Tredje opjustering på et år. måneder faldet til 95,1 mod 99,7 i samme periode sidste år.

Transkript

1 FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 21, Tredje opjustering på et år Kvartalsregnskab: Topdanmark kaprer fortsat kunder fra konkurrenterne og kunne i dag offentliggøre et nettoresultat på 742 millioner kroner i årets første ni måneder. Investeringsafkastet til pensionskunderne blev med 7,2 pct. et af de absolut bedste resultater i branchen Af Anders Lehmann Med endnu et godt resultat i 3. kvartal er Topdanmark på vej mod et af de bedste årsregnskaber i selskabets historie. Lavere udgifter til vejrrelaterede skader end forventet og et højt afkast af investeringer betyder, at Topdanmark for tredje gang i år opjusterer forventningerne til resultatet for hele året. "Det er et resultat, som er opnået gennem dygtigt arbejde af medarbejderne og en kompetent lederkreds, og det viser, at Topdanmark er inde i den gode cirkel. Det er glædeligt, fordi resultatet alt andet lige gør hverdagen nemmere for os alle sammen, fordi vi får arbejdsro til at nå vores mål," siger Topdanmarks administrerende direktør, Michael Pram Rasmussen. Nettoresultatet for de første ni måneder blev således på 742 millioner kroner efter overførsel af 48 millioner kroner til udjævningshensættelser. I årets tre første kvartaler er reserverne til fortrinsvis personrelaterede skader tilmed styrket med 148 millioner kroner, svarende til en belastning af combined ratio på 2,8 pct. Trods styrkelsen af reserverne er combined ratio for årets første ni måneder faldet til 95,1 mod 99,7 i samme periode sidste år. Hoved og nøgletal Nettotilgang af kunder Resultatet viser, at Topdanmarks konkurrencemæssige position fortsat styrkes, og der har også i 3. kvartal været nettotilgang af kunder i hovedparten af forretningsområderne. Kunder som er kommet fra en bred front af de øvrige forsikringsselskaber, der i den seneste tid også har fremvist gode resultater. "Nogle ser det som en ulempe for Topdanmark, at mange af de øvrige forsikringsselskaber har øget indtjeningen. Vi oplever tværtimod, at den øgede fokus på indtjeningen i en række selskaber har styrket vores konkurrencemæssige position. Vi har i en årrække haft en lavere omkostningsprocent, og derfor har vi ikke haft behov for at hæve prisen på forsikringer så meget som gennemsnittet af vores konkurrenter," siger Michael Pram Rasmussen. På skadeområdet var der tale om en vækst i præmierne på 10,9 pct., mens Topdanmark Livsforsikring på liv- og pensionsområdet med en vækst på 17,4 pct. endnu en gang voksede hurtigere end markedet generelt. Samtidig kunne livselskabet offentliggøre et afkast af investeringerne på 7,2 pct. Afkastet, der ligger over det lovede afkast til kunderne på 4,5 pct., betyder således, at Topdanmark Livsforsikring også i dette kvartal kunne øge hensættelserne til det kollektive bonuspotentiale, som steg til 5,1 pct. mod 3,5 pct. ved udgangen af Topdanmark Livsforsikring hører dermed til de mest velkonsoliderede livsselskaber i branchen. adl@topdanmark.dk Millioner kroner kvt kvt Hele 2002 Skadeforsikring Livsforsikring Moderselskab m.v Danske Bank* Resultat før goodwill og skat Goodwill Skat Periodens resultat Indtægt efter skat ført på egenkapitalen Periodens indtjening Skadeforløb (erstatn. + udg. til genfors.) 75,4 79,4 78,6 Omkostningsprocent 19,7 20,3 20,2 Combined ratio 95,1 99,7 98,8 * Til og med 19. september 2003, hvor hovedparten af aktiebeholdningen blev afviklet. Gå-hjem-møder i positivt lys side 2 Minister tilfreds med reform side 4-5 Stor interesse for medarbejderaktier side 7

2 Inden gå-hjem-mødet i Herning gik i gang, fik Charlotte Pajbjerg fra byens erhvervsafdeling lejlighed til at hilse på administrerende direktør Michael Pram Rasmussen. I baggrunden varmer Leif Larsen og Poul Almlund op med en kop kaffe. Foto: Birgitte Rødkær Topdanmark i førertrøjen - også næste år Fremtiden: For Topdanmark har 2003 været et godt og stabilt år, hvor fraværet af de helt store skader har givet overskud og arbejdsro til at se fremad. Sådan lød budskabet på årets gåhjem-møder, der netop er gennemført Af Troels Leth "Der bliver ikke tale om at hvile på laurbærrene. Tværtimod er der al mulig grund til at sætte nye ambitiøse mål for Topdanmark." Det fastslog Topdanmarks direktion med administrerende direktør Michael Pram Rasmussen på efterårets gåhjem-møder. Møderne er netop afholdt rundt om i landet, hvor et veloplagt team af direktører traditionen tro redegjorde for årets gang, rigets tilstand og ikke mindst fremtiden. "Jeg har svært ved ikke at være optimist. Vi har set en række nye spændende tiltag blive søsat i 2003, og erfaringerne fra disse skal der næste år arbejdes videre med. Nye assurandører er allerede ansat, og flere vil følge efter. Investeringer på it- feltet vil effektivisere vores forretningsgange, og de effektiviseringer, vi allerede har oplevet i Skade, skal der bygges videre på," sagde Michael Pram Rasmussen. Konkurrenter haler ind Inden de sidste møder i rækken af gå-hjemarrangementer var afsluttet, havde flere af de øvrige forsikringsselskaber offentliggjort regnskaber for tredje kvartal De viste, at Topdanmarks forspring nok er stort, men ikke så stort, at der er plads til at læne sig tilbage og slappe af. "Selvom nogle af vores konkurrenter også oplever fremgang, skal vi ikke give os så let. Jeg er overbevist om, at der fortsat er plads til, at vi kan bevare vores forspring i forhold til de andre. Eksempelvis er vores præmieindtægter steget fra knap 4,5 milliarder kroner til ni milliarder i løbet af en kort årrække. Og på næsten alle forretningsområder snupper vi flere kunder fra konkurrenterne, end de tager fra os," sagde Michael Pram Rasmussen til de i alt godt medarbejdere, der landet over havde valgt at gå til gå-hjem-møde. tre@topdanmark.dk Gå-hjem-ros til alle Personale: Årets gå-hjem-møder handlede ikke kun om flotte kvartalstal og delmål for fremtidens Topdanmark. Der var naturligvis også ros til medarbejderne fra direktionen. Focus slog følge med en medarbejder på vej til møde i Herning Af Troels Leth Inden der traditionen tro blev budt på kaffe, vand og brunkage i Herning Kongrescenter, slog Focus kløerne i Charlotte Pajbjerg og spurgte hende om, hvad hun forventede af aftenens gå-hjemmøde. Sagsbehandleren fra Topdanmarks erhvervskontor i byen havde andet i tankerne end kaffe og sandwich. "Jeg forventer helt klart at få noget ros. Vi har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne, og vi har solgt forsikringer for meget mere, end der var forventet af os i år. Det vil 2

3 Stormløb på skadeseminar Kundepleje: Virksomheders interesse for at høre om reform af arbejdsskadelov overgik alle forventninger, da Topdanmarks erhvervsrettede forretningområder arrangerede seminar om arbejdsskadereform Af Kim Betak Pedersen Danske virksomheder tørster efter viden om konsekvenserne af en forestående reform af loven om arbejdsskadeerstatning. Det står klart, efter Topdanmarks forretningsområde Industri & Sø sammen med forretningsområdet Erhverv og de Topdanmark-ejede selskaber Danske Forsikring og Industriens Arbejdsskadeforsikring arrangerede seminar for interesserede virksomhedsfolk. Der var forventet deltagere, men næsten fire gange så mange ville være med. "Forklaringen ligger delvis i den meget omfattende omtale af arbejdsskadereformen i medierne, men vi har også gjort meget for at forklare virksomhederne, hvor vigtigt der er for dem at være velinformerede om reformens konsekvenser," siger underdirektør Per Röhl fra Topdanmark Industri & Sø. Han konstaterer også, at Topdanmark- selskaberne med arbejdsskadeseminaret er kommet i kontakt med en ny gruppe beslutningstagere i virksomhederne. "Det er tydeligt, at vi er kommet i kontakt med en gruppe erhversfolk, vi normalt ikke taler med. Det glæder vi os over, for i en tid, hvor forsikringsselskaber er mest kendt for at prisstigninger, har vi brug for, at så mange som muligt ude i virksomhederne får en forståelse for, hvorfor forsikringsselskaberne må hæve priserne," siger Per Röhl. 200 erhvervsfolk, som deltog i seminaret. "Udsigten til at skulle betale mere for arbejdsskadeforsikring kommer oven i en stigning i indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, AES. Og når man arbejder i et meget konkurrencepræget marked, får enhver meromkostning virksomhederne til at overveje at flytte den produktion, som er tilbage i Danmark, ud af landet," siger Aage K. Feddersen, underdirektør i brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning. Også håndværksvirksomhederne følger udviklingen omkring arbejdsskadeloven tæt. "Jeg frygter, at øget fokus på følgeskader kan få indflydelse, når vi snart skal i gang med at genforhandle vores aftale med Topdanmark. Det er ærgerligt, for malerfaget har været inde i en god udvikling med færre arbejdsskader, efter vi er kommet ud over problemerne med opløsningsmidler," siger Jess Pedersen, kasserer i Aalborg- Nørresundby Malerlaug. Ifølge Per Röhl er Topdanmark- selskabernes arbejdsskadeseminar mere end et enkeltstående kundearrangement. Han mener, at den type arrangement passer ind i en langsigtet ændring af strategien, hvor Industri & Søområdet vil fokusere mere på rådgivning. "Vi er i gang med at udvikle vores platform med en række rådgivningsydelser inden for risiko- og beredskabsstyring. Det kan knytte virksomhederne tættere til os," siger han. Ud over en orientering om reformens betydning for forsikringskunder i Topdanmark- selskaberne fik deltagerne gennemgået reformens konsekvenser af kontorchef Steen Kristiansson fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Projektleder Henning Dyst fra Arbejdsskadestyrelsen viste deltagerne, hvordan de kan anmelde arbejdsskader ved hjælp af det elektroniske EASYsystem. Læs også interwiev på side 4-5. kbn@topdanmark.dk Bekymrede erhvervsfolk Bekymring over de økonomiske konsekvenser for virksomhederne var tydelig hos de godt Kun oplægsholdernes stole stod ledige, da underdirektør Per Röhl, Industri & Sø, bød videbegærlige erhvervsfolk velkommen til seminar om arbejdsskadereform for nylig. Foto: Topdanmark jeg gerne have noget ros for i aften. Derudover er det altid spændende at komme her og lytte til, hvad de høje herrer kan fortælle om forretningen og ikke mindst om, hvad der sker næste år," sagde Charlotte Pajbjerg, inden hun satte sig til rette på en af stolene i det rummelige præsentationslokale. Charlotte godt tilfreds Efter mødet og den efterfølgende uformelle snak med direktørerne og kollegerne var Charlotte Pajbjerg smilende og tilfreds. "Jeg synes, vi fik den ros, som vi havde sat næsen op efter. Vi har selvfølgelig løbende haft team-møder, hvor vi har fået rigtig mange klap på skuldrene. Men det giver lidt ekstra at blive anerkendt af direktørerne. Og den anerkendelse fik vi i aften," siger Charlotte Pajbjerg, der i det hele taget synes godt om direktionens beretning og visioner på de årlige møder. "De har valgt en stil, der går igen år efter år, hvor de indleder med at se tilbage på udviklingen fra firserne frem til i dag. Det bygger de videre på, så vi forstår det. De er i det hele taget nogle gode direktører for os. Jeg føler, at jeg kan have tillid til dem," siger Charlotte Pajbjerg, der kun har misset ét gå-hjem-møde, siden de blev fast kutyme i tre@topdanmark.dk 3

4 Claus store reform Interview: Tiden er for længst løbet fra den gamle arbejdsskadelovgivning, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Fra nytår passes loven til, så der er større sammenhæng mellem borgerens forventninger og deres rettigheder, hvis uheldet er ude på arbejdspladsen. Focus mødte ministeren til en snak om reformen. Af Anders Lehmann Arbejdsskadelovgivningen, som den ser ud frem til årsskiftet, er kommet ud af trit med danskernes opfattelse af, hvad det vil sige at komme til skade på arbejdet. Derfor træder en ny arbejdsskadereform i kraft til nytår. "Jeg er vældig glad og stolt over det her, for vi kan ikke leve med et system, hvor vi hele tiden kan stille spørgsmålstegn ved, om folk er berettiget til erstatning. Det kan ingen være tjent med. Det gælder hverken lønmodtagere, arbejdsgivere eller politikere for den sags skyld. Og derfor glæder det mig også, at der er så stort og bredt et flertal bag reformen," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Intentionen med den nye lov er at sikre en tidssvarende lovgivning, som giver erstatning til de mennesker, som efter nutidens opfattelse får en arbejdsskade. "Vi kunne jo se, at den gamle lov efterlod en række mennesker uden erstatning i nogle tilfælde, selvom vi alle sammen kunne være enige om, at der var tale om arbejdsskader," siger han. Klar besked Claus Hjort Frederiksen har taget imod Focus på sit hjørnekontor, der normalt ville give udsigt til Christiansborg Slot i centrum af København. Men en omfattende renovering af facaden på Beskæftigelsesministeriet dækker for udsynet til det tidligere kongeslot, og larmen fra håndværkerne på stilladset uden for kontoret er tæt på at overdøve ministerens argumenter for den nye arbejdsskadereform, der træder i kraft den 1. januar. Men budskaberne fra Claus Hjort Frederiksen under interviewet med Focus er tydelige. Forklaringen på, hvorfor danske virksomheder fra nytår skal betale mere for at forsikre deres medarbejdere mod arbejdsskader og ulykker på arbejdspladsen, er ligeså klare og gennemtrængende som håndværkernes hamren og banken på den anden side af ruderne på ministerkontoret. "Det her er en forsikringsordning, og i det omfang, virksomhederne kan begrænse skaderne, bliver det jo også billigere. Jeg må jo bare sige, at politisk set er det helt afgørende, at de mennesker, som vi mener skal have erstatning, også får erstatning. Vi kunne samfundsmæssigt ikke leve med et system, som med den tidligere lovgivning måske var juridisk korrekt, men som efterlod mennesker uden erstatning, for en skade, som - efter nutidens opfattelse - burde være anerkendt som arbejdsskade," siger Claus Hjort Frederiksen. Tidssvarende lovgivning Ændringerne af loven til det, ministeren kalder en nutidig opfattelse, indebærer således, at langt flere arbejdsskader fra nytår vil være omfattet af den nye arbejdsskadelov. Skader, som eksempelvis er forårsaget af at løfte mennesker og tunge genstande, og som typisk ikke længere kan afvises, selvom skaden var forventelig. Et juridisk begreb, som Claus Hjort Frederiksen selv giver nogle eksempler på. "Hvis en lastbilchauffør før reformen sprang ud af førerhuset på sin lastbil og enten forstuvede eller brækkede foden, så blev skaden ikke anerkendt som arbejdsskade. Årsagen var ifølge juraen, at en chauffør, der springer ud af sit førerhus, må forvente, at han kan risikere at lande forkert på foden. Og dermed var det forventeligt, at en sådan skade kunne ske. På samme måde som eksempelvis en børnehavepædagog, der gik tur med en tre-årig dreng, som pludselig lod sig falde, så pædagogen fik et knæk i ryggen. Den type skade var heller ikke dækket under den tidligere lovgivning. Men der må vi sige, at tiden er løbet fra den opfattelse, at sådan nogle skader ikke skulle give erstatning," siger han. Gamle begreber skrottes Populært sagt skrottes det såkaldte Politisk set er det helt afgørende, at de mennesker, som vi mener skal have erstatning, også får den, siger Claus Hjort Frederiksen. Foto: Claus Boesen/Media Press 4

5 forventelighedskrav. I stedet indføres blandt andet et nyt ulykkesbegreb. Det nye ulykkesbegreb definerer en arbejdsskade som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage. En definition, som blandt andet skal sikre, at løfteskader, der i dag sjældent anerkendes som arbejdsskader, fremover vil udløse erstatning. Ændringer, som samtidig betyder, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring kommer til at dække langt flere skader end tidligere. Til stor glæde for de mange tusinde mennesker, der hvert år kommer til skade på deres arbejdsplads. "I de eksempler med lastbilchaufføren og børnehavepædagogen, som jeg har nævnt, tror jeg, at alle arbejdsgivere vil forstå, at skaderne selvfølgelig har noget med arbejdets udførelse at gøre. Og derfor er en modernisering af ulykkesbegrebet tiltrængt, fordi de tidligere regler savnede enhver folkelig forståelse for, at der ikke var tale om arbejdsskader. Det var også derfor, at det var gode historier i fjernsynet. Og der må vi på det her område følge med på samme måde, som vi følger med på alle mulige andre områder," siger ministeren. Dyrere forsikring med ny lov De stadigt flere skader, som fremover vil være dækket af den nye lov, betyder imidlertid også, at virksomhedernes udgifter til arbejdsskadeforsikringer vil stige væsentligt. Beskæftigelsesministeren og hans embedsmænd vurderer selv, at virksomhedernes ekstraudgift vil være cirka 366 millioner kroner. Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, vurderer imidlertid virksomhedernes ekstraudgift til cirka 890 millioner kroner. Baggrunden for uenigheden er blandt andet, at ministeren og hans folk regner med, at yderligere skader vil blive anerkendt årligt, mens forsikringsselskabernes forudser skader. Og samtidig vurderer forsikringsselskaberne gennemsnitsskaden til at koste kroner, mens embedsmændene i Arbejdsskadestyrelsen vurderer gennemsnitsskaden til kun at koste kroner. "Virksomhederne kan muligvis ikke forstå, hvorfor præmiestigningerne skal blive så høje som de gør, men der håber jeg jo meget, at der bliver gennemsigtighed på markedet, så virksomhederne også får mulighed for at vælge. Men jeg tror ikke, at der vil mangle forståelse for, hvilke skadeog ulykketyper der nu skal dækkes," siger han. Claus Hjort Frederiksen vurderer, at han er blevet mødt af lige mange protester fra Vi kunne samfundsmæssigt ikke leve med et system, som efterlod mennesker uden erstatning, for en skade, som burde være anerkendt som arbejdsskade," siger Claus Hjort Frederiksen. Foto: Claus Boesen/Media Press både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, fordi begge har bidraget til den nye reform. "Men som politiker må man sige, at når man kritiseres fra begge sider, så har man nok ramt lige midt imellem," siger Claus Hjort Frederiksen. Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten står bag forliget om den nye arbejdsskadereform. adl@topdanmark.dk Seminar om skadereform Forsikringsakademiet arrangerer tirsdag den 16. december 2003 et seminar om reformen på Rungstedgård, Rungsted Kyst. På seminaret vil der blandt andet være gennemgang af den nye méntabel. 5

6 Glade og fulde af forventning havde fem nyansatte medarbejdere i Partnere Kunde-service første arbejdsdag i Århus. Fra venstre er det Helle Soon Petersen, Henriette Olesgaard, Joan S. Jensen, Betina Kjærsgaard Sørensen og Rikke Christiansen. Foto: Claus Haagensen/ Chili Foto Nyt kuld i Århus Første dag i familien Partnere Personale: Spørgelysten var stor, og forventningens glæde lyste ud af de fem nye kundebetjenere, der mødte op til første arbejdsdag i Partnere Kundeservice. Alle har en forsikringsbaggrund, og alle havde Topdanmark øverst på ønskesedlen Af Troels Leth Blomsterne var friske, morgenbrødet lunt og skrivebordene ryddede og klar til deres nye brugere, da fem forsikringserfarne medarbejdere havde første arbejdsdag i Viby. Dagen, hvor de blev en del af Partnere Kundeservice, var endelig kommet, og en uges introduktion til Topdanmark og Partnere kunne begynde. Med i bagagen har de hver deres erfaringer med forsikring, salg og kundeservice fra tidligere arbejdspladser, samt høje forventninger til Topdanmark som arbejdsplads. Ifølge en af de nye kolleger, Helle Soon Petersen, er det på ingen måde tilfældigt, at hun søgte arbejde i Topdanmark. "Topdanmark har et godt ry i de andre selskaber, som jeg har arbejdet for. Jeg vil gerne arbejde med forsikring, og jeg er sikker på, at det bedste selskab for mig er Topdanmark. Jeres undskyld vores produkter er gode, og det er vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for dem over for kunderne," siger Helle Soon Petersen. Et synspunkt, de andre kunne nikke genkendende til. Sikkerhed er vigtigt Kaffen og brødet blev serveret i afdelingens kafferum, der hurtigt blev dømt for lille, nu da der skulle være plads til yderligere fem kolleger. Men det ødelagde ikke den gode stemning. På skift nåede de fem at fortælle en lille smule om deres person, hjem og tidligere job. Henriette Olesgaard tog ordet som den første. Hun har en fortid som kontorleder og policechef i andre forsikringsselskaber. Den erfaring får hun brug for i sit nye job, hvor hun skal være teamleder for de nye medarbejdere i Partnere Kundeservice. Af samme grund startede hun en uge tidligere end de fire andre. "Jeg var utrolig spændt på at starte herinde. Jeg havde hørt og læst så meget godt om Topdanmark, at jeg næsten kun kunne blive skuffet. Men jeg må sige, at jeg ind til videre har fået det nøjagtig, som jeg havde håbet," siger Henriette Olesgaard og smiler til sine nye kolleger. Joan S. Jensen har også høje forventninger til sin nye arbejdsplads. Forventninger, som Topdanmark selv har været med til at skabe. "Noget af det, som på forhånd har gjort indtryk på mig, er de undersøgelser, der de sidste år år har kåret Topdanmark som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Jeg vil gerne skabe mig en karriere inden for forsikring, og i den forbindelse spiller sikkerhed i ansættelsen en stor rolle. Den tryghed føler jeg, at jeg får i Topdanmark," siger Joan S. Jensen. Det synspunkt deler hun med de andre fire piger. "Det er med til at sende et klart signal. Og så er det for mig et stort plus, at medarbejderne i Topdanmark generelt har høj anciennitet. Det siger meget om virksomheden," mener Helle Soon Petersen. Focus følger hen over vinteren opstarten og udviklingen af det nye partner- team i Viby. tre@topdanmark.dk Flere nyansættelser i sigte Foruden de fem nye medarbejdere, der havde første arbejdsdag i Viby den 3. november, har yderligere to nyansatte i Partnere haft deres første arbejdsdag i Ballerup. Det er allerede besluttet, at der skal ansættes op til yderligere otte medarbejdere, fire pr. 1. februar og fire pr. 1. maj

7 Mand for medarbejderaktier Aktieemission: Medarbejderaktier giver travlhed og røde kinder i Topdanmarks Aktieadministration Af Julie Rasmussen En af de mest populære mænd i Topdanmark i øjeblikket er afdelingschef i Aktieadministrationen, Jens Jørgensen. Faktisk er han så populær, at han næsten ikke kan bevæge sig ned ad gangen på hovedkontoret uden at blive overdænget af spørgsmål fra forbipassserende medarbejdere. "Hov, Jens, hvordan er det nu lige med de dér gratis aktier. Hvor mange får vi?," råber Laila Ørving fra marketingafdelingen og flere stimler sammen for at lytte, mens Jens Jørgensen velvilligt forklarer og må vente lidt med at få varm kaffe i sit krus. Der er nemlig emission af medarbejderaktier i Topdanmark, og spotlyset er rettet mod hans lille afdeling af aktieadministratorer, der i øjeblikket løber lidt hurtigere omkring med lidt rødere kinder, end de plejer. De har haft ekstra sved på panden siden mandag i forrige uge, hvor medarbejdernes bestillingsblanketter begyndte at tikke ind. Posten kommer jævnligt forbi med nye læs til de støt voksende papirbunker, der for udefrakommende virker komplet uoverskuelige, og midt på gulvet står en stor blå kasse, der mest af alt minder om en stemmeurne. Her kan hovedkontorets medarbejdere, der alligevel lige kommer forbi, personligt aflevere deres blanket. Telefonerne har også kimet mere end normalt med medarbejdere, der lige vil sikre sig, at de har sat de rigtige krydser. "Vi vil gerne rådgive om, hvilke muligheder den enkelte medarbejder har. Men medarbejderne må selv tage stilling til, hvad der er rigtigt at gøre. Mange søger bekræftelse og spørger mig, om de har sat krydserne rigtigt, og det kan jeg ikke rigtigt svare på. Men vi vejleder selvfølgelig gerne," siger Jens Jørgensen. Han henviser i øvrigt til ekstraudgivelsen af Focus fra den 14. november, der nøje beskriver alle de forhold, medarbejderne bør være opmærksomme på. Ned med kursen Alle medarbejdere får gratis aktier for kroner. Det er kursen på Topdanmarks aktie, når Fondsbørsen lukker den 28. november, der bestemmer præcis hvor mange aktier, det kan blive til. Ved sidste medarbejderaktieemission i 2001 fik hver medarbejder 42 aktier, men nu tyder tallet på at blive lavere. I skrivende stund, hvor kursen er over 310, vil der til sammenligning blive tale om 25 aktier. Mange medarbejdere har derfor drillende prøvet at overtale Jens Jørgensen til at få kursen lidt ned. "Medarbejderne er tydeligvis i et dilemma. Kursen er jo rekordhøj for tiden, og det er fantastisk, men samtidig betyder det jo altså færre gratis aktier. Derfor er der mange, der har spurgt mig, om jeg ikke kan se at få den kurs lidt ned. Enkelte har også præsenteret mig for deres særdeles fiffige idéer til, hvordan kursen kan lokkes nedad - bare sådan lige i en kortere periode," griner han. Aktieadministrationen modtager bestillingsblanketter indtil den 28. november klokken 16. De kvitterer for modtagelsen ved at sende en mail til de medarbejdere, der har adgang til pc. ujr@topdanmark.dk 7 I disse dage går en lind strøm af søgende medarbejdere bevæbnet med en hvid kuvert rundt i kontorlandskabets og søger efter Aktieadministrationen. De vil personligt aflevere deres blanket til bestilling af medarbejderaktier til Jens Jørgensen. Organisatorisk er Aktieadministrationen placeret i kommunikationsafdelingen. Foto: Topdanmark

8 RUNDT OM TOPDANMARK REDAKTION Sko vigtigst En undersøgelse foretaget af det engelske forsikringsselskab More Than Homes blandt kvinder viser, at en tredjedel af kvinderne som det første ville redde deres sko, hvis der gik ild i deres hjem. Undersøgelsen viser desuden, at den gennemsnitlige kvinde har for omkring kroner tøj og sko, og at hver fjerde kvinde ikke ved, om værdierne i deres garderobeskab er dækket af deres indboforsikring. Det skriver B.T. den 9. november Flere skiskader Skisæsonen 2002/03 bød på en dramatisk stigning på 42,5 procent i antallet af alvorlige skiskader. Hele danskere pådrog sig en alvorlig skade såsom led- og korsbåndsskader, hovedlæsioner eller rygskader. Det viser tal fra Europæiske Rejseforsikring. Ifølge underdirektør Jakob Bender, Europæiske Rejseforsikring, skyldes de mange alvorlige skader blandt andet, at danskerne kører hurtigere og vildere på ski end tidligere, skriver B.T. den 31. oktober Vejle-butik flytter Topdanmarks forsikringsbutik i Vejle flytter den 15. december fra Flegborg 4 til Dæmningen 34. De ni medarbejdere får ikke flere kvadratmeter, men adressen er mere attraktiv, og medarbejderne kommer til at sidde i et plan i stedet for to. Kloaker er for små Kraftig regn, der forventes at ramme Danmark i fremtiden, kan betyde større erstatningsudgifter for forsikringsselskaberne, fordi de nuværende kloakker ikke kan lede de store mængder vand bort. Målinger fra DMI tyder på, at især sjællænderne skal regne med mere ekstrem regn. Fugt i badeværelset Mange af de skader, der sker i badeværelset, er lette at se, som for eksempel revner i fuger og fliser eller et afløb der skråner den forkerte vej. Noget sværere er det dog at konstatere fugt, og det kan få alvorlige følgevirkninger. Hvis et badeværelse ikke er ordentligt ventileret, kan der ske ødelæggelser helt op i tagspærene, siger Steen Bo Andersen, afdelingsleder i Topdanmark til Børsen den 14. november Træet vil selv Træets Arbejdsgiverforening og Dansk Industri vil i samarbejde med Topdanmark oprette et såkaldt captive, hvor medlemsvirksomhederne i træindustrien opretter deres eget selskab. Med oprettelsen af et captive få branchen, der har haft svært ved at tegne forsikringer, et alternativ som sikrer virskomhederne. "Der er flere af den type selskaber på vej. Vi får jævnligt henvendelser fra både brancher og store firmaer," siger vicedirektør i Topdanmark, John Kristensen, til Børsen den 20. november. Præmier fra Plus Cirka tidligere kunder i Plus Forsikring modtog i midten af november hver en check på den præmie, de nåede at indbetale inden selskabet blev erklæret konkurs den 18. oktober i år. Fra hvert beløb trækkes en selvrisiko på kroner. Det skriver Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber i en pressemeddelelse den 20. november. Næste Focus Deadline Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Kim Betak Pedersen, Julie Rasmussen, Oliver Newton og Troels Leth Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Navnlig navne 25 års jubilæum Anmar Øvlisen Industri & Sø Vest Reception mandag 1. december på Kongsgårdsvej 28, Viby J. 50 års fødselsdage Berit Skovgård Salg 43/butik Kolding 50 år 9. december Pensionister Klara Bertelsen Landlyststien 17, 4.tv shøj 70 år 1. december Kirsten Venier Dukkerupvej Stubbekøbing 70 år 7. december Thomas Demeny Gunderødvej Kokkedal 70 år 8. december Velkommen til Job i Top Helle Thougaard Industri & Sø Vest Gry Johannesen Partnere servicecenter Sissel Trier H. Leth Industri & Sø Vest Medarbejder til ServiceCenter Partnere, Ballerup Kontakt Louise Sponholtz, telefon Konsulent til efterforskning af skadesager Kontakt Laus Mikkelsen, telefon Salgs- og servicemedarbejdere til Kundeservice i Ballerup og Viby J. Kontakt Rasmus Karlsen, telefon , Ballerup og Anette V. Madsen, telefon , Viby J