Jobformidling mellem regioner halter

Transkript

1 11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere, folkeskolelærere, blikkenslagere og andre er ramt af ledighed i kortere eller længere perioder melder Arbejdsmarkedsstyrelsen om mangel på den selvsamme arbejdskraft flere steder i landet. Og ofte er der ikke langt fra regioner med mange ledighedsberørte til regioner med mangel på arbejdskraft. Det viser den seneste Arbejdsmarkedsredegørelse for 3. kvartal 2003 sammenlignet med en opgørelse over ledighedsberørte i kortere eller længere perioder opdelt på a-kasser. Opgørelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) erkender, at formidlingen på tværs af AF-regionerne ikke fungerer perfekt, men mener samtidig, at AF allerede gør en stor indsats for at sikre mobilitet. Derudover Flaskehalse trods ledighed Ledighed og flaskehalse i AF-regionerne i 3. Kvartal Ledighedsberørte Ledighedsberørte elektrikere Flaskehalse skolelærere Flaskehalse Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjyl Ribe Vejle Ringkøb Århus Viborg Nordjylland Bornholm Note: Af hensyn til sammenlignelighed er ledige elektrikere og folkeskolelærere opgjort som antal ledighedsberørte i 3. kvartal 2003, det samme gælder flaskehalssituationen i regionerne. Note: Ledighedsberørte folkeskolelærere varierer betydeligt fra kvartal til kvartal..variationerne kan bl.a. skyldes, at mange nyuddannede bliver opgjort som ledige i 3. kvartal, samt at en del vikarer er ledige i samme periode.. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003 og Danmarks Statistik Trods generelt stigende ledighed er der alligevel mangel på elektrikere, folkeskolelærere og andre faglærte flere steder i landet. 20 vil regionerne fra og med 2004 i modsætning til tidligere blive målt på deres evne til at løse flaskehalsproblemer i naboregionerne. Så skulle vi gerne se et mere positivt resultat, siger Helle Svendsen, specialkonsulent i AMS. Mismatch på el-området Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ledighedsberørte elektrikere steget fra ca i 3. kvartal 2002 til godt i 3. kvartal Alligevel melder både Ringkøbing og Viborg amter om mangel på elektrikere, såkaldte flaskehalse, i 3. kvartal Og det til trods for, at der i naboregionen Århus er registreret mere end 250 elektrikere, som har været berørt af ledighed i samme periode. Jens Anker Hasager, der er arbejdsmarkedschef i AF-region Århus, medgiver, at der kan være problemer med at formidle job på tværs af regionerne. Problemet kan dels skyldes lav mobilitet blandt ledige, dels at nogle arbejdsgivere ikke er interesserede i at ansætte personer med lang transporttid, fordi de ofte hurtigt forsvinder igen, siger Jens Anker Hasager. AF er forpligtet til at formidle på tværs Ifølge reglerne skal ledige acceptere en daglig transporttid på op til fire timer, hvis der er mangel på faglært arbejdskraft. Hvis der ikke er mangel er kravet tre timer. Kravet om fire timers daglig transport står imidlertid i skarp kontrast til lediges mobilitet. Ifølge en undersøgelse fra Ar- LEDER Job, job og job er vejen frem for Danmark og EU, skriver Jørn Neergaard Larsen. Side 2 BESKÆFTIGELSE Vejen til et bedre og mere vellønnet job er kort i Danmark, viser ny undersøgelse. Side 3 SYGEFRAVÆR Ni ud af 10 sygemeldte oplever, at arbejdsgiverne hjælper dem tilbage på jobbet. Side 4

2 11. DECEMBER 2003 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Morten Møller Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: bejdsmarkedsstyrelsen fra 2002 vil 34 pct. af de ledige højst bruge en halv time på transport til og fra jobbet. Ifølge Helle Svendsen er manglende mobilitet imidlertid ikke den eneste mulige forklaring på det aktuelle mismatch mellem udbud og efterspørgsel. Det er svært at give en enkel forklaring på paradokset. En elektriker er jo ikke bare en elektriker, og ofte er det meget specifikke kvalifikationer, der efterspørges på virksomhederne, siger hun. Dansk europapolitik ved en korsvej ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening 2004 vil på mange måder stå i EU s tegn. Dels skal EU-landene ratificere den ny forfatningstraktat, dels skal der være valg til Europaparlamentet. Og skal vi i Danmark til stemmeurnerne for at tage stilling til et eller flere af de fire danske forbehold, vil det yderligere sætte fokus på den europæiske vision og ikke mindst dansk europapolitik. I sidste uge blev der på Christiansborg indgået en bred politisk aftale om, hvordan nye EU-borgere i forbindelse med udvidelsen får adgang til det danske arbejdsmarked de næste syv år. DA har hele tiden ment, at der ikke skulle være særlige ordninger. Omvendt har vi forståelse for nødvendigheden af at være varsom med uden videre at give adgang til mange af de danske skattefinansierede velfærdsgoder, hvis man kun arbejder her i landet i en kort periode. Men udenlandsk arbejdskrafts adgang til det danske arbejdsmarked må på ingen måde blive så besværligt eller så bøvlet, at virksomhederne måske helt undlader at rekruttere arbejdskraft fra andre EU-lande. Det kan hverken den danske velfærd eller vort naboskab med de nye EUlande holde til. Der skal skabes vækst og flere job som forudsætning for øget velstand akkurat som det er beskrevet i Lissabon-strategien, der har som mål Flaskehalse i fem af 14 regioner På folkeskolelærerområdet var der i 3. kvartal 2003 ifølge Danmarks Statistik ledighedsberørte, hvilket er et lille fald i forhold til samme kvartal året før. Ikke desto mindre blev der rapporteret om flaskehalse i fem ud af 14 AF-regioner, heriblandt i Ringkøbing og Ribe. Det paradoksale er imidlertid, at knap 350 folkeskolelærere i kortere eller længere tid var ledige i samme kvartal i naboregionen Vejle. Et opslag i DSB s rejseplan viser, at det ikke nødvendigvis er transporttid, der hindrer mobiliteten på tværs af regionerne. Togturen fra Vejle til fx Herning tager én time. Ifølge chefen for AF-region Vejle, Jens Bech Andersen, varierer antallet af ledighedsberørte skolelærere. Og det høje antal ledige i 3. kvartal skyldes ifølge regionschefen til dels, at mange nyuddannede bliver opgjort som ledige i 3. kvartal. Vi har et mindre antal ledige lærere, som bliver fulgt tæt, og som bliver opfordret til at søge på tværs af regionerne, siger Jens Bech Andersen. Han mener, at mobiliteten i regionen er høj, men medgiver, at der blandt ledige er en tendens til at søge snævert efter beskæftigelse i nærområdet. Derudover kan det ikke udelukkes, at der er nogle ledige, der ønsker at beskæftige sig med noget helt andet end lærergerningen, siger han. - anl at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden Hele Europa også Danmark - har imidlertid meget langt til målene besluttet i Lissabon, hvilket dokumenteres i rapporten Job, job, job skabelsen af mere beskæftigelse i Europa. Rapporten er skrevet af syv uafhængige eksperter med den tidligere hollandske premierminister Wim Kok i spidsen. Og netop risikoen for, at EU-landene ikke når de fælles fastsatte mål, er baggrunden for et ekstraordinært mini-topmøde, der holdes netop nu. Øget konkurrencekraft er både et dansk og et europæisk projekt. Derfor er det vigtigt, at vi tænker offensivt i forhold til den europæiske udvikling også når det gælder dansk arbejdsmarkeds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. I Danmark er der brugt mange kræfter på at finde tænkelige og utænkelige problemer som følge af EU s udvidelse med 10 nye lande i Men det er langt vigtigere at vi skaber et attraktivt arbejdsmarked, der trækker kvalificeret arbejdskraft hertil. Derfor burde det have været Wim Koks rapport, der havde fået mediernes og meningsdannernes største opmærksomhed og ikke overgangsordningerne i forbindelse med den længe planlagte udvidelse af EU, der for øvrigt var båret af et meget stærkt dansk ønske.

3 11. DECEMBER 2003 SIDE 3 BESKÆFTIGELSE Frygten for at blive fanget i et lavtlønsjob er for de flestes vedkommende ubegrundet. I gennemsnit skifter 30 pct. af alle danskere i såkaldte lavkvalitetsjob til bedre og mere vellønnede job. Kilde: EU-Kommissionen, Danskere avancerer hurtigt til gode job Er man først kommet igang på arbejdsmarkedet er vejen til et godt job ikke lang. Hver tredje danske lønmodtager i et lavtlønnet job med lav jobsikkerhed og ringe karrieremuligheder avancerer hvert år til et bedre lønnet job med højere jobsikkerhed og gode karrieremuligheder. Dermed er danske lønmodtagere blandt de fremmeste i Europa til at bevæge sig hurtigt op i jobhierarkiet. Danskernes hurtige avancement på arbejdsmarkedet fremgår af en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen, Employment in Europe Undersøgelsen viser, at det handler om at komme igang på arbejdsmarkedet, selv om de økonomiske incitamenter kan være små. Hovedparten af de aktive på arbejdsmarkedet bevæger sig hurtigt opad med hensyn til løn og andre forhold, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Peder J. Pedersen. Det lønner sig at blive i job Både i Danmark, Belgien, Finland og Italien er over 30 pct. af lønmodtagerne i såkaldte lavkvalitetsjob avanceret til mere vellønnede job med tilsvarende høj jobsikkerhed og karrieremuligheder året efter, viser tal fra EU-Kommissionen. Agterlanternen i EU er Storbritannien, hvor gennemsnitligt 20 pct. af alle lønmodtagere har bevæget sig fra et lavkvalitetsjob til et bedre og mere vellønnet job året efter. Kommissionens analyse bekræfter tal Danskere avancerer hurtigt Gennemsnitlige transition ud af lavkvalitetbeskæftigelse, DAN BEL FIN ITA ØST IRL HOL EU TYS SPA FRA POR GRÆ UK Danskere avancerer hurtigt fra job med lav løn, lav jobsikkerhed og ringe karrieremuligheder til job, hvor løn og jobsikkerhed er høj, og hvor karrieremulighederne er gode. fra OECD og fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der viser høj lønmobilitet for beskæftigede i Danmark. Også lediges løn stiger hurtigt, når de er kommet i job. Ledige har til gengæld ofte en urealistisk forventning om den startløn, de kan få, siger Peder J. Pedersen. Blandt beskæftigede er det et problem, at der er en gruppe, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, fordi gevinsten er under dagpengeniveau, når der tages højde for udgifter til fx transport og pasning, mener Peder J. Pedersen. Den dynamiske effekt, når man er på arbejdsmarkedet, viser jo, at det kan betale sig at holde fast, siger han. Jobskifte har betydning for lønnen Når mange danskere hurtigt flytter sig opad i gode job, hænger det ifølge Peder J. Pedersen først og fremmest sammen med, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked og en høj jobmobilitet. Danskere er ifølge en tidligere DA-analyse blandt de folkefærd i EU, der oftest skifter job. Og netop jobskifte har betydning for lønmobiliteten. Hyppige jobskift er med til, at lønmodtagerne bevæger sig opad i bedre og mere vellønnede job, siger Peder J. Pedersen. Pas på fleksibiliteten En anden forklaring på danskernes hurtige jobavancement er, at vi har gode muligheder for efteruddannelse, mener Peder J. Pedersen. Danmark er internationalt helt i top, hvad angår efteruddannelse af medarbejderne. Og det gælder stort set alle grupper på arbejdsmarkedet. Det påvirker uden tvivl lønelevatoren, siger han. Ifølge Peder J. Pedersen kræver det en god konjunktur og øgede incitamenter til at arbejde, hvis der skal flere i gang på arbejdsmarkedet. Vi skal sikre os, at overførselssystemerne ikke bliver for fastlåste, og vi dermed mister fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, siger han. - anl

4 11. DECEMBER 2003 SIDE 4 SYGEFRAVÆR Ni ud af ti sygemeldte, der vender tilbage til arbejdspladsen, er tilfredse med virksomhedernes indsats i forbindelse med sygefraværet. Syge tilfredse med arbejdsgivernes indsats Ni ud af 10 medarbejdere, der vender tilbage til arbejdet efter en endt sygefraværsperiode, er tilfredse med arbejdsgivernes indsats for at hjælpe medarbejderen tilbage i job. Arbejdsgivernes indsats omfatter blandt andet muligheden for at gå på nedsat tid og tilbud om mindre krævende job i sygeperioden. Det fremgår af en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI): Langvarigt Sygefravær. Rapporten er baseret på godt sygemeldtes vurdering af henholdsvis arbejdsgivernes og kommunernes indsats i forbindelse med deres sygeperiode. Et er, at de medarbejdere, der returnerer til arbejdspladsen, vurderer arbejdsgivernes indsats positivt. Noget andet er imidlertid, at en stor del af de personer, der ender med at sige op eller bliver afskediget, også udtrykker tilfredshed med arbejdsgivernes indsats. Reel velvilje hos arbejdsgiveren Fire ud af 10 sygemeldte, der er blevet afskediget, er således helt eller delvist enige i, at arbejdsgiverne har gjort, hvad de kunne for, at det skulle blive muligt at vende tilbage efter sygeperioden, fremgår det af rapporten. Trine Filges, der er seniorforsker ved Sygemeldtes tilfredshed med arbejdsgiveren Udsagn om arbejdsgiverens indsats, opdelt på ansættelsesstatus, pct. Spørgsmål: Arbejdsgiveren gjorde, hvad han/hun kunne for, at det skulle blive muligt at vende tilbage til arbejdspladsen. Helt enig Kilde: Socialforskningsinstituttet, Stadig ansat Sagde op Fyret Delvis enig Delvis uenig Helt uenig I alt Ni ud af ti medarbejdere, der vender tilbage til arbejdspladsen efter sygefravær, er tilfredse med deres arbejdsgivers indsats. Samtidig mener 80 pct. af de adspurgte ikke, at de er blevet presset til at sige op eller til at påbegynde arbejdet tidligere end ønsket. 28 I alt 53 SFI og medforfatter til undersøgelsen finder resultatet overraskende. Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor del af de sygemeldte, der ender med at blive afskediget, alligevel er tilfredse med arbejdsgivernes indsats. Det tyder på, at der selv i en del af afskedigelsessagerne er en reel vilje hos arbejdsgiveren til at sikre den sygemeldtes fortsatte tilknytning til arbejdspladsen, vurderer Trine Filges. Hendes konklusion bliver styrket af, at 80 pct. af de sygemeldte erklærer sig uenige i påstanden om, at arbejdsgiveren forsøgte at presse dem til at sige op eller til at påbegynde arbejdet tidligere end ønsket. Arbejdsgivernes vilje til at fastholde syge medarbejdere understreges desuden af, at flere og flere virksomheder har en sygepolitik på arbejdspladsen. Over 90 pct. af alle virksomheder tilbyder således i dag medarbejderne støtte ved sygdom, fremgår det af en netop offentliggjort undersøgelse af virksomhedernes sociale engagement. Kun hver 10. er blevet hjulpet Også kommunernes indsats i forbindelse med sygefravær bliver ifølge rapporten selv overvejende positivt modtaget af de sygemeldte. Det er imidlertid kun godt halvdelen af de sygemeldte, der vurderer, at kommunernes indsats er god eller meget god. Og på spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne har hjulpet sygemeldte videre, er kun én ud af 10 sygemeldte helt enig i, at vedkommende er blevet hjulpet videre af kommunerne. Knap hver tredje er helt uenig i dette udsagn, mens over halvdelen af de sygemeldte finder kommunens indsats irrelevant. Rapporten understreger desuden, at kommunerne i mere end hver tredje sag af over et halvt års varighed ikke har udarbejdet en opfølgningsplan for den sygemeldtes videre beskæftigelsesforløb, som loven ellers foreskriver. mom/lil

5 11. DECEMBER 2003 SIDE 5 NOTA BENE Forbedret beskæftigelse for ældre Danmark ligger fortsat i top, når det gælder ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, viser ny rapport fra EU-Kommissionen. Beskæftigelsen blandt årige er forbedret i perioden , således at seks ud af 10 ældre i dag er i arbejde. Det er en fremgang på 5,8 procentpoint i forhold til Dermed har Danmark den næsthøjeste beskæftigelse blandt ældre i EU - kun overgået af Sverige. 35 pct. bruger internettet på arbejdet 35 pct. af de erhvervsaktive danskere bruger internettet på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse af befolkningens brug af internettet i 1. halvår af 2003 fra Danmarks Statistik. 22 pct. bruger internettet til at søge arbejdsrelaterede informationer uden for arbejdstiden, og 17 pct. bruger internettet uden for arbejdstiden til at læse/sende s i forbindelse med arbejde. Det er mest mænd, der bruger internettet i forbindelse med arbejdet uden for den egentlige arbejdstid. Mænd og kvinder lige karrierebevidste Det er en myte, at kvinder er mindre karrierebevidste end mænd, og at kvinder er mere usikre over for at skulle bestride et lederjob. Samtidig er det også en myte, at kvinder har mindre indflydelse på deres arbejdssituation end mænd. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Center for Studier i Arbejdsliv, der også viser, at kvinder stadig har hovedansvaret for opgaverne i hjemmet, og at kvinder lider mere af stress end mænd. Begge faktorer virker hæmmende på deres karriere, konkluderer undersøgelsen. Bygge- og anlæg i fremgang Mens den samlede beskæftigelse fortsat faldt i årets 3. kvartal - delvist forårsaget af en nedgang inden for finansiering og forretningsservice - oplevede bygge- og anlægsbranchen derimod en beskæftigelsesfremgang på fuldtidsstillinger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Industriens forventninger forbedret Industriens forventninger til produktion, salgspriser og beskæftigelse i de kommende tre måneder er steget med 13 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Ikke siden april 2002 har industrien haft positive forventninger til den nærmeste fremtid, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Også i byggesektoren er forventningerne mere positive, end de var i sidste kvartal - dog ikke så markant som i industrien. Serviceerhvervenes forventninger er derimod faldet med et procentpoint i forhold til sidste kvartal. Centre skal afklare kompetencer Fem nye videnscentre skal være med til hurtigere at afklare flygtninges og indvandreres kompetencer for dermed at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Centrene er oprettet som led i udmøntningen af firpartsaftalen om integration, der i 2002 blev indgået mellem kommunerne, regeringen, DA og LO. Kommunerne skal løbende kunne bruge centrene i deres udarbejdelse af et såkaldt kompetencekort, der over for arbejdsgiveren skal tydeliggøre den enkeltes kvalifikationer. Det fremgår af et nyt initiativ fra Beskæftigelsesministeriet. lil/mom