte og hermed opfordre de fire, der er på valg, til lige kort at give en kort præsentation af sig selv. Den første er Torben Huss. Torben Huss Ja, god aften. Mit navn er Torben Huss. Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg er også cand. scient. pol., men kun 52 år gammel. Så har jeg en ph.d. fra CBS, men det i økonomi trods alt. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen ved sidste valg og tak for det. Jeg genopstiller igen ved det her valg. Jeg er medlem af Afdeling 1, omtegnet medlem. Jeg har også et ben i Afdeling 2, idet jeg har min ratepension der. I det daglige er jeg vicedirektør i Investeringsfonden For Udviklingslande, IFU, hvor jeg har været i 22 år. For dem, der ikke ved det, så er IFU en selvejende fond etableret ved lov, der investerer i udviklingslande med det formål at fremme økonomisk vækst i de her lande, investerer og belåner aktiekapital sammen med danske virksomheder. Vi er nok den mest erfarne investor i Danmark i de lande med over investeringer i 99 lande. Nu hedder de ikke udviklingslande, de hedder jo vækstmarkeder i dag og er jo noget positivt, og vores erfaringer med investeringer i de her lande har også været meget positiv. Vi har haft rigtig gode stabile afkast. Høje afkast, som også har gjort det muligt at tiltrække institutionelle investorer til at investere i fonde, administreret af IFU, bl.a. en klimafond, som vi etablerede sidste år, på 1,3 mia. kr. og det er selvfølgelig på baggrund af de kommercielle resultater, vi har skabt inden for det her område. Det, jeg kan tilføre bestyrelsen, det er jo, at på grund af det lave renteniveau, som vi var inde på før, så er alternative investeringer, et område der jo er blevet mere aktuelt, mere relevant, mere interessant for institutionelle investorer, og der har jeg selvfølgelig relevant viden om vækstmarkeder, klimainvesteringer, bæredygtig investeringsstrategi, ud over generel ledelseserfaring fra finansielle virksomhed. Jeg håber på genvalg. Tak. Peter Løchte Jørgensen Ja, god aften. Mit navn er Peter Løchte Jørgensen og jeg er kun 48 år gammel og har været medlem af Afdeling 1 i vores pensionskasse i 24 år. Jeg har siddet i bestyrelsen i den seneste periode, dvs. siden 2013 og jeg er også medlem af bestyrelsen i vores søsterpensionskasse DIP. Der blev jeg valgt ind i Til daglig er jeg professor i finansiering ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, hvor jeg altså forsker og underviser i finansiering og investeringsrelaterede emner, bl.a. i relation til pensions- og livsforsikring. Men jeg kommer også ud i den virkelige verden så at sige og har via et mangeårigt samarbejde med institutioner i den finansielle sektor og med de myndigheder, der regulerer den, en bred indsigt i en række emner, som f.eks. finansiel risikostyring, kapitalforvaltning, finansiel lovgivning, regnskab, osv.

15 Med hensyn til at generere solide og købekraftsikre pensioner til vores medlemmer, så mener jeg, at det langt hen ad vejen drejer sig om at statuere og give en fornuftig risikoprofil og så i øvrigt forfølge den med så få restriktioner og ikke mindst så lave investeringsomkostninger som muligt. Og det vil jeg fortsat arbejde for, at vi gør i JØP, hvis vi bliver medlemmer til bestyrelsen. Jeg er som sagt selv økonom, en mandlig en af slagsen, men jeg kan jo lige nævne, at jeg på 24. år er relativt lykkeligt gift med en jurist, en kvindelig en af slagsen, som selvfølgelig også er JØP-medlem, så om ikke andet, så håber jeg, at det kan signalere, at jeg også har en stærk personlig interesse i at være en god og loyal repræsentant for både mænd og kvinder og for både jurister og økonomer i vores pensionskasse. Tak for ordet. Martin Randrup Klintholm Ja, god aften. Jeg hedder Martin Randrup Klintholm og jeg har været medlem af bestyrelsen siden Mit fokus det er pensionskassens omkostninger og medlemmernes muligheder for at vælge investeringsprofil efter villighed til risiko. Det vender jeg tilbage til, men først lige et par ord om mig selv. Jeg er 35 år, dvs. årsunge, og bor med min søn og min hustru, Lisbeth, her i København. Jeg tilhører altså den største aldersgruppe i vores pensionskasse, nemlig medlemmerne mellem 35 og 40 år. Og jeg er som mine kolleger i samme alder født medlem af Afdeling 2. Det er altså os med den højeste aktieandel. Til daglig arbejder jeg som fuldmægtig i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er ministeriet med radikale formænd, som bl.a. overvåger og afrapporterer om dansk og international økonomi. Mit arbejdsområde er offentlig gældsforvaltning, dvs. den statslige regulering med kommunernes og regionernes låntagning og deres lejeforhold i Offentlige-Private Partnerskaber, og herunder også deres anvendelse af finansielle instrumenter såsom forwardaftaler og optioner. Jeg arbejder således med offentlig låntagning til energirenovering, infrastruktur, kystsikring, klimatilpasning eller mere konkret lånefinansiering af letbaner og havne, håndtering af regnvand og sikring mod havets luner. I øjeblikket er jeg på fædreorlov med min søn Johan. Tidligere har jeg arbejdet i Sundheds- og Indenrigsministeriet, hvor jeg deltog i Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe og var ministeriets tilforordnede i Kennedy Centrets bestyrelse. Det er altså et center for sjældne sygdomme. Og gennem mine tillidshverv i centraladministrationen siden 2008 har jeg opnået stor viden om, hvad der rører sig blandt mine kolleger i staben, og jeg har oplevet værdien af at værne om medlemsdemokratiet både i Djøf og også i JØP. Jeg vil gerne sige, jeg ser mig selv som medlem i JØP, og derfor vil jeg gerne sige tak til medlemmerne for den tillid, som de har vist mig ved urafstemningerne i 2011 og Som jeg startede med at nævne, så er mit fokus pensionskassens omkostninger og medlemmernes valgmuligheder. I bestyrelsen har jeg fra start haft fokus på at sænke omkostningerne via samarbejde med andre akademikerkasser. Faktisk er omkostningsprocenten for medlemsbidrag sænket fra 2,7 pct. i 2011 til 1,7 pct. i Og i 2015 forventes omkostningerne yderligere at falde, så vi er faktisk i den gule førertrøje, når det gælder lave omkostninger. Og det kunne man også se i vores nyhedsbrev. Det er bl.a. sket ved, at vi har øje på den løbende drift og det her offensive samarbejde, vi har med ingeniørerne. Og vil gerne love, at mit fokus stadigvæk vil være på lave omkostninger. JØPs kerneopgave, det er at levere varige høje afkast til medlemmerne. Det fritager os dog ikke for et samfundsansvar. Jeg er tilhænger af, at investeringer vurderes ud fra finansielle risici samt objektive kriterier, nationale regler og internationale konventioner i stedet for ud fra en særlig politisk observans eller overbevisning. Derfor er det min holdning, at samfundsansvarlige ting skal integreres i investeringsprocessen under hensyn til kerneopgaven, at opnå det bedst mulige varige afkast. For der er omkostninger forbundet med at oprette særlige grønne investeringsfonde og der er risiko for, at det tilbud vil påføre os alle ekstra omkostninger. Det vil altid være et spørgsmål om prioritering. Jeg vil dog gerne anerkende medlemmers vilje til at prioritere anderledes og forbedre vores verden. Som bestyrelsesmedlem har jeg i de seneste fire år bidraget med viden om gældsforvaltning, finansielle instrumenter samt viden om, hvad der rører sig blandt yngre medlemmer i JØP og jeg oplever fortsat, at I efterspørger fleksibilitet, men også tryghed, for det er et faktum, at der blandt de yngste medlemmer er blevet længere til deres

16 alderspension. Derfor vil jeg fortsat arbejde på fleksibilitet i valg af investeringsprofil og tilvalg af helbredsog gruppedækning. Jeg vil gerne slå fast, at JØP er en meget sund og veldreven pensionskasse, der har leveret høje varige afkast også i forhold til resten af branchen set over de sidste 20 år. JØP er grundlæggende baseret på simple og enkle pensions- og forsikringsprodukter, men de seneste tre omtegninger i 2007, i 2011 og i 2012 viser, at vores medlemmer også tror på en mere alsidig investeringsprofil. Som det blev nævnt tidligere, så kan det give god mening for yngre medlemmer at have en større aktieandel, hvorimod det for lidt ældre medlemmer ikke skorter på den store risikoappetit. Jeg ser derfor et stigende behov for fleksibilitet i valg af investeringsprofil, tilpasset medlemmets personlige villighed til risiko. Vores medlemmer er gode liv. Det har betydet større pensionsformuer, fordi de penge, som der hvert år spares på invalidepension, sendes tilbage som afkast til medlemmerne. Samtidig har politiske kræfter udskudt vores alderspension, hvilket giver ekstra år til at spare op i, så længe vores helbred er med os. Faktum er imidlertid, at pensionskassen har en ikke ubetydelige medlemsgruppe, som i dag modtager invalidepension. Derfor vil jeg fortsat arbejde for bedre og mere fleksibel tilvalg af helbreds- og gruppedækning, så medlemmet er bedre sikret, hvis man mister dele af erhvervsevnen. Nye valgmuligheder og effektivisering skal ske i det nye offensive samarbejde med DIP eller eventuelt andre kasser, for eventuelt stadigvæk at beholde os i den gule førertrøje, for lave omkostninger, de absolut laveste i branchen målt i årlige omkostninger i procent. Det var ordene. Sven-Karsten Topp Ja, mit navn er Sven-Karsten Topp og i forhold til valgpjecen så har jeg fået en serviceopgradering, så jeg er ikke 63 mere, jeg er 64, og omtegnet. Jeg er økonom, og jeg har arbejdet med finansielle spørgsmål i hele min erhvervsmæssige karriere, dels de første 10 år i Finansministeriets økonomi- og statsgældsafdeling, derefter som analysechef i to forskellige børsmæglerselskaber og så som fondsdirektør i Realkredit Danmark. Og i dag arbejder jeg som underdirektør i Regionale Bankers Forening, og der er det igen det finansielle, der er det vigtige. Jeg sidder bl.a. i Finansrådets kapitalkravsudvalg, i udvalget om alternative investeringsfonde samt valget af de nye ting, man er gået i gang med at lave, og derudover følger jeg også tæt Finansrådets pensions- og skatteudvalg, så jeg synes med hensyn til de formelle kompetencer, så er jeg sådan set godt rustet til at opfylde Finanstilsynets krav til et bestyrelsesmedlem i en pensionskasse. Jeg har været medlem i 6½ år og jeg er også medlem af revisionsudvalget. Da jeg i 2013 gik på valg, så var det for at få en effektivisering af pensionskassen gennem yderligere samarbejde med andre kasser og det var for, at JØP i de kommende år lagde ekstra ressourcer på at forbedre medlemsinformationen. Det er et mål, som den samlede bestyrelse er nået langt med i de 3 år, der er gået, og det skal vi arbejde videre med, men verden har også ændret sig. Det fokus, som jeg især vil kigge på i de kommende år og det er også noget af det, der blev afspejlet i formandens tale, det er, at vi skal sikre de enkelte medlemmer mod en udhuling af pensionsafkastet ved et fortsat lavt renteniveau. Vi skal give medlemmerne bedre muligheder for at få tilpasset deres investeringsprofil. Det bliver vores fokus. Herudover bliver det selvfølgelig vores fokus, at vi skal arbejde rigtig hårdt for, at fusionen med DIPs administration giver forbedret medlemsservice og et yderligere fald i omkostningerne. Med min viden om investeringer, formueforvaltning og risikostyring og med min ledelsesmæssige erfaring fra finansielle virksomheder, så mener jeg, jeg kan bidrage positivt til Djøfs udvikling også i de kommende to år. Tak. Tak, så har vi fået en supplerende orientering fra de fire kandidater. Det er således, skal jeg sige, at vi som sagt ikke i dag skal stemme. Hvis der er nogen, der måtte have lyst til at stille op, så er det således, at man skal gå ind på JØPs hjemmeside under generalforsamling, og der kan man så stille op og det skal man gøre inden den 12. maj, og man skal sørge for at have mindst 25 godkendte stillere. Hvis det er således, at alle er tilfredse med disse fire velkvalificerede folk, så vil der ske det, at de er valgt for en toårig periode. Kommer der flere, så bliver der elektronisk urafstemning blandt alle medlemmerne. Vi må se.

17 Ad pkt. 8 Forslag fra medlemmerne af pensionskassen, Forslag 1 Og dermed har vi sluttet punkt 7 og nu er vi kommet frem til punkt 8, som er forslag fra medlemmerne og det er således, at på side 19 og de følgende sider i det udsendte materiale ligger der tre forslag fra medlemmerne og det første forslag, som vi skal kigge på her, det er et forslag, som er stillet af en række medlemmer af pensionskassen og som jo går på, at generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at arbejde for at afvikle investering i de 100 største kulselskaber snarest muligt, og at indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvori JØP ejer aktier, om at afvikle investeringerne i højrisikable udvindingsprojekter, fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. Det er jo således, at principielt så kan alle stillerne sige noget, men jeg har aftalt med Jens Hørby Jørgensen, som også sidste år repræsenterede en række stillere, at han forelægger forslagsstillernes eller underbygger deres synspunkt og også, at det nok kan komme til at tage en lille smule længere end de seks minutter. Værsgo Jens. Jens Hørby Jørgensen Ja, tak for det og tak for ordet. Nu håber jeg ikke, at det går lige så nemt for ordstyreren resten af tiden her. Og dog, jeg vil sige, det er som sagt eller som det lige blev sagt, så fremsatte vi også et forslag, der havde de samme intentioner som det her sidste år. Det blev som bekendt ikke vedtaget. Vi synes stadigvæk, at det var et godt forslag, men vi var jo nødt til at se på, kunne vi måske få det igennem på en anden måde så? Og så har vi haft en lang dialog med både bestyrelsesformanden og med direktionen og det har været, synes vi i hvert fald, spændende og fornuftigt. Jeg tror, vi er i hvert fald blevet klogere. Jeg tror også i hvert fald, at direktionen og bestyrelsen er ikke mindre overbevist om, at intentionen i det her forslag i hvert fald skal fremmes, og jeg er glad for at høre, at mange af kandidaterne her har nævnt, at det her med klima på en eller anden måde har været vigtigt at få fremhævet, når I har talt om jer selv. Men det forslag, som vi så har fremsat her, det er som sagt, det er ikke helt det samme som det sidste år. Vi har modereret i det, fordi vi har lyttet til nogle af de bekymringer, der har været fra JØPs side. Der er særligt to ting, som vi har lyttet til. Og det første det er, at det her med at sælge ud af alle vores olie- og gasinvesteringer, det er en lidt kompliceret opgave. Det er sådan, at olie og gas fylder rigtig meget i investeringsuniverset, så hvis man bare skal gå ud og sælge det ud, ja så kan det rent faktisk være svært at finde noget, som man lige kan sætte pengene i. Så der har vi ligesom sagt, okay det er et argument, vi er nødt til at lytte til. Det er et fint argument, så når det handler om olie- og gas, så siger vi, der skal ikke bare sælges ud. Så har vi også hørt meget på, at man fra bestyrelsens side og fra direktionens side tror på dialog. Man tror på, at man kan have en dialog med de her i både kul-, olie- og gasselskaber, som gør, at man rent faktisk kan få dem til at ændre kurs på en måde, som er hensigtsmæssig. Og så har vi sagt, jamen fint nok, når det handler om olie og gas, så prøver vi at tage dialogen. Når det handler om kul, så tror jeg nok,, så må vi nok sige, at vi har ikke rigtigt den store tiltro til, at man kan få en dialog, en fornuftig dialog, med kulselskaber om, at de skal holde op med at lave kul. Vi vil da gerne give det en prøve og det er faktisk sådan, at i det forslag, vi har fremlagt her, der er der mulighed for i en længere række år at have en dialog med de her kulselskaber for at få dem til at ændre kurs, nedskrive deres værdier eller på anden måde at gøre noget. Vi har faktisk, i modsætning til de andre generalforsamlinger, hvor det her forslag er blevet fremsat, har vi ikke sat nogen tidsfrist på, hvornår det her det skal være gennemført. Man skal bare gå i den her retning. Fordi vi ved godt, der er en række bindinger, samarbejde med andre, osv., der kan gøre, at det er lidt svært det her, og vi vil heller ikke tabe nogen penge. Men der, hvor vi adskiller os fra bestyrelsen, det er nok, at vi synes, at der skal være et klart mål med det, man gør. Altså en dialog for dialogens skyld tror vi ikke rigtig på. Der skal være nogle klare målsætninger omkring, hvor det er, man gerne vil hen og derfor så siger vi her, jamen formålet med dialogen i forhold til kul, det er at afvikle dem. Man må gerne have en dialog et stykke tid, men hvis det så ikke lykkes, så afvikle dem. Nøjagtigt det samme siger vi, når det

18 handler om olie og gas. Fint med en dialog men der skal være et formål med det. Og formålet det skal være, at man skal afvikle de her investeringer i højrisikoprojekter. Hvorfor har vi egentlig lavet forslaget? Ja, der er to hensyn. Det første, det er, at videnskaben jo siger, at vi skal vi kan ikke afbrænde al den kul, olie og gas, som allerede er fundet. Det er den ene ting. Her i denne her sammenhæng er det vigtigt nok, at fortsat investering i den fossile sektor er en rigtig dårlig investering. Det har været det et stykke tid, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver anderledes. Det har været sagt et par gange allerede her nu, at man skal ikke politisere og man skal ikke træffe beslutninger ud fra et politisk standpunkt. Det er vi sådan set enige i. Her siger vi bare, vi tror, at det er en rigtig dårlig investering og det er sådan, at når man laver en god investering, så må man gerne tænke sig om og gøre noget fornuftigt, måske oven i købet noget, man synes er godt og rigtigt. Så der behøves ikke at være nogen modsætning i det. Kul er jo der, hvor vi er skarpest på at sige, at man skal af med det. Det er fordi, kul er det mest forurenende. Det tror jeg heller ikke, vi er uenige om. Kulaktier har været i frit fald det sidste stykke tid og alt tyder på, at det også fremover bliver en rigtig dårlig investering. Og kul det er sådan med kul, at det forholdsvist nemt kan erstattes af andre investeringer. Kul fylder jo i investeringsuniverset ca. 0,5 pct. af alle de muligheder, der er. Og det er ret nemt at gå hen og finde nogle investeringer andre steder, som man kan skifte over til. Finanstilsynet siger også, det er ikke noget problem det her. Det kan man sagtens gøre, hvis man vil det. Det er ikke nogen risiko for investeringerne. Her er lige en hurtig oversigt over, hvordan det er gået med kulmarkedet i forhold til andre markeder. Man kan se, inden for de sidste fem år er kul faldet med 76 pct. Almindelige investering, øvrige investeringer S&P500-indekset er steget med 81 pct. Og der kan findes tonsvis af lignende dokumentation for, at det er altså en rigtig dårlig investering. Men det er selvfølgelig fremtiden, det handler om og der er der ikke nogen, der ved noget, men der er rigtig mange, der har lavet analyser på det. Goldman Sachs er ude og sige, at kulmarkedet, det er gårdsdagens investeringer. Det er ikke noget, der kommer det kommer ikke til at ske igen, at det bliver en god investering. Deutsche Bank har lavet det samme og rigtig, rigtig mange andre har lavet nøjagtig den samme analyse. Andre pensionsselskaber er i gang med at droppe investeringerne i kul, PKA, Nordea, PFA. Vores investeringer i kul i JØP udgør 0,1 pct. af de samlede investeringer. Jeg har lavet en lille oversigt over nogle af dem, som I kan se her. En enkelt af dem, Sasol, har vi investeret 7,6 mio. kr. Sasol er et sydafrikansk selskab. Det lever af at hente kul op i et kæmpe-kæmpestort område, hvor der er kulminer. Så brænder man det af, og så laver man benzin og olie i stedet for. Det er ekstremt svinende. Det er det sted på jordkloden, hvor der brændes mest CO2 af. Man kan sige, når man investerer her, så får man virkelig CO2 for alle pengene. De modarbejder den sydafrikanske regering. De modarbejder regulering på klimaområdet. Deres ordførende direktør siger, at det her med klima, det skal man undersøge lidt nærmere for at finde ud af, om der nu er noget i det. Så når vi er med til at investere i Sasol, så har vi faktisk et medansvar for at modarbejde de ambitioner, som vi har, og som politikere har over hele verden i forhold til at gøre noget ved det. Derfor er det en no-go og Sasol har vi i øvrigt også tabt penge på. Dialog omkring olie og gas. Jeg har nævnt det lidt. Vi i JØP har aktier i 54 af de 100 største olie- og gasselskaber. Vi har investeringer på 591 millioner kroner, 1,2 pct. af de samlede investeringer. Det er en større del og det er derfor, vi har sagt, jamen det er fint, vi accepterer, at det er lidt svært at komme ud af det. Men den dialog, som vi skal have med olie- og gasselskaberne, den skal gå ud at sige, at de mindst rentable projekter, de økonomisk mindst rentable projekter og dem, der er størst risiko i, og det er typisk dem, som i øvrigt også er mest forurenende, som ligger i Arktis eller som er på anden måde kritisable, dem skal man gå ind og tage en dialog om og sige, at dem skal I holde op med. De projekter skal man lukke ned. Dem skal man ikke fortsætte med, fordi det er også de projekter, der bliver lukket ned, hvis der kommer en klimaaftale eller hvis der på anden måde kommer alternativ energi, som kan udkonkurrere olie og gas. Vi synes selv, at det her forslag ligger rigtig godt i tråd med JØPs egen overordnede retningslinjer for

19 ansvarlige investeringer. Vi må ikke lave noget, der påvirker produktionsforholdene og leveforholdene lokalt, og heller ikke globalt. Det er sådan, at når man har en politik på det her område, så er man også forpligtet til at handle på det. Altså, det er ikke nok, man skriver det. Når man har skrevet det, skal man gøre noget ved det. Det synes vi vores forslag til fulde lever op til. Der kom en rapport fra Fjordbanken HSBC i sidste uge, hvor man siger: Det er rigtigt, der er en hel række projekter, virksomheder, som ikke vil kunne overleve i samtiden. Det handler ikke kun om, at der kommer ny klimaregulering. Det handler også om, at man simpelthen bliver udkonkurreret af nye teknologier, sol, osv. Professor i økonomi Peter Birch Sørensen siger: Fra et etisk perspektiv kan man også spørge sig selv, har man det godt med at investere i selskaber, hvis forretning kun hænger sammen, hvis verden ikke lever op til den klimamålsætning, som der er international enighed om. Jeg er tilbøjelig til at være enig med dem, som mener, at man nok har undervurderet den klimapolitiske investeringsrisiko. Vi kunne ikke være mere enige. Tak for ordet. Ja tak, og jeg nævner lige, at forslagsstillerens skriftlige begrundelse står på side 19 og 20 og på de følgende to sider har bestyrelsen en begrundelse for at anbefale, at man ikke støtter forslaget. Jeg giver ordet til formanden til supplering. Formanden Ja, tak for det. Og indledningsvis i forlængelse af det, dirigenten har sagt, så kan jeg henvise til de skriftlige kommentarer, bestyrelsen har lagt frem og jeg vil ikke her trætte med at læse dem op, men komme med mine egne kommentarer til forslaget. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne henvise til, som også Jens Hørby gjorde, at vi har haft en god og konstruktiv dialog med Ansvarlig Fremtid, som har været udbytterig for begge parter, tror jeg, og i hvert fald også for JØP. Det har vi været glade for. Jeg vil også her indledningsvis gerne kvittere for, at Ansvarlig Fremtid har fremlagt et mere realistisk forslag eller et mere begrænset forslag i år end det, vi behandlede sidste år. Forslaget har jo to dele. Første del handler om at afvikle investeringer i de 100 største kulfirmaer. Som det fremgår af vores skriftlige kommentarer, så vil jeg gerne gentage, at bestyrelsen har stor sympati for forslaget. Det ligger i forlængelse også af den SRI-politik, som jeg redegjorde for i min formandsberetning. Jeg vil også gentage, som jeg gjorde i formandsberetningen, at bestyrelsen er meget opmærksom på det, som også Jens Hørby drager frem, at der er i disse år en særlig risiko knyttet til at investere på energiområdet, fordi der sker store omlægninger af måden, vi producerer energi på i de forskellige lande, og mens en sådan omlægning foregår, så er der en særlig risikoprofil, som vi som investorer naturligvis må være meget opmærksomme på, hvor man kan risikere at havne med det, der i fagsproget hedder stranded assets. Det er også klart, at der i den debat, der foregår på regeringsniveau, kan komme nye reguleringer, som vi ikke kender i dag. Vi ved, at der skal være et stort topmøde i Paris sidste på året, COP21, og måske kommer der nye internationale spilleregler ud af det, som kan ændre billedet for, hvordan man skal investere, og hvordan det er profitabelt at investere på det her område. Når det nu er sådan, at vi har haft en god dialog, og at vi har grundlæggende sympati for de holdninger, der ligger bag forslaget, så kan man jo spørge, hvorfor er det så, at vi anbefaler et nej fra bestyrelsens side? Og det vil jeg knytte et par bemærkninger til. Første punkt er, at vi føler os eller jeg føler mig meget ydmyg over for den opgave, vi har fået som tillidsmænd for pensionstagerne. Det er jo andre folks penge, vi forvalter i en pensionskasse. Hvis det var ens egne penge, så kunne man lægge sine egne synspunkter ind bag. Her har vi en anden situation, vi forvalter andre folks penge, som de skal leve af i deres alderdom, og det fører til, at vi må gøre det med stor omhu og vi må lægge egne synspunkter til side. Vi skal ikke føre energipolitik. Vi skal føre investeringspolitik. Det, der er klogt for pensionstagere i JØP. Som en generel bemærkning.

20 Så er der det principielle i sagen. I bestyrelsen lægger vi vægt og sådan må det være, at det er bestyrelsen, der fastlægger investeringspolitikken. Vi lytter naturligvis gerne til medlemmerne. Det har vi også gjort siden generalforsamlingen sidste år. Vi har i bestyrelsen en SRI-politik, som er omfattende. Jeg har redegjort for noget af den. Og gennem den påvirker vi selskaber, som vi ikke synes opfylder de krav bl.a. til miljøbevidsthed, som vi lægger vægt på. Og jeg kan da nævne her, at i det forgangne år har vi haft dialog med mere end 100 selskaber omkring, hvor vi har opfordret dem til at overveje deres måde at drive virksomhed på, fordi vi ikke synes, det flugter med de ønsker, vi har til ansvarlig virksomhedsdrift. Så det er noget, vi gør meget ud af. Det er ikke kun ord på et papir. Det er også noget, der omsætter sig i det virkelige liv. Det er også et vigtigt hensyn for bestyrelsen, at den slags afgørelser her, om hvordan vi skal investere, som sagt skal de ligge i bestyrelsen, og det er meget vanskeligt at se for sig, at hvis man trækker bestemte emner ud og siger, de skal behandles på en anden måde end det, der følger af den generelle investeringspolitik, så er det vanskeligt at se for sig, at man ikke er på vej ud på en glidebane, hvor det er svært at afgrænse, hvad der skal følge de almindelige regler og hvad der skal følge særlige regler. Der er rigtig mange hensyn, som det er vigtigt at tage. Nogle vil synes børnearbejde er øverst på listen, nogle vil synes korruption er det vigtigste, andre formentligt, at det er våbenproduktion eller tobaksproduktion. Jeg kunne nævne en lang, lang række af ting, og hvis man begynder at plukke ud og sige, der skal gælde særlige regler for det, så er man ude på et område, hvor det er svært at trække skarpe grænser, så det er også en af grundene til, at vi til trods for vores sympati for forslaget, anbefaler, at der bliver stemt imod. Der er også et praktisk hensyn. De 100 selskaber, som Ansvarlig Fremtid udmærket har trukket frem, det gælder for en stor del af dem, at det er blandede selskaber. Det er ikke sådan, at de 100 selskaber udelukkende producerer kul, har kulproduktion og forbrug, men de laver også mange andre ting. For eksempel er der nogle af de selskaber, hvor kulproduktionen og kulforbruget kun er en lille bitte del af selskabet, hvorimod hovedparten af selskabet laver helt andre ting, så det at afgrænse, hvem skal være på den liste og hvem skal ikke være på den liste, det er ikke nogen helt triviel ting. Det er i øvrigt sådan, at et par af de selskaber, der er på listen, også har en betydelig produktion af vedvarende energi., Jeg kender eksempelvis et selskab fra min fortid, der også havde et ben både i den sorte og den grønne lejr. Og dem er der nogle stykker af. Et måske mindre hensyn, men teknologien skal man også have med sig. Vi bryder os ikke om kul. Det forurener, det sender CO2 ud, men der er jo bestræbelser i gang. Der bliver bygget kraftværker, hvor man har sat den såkaldte CCS-teknologi på. Det vil sige, at man producerer energi med kul, men tager CO2en ud af skorstenen og putter den ned i jorden igen. Og så er der jo egentlig ikke et problem. Det sker ganske vist kun sporadisk, men hvis den teknologi fik en større udbredelse, så har vi jo ikke noget, det tror jeg heller ikke, Ansvarlig Fremtid har, imod kul som sådan. Hvis man kunne bruge kul uden at de forurenede, så var der jo egentlig ikke noget problem i det, og hvem ved, hvad teknologien bringer med sig i morgen? CCSteknologien er her jo faktisk i dag. Den er bare for kostbar til at få en stor udbredelse, men sådan er det måske ikke i morgen. Så også derfor synes vi, det at lave en særordning for kul, det flugter ikke med de hensyn, vi ønsker at lægge til grund for investeringerne i JØP. Endelig og det er selvfølgelig sidst, men det er ikke mindst, endelig er der jo et meget vigtigt hensyn, nemlig at vi meget sjældent i virkeligheden investerer direkte. Som regel investerer vi sammen med andre, helt udpræget sammen med DIP i det nye forstærkede samarbejde, vi har, men også sammen med andre pensionskasser og investorer. Det gør vi selvfølgelig for at få bragt omkostningerne ned til fordel for medlemmerne. Hvis vi melder en politik ud, som forhindrer at vi kan fortsætte i den slags samarbejder med andre af de investorer, så vil vi påføre vores pensionskasse yderligere udgifter og det synes vi ikke, vi vil anbefale. Så, så meget om det. Stor sympati for forslaget. Stor opmærksomhed om, at kul kan meget vel