KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER?
|
|
- Jonas Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAN MAN UNDERVISE I KONTROVERSIELLE EMNER? Ja, siger den tyske professor Tilman Grammes. Og hvad der er kontroversielt og omstridt i virkeligheden, skal også være det i undervisningen. Han fortæller, hvordan tyske lærere i samfundsfag i mere end 40 år har forholdt sig til tre principper i den såkaldte Beutelsbachkonsensus, når det kommer til kontroversielle emner. Principperne er blevet et instrument til at reflektere over kritiske uddannelsesmæssige situationer, fortæller den tyske professor. Af Mikkel Kamp Klimaforandringer er ikke menneskeskabte. Udlændinge skal sendes ud af landet. Vi skal skabe en socialistisk stat, og det skal ske via en væbnet revolution. I den offentlige debat findes der en lang række kontroversielle synspunkter og emner, som på den ene side er relevante at præsentere for elever i samfundsfag, men på den anden side netop er så kontroversielle, at de måske giver eleverne et skævt billede af, hvad flertallet mener. Spørgsmålet er, om man skal undervise i de kontroversielle emner, hvordan man skal gøre det, eller om man tværtimod skal forsøge at undgå det? De spørgsmål forsøgte fremtrædende repræsentanter fra den tyske uddannelsesverden at finde svar på, da de for mere end 40 år siden mødtes i den lille by Beutelsbach i delstaten Baden- Württemberg. Deres møde havde nærmest karakter af en fredsforhandling, for i 1976 var den tyske uddannelsesverden ligesom resten af samfundet - ekstremt polariseret. Det var en tid, hvor demokratiet var udfordret. Der var kraftig ideologisk debat mellem socialdemokraterne, de konservative, de progressive, de venstreorienterede, de meget venstreorienterede, og alle de andre grupper som fandtes dengang. Det var også en tid, hvor Rote Arme Fraktion var aktive. Nogle undervisere var så uenige, at de slet ikke talte sammen. Derfor mødtes en række førende personer fra de samfundsfaglige fag til mødet i Beutelsbach, og ud af det kom en uformel aftale med tre punkter. Ingen har rigtig modsagt dem siden, og i dag er de stadig kendt som Beutelsbach-konsensussen, som har fået stor betydning, fordi lærere i samfundsfag skal forholde sig til dem, hvis de overvejer at undervise i et kontroversielt emne, fortæller Tilman Grammes, der er professor på Universität Hamburg. De tre principper i Beutelsbach-konsensussen lyder:
2 1) Overrumplingsforbud Det er ikke tilladt uanset med hvilke midler at overrumple eleven med det formål at forme ønskede holdninger, og dermed at hindre denne i at tage selvstændigt stilling. Netop her går grænsen mellem politisk dannelse og indoktrinering. Indoktrinering er uforenelig med lærerens rolle i et demokratisk samfund og den bredt accepterede idé om elevens myndighed som mål. 2) Det, der er omstridt i videnskab og politik, må også fremstå som omstridt i undervisningen. Dette krav er meget tæt forbundet med det foregående, for hvis forskellige synspunkter og holdninger bliver ignoreret, og alternativer ikke bliver inddraget, banes vejen for indoktrinering. Spørgsmålet er, om ikke læreren netop bør have en korrekturfunktion dvs. om hun ikke skal fremhæve de synspunkter og alternativer som er fremmede for eleverne (og andre deltagere i politisk dannelsesarbejde) i forhold til deres politiske og sociale baggrund. Dette andet grundprincip tydeliggør, hvorfor lærerens personlige standpunkt, hendes videnskabelige baggrund og hendes politiske overbevisning bliver forholdsvis uinteressant. For at give et allerede nævnt eksempel: Hendes demokratiopfattelse er ikke noget problem, da modsatte holdninger også inddrages. 3) Eleven skal sættes i stand til at analysere en politisk situation og sine egne politiske interesser, såvel som at søge efter midler og veje, der kan påvirke eksisterende politiske vilkår i forhold til sine interesser. En sådan målsætning rummer en stærk betoning af operationelle færdigheder, hvilket er en logisk konsekvens af begge forudgående principper. (De tre principper er oversat af Anders Stig Christensen, lektor i samfundsfag ved læreruddannelsen UCL, Ph.d.-studerende SDU) TVINGER LÆRERE TIL AT REFLEKTERE Hvert princip er ikke i sig selv specielt fantastisk, men tilsammen har de fået stor betydning, fortæller Tilman Grammes. De er i tråd med, hvordan europæisk uddannelse er foregået i måske år, men kombinationen af de tre er interessant. I Tyskland er de blevet et instrument til at reflektere over kritiske uddannelsesmæssige situationer. Det lyder som almindelig sund fornuft, men i praksis er det tricky. Det er principper, og derfor foreskriver de heller ikke, hvad man skal gøre i praksis, men de er
3 ideer, som man regulerer sin praksis efter. Man kan bruge det samme princip til at argumentere for forskellige didaktiske strategier, men de tvinger dig til at reflektere og argumentere for, hvorfor du underviser på en bestemt måde. Det er også med til at gøre det transparent for de studerende, for kolleger og for forældrene. Du skal kunne legitimere dine handlinger i klasseværelset, siger han. En ting er, at man skal kunne argumentere for, hvordan man underviser i omstridte emner. Noget helt andet er at vurdere, hvad der er omstridt. Det er svært i perioder med ekstremisme, uanset om det er højre- eller venstreorienteret ekstremisme eller religiøs fanatisme. Også følsomme emner som klimaforandringer og migration, kan give anledning til overvejelser. Hvad gør man, når man underviser i eksempelvis klimaforandringer, og en del af den politiske og meningsdannende offentlighed argumenterer for, at forandringerne ikke er menneskeskabte, spørger Tilman Grammes og giver selv et svar: I det andet punkt står der, at det handler om, hvad der er politisk eller forskningsmæssigt kontroversielt. Det er rimelig klart, at der er menneskeskabte klimaforandringer, så det er ikke kontroversielt. Men en minoritet af videnskabsmænd mener, at det ikke er tilfældet. Har man tid til det i gymnasiet, vil det være relevant at lade en klimaskeptisk videnskabsmand komme til orde som et supplement, siger han. Det er dog i virkeligheden ikke her, det for alvor er kontroversielt. Det rigtig kontroversielle kommer, når man går fra videnskab til politik og for eksempel skal diskutere, hvordan vi skal håndtere klimaforandringerne. Man bør efter min mening undervise gymnasieelever i de dominerende synspunkter i den offentlige debat, så de unge voksne bliver i stand til selv at deltage i den debat og klædt på til at træffe deres valg, når de skal stemme, siger professoren. I forhold til, hvad man skal gøre ved klimaforandringerne, er der ifølge Tilman Grammes ligeså mange synspunkter, som der er medlemmer af det nationale parlament. Da lærere skal tage hensyn til et pensum i gymnasiet, kan de ikke alle blive præsenteret for eleverne. Man må tage nogle eksempler ud og diskutere dem i klasseværelset. Der skal træffes valg, som læreren kan legitimere, siger professoren. POLITIKER STOPPEDE UNDERVISNING Når undervisere vælger at beskæftige sig med nogle politiske ideer, mens andre bliver fravalgt, kan det også blive kontroversielt. I Tyskland klager organisationer over, at deres synspunkter ikke bliver præsenteret i undervisningen. Det gælder også i andre lande, fortæller Tilman Grammes og giver et eksempel fra Østrig, som han gengiver efter hukommelsen.
4 På et gymnasium i byen Linz blev en klasse undervist i emnet ekstremisme i samfundet. Læreren gjorde, hvad en god lærer gør og inviterede en ekspert fra en lokal menneskeretsorganisation, som holdt et oplæg for klassen om ekstremisme. Der er forskellige udgaver af denne historie, men en af dem fortæller, at menneskeretseksperten sagde, at de fleste mandlige ledere i det højreorienterede parti FPÖ (som er et af Østrigs største partier og har siddet i regering red.) var medlemmer af højreorienterede old-boysnetværk. En anden version handler om, at han sagde, at lederne af FPÖ havde forbindelse til højre-ekstremistiske grupper. Uheldigvis eller måske heldigvis sad den lokale FPÖ-leder Roman Haiders søn i klasseværelset. Han ringede til faren fra sin mobiltelefon og sagde, at der blev talt negativt og fortalt løgne om partiet. Faren, der var medlem af skolens forældreråd, ringede straks til skolens rektor og fortalte, hvad der foregik i et af klasseværelserne på hans skole. Han bad rektoren om at stoppe det. Rektoren gik ned til klasseværelset, mens eksperten stadig var der, og krævede undervisningen stoppet, fortæller Tilman Grammes Det blev en stor sag i de østrigske medier, og FPÖ oprettede en hjemmeside med titlen: Partipolitisk fri skole, hvor elever og forældre anonymt kan anmelde, når den type ting skete, fortæller Tilman Grammes. Konflikter som den i Østrig er langt fra noget dårligt tegn i et demokrati, mener den tyske professor. Jeg vil hverken klandre læreren, eleven eller rektoren, men i stedet hilse konflikten velkommen. Den er i sig selv en mulighed for at lære om de værdifulde demokratiske processer. Man kan forestille sig, hvad der ville være sket i et land med et autoritært regime eller i et diktatur i sådan et tilfælde. Det kunne faktisk være et kriterium, hvis man skal bedømme, om skoler er demokratiske. En skole, der lever et stille liv, uden at der bliver skrevet om konflikter i aviserne, er måske ikke et godt sted at opleve demokrati og blive opdraget til demokratisk borger, siger Tilman Grammes. FLERE REFLEKSIONSRUNDER Tilman Grammes har et svar på, hvordan lærere kan håndtere undervisning i kontroversielle emner som klimaforandringer eller om kontroversielle politiske partier. Først og fremmest skal emnet være relevant, og forskellige synspunkter skal repræsenteres. Når det handler om politik, skal læreren derfor præsentere eleverne for de partier, der sidder i Folketinget. Det kan foregå i to refleksionsrunder. I den første runde kunne alle partier i parlamentet få en stemme og blive repræsenteret. Det skulle være deres egen autentiske udlægning af deres politik ikke nogle der er kritiske over for dem. Det skal være partimedlemmer, der fortæller eller man kan læse partiprogrammet, foreslår Tilman
5 Grammes. Samfundsfag begrænser sig dog ikke til, at eleverne skal kende partiernes politik. Derfor skal der mere til. Samfundsfag handler ikke kun om politik, men også om videnskab om politik. Derfor er der brug for mindst endnu en refleksionsrunde, hvor man ser på, hvad der er blevet sagt ud fra et samfundsfagligt perspektiv. Det videnskabelige perspektiv er kritisk, så i denne runde kan man for eksempel fakta-tjekke udsagnene. Er tallene for eksempel rigtige? Med de to refleksionsrunder, kan man få en kritisk dannelse, siger professoren. Den videnskabelige samfundsfaglige viden skal bruges til at kaste lys over den offentlige debat, som den bliver udtrykt af de politiske partier. På den måde skal den bidrage til kritisk tænkning i uddannelserne, mener Tilman Grammes. Videnskab er kritik. De forskellige typer viden har deres plads i undervisningen og i pensum. Vi skal undervise i de grundlæggende elementer af samfundsfag og sociologi. Det er særlig vigtigt i en postfaktuel tidsalder, hvor digitale ekkokamre har givet den strategiske politiske kommunikation en ny dimension, selv om usandheder altid har været en faktor i politik, siger professoren fra Universität Hamburg. Dr. Tilman Grammes er professor ved Hamburg Universität i uddannelsesvidenskab med særligt fokus på de samfundsvidenskabelige fag. Han er også uddannet lærer. Artiklen er lavet af Gymnasieforskning.dk for NoFa, Nordisk Fagdidaktisk konference og er udarbejdet i forbindelse med NoFa 6 Nordisk Fagdidaktisk konference om skolefag, hvor Tilman Grames var inviteret til at holde en af keynote forelæsningerne. Se NoFa-konferencerne afholdes hvert andet år og går på skift mellem de nordiske lande. På NoFa 6, der blev afholdt på Syddansk Universitet, var temaet forholdet mellem fag- og almendidaktik. Copyright NoFa og Gymnasieforskning.dk.
6
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereTalkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Læs mereKonference. 25. oktober It virker!
Konference 25. oktober 2018 It virker! It virker! Virker it? I Danmark har vi i de senere år investeret milliarder i it i folkeskolen. Nu rejser flere spørgsmålet, om de mange penge overhovedet har haft
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereLILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,
INVITATION LILLESKOLETRÆF 2018 Velkommen til Lilleskoletræf 2018. Hvad er det for et samfund, vi laver lilleskole i og lilleskole til? Hvad er det for fællesskaber og offentligheder, der omgiver vores
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereCHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM
CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM Projekt: Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne Kunde: Undervisningsministeriet Dato: November 2017 1. Baggrund Christianshavns Gymnasium er placeret på Christianshavn i
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereNÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER
KL Kommunikationsdøgn / Oktober 2018 NÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER Når tasterne taler - konflikthåndtering på sociale medier Har I brugere på de sociale medier som er vrede
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter
Læs mereYngre Talenters efterårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Yngre Talenters efterårsprogram 2018 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Når mennesker må flygte s. 4 Kend din hjerne s. 5 Matematisk introduktion s. 6 Hvad er EU?
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDialog og dilemmakort til forældre klasse
Dialog og dilemmakort til forældre 3.-6. klasse Derfor det vigtigt Sociale medier handler først og fremmest om mennesker og værdier, oplevelser, fællesskab, delinger, interessefællesskaber og at udforske.
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereMennesKerettIGheDer som DIMensIon
MennesKerettIGheDer som DIMensIon I lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereDiskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,
Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,
Læs mereLad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU
Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereVelkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her
Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereResultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden
Læs merePå vej mod klimakatastrofen
KLAFKI: Epokale nøgleproblemer OVERGANGE: Skub elever ud på dybt vand DIGITALE KOMPETENCER: 12 bud på it i fagene TEAMSAMARBEJDE: Omsorg blokerer for læring KAN BRUGES I PRAKSIS På vej mod klimakatastrofen
Læs mereModstand mod kvindelige præster:
Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereKøbenhavn 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse
København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereKendelse. afsagt den 3. august Sag nr [Moren] og [Faren] mod. Ekstra Bladet
Kendelse afsagt den 3. august 2017 Sag nr. 17-70-01151 [Moren] og [Faren] mod Ekstra Bladet [Moren] og [Faren] har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale i den trykte avis, på ekstrabladet.dk
Læs mereDelrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.
Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion
Læs mereGYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN
GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereKære studenter tillykke med jeres eksamen
Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på
Læs merePatr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR
EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereSig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel
F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereDemocracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer
Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereMASTER. Deutschland heute - moderne tysklandsstudier
MASTER Deutschland heute - moderne tysklandsstudier Master i Deutschland heute Er Angela Merkel stadig kansler og den vestlige verdens mest magtfulde kvinde efter det tyske valg til september? Hvordan
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereForandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000
Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112
Læs mere